Menu

Vores gode råd om valg af uddannelse

Her kan du blive klogere på dig selv og dit studievalg i fem trin og komme nærmere det bedste valg for dig.

Trin 1: Kend dig selv

  • Hvilke faglige interesser har du?
  • Hvilke fritidsinteresser har du?
  • Hvilke ønsker har du i forhold til uddannelse, arbejdsliv, familie, fritid, venner og frivilligt arbejde m.m.?
  • Hvilke elementer er vigtige i et fremtidigt job?

ØVELSE1: Lav et ’Mindmap’ på et stort stykke papir, hvor du skriver dit navn i midten. Lav derefter streger ud fra dit navn og skriv her stikord, der dækker alle dine interesser. Husk at tænke bredt! Hvilke er de fem vigtigste interesser?
ØVELSE 2: Lav en plus-minus liste over ting du kan lide – og ting du ikke kan lide.
ØVELSE 3: Lav en liste over forhold, der er vigtige i dit fremtidige job.


Trin2: Kend din retning

  • Hvilke interesseområder ønsker du at studere indenfor?
  • Hvilke uddannelser her indenfor kunne være interessante?
  • Hvilke styrker har du?

ØVELSE4: Lav en liste over dine styrker og i hvilke sammenhænge du oplever at have disse.

Trin3: Kend dine krav til studiet

  • Hvordan kan du bedst lide at lære?
  • Hvilken form for studiemiljø er vigtigt for dig?
  • Hvordan skal fordelingen af køn og alder være for at du kan trives bedst?
  • Hvor vil du gerne studere?
  • Hvad er dine tanker i forhold til mulighed for praktik og/eller udlandsophold?
  • Hvor lang tid skal din uddannelse vare?

ØVELSE5: Skriv frit en lille tekst om dig selv og hvordan du lærer bedst. Hvad gør du, når du skal sætte dig ind i noget nyt?
ØVELSE6: Lav en liste over vigtige forhold på dit kommende studie.
ØVELSE7: Undersøg hvilke uddannelsesformer og studiemiljø, der er på de studier, der interesserer dig.

Trin4: Kend dine valgmuligheder

  • Hvilke uddannelser lyder mest spændende? Hvordan passer disse med de svar du er nået frem til i Trin 1-3?
  • Hvilke informationer mangler du for at kunne skære antallet af mulige uddannelser ned til 3-4 uddannelser?

ØVELSE 8: Lav en liste over fordele og ulemper per uddannelse, der stadig har interesse.

Trin5: Kend dit valg

  • Hvordan kan du få mere at vide og komme tættere på uddannelserne?
  • Hvad er adgangskravene til de ønskede uddannelser og opfylder du dem?
  • Hvornår er der ansøgningsfrist?
  • Hvordan er din prioritetsrækkefølge, hvis du søger ind på flere forskellige uddannelser?
  • Ønsker du at søge standbyplads?
  • Hvilken dokumentation skal der vedlægges ansøgningen?

ØVELSE 9: Hvad er din plan, hvis du ikke kommer ind på dit drømmestudie?

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies