Menu

Praktik og projekt

Et praktik- eller projektsamarbejde er lærerigt for både virksomheden og den studerende. Virksomheden får f.eks. nye synsvinkler på gamle problemstillinger, løst nogle konkrete opgaver og derudover et rigtig godt rekrutteringsgrundlag, når der fremover skal ansættes nye medarbejdere. Den studerende får erhvervserfaring på CV’et samt et netværk, der kan vise sig nyttigt senere hen. Det er altså en ren win win-situation.

Klare linjer

Når I indgår et samarbejde med en studerende, er det en god idé at have nogle klare retningslinjer for samarbejdet, inden I går i gang.

En samarbejdsaftale kan eksempelvis være med til at afklare forventningerne til samarbejdet, således at det på forhånd er klart defineret, hvad begge parter forventer sig af samarbejdet.

Nedenfor finder du en skabelon til en samarbejdsaftale, der er udarbejdet i et samarbejde mellem SDU Erhverv og Syddansk Universitets Juridiske Kontor. Aftalen hjælper jer og den studerende med at få en fælles forståelse af opgaven, der skal løses og af de krav og forventninger, det stiller til jer begge.

I skal være opmærksomme på, at indgåelse af en skriftlig aftale skal være i overensstemmelse med reglerne i med den studerendes studieordning og først kan underskrives, når den studerende har lavet en endelig aftale med vejlederen på Syddansk Universitet om projektet/forløbet.

Hvis I ønsker, at der indgås en særskilt fortrolighedsaftale, som den studerendes vejleder skal være en del af, eller hvis I vil benytte en anden kontrakttype, end den her fortrykte, skal aftalen sendes til Syddansk Universitets Juridiske Kontor til godkendelse.

Samarbejdsaftale vedr. projektorienteret forløb

Få kontakt til de studerende via jobbanken

Hvis din virksomhed er interesseret i at få kontakt til studerende til et praktik- eller projektforløb, kan du nemt og hurtigt oprette en profil og lægge jobopslag ind. Læs mere på www.sdu.dk/jobbank/virksomheder.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies