<rss xmlns:a10="http://www.w3.org/2005/Atom" version="2.0"><channel><title>Nyheder fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet</title><link>http://www.sdu.dk/da/rss/Sundnyt</link><description>Nyheder fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet</description><language>da</language><item><guid isPermaLink="false">{C690415E-D8BC-4622-9AD3-3A06F776A262}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/folkesundhedsvidenskab_saudiarabien</link><title>SDU i Esbjerg eksporterer uddannelse til Saudi-Arabien</title><description>&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;Syddansk Universitet har indg&amp;aring;et en enest&amp;aring;ende aftale med et stort universitet i Saudi-Arabien, som fremover vil uddanne bachelorer i folkesundhedsvidenskab. SDU skal etablere en tre&amp;aring;rig engelsksproget uddannelse p&amp;aring; Princess Nora Bint Abdulraman University i den saudiske hovedstad Riyadh - og uddannelsen skal svare til den bachelor, som SDU i dag udbyder&lt;b&gt;&lt;i&gt;.&lt;/i&gt;&lt;/b&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;Aftalen indeb&amp;aelig;rer ogs&amp;aring;, at det saudiske universitet finansierer 25 saudiske studerende p&amp;aring; SDUs eksisterende engelsksprogede &lt;img alt="" style="float: right;" src="http://www.sdu.dk/~/media/Images/Nyheder2012/0205riyadh.jpg" /&gt;kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab i Esbjerg og 8-10 saudiske ph.d.-studerende p&amp;aring; SDUs Forskningsenhed for Sundhedsfremme, der ogs&amp;aring; ligger i Esbjerg.&lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;Jesper Bo Nielsen, der er institutleder p&amp;aring; Institut for Sundhedstjenesteforskning, har netop v&amp;aelig;ret i Saudi-Arabien for at underskrive aftalen, og han kan berette om et kort og effektivt forhandlingsforl&amp;oslash;b med Princess Nora Bint Abdulraman University , som selv havde henvendt sig til SDU.&lt;/p&gt;
&lt;h3 style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;De gik efter hele pakken&lt;/h3&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;- Der var ingen tvivl om, at vi havde en vare p&amp;aring; hylden, som de meget gerne ville have.&amp;nbsp; De gik ikke efter enkelte moduler og kortere uddannelsesforl&amp;oslash;b, men efter hele pakken: En akkrediteret og velfungerende uddannelse i folkesundhedsvidenskab placeret i et internationalt st&amp;aelig;rkt forskningsmilj&amp;oslash;, siger Jesper Bo Nielsen, som ikke har kendskab til lignende aftaler i den danske universitetsverden.&lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;-Systemeksport i den st&amp;oslash;rrelsesorden er attraktiv, fordi den giver os &amp;oslash;konomi til at ans&amp;aelig;tte flere medarbejdere og dermed styrke vores egen forsknings- og uddannelsesindsats i Esbjerg. Der har v&amp;aelig;ret meget fokus p&amp;aring;, at universiteter skal tjene penge p&amp;aring; at s&amp;aelig;lge patenter p&amp;aring; de opfindelser, som deres forskere har gjort. Med denne aftale kommer en helt anden af vores kernekompetencer i spil. Vi er s&amp;aring; gode til at lave uddannelser, at vi faktisk kan tjene penge p&amp;aring; at eksportere dem, siger Jesper Bo Nielsen. &lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;Der er tale om en aftale over 4&amp;frac12; &amp;aring;r, hvor SDUs undervisere ii perioder p&amp;aring; 4 uger arbejder i Riyadh. Den saudiske bacheloruddannelse skal starte i februar i 2013.&lt;/p&gt;
&lt;h3 style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;Kun for kvinder&lt;/h3&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;- Der vil selvf&amp;oslash;lgelig v&amp;aelig;re behov for enkelte tilpasninger, f.eks. har de arabiske studerende ikke behov for en indg&amp;aring;ende viden om dansk regionsopbygning. Men vores samarbejdspartnere har lagt v&amp;aelig;gt p&amp;aring;, at de arabiske studerende f&amp;aring;r samme kvalitetssikrede uddannelse som vores danske studerende, siger professor Arja Aro fra Forskningsenheden for Sundhedsfremme. &lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;Princess Nora Bint Abdulraman University er et universitet kun for kvinder, og det er under massiv udbygning. Universitetet har ogs&amp;aring; k&amp;oslash;bt andre uddannelser i udlandet for at sikre en h&amp;oslash;j kvalitet p&amp;aring; de nye uddannelser fra dag 1. &amp;nbsp;Det er meningen, at universitetet i Riyadh med tiden selv skal overtage uddannelserne&lt;/p&gt;</description><pubDate>Wed, 02 May 2012 11:30:00 +0200</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{673D5D94-72D0-4FCA-925D-FE3FB7C8E732}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/sclerose_professor</link><title>Ny sclerose-professor ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital</title><description>Zsolt Illes kommer fra en stilling som professor ved Neurologisk Institut, University of P&amp;eacute;cs, Medical School i Ungarn, hvor han var leder af afsnittet for klinisk og eksperimentel  neuroimmunologi. Zsolt Illes er uddannet l&amp;aelig;ge fra Universitet i P&amp;eacute;cs, hvor han ogs&amp;aring; videreuddannede sig, mens han samtidig forskede inden for multipel sclerose. Zsolt Illes har derefter v&amp;aelig;ret p&amp;aring; et fem&amp;aring;rigt forskningsophold i Tokyo, hvor han ogs&amp;aring; forskede i sclerose p&amp;aring; National Institute of Neuroscience, hvor han forsvarede sin ph.d.-afhandling.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Efter et &amp;aring;r i Ungarn flyttede familien til Boston, USA, hvor Zsolt Illes forskede ved Harvard Medical School med genetisk modificerede dyremodeller af multipel sclerose i n&amp;aelig;sten fire &amp;aring;r. I 2004 vendte familien tilbage til University of  P&amp;eacute;cs, hvor han blev udn&amp;aelig;vnt til professor.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Zsolt Illes opgaver i sit professorat bliver at udbygge forskningsaktiviteterne inden for mutipel sclerose b&amp;aring;de nationalt og internationalt. I &amp;oslash;jeblikket er en ph.d.-studerende og to post-doc.s tilknyttet klinikken for dissemineret sklerose-klinik p&amp;aring; Odense Universitetshospital. Zlot Illes&amp;rsquo; opgaver bliver desuden at etablere og udbygge eksisterende samarbejde med andre institutter p&amp;aring; Syddansk Universitet samt forskningsenheder under Klinisk Institut og afdelinger p&amp;aring; Odense Universitetshospital.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Zsolt Illes flytter til Danmark med sin hustru og sin ene datter. Familiens anden datter forts&amp;aelig;tter sine studier ved universitetet i P&amp;egrave;cs.</description><pubDate>Tue, 01 May 2012 12:53:00 +0200</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{2444840C-4193-4DC1-B43E-8EF64BA75A61}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/Haedersrpris_nyreforskning</link><title>Hæderspris for nyreforskning</title><description>&lt;p&gt;"Jytte Mommsen F&amp;oslash;dt K&amp;oslash;blers Legat Til Fremme Af Den L&amp;aelig;gevidensk. Forskning Af Nyresygdomme&amp;rdquo; er en h&amp;aelig;derspris, der ikke kan ans&amp;oslash;ges. Legatet  uddeles af danske nyrel&amp;aelig;ger ved Dansk Nefrologisk Selskabs &amp;aring;rsm&amp;oslash;de den 27. april 2012. Legatet tildeles for en s&amp;aelig;rlig forskningsindsats indenfor &amp;aring;rsager til og behandling af nyresygdomme.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;/p&gt;
Kirsten Madsen er ph.d. fra &lt;a href="http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/IMM_Molekylaer_Medicin/Forskning/Forskningsenheder/Kardiovaskulaer"&gt;Kardiovaskul&amp;aelig;r og Renal Forskning&lt;/a&gt;, Institut for Molekyl&amp;aelig;r Medicin og er nu ansat som post doc. Hun har i sin forskning besk&amp;aelig;ftiget sig med hormoner og enzymers regulering af nyreblodkarrenes v&amp;aelig;kst. Det er af betydning for at forst&amp;aring; nyrernes normale udvikling samt forandringer i forbindelse med sygdomme som for eksempel sukkersyge.</description><pubDate>Fri, 27 Apr 2012 08:40:00 +0200</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{783B4D35-9A4F-4CB4-87C8-8096A941C8E0}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/aabenforskerdag2012</link><title>Konference om det tætte samarbejde mellem SDU og sygehusvæsenet</title><description>&lt;p&gt;&amp;Aring;ben Forskerdag arrangeres hvert &amp;aring;r i samarbejde mellem Region Syddanmark og Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. For f&amp;oslash;rste gang havde de to parter inviteret forskere og ansatte fra sundhedsomr&amp;aring;det fra Region Sj&amp;aelig;lland med, fordi samarbejdet p&amp;aring; omr&amp;aring;det har udviklet sig eksplosivt over de sidste &amp;aring;r.&lt;img style="margin: 8px 4px; float: right;border: 0px solid;" alt="Poul Jaszczak, &amp;Aring;ben Forskerdag 2012, Syddansk Universitet" src="http://www.sdu.dk/~/media/Images/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/aaben_forskerdag_2012/Poul_Jaszczak.jpg" /&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;190 deltagere var der til formiddagens fem workshops. De syv emner, der var fordelt p&amp;aring; de fem workshops var kirurgi og gastroenterologi, organisation, bev&amp;aelig;geapparatet, neurologi og psykologi, cancer, stamceller og hjertet. Deltagerne i &amp;Aring;ben Forskerdag er SDU-forskere, politikere og ansatte inden for sundhedsomr&amp;aring;det fra Region Syddanmark og Regions Sj&amp;aelig;lland, men der var ogs&amp;aring; deltagere fra andre regioner i Danmark. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Formiddagens program bestod af hele 89 opl&amp;aelig;g &amp;agrave; 10 minutter fordelt p&amp;aring; workshops, som deltagerne kunne cirkulere rundt til; en enest&amp;aring;ende mulighed for at f&amp;oslash;lge med i den nyeste forskning inden for omr&amp;aring;derne. Og det sp&amp;aelig;ndte som sagt vidt, man kunne blandt meget andet h&amp;oslash;re om bev&amp;aelig;geapparatsymptomer hos orkestermusikere og nakke- og skulderbesv&amp;aelig;r hos F-16-piloter.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Programmet efter frokost var helliget de mere strategiske overvejelser. Overl&amp;aelig;ge dr.med.sci. Poul Jaszczak, der er formand for det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning, &lt;a href="http://www.sum.dk/Sundhed/Forskning%20og%20uddannelse/Det%20Nationale%20Samarbejdsforum%20for%20Sundhedsforskning%20NSS.aspx" target="_blank"&gt;NNS&lt;/a&gt;, talte om mulighederne og udfordringerne for sundhedsforskningen i Danmark, hvor han ser samarbejdet som noget helt afg&amp;oslash;rende for forskningen. Det er ogs&amp;aring; NNS&amp;rsquo; kerneopgave at styrke dette p&amp;aring; alle m&amp;aring;der; samarbejdet mellem blandt andet sygehuse, regioner, forskningsr&amp;aring;d, faglige organisationer, ministerier og sundhedsmyndigheder. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Som dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU, Ole Sk&amp;oslash;tt kom ind p&amp;aring; bagefter, var ogs&amp;aring; Poul Jaszczaks observation, at afstanden mellem nye forskningsresultater og deres implementering i behandlingen skulle v&amp;aelig;re s&amp;aring; kort som mulig. Det var et problem mange steder, men s&amp;aring; vidt Poul Jaszczak kunne se, var samarbejdet mellem SDU, Region Syddanmark og sygehusene en enest&amp;aring;ende l&amp;oslash;sning p&amp;aring; dette. &lt;img style="margin: 8px 4px; float: right;" alt="&amp;Aring;ben Forskerdag 2012, Syddansk Universitet" src="http://www.sdu.dk/~/media/Images/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/aaben_forskerdag_2012/aabenforskerdag2012-1.jpg" /&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Han var ligeledes opm&amp;aelig;rksom p&amp;aring; Regions Syddanmarks indsats p&amp;aring; forskningsomr&amp;aring;det, som ogs&amp;aring; professorerne Kirsten Ohm Kyvik, Kenneth Egstrup og Boye L. Jensen kom ind p&amp;aring; senere i deres opl&amp;aelig;g. Regionen g&amp;oslash;r det helt rigtige if&amp;oslash;lge dem alle; den s&amp;oslash;rger for at st&amp;oslash;tte det spirende milj&amp;oslash; ved at give st&amp;oslash;tte til ph.d.-projekter. Dette skal foreg&amp;aring; i &amp;rdquo;n&amp;aelig;rmilj&amp;oslash;et&amp;rdquo;.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Det kunne jo kun gl&amp;aelig;de sundhedsdirekt&amp;oslash;r, Per Busk, der ogs&amp;aring; understregede, at den kommende sammenbygning af Odense Universitetshospital og SDU vil give nogle helt nye muligheder, n&amp;aring;r fem fakulteter kan samarbejde med sygehussektoren.&amp;nbsp;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Thu, 26 Apr 2012 19:00:00 +0200</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{EB79D18D-8AAF-4D2F-B000-220E5D96519E}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/Professor_neurologi</link><title>Nyudnævnt professor i neurologi ved Syddansk Universitet og Sygehus Sønderjylland</title><description>Egon Stenager er f&amp;oslash;dt i Vejle &amp;Aring;dal og blev student fra R&amp;oslash;dkilde gymnasium i Vejle. Han er cand. med. fra &amp;Aring;rhus Universitet i 1979 og har efterf&amp;oslash;lgende f&amp;aring;et en bred klinisk uddannelse ved hospitalerne i det nuv&amp;aelig;rende Region Syddanmark og i &amp;Aring;rhus. Han blev speciall&amp;aelig;ge i neurologi i 1994. Sidel&amp;oslash;bende med sin kliniske uddannelse har han v&amp;aelig;ret med til at opbygge forskningsenheden i neuro-psykiatri p&amp;aring; Odense Universitetshospital, samt forsket i livsforl&amp;oslash;b med kroniske neurologiske lidelser, hvor hovedv&amp;aelig;gten har v&amp;aelig;ret p&amp;aring; multipel sklerose.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Egon Stenager blev overl&amp;aelig;ge p&amp;aring; Odense Universitetshospital i 1994 og derefter p&amp;aring; sygehuset i Esbjerg, hvor han har haft funktion som uddannelsesansvarlig overl&amp;aelig;ge og ledende overl&amp;aelig;ge. Han etablerede Skleroseklinikken i Esbjerg og Vejle i 2000, hvor han blev klinikchef. Stillingen blev udvidet til at ogs&amp;aring; omfatte S&amp;oslash;nderborg. De tre f&amp;aelig;lles klinikker ben&amp;aelig;vnes Sydjysk Skleroseklinik.  Siden 2005 har han haft hovedans&amp;aelig;ttelse i Sygehus S&amp;oslash;nderjylland. Sidel&amp;oslash;bende med sit kliniske arbejde har han fortsat arbejdet med den kliniske forskning i klinikkerne samt i  Det  Danske Scleroseregister i K&amp;oslash;benhavn.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 2009 blev han ansat som lektor med forskningsopgaver i Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet. I 2010 oprettede han en fokuseret forskningsenhed i neurologi  i S&amp;oslash;nderborg ved Sygehus S&amp;oslash;nderjylland, hvor der indtil nu er uddannet tre ph.d.er og seks er under uddannelse. Siden 2010 har Egon Stenager ogs&amp;aring; v&amp;aelig;ret centerleder ved SDU og Sygehus S&amp;oslash;nderjylland med ansvar for at udbygge sundhedsforskningen i hele Sygehus S&amp;oslash;nderjylland.&lt;br /&gt;
Hans egne forskningsomr&amp;aring;der omfatter multipel sklerose, rehabilitering, immunologi, genetik, ledsagesygdomme inklusive psykiatriske sygdomme, ledsagesygedomme ved neurologiske lidelser og registerforskning. Han har forskningssamarbejde med en r&amp;aelig;kke forskningsmilj&amp;oslash;er regionalt, nationalt og internationalt.&lt;br /&gt;
Han har udgivet 150 publikationer i form af peer-reviewed artikler, b&amp;oslash;ger og bogkapitler samt mere end 200 pr&amp;aelig;sentationer i form af abstracts, foredrag, posters etc. Han er tildelt &amp;aring;rets RoseLiv-pris fra Scleroseforeningen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Egon Stenager er gift med overl&amp;aelig;ge ved Psykiatrisk Afdeling P, Odense og lektor med forskningsopgaver ved Syddansk Universitet, Elsebeth Stenager. De er bosiddende i Odense og har fire b&amp;oslash;rn og to b&amp;oslash;rneb&amp;oslash;rn.</description><pubDate>Fri, 20 Apr 2012 13:06:00 +0200</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{10F9E5B1-3DE7-4A55-9EB6-4755786AD9B8}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/Aldringsforskning_Paolo_Caserotti</link><title>Stor bevilling til aldringsforskning på Syddansk Universitet</title><description>&lt;p&gt;&lt;img alt="" style="width: 251px; height: 167px; float: right; margin-left: 4px; margin-bottom: 2px;" src="http://www.sdu.dk/~/media/Images/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyheder/Paolo_Caserotti_SDU.jpg?h=167&amp;amp;w=251" /&gt;Det to&amp;aring;rige projekt skal kortl&amp;aelig;gge, hvordan &amp;aelig;ldre i Region Syddanmark og Schleswig-Holstein kan underst&amp;oslash;ttes i selv at kunne klare sig set i lyset af, at de &amp;aelig;ldre udg&amp;oslash;r en st&amp;oslash;rre del af samfundet. I b&amp;aring;de Region Syddanmark og Schleswig-Holstein har der i de senere &amp;aring;r v&amp;aelig;ret en for&amp;oslash;gelse i udviklingen af nye produkter og serviceydelser m&amp;aring;lrettet mod &amp;aelig;ldres behov &amp;ndash; i mange forskellige sektorer.  De regionale myndigheder eftersp&amp;oslash;rger koordinering, dialog og f&amp;aelig;lles strategier s&amp;aring;vel tv&amp;aelig;rfagligt som p&amp;aring; tv&amp;aelig;rs af gr&amp;aelig;nserne p&amp;aring; omr&amp;aring;det. Det er her,  det nye forskningsprojekt skal s&amp;aelig;tte ind.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Antallet af 80+ &amp;aring;rige vil v&amp;aelig;re fordoblet i 2030 i begge regioner og vil dermed udfordre vores velf&amp;aelig;rd. At promovere Healthy Ageing, Sund Aldring, vil v&amp;aelig;re en af de centrale l&amp;oslash;sninger p&amp;aring; denne udfordring. The Healthy Ageing Network of Competence in Southern Denmark - Northern Schleswig-Holstein - HANC, som projektet kaldes i det daglige - har til form&amp;aring;l at tage h&amp;aring;nd om disse udfordringer ved at etablere et st&amp;aelig;rkt netv&amp;aelig;rk mellem alle akt&amp;oslash;rer indenfor omr&amp;aring;det. Projektet skal kortl&amp;aelig;gge kompetencer inden for regionen, etablere samarbejde mellem universitet, erhvervsliv, sundhedsfagligt personel og offentlige myndigheder p&amp;aring; tv&amp;aelig;rs af landegr&amp;aelig;nserne. Projektet skal ogs&amp;aring;  v&amp;aelig;re med til at skabe en ensartet profil af regionen som en Healthy Ageing Region of Competence (HANC), der udm&amp;aelig;rker sig ved at underst&amp;oslash;tte hurtig og effektiv udveksling af viden, produkt- og serviceudvikling, forebyggelse og behandling af &amp;aelig;ldre borgerne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der vil blive udviklet tre konkrete tiltag for, hvordan man implementerer den nye viden til gavn for en aktiv aldring i en sund region. Disse tiltag vil p&amp;aring; l&amp;aelig;ngere sigt blive fast implementeret til gavn for de &amp;aelig;ldre borgere i b&amp;aring;de Region Syddanmark og&lt;br /&gt;
Schleswig-Holstein. Projektet skal kunne udvikle sig til et &amp;rsquo;fyrt&amp;aring;rnprojekt&amp;rsquo; inden for EU.&lt;/p&gt;
&lt;h2&gt;Kontakt&lt;/h2&gt;
&lt;p&gt;
Paolo Caserotti, University of Southern Denmark&lt;br /&gt;
Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics&lt;br /&gt;
Tel. +45 6550 3876&lt;br /&gt;
E-mail: &lt;a href="mailto:PCaserotti@health.sdu.dk"&gt;PCaserotti@health.sdu.dk&lt;/a&gt;&lt;br /&gt;
&lt;a href="http://www.sdu.dk/ansat/pcaserotti" target="_blank"&gt;www.sdu.dk/ansat/pcaserotti&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;
&lt;h3&gt;Deltagere i projektet&lt;/h3&gt;
&lt;p&gt;
&lt;/p&gt;
&lt;ul&gt;
    &lt;li&gt;SDU - Institut for Idr&amp;aelig;t og Biomekanik (Lead Partner)&lt;/li&gt;
    &lt;li&gt;Fachhochschule Flensburg&lt;/li&gt;
    &lt;li&gt;Landesvereinigung f&amp;uuml;r Gesundheitsf&amp;ouml;rderung in SH e.V.&lt;/li&gt;
    &lt;li&gt;WelfareTechRegion&lt;/li&gt;
    &lt;li&gt;Odense University Hospital&lt;/li&gt;
    &lt;li&gt;Muthesius Kunsthochschule&lt;/li&gt;
    &lt;li&gt;SDU &amp;ndash; Forskerservice&lt;/li&gt;
    &lt;li&gt;Fachhochschule Kiel&lt;/li&gt;
&lt;/ul&gt;
&amp;nbsp;2012 er europ&amp;aelig;isk &amp;aring;r for aktiv aldring: &lt;a href="http://europa.eu/ey2012/ey2012.jsp?langId=da" target="_blank"&gt;http://europa.eu/ey2012/ey2012.jsp?langId=da&lt;/a&gt;
&lt;p&gt;&lt;br /&gt;
&lt;/p&gt;
&lt;h3&gt;&amp;rdquo;INTERREG 4A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.&amp;rdquo;&lt;/h3&gt;
&lt;p&gt;&amp;rdquo;INTERREG 4A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.&amp;rdquo; programmet underst&amp;oslash;tter Lissabon-processen og G&amp;ouml;teborg-m&amp;aring;ls&amp;aelig;tningerne, der sigter p&amp;aring; at g&amp;oslash;re EU til den mest konkurrencedygtige, dynamiske og videnbaserede &amp;oslash;konomi, samt samtidig sikrer &amp;oslash;konomisk, social og milj&amp;oslash;m&amp;aelig;ssig b&amp;aelig;redygtighed.&lt;/p&gt;
&lt;h3&gt;
Strategi&lt;/h3&gt;
&lt;p&gt;&amp;rdquo;INTERREG 4A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.&amp;rdquo; vil bygge videre p&amp;aring; de best&amp;aring;ende, velfungerende netv&amp;aelig;rk og samarbejder. Samtidig vil programmet gennem konkrete aktiviteter bidrage til at forts&amp;aelig;tte og videreudvikle integrationen mellem regionerne p&amp;aring; begge sider af gr&amp;aelig;nsen. I denne sammenh&amp;aelig;ng er det vigtigt at udnytte hele paletten af muligheder inden for alle omr&amp;aring;der i samfundet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;rdquo;INTERREG 4A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.&amp;rdquo; vil styrke fokus p&amp;aring; innovation, teknologi, erhvervssamarbejde, b&amp;aelig;redygtighed og menneskelige ressourcer. Derfor er det naturligt, at INTERREG 4 A-programmet spiller sammen med de nationale, regionale og lokale strategier for b&amp;aelig;redygtig v&amp;aelig;kst og i videst mulige omfang sikrer sammenh&amp;aelig;ng og synergi mellem de forskellige aktiviteter.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Thu, 19 Apr 2012 21:53:00 +0200</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{7A1A36B8-EF06-4BFC-989F-E1B474C9ED6E}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/Professorat_Olav_Istre</link><title>Nyt professorat ved  SDU og Gynækologisk Obstetrisk afdeling D, OUH Odense Universitetshospital</title><description>Olav Istre er kandidat fra &amp;Aring;rhus Universitet i 1977 og Dr. Med. fra Oslo Universitet i 1996, med en afhandling med titlen: TRANSCERVICAL RESECTION OF THE ENDOMETRIUM CLINICAL AND PATHOPHYSIOLOGICAL CONSEQUENCES, omhandlede endoskopisk behandling af bl&amp;oslash;dningsforstyrrelser i livmoderen.&lt;br /&gt;
Olav Istre har speciall&amp;aelig;geuddannelse fra Sverige i 1985. Han har arbejdet i Norge, bl.a. som overl&amp;aelig;ge ved Universitetssygehusene i Oslo fra 1996 til 2007, hvor han underviste studenter og reservel&amp;aelig;ger. I 2007 flyttede Olav Istre til Boston i USA, var overl&amp;aelig;ge og g&amp;aelig;steprofessor ved Brigham Women Hospital, Harvard Medical School og deltog i undervisning af studerende, Residents og Fellows. Fra 2011 er han ansat som leder for Gyn&amp;aelig;kologi ved Aleris Hamlet Sygehusene i hele Scandinavian.&lt;br /&gt;
&amp;nbsp;&lt;br /&gt;
Olav Istre har altid interesseret sig for Minimal Invasiv Kirurgi indenfor Gyn&amp;aelig;kologien, har publiceret mere end 100 artikler om emnet, holder foredrag og opererer Live over hele verden, ved Internationale kongresser. Han har et stort internationalt engagement og er styrelsesmedlem i Editorial Board, European Gynecologic Endoscopy, advisor for AAGL (American assocoation of gynecological Laparoscopist), advisor for Editorial Board, Journal of Minimally Invasive Gynecology, og reviewer i talrige internationale tidskrifter.&lt;br /&gt;
Med udn&amp;aelig;vnelsen af Olav Istre, som adjungeret professor i minimal invasiv gyn&amp;aelig;kologisk kirurgi ved Gyn&amp;aelig;kologisk Obstetrisk afdeling D, OUH Odense Universitetshospital, vil afdelingen kombinere opl&amp;aelig;ring og forskning i den moderne, fremtidsrettede, gyn&amp;aelig;kologiske kirurgi.&lt;br /&gt;
&amp;nbsp;&lt;br /&gt;
&lt;h3&gt;Yderligere oplysninger f&amp;aring;s ved henvendelse til:&lt;/h3&gt;
Ledende overl&amp;aelig;ge Bjarne R&amp;oslash;nde Kristensen&lt;br /&gt;
Tlf. 6541 2338&lt;br /&gt;
E-mail: &lt;a href="mailto:bjarne.kristensen@ouh.regionsuddanmark.dk" class="ApplyClass"&gt;bjarne.kristensen@ouh.regionsuddanmark.dk&lt;/a&gt;&lt;br /&gt;</description><pubDate>Wed, 11 Apr 2012 13:50:00 +0200</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{6444140A-EAB9-46B1-ABB6-8FEE4593C01B}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/kraeft-professor_SDU</link><title>Kræftens Bekæmpelse finansierer nyt professorat ved SDU og OUH </title><description>&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;Hvert &amp;aring;r rammes godt 2300 danskere af kr&amp;aelig;ft i spiser&amp;oslash;r, maves&amp;aelig;k, bugspytkirtel, lever og galdeveje &amp;ndash; det, der tilsammen kaldes kr&amp;aelig;ft i &amp;oslash;vre mave-tarm. Det er livstruende kr&amp;aelig;ftsygdomme, hvor et af de bedste v&amp;aring;ben er en tidlig og pr&amp;aelig;cis diagnose. Og det er netop form&amp;aring;let med det nyoprettede professorat ved Syddansk Universitet, hvor professor Michael Bau Mortensen nu skal forske i metoder, der g&amp;oslash;r l&amp;aelig;gerne i stand til, s&amp;aring; tidligt som muligt i sygdommens forl&amp;oslash;b, at stille en pr&amp;aelig;cis diagnose. Med sig har han godt 20 &amp;aring;rs forskningserfaring i, hvordan man kan bruge forskellige former for avanceret ultralydsscanning netop med henblik p&amp;aring; en diagnose. &lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;En pr&amp;aelig;cis diagnose er n&amp;oslash;glen til, at l&amp;aelig;gerne kan tilbyde patienter med mave-tarmkr&amp;aelig;ft den bedste behandling. Dels ved at udpege hvilke patienter, der skal tilbydes en helbredende operation, og hvilke, der kun kan tilbydes lindrende behandling. Dels for at skr&amp;aelig;ddersy behandlingen og afg&amp;oslash;re hvem, der har gavn af kemoterapi og/eller str&amp;aring;lebehandling f&amp;oslash;r en eventuel operation. &lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;En n&amp;oslash;jagtig, detaljeret og sk&amp;aring;nsom vurdering af patienterne inden behandlingen s&amp;aelig;ttes i gang er af afg&amp;oslash;rende betydning for patienternes livskvalitet og prognose.&lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;&lt;b&gt;Tv&amp;aelig;rfaglig forskning&lt;br /&gt;
&lt;/b&gt;Det nye professorat er finansieret med 5 mio. kr fra Kr&amp;aelig;ftens Bek&amp;aelig;mpelse og 2,5 mio kr fra Syddansk Universitet. &lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;&amp;ndash; Kr&amp;aelig;ft i &amp;oslash;vre mave-tarm er alvorlige sygdomme. Derfor er det vigtigt for Kr&amp;aelig;ftens Bek&amp;aelig;mpelse at sikre patienterne den bedste livskvalitet og den bedste chance for at overleve. Det g&amp;oslash;r vi ved at st&amp;oslash;tte den forskning, der direkte kan give ny viden, siger Leif Vestergaard Pedersen, direkt&amp;oslash;r for Kr&amp;aelig;ftens Bek&amp;aelig;mpelse &lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;&amp;ndash; Vi er meget glade for bevillingen fra Kr&amp;aelig;ftens Bek&amp;aelig;mpelse, siger Institutleder Kim Brixen, Klinisk Institut ved Syddansk Universitet. &amp;ndash; Med fokus p&amp;aring; avanceret billeddiagnostik og patientselektion vil Michael Bau Mortensen styrke og igangs&amp;aelig;tte nye vinkler inden for den detaljerede beskrivelse af kr&amp;aelig;ftsygdommens udbredning gennem &amp;oslash;get samarbejde mellem de kliniske forskningsmilj&amp;oslash;er og grundforskere ved Syddansk Universitet og Odense Universitets Hospital. Der er et stort behov for en s&amp;aring;dan &amp;rdquo;translationel forskning&amp;rdquo;, hvor patientcentreret forskning sammenk&amp;aelig;des med basalforskning, og professoratet er en enest&amp;aring;ende mulighed for at udnytte omr&amp;aring;dets aktuelle momentum, de eksisterende milj&amp;oslash;er og samtidig skabe ny synergi.&lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;&lt;b&gt;BOKS: Kort om professor Michael Bau Mortensen&lt;/b&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;Michael Bau Mortensen har godt 20 &amp;aring;rs erfaring indenfor forskning i ultralydsscanning. Hans resultater har bl.a. dannet grundlag for de nationale kliniske retningslinjer og kr&amp;aelig;ftpakker, og hans forskning har f&amp;oslash;rt til oprettelsen af &amp;rdquo;Center for Kirurgisk Ultralydsskanning&amp;rdquo; ved Odense Universitetshospital, der fungerer som b&amp;aring;de nationalt og internationalt referencecenter og hvor Michael Bau Mortensen selv har v&amp;aelig;ret leder. Michael Bau Mortensen er medlem af Sundhedsstyrelsens Second Opinion-Udvalg vedr&amp;oslash;rende eksperimentel kr&amp;aelig;ftbehandling og sidder i flere centrale udvalg vedr&amp;oslash;rende nationale kr&amp;aelig;ftstrategier. Han har modtaget flere priser &amp;ndash; herunder N.C. Nielsens Kirurgiske &amp;aelig;respris 2008 og Dansk Gastroenterologisk Selskabs &amp;aelig;respris 2011.&lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;I sin aktuelle forskning involverer Michael Bau Mortensen andre former for billedunders&amp;oslash;gelsesmetoder og supplerende ultralydsteknologier i patientvurderingen. M&amp;aring;let er at kombinere grundforskning og kliniske projekter for at belyse metodernes styrker og ulemper. Ligeledes unders&amp;oslash;ger han mulighederne for at inddrage nye faktorer, fx tilstedev&amp;aelig;relsen af v&amp;aelig;ske eller frie kr&amp;aelig;ftceller i bughulen, som kan bidrage til en bedre forst&amp;aring;else af sygdommens stadium, udvikling og prognose.&lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;&lt;b&gt;Kontaktoplysninger&lt;br /&gt;
&lt;/b&gt;Professor Michael Bau Mortensen, tlf: 2969 4638, e-mail: &lt;a href="mailto:michael.bau.mortensen@ouh.regionsyddanmark.dk"&gt;michael.bau.mortensen@ouh.regionsyddanmark.dk&lt;/a&gt;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Wed, 28 Mar 2012 07:30:00 +0200</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{D79B2140-E671-4524-86A8-2338822FAB7B}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/Tiltraedelsesseminar_Ronald_Lamont</link><title>Tiltrædelsesseminar ved gæsteprofessor Ronald Lamont 29. marts 2012</title><description>&lt;p&gt;I anledning af Ronald Lamonts tiltr&amp;aelig;delse som g&amp;aelig;steprofessor i obstetrik og gyn&amp;aelig;kologi ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet, indbyder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet hermed til tiltr&amp;aelig;delsesseminar.&lt;br /&gt;
&amp;nbsp;&lt;br /&gt;
&lt;a href="http://www.sdu.dk/~/media/Files/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyheder/RLinvitation.pdf" target="_blank" shape="rect"&gt;Se program&lt;/a&gt; (.pdf) &lt;br /&gt;
&amp;nbsp; &lt;br /&gt;
Alle interesserede er velkomne.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Mon, 12 Mar 2012 11:53:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{D4616F3A-BCCB-4539-9716-376930D1F90B}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/KOK_tiltraedelsesseminar</link><title>Tiltrædelsesseminar ved Kirsten Ohm Kyvik</title><description>I anledning af Kirsten Ohm Kyviks tiltr&amp;aelig;delse som professor med s&amp;aelig;rlige opgaver tilknyttet Odense Patient Data Exploratory Network (OPEN) ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet, indbyder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet hermed til tiltr&amp;aelig;delsesseminar i Auditoriet, J.B. Winsl&amp;oslash;ws Vej 25, 5000 Odense C&amp;nbsp;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;a href="http://www.sdu.dk/~/media/Files/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyheder/TiltraedelsesseminarKOK.pdf" target="_blank" shape="rect"&gt;Se program&lt;/a&gt; (.pdf)&amp;nbsp;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Alle interesserede er velkomne.</description><pubDate>Mon, 12 Mar 2012 11:36:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{567F7266-5DD6-4F89-A6FC-49C1F29EF194}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/roselivprisen_2012</link><title>Egon Stenager modtog RoseLivPrisen 2012 for sin indsats for scleroseforskningen</title><description>&lt;p&gt;&lt;b&gt;&lt;/b&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;I det seneste &amp;aring;r har han sammen med forskere fra Mads Clausen Instituttet, Syddansk Universitet p&amp;aring; Alsion arbejdet p&amp;aring; at udvikle objektive m&amp;aring;lemetoder af sclerosepatienters kardinalsymptom, tr&amp;aelig;thed.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Egon Stenager var en af de f&amp;oslash;rste der initierede en unders&amp;oslash;gelse af fysisk aktivitet blandt sclerosepatienter, og sammen med en gruppe af idr&amp;aelig;tsforskere, viste, at dette gavnede patienterne. Af talrige eksempler kan foruden klinisk forskning, n&amp;aelig;vnes udforskning af selvmord, smerter og psykiatriske sygdomme blandt sclerosepatienter. Hertil kommer registerforskning baseret p&amp;aring; det unikke danske Scleroseregister.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;RoseLivPrisen best&amp;aring;r af 100.000 kroner og en glasskulptur fremstillet af den bornholmske glaskunstner Pernille B&amp;uuml;low specielt til Egon Stenager.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;RoseLiv er en st&amp;oslash;ttegruppe til fordel for Scleroseforeningen. Gruppen er dannet p&amp;aring; privat initiativ, og form&amp;aring;let er at styrke Scleroseforeningens tilskud til forskning i sclerose samt at fremh&amp;aelig;ve forskningen p&amp;aring; hospitaler, i forskningsmilj&amp;oslash;er og i offentligheden.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;RoseLivPrisen uddeles en gang &amp;aring;rligt til en forsker, der har gennemf&amp;oslash;rt anerkendt og betydningsfuld forskning i sclerose. Kandidater til prisen indstilles af sygehuse og forskningsinstitutioner&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;RoseLivPrisen&amp;nbsp;blev uddelt&amp;nbsp;under velg&amp;oslash;renhedskoncerten i Odense Koncerthus. Her optr&amp;aring;dte Stig Rossen med orkester, kgl. operasanger Susanne Elmark, Kim Sj&amp;oslash;gren med The Little Mermaid Orchestra, irske musiker Benny Hayes, Hanne Bramsen og operachef Jesper Buhl er aftenens konferencier. Overskuddet fra koncerten g&amp;aring;r ubesk&amp;aring;ret til Scleroseforeningen.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Mon, 05 Mar 2012 09:00:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{E497A2D5-E84C-4964-A085-63AB34AFB69F}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/erhversphd</link><title>Hvordan kan udviklingen vendes for de mindre idrætshaller?</title><description>&lt;p&gt;&lt;b&gt;&lt;/b&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;b&gt;&lt;/b&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Mange steder oplever s&amp;aelig;rligt de mindre idr&amp;aelig;tshaller et faldende aktivitetsniveau. Faaborg-Midtfyn Kommune vil gerne v&amp;aelig;re med til at vende udviklingen og har derfor indf&amp;oslash;rt en ny tilskudsmodel til idr&amp;aelig;tshallerne pr. 1. Januar 2012. Medicinen er bl.a. sund mad i hallerne, tilskud pr. aktivitetstime og hj&amp;aelig;lp til at s&amp;aelig;tte aktiviteter i gang. Desuden skal der laves en udviklingsplan og gives tilskud til energibesparende foranstaltninger. Konsekvenserne af alt dette skal cand. mag. Evald Bundg&amp;aring;rd Iversen unders&amp;oslash;ge i en erhvervs-ph.d. &lt;/p&gt;
&lt;h2&gt;Hvad er effekterne af &amp;aelig;ndringerne i haltilskudsmodellen?&lt;/h2&gt;
&lt;p&gt;Hvis kommunens tilskud afh&amp;aelig;nger af antallet af aktiviteter, vil antallet af aktiviteter s&amp;aring; stige? Det er blandt andet dette, Evald Bundg&amp;aring;rd Iversen skal v&amp;aelig;re med til at unders&amp;oslash;ge. Kommunen vil naturligvis gerne have, at denne nye m&amp;aring;de at drive idr&amp;aelig;tshaller p&amp;aring; &amp;oslash;ger aktiviteterne, s&amp;aring; flest mulige haller kan bevares t&amp;aelig;t p&amp;aring; borgerne.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;S&amp;aelig;rligt interessant bliver det at f&amp;oslash;lge, hvordan de helt sm&amp;aring; idr&amp;aelig;tshaller i b&amp;aring;de Faaborg-Midtfyn Kommune og ogs&amp;aring;&amp;nbsp; Aalborg Kommune, der bruges i en sammenligning, p&amp;aring;virkes af forskellige tilskudsmodeller. Man ved, at n&amp;aelig;rhed til idr&amp;aelig;tsfaciliteter betyder meget for ud&amp;oslash;velsen af fysisk aktivitet &amp;ndash; men man har hidtil ikke interesseret sig for, hvordan s&amp;aring;danne sm&amp;aring; idr&amp;aelig;tsfaciliteter underst&amp;oslash;ttes og udvikles. Med dette projekt bliver man forh&amp;aring;bentlig klogere p&amp;aring;, hvordan sm&amp;aring; idr&amp;aelig;tsfaciliteter kan underst&amp;oslash;ttes og udvikles. Kan man fx via &amp;aelig;ndringer i tilskudsmodeller tilskynde til, at der skabes mere aktivitet i ogs&amp;aring; de sm&amp;aring; haller - s&amp;aring; forbedres deres overlevelsesmulighed p&amp;aring; lang sigt.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;For at have et solidt sammenligningsgrundlag sammenlignes der med tre idr&amp;aelig;tsfaciliteter i Aalborg Kommune, hvor tilskudsmodellen ikke &amp;aelig;ndres. Aktivitetsniveauet m&amp;aring;les i seks haller i Faaborg-Midtfyn Kommune og tre haller i Aalborg Kommune i henholdsvis 2012 og 2014. Der m&amp;aring;les bl.a. p&amp;aring;, hvor mange brugere der er i hallen. Skal haltilskudsmodellen have haft den &amp;oslash;nskede effekt, er der i 2014 kommet endnu flere brugere i idr&amp;aelig;tshallerne. I den mellemliggende periode belyses, hvordan lokale interessenter i form af halbestyrelser, halpersonale samt foreninger oplever &amp;aelig;ndringerne og hvordan de reagerer p&amp;aring; &amp;aelig;ndringerne.&lt;/p&gt;
&lt;h2&gt;Store forventninger til projektet&lt;/h2&gt;
&lt;p&gt;Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Lene H&amp;oslash;sthaab, har store forventninger til projektet: &amp;rdquo;Nogle gange vedtager vi politikere ting, som vi h&amp;aring;ber p&amp;aring; fungerer i praksis. Derfor bliver det meget sp&amp;aelig;ndende ogs&amp;aring; at f&amp;aring; mulighed for at f&amp;oslash;lge resultaterne fra forskningsprojektet, der vil give os indblik i, om &amp;aelig;ndringerne i haltilskudsmodellen fungerer, som vi har h&amp;aring;bet&amp;rdquo;.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&amp;nbsp;Professor Bjarne Ibsen, Institut for Idr&amp;aelig;t og Biomekanik, Syddansk Universitet, supplerer: &amp;rdquo;Forskningsprojektet er det f&amp;oslash;rste, som skal se n&amp;aelig;rmere p&amp;aring;, hvilke konsekvenser forskellige tilskudsmodeller har for driften af idr&amp;aelig;tsanl&amp;aelig;g. Vi ved, at den offentlige st&amp;oslash;tte til idr&amp;aelig;tsanl&amp;aelig;g udg&amp;oslash;r langt den st&amp;oslash;rste del af den kommunale st&amp;oslash;tte &amp;ndash; men vi ved meget lidt om, hvordan st&amp;oslash;tten gives mest hensigtsm&amp;aelig;ssigt. Det kan vi blive klogere p&amp;aring; via dette projekt &amp;ndash; og det g&amp;oslash;r projektet s&amp;aelig;rligt interessant&amp;rdquo;.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Hvis du vil vide mere om projektet er du velkommen til at kontakte:&lt;/p&gt;
&lt;ul&gt;
    &lt;li&gt;Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Lene H&amp;oslash;sthaab, tlf. 7253 1684&lt;/li&gt;
    &lt;li&gt;Professor Bjarne Ibsen, tlf. 27289904&lt;/li&gt;
    &lt;li&gt;Erhverv ph.d.-stipendiat Evald Iversen, tlf. 7253 8051&lt;/li&gt;
    &lt;li&gt;Plan- og Kulturchef Chr. T&amp;oslash;nnesen, tlf. 7253 2051&lt;/li&gt;
&lt;/ul&gt;
&lt;p&gt;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Projektet er st&amp;oslash;ttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Lokale- og Anl&amp;aelig;gsfonden, Faaborg-Midtfyn Kommune, Aalborg Kommune og DGI.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Tue, 14 Feb 2012 09:30:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{2E0BEC81-50B7-4791-BB7E-280878E32F05}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/rejsestipendium</link><title>rejsestipendium</title><description>&lt;p&gt;To ph.d.-studerende fra Syddansk Universitet f&amp;aring;r i dag overrakt hver et EliteForsk-rejsestipendium. Det sker i forbindelse med, at prins Joachim og undervisningsminister Morten &amp;Oslash;stergaard uddeler en r&amp;aelig;kke priser, som hvert &amp;aring;r gives til nogle af Danmarks dygtigste forskere. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;I den sammenh&amp;aelig;ng er der ogs&amp;aring; rejsestipendier p&amp;aring; 300.000 kroner, og fra Syddansk Universitet tilfalder de henholdsvis Sarah Bro Pedersen og Anders Gr&amp;oslash;ntved.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;strong&gt;&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;strong&gt;
&lt;h3&gt;Afhandling om stillesiddende adf&amp;aelig;rd og d&amp;oslash;delighed&lt;/h3&gt;
&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;
Anders Gr&amp;oslash;ntved fra Institut for Idr&amp;aelig;t og Biomekanik fokuserer i sin ph.d.-afhandling p&amp;aring;, hvordan en stillesiddende adf&amp;aelig;rd p&amp;aring;virker vores risiko for sygdom og d&amp;oslash;delighed i et livslangt perspektiv.
&lt;p&gt;Han &amp;oslash;nsker at anvende sit EliteForsk-rejsestipendium til et ophold p&amp;aring; Harvard University, Harvard School of Public Health, Department of Nutrition, Boston, USA, samt p&amp;aring; Lunds Universitet i Sverige.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;L&amp;aelig;s mere om&amp;nbsp;&lt;a href="http://eliteforsk.dk/modtagere/prismodtagere-2012/modtagere-af-uddannelsesministeadrens-eliteforskrejsestiadpendier/anders-groentved/" target="_blank"&gt;EliteForsk-priserne&lt;br /&gt;
&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Thu, 09 Feb 2012 08:00:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{8378BA99-84CF-4345-AC50-F6465E6BDA2F}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/boligomraader</link><title>Store forskelle på idrætsaktivitet i udsatte boligområder</title><description>&lt;p&gt;Der er stor forskel p&amp;aring; idr&amp;aelig;tsdeltagelsen i landets udsatte boligomr&amp;aring;der. Hvor der er gode faciliteter og st&amp;aelig;rkt foreningsliv, bliver der dyrket langt mere idr&amp;aelig;t end i de boligomr&amp;aring;der, hvor foreningerne st&amp;aring;r svagt og faciliteterne ikke har nok at byde p&amp;aring;. Det viser den hidtil st&amp;oslash;rste unders&amp;oslash;gelse af idr&amp;aelig;tsfaciliteter og idr&amp;aelig;tsvaner i de udsatte boligomr&amp;aring;der. Bedre adgang til flere idr&amp;aelig;tsfaciliteter og en udvikling af foreningslivet er vejen frem, hvis situationen skal forbedres.&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;I Vollsmose i Odense, Gellerup i Aarhus og Aldersrogade i K&amp;oslash;benhavn dyrker mellem 61 og 56 procent af de voksne beboere idr&amp;aelig;t eller motion, mens det kun er 37 procent i Sundparken i Horsens og 43 procent i Steng&amp;aring;rdsvej i Esbjerg. Grunden til forskellene skal findes i udbuddet af idr&amp;aelig;tsfaciliteter og foreningernes aktivitetstilbud. I Tingbjerg i K&amp;oslash;benhavn er de voksnes idr&amp;aelig;tsdeltagelse helt oppe p&amp;aring; 70 procent, da mange voksne i omr&amp;aring;det i h&amp;oslash;jere grad anser spadsereture som en motionsform end i de andre boligomr&amp;aring;der.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Det er et af resultaterne fra en unders&amp;oslash;gelse baseret p&amp;aring; svar fra 3.400 b&amp;oslash;rn, unge og voksne i seks udsatte boligomr&amp;aring;der. Unders&amp;oslash;gelsen pr&amp;aelig;senteres i morgen p&amp;aring; en konference p&amp;aring; Syddansk Universitet i Odense.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Det afkr&amp;aelig;ftes i unders&amp;oslash;gelsen, at der dyrkes v&amp;aelig;sentligt mindre idr&amp;aelig;t i de udsatte boligomr&amp;aring;der end gennemsnittet. 54 procent af de voksne i udsatte boligomr&amp;aring;der er aktive, hvilket er t&amp;aelig;t p&amp;aring; landsgennemsnittet p&amp;aring; 56 procent. Den h&amp;oslash;je idr&amp;aelig;tsaktivitet skyldes, at der grundl&amp;aelig;ggende er gode muligheder for at dyrke idr&amp;aelig;t i de udsatte boligomr&amp;aring;der p&amp;aring; grund af mange idr&amp;aelig;tsfaciliteter i nogle af omr&amp;aring;derne. Dette er dog samtidig forklaringen p&amp;aring; de store forskelle i idr&amp;aelig;tsdeltagelsen fra udsat boligomr&amp;aring;de til udsat boligomr&amp;aring;de, da der er forskel p&amp;aring;, hvor varierede faciliteterne er, og hvor mange, der er af dem.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Selv om der er mange voksne, der dyrker idr&amp;aelig;t i de udsatte boligomr&amp;aring;der, dyrkes der meget mindre idr&amp;aelig;t i foreninger, end der g&amp;oslash;r i gennemsnit i Danmark. I de udsatte boligomr&amp;aring;der er der s&amp;aring;ledes lige s&amp;aring; mange voksne, der dyrker idr&amp;aelig;t i fitnesscentre som i foreningsregi.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;De udsatte boligomr&amp;aring;der, hvor der er bedst adgang til forskellige typer af idr&amp;aelig;tsfaciliteter og et st&amp;aelig;rkt foreningsliv, er ogs&amp;aring; de boligomr&amp;aring;der, hvor voksne og i nogen grad b&amp;oslash;rn er mest aktive. Omvendt er idr&amp;aelig;tsdeltagelsen lavere i omr&amp;aring;der med d&amp;aring;rligere adgang til idr&amp;aelig;tsfaciliteter. Hvor der er lav idr&amp;aelig;tsdeltagelse er der ogs&amp;aring; manglende tilbud om organiseret idr&amp;aelig;t i foreninger og ringere adgang til gr&amp;oslash;nne omr&amp;aring;der.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Unders&amp;oslash;gelsen peger p&amp;aring; en n&amp;oslash;dvendig indsats for flere forskellige slags idr&amp;aelig;tsfaciliteter, aktivitetstilbud og udvikling af foreningslivet, hvis de udsatte boligomr&amp;aring;ders beboere skal n&amp;aring; op p&amp;aring; landsgennemsnittets niveau af idr&amp;aelig;tsdeltagelse.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Det er forskere fra Syddansk Universitet og konsulenter fra Metopos - en del af Bascon, der har foretaget unders&amp;oslash;gelsen. De har samlet otte omr&amp;aring;der med forslag til s&amp;aelig;rlig indsats:&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&amp;bull; Brug de store gr&amp;oslash;nne omr&amp;aring;der&lt;br /&gt;
&amp;bull; Bolign&amp;aelig;re opholdsarealer og uderum&lt;br /&gt;
&amp;bull; Idr&amp;aelig;tsfaciliteter m&amp;aring;lrettet forskellige brugere&lt;br /&gt;
&amp;bull; Udvikling og st&amp;oslash;tte til eksisterende idr&amp;aelig;tsfaciliteter&lt;br /&gt;
&amp;bull; Gode rammer for aktiviteter til piger og kvinder&lt;br /&gt;
&amp;bull; Udvikling af idr&amp;aelig;tsaktiviteter i boligomr&amp;aring;derne&lt;br /&gt;
&amp;bull; Bedre muligheder for organiseret idr&amp;aelig;t og motion&lt;br /&gt;
&amp;bull; Lokal involvering i nye idr&amp;aelig;tsaktiviteter i trygge rammer&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Om unders&amp;oslash;gelsen "Idr&amp;aelig;t i udsatte boligomr&amp;aring;der"&lt;br /&gt;
&lt;/strong&gt;Unders&amp;oslash;gelsen er igangsat af Kulturministeriet og Social- og Integrationsministeriet p&amp;aring; baggrund af Breddeidr&amp;aelig;tsudvalgets rapport "Idr&amp;aelig;t for alle" i 2009. Unders&amp;oslash;gelsen er st&amp;oslash;ttet af Lokale- og Anl&amp;aelig;gsfonden, Landsbyggefonden og Bikubenfonden.&lt;br /&gt;
Unders&amp;oslash;gelsen er foretaget af Center for forskning i Idr&amp;aelig;t, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet og Metopos - en del af Bascon.&lt;br /&gt;
1503 voksne og 1882 b&amp;oslash;rn har svaret p&amp;aring; sp&amp;oslash;rgeskemaer i forbindelse med unders&amp;oslash;gelsen.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Unders&amp;oslash;gelsen blev udf&amp;oslash;rt i perioden 1. januar - 1. november 2011 i de seks boligomr&amp;aring;der:&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Gellerup og Tovesh&amp;oslash;j, Aarhus&lt;br /&gt;
Sundparken, Horsens&lt;br /&gt;
Steng&amp;aring;rdsvej, Esbjerg&lt;br /&gt;
Vollsmose, Odense&lt;br /&gt;
Tingbjerg, K&amp;oslash;benhavn&lt;br /&gt;
Aldersrogade, K&amp;oslash;benhavn&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;a href="http://www.loa-fonden.dk/media/50175/idr&amp;aelig;t%20i%20udsatte%20boligomr&amp;aring;der_pixibog_.pdf" target="_blank"&gt;Download unders&amp;oslash;gelsen i en sammenfattet udgave&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;a href="http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/c_isc/konferencefebruar2012" target="_blank"&gt;Download hele unders&amp;oslash;gelsen p&amp;aring; dette link&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Konference om unders&amp;oslash;gelsen og dens forslag til l&amp;oslash;sninger&lt;br /&gt;
Torsdag den 9. februar kl. 9.30- 16.15 debatteres unders&amp;oslash;gelsen og dens l&amp;oslash;sningsforslag p&amp;aring; en konference p&amp;aring; Syddansk Universitet i Odense. Der er 150 tilmeldte til konferencen - bl.a. akt&amp;oslash;rer fra de unders&amp;oslash;gte boligomr&amp;aring;der, de tre involverede fonde og forskelige idr&amp;aelig;tsorganisationer samt forskerne bag unders&amp;oslash;gelsen.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Kommentarer til unders&amp;oslash;gelsen&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Torben Fr&amp;oslash;lich, direkt&amp;oslash;r i Lokale- og Anl&amp;aelig;gsfonden, siger om unders&amp;oslash;gelsens resultater og forslag:&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;"Det ser egentlig godt ud med idr&amp;aelig;tsdeltagelsen i flere af de udsatte boligomr&amp;aring;der. Unders&amp;oslash;gelsen viser dog ogs&amp;aring;, at der fortsat over en bred kam mangler varierede idr&amp;aelig;tsfaciliteter til forskellige m&amp;aring;lgrupper, men ogs&amp;aring;, at der i de mindre omr&amp;aring;der er et st&amp;oslash;rre behov for flere idr&amp;aelig;tsfaciliteter end i fx Vollsmose og Gellerup. Det er op til kommunerne og boligforeningerne at tage udfordringen op, men Lokale- og Anl&amp;aelig;gsfonden g&amp;aring;r gerne i dialog med de to parter om udvikling og eventuel senere &amp;oslash;konomisk st&amp;oslash;tte til projekter i udsatte boligomr&amp;aring;der."&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Jimmie Gade Nielsen, chefkonsulent i Bikubenfonden, siger om unders&amp;oslash;gelsen:&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;"P&amp;aring; det sociale omr&amp;aring;de har Bikubenfonden et fokus p&amp;aring; b&amp;oslash;rn og unge. Derfor har vi v&amp;aelig;ret s&amp;aelig;rlig interesseret i unders&amp;oslash;gelsens analyse af b&amp;oslash;rn og unges idr&amp;aelig;tsdeltagelse og brug af idr&amp;aelig;tsfaciliteter i boligomr&amp;aring;derne. For os har det bl.a. v&amp;aelig;ret interessant at f&amp;aring; belyst, hvad det er for forhold, der g&amp;oslash;r, at nogle b&amp;oslash;rn og unge ikke bruger de allerede eksisterende idr&amp;aelig;tsfaciliteter og idr&amp;aelig;tstilbud i de udsatte boligomr&amp;aring;der. Rapportens forslag om bl.a. m&amp;aring;lrettede aktiviteter, lokal involvering og trygge rammer er nyttig viden b&amp;aring;de for os som almennyttig fond og for kommunerne og de lokale foreninger."&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Yderligere oplysninger&lt;br /&gt;
&lt;/strong&gt;Torben Fr&amp;oslash;lich, direkt&amp;oslash;r, Lokale- og Anl&amp;aelig;gsfonden, 3283 0330 / 2129 6856&lt;br /&gt;
Jimmie Gade Nielsen, chefkonsulent, Bikubenfonden, 3377 9399 / 33 77 93 93&lt;br /&gt;
Bjarne Ibsen, professor, forsknings- og centerleder, Institut for Idr&amp;aelig;t og Biomekanik, Syddansk Universitet, 6550 3491 / 2728 9904&lt;/p&gt;</description><pubDate>Wed, 08 Feb 2012 16:00:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{3FB77876-364F-4593-8E7C-2C85122E6F7D}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/ProfessorLiseAagaardKliniskFarmaci</link><title>Ny professor i klinisk farmaci på Syddansk Universitet</title><description>Lise Aagaard kommer fra en stilling som lektor ved Farmaceutiske Fakultet, K&amp;oslash;benhavns Universitet i Afdeling for Samfundsfarmaci. Udover en forskningsm&amp;aelig;ssig indsats skal Lise Aagaard v&amp;aelig;re med til at l&amp;oslash;fte undervisningsopgaverne p&amp;aring; farmaceutuddannelsen p&amp;aring; Syddansk Universitet. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Lise Aagaards forskning er fokuseret p&amp;aring; l&amp;aelig;gemiddelsikkerhed og-politik, brug af medicin brug og farmakoepidemiologi. Et s&amp;aelig;rligt fokusomr&amp;aring;de er l&amp;aelig;gemiddelsikkerhed hos b&amp;oslash;rn og unge, og hun har offentliggjort flere unders&amp;oslash;gelser om dette emne. Udover sin forskning er hun ogs&amp;aring; kursusleder p&amp;aring; kurset Samfundsfarmaci, Videnskabelig Formidling og Metode, og vejleder for ph.d.-og kandidatstuderende. Lise Aagaard er medlem af advisory boards for flere tidsskrifter samt af nationale og internationale bed&amp;oslash;mmelsesudvalg. Hun har v&amp;aelig;ret formand for bestyrelsen i Dansk Farmaceutiske Selskab. Lise Aagaard er i &amp;oslash;vrigt medlem af Rotary Falconer Klub p&amp;aring; Frederiksberg.</description><pubDate>Wed, 08 Feb 2012 13:21:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{15B8D52A-D6D2-4989-9A77-C2994ADCEDEC}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/AabenForskerdag2012</link><title>Åben Forskerdag 2012 - Fremtidens Sundhedsforskning i Syddanmark – nye vilkår og muligheder</title><description>&lt;p&gt;I &amp;aring;r holdes der om formiddagen workshops med pr&amp;aelig;sentationer af forskningsprojekter, og om eftermiddagen er der opl&amp;aelig;g og dr&amp;oslash;ftelse omkring temaet: "Fremtidens Sundhedsforskning i Syddanmark &amp;ndash; nye vilk&amp;aring;r og muligheder."&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Alle interesserede er velkomne.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;a href="/sitecore/service/notfound.aspx?item=web%3a%7b2639F719-A1C3-405E-AD59-0711CE93A6B9%7d%40da"&gt;L&amp;aelig;s mere om &amp;Aring;ben Forskerdag 2012&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Wed, 08 Feb 2012 11:48:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{2C6C4DA6-84BB-41AC-97BD-031729728D3A}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/Laegeloeftet_vinteren_2012</link><title>Lægeløftet 26. januar 2012</title><description>&lt;p&gt;&amp;rdquo;Samarbejde er n&amp;oslash;glen til den bedste patientbehandling,&amp;rdquo; var Ole Sk&amp;oslash;tts budskab i sin tale til kandidaterne f&amp;oslash;r afl&amp;aelig;ggelsen af l&amp;aelig;gel&amp;oslash;ftet. Samarbejde med fagf&amp;aelig;ller og med andre fag er en foruds&amp;aelig;tning for, at behandlingen lykkes. Den enkelte l&amp;aelig;ge kan v&amp;aelig;re nok s&amp;aring; god, men hvis man ikke er i stand til at samarbejde med andre l&amp;aelig;ger, fagf&amp;aelig;ller eller specialer i behandlingsforl&amp;oslash;bet, er man lige vidt.&lt;/p&gt;
&lt;p style="text-align: center;"&gt;&lt;img src="%7E/media/CFA59442315E46EFA9A17F545588FB0D.jpg" alt="Dekan Ole Sk&amp;oslash;tt, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU og Tore Slot Andersen" style="margin: 1px;" /&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Tore Slot Andersen holdt de studerendes tale &amp;ndash; p&amp;aring; dansk, men med norsk og svensk overs&amp;aelig;ttelse, n&amp;aring;r det var n&amp;oslash;dvendigt, og ind i mellem p&amp;aring; fynsk. Men som han sagde, var det ikke noget problem, n&amp;aring;r man i seks &amp;aring;r havde l&amp;aelig;st sammen med nordm&amp;aelig;nd, svenskere, gr&amp;oslash;nl&amp;aelig;ndere og isl&amp;aelig;ndinge. Han afsluttede sin tale med at synge McCartneys &amp;rdquo; The long and winding road&amp;rdquo; som en hyldest til kammeraterne og &amp;aring;rene, der var g&amp;aring;et. Han blev fulgt af st&amp;aring;ende klapsalver, da han gik ned fra scenen.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;L&amp;aelig;geforeningens formand, Mads Koch Hansen, holdt festtalen. Det var fra l&amp;aelig;ge til l&amp;aelig;ge.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&amp;rdquo;Det har v&amp;aelig;ret h&amp;aring;rdt at l&amp;aelig;se til eksamen,&amp;rdquo; sagde han, &amp;rdquo;og det bliver ogs&amp;aring; h&amp;aring;rdt fremover, men I f&amp;aring;r verdens bedste job.&amp;rdquo;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Det er verdens bedste job, fordi man som l&amp;aelig;ge vil m&amp;oslash;de alle slags mennesker, og man g&amp;oslash;r en forskel. Men samtidig er det ikke et job, som man l&amp;aelig;gger fra sig, n&amp;aring;r man har fri. Man skal huske, understregede Mads Koch Hansen, at man ikke har patent p&amp;aring; viden som l&amp;aelig;ge. Man kan m&amp;oslash;de patienter, der har sat sig meget grundigt ind i egne sygdomme i dag, fordi adgang til viden er blevet s&amp;aring; let tilg&amp;aelig;ngelig. Som l&amp;aelig;ge er ens fornemste pligt ikke at vide alt, men at samarbejde, lytte, r&amp;aring;dgive og diagnosticere. Og, vigtigst af alt, at hj&amp;aelig;lpe de patienter, der er udsatte, og som ikke har ressourcer og adgang til viden.&lt;/p&gt;
&lt;p style="text-align: center;"&gt;&lt;img src="%7E/media/6F842AB237134337B53C87D499F03856.jpg" alt="Kvindelige kandidater ved L&amp;aelig;gel&amp;oslash;ftet 26. januar 2012" style="margin: 1px; border: 0px solid;" /&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Endelig formanede l&amp;aelig;geforeningens formand de unge kandidater om, at de altid skal v&amp;aelig;re &amp;aring;bne. De skal sp&amp;oslash;rge kolleger, hvis de er i tvivl, samarbejde med andre og indr&amp;oslash;mme, hvis de har taget fejl. Sundhedsv&amp;aelig;senet st&amp;aring;r meget h&amp;oslash;jt p&amp;aring; mediernes dagsorden. Det kan v&amp;aelig;re h&amp;aring;rdt, men man n&amp;aring;r meget langt med &amp;aring;benhed &amp;ndash; i verdens bedste job.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Thu, 26 Jan 2012 18:30:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{8E0A4E17-E45D-47BC-B6A7-8411B664244F}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/MarieAugustKroghPrisen2012</link><title>Hæderspris til førende stamcelleforsker</title><description>Moustapha Kassem f&amp;aring;r Novo Nordisk Fondens Marie og August Krogh Pris, som tildeles af Organisationen af L&amp;aelig;gevidenskabelige Selskaber (LVS), for sin &amp;aring;relange forskningsindsats, som prim&amp;aelig;rt fokuserer p&amp;aring;, hvordan man kan behandle knoglesk&amp;oslash;rhed (osteoporose) med stamceller. En forskning som er s&amp;aelig;rdeles relevant, og potentielt kan f&amp;oslash;re til bedre behandling af en lidelse, som 400.000 mennesker er ramt af alene i Danmark. &lt;br /&gt;
"En fremragende forsker med betydelig international gennemslagskraft.", lyder begrundelsen fra LVS. Og der er ingen tvivl om, at Danmark her st&amp;aring;r med en forsker i verdensklasse. &lt;br /&gt;
Moustapha Kassem, som er f&amp;oslash;dt i 1959 i Cairo i &amp;AElig;gypten, har udgivet mere end 200 videnskabelige artikler og i 2002 blev han udn&amp;aelig;vnt til professor i molekyl&amp;aelig;r endokrinologi ved Syddansk Universitet. Samtidig med sin store forskningsaktivitet har han f&amp;aring;et en uddannelse i intern medicin, endokrinologi og yder en stor medicinsk klinisk indsats som overl&amp;aelig;ge p&amp;aring; endokrinologisk afdeling ved Odense Universitetshospital. &lt;br /&gt;
Moustapha Kassems artikler er blandt de h&amp;oslash;jest rangerende i videnskabelige tidsskrifter, og han er selv bed&amp;oslash;mmer for nogle af verdens mest velestimerede af slagsen, som Nature Medicine, Nature Biotechnology og Journal of Bone and Mineral research, samt mange flere. &lt;br /&gt;
Marie og August Krogh Prisen overr&amp;aelig;kkes til Moustapha Kassem fredag d. 27. januar p&amp;aring; Organisationen af L&amp;aelig;gevidenskabelige Selskabers &amp;Aring;rsm&amp;oslash;de. &lt;br /&gt;
&lt;h2&gt;Marie og August Krogh Prisen&lt;/h2&gt;
Marie og August Krogh Prisen er oprettet af Novo Nordisk Fonden og Organisationen af L&amp;aelig;gevidenskabelige Selskaber i 1969, og uddeles hvert &amp;aring;r til en fremragende dansk sundhedsvidenskabelig forsker. Prismodtageren indstilles af Organisationen af L&amp;aelig;gevidenskabelige Selskabers bestyrelse, som fungerer som priskomit&amp;eacute;, og pengebel&amp;oslash;bet doneres af Novo Nordisk Fonden. &lt;br /&gt;
Prisen er p&amp;aring; 250.000 kr., opdelt i 100.000 kr. som er en personlig pris og 150.000 kr. til forskning. Overr&amp;aelig;kkelsen finder sted p&amp;aring; Organisationen af L&amp;aelig;gevidenskabelige Selskabers &amp;aring;rsm&amp;oslash;de. &lt;br /&gt;
&lt;h2&gt;Novo Nordisk Fonden&lt;/h2&gt;
Novo Nordisk Fonden er en erhvervsdrivende fond og moderfond for virksomhederne i Novo Gruppen. Fondens uddelinger har til form&amp;aring;l at g&amp;oslash;re en betydende forskel for forskning, som forbedrer menneskers sundhed og velf&amp;aelig;rd. Fondens fokus er prim&amp;aelig;rt p&amp;aring; forskning i biomedicin og bioteknologi.</description><pubDate>Thu, 26 Jan 2012 13:11:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{A5D5E9AF-B1EF-4297-8DCF-27E4E6398827}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/kiropraktor_vinteren_2012</link><title>Kandidatafslutning for kiropraktorerne</title><description>&lt;p style="text-align: center;"&gt;&lt;img width="613" height="431" alt="Kandidater, Klinisk biomekanik vinteren 2012" src="http://www.sdu.dk/~/media/Images/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyheder/gruppebillede_kl_bio_26012012_web.jpg" /&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Dekan Ole Sk&amp;oslash;tt mindede dem om, at den virkelighed, de skal ud at arbejde i nok er anderledes, end da de begyndte p&amp;aring; studiet. Og den vil hele tiden &amp;aelig;ndre sig. Middellevetiden er for&amp;oslash;get med tre m&amp;aring;neder om &amp;aring;ret de sidste hundrede &amp;aring;r, og det forts&amp;aelig;tter den med, s&amp;aring; patienterne bliver &amp;aelig;ldre og &amp;aelig;ldre. Patienternes tilgang til viden er ogs&amp;aring; kolossal efterh&amp;aring;nden. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&amp;nbsp;-&amp;nbsp;Sundhedsv&amp;aelig;senet &amp;aelig;ndrer sig ogs&amp;aring;; koordineringen mellem behandlerne er altafg&amp;oslash;rende. &amp;nbsp;Samtlige elementer i behandlingsv&amp;aelig;senet skal fungere sammen, hvis behandlingen skal fungere til patientens bedste. P&amp;aring; Syddansk Universitet l&amp;aelig;gger vi kimen til samarbejdet mellem faggrupperne allerede i uddannelserne, hvor medicinere, kiropraktorer, idr&amp;aelig;tsstuderende og snart kandidatstuderende i fysioterapi m&amp;oslash;des i undervisningen og i et f&amp;aelig;lles studiemilj&amp;oslash;.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;De studerendes repr&amp;aelig;sentant, Rasmus Beck, fremh&amp;aelig;vede fordelen ved at v&amp;aelig;re en lille &amp;aring;rgang. Nok var de f&amp;aring; og havde dermed f&amp;aring; at sparre med, men de havde l&amp;aelig;rt hinanden at kende og havde f&amp;aring;et venner for livet. Han sluttede af med at &amp;oslash;nske &amp;rdquo;kn&amp;aelig;k og br&amp;aelig;k&amp;rdquo; til alle.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Jan Hartvigsen, der er professor p&amp;aring; studiet, tog i f&amp;oslash;rste omgang fat i studiet, hvad var det de syv studerende havde l&amp;aelig;rt de forgangne &amp;aring;r, og hvordan havde det &amp;aelig;ndret dem? Naturligvis stod de nu med en kolossal faglig ballast, hvor det fremover ogs&amp;aring; var op til dem, at s&amp;oslash;rge for befolkningens sundhedstilstand; uden et sundt og velfungerende bev&amp;aelig;geapparat, kan kroppen ikke f&amp;aring; den motion, den har behov for. Men de studerende var ogs&amp;aring; &amp;aelig;ndret som mennesker. De havde l&amp;aelig;rt, hvordan man kommunikerer med patienterne. Ligesom dekanen, fremh&amp;aelig;vede ogs&amp;aring; Jan Hartvigsen, at de studerende havde l&amp;aelig;rt samarbejdet med andre og med andre faggrupper. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&amp;nbsp;-&amp;nbsp;Kun gennem dette samarbejde kan jeres arbejde lykkes. Det har I l&amp;aelig;rt, og det skal pr&amp;aelig;ge jeres fremtidige virke efter universitetet.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Thu, 26 Jan 2012 13:00:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{D5956B27-3325-4EC2-BDD7-38E8A4F069E0}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/pfc-forurening</link><title>Industrikemikalier hindrer effekten af børnevacciner</title><description>&lt;p&gt;Det drejer sig om de s&amp;aring;kaldte PFC-stoffer, som anvendes i uhyre mange sammenh&amp;aelig;nge i industrien, men ogs&amp;aring; i dagligdags produkter som pizzabakker, regnt&amp;oslash;j og bagepapir. Alle er udsat for stofferne. At skadelig virkninger f&amp;oslash;rst opdages nu, skyldes, at stofferne allerede var i brug, f&amp;oslash;r der blev vedtaget lovgivning om testning af kemikalier. De perfluorerede (PFC) stoffer er sv&amp;aelig;rt nedbrydelige og ophobes i f&amp;oslash;dek&amp;aelig;derne, og derfor har forskere l&amp;aelig;nge v&amp;aelig;ret bekymret for mulige risici.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Den nye unders&amp;oslash;gelse, der er offentliggjort i Journal of the American Medical Association (JAMA, 25. januar 2012, side 391-397) p&amp;aring;viser som den f&amp;oslash;rste, at stofferne har alvorlige effekter p&amp;aring; den almene befolkning. Unders&amp;oslash;gelsen er foretaget p&amp;aring; F&amp;aelig;r&amp;oslash;erne, hvor befolkningen er udsat for PCF gennem kosten. Men eksponeringen her er omtrent den samme som f.eks. i USA og i Danmark.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Forskerne har m&amp;aring;lt PFC i blodpr&amp;oslash;ver fra moderen under graviditeten og fra b&amp;oslash;rnene i 5-&amp;aring;rs alderen. Ud fra indholdet af antistoffer barnets serum ved 5 &amp;aring;r og 7 &amp;aring;r fandt forskerne frem til, at b&amp;oslash;rnevacciner virkede d&amp;aring;rligere, jo mere b&amp;oslash;rnene havde v&amp;aelig;ret udsat for PFC. B&amp;oslash;rnene havde en st&amp;oslash;rre risiko for ikke at v&amp;aelig;re beskyttet mod de p&amp;aring;g&amp;aelig;ldende sygdomme, selv efter hele fire vaccinationer. Den tydeligste effekt fandt man hos de syv-&amp;aring;rige b&amp;oslash;rn. Her s&amp;aring;s, at en fordobling i PFC-uds&amp;aelig;ttelsen f&amp;oslash;rte til en halvering af indholdet af antistof. Dermed rammer PFC-forureningen et uhyre vigtigt element i forebyggelsen.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Desv&amp;aelig;rre er vi alle udsatte for PFC, og analyse af en blodpr&amp;oslash;ve vil n&amp;aelig;sten altid afsl&amp;oslash;re adskillige PFC-forbindelser. PFC er ogs&amp;aring; fundet i omgivelserne, hvor nogle af de h&amp;oslash;jeste koncentrationer er m&amp;aring;lt i isbj&amp;oslash;rne, hvilket tyder p&amp;aring; belastning af f&amp;oslash;dek&amp;aelig;derne. Derfor er myndigheder og forskere blevet bekymrede for muligt oversete risici ved PFC-forurening. Den amerikanske milj&amp;oslash;styrelse har s&amp;aring;ledes oprettet en s&amp;aelig;rlig hjemmeside under indtryk af omfattende forurening af drikkevand med PFC i Ohio og West Virginia: &lt;a href="http://www.epa.gov/oppt/pfoa/"&gt;http://www.epa.gov/oppt/pfoa/&lt;/a&gt;. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;strong&gt;For yderligere oplysninger, kontakt: &lt;/strong&gt;Professor ved Syddansk Universitet og adjungeret professor ved Harvard School of Public Health &lt;a target="_blank" href="http://www.sdu.dk/ansat/PGrandjean.aspx"&gt;Philippe Grandjean&lt;/a&gt;, mail: &lt;a href="mailto:pgrandjean@health.sdu.dk"&gt;pgrandjean@health.sdu.dk&lt;/a&gt;, mobil: +45 4098 3933&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;a target="_blank" href="http://www.sdu.dk/~/media/Files/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyheder/Baggrundsnotat_JAMA_PFC.pdf"&gt;Baggrundsnotat &lt;/a&gt;(.pdf)&amp;nbsp;&lt;/p&gt;
&lt;ul&gt;
    &lt;li&gt;TV2: &lt;a href="http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-47702394:pfcp&amp;aring;virkning-er-bekymrende.html?forside"&gt;http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-47702394:pfcp&amp;aring;virkning-er-bekymrende.html?forside&lt;/a&gt;&amp;nbsp; &lt;/li&gt;
    &lt;li&gt;CBS: &lt;a href="http://www.cbsnews.com/8301-500368_162-57365147/environmental-chemicals-may-thwart-kids-vaccines/"&gt;http://www.cbsnews.com/8301-500368_162-57365147/environmental-chemicals-may-thwart-kids-vaccines/&lt;/a&gt; &lt;/li&gt;
    &lt;li&gt;ABC: &lt;a href="http://abcnews.go.com/Health/common-chemicals-make-childhood-vaccines-effective-study/story?id=15432478#.Tx-g4vnyC64"&gt;http://abcnews.go.com/Health/common-chemicals-make-childhood-vaccines-effective-study/story?id=15432478#.Tx-g4vnyC64&lt;/a&gt; (video) &lt;/li&gt;
    &lt;li&gt;CNN: &lt;a href="http://thechart.blogs.cnn.com/2012/01/24/study-chemical-reduces-effectiveness-of-some-childhood-vaccines/"&gt;http://thechart.blogs.cnn.com/2012/01/24/study-chemical-reduces-effectiveness-of-some-childhood-vaccines/&lt;/a&gt; &lt;/li&gt;
    &lt;li&gt;USA Today: &lt;a href="http://yourlife.usatoday.com/health/story/2012-01-24/Chemical-exposure-may-compromise-vaccine-response/52774114/1"&gt;http://yourlife.usatoday.com/health/story/2012-01-24/Chemical-exposure-may-compromise-vaccine-response/52774114/1&lt;/a&gt; &lt;/li&gt;
    &lt;li&gt;Nature: &lt;a href="http://www.nature.com/news/manufacturing-chemicals-may-damage-the-immune-system-1.9877"&gt;http://www.nature.com/news/manufacturing-chemicals-may-damage-the-immune-system-1.9877&lt;/a&gt; &lt;/li&gt;
    &lt;li&gt;Science News: &lt;a href="http://www.sciencenews.org/view/generic/id/337869/title/Nonstick_pollutants_may_cut_efficiency_of_vaccines_in_kids"&gt;http://www.sciencenews.org/view/generic/id/337869/title/Nonstick_pollutants_may_cut_efficiency_of_vaccines_in_kids&lt;/a&gt; &lt;/li&gt;
    &lt;li&gt;Bloomberg (Business Week): &lt;a href="http://www.bloomberg.com/news/2012-01-24/common-chemicals-in-products-may-harm-children-s-immune-system.html"&gt;http://www.bloomberg.com/news/2012-01-24/common-chemicals-in-products-may-harm-children-s-immune-system.html&lt;/a&gt; &lt;/li&gt;
    &lt;li&gt;Reuters: &lt;a href="http://uk.reuters.com/article/2012/01/24/us-pfc-kids-idUKTRE80N2GI20120124"&gt;http://uk.reuters.com/article/2012/01/24/us-pfc-kids-idUKTRE80N2GI20120124&lt;/a&gt; &lt;/li&gt;
&lt;/ul&gt;
&lt;p&gt;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Nedenst&amp;aring;ende filmklip er til fri afbenyttelse (fotograf Anders Boe, Syddansk Universitet)&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Interviews med Professor Philippe Grandjean:&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;
&lt;ul&gt;
    &lt;li&gt;English:&amp;nbsp;&lt;a href="http://www.youtube.com/watch?v=cOFFQ7cPAOM"&gt;http://www.youtube.com/watch?v=cOFFQ7cPAOM&lt;/a&gt; &lt;/li&gt;
    &lt;li&gt;Dansk:&amp;nbsp;&lt;a href="http://www.youtube.com/watch?v=l2UZgj3x9DI"&gt;http://www.youtube.com/watch?v=l2UZgj3x9DI&lt;/a&gt; &lt;/li&gt;
&lt;/ul&gt;
&lt;p&gt;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Wed, 25 Jan 2012 06:00:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{8F2ED599-998C-4E0C-95A8-11DF52AD63D2}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/HansMickley</link><title>Tiltrædelsesseminar ved Hans Mickley</title><description>Tiltr&amp;aelig;delsesseminaret afholdes i Auditoriet, J.B. Winsl&amp;oslash;ws Vej 25, 5000 Odense C.
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;a href="%7E/media/A71272086C6A4A3AA9CABF6660EA62D7.pdf" target="_blank"&gt;Se program&lt;/a&gt; (.pdf) &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Alle interesserede er velkomne.</description><pubDate>Mon, 23 Jan 2012 13:39:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{C6EE7F3B-2BA7-423C-9899-26D0F10E260C}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/Placenta</link><title>Førende ekspert fra SDU indtager førstepladsen i et globalt eksklusivt forskningsområde</title><description>&lt;p&gt;P&amp;aring; listens f&amp;oslash;rsteplads ligger en artikel fra Docent fil.lic. et dr. Anthony Carter fra Institut for Molekyl&amp;aelig;r Medicin, &lt;a href="http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/IMM_Molekylaer_Medicin/Forskning/Forskningsenheder/Kardiovaskulaer"&gt;Kardiovaskul&amp;aelig;r og Renal Forskning&lt;/a&gt; med titlen "Animal models of human placentation". &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Placentas funktion er afg&amp;oslash;rende for fosterets normale udvikling og forstyrrelser i funktionen kan medf&amp;oslash;re fosterd&amp;oslash;d, f&amp;oslash;tal underern&amp;aelig;ring og svangerskabsforgiftning.  Anthony Carter har i mange &amp;aring;r ved Syddansk Universitet studeret placentas funktion.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Se &lt;a title="Placentas liste over de 10 mest citerede artikler" target="_blank" href="http://www.elsevier.com/locate/placenta"&gt;Placentas liste over de 10 mest citerede artikler&lt;/a&gt; fra de sidste 5 &amp;aring;r.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Fri, 13 Jan 2012 13:46:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{FC1BA8FD-265B-4CAA-8521-546A1D674C8E}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/Vaegttab_uden_traening</link><title>Vægttab uden træning – en realitet i nær fremtid?</title><description>Spis en pille, og tab dig uden at tr&amp;aelig;ne. Det lyder m&amp;aring;ske som science fiction, men p&amp;aring; grund af et nyopdaget hormon, som naturligt udskilles i blodet efter en periode med tr&amp;aelig;ning, vil det m&amp;aring;ske v&amp;aelig;re en del af fremtidens virkelighed.&lt;br /&gt;
&lt;p&gt;En international forskergruppe, med deltagelse af overl&amp;aelig;ge, Kurt H&amp;oslash;jlund fra Odense Universitetshospital og &lt;a href="http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/Klinisk_institut/Forskning/Forskningsenheder/MedicinskEndokrinologi"&gt;Forskningsenheden for Medicinsk Endokrinologi&lt;/a&gt; ved &lt;a href="http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/Klinisk_institut"&gt;Klinisk Institut&lt;/a&gt;, Syddansk Universitet i blandt, har p&amp;aring;vist, at kroppens muskler udskiller hormonet irisin som f&amp;oslash;lge af tr&amp;aelig;ning. Hormonet har vist sig at v&amp;aelig;re medansvarligt for, at kroppens energioms&amp;aelig;tning stiger naturligt efter ugers tr&amp;aelig;ning hos mus.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;a href="http://videnskab.dk/krop-sundhed/vaegttab-uden-traening-en-realitet-i-naer-fremtid" target="_blank" title="L&amp;aelig;s hele nyheden p&amp;aring; Videnskab.dk"&gt;L&amp;aelig;s hele nyheden p&amp;aring; Videnskab.dk&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Thu, 12 Jan 2012 09:58:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{383F580D-A7B0-4438-A8EA-2B7BF872FE38}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/Adjungeret_professor_boerne_ungdomspsykiatri</link><title>Adjungeret professor i børne-og ungdomspsykiatri</title><description>&lt;p&gt;Professor James F. Leckman fra Yale University er i de n&amp;aelig;ste fem &amp;aring;r knyttet til&amp;nbsp;&lt;a href="http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/Klinisk_institut/Forskning/Forskningsenheder/Boerneogungdomspsykiatri"&gt;Forskningsenheden for B&amp;oslash;rne- og Ungdomspsykiatri&lt;/a&gt; som adjungeret professor.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Han er kendt for sin forskning i neuropsykiatriske sygdomme og er specielt interesseret i autoimmune forstyrrelser i forbindelse med blandt andet Tourettes sygdom, OCD, ADHD og autisme. James L. Leckman vil i de kommende &amp;aring;r bruge danske registre til at forske i, om hjernen hos tidlige fostre kan skades af moderens antistoffer.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Fri, 06 Jan 2012 00:00:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{3B680E89-3600-48C4-BE43-843447FB5901}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/Professor_biostatistik_ClausEkstroem</link><title>Ny professor i biostatistik på SDU</title><description>Claus Ekstr&amp;oslash;ms forskning har v&amp;aelig;ret centreret omkring statistiske metoder til analyse af genetiske og molekyl&amp;aelig;rgenetiske data for at identificere eksempelvis sygdomsgener hos mennesker, dyr og planter. Hans hovedfokus har v&amp;aelig;ret p&amp;aring; genetiske koblings- og associationsstudier samt p&amp;aring; statistiske problemstillinger indenfor bioinformatik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Claus Ekstr&amp;oslash;m forsvarede sin ph.d.-afhandling i statistik fra Biostatistisk Afdeling ved K&amp;oslash;benhavns Universitet i 2002. Kort efter begyndte han som adjunkt i statistik ved Institut for Matematik og Fysik p&amp;aring; Den Kongelige Landboh&amp;oslash;jskole, hvor han efterf&amp;oslash;lgende fortsatte som lektor (2005); ogs&amp;aring; efter at KVL fusionerede med K&amp;oslash;benhavns Universitet i 2007 og blev til det biovidenskabelige fakultet. Parallelt har Claus Ekstr&amp;oslash;m siden 2006 v&amp;aelig;ret centerleder ved Center for Anvendt Bioinformatik; et tv&amp;aelig;rfagligt center med fokus p&amp;aring; forskning og undervisning i bioinformatik ved Det Biovidenskabelige Fakultet, KU.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Claus Ekstr&amp;oslash;m er bosat i Ish&amp;oslash;j med sin hustru og to b&amp;oslash;rn.  Fritiden bruger han p&amp;aring; sportsdykning og p&amp;aring; strategispil.</description><pubDate>Wed, 21 Dec 2011 15:30:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{3BA22F3F-B253-4BA1-BE9B-F9ABB9AD1B37}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/Cell_sorter</link><title>SDU-professor modtager 2.685.000 kr. fra Lundbeckfonden til apparatur</title><description>En Cell sorter, eller et flowcytometrisk cellesorteringsanl&amp;aelig;g, g&amp;oslash;r det muligt for forskerne at isolere og studere cellepopulationer i immunforsvaret, i kr&amp;aelig;ft- og stamceller og neurale celler. Cellesorteringsanl&amp;aelig;gget skal bruges til en r&amp;aelig;kke studier af de molekyl&amp;aelig;re mekanismer og &amp;aring;rsager bag allergi, h&amp;aelig;matologiske sygdomme, hjertesygdomme, diabetes, bryst-og knoglekr&amp;aelig;ft, multipel sklerose og Alzheimers sygdom.&lt;br /&gt;</description><pubDate>Wed, 21 Dec 2011 13:35:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{8DC4587D-8737-4A1B-A350-9F372F46CE45}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/videnskab_korsbaand</link><title>Korsbåndsskader kan forebygges</title><description>&lt;p&gt;&lt;a href="http://www.sdu.dk/ansat/mzebis" target="_blank" title="Postdoc Mette Kreutzfeldt Zebis"&gt;Postdoc Mette Kreutzfeldt Zebis&lt;/a&gt; fra &lt;a href="http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/Iob_Idraet_og_biomekanik/Forskning/Forskningsenheder/MuskelfysiologiBiomekanik"&gt;forskningsenheden Muskelfysiologi og Biomekanik&lt;/a&gt; ved Institut for Idr&amp;aelig;t og Biomekanik, Syddansk Universitet har st&amp;aring;et i spidsen for dette banebrydende forskningsprojekt. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Forskningsprojektet har fulgt&amp;nbsp;kvindelige h&amp;aring;ndbold- og fodboldtalenter over en tre&amp;aring;rig periode og herigennem f&amp;aring;et en unik mulighed for at kortl&amp;aelig;gge den fysiske og motoriske udvikling hos disse unge spillere.&lt;/p&gt;
L&amp;aelig;s artiklen &lt;a title="Korsb&amp;aring;ndsskader kan forebygges" target="_blank" href="http://videnskab.dk/krop-sundhed/korsbandsskader-kan-forebygges"&gt;Korsb&amp;aring;ndsskader kan forebygges&lt;/a&gt; p&amp;aring; &lt;a title="Videnskab.dk" target="_blank" href="http://www.videnskab.dk"&gt;Videnskab.dk&lt;/a&gt;.</description><pubDate>Mon, 19 Dec 2011 09:23:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{D5BC9203-F3DC-485E-B355-AA6536CC2649}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/lbandersen</link><title>Nyt medlem af forskningsråd</title><description>&lt;p&gt;Professor Lars Bo Andersen fra Institut for Idr&amp;aelig;t og Biomekanik er&amp;nbsp;udpeget til medlem af Det Frie Forskningsr&amp;aring;d, Sundhed og Sygdom.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;De sidste ti &amp;aring;r har Lars Bo Andersens satsningsomr&amp;aring;de v&amp;aelig;ret sundhedsm&amp;aelig;ssige fordele ved fysisk aktivitet hos b&amp;oslash;rn, og han er er forskningsleder p&amp;aring; RICH, Research in Childhood Health.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Lars Bo Andersen har publiceret 200 peer-reviewed artikler og yderligere 100 bogkapitler, forskningsrapporter og nationale publikationer.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Han er desuden tilknyttet Norwegian School of Sport Sciences og&amp;nbsp;europ&amp;aelig;isk repr&amp;aelig;sentant i Det Internationale Selskab for Fysisk Aktivitet og Sundhed.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Wed, 14 Dec 2011 08:00:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{DE2FB33A-8565-4660-BF9E-DFDED191ADA6}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/Videnskab_resistente_bakterier</link><title>Resistente bakterier kan gøres følsomme over for antibiotika igen</title><description>&lt;p&gt;&lt;a href="http://www.sdu.dk/ansat/ohendricks" target="_blank" title="Oliver Hendricks"&gt;Oliver Hendricks&lt;/a&gt;, &lt;a href="%7E/link.aspx?_id=019DAF83C7DC4D099E789B026488F7C1&amp;amp;_z=z" title="Institut for Regional Sundhedforskning"&gt;Institut for Regional Sundhedforskning&lt;/a&gt;, Syddansk Universitet har sammen med overl&amp;aelig;ge Jette E. Kristiansen fra S&amp;oslash;nderborg Sygehus og lektor J&amp;oslash;rn B. Christensen fra Kemisk Institut ved K&amp;oslash;benhavns Universitet brugt flere &amp;aring;r p&amp;aring; at forske i, hvordan bakterier kan g&amp;oslash;res f&amp;oslash;lsomme for antibiotika igen.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;L&amp;aelig;s artiklen &lt;a title="Resistente bakterier kan g&amp;oslash;res f&amp;oslash;lsomme over for antibiotika igen" target="_blank" href="http://videnskab.dk/krop-sundhed/resistente-bakterier-kan-gores-folsomme-over-antibiotika-igen"&gt;Resistente bakterier kan g&amp;oslash;res f&amp;oslash;lsomme over for antibiotika igen&lt;/a&gt; p&amp;aring; &lt;a title="Videnskab.dk" target="_blank" href="http://www.videnskab.dk"&gt;Videnskab.dk&lt;/a&gt;. &lt;/p&gt;</description><pubDate>Fri, 09 Dec 2011 00:00:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{F660E414-5B40-4B7E-A0B8-094404C5DF86}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/Medicin_laegers_religioesitet</link><title>Danske lægers religiøsitet skal granskes</title><description>&lt;p&gt;&lt;a href="http://www.sdu.dk/ansat/nchvidt" target="_blank" title="Lektor Niels Christian Hvidt"&gt;Lektor Niels Christian Hvidt&lt;/a&gt; fra &lt;a href="http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/Ist_sundhedstjenesteforsk"&gt;Institut for Sundhedstjenesteforskning&lt;/a&gt;, Syddansk Universitet st&amp;aring;r bag den f&amp;oslash;rste danske unders&amp;oslash;gelse af, hvilke typer af tro og hvilke v&amp;aelig;rdier der spiller en rolle blandt danske l&amp;aelig;ger.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;L&amp;aelig;s artiklen &lt;a href="http://www.dagensmedicin.dk/videnskab/danske-lagers-religiositet-skal-granskes" target="_blank" title="Danske l&amp;aelig;gers religi&amp;oslash;sitet skal granskes"&gt;Danske l&amp;aelig;gers religi&amp;oslash;sitet skal granskes&lt;/a&gt; p&amp;aring; &lt;a href="http://www.dagensmedicin.dk" target="_blank" title="Dagens Medicin"&gt;Dagens Medicin&lt;/a&gt;. &lt;/p&gt;</description><pubDate>Tue, 06 Dec 2011 00:00:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{B8E73D7D-C2CF-4C2E-8A6D-7F0262F4E047}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/latsis_prize</link><title>Stor europæisk forskningspris til SDU-forsker</title><description>&lt;p&gt;Professor James Vaupel er stiftende direkt&amp;oslash;r for Max Planck Institute of Demographic Research i Rostock, Tyskland og som sagt ogs&amp;aring; fast tilknyttet professor ved Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Prisen, som er p&amp;aring; 100.000 schweizerfrank (ca. 600.000 kr.), er sk&amp;aelig;nket af den Geneve-baserede Latsis Fond og uddeles af European Science Foundation til den enkeltperson eller forskningsgruppe, som vurderes at have bidraget mest til et bestemt forskningsomr&amp;aring;de i Europa.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&amp;Aring;rets tema er demografi, det videnskabelige studie af befolkningsgrupper, deres v&amp;aelig;kst, st&amp;oslash;rrelse, udbredelse og struktur. En videnskab, der er blevet en grundl&amp;aelig;ggende del af blandt andet de sociale og sundhedsm&amp;aelig;ssige videnskaber. James Vaupel er udvalgt p&amp;aring; grund af sin store videnskabelige ekspertise og sit arbejde med styrkelse af viden om demografiske emner. Hans bidrag til demografi-forskningens samfundsm&amp;aelig;ssige virkninger har v&amp;aelig;ret en af &amp;aring;rsagerne til at han tildeles &amp;aring;rets europ&amp;aelig;iske pris. Og ikke mindst hans bidrag til forst&amp;aring;else og l&amp;oslash;sning af ​​europ&amp;aelig;iske problemer. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Grundl&amp;aelig;ggende har hans arbejdsomr&amp;aring;de ligget inden for aldringsforskningen, hvorfor han ogs&amp;aring; er tilknyttet DARC, Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Prisen uddeles den 23. november i Strassburg.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Larsis Prize: &lt;a href="http://www.esf.org/activities/european-latsis-prize.html"&gt;www.esf.org/activities/european-latsis-prize.html&lt;/a&gt; &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;DARC: &lt;a href="http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/DARC"&gt;www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/DARC&lt;/a&gt; &lt;/p&gt;</description><pubDate>Wed, 23 Nov 2011 16:30:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{F5A8070F-8C10-474D-A4BC-18E05EECE688}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/svangerskabsforgiftning</link><title>12,3 millioner kroner til forskning i svangerskabsforgiftning</title><description>&lt;p&gt;Svangerskabsforgiftning diagnosticeres og behandles, som man har gjort de sidste mange &amp;aring;r, fort&amp;aelig;ller Boye L. Jensen, men nu har de p&amp;aring; Syddansk Universitet gjort en opdagelse, som de tror kan bringe b&amp;aring;de ny viden om&amp;nbsp;sygdomsmekanismer&amp;nbsp;og nye behandlinger, der kan mindske sygeligheden og d&amp;oslash;deligheden af lidelsen globalt. If&amp;oslash;lge WHO d&amp;oslash;r mindst&amp;nbsp;70.000 kvinder &amp;aring;rligt af sygdommen, flest i udviklingslandene, men ogs&amp;aring; i Danmark ses d&amp;oslash;dsfald. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Baggrunden for tildelingen er, at forskergruppen ved Institut for Molekyl&amp;aelig;r Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, har fundet frem til en sygdomsmekanisme hos nyresyge patienter med protein i urinen, som til en vis grad kan identificeres og&amp;nbsp;afhj&amp;aelig;lpes med et vand- og saltdrivende middel. Eventuelt kan en gruppe patienter ogs&amp;aring; hj&amp;aelig;lpes via saltfattig kost, som kan bedre tilstanden. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Svangerskabsforgiftning kan medf&amp;oslash;re skader p&amp;aring; fostret, da f&amp;oslash;dslen ofte m&amp;aring; s&amp;aelig;ttes i gang flere uger eller m&amp;aring;neder f&amp;oslash;r terminen. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Boye L.&amp;nbsp; Jensen f&amp;aring;r den store bevilling fra Det Strategiske Forskningsr&amp;aring;d - Programkomiteen for individ, sygdom og samfund. Det s&amp;aelig;rligt interessante ved det strategiske forskningsr&amp;aring;d er , at de bevilger penge til projekter, de tror vil f&amp;aring; stor samfundsm&amp;aelig;ssig og -&amp;oslash;konomisk betydning.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Wed, 23 Nov 2011 10:30:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{7FF33153-4737-44CF-B68D-AB3D6940171B}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/bachelor_folkesundhedsvidenskab</link><title>SDU åbner bacheloruddannelse i Folkesundhedsvidenskab i Odense</title><description>&lt;p&gt;Syddansk Universitet (SDU) har besluttet at &amp;aring;bne &lt;a href="http://www.sdu.dk/da/Uddannelse/Bachelor/Folkesund"&gt;bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab i Odense&lt;/a&gt;. Det betyder, at kommende studerende kan l&amp;aelig;se folkesundhedsvidenskab i Odense fra 1. september 2012. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab vil blive fysisk tilknyttet det meget st&amp;aelig;rke studiemilj&amp;oslash; omkring sundhedsuddannelserne p&amp;aring; Campus i Odense. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU, Ole Sk&amp;oslash;tt, udtaler:&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;- Flytningen af bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab fra Esbjerg til Odense pr. 1. september 2012 ser jeg som en stor fordel for studenterne, for alle de involverede fagmilj&amp;oslash;er og for Syddansk Universitet. Der bliver der frigjort ressourcer til yderligere at underst&amp;oslash;tte nye linjer p&amp;aring; den succesfulde praksisorienterede, internationale og engelsksprogede kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab, som forbliver i Esbjerg, og samtidig f&amp;aring;r vi opbygget et v&amp;aelig;ldig st&amp;aelig;rkt forsknings- og undervisningsmilj&amp;oslash;, n&amp;aring;r forskningsenheder fra Esbjerg, Odense og K&amp;oslash;benhavn bliver t&amp;aelig;ttere samlet omkring bacheloruddannelsen.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Placeringen midt i landet betyder nemlig, at uddannelsens st&amp;aelig;rke faglige profil fremover vil blive underst&amp;oslash;ttet af forskere fra Institut for Sundhedstjenesteforsknings forskningsenheder for Sundhedsfremme i Esbjerg og Sundheds&amp;oslash;konomi og Milj&amp;oslash;medicin i Odense, samt Statens Institut for Folkesundheds forskningsenheder: Voksnes sundhedsadf&amp;aelig;rd og helbred, B&amp;oslash;rn og unges sundhed og trivsel, Sundhedsfremme og forebyggelse samt Sundhed og sygelighed i Danmark. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;- Nu gl&amp;aelig;der vi os til, at mange nye studerende vil blive tiltrukket af bacheloruddannelsen i Odense den 1. september 2012, siger dekan Ole Sk&amp;oslash;tt.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Tue, 22 Nov 2011 09:00:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{F312C0FD-FEC9-4336-A00D-3B94DC44DCAA}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/Professor_akut_medicin</link><title>Danmarks første professor i Akut Medicin</title><description>&lt;p&gt;Overl&amp;aelig;ge, ph.d. og dr.med. Annmarie Touborg Lassen, Odense Universitetshospital, er pr. 1.12.11 ansat som professor i Akut Medicin ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet og bliver dermed Danmarks f&amp;oslash;rste professor i Akut Medicin. Det er en bevilling p&amp;aring; 7 mio. kr. fra TrygFonden, som g&amp;oslash;r det muligt at oprette den nye stilling.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;"- Vi er meget glade for den store bevilling", siger Ole Sk&amp;oslash;tt, der er dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, "- Grundstrukturen for en lang r&amp;aelig;kke af landets sygehuse &amp;aelig;ndres i disse &amp;aring;r, s&amp;aring; alle akutte patienter modtages &amp;eacute;t sted i huset og m&amp;oslash;des af speciall&amp;aelig;ger med det samme. Den akutte medicin f&amp;aring;r dermed en st&amp;oslash;rre plads i hospitalsv&amp;aelig;snet og det rejser en lang r&amp;aelig;kke forskningssp&amp;oslash;rgsm&amp;aring;l".&lt;/p&gt;
M&amp;aring;let for den nye professors arbejde er at igangs&amp;aelig;tte og koordinere forskning i Akut Medicin i Region Syddanmark og Region Sj&amp;aelig;lland. Viden om den bedst mulige udredning og behandling for en lang r&amp;aelig;kke sygdomme er fundet ved solide videnskabelige unders&amp;oslash;gelser. Denne tradition har ikke tidligere v&amp;aelig;ret udbredt i akut medicin, hvor patienterne oftest ankommer uden afklaret diagnose. Den nye professor skal derfor forske i en r&amp;aelig;kke forhold, der beskriver den akutte patient. Et centralt sp&amp;oslash;rgsm&amp;aring;l er hvilke risikofaktorer, der kan identificeres straks ved indl&amp;aelig;ggelsen og som forudsiger, om patienten har en god eller en d&amp;aring;rlig prognose.  Et andet fokusomr&amp;aring;de er udvikling og anvendelse af diagnostiske strategier og behandling af akutte patienter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Indtil nu har Annmarie Touborg Lassens forskning v&amp;aelig;ret rettet mod patienter med alvorlige infektioner og mod patienter med maveproblemer. Hun har dels arbejdet med s&amp;aring;kaldte lodtr&amp;aelig;kningsunders&amp;oslash;gelser (en gruppe patienter med samme lidelse, behandles p&amp;aring; to forskellige m&amp;aring;der ved lodtr&amp;aelig;kning, s&amp;aring; man kan se effekten af en ny behandlingsmetode), men ogs&amp;aring; statistiske studier i forbindelse med skellige sygdomme, samt af hvordan det g&amp;aring;r patienter, n&amp;aring;r resultaterne af lodtr&amp;aelig;kningsunders&amp;oslash;gelserne bliver brugt i behandlingen. Desuden etablerede Annmarie Touborg Lassen i 2009 et forskningssamarbejde p&amp;aring; Odense Universitetshospital, hvor en lang r&amp;aelig;kke elektronisk tilg&amp;aelig;ngelige oplysninger om patienter indlagt p&amp;aring; Akut Modtageafdeling blev koblet med kliniske oplysninger fra patienterne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Annmarie Touborg Lassen har en ph.d.-grad og en doktorgrad fra Syddansk Universitet fra henholdsvis 2001 og 2007.  Hun blev speciall&amp;aelig;ge i infektionsmedicin i 2007 samt speciall&amp;aelig;ge i intern medicin-infektionsmedicin i 2008 efter uddannelse p&amp;aring; Odense Universitetshospital og p&amp;aring; Epidemiklinikken p&amp;aring; Rigshospitalet.&lt;br /&gt;
Den nyudn&amp;aelig;vnte professor har v&amp;aelig;ret meget aktiv inden for undervisning af medicinstuderende, l&amp;aelig;ger, ph.d.-studerende og andre faggrupper i akut medicin, klinisk epidemiologi samt i evidensbaseret medicin. Hun har v&amp;aelig;ret klinisk lektor ved Syddansk Universitet siden 2009 og har siden 1/10 2010 v&amp;aelig;ret forskningsleder p&amp;aring; Akut Modtageafdeling, Odense Universitetshospital. Hendes kliniske forankring vil blive i FAM (F&amp;aelig;lles Akut Modtagelse), Odense Universitetshospital.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Annmarie Touborg Lassen er 50 &amp;aring;r og bosiddende i Odense. Hendes mand er praktiserende l&amp;aelig;ge. Parret har to d&amp;oslash;tre p&amp;aring; 13 og 15 &amp;aring;r.</description><pubDate>Thu, 17 Nov 2011 08:48:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{1F98D901-0419-4520-81D4-D20C5AB36303}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/Interventionsforskning</link><title>Stor donation til forskning i forebyggelse</title><description>&lt;p&gt;TrygFonden donerede 100 millioner kr. til etablering af Centret i 2009, og nu tilf&amp;oslash;res et tilsvarende bel&amp;oslash;b fra Kr&amp;aelig;ftens Bek&amp;aelig;mpelse, forel&amp;oslash;big 31 millioner kr. til igangs&amp;aelig;tning af seks nye forskningsprojekter.&lt;/p&gt;
&lt;h2&gt;Pressemeddelelse 15. november 2011.&lt;br /&gt;
Center for Interventionsforskning ved&lt;br /&gt;
Statens Institut for Folkesundhed, &lt;br /&gt;
Syddansk Universitet&lt;/h2&gt;
&lt;h3&gt;Center skal levere ny viden om sundhedsfremme og forebyggelse&lt;/h3&gt;
&lt;p&gt;Hvordan sikres nyf&amp;oslash;dte en god start? Kan man f&amp;aring; rygere til at holde op med at ryge over internettet? F&amp;aring;r sp&amp;aelig;ndende skoleg&amp;aring;rde b&amp;oslash;rn til at bev&amp;aelig;ge sig mere? Forskere ved Center for Interventionsforskning p&amp;aring; Statens Institut for Folkesundhed skal i gang med at finde svarene.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Center for Interventionsforskning styrker nu forskningen i, hvilke kommunale indsatser for sundhedsfremme og forebyggelse, der virker bedst og hvordan forebyggelsesindsatserne bedst f&amp;oslash;res ud i livet.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;TrygFonden donerede 100 millioner kr. til etablering af Centret i 2009. Nu tilf&amp;oslash;res et tilsvarende bel&amp;oslash;b fra Kr&amp;aelig;ftens Bek&amp;aelig;mpelse, forel&amp;oslash;big 31 millioner kr. til igangs&amp;aelig;tning af seks nye forskningsprojekter.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&amp;rdquo;Med udvidelsen af centeret f&amp;aring;r vi mulighed for at styrke et unikt forskningsmilj&amp;oslash; i Danmark, der arbejder med interventioner inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Det vil give Danmark en helt s&amp;aelig;rlig position p&amp;aring; feltet, samtidig med at kommunerne f&amp;aring;r mere viden om, hvordan de bedst muligt l&amp;oslash;fter opgaven&amp;rdquo;, siger direkt&amp;oslash;r Morten Gr&amp;oslash;nb&amp;aelig;k.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;TrygFonden er glad for at have bidraget til en solid platform for den videre forskning indenfor sundhedsfremme og forebyggelse: &amp;rdquo;Det er vigtigt, at forskerne finder nye veje til konkrete indsatser, der bredt kan forbedre folkesundheden &amp;ndash; og derfor er vi meget glade for den udvidelse af centret, som Kr&amp;aelig;ftens Bek&amp;aelig;mpelse har bidraget til&amp;rdquo;, siger direkt&amp;oslash;r i TrygFonden, Gurli Martinussen.&lt;/p&gt;
&lt;h3&gt;Fakta: 31 millioner til ny forskning&lt;/h3&gt;
&lt;p&gt;Center for Interventionsforskning, forskning i sundhedsfremme og forebyggelse,&lt;br /&gt;
designer specifikke indsatser med henblik p&amp;aring; at skabe gode rammer for sundhed og fremme sunde vaner fx p&amp;aring; folkeskoler, tekniske skoler, i sundhedscentre, p&amp;aring; jobcentre og i andre offentlige arenaer.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Med tilf&amp;oslash;rslen af forel&amp;oslash;big 31 millioner kr. fra Kr&amp;aelig;ftens Bek&amp;aelig;mpelse igangs&amp;aelig;tter Center for Interventionsforskning seks nye forskningsprojekter:&lt;/p&gt;
&lt;ul&gt;
    &lt;li&gt;&lt;strong&gt;Nyf&amp;oslash;dt&lt;/strong&gt; &amp;ndash; hvordan for&amp;aelig;ldreforberedelse kan sikre en god start for barn og for&amp;aelig;ldre&lt;/li&gt;
    &lt;li&gt;&lt;strong&gt;Xhale&lt;/strong&gt; &amp;ndash; afpr&amp;oslash;vning af et digitalt rygestopprogram for unge&lt;/li&gt;
    &lt;li&gt;&lt;strong&gt;Fri start&lt;/strong&gt; &amp;ndash; effekten af forskellige rygestopmetoder, internetbaseret og telefonisk&lt;/li&gt;
    &lt;li&gt;&lt;strong&gt;Almen praksis&lt;/strong&gt; &amp;ndash; effekten af sundhedsindsats overfor borgere uden formel uddannelse&lt;/li&gt;
    &lt;li&gt;&lt;strong&gt;Dr&amp;oslash;n p&amp;aring; skoleg&amp;aring;rden&lt;/strong&gt; &amp;ndash; hvordan skoleg&amp;aring;rden kan bruges til at f&amp;aring; b&amp;oslash;rn til at bev&amp;aelig;ge sig mere&lt;/li&gt;
    &lt;li&gt;&lt;strong&gt;Politik og praksis&lt;/strong&gt; &amp;ndash; unders&amp;oslash;ger hvordan kommuner h&amp;aring;ndterer forebyggelsesopgaven.&lt;/li&gt;
&lt;/ul&gt;
&lt;h3&gt;Centret f&amp;aring;r nyt navn&lt;/h3&gt;
&lt;p&gt;I forbindelse med udvidelsen &amp;aelig;ndrer Centret navn fra TrygFondens Forebyggelsescenter til Center for Interventionsforskning. Navneskift og udvidelsen af Centret markeres med et symposium fredag den 18. november kl. 13.30 - 16.30. P&amp;aring; symposiet kommer professor, Gerjo Kok, fra Maastricht Universitet og taler om interventionsforskning inden for sundhedsfremmefeltet i Holland, ligesom projektledere i Centret vil pr&amp;aelig;sentere igangv&amp;aelig;rende og nye projekter.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Tue, 15 Nov 2011 15:07:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{4133C38C-861C-42B1-9A46-965F17DC4A26}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/boernepris</link><title>Pernille Due modtager Børnesundhedsprisen 2011</title><description>&lt;p&gt;Dansk Selskab for B&amp;oslash;rnesundhed skriver i en pressemeddelelse: "Pernille Due har gennem de seneste 20 &amp;aring;r forsket intenst i b&amp;oslash;rn og unges sundhed med fokus p&amp;aring; unges adf&amp;aelig;rd i forbindelse med alkohol, rygning, mobning, spisevaner, medicinforbrug, fysisk aktivitet med mere.&amp;nbsp;Hendes europ&amp;aelig;iske og globale perspektiv har sat danske unges sundhed, trivsel og adf&amp;aelig;rd ind i en global sammenh&amp;aelig;ng. Ved at vise, hvordan de unges sociale og &amp;oslash;konomiske forhold p&amp;aring;virker deres adf&amp;aelig;rd og livsstil, har hun skabt en v&amp;aelig;sentlig viden til nytte for alle, der arbejder med b&amp;oslash;rn og unges sundhed. Pernille Dues forskningsresultater &amp;aring;bner muligheder for politikere og administratorer i arbejdet for en m&amp;aring;lrettet indsats for fremme af b&amp;oslash;rn og unges sundhed, ligesom de har stor betydning for blandt andre b&amp;oslash;rn og unge-l&amp;aelig;gers daglige arbejde i kommunerne."&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Prisen blev overrakt den 9. november i forbindelse med Dansk Selskab for B&amp;oslash;rnesundheds &amp;aring;rsm&amp;oslash;de i Domus Medica. &lt;/p&gt;</description><pubDate>Thu, 10 Nov 2011 15:00:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{BFB73409-6338-423D-AE01-6D0944793E06}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/Diagnostik_sukkersyge</link><title>1.9 mio. kroner til projekt, der skal bedre diagnostik og behandling af sukkersygepatienter</title><description>Forskningsgruppen har opdaget et enzym i urinen, der normalt findes i blodet, men ved sukkersyge filtreres til nyrernes r&amp;oslash;rsystem, hvor det normalt ikke forekommer. Unders&amp;oslash;gelserne skal belyse om enzymet kan aktivere nyrerne til at tilbageholde salt i organismen og dermed give forh&amp;oslash;jet blodtryk. Enzymet kan ogs&amp;aring; beskadige nyrernes r&amp;oslash;rsystem og dermed efterh&amp;aring;nden for&amp;aring;rsage at nyrernes funktion aftager. Tilsammen skal det nye forskningsprojektet bidrage med ny viden, der kan have umiddelbare konsekvenser for diagnostik og behandling af sukkersygepatienter. Projektet er et samarbejde mellem kliniske og basalvidenskabelige afdelinger p&amp;aring; Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital og inddrager s&amp;aring;vel patientunders&amp;oslash;gelser som dyrefors&amp;oslash;g.</description><pubDate>Thu, 10 Nov 2011 12:49:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{A9D356F7-28AD-4A7E-8D2E-58374E16B8BF}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/Psykologiprofessor_sdu</link><title>Ny psykologiprofessor på Syddansk Universitet</title><description>&lt;p&gt;Kaya Roesslers forskningsfelt er sundhedspsykologi og arkitekturpsykologi.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Hun er f&amp;oslash;dt i Frankfurt am Main i Tyskland, hvor hun har l&amp;aelig;st psykologi med speciale i klinisk psykologi ved universitetet i Hamburg. Hun forsvarede sit ph.d.-projekt ved det psykologiske institut i Bremen. Kaya Roessler kom til Danmark i 1992 og har undervist i psykologi som ekstern lektor p&amp;aring; Syddansk Universitet i perioden 1994-1999. Desuden har hun v&amp;aelig;ret ansat p&amp;aring;  "Idr&amp;aelig;tsforsk" - et sektorforskningsinstitut under kulturministeriet. Siden 2004 har Kaya Roessler v&amp;aelig;ret ansat som lektor p&amp;aring; Syddansk Universitet p&amp;aring; Institut for Idr&amp;aelig;t og Sundhed, hvor hun har undervist i faget sundhedspsykologi.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Kaya Roessler er p.t. vejleder for fem ph.d.-studerende. Desuden har hun ca. 90 publikationer bag sig, herunder syv b&amp;oslash;ger, 20 videnskabelige artikler, fem antologier og ti kapitler i b&amp;oslash;ger.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Privat er Kaya Roessler gift og har to piger, Sophie p&amp;aring; 15 og Lara p&amp;aring; 17.&amp;nbsp;Derudover har hun tre voksne steds&amp;oslash;nner.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Thu, 10 Nov 2011 09:30:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{E051CE69-EE4B-41C5-B9D4-08ED7383B1A5}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/adjungeret_professor</link><title>Ny adjungeret professor på Sundhedsvidenskab, SDU</title><description>&lt;p&gt;Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet p&amp;aring; Syddansk Universitet har tildelt Jens S&amp;oslash;ndergaard titlen af adjungeret professor i almen praksis. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Titlen er tildelt i perioden 1. oktober 2011 og frem til 30. september 2016.&amp;nbsp;I den periode skal Jens S&amp;oslash;ndergaard v&amp;aelig;re med til at styrke forskningen i almen praksis &amp;ndash; herunder blandt andet diagnostik, forl&amp;oslash;b, rehabilitering og organisation indenfor kroniske sygdomme. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;48-&amp;aring;rige Jens S&amp;oslash;ndergaard er praktiserende l&amp;aelig;ge og speciall&amp;aelig;ge i klinisk farmakologi og fik i 2002 ph.d.-graden fra Syddansk Universitet. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Indtil 1. oktober i &amp;aring;r var han professor og forskningsleder ved Forskningsenheden for Almen Praksis, IST, p&amp;aring; Syddansk Universitet og samtidig ansat ved den selvejende institution Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Nu er Jens S&amp;oslash;ndergaard ansat som forskningsleder for Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Jens S&amp;oslash;ndergaard har publiceret en lang r&amp;aelig;kke&amp;nbsp;videnskabelige artikler og v&amp;aelig;ret vejleder for et stort&amp;nbsp;antal kandidatspeciale- og ph.d.-studerende.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Wed, 09 Nov 2011 13:00:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{F1723628-DAB5-483B-AE15-42C1B44E98C3}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/3november</link><title>Idrætspolitik, leg, civilsamfund og sundhed</title><description>Tilmelding pr. e-mail til &lt;a href="mailto:lbolwig@health.sdu.dk" class="ApplyClass"&gt;lbolwig@health.sdu.dk&lt;/a&gt; senest den 27. oktober 2011 klokken 12&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Se &lt;a title="Program" target="_blank" href="%7E/media/AEA4BC1042F14062BEBB9D116D45D119.docx"&gt;program (.docx)&lt;/a&gt;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Alle interesserede er velkomne!</description><pubDate>Thu, 03 Nov 2011 14:15:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{E29F14BE-1362-4381-A469-E6BD563E321A}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/Sundhedsfremme_millioner</link><title>Forskere skal få danskere i bevægelse</title><description>&lt;p&gt;Al forskning viser, at fysisk aktivitet er afg&amp;oslash;rende for at fremme sundhed og forebygge sygdomme. Alligevel er der alt for mange mennesker, der f&amp;aring;r for lidt motion.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;S&amp;aring; hvad skal der til for at f&amp;aring; folk op af stolen? Er det et sp&amp;oslash;rgsm&amp;aring;l om flere cykelstier, motion p&amp;aring; arbejdspladsen eller mere idr&amp;aelig;tsundervisning i folkeskolen? Og hvad kan samfundet g&amp;oslash;re?&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Forskningsenheden for Sundhedsfremme ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet har netop modtaget 3 mio. Euro &amp;ndash; svarende til 22,5 mio. kr. - fra EU til at forske i, hvordan man f&amp;aring;r viden til at spille sammen med lokale v&amp;aelig;rdier og ressourcer og skabt politikker og indsatser, der kan fremme borgernes sundhed.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Projektet kaldes REPOPA, hvilket st&amp;aring;r for &amp;ldquo;REsearch into POlicy to enhance Physical Activity&amp;rdquo;, og inddrager institutioner fra seks andre lande.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;L&amp;aelig;s mere om&amp;nbsp;&lt;a href="http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/Ist_sundhedstjenesteforsk/Forskning/Forskningsenheder/Sundhedsfremme/Nyheder/REPOPA+DK"&gt;REPOPA&lt;/a&gt; &lt;/p&gt;</description><pubDate>Mon, 03 Oct 2011 10:14:00 +0200</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{37BCF9D0-2FFF-40B0-9104-F59E90318B3A}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/nytouhogsund</link><title>Få viden om Nyt OUH og nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet</title><description>&lt;p&gt;Der er mulighed for at blive klogere p&amp;aring; byggeplanerne for SDU's&amp;nbsp;nye sundhedsvidenskabelige fakultet og det nye supersygehus, Nyt OUH.&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Onsdag den 5. oktober inviterer SDU og OUH til kaffe og kage og opl&amp;aelig;g om det projekt, der i slutningen af juni blev k&amp;aring;ret som det bedste i konkurrencen om Nyt OUH og universitetets nye sundhedsfaglige fakultet, SUND. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;P&amp;aring; m&amp;oslash;det kan man se modellen af byggeprojektet, m&amp;oslash;de repr&amp;aelig;sentanter for vinderkonsortiet Medic OUH og h&amp;oslash;re om deres tanker om det enorme byggeri, der skal bygges i forl&amp;aelig;ngelse af Syddansk Universitet.&amp;nbsp;Til stede er ogs&amp;aring; repr&amp;aelig;sentanter fra Nyt OUH og SDU, Odense Kommune og Freja Ejendomme, der kan fort&amp;aelig;lle om blandt andet letbane og forsker-videnpark. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Arrangementet finder sted p&amp;aring; Campustorvet p&amp;aring; Campus i Odense kl. 19-21. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Tilmelding sker via Folkeuniversitetets hjemmeside &lt;a href="http://www.fuodense.dk/"&gt;www.fuodense.dk&lt;/a&gt; &lt;/p&gt;</description><pubDate>Thu, 22 Sep 2011 10:00:00 +0200</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{A56A7CC0-825C-4177-97B4-7D8552706E50}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/VelkomstStuderende2011</link><title>Velkommen til 615 nye studerende på Sundhedsvidenskab</title><description>I denne velkomst vil du ikke m&amp;oslash;de en lind str&amp;oslash;m af formaninger, om hvor vigtigt det er, at du undg&amp;aring;r ensomhed, tilegner dig nogle gode studieteknikker eller mingler med andre faggrupper undervejs i studiet. Vi vil heller ikke forklare dig, hvor vigtigt det er, at du organiserer dig i l&amp;aelig;segrupper og i det hele taget kaster dig ud i mange af de arrangementer, som vores sociale tutorer har organiseret. Alt det skal du nok selv finde ud af. Skulle der nu alligevel v&amp;aelig;re noget, som du ikke selv kan afklare, s&amp;aring; st&amp;aring;r vores faglige vejledere, undervisere og studiesekret&amp;aelig;rer klar til at hj&amp;aelig;lpe dig videre. &lt;br /&gt;
&lt;h2&gt;Studiestart og studiesider&lt;/h2&gt;
Naturligvis, er vi glade for de mange ans&amp;oslash;gninger til uddannelserne ved Sundhedsvidenskab og det rekordstore optag; men lige nu, t&amp;aelig;nker vi faktisk mere p&amp;aring; at f&amp;aring; dig godt i gang med studierne. Derfor h&amp;aring;ber vi, at du har fundet dig godt til rette med et sted at bo, at du har fundet vores&amp;nbsp;&lt;a href="http://www.sdu.dk/da/Information_til/Studerende_ved_SDU/Studiestart/Sundhedsvidenskab"&gt;studiestartsside&lt;/a&gt; og at du har fundet din studieside, for s&amp;aring; kan det vist ikke g&amp;aring; helt galt. &lt;br /&gt;
&lt;h2&gt;Studenterbladet Sund&amp;amp;Hed&lt;/h2&gt;
Sund &amp;amp; Hed, dit studenterblad p&amp;aring; Sundhedsvidenskab, st&amp;aring;r klar med en masse gode artikler om studielivet her hos os. Det er ogs&amp;aring; dit taler&amp;oslash;r til fakultetet og dine medstuderende. Og skulle du have lyst til at bidrage med redaktionelt indhold er det mere end velkomment. Klik ind p&amp;aring;&amp;nbsp;&lt;a href="http://www.sundoghed.dk" title="Sund&amp;amp;hed" target="_blank"&gt;www.sundoghed.dk&lt;/a&gt; &lt;br /&gt;
&lt;h2&gt;Sundhedsvidenskab p&amp;aring; Facebook&lt;/h2&gt;
Mange af jer er nok allerede organiseret i ad hoc studiegrupper p&amp;aring; Facebook. Fakultetet har ogs&amp;aring; en Facebook-side (&lt;a href="http://www.facebook.com/sundhedsvidenskab" title="Sundhedsvidenskab p&amp;aring; Facebook" target="_blank"&gt;www.facebook.com/sundhedsvidenskab&lt;/a&gt;), hvor du finder opslag og indhold fra forskellige andre Facebook-grupper samt links til grupper, der kan v&amp;aelig;re relevante for dig. Du kan ogs&amp;aring; selv bidrage med studierelevante opslag p&amp;aring; siden, s&amp;aring; g&amp;aring; ind p&amp;aring; siden og tryk "Synes godt om" allerede i dag. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Endnu engang &amp;oslash;nsker vi dig velkommen her hos os. Du skal v&amp;aelig;re her noget tid, s&amp;aring; gl&amp;aelig;d dig. Det g&amp;oslash;r vi! &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
P&amp;aring; vegne af de ansatte ved Sundhedsvidenskab&amp;nbsp;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;a href="http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Dekanens_hjoerne"&gt;L&amp;aelig;s ogs&amp;aring; dekan, Ole Sk&amp;oslash;tts velkomst i Dekanens hj&amp;oslash;rne&lt;/a&gt;</description><pubDate>Wed, 21 Sep 2011 08:26:00 +0200</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{CEC9968F-489F-4307-81F5-6C8B5DB0A29E}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/Doktorgrad_BenteMertz</link><title>Doktorgrad til Bente Mertz Nørgård fra Klinisk Institut</title><description>&lt;p&gt;Bente Mertz N&amp;oslash;rgaard blev tildelt den medicinske doktorgrad for afhandlingen &amp;rdquo;Birth outcome in women with ulcerative colitis and Crohn&amp;rsquo;s disease, and pharmacoepidemiological aspects of antiinflammatory drug therapy&amp;rdquo;. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Bente Mertz N&amp;oslash;rg&amp;aring;rd har forsket i f&amp;oslash;dselsudfald hos kvinder med colitis ulcerosa &amp;ndash; dvs. bl&amp;oslash;dende tyktarmsbet&amp;aelig;ndelse og Crohns sygdom. Derudover har hun unders&amp;oslash;gt f&amp;oslash;dselsudfaldet hos patienter med colitis ulcerosa og Crohns sygdom, der er blevet behandlet med anti-inflammatoriske l&amp;aelig;gemidler under deres graviditet. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bente Mertz N&amp;oslash;rg&amp;aring;rd er ansat ved Klinisk Institut p&amp;aring; Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Tue, 20 Sep 2011 09:05:00 +0200</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{88978AFB-ABBC-43DD-B8BC-70E5D31D2F08}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/publichealth10years</link><title>Fra uddannelse og forskning til sundhedsfremme</title><description>&lt;p&gt;Dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Ole Sk&amp;oslash;tt, b&amp;oslash;d det fyldte auditorium p&amp;aring; Esbjerg campus velkommen til 10-&amp;aring;rs &lt;img style="margin: 2px; float: right; border: 1px solid;" alt="Esbjerg-auditoriet" src="http://www.sdu.dk/~/media/Images/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyheder/auditorium3.jpg" longdesc="Esbjerg-auditoriet" /&gt;jubil&amp;aelig;et for Forskningsenheden for Sundhedsfremme og for uddannelsen i Folkesundhedsvidenskab i Esbjerg.&amp;nbsp;Ole Sk&amp;oslash;tt&amp;nbsp;viderebragte en lyk&amp;oslash;nskning fra rektor Jens Oddershede, der&amp;nbsp;fremh&amp;aelig;vede hvor st&amp;aelig;rkt&amp;nbsp;enheden i Esbjerg st&amp;aring;r inden for&amp;nbsp;forskning og uddannelse. Ole Sk&amp;oslash;tt roste enheden i Esbjerg for, at den ikke gemte sig i et elfenbenst&amp;aring;rn, men udf&amp;oslash;rte et meget v&amp;aelig;rdifuldt samarbejde med det omgivende samfund.&amp;nbsp;Og han roste den for den evne til at kombinere s&amp;aring;&amp;nbsp;mange forskningsomr&amp;aring;der som epidemiologi, sundhedspsykologi, medicin, sundhedssociologi, antropologi, biologi, sundhedspolitik, sundhedstjenesteforskning og&amp;nbsp;milj&amp;oslash;ets betydning for sundheden - og s&amp;aelig;tte det i en international sammenh&amp;aelig;ng.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Herefter &amp;oslash;nskede viceborgmester Jakob Lose tillykke med jubil&amp;aelig;et og fremh&amp;aelig;vede, hvor meget det betyder for Esbjerg og det s&amp;oslash;nderjyske, at forskningsenheden og uddannelsen har til huse i Esbjerg. Sundhedsfremme, forebyggelse og borgerens ansvar for egen sundhed har v&amp;aelig;ret det rigtige at satse p&amp;aring; for Esbjerg og SDU, sagde Jakob Lose. Det har tiden vist. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&amp;rdquo;Noget skulle g&amp;oslash;res f&amp;oslash;r Folkesundhedsvidenskab i Esbjerg kunne f&amp;oslash;des, og nogen skulle tage sig af den nyf&amp;oslash;dte de f&amp;oslash;rste &amp;aring;r,&amp;rdquo; sagde Jesper Bo Nielsen, der er institutleder for Institut for Sundhedstjenesteforskning, som forskningsenheden for Sundhedsfremme h&amp;oslash;rer under. Og det var i stor udstr&amp;aelig;kning tidligere dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet p&amp;aring; Syddansk Universitet, Mogens H&amp;oslash;rder (dekan 1989-2008), der havde v&amp;aelig;ret f&amp;oslash;dselshj&amp;aelig;lper og ansvarlig for barnet de f&amp;oslash;rste &amp;aring;r. Mogens H&amp;oslash;rder ridsede forhistorien op &amp;nbsp;- fra ideen og de praktiske forhold bag forskningsenheden og uddannelsens opst&amp;aring;en til i dag, hvor forskningsenheden og uddannelsen virkelig opfylder et behov. For som Mogens H&amp;oslash;rder afsluttede med at sige, n&amp;aring;r man skaber&amp;nbsp;et nyt forskningsomr&amp;aring;de&amp;nbsp;p&amp;aring; et universitet, s&amp;aring; skal man kunne se, hvad det kan bruges til&amp;nbsp;10 &amp;aring;r ud i tiden. Da s&amp;aring; man rigtigt, som 10-&amp;aring;rs jubil&amp;aelig;et har vist.&amp;nbsp;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Studieleder Christiane Stock viste alle de samarbejdsforbindelser enheden i Esbjerg har i Esbjerg, med SDU i Odense og med public health-skoler p&amp;aring; universiteter i Finland, Tyskland, Holland, Slovakiet og fire australske universiteter. Og via Erasmus-programmet. Som studieleder fremh&amp;aelig;vede Christiane Stock hermed uddannelsens kolossale internationale kontaktflade med omverdenen. Hun fremh&amp;aelig;vede ogs&amp;aring; det store antal internationale studerende i Esbjerg, men ogs&amp;aring;&amp;nbsp;de mange studerende, som uddannelsen sender ud i verden. &lt;img style="margin: 2px; width: 320px; float: right; height: 240px; border: 1px solid;" alt="Esbjerg-auditoriet" src="http://www.sdu.dk/~/media/Images/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyheder/auditorium2.jpg" longdesc="Esbjerg-auditoriet" /&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Professor og forskningsleder Arjo R. Aro s&amp;aring; tilbage p&amp;aring; forskningen, som den har udviklet sig de forl&amp;oslash;bne 10 &amp;aring;r. 600 publikationer har enheden publiceret i de forl&amp;oslash;bne 10 &amp;aring;r, hvilket vil sige et snit p&amp;aring; 30 om &amp;aring;ret. Fire danske ph.d.&amp;rsquo;er er blevet forsvaret&amp;nbsp; p&amp;aring; stedet og seks udenlandske ph.d.&amp;rsquo;er, heraf fire fra Afrika. 200 bachelorer er blevet uddannet p&amp;aring; stedet og 115 kandidater.&amp;nbsp;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Om eftermiddagen var der panel-debat mellem forskere fra forskningsenheden og&amp;nbsp; repr&amp;aelig;sentanter fra aftagerne af kandidaterne. Jubil&amp;aelig;et blev fejret i campus Esbjergs meget flotte auditorium, hvor forskere, studerende, personale og udenlandske g&amp;aelig;ster deltog i jubil&amp;aelig;umsdagen, der afsluttedes med middag og fest om aftenen.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Thu, 15 Sep 2011 17:00:00 +0200</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{3C3B0948-01E5-4F94-B9F8-246743CA5CA8}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/Tiltraedelse_PoulErikAndersen</link><title>Uterine Fibroid Embolisation (UFE)</title><description>I anledning af Poul Erik Andersens tiltr&amp;aelig;delse som professor i radiologi ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet, indbyder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet hermed til tiltr&amp;aelig;delsesseminar 4. oktober 2011 fra kl. 14.00 i Auditoriet, J.B. Winsl&amp;oslash;ws Vej 25, Syddansk Universitet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;a href="%7E/media/9DF5EBC6A9B94BAAAF80CAF19270D9A6.docx" target="_blank"&gt;Se program for dagen&lt;/a&gt; (.pdf) &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Alle interesserede er velkomne.</description><pubDate>Mon, 12 Sep 2011 13:15:00 +0200</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{C478AEA2-DE2D-4F56-A066-172345CBE8D4}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/pengetilsundsdu</link><title>Fem forskere fra Sundhedsvidenskab får 13 millioner</title><description>&lt;p&gt;Lektor Pernille B. L&amp;aelig;rkegaard Hansen, Institut for Molekyl&amp;aelig;r Medicin, er bevilget 1.711.007 kr. til et forskningsprojekt vedr&amp;oslash;rende en detaljeret forst&amp;aring;else af en helt ny type af calcium-kanaler i de menneskelige blodkar, som hendes forskningsenhed som de f&amp;oslash;rste har opdaget. Calcium-kanaler har stor betydning i forbindelse med forh&amp;oslash;jet blodtryk og behandling af dette med s&amp;aring;kaldte calcium-blokkere. Unders&amp;oslash;gelsen sker blandt andet p&amp;aring; v&amp;aelig;v fra patienter, som har givet tilladelse til at benytte en del af deres bortopererede v&amp;aelig;v til forskning, hvilket er helt unikt inden for dette forskningsomr&amp;aring;de.&amp;nbsp;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Professor Henrik Ditzel, Institut for Molekyl&amp;aelig;r Medicin, er bevilget 2.933.297 kr. til et forskningsprojekt, der skal klarl&amp;aelig;gge hvorfor nogle brystcancerpatienter ikke responderer p&amp;aring; anti&amp;oslash;strogenbehandling. Dette er et stort klinisk problem, idet der er 4.000 nye brystcancertilf&amp;aelig;lde om &amp;aring;ret I Danmark, 80% af disse har &amp;oslash;strogenf&amp;oslash;lsomme tumorer og f&amp;aring;r derfor tilbudt anti&amp;oslash;strogenbehandling. Problemet er at en tredjedel af patienterne f&amp;aring;r tilbagefald af sygdommen. Ditzel-gruppen &amp;oslash;nsker at udvikle en molekyl&amp;aelig;r test, der p&amp;aring; operationstidspunktet kan afg&amp;oslash;re om patienten vil f&amp;aring; gavn af efterf&amp;oslash;lgende anti&amp;oslash;strogenbehandling.&amp;nbsp;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Professor Trevor Owens, Institut for Molekyl&amp;aelig;r Medicin, har modtaget 2.530.727 kr. til et forskningsprojekt vedr&amp;oslash;rende multipel sclerose og neuromyelitis optica, kaldet NMO eller Devics sygdom. De to sygdomme ligner hinanden, idet de angriber rygmarven og hjernen. Projektets form&amp;aring;l er at klarl&amp;aelig;gge forskelle i patogenes mekanismer og hvordan denne p&amp;aring;virker den behandling af de to sygdomme.&amp;nbsp;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Professor Kaare Christensen, Dansk Center for Aldringsforskning, Institut for Sundhedstjenesteforskning,&amp;nbsp; har modtaget 2.862.446 kr. til et forskningsprojektet &amp;rdquo;Er lav cancer-risiko forbundet med tidlig aldring?&amp;rdquo; Dyrestudier og molekyl&amp;aelig;re studier tyder p&amp;aring;, at der er en &amp;rdquo;omvendt balance&amp;rdquo; mellem cancer-risiko og chancen for et langt liv: Lav cancer-risiko er forbundet med tidlig aldring og muligheden for et langt liv betyder &amp;oslash;get cancerrisiko. I projektet vil Kaare Christensens forskningsgruppe udnytte enest&amp;aring;ende danske familiestudier: dels Det Danske Tvillingregister og dels et studie af de l&amp;aelig;ngstlevende familier i Danmark.&amp;nbsp;Dette kombineret med danske arkiver, CPR-registeret samt Cancerregisteret, som har informationer om danske cancertilf&amp;aelig;lde tilbage til 1943.&amp;nbsp;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Endelig har professor Henning Beck-Nielsen, Klinisk Institut og Odense Universitetshospital,&amp;nbsp; modtaget 3.079.700 kr. til et forskningsprojekt vedr&amp;oslash;rende betydningen af h&amp;oslash;jt blodsukker hos gravide kvinder med type 1-diabetes for barnets v&amp;aelig;kst, sukkerstofskifte og psykiske udvikling. Der er en stigende tendens i samfundets udvikling af fedme, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Det er derfor vigtigt at identificere de risikofaktorer, som f&amp;oslash;rer til denne udvikling. Gravide kvinder med h&amp;oslash;jt blodsukker (f.eks. type 1-diabetikere) vil naturligt uds&amp;aelig;tte barnet i livmoderen for h&amp;oslash;je blodsukkerv&amp;aelig;rdier og dette kunne medvirke til epidemien. Forskningsprojektet skal v&amp;aelig;re med til at afklare dette. Projektet foreg&amp;aring;r i samarbejde med forskere fra Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Mon, 12 Sep 2011 08:00:00 +0200</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{95D66279-23AC-4003-B543-56C2AA525EC8}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/masterdimission2011</link><title>36 masterstuderende dimitterede fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet</title><description>&lt;p&gt;P&amp;aring; en flot septemberfredag blev der holdt masterdimission p&amp;aring; Det Sundsvidenskabelige Fakultet. Dekan Ole Sk&amp;oslash;tt fortalte dimittenderne, at de nu skal v&amp;aelig;re SDU&amp;rsquo;s ambassad&amp;oslash;rer og derfor ogs&amp;aring; gerne m&amp;aring; forblive i kontakt med SDU, fx via Alumnenettet. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&amp;rdquo;S&amp;aring; kan I ogs&amp;aring; holde kontakten med hinanden,&amp;rdquo; sagde han. For gennemf&amp;oslash;relsen af et masterstudie er noget der forbinder de studerende med hinanden, men ogs&amp;aring; et studie, der koster tid.&amp;nbsp; Hvilket er ekstra m&amp;aelig;rkbart, fordi de studerende har deres arbejde ved siden af deltidsstudiet.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Ergoterapeut, master i etik og v&amp;aelig;rdier i organisationer, Gunner Gamborg holdt festforel&amp;aelig;sningen for de studerende. &amp;rdquo;F&amp;oslash;r var I studerende, nu er i studerede,&amp;rdquo; sagde Gunner Gamborg. &amp;rdquo;I er n&amp;aring;et op p&amp;aring; et uddannelsesniveau, hvor I skal inspirere andre, men ogs&amp;aring; lade jer inspirere.&amp;rdquo; Gunner Gamborg mente, at dimittenderne havde nydt godt af at blive udfordret i af den forskningsbaserede uddannelse p&amp;aring; SDU. &amp;rdquo;I ser ud til det,&amp;rdquo; sluttede han af.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;De tre studerende Jannick Vaaben Johansen, Marianne Nielsine Skov og Annette Tzfanya holdt hver en takketale til deres medstuderende, undervisere og ikke mindst dimittendernes arbejdspladser og familier, der havde st&amp;oslash;ttet dem i de to &amp;aring;r.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;En jazz-kvartet med studerende fra Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole afrundede dimissionen, f&amp;oslash;r den efterf&amp;oslash;lgende reception i SDU&amp;rsquo;s restaurant.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Fri, 02 Sep 2011 17:00:00 +0200</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{D9C525FA-3E24-4C95-83F7-7BA1665D9BF3}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/farmaceuter2011</link><title>Nyuddannede farmaceuter fra SDU</title><description>&lt;p&gt;De f&amp;oslash;rste 10 farmaceuter er dimitteret fra Syddansk Universitets nyoprettede farmaceutuddannelse. De fleste af de studerende har allerede f&amp;aring;et tilbudt job p&amp;aring; sygehuse eller p&amp;aring; apoteker. L&amp;aelig;gemiddelindustrien har ogs&amp;aring; efterspurgt kandidaterne som medarbejdere til kliniske forskningsprojekter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Uddannelsen har to farmaceutiske profiler: en klinisk og en teknologisk. De nye kandidater er p&amp;aring; den kliniske profil og er s&amp;aring;ledes uddannet til at informere, vejlede og st&amp;oslash;tte patienterne i deres medicinske behandling og i det hele taget have fokus p&amp;aring; patientsikkerhed og kvalitetssikring i anvendelsen af l&amp;aelig;gemidler.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Allerede n&amp;aelig;ste &amp;aring;r er der studerende som afslutter farmaceutuddannelsen p&amp;aring; den teknologiske profil. Det er sl&amp;aring;edes etableret forskning og &amp;oslash;velseslaboratorier til l&amp;aelig;gemiddelfremstilling. Undervisningen varetages af universitets forskningsgruppe i teknologisk farmaci med to professorater. Gruppen skal blandt andet indg&amp;aring; i et samarbejde om at udvikle l&amp;aelig;gemidler med SDU&amp;rsquo;s internationalt anerkendte forskningsgruppe i medicinalkemi, nanoteknologi, MEMPHYS.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Sun, 28 Aug 2011 13:00:00 +0200</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{411212F6-8F48-41D1-ABBC-8C25AF032CDF}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/lancet_HUS</link><title>Ny metode til behandling af voldsom maveinfektion</title><description>&lt;p&gt;Dette viser en unders&amp;oslash;gelse offentliggjort i The Lancet af forskere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Alle husker udbruddet af Escherichia coli-diarre i Europa i for&amp;aring;ret 2011, hvorunder mere end 40 personer d&amp;oslash;de. En af de f&amp;oslash;rste unders&amp;oslash;gelser efter udbruddet tyder p&amp;aring;, at behandling med plasma-udskiftning kan v&amp;aelig;re af afg&amp;oslash;rende betydning ved behandling af diarr&amp;eacute;-relaterede h&amp;aelig;molytisk ur&amp;aelig;misk syndrom (HUS). &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
HUS er en som regel sj&amp;aelig;lden men livstruende komplikation til denne coli-infektion. Resultaterne er offentliggjort i en artikel publiceret online i det internationalt anerkendte tidsskrift The Lancet 25. august 2011, Artiklen er skrevet af professor, dr.med. Martin Tepel, Odense Universitetshospital og Institut for Molekyl&amp;aelig;r Medicin, Syddansk Universitet, afdelingsl&amp;aelig;ge Edin Colic og overl&amp;aelig;ge dr.med. Hans Dieperink, samt overl&amp;aelig;ge, ph.d. Kjell Titlestad, Odense Universitetshospital og Klinisk Institut, Syddansk Universitet.&lt;br /&gt;
&amp;nbsp;&lt;br /&gt;
Unders&amp;oslash;gelsen vurderede resultaterne ved en tidligt iv&amp;aelig;rksat plasma-udskiftningsbehandling hos fire kvinder og en mand i alderen 44 og 70 &amp;aring;r. Alle blev indlagt med blodig diarr&amp;eacute;-associeret HUS p&amp;aring; Odense Universitetshospital, Danmark. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Behandlingen bestod i udskiftning af patientens plasma med plasma fra raske personer, i et omfang der svarer til, at patientens samlede plasma-volumen blev udskiftet dagligt.&amp;nbsp;&lt;br /&gt;
Det medicinske team fandt frem til, at jo l&amp;aelig;ngere tid, der gik f&amp;oslash;r plasma-udskiftningen blev p&amp;aring;begyndt, jo l&amp;aelig;ngere tid tog det f&amp;oslash;r behandlingen havde effekt. Behandlingen fjernede symptomerne p&amp;aring; HUS (lavt antal blodplader, blodmangel, h&amp;oslash;j laktat dehydrogenase koncentration i blodet, og nedsat nyrefunktion) . Alle fem patienter &amp;nbsp;blev udskrevet inden for 7 dage efter behandlingens start.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Forfatterne konkluderer: "Vores unders&amp;oslash;gelse viste en positiv effekt af plasma-skiftning i behandlingen, men fors&amp;oslash;get b&amp;oslash;r gentages p&amp;aring; en langt st&amp;oslash;rre gruppe af udbrudsramte. Alternativt, i et prospektivt randomiseret fors&amp;oslash;g (et lodtr&amp;aelig;kningsfors&amp;oslash;g mellem enten plasma-udskiftning eller anden behandling). Dette besv&amp;aelig;rligg&amp;oslash;res dog af, at sygdommen er s&amp;aring; sj&amp;aelig;lden.&amp;rdquo;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Lancet&amp;rsquo;s inviterede kommentar fra professorerne Remuzzi og Ruggenenti, Bergamo, Italien, konkluderer &amp;rdquo;P&amp;aring; nuv&amp;aelig;rende tidspunkt er tidlig iv&amp;aelig;rksat plasma udskiftning &amp;hellip; det centrale i behandlingen af diarr&amp;eacute;-relateret h&amp;aelig;molytisk ur&amp;aelig;misk syndrom&amp;rdquo;&lt;/p&gt;
&lt;strong&gt;For yderligere information, kontakt:&lt;/strong&gt;&amp;nbsp;
&lt;p&gt;Ledende overl&amp;aelig;ge &amp;nbsp;Hans Dieperink, Nyremedicinsk Afdeling Y, Odense Universitetshospital, mail: &lt;a href="mailto:Hans.Dieperink@ouh.regionsyddanmark.dk"&gt;Hans.Dieperink@ouh.regionsyddanmark.dk&lt;/a&gt;, Tlf. +45&amp;nbsp;65413434&amp;nbsp;/&amp;nbsp;+45&amp;nbsp;65411108&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Sun, 28 Aug 2011 10:00:00 +0200</pubDate></item></channel></rss>
