Nyheder fra Syddansk Universitet

Nyt center skal udforske basale livsprocesser

Tue, 18 Jun 2013 12:18:00 +0200

Villum Fonden har givet 60 mio. kr. til oprettelsen af et nyt center - VILLUM Center for Bioanalytical Sciences - på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.

Centret skal ledes af institutleder Ole Nørregaard Jensen, og det vil blive rampe for en række banebrydende aktiviteter.

Bevillingen gør det først og fremmest muligt at købe nyt topmoderne udstyr, så centret kan opbygge et nyt forskningsområde indenfor billeddannelse med avancerede massespektrometri-metoder. Dette nye forskningsfelt supplerer eksisterende mikroskopi-teknikker og åbner helt nye muligheder for undersøgelser af komplekse biologiske prøver fra planter, pattedyrceller og -væv.

Avanceret informatik-platform

VILLUM Centeret etablerer også en avanceret informatik-platform, som skal bruges til at lagre og analysere de store datamængder, som frembringes i forskningslaboratorierne og til at udvikle computer-baserede modeller af biokemiske og biologiske systemer.

- Samspillet mellem den eksperimentelle forskning i laboratorierne og den computerbaserede dataanalyse og simulering af biologiske processer er af helt afgørende betydning for at gøre nye opdagelser indenfor biologi og medicin. Derfor er denne store bevilling meget vigtig for SDU, og vi er glade og stolte over, at Villum Fonden fandt vores projektforslag ambitiøst og visionært, siger Ole Nørregaard Jensen.

Læs mere på Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside

På sporet af spedalskhedens historie

Fri, 14 Jun 2013 10:01:00 +0200

Spedalskhed findes fortsat i 91 lande, og der rapporteres omkring 200.000 nye tilfælde hvert år.
Sygdommen, som er forårsaget af bakterien M. leprae, var desuden meget udbredt i Europa helt op til den sene middelalder.

For at spore sygdommens historie har et internationalt hold af forskere rekonstrueret genom-sekvenser af bakterien M. leprae fra fem middelalder skeletter.

-Det er lykkes os at trække et fuldstændigt bakteriegenom fra tænderne på et skelet, udgravet fra Odense Sankt Jørgensgårds kirkegård, fortæller Jesper Boldsen, som er lektor på Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet og medforfatter på en artikel i Science om emnet.

Forskerne foretog desuden biopsi på syv levende patienter, som alle er ramt af spedalskhed. Herefter sammenlignede forskerne de middelalderlige europæiske bakteriegenomer med 11 nutidige genomer, og de fandt frem til, at alle M. leprae strenge har en fælles forfader, som går omkring 4000 år tilbage i tiden. Læs mere om undersøgelsen

Svovlormen på væggen

Mon, 10 Jun 2013 16:15:00 +0200

Lektor Erik Kristensen fra Biologisk Institut er ekspert i svovlorme, og han har – i regi af Danskernes Akademi på DR2 – holdt en tv-forelæsning om den lille orm, som har invaderet en række danske kyster.

Den forelæsning har billedkunstner Zven Balslev ladet sig inspirere af i en række værker, som fra onsdag kan ses på campus i Odense.

Svovlormene blev i 1978 ført fra USA til Skotland via skibes ballastvand, og de har siden bredt sig til hele Nordsøen og de indre danske farvande. En del af ormenes biologi er stadig ukendt, men man ved med sikkerhed, at ormen øger dannelsen af svovlbrinte i havbunden, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for havmiljøet.

Kvælning og ødelæggelse

Zven Balslev behandler i sin udstilling, som han kalder ”CHOKE”, angsten for fremtiden og det ukendte med fokus på kvælning og ødelæggelse.

- Med akvareller, prints, tegninger og bannere gennemgår jeg svovlormens historik i Europa og fabulerer derfra videre i et billedsprog, der knytter an til tidligere tiders horror film-plakater og science fiction tegneserier, fortæller han.

Zven Balslev er uddannet på kunstakademiet i København og arbejder dels med tegning dels med forskellige grafiske teknikker som silketryk, linoleumstryk, blæk og collager. Hans tegninger har figureret på utallige plakater, flyers og pladecovers, og han har markeret sig som en af de senere års væsentligste figurer i dansk samtidskunst.

Fernisering i Thorkilds Smøge

Der er fernisering på udstillingen onsdag kl. 15 i Thorkilds Smøge ved gangen ”Krogene”, som forbinder Gydehutten med Stenten. Her vil Zven Balslev give en kort introduktion til værkerne, som kan ses til udgangen af august.

Udstillingen er en del af Art & Science – en udstillingsrække, som Kunst og Videnskab ved SDU arrangerer. I alt deltager fem billedkunstnere, som hver vælger et emne at fortolke ud fra filmede forelæsning med SDU-forskere.

De første kunstnere var Milena Bonifacini og Asbjørn Skou. Senere følger Nina Kleivan og Mette Winckelmann. Art & Science støttes af Statens Kunstråd.

Professor med tro kopi

Mon, 10 Jun 2013 13:10:00 +0200

Omkring 100 forskere fra hele verden mødes i denne uge på SDU i Kolding, hvor Institut for Design og Kommunikation er vært for den internationale ETHICOMP konference om it og etik.

I tre dage sætter de etisk fokus på emner som overvågningsteknologier, sociale medier, computerspil, læringssystemer og sociale robotter.

Konferencen kickstartes af den verdenskendte danske robotforsker, professor Henrik Schärfe fra Aalborg Universitet. Schärfe, der er at finde på TIME Magazines liste over verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker, forsker i menneskets forhold til maskinerne.

Han har, som den første uden for Japan, fået skabt en Geminoid, som er en menneskelignende robot. Via et computersystem kan den gengive et menneskes mimik og bevægelser, og Henrik Schärfes Geminoid, som han tager med til Kolding, er en tro kopi af ham selv.

Læs mere om konferencen

Forskere taler ved festival

Mon, 10 Jun 2013 09:33:00 +0200

Som det eneste universitet stiller Syddansk Universitet for tredje år i træk med oplægsholdere, når Danmarks største politiske festival i de kommende dage løber af stablen.

Det foregår på Bornholm, og omkring 15.000 mennesker ventes dagligt at deltage.

De får blandt andet lejlighed til at høre et oplæg fra professor Ulrik Kjær og lektor Christian Elmelund-Præstekær, som begge er fra Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet. De to skal tale på åbningsdagen.

- Vi glæder os til at skulle i manegen sammen, og vi skal holde et oplæg, der hedder ”Hvordan man vinder efterårets kommunalvalg”, fortæller Ulrik Kjær med adresse til det kommende valg i november.

Fra mekanikere til ministre

Folkemødet på Bornholm er tænkt som et arrangement, hvor alle fra mekanikere til ministre kan mødes under uformelle forhold og diskutere politik. Det er allerede blevet en populær tradition, og i år møder samtlige ministre samt en lang række borgmestre, spindoktorer og øvrige politikere op.

I alt har omkring 500 forskellige partier, organisationer og virksomheder meldt deres ankomst.

- For os forskere er arrangementet spændende af flere årsager. For det første får vi mulighed for at iagttage det politiske spil under andre former end normalt. Og for det andet kan der være fornuft i at synliggøre Syddansk Universitet til sådan et arrangement, hvor så mange unge potentielle studerende deltager, siger Ulrik Kjær.

Folkemødet foregår fra den 13. til 16. juni. Læs mere om Folkemødet

Ordblinde på SDU laver netværk

Fri, 07 Jun 2013 10:20:00 +0200

”Samfundsudviklingen” ”evidensbaseret” og ”professionsudøvelse” Er du ved at kløjes i det, så forestil dig, hvordan det er for en ordblind at læse og stave disse fagbegreber – og mange, mange flere. Sådanne ord er nemlig en del af udfordringen for ordblinde, som er i gang med at tage en universitetsuddannelse. For at lette hverdagen for SDU’s cirka 150 ordblinde har universitetet sat en række initiativer i søen. Blandt andet har SDU for nyligt vedtaget et kodeks, som sikrer alle studerende – herunder også handicappede og ordblinde – lige adgang, lige rettigheder og lige muligheder i studietiden. Og senest har en lille gruppe dannet et netværk for SDU’s ordblinde. En af initiativtagerne er Malene Ditte Hansen, som selv er ordblind og som læser religionsstudier på 2. semester.

”Vi planlægger at mødes et par gange i semestret til nogle faglige oplæg. Og så tror jeg også, at vi kan få meget ud af at lære hinanden at kende. Mange af os slås med de samme problemer og kan sikkert give hinanden mange gode råd”, siger hun.

Ordblinde studerende kan som led i deres uddannelse få tildelt specialpædagogisk støtte. SU-styrelsen tildeler støtten. For Malene Ditte Hansen består den af læsevejledning og studiestøtte, hvor hun blandt andet får hjælp til de fagbegreber, der driller:

”Deduktion” og ”Induktion” og ”Kvalitet” og ”kvantitet”, ligner bare hinanden rigtig meget. Sammen med min vejleder har jeg fået lavet nogle kort, hvor ordet står på den ene side, og beskrivelsen af ordet står på den anden side. Det er en god hjælp, fortæller Malene Ditte Hansen.

Netop junglen af nye fagbegreber kan være en af de største hurdler for ordblinde studerende. Margrethe Olsen Mørch, der er akademisk læse- skrivevejleder på Syddansk Universitet, forklarer hvorfor:

”Som ordblind ved man typisk godt, hvad fagbegreberne betyder, men man kan ikke få det sagt rigtigt, og man kan ikke få det skrevet rigtigt. Derfor kan vores ordblinde få hjælp af nogle faglige støttepersoner til eksempelvis at finde ud af, hvordan de kan huske begreberne og sætte dem i system.”

”På den måde kan vi give de ordblinde meget mere kvalitet i læsningen. Ellers bruger de så meget krudt på ordene, at de næsten ikke har noget overskud til rent faktisk også at forstå, hvad de læser, tilføjer Margrethe Olsen Mørch.

Alle får en IT-rygsæk

Hun fortæller, at alle ordblinde til en start bliver udstyret med en såkaldt IT-rygsæk med forskellige digitale hjælpemidler. For nogle ordblinde giver den den nødvendige hjælp og støtte. Andre har også brug for læsevejledning og studiestøtte, ligesom det er muligt at få støtte til at kunne købe læsepensum i digital form.

For at få tildelt SU-styrelsens specialpædagogiske støtte skal man først være testet og udredt af universitetets læse- skrivevejledere. Der er i alt 9 vejledere på Syddansk Universitet, som efter at have budt ind på og vundet licitationen, varetager test, udredning og studiestøttetimer for alle korte, lange og videregående uddannelser i hele Region Syddanmark.

Kodeks om lige adgang og lige muligheder på Syddansk Universitet

Kontorfolk sidder for meget

Thu, 06 Jun 2013 11:38:00 +0200

Folk, som arbejder på kontor, sidder i gennemsnit ned 74 procent af tiden. Det svarer til omkring seks timer.

Når de kommer hjem fra jobbet, er de typisk fysisk inaktive i godt halvdelen af tiden – det vil sige i cirka fem timer.

Det betyder altså, at de på hverdage er stillesiddende i 11 af de timer på et døgn, som de er vågne i.

Det viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Undersøgelsen, som er foretaget blandt 44 ansatte i fire forskellige organisationer, er et forstudie til en større analyse om stillesiddende adfærd.

Deltagerne i studiet var både mænd og kvinder med en gennemsnitsalder på 42 år. Læs mere om undersøgelsen

Skadeligt at sidde stille i lang tid

Nyere forskning viser, at det kan skade helbredet at sidde stille i lang tid af gangen. Stillesiddende adfærd er relateret både til forekomst af hjertekarsygdom, type-2 diabetes, overvægt og flere kræftsygdomme, samt til tidlig død. Dette gælder uanset, om man udfører de anbefalede 30 minutters fysisk aktivitet om dagen.

Studiet er som nævnt et forstudie til et større projekt, der skal afprøve indsatser til at reducere stillesiddende tid på arbejdspladsen blandt kontoransatte. Læs mere om det kommende interventionsstudie

Nyt center slår dørene op

Tue, 04 Jun 2013 12:11:00 +0200

Mennesker lægger hud til og kosmetik-industrien bliver kunder, når SDU-centret Dermatological Investigations Scandinavia frem over tester creme, kosmetik og hudplejeprodukter for allergifremkaldende stoffer. Centret, som åbner officielt i morgen, er første eksempel på, at Syddansk Universitet laver en kommerciel enhed, der er baseret på viden. Baggrunden for etableringen er, at det er blevet forbudt at teste creme, kosmetik og hudplejeprodukter på dyr.

Klaus Ejner Andersen, der er professor på SDU’s kliniske institut og overlæge på hudafdelingen på Odense Universitetshospital, bliver leder af centret. Den øvrige stab består af Flemming Andersen, der er lektor på Klinisk Institut og hudlæge på universitetshospitalet, samt laborant Kirsten Hammond Andersen og en ph.d.-studerende.

Læs mere om Dermatological Investigations Scandinavia i det seneste nummer af Ny Viden.

Marsvinets hjerne til debat

Tue, 04 Jun 2013 09:12:00 +0200

Marsvinets hjerne er interessant på grund af dens formidable evne til at orientere sig efter lyde.

Marsvin ser nemlig ikke særligt godt under vand, og de er farveblinde, så deres evne til at orientere sig via lyd er altafgørende for dem. De udsender en strøm af korte kliklyde og lytter efter det ekko, som eksempelvis en fisk eller en klippe sender tilbage til dem.

Afhængig af ekkoets art kan marsvinene definere, hvad der sendte lyden tilbage, og den evne fascinerer forskerne.

Læs mere om konferencen

Millioner til alkoholforskning

Fri, 31 May 2013 12:35:00 +0200

Forskere på Syddansk Universitet vil i løbet af de næste fem år gennemføre fem store studier af behandling for alkoholmisbrug.
Lundbeckfonden har givet den hidtil største bevilling – 44 mio. kroner – til klinisk alkoholforskning i Danmark. Med yderligere 10 mio. fra TrygFonden og 37 mio. fra Region Syddanmark, er RESCueH, som det nye projekt kaldes, klar til at undersøge, hvordan man kan tackle de største aktuelle udfordringer.

Flere ældre drikker for meget

Et af de fem store projekter drejer sig om behandlingen af ældre mennesker med alkoholproblemer. Stadig flere ældre drikker nemlig så meget i deres dagligdag, at det må betegnes som et misbrug. Og Det mærkes på landets behandlingscentre, som har en stigende tilgang af alkoholmisbrugere over 60 år.

- Det er en generation, der har været vant til at drikke alkohol hele deres voksenliv. Deres forbrug risikerer at udvikle sig til et misbrug i takt med, at de får mere tid, enten fordi de forlader arbejdsmarkedet eller bliver alene. I dag findes der ikke noget behandlingstilbud, der er rettet mod denne gruppe, siger programdirektør Anette Søgaard Nielsen.

- Det betyder, at de enten ingen behandling får, har en kort samtale med deres praktiserende læge eller bliver henvist til et behandlingscenter, der ikke har nogen erfaring med denne gruppe. Så der er behov for at undersøge, hvordan man kan hjælpe dem, siger hun.

Forskergruppen består i sin helhed af forskningsprofessor Bent Nielsen, professor Kirsten Kaya Roessler, professor Claus Ekstrøm, professor Jes Søgaard, klinisk lektor Kjeld Andersen samt to udenlandske professorer.
Projektet vil arbejde tæt sammen med Psykiatrien i Region Syddanmark og flere danske kommuner, især Odense Kommune.

3000 patienter ventes at deltage

En af de andre aktuelle udfordringer, som forskerne i RESCueH tager fat på, er, at alt for få søger behandling. Omkring 140.000 danskere er afhængige af alkohol, men kun 7000-10.000 er i behandling i løbet af et år. Samtidig er tilbagefaldsraten høj blandt dem, der fuldfører behandlingen.

- Selv om alkoholmisbrug er en af de mest skadelige livstilsfaktorer i den vestlige verden, er vores viden om mekanismerne bag alkoholisme begrænsede, og resultaterne af behandling er beskedne. Vores mål er derfor at skabe et vidensgrundlag, som kan forbedre behandlingen af mennesker med alkoholmisbrug, siger Bent Nielsen, der er forskningsprofessor på Psykiatrisk Afdeling Odense og faglig leder af RESCueH.

Både han og Anette Søgaard Nielsen har i mange år beskæftiget sig med behandling af alkoholmisbrug, og de vil samarbejde med en række danske behandlingscentre og sygehuse for at skaffe viden og afprøve forskellige tiltag, der kan gavne alkoholmisbrugere. Det ventes, at omkring 3000 patienter deltager i større eller mindre omfang.

Åbning mandag 3. juni

Det store forskningsprojekt etableres ved Enheden for Klinisk Alkoholforskning, og åbningen markeres mandag 3. juni.

Se indslag om projektet

Flere informationer om RESCueH fås hos:

Programdirektør Anette Søgaard Nielsen, mobil 29 13 58 25, ansnielsen@health.sdu.dk

Professor Bent Nielsen, tlf. 65 41 41 22,mobil 51 64 40 55, bent.nielsen@rsyd.dk

Blåt slik uden kemiske farvestoffer

Fri, 31 May 2013 09:31:00 +0200

Blåt slik, kager og sodavand er fyldt med syntetiske farvestoffer. Det er nemlig ikke muligt i dag at finde et ordentligt naturligt alternativ til blåt farvestof i madvarer. Men det syntetiske farvestof har nogle uheldige bivirkninger.

- De blå syntetiske farvestoffer er mistænkt for at give allergi og ADHD. Derfor er der et stort ønske om at finde et naturligt alternativ, som er stabilt, forklarer professor Lars Porskjær Christensen fra Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi.

Alger i slik

Højteknologifonden har netop givet SDU 3,8 millioner kroner til at forske i at erstatte den syntetiske blå farve i fødevarer med blå farve fra blågrønne alger. Lars Porskjær Christensen forventer, at fødevareindustrien snart kan lægge de syntetiske farver på hylden.

- Målet er, at vi helt kan undgå syntetiske farvestoffer i fødevarer. Samtidig ønsker vi at skabe et effektivt produkt, som kan sikre fødevareindustrien konkurrencefordele, siger han.

Den rigtige blå

Allerede i dag kan man købe spandevis af naturligt farvestof udvundet fra blågrønne alger, men udfordringen bliver at gøre farvestofferne egnet til at farve fødevarer.

Før den naturlige farve kan blive en succes, kræver det blandt andet, at farven kan stabiliseres, så f.eks. slik som blå ugler kan få netop dén blå farve, som er bolchets signatur.

Udover Syddansk Universitet deltager Teknologisk Institut, R2 Group, Heede Bolcher og Bæchs Conditori i projektet. Parternes samlede investering er på 11,3 mio. kr.
- Gennem SDU Erhverv – TEK Innovation har vi modnet idéen og udarbejdet en ansøgning, som Højteknologifonden havde lyst til at støtte, siger Lars Porskjær Christensen.

Klar til langt og sejt udskilningsløb

Thu, 30 May 2013 15:40:00 +0200

Om få dage forsøger en række unge at blive optaget på et studie ved Syddansk Universitet. Men det bliver ikke deres karakterer, som afgør, om de kvalificerer sig eller ej. De skal derimod gennem mere end en times speeddating – eller rettere 6-8 interviews, hvor de blandt andet får lejlighed til at forholde sig til forskellige emner. Ligesom de kan blive udfordret med en praktisk opgave.

Der er tale om kvote 2 ansøgere, som ønsker at blive optaget på en af universitetets sundhedsvidenskabelige uddannelser. Her har Syddansk Universitet i flere år haft succes med at optage studerende efter særlige optagelsesprøver inden for fag som idræt og sundhed, medicin, klinisk biomekanik (kiropraktik), folkesundhedsvidenskab samt psykologi.

- Tidligere vurderede vi næsten udelukkende ansøgernes akademiske evner ud fra deres karaktergennemsnit. Men nu kan vi se, at det også er relevant at teste andre parametre. Endvidere viser det sig, at vi har mindre frafald blandt vores kvote 2-studerende, og der er også flere af dem, som består 1. års prøven i forhold de studerende, der er optaget på traditionel vis, fortæller Maria Cecilie Vonsild.

Hun er projektkoordinator og arrangerer optagelsesprøverne på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Ansøgerne har allerede været igennem skriftlig test

Det første store udskilningsløb har allerede fundet sted, idet ansøgerne i begyndelsen af maj var til en omfattende Multiple Choice Test. Her havde de 2½ time til at besvare 90 skriftlige spørgsmål, som skulle teste deres sproglige, kvantitative og kritiske evner.

Dem, som kom bedst igennem dette nåleøje, kvalificerede sig til interviewrunden, som afhængig af det enkelte fag finder sted i begyndelsen af juni.
Her skal den enkelte igennem 6-8 interviews, som foregår i forlængelse af hinanden. Bedømmerne er forskere, undervisere og studerende fra de pågældende uddannelser.

- Ansøgeren står klar ved en dør, og når et ur ringer, går vedkommende inden for. Herefter er der otte minutters interview, og derefter har ansøgeren to minutter til at finde næste dør og læse det oplæg, som hænger på døren. Så er der igen otte minutter til interview, og når man er nået ned til enden af gangen og har været det hele igennem, skal man blive i et bestemt lokale, indtil alle har været igennem. På den måde undgår vi, at nogle kan fortælle emnerne videre til hinanden, fortæller Maria Cecilie Vonsild.

Mens den store Multiple Choice Test i maj især vægtede de faglige kundskaber, fokuserer interviewrunderne på mere ansøgernes mere personlige sider som eksempelvis deres evne til at samarbejde, kommunikere, evnen til at overskue en problemstilling samt deres praktiske håndelag.

-Ansøgerne får mulighed for at vise andre kompetencer end dem, der kan måles ved et karaktergennemsnit, og universitetet er med til at sikre, de studerende træffer det rigtige studievalg, siger Maria Cecilie Vonsild.

Læs også: Optagelsessamtaler mindsker frafald

Syddansk Universitet er desuden begyndt at arrangere optagelsessamtaler for kvote 2-ansøgere på samfundsvidenskabelige uddannelser – blandt andet jura, HA-jura og erhvervsøkonomi. Læs mere om optagelsesreglerne for kvote 2

Kæmpe-arkiv kan give nye forskningsresultater

Tue, 28 May 2013 12:26:00 +0200

I et lille rum i en af de fjerneste kroge på Syddansk Universitet står en maskine tilkoblet en satellitmodtager. Den optager nyhedsudsendelser på landsdækkende kanaler i Danmark, Norge og Sverige og sender dem over Atlanten.

Optagemaskinen Troll er en del af et stort internationalt forskningsnetværk, der har hovedsæde i Californien på UCLA, og det materiale, den indsamler, kan måske i nær fremtid give forskningen nogle helt andre svar end hidtil.

- Som forsker har man traditionelt set med manuelle midler kun kunnet analysere en forholdsvist begrænset mængde data og derfra drage sine konklusioner. Med det nye arkiv bliver langt større mængder data let tilgængelige, og det kan give flere, men muligvis også andre svar, end dem vi kender i dag, fortæller Anders Hougaard, der er lektor på Institut for Sprog og Kommunikation og leder af projektet i Danmark.

Søgning på ansigtsudtryk

Det nye arkiv indeholder såkaldt teletekst, som er enten transskriptioner af eller undertekster til nyhedsudsendelsen, og forskere kan således lave detaljerede sproglige søgninger i alle programmer. Desuden er der etableret et samarbejde med en række førende forskere i automatisk visuel genkendelse, og de arbejder på, at det med tiden også bliver muligt at søge efter bestemte personer, ansigtsudtryk, gestik og andre visuelle aspekter af nyhederne.

-Kommunikation er jo ikke kun det, vi siger. Der foregår en masse andet, som bidrager til den samlede betydning vi opfanger; vi bruger gestik, ansigtsudtryk, kroppositurer og alle mulige former for objekter i vores omgivelser, siger Anders Hougaard.

Jo flere søgemuligheder der kommer, jo flere forskningsområder vil det indsamlede materiale være relevant for. I øjeblikket indheoler arkivet omkring 200.000 nyhedsudsendelser, som er indekseret af over en milliard ord, og arkivet vokser med flere hundrede nyhedsprogrammer om ugen.

Fakta om arkivet

Det hedder NewsScape Library of International Television News og huses af universitetsbiblioteket ved UCLA
Det blev startet i 2005, hvor Francis Steen, Associate Professor på UCLA, begyndte at indsamle amerikanske nyhedsprogrammer.
I dag rummer det nyhedsprogrammer fra kanaler som Fox News, CNN, BBC, Al-Jazeera, DR1, SVT1, NRK1 samt mange andre amerikanske, spanske og russiske nyhedskanaler
Den danske optagemaskine Troll optog sin første nyhedsudsendelse i sommeren 2012 og sender hver uge knap 50 nyhedsprogrammer til UCLA.
I tilknytning til nyhedsarkivet arbejder et internationalt netværk tæt sammen om korpusbaseret forskning i medier og multimodal kommunikation.

Center udvider pædagogisk sigte

Mon, 27 May 2013 15:33:00 +0200

Forskerne på Syddansk Universitet udvider deres fokus inden for pædagogik. Hidtil har de fortrinsvis beskæftiget sig med gymnasiepædagogik, men nu åbner universitetet et nyt center, der hedder Center for Forskning i Skoleudvikling.

Et af centrets fokusområder bliver forskning i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

Læs mere om Center for Forskning i Skoleudvikling

Kolding får fire nye universitetsuddannelser

Wed, 22 May 2013 12:59:00 +0200

Der er mange gode grunde til at vælge en universitetsuddannelse på Syddansk Universitet i Kolding. Spændende og jobgivende uddannelser. Et nært studiemiljø, hvor de fleste kender hinanden. Og fra næste sommer et nybygget, supermoderne campus.

Til det billede tilføjer Det Humanistiske Fakultet nu fire nye uddannelser. To helt nye designuddannelser, samt to eksisterende uddannelser, der flytter til byen fra henholdsvis Esbjerg og Odense.

Design er kodeordet

På designfronten opruster SDU med den nye bacheloruddannelse i Designkultur samt kandidatuddannelsen Designstudier. Begge de nye uddannelser er blevet til i samarbejde med Designskolen. Bacheloruddannelsen har fokus på designanalyse, by, bolig, livsstil og brandingkultur, mens kandidatuddannelsen i Designstudier koncentrerer sig om designhistorie, designformidling, internationale strømninger i design samt dansk designkultur som den aktuelt udfolder sig.

- Vi er meget glade for den flotte vifte af designkulturuddannelser, vi nu kan tilbyde i Kolding. Det går fint i takt med såvel SDU’s satsning på design på campus Kolding og med Kolding Kommunes store designsatsning, siger Per Krogh Hansen, leder af Institut for Design og Kommunikation.

Turisme, innovation og oplevelsesdesign

Fra Esbjerg flytter bachelor- og kandidatuddannelserne negot. – International turisme og fritidsmanagement, samt eliteuddannelsen European Master in Tourism Management. Turismeuddannelserne fokuserer på turisme som socialt, kulturelt og samfundsøkonomisk fænomen, og der indgår flere elementer af innovation og design af oplevelser inden for turismen.

- Turisme er verdens hurtigst voksende industri, og en aktivitet, som vi alle nyder glæde af. Der er et stort behov for innovation, og for at skabe en mere bæredygtig udvikling af turismen, både herhjemme og på verdensplan, siger Janne J. Liburd, der er leder af SDUs turismeuddannelser, og af Center for Turisme, Innovation og Kultur.

Med turismestudiernes flytning til campus Kolding ser hun frem til et miljø, hvor studerende, undervisere og forskere sammen sætter fokus på innovation og design gennem nye læringsmetoder og tæt samarbejde med erhvervslivet. Blandt andet bruger de studerende på uddannelsen nye sociale medier i undervisningen, eksempelvis den prisbelønnede web 2.0 platform www.INNOTOUR.com.

Design af viden, service og læring

Fra Odense flytter bacheloruddannelsen Bibliotekskundskab og videnskommunikation, der ikke kun uddanner bibliotekarer, men også bachelorer med en bred kunnen inden for servicedesign, vidensdeling, it, kulturformidling, medier samt kommunikation og læring.

- Information, kommunikation og service bliver i stigende grad digitaliseret, og det er vigtige opgaver at kunne håndtere information, designe læring og formidle kultur. Uddannelsen Bibliotekskundskab og videnskommunikation henvender sig både til studerende med en bibliotekar i maven og dem, der gerne vil arbejde med digital kulturformidling og servicedesign i organisationer og virksomheder, siger fagleder for Bibliotekskundskab og videnskommunikation Jens Jørgen Hansen.

Uddannelsen indgår i spændende fagmiljø med uddannelserne Informations- og kommunikationsviden og International virksomhedskommunikation.

Medicin mod resistente bakterier på vej

Tue, 21 May 2013 10:00:00 +0200

Antibiotika-resistente baktier er et kæmpe problem over hele verden. Hvert år bliver tusindvis af mennesker ramt af stafylokok-infektioner, der ikke kan slås ned med antibiotika.

Nu mener forskere fra Syddansk Universitet at være på vej med en løsning på problemet. Tesen er at tage et gammelt skizofreni-præparat og tilføre det et hjælpe-præparat. Læs mere her:

Banebrydende bakterieforskning

Wed, 15 May 2013 15:19:00 +0200

Bakterier spiller en enorm rolle, når vi får betændelser i kroppen. Nu er det lykkedes forskere fra Syddansk Universitet at aflure en af bakteriernes ødelæggende effekter. Dermed kan det blive muligt for medicinalindustrien at behandle selv meget komplicerede bakterielle infektioner.

Læs mere her:

Studerende eksamineres på café

Mon, 13 May 2013 08:30:00 +0200

Imens studerende over hele landet flokkes om de grønne borde, tester de historiestuderende på Syddansk Universitet deres talegaver omgivet af pool-borde og bar-stole.

Det sker i morgen, tirsdag fra klokken 12.00, når universitetet afholder sin alternative eksamensform ”History Slam”.

- Det bliver historie uden filter. De studerende skal på kun syv minutter udfolde en hel historie fra start til slut. Det er drøn svært, men de studerende er velforberedte og skarpe, siger lektor Thomas Wegener Friis fra historiestudiet på SDU.

”History Slam” er en eksamensform, hvor de studerende bedømmes på evnen til at formidle historiefaglige problemstillinger til offentligheden. Derfor foregår eksamen i det offentlige rum, og i år er det i Kolding på ”Stalden Cafe & Bar”.

Præmier til studerende

Tue, 07 May 2013 15:31:00 +0200

- Jeres mening betyder noget for os. Derfor er det også vigtigt, at så mange af jer som muligt svarer på undersøgelserne. Og det er en af forklaringerne på, at vi i år har sat præmier på spil til de uddannelser, som kunne præstere de højeste svarprocenter.

Sådan indledte rektor Jens Oddershede sin tale, da han i dag, tirsdag, skulle uddele tre præmier til de grupper af studerende, der havde været de flittigste til at svare på en spørgeskemaundersøgelse om, hvordan de oplever studie- og undervisningsmiljøet på Syddansk Universitet.

Ifølge loven skal undersøgelsen finde sted hvert tredje år, men Jens Oddershede oplyste, at man på Syddansk Universitet har besluttet at gøre det hvert andet år:

- Det sker som en del af vores projekt ”De studerende i Centrum”, og det nytter at give sin mening til kende. For eksempel er det på grund af tidligere ønsker fra studerende, at vi nu har trådløst net på hele universitetet.

Jens Oddershede tilføjede, at besvarelserne i den nyeste undersøgelse nu er ved at blive analyseret.

Formand: Fed proces

Også formanden for Syddanske Studerende, Peter Lykkegaard Hansen, gav besvarelserne et par ord med på vejen:

- Vi har været med til at sponsorere præmierne, og det er selvfølgelig for at motivere de studerende til at deltage i undersøgelserne. Jeg synes, at det har været en fed proces i år, og jeg ser frem til, at der om to år er endnu flere, som svarer.

På forhånd havde arrangørerne delt de studerende op i tre kategorier – nemlig i store, mellemstore og små uddannelser.

Vinderne

Og med en svarprocent på 66 procent toppede bacheloruddannelsen i markeds- og ledelsesantropologi blandt de store uddannelser. Præmien var en check på 21.000 kroner.

På de mellemstore uddannelser vandt bacheloruddannelsen som civilingeniør i velfærdsteknologi, med 64 procent, og det resulterede i en check på 9000 kroner. Og i gruppen for små uddannelser vandt kandidatuddannelsen i matematik, hvor 61 procent af de studerende svarede, og belønningen er på 5000 kroner.

På fotoet ses professor Søren Askegaard, studerende Mette Mortensen samt lektor Morten Hansen tage imod præmierne. Læs mere om konkurrencen i studie- og undervisningsmiljø på Syddansk Universitet

Laboratorier sættes i stand for over en halv milliard

Tue, 07 May 2013 15:02:00 +0200

Selv om der undervejs er kommet nyt udstyr til og renoveret lidt hist og pist, lader det sig ikke skjule, at en del af laboratorierne på Campus Odense nærmer sig 40 års alderen.
Derfor er universitetet i gang med en storstilet renovering, som skal føre 165 nedslidte laboratorier fra midt-70’erne op på nutidig international standard.

Tiltrækningskraft

SDU har fået 621 millioner kroner fra en pulje på knap 6 milliarder, som Folketinget i 2010 afsatte til at opdatere laboratorierne på de danske universiteter. Investeringen skal sikre, at dansk forskning ikke sakker bagud, men fortsat kan være inde i kampen om at tiltrække og fastholde de dygtigste internationale og danske forskere. I den forbindelse er det også vigtigt at kunne tilbyde studerende tidssvarende rammer.

På SDU er det især laboratorierne på naturvidenskab og sundhedsvidenskab, der trænger til fornyelse. Men da universitetet om få år bygger et helt nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet, har SDU fået lov at bruge 240 af de 621 millioner kroner på laboratorierne i nybyggeriet.

Lyst og åbenhed

De første af de gamle laboratorier er allerede forvandlet, og renoveringen fortsætter løbende frem til 2018. I morgen er der således rejsegilde på den 3. af i alt 10 etaper, og brugerne på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci kan rykke ind i omgivelser, der er åbne, lysere og samtidig langt mere energivenlige end de gamle.

- Den største udfordring ved renoveringen er, at vi arbejder midt i områder, der skal fungere i det daglige. Men vi har indrettet midlertidige laboratorier, og vi har i det hele taget en god dialog med brugerne, siger bygningskontruktør Charlotte Eg Eisenhardt fra Teknisk Service.

På billedet ses en gårdhave på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci før og efter renoveringen.

Bakteriefund hos patienter med rygsmerter

Tue, 07 May 2013 09:13:00 +0200

En forskergruppe fra SDU har påvist, at man hos op mod 50 procent af de patienter, der får konstateret diskusprolaps, finder bakterier i diskusprolapsens væv. Tilstedeværelsen af bakterier ser ud til at have sammenhæng med en senere forandring i ryggens knogler.

Et forsøg har desuden vist, at 75% af denne type patienter har betydeligt reducerede smerter og meget bedret daglig funktionsevne, når de har været gennem en tre måneders antibiotikabehandling.

Resultaterne offentliggøres i dag i det førende europæiske rygtidsskrift European Spine Journal, og forskerne fra Institut for Regional Sundhedsforskning håber, at deres resultater kan inspirere til, at andre fremtidige forskningsprojekter fokuserer på infektion i rygsøjlen som mulig årsag til rygsmerter.

Læs mere på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside

Glunz & Jensen Microflex køber sig ind i SDU-virksomhed

Tue, 07 May 2013 08:53:00 +0200

Børsnoterede Glunz & Jensen har via sit datterselskab Glunz & Jensen Microflex i Ringe købt sig ind i Othonia Curing Technology A/S - en virksomhed, der er etableret af Energi Fyn, Syddansk Teknologisk Innovation og SDU på baggrund af forskning på universitetet. Sammen vil de fynske partnere introducere UV-LED teknologi i den grafiske branche og i farve/lak-industrien.

Othonia Curing Technology har sammen med forskere på SDU udviklet en helt ny måde at hærde overflader på i den grafiske branche og i farve/lak-industrien. Det gøres med UV-lys i form af dioder. UV-dioderne har vist sig at kunne halvere energiforbruget i forhold til traditionelle UV-løsninger, og samtidig skaber dioderne stor fleksibilitet i produktionen.

Virksomhedens prototyper testes hos kommende kunder og viser så lovende resultater , at Glunz & Jensen Microflex ser et stort potentiale i selskabet.

- Med vores engagement i Othonia Curing Technology og samarbejdet med SDU styrker vi vores fokus på at levere højteknologiske løsninger til vores globale kunder i den grafiske branche, siger Søren Jørgensen, der er direktør i Glunz & Jensen Microflex A/S.

Stiftelsen af Othonia Curing Technology i oktober 2012 er sket i forlængelse af Energi Fyn og SDU´s strategiske samarbejde om at kommercialisere nye energiteknologier gennem det fælles investeringsselskab Energi Invest Fyn A/S.

- For Energi Fyn er Othonia er først og fremmest en kommerciel investering, men også et ønske om at bidrage til vækst på Fyn, siger koncernchef Bent Agerholm fra Energi Fyn.

En flyvende start

For små nyetablerede virksomheder fra SDU er samarbejde med etablerede virksomheder med produktion og kundekontakt ofte vigtigt for at udvikle forretningen. Det kan tage flere år at opbygge. Her har high-tech babyen fået en flyvende start ; investorer og teamet bag Othonia Curing Technology var også engageret i virksomheder som Universal Robots ApS og Fionia Lighting A/S. Virksomheden blev derfor født med stor viden om industriel udnyttelse af lysdioder og ikke mindst om at flytte opfindelser fra universitetet til industrien.

- Som teknologivirksomhed stående på skuldrene af SDU har vi fra første dag forsøgt at flytte os fra forskning til forretning. Vi har pisket os selv til at vise produkternes værdi helt ude hos slutkunden. At vi nu har optaget en global kommerciel spiller som Glunz & Jensen Microflex i ejerkredsen, er et stort skridt fremad, siger Jens Kr. Damsgaard, direktør i Othonia Curing Technology A/S.

Othonia Curing Technology forventer at indlede egentlig salg gennem Glunz & Jensen sidst i 2013.

Studerende tog tyren ved hornene

Mon, 06 May 2013 13:32:00 +0200

- Tæm den tyr, Uffe!, blev der opmuntrende råbt fra sidelinjen af rodeotyr-ringen. Tyren var i anledning af Institutdysten stillet op på Campustorvet på Syddansk Universitet i Odense, og her kunne de studerende konkurrere om, hvem der kunne blive siddende i længst tid.

Det var første gang, at Syddansk Universitet afholdt Institutdysten i forbindelse med De Studerendes Dag.

Institutdysten går ud på, at de forskellige institutter på universitetet kæmper mod hinanden om Institutdyst-pokalen. Formålet er at skabe sammenhold blandt de studerende på tværs af uddannelserne.

I fredags var der i alt 16 forskellige konkurrencer lige fra tæm tyren til laserskydning til hotdogspisning på tid.

Over 800 studerende havde tilmeldt sig aktiviteterne, og endnu flere mødte op for at støtte deres holdfæller. Der var nemlig point at hente på holdånd, og det blev taget seriøst. Dagen bød på bl.a. biologer helt i grønt, historiestuderende i forklædning som vikinger og medicinere i havfruekostumer, der ud over at heppe nød musikken og de grillede pølser.

De studerende havde fået fri og kunne derfor nyde solens stråler med god samvittighed.

Jublende vindere
På rodeotyren blev det ikke Uffe, men Andreas Mørck fra Biologisk Institut, der blev den glade vinder af tæm tyren konkurrencen. Han formåede at blive siddende i intet mindre end 79 sekunder og kunne stolt fremvise brandmærker på indersiden af lårene som bevis for sin indsats.

Det var dog Klinisk Institut, der løb med den endelige sejr med overbevisende 406 point. Til tonerne af Queens ”We are the Champions” modtog de storjublende studerende deres velfortjente guldmedaljer og den store Institutdystpokal samt hovedpræmien fra Albani: En fest for 100 studerende.

Over 100 frivillige studerende hjalp med alt det praktiske omkring arrangementet, der sluttede med en stor fest og hotdogs på universitetets fredagsbar Nedenunder.

En ny tradition er født
De Studerendes Dag blev holdt på alle SDU’s campusser. Dagen er en del af projektet De studerende i centrum, hvor SDU frem til 2015 bruger 35 millioner kroner på at styrke kvaliteten i undervisningen, forbedre servicen for de studerende og skabe et mere attraktivt studiemiljø.

Det er meningen, at Institutdysten skal være en årligt tilbagevendende begivenhed.

Hjerneskader kan undgås

Mon, 06 May 2013 13:26:00 +0200

En række af de stoffer, vi omgiver os med, har egenskaber, der skader hjernen. Det er allerede påvist, at 200 kemikalier, som anvendes i industrien, påvirker hjernefunktionerne hos voksne – og deres virkning på børn er givetvis værre.

Professor Phillippe Grandjean fra Institut for Sundhedsforskning dokumenterer i sin nye bog ”Only One Chance”, hvordan miljøforurening skader hjernes udvikling hos børn.

”Når stoffer i miljøet påvirker udviklingen af et barns hjerne, er han eller hun i risikozonen for psykisk udviklingshæmning, spastisk lammelse, autisme, ADHD samt en række indlæringsvanskeligheder og andre skader, som vil være der resten af livet”, hedder det i bogen.
Phillippe Grandjean redegør for sammenhængen mellem hjernens komplekse udvikling og de funktionelle forandringer, som miljøforureningen er årsag til.
Han giver også et bud på, hvordan man kan beskytte de kommende generationers hjerne gennem test og reguleringer af industriens udledning og brug af miljøfarlige stoffer.
Bogen er udkommet hos Oxford University Press.

Hjemmesiden Braindrain

Phillippe Grandjean har i forbindelse med sit arbejde på bogen oprettet hjemmesiden www.braindrain.dk , hvor der løbende kommer opdateringer om emnet.

Forskningsfestival skudt i gang

Thu, 02 May 2013 11:30:00 +0200

Hvor mange parkeringspladser, er der på Syddansk Universitet? Hvad forsker de i på universitetets forskningscenter ved navn ”RICH”? Og hvordan tidsfæster man grundstoffer i middelalderknogler?

Seks skarpe SDU-hjerner kom i aftes på prøve, da de skulle svare på både pudsige, skæve og interessante spørgsmål om alt lige fra deres egen arbejdsplads til forskning og ny viden.

Det skete, da festivalen Forskningens Døgn på Fyn holdt sit åbningsarrangement på spillestedet Magasinet i Odense. Her var der ”20 spørgsmål til professoren”, hvor quizmaster - stand-up komiker Carsten Bang - fik lattermuskler og hjerneceller i sving hos både forskere og de 500 publikummer.

De seks SDU-forskere, der i to hold dystede mod hinanden, var jura-lektor Kristina Siig, marketingsprofessor Søren Askegaard, professor i regional sundhedsforskning Kirsten Ohm Kyvik, koldkrigsforsker Thomas Wegener Friis, ingeniør Anders Stengaard og kemiker Kaare Lund Rasmussen.

Forskning for enhver

Forskningens Døgn 2013 fortsætter de næste par dage over hele landet.

I Odense er der i dag og i morgen aktiviteter på Flakhaven i Odense centrum, hvor Syddansk Universitet blandt andet bidrager med en tidstunnel. Her kan man blive klogere på eksempelvis stærkstrøm, datidens fattiggårde og velfærdsteknologi.

I Esbjerg stiller forskerne fra SDU’s campus her også deres viden til rådighed. Der er aktiviteter og foredrag og publikum kan blandt andet få indblik i, hvordan forskerne i Esbjerg arbejder på at forbedre menneskers sundhed og sikkerhed.

I går fortalte forskerne på campus i Kolding om design, og hvordan man kan bruge forskningen til at forbedre byggeri, arkitektur og indretning.

Se programmet her:

Forskningens Døgn er et landsækkende arrangement, hvis formål er at skabe forståelse for, hvor vigtig forskning er for vores samfund og hverdag.

Forskningsfortællinger på tv

Thu, 02 May 2013 10:57:00 +0200

Ph.d.-studerende Anne Klara Bom forsker i kulturfænomenet H. C. Andersen, og hun holdt i marts en lidt anderledes forelæsning om, hvordan hans eventyr har vundet indpas vores sprog og kultur. Publikum var en 6. klasse fra Odense og et tv-hold fra TV2 Fyn.

Forelæsningen er siden blevet klippet sammen og redigeret til udsendelsen ”Forskningsfortællinger for Børn”, som vises på TV Fyn i aften kl. 20.25.

Inspireret af BBC

Initiativet til Forskningsfortællinger for Børn kommer fra Hans Christian Andersen Academy på SDU, som har ladet sig inspirere af en engelsk tradition BBC Christmas Lectures, der er blevet sendt hvert år siden 1966.

Ideen er at lade en forsker formidle sit forskningsområde på en sjov og lettilgængelig måde, så børn bliver interesserede i forskningens verden og får en forståelse af, hvordan forskning kommer samfundet – og dem selv - til gode.

HCA Academy vil derfor hvert år invitere en skoleklasse til at deltage i en kort forelæsning, som kan være en blanding af fortælling og aktiv inddragelse af børnene. Den første forskningsfortælling med professor Kaare Christensen blev vist sidste år, og den næste sendes altså i dag, hvor den landsdækkende forskningsfestival Forskningens Døgn åbner.

Læs mere om Forskningsfortællinger for Børn

Fokus på idrætsforeninger

Tue, 30 Apr 2013 12:55:00 +0200

Kan de danske idrætsforeninger overleve i deres nuværende form? Følger de med samfundsudviklingen i en tid, hvor de unge ikke tilsyneladende ikke længere ønsker den organiserede sport, og hvor fitnesscentre bliver en stadig større konkurrent?

Det er nogle af de spørgsmål, som en række forskere skal diskutere på en konference på Syddansk Universitet i Odense. Konferencen afholdes af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund og foregår på torsdag den 2. maj. Læs mere om idræts-konferencen

Spis gerne tang

Mon, 29 Apr 2013 14:47:00 +0200

Der er ingen grund til at være bange for at spise tang fra danske farvande. Det har forskere og myndigheder ellers advaret mod, men nu frikender forskere fra Syddansk Universitet en af de mest udskældte tangarter efter grundige videnskabelige undersøgelser.

Forskerne vurderer det også som højst usandsynligt, at nogen skulle blive syge af at spise de tangarter, der kan høstes i Danmark, hvis man blot overholder alle fornuftige regler om omgang med fødevarer.

Læs mere her:

Forskere vil have lattergas under kontrol

Thu, 25 Apr 2013 13:05:00 +0200

Lattergas er en af de mest potente drivhusgasser – derfor skal den under kontrol, ligesom vi forsøger at få drivhusgassen CO₂ under kontrol. Og derfor går et internationalt forskerhold med deltagelse fra Syddansk Universitet nu i gang med et storstilet forskningsprojekt, der bl.a. skal aflure, hvordan de foruroligende store mængder lattergas i verden bliver dannet.

Læs mere på Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside

Kom på rejse i forskningens verden

Thu, 25 Apr 2013 09:41:00 +0200

Der venter fynboerne en række alternative oplevelser på forskerfestivalen Forskningens Døgn den 3.-4. maj i Odense.

Festivalen foregår i centrum på og omkring Flakhaven og er for både børn og voksne. Der er udstillinger, foredrag, demonstrationer og anderledes forsøg. For eksempel kan man teste, hvor meget det ryger ud af munden, når man propper sig med skumfiduser, der er minus 200 grader. Og modige sjæle kan sætte hånden på Van der Graf-generatoren. Der er garanti for, at håret stritter.

I Apps-baren kan man lære at bygge sine egne apps. Og går man med en arkæolog i maven, kan man grave efter spedalske knogler og se, hvad datidens gruopvækkende folkesygdom gjorde ved de odenseanernes skeletter.

På Flakhaven går grisen Gasse rundt og leverer brændsel til et minature biogasanlæg. Her kan man følge biogasproduktionen fra start til slut. Og for de helt små er der blandt andet NaturNørderi, hvor børnene undersøger, om modellervoks kan flyde, og hvad der sker, når man putter rosiner i danskvand.

Man kan også møde en ægte cyborg, der er betegnelsen for et menneske, der har elektronik inkorporeret i kroppen. Cyborgen er irske Neil Harbisson. Han er født farveblind, men kan i dag ”høre” 360 forskellige farvenuancer ved hjælp af et ”tredje øje”, der er monteret til hans kranium.

I Café Biografen er der Matematik Filmfestival med foredrag og spillefilm om nogle af verdens største matematiske mysterier og personligheder. Samtidig indvier researchere fra DR’s program Detektor publikum i, hvordan de bruger matematik og statistik, når de går bag om politikeres udtalelser.

Der er fri entré til alle aktiviteter på Flakhaven. Forskningens Døgn er åbent fredag den 3. maj kl. 13-18 og lørdag kl. 10-15.

Matematik Filmfestivalen er fredag den 3. maj fra kl. 12.30-21 i Café Biografen, Brandts Passage.

Forskningens Døgn er et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital, University College Lillebælt, Syddansk Erhvervsskole, Erhvervsakademiet Lillebælt, Kold College, Odense Kommune og Udvikling Fyn A/S.

SDU-studerende får egen tv-kanal

Wed, 24 Apr 2013 13:40:00 +0200

Fjernsyn til de studerende om de studerende og med de studerende. Sådan lyder konceptet for et nyt initiativ på SDU: Beton-TV.

Første udsendelse kan ses her på Youtube hvor der løbende vil blive lagt nye indslag op.

Beton-TV er finansieret af De studerende i centrum, som er et initiativ, der skal styrke læringen og studiemiljøet på SDU.

Åben forskerdag på sundhedsvidenskab

Tue, 23 Apr 2013 13:20:00 +0200

Region Syddanmark og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet holder torsdag Åben Forskerdag om internationaliseringen i den syddanske sundhedsforskning. 230 personer fra universitet, sygehuse, forvaltning og det politiske lag fra hele Danmark kommer til konferencen, som begynder med en række sessioner med ialt 75 oplæg, hvor den nyeste forskning præsenteres.

Eftermiddagens program går i kødet på internationaliseringen i sundhedsvæsenet. Nikolaj Helm-Petersen, der er dansk forskningsattache, beskriver internationaliseringen set fra hans stol i München. Nikolaj Helm-Petersen arbejder i et af de tre innovationscentre, som Uddannelsesministeriet og Udenrigsministeriet driver i München, Shanghai og Silicon Valley.

Henrik Villadsen, der er lægelig direktør på Odense Univeritetshospital og Kim Brixen, der er institutleder på Klinisk Institut, fortæller i fællesskab om, hvordan deres institutioner arbejder med internationalisering.

Og så slutter seminaret med to helt personlige fortællinger. Ph.d.-studerende Stefanie Binzer fra Institut for Regional Sundhedsforskning fortæller om sit ophold med familien ved Karolinska i Sverige, og overlæge Christoph Patrick Beier fortæller om de overraskelser og udfordringer, han oplevede, da han og hans kone tiltrådte som overlæger ved OUH.

Læs mere på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside

Komiker i professordyst

Fri, 19 Apr 2013 10:05:00 +0200

Torsdag den 2. maj skyder komiker Carsten Bang videnskabs-festivalen Forskningens Døgn i gang med quizzen ”20 spørgsmål til professoren”.

Quizzen er en blanding af comedy og forskningsformidling og foregår på spillestedet Magasinet i Odense kl. 20.

Carsten Bang er aftenens quizmaster og overfor ham på scenen står ikke én professor men hele seks skarpe hjerner fra Syddansk Universitet. Det er professorer og lektorer, der i to hold dyster om, hvem der kan svare på flest af quizmasterens skæve og underfundige spørgsmål, der især kredser om, hvad der foregår i laboratorierne på Syddansk Universitet.

- Jeg vil ikke afsløre mine spørgsmål her, men målet er at publikum får en sjov og underholdende aften samtidig med, at de bliver klogere på noget af den spændende forskning, der foregår på Fyn. Det er forskningsformidling med et glimt i øjet, siger Carsten Bang.

Seks skarpe hjerner

De seks kloge hoveder, der skal forsøge at svare på spørgsmålene, er koldkrigsforsker Thomas Wegener Friis, jura-lektor Kristina Siig, marketingsprofessor Søren Askegaard, professor i regional sundhedsforskning Kirsten Ohm Kyvik, ingeniør Anders Stengaard og kemiker Kaare Lund Rasmussen.

Forestillingen er gratis og foregår på Magasinet, Farvergården 19, 5000 Odense C.

Billetter kan fås via universitetets hjemmeside www.sdu.dk

Festival om forskning

Forskningens Døgn er en landsdækkende festival, hvis formål er at vække almindelige menneskers interesse for forskning og skabe forståelse for den betydning, som forskning har for vores samfund og hverdag.

Forskningens Døgn i Odense løber af stablen torsdag den 2., fredag den 3. og lørdag den 4. maj blandt andet med en masse aktiviteter på Flakhaven.

SDU-forsker: PFC svækker immunforsvaret

Fri, 19 Apr 2013 09:35:00 +0200

PFC optræder i drikkevand, mad, tøj og på møbler. De perflourerede stoffer (PFC) findes overalt i miljøet.
Men da stofferne ser ud til at sløve immunforsvaret og får børnevacciner til at virke dårligere, skal det tilladte daglige indtag nedbringes markant.

Det fastslår den danske professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet på baggrund af helt nye beregninger, han og hans kolleger har lavet.
- De europæiske fødevaremyndigheder skal hurtigst muligt sænke dosis for, hvor meget PFC, mennesker kan tåle, med en faktor 100. Med de nuværende værdier risikerer vi, at vores børnevacciner ikke beskytter børnene effektivt mod sygdomme, siger Philippe Grandjean, hvis beregninger netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Environmental Health.

Læs artiklen i Environmental Health

Se også Videnskab.dk

Robot-hakkejern kan afskaffe sprøjtegifte

Wed, 17 Apr 2013 10:46:00 +0200

Et robotstyret hakkejern, der kan hakke rajgræs og mælkebøtter på majsmarken kan måske snart være virkelighed. Ved hjælp af et kamera og en computer vil ukrudt-robotten rulle over marken og hakke ukrudtet uden brug af spøjtegifte.

- På Syddansk Universitet prøver vi at lære computeren at skelne mellem planternes form og placering. Når computeren magter det, kan vi bekæmpe ukrudt effektivt og helt uden brug af sprøjtegifte, siger postdoc Henrik Skov Midtiby fra Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på SDU. Han er blandt de otte vindere af dagbladet Informations Ph.d. Cup 2013.

Den lader salaten stå

Henrik Skov Midtiby har skrevet en ph.d. om et automatiseret hakkejern, som kan luge markerne for ukrudt, uden at afgrøderne lider samme skæbne. I dag kører der robotstyrede lugemaskiner i salatmarker, men teknikken virker endnu ikke på andre typer af afgrøder.

- Maskinerne fungerer i salatmarker, fordi salat først bliver flyttet fra drivhuset og ud på marken, når planten er stor. Computeren i hakkemaskinen kan så indstilles på at hakke alt det ukrudt, som er mindre end salathovedet, og det fungerer, forklarer Henrik Skov Midtiby.

Hans største udfordring ligger i at få computeren udviklet, så den lærer at skelne planternes form fra hinanden, når for eksempel en roe vokser frem af jorden i samme hast som ukrudtet.

Robotten skal lære at skelne

- Du kan lære en dreng i børnehaveklasse at skelne en roeplante fra ukrudt. Det er mennesker utroligt dygtige til. Men det er meget kompliceret at få en robot til det. En robot kan groft sagt kun to ting. Den kan lægge to tal sammen, og den kan finde ud af, om et tal er større end et andet, fortæller Henrik Skov Midtiby.

Sammen med et par kollegaer forsker han derfor stadig i, hvordan de får computeren til at kunne genkende en roe- eller en majsplante fra en mælkebøtte eller rajgræs.

Fakta om Informations Ph.d.Cup

Hvert år afleverer 2.000 ph.d.-studerende deres afhandling som punktum for tre års forskning. For at sætte fokus på at få den nye viden ud i samfundet til inspiration for andre, har dagbladet Information udviklet Ph.d. Cup.

En dommerkomite har vurderet 35 indstillinger til Ph.d. Cup 2013 og har udpeget otte vindere. Vinderne er udvalgt på baggrund af en formidlingstekst skrevet ud fra en godkendt ph.d.-afhandling.

Den endelige kåring finder sted i DRs Koncertsal, tirsdag den 14. Maj.

(Kilde: Information)

Retten er sat

Wed, 17 Apr 2013 09:22:00 +0200

En såkaldt nomade-familie flytter til Lillebølle Kommune. De fire børn mistrives tilsyneladende, og myndighederne forsøger uden held af få en dialog med forældrene. På et tidspunkt bliver faderen varetægtsfængslet på grund af mistanke om seksuelle overgreb mod et eller flere af sine børn. Umiddelbart efter tvangsfjernes børnene og anbringes på en døgninstitution.

Få måneder efter lukker kommunen imidlertid den pågældende døgninstitution, da det kommer frem, at flere fra personalet er sigtet for gentagende seksuelle krænkelser af stedets anbragte børn.

Nomade-forældrene beslutter sig herefter for at sagsøge kommunen, selv om faderen selv fortsat er sigtet for at forbrudt sig mod sine egne børn.

Inspireret af virkelige hændelser

Ovenstående er en fiktiv case, men den er tydeligvis inspireret af en række virkelige hændelser fra blandt andet Skanderborg og Brønderslev. Og det er den case, som en række studerende fra Juridisk Institut ved Syddansk Universitet i morgen, torsdag, skal procedere ud fra.

Rigtige dommere

Efter eget valg skal de være juridiske repræsentanter for sagsøger eller sagsøgte, og retten udgøres af tre rigtige dommere – nemlig formanden for Odense Advokatforening, Tue Lundkvist, retspræsidenten i Odense, Henrik Agersnap samt kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen.

Studerende skal sælge varen

Formålet er at give de studerende lejlighed til at føre deres egen sag ved en domstol. Dysten går samtidigt ud på at lære at kommunikere på en klar og overbevisende måde.

Ifølge lektor ved Juridisk Institut, Kristina Siig, er det nemlig ikke altid diskussionen om en bestemt juridisk paragraf, der er omdrejningspunktet i retten – men derimod spørgsmålet om, hvordan en række hændelser mellem nogle stridende parter rent faktisk er foregået. Derfor er evnen til at finde de afgørende punkter i et hændelsesforløb og bruge dem til egen fordel vigtig.

Pris fra kammeradvokaten

Dysten foregår fra klokken 13 torsdag den 18. april i lokale O100. Juridisk Institut er efterfølgende vært ved en reception fra klokken 17.30. Efter procedurekonkurrencen afsløres det desuden, hvem der er vindere af Kammeradvokatens Pris. Alle er velkomne.

Se mere om procedurekonkurrencen

Patient@home går til filmen

Thu, 11 Apr 2013 13:05:00 +0200

Flere forskningsindsatser i Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt, patient@home, er i gang. Syddansk Universitet står i spidsen for projektet, der har til formål at løse konkrete problemstillinger på sygehuse og i ældreplejen. Blandt andet for at gøre projektets forskningsindsatser mere forståelige for almindelige mennesker, er der ved at blive lavet en række korte film, som beskriver dem.

Den første film er klar. Den fortæller om et projekt, hvor forskere udvikler intelligente alarmer, der bliver aktiveret, når patienter med ”fredelige” symptomer pludselig får det værre.

190 millioner

Patient@home er et seks-årigt projekt, som med støtte fra blandt andet Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation og Region Syddanmark, har et budget på næsten 190 millioner kroner. Projektet involverer – ud over SDU – flere udenlandske partnere, andre danske forskningsinstitutioner og 29 virksomheder.

Se filmen om de intelligente alarmer nedenfor og læs mere om patient@home

Rejsegilde i Kolding

Mon, 08 Apr 2013 15:39:00 +0200

Syddansk Universitet i Kolding kan næste år rykke ind i en usædvanlig bygning ved bymidten.

Mandag var der rejsegilde på det nye universitetsbyggeri i Kolding, og det blev markeret i bygningens hjerte: en trekantet atriumgård, der roterer ned gennem fem etager og spreder et naturligt lys fra oven. Både rummets størrelse og den dynamik, som de forskudte etager skaber, imponerede dagens besøgende.

Trods den strenge og lange vinter skrider byggeriet planmæssigt frem, så der var fra alle sider ros til indsatsen på byggepladsen.

- En stor tak til virksomheder og ikke mindst alle de håndværkere, der lige nu arbejder på at skabe rammerne om vores design universitet. Det er jo pragtfuldt at se byggeriet tage mere og mere form. Det giver god og positiv energi. I skaber faktisk det mest epokegørende byggeri i Kolding i mange mange år, sagde Koldings borgmester Jørn Pedersen.

Ideel placering

Det nye SDU rejser sig som en elegant trekant i seks etager ved bymidten, Kolding Å og designskolen.Ved rejsegildet glædede rektor Jens Oddershede sig over, at SDU får en ideel placering i byen.

- Det nye byggeri adskiller sig på flere områder fra andre universitetsbyggerier. Konstruktionen er særegen og enestående – og så er der tale om et lavenergiuniversitet med nyskabende løsninger inden for energiforbrug og indeklima. Bygningen skal f.eks. ikke tilsluttes fjernvarmenettet, for indeklimaet reguleres med et varme- og kølepumpesystem, der bruger grundvand til både opvarmning og nedkøling, sagde Jens Oddershede.

Stor satsning på design

Henning Larsen Architects har tegnet den markante og innovative bygning, som skal huse cirka 1500 heltidsstuderende og 900 deltidsstuderende.

SDU i Kolding opruster markant i sine bestræbelser på at være landets førende inden for design. Allerede til sommer kan universitetet tilbyde design-uddannelser, der spænder fra IT-fagene over iværksætteri til mere arkitektoniske fag som designkultur. Disse tiltag spiller sammen med Kolding Kommunes nye vision ”Vi designer livet”.

Læs mere om byggeriet

Ny digital hoveddør til biblioteket

Wed, 27 Mar 2013 09:56:00 +0100

Syddansk Universitetsbibliotek får ny søgeflade tirsdag den 2. april.

Her indtroduceres Summon, der er én samlet fuldtekstsøgning i alle bibliotekets digitale ressourcer og katalog - og således den nye digitale hoveddør til biblioteket. Forskere og studerende behøver nu som udgangspunktet kun at søge ét sted.

Det bliver således meget nemmere og mere overskueligt at finde og benytte bibliotekets mange materialer. Summon, der introduceres i en betaversion, kan i nogle tilfælde suppleres med andre værktøjer for den komplette videnskabelige afsøgning.

Men i modsætning til tidligere, hvor studerende og forskere ofte skulle søge i katalogen, elektroniske tidsskrifter og databaser m.m. for at komme rundt om et emne, kan de nu i stedet søge i Summons databrønd og samtidig få direkte adgang til de digitale tekster, som findes i de e-bøger, tidsskriftsartikler, anmeldelser og meget mere, som SDUB abonnerer på.

Bibliotekets nye søgeflade minder således om Google og andre søgemaskiner. Den rummer over 800 millioner materialer i fuldtekst og kan også snart benyttes på Ipad og Smartphones.

Se Summon

10 ph.d.-studerende til Brisbane

Wed, 27 Mar 2013 09:39:00 +0100

10 forskerstuderende fra SDU skal til oktober deltage i The International Student Research Forum på Griffith University, der ligger i Brisbane i Australien. Her mødes de med andre ph.d.-studerende fra universiteter i Kina, Japan, Nebraska og Australien.

Det er første gang, at SDU deltager i projektet, der har som mål at bringe forskerspirer fra hele verden sammen. Ud over at give de ph.d.-studerende en unik chance for at fremvise og udveksle forskning, giver det dem også mulighed for at udvide deres netværk på tværs af discipliner og nationaliteter.

- The International Student Research Forum er en god mulighed for de studerende til at være med i et internationalt samarbede. De får et godt netværk med andre studerende, som arbejder inden for relaterede forskningsområder, siger chefkonsulent Per Christian Andersen.

Håbet er, at det internationale forum kan skabe grobund for fremtidigt videnskabeligt samarbejde på tværs af landegrænser.

Fra SDU deltager fem ph.d.-studerende fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og fem fra Det Naturvidenskabelige Fakultet. SDU er kommet med via sit nye samarbejde med Griffith University og er det eneste deltagende universitet fra Europa. Forummet afholdes årligt, og Syddansk Universitet skal være vært for næste års arrangement.

Hvorfor har fuglenes æg forskellige farver?

Thu, 21 Mar 2013 13:56:00 +0100

Nogle er slet ikke til at få øje på, mens andre nærmest lyser op. Ole Næsbye Larsen, der er lektor på Biologisk Institut, giver en forklaring på, hvor der er så stor forskel på fugleæggenes farver.

Læs hele artiklen

Kvote 2-ansøgere holder bedre fast i studierne

Tue, 19 Mar 2013 13:43:00 +0100

Atter i år har interessen for at tage en uddannelse på Syddansk Universitet været stor. Fristen for at søge ind via den såkaldte kvote 2 udløb i går, og SDU har modtaget 8239 ansøgninger. Heraf har 2816 valgt SDU som det universitet, de helst vil studere på. Det er en stigning på 11 procent i forhold til sidste år.

Søger man ind via kvote 2 har andre kvalifikationer end karaktergennemsnittet på studentereksamensbeviset indflydelse på, om man bliver optaget på studier med adgangsbegrænsning, blandt andet medicin, idræt, jura og statskundskab.

På Syddansk Universitet bruger man på flere studier med adgangsbegrænsning eksempelvis motiverede ansøgninger, tests og interviews til at afgøre, hvem der skal optages via kvote 2, og der er en klar tendens til, at dem der bliver optaget på den måde har mindre frafald fra studierne end de studerende, der kommer ind via kvote 1, hvor man bliver optaget kun på karaktergennemsnit:

”Kvote 2 ansøgere holder bedre fast i studierne, og vi oplever mere og mere, at ansøgerne faktisk også gerne vil gennem disse tests og interviews. Måske fordi der er en tryghed i at få at vide, at man er god nok, siger Jacob Jensen, der er analysechef på Syddansk Universitet.

Han nævner SDU’s HA-uddannelser, som fra i år gør brug af blandt andet interviews, som det helt store hit blandt kvote 2-ansøgerne:

”Det har virkelig været årets højdespringer med en stigning i ansøgertallet på 36 procent. Vi oplever også, at nogle, der har et andet universitet som 1. prioritet skifter til at have SDU som førstevalg, når de har været her for at blive interviewet og testet, siger han.

SDU’s rektor Jens Oddershede glæder sig over, at SDU følger den rekordstore lands-tendens i kvote 2-ansøgninger, og at det er populært at søge ind på de studier, hvor man ikke kun skal sende en ansøgning, men også skal møde op til forskellige prøver og interviews:

”Det lader til, at ansøgerne har opdaget, at SDU lægger vægt på at optage motiverede studerende via kvote 2. Vi vil gerne have det bedste match mellem uddannelse og ansøgernes ønsker. Det giver den bedste studietid og mindre frafald på universitetets bundlinje, siger han.

Fremgang
Med en stigning på mellem 7 og 29 procent i forhold til 2012 har alle SDU’s fakulteter i år haft fremgang i antallet af kvote 2 ansøgninger. Det samme gælder for universitetets fem campusser, hvor der er en stigning på mellem 9 og 30 procent.

Flere vil høre om efteruddannelse

Mon, 18 Mar 2013 15:28:00 +0100

Interessen for efteruddannelse er stigende, og det mærkes på tilmeldingen til SDUs årlige efteruddannelsesmesse, som holdes på Campustorvet i Odense tirsdag.

I år har 170 meldt deres ankomst, og der er især interesse for præsentationen af den masteruddannelse i offentlig ledelse, som SDU udbyder. Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab, vil fortælle om denne uddannelse.

Men også de øvrige 30 efteruddannelser vil blive præsenteret, og deltagerne får mulighed for at tale om både undervisere og studerende om fag, udfordringer m.m.

Uddannelsesmessen åbner kl. 15.30 og slutter tre timer senere.

Kl. 16.30 er der mulighed for at høre et foredrag med coach og cand. jur. Anders Bjørk, der vil tale om karriereskift, og hvordan vi omstiller os som mennesker, ikke mindst når vores jobsituation bliver udfordret.

Se programmet

Effektive bakterier i verdens dyb

Mon, 18 Mar 2013 13:10:00 +0100

Et internationalt forskerteam offentliggør i dag de første videnskabelige resultater fra et af de mest utilgængelige steder på jorden: Bunden af Marianergraven, der befinder sig næsten 11 kilometer under overfladen i det vestlige Stillehav, hvilket gør det til verdens dybeste havområde.

Forskernes analyser fra havbunden dokumenterer, at der dybest nede i havet findes et mikrobielt liv med særdeles effektive bakterier – selvom miljøet er ekstremt ugæstfrit med et tryk, der er næsten 1.100 gang højere end på havoverfladen.

Faktisk er der næsten 10 gange flere bakterier end længere oppe på de 5-6 km dybe, flade dybhavssletter der omgiver dybhavsgraven. Det skyldes, at organisk materiale - altså døde dyr og planter, mikroorganismer m.m. – fra havet ovenover fokuseres i bunden af dybhavsgraven, hvor det enten nedbrydes af de hårdføre bakterier eller begraves i de sedimentære aflejringer.

- Dybhavsgravene fungerer som hot spots, der opsuger store mængder organisk materiale og dermed kulstof. Vi ser både en større omsætning og en større deponering nede i det ekstreme dyb, end vi ellers gør i dybhavet. Så selvom dybhavsgravene kun udgør omkring to procent af verdenshavenes areal, har de en relativ større betydning for havenes kulstofbalance – og dermed for det globale kulstofkredsløb, siger professor Ronnie Glud fra Nordisk Center for Jordens Udvikling på SDU.

Læs mere på Det Naturvidenksabelige Fakultets hjemmeside

Stråler mod brystkræft er ikke så farlige for hjertet - som hidtil antaget

Fri, 15 Mar 2013 13:37:00 +0100

Læger verden over har længe haft en mistanke om, at strålebehandling til kvinder, der er opereret for brystkræft, kan øge risikoen for hjertesygdomme som for eksempel blodpropper i hjertet.

Nu viser ny, dansk forskning fra Syddansk Universitet, at der er en sammenhæng mellem stråler og hjertesygdomme som for eksempel blodpropper i hjertet – men, at risikoen er mindre end hidtil antaget.

Forskningsresultatet er netop publiceret i et af verdens mest anerkendte medicinske tidskrifter, New England Journal of Medicine.

Risiko opvejes af fordele

Normalt har en 50-årig kvinde 1,9 procents risiko for at dø af en hjertesygdom, før hun fylder 80 år. Men modtager kvinden strålebehandling for brystkræft øges risikoen til 2,4 procent - afhængig af, hvor sund og rask hendes hjerte ellers er samt, hvor stor en del af strålerne, der rammer hjertet under behandlingen.

- Vores resultater viser, at der er en risiko for, at strålebehandling efter en operation kan give hjertesygdomme som en blodprop i hjertet. Men det er vigtigt at understrege, at det er en lille risiko, og at den langt opvejes af fordelene ved strålebehandlingen, der jo nedsætter risikoen for både tilbagefald og dødsfald ret så markant, siger professor Marianne Ewertz fra Klinisk Institut på Syddansk Universitet.

Mere skånsom behandling

Marianne Ewertz leder den forskergruppe fra universitetet, der i seks år har fulgt 2000 danske og svenske kvinder, der har fået strålebehandling efter en brystkræft-operation.

- Vi gik i sin tid i gang med vores forskning, fordi lægerne ikke kunne vurdere risikoen for hjertesygdomme og blodpropper, når de gav strålebehandling til brystkræftpatienter. Nu har vi fået den viden, som gør, at vi kan give strålebehandlingen langt mere nøjagtigt og nænsomt end før hen. Vi ved også nu, at vi især skal passe på, hvis kvinderne i forvejen har dårligt hjerte. Det kan vi bedre tage hensyn til nu og eventuelt overveje en anden type operation, siger professor Marianne Ewertz.

Kvote 2 ansøgere får forlænget frist

Fri, 15 Mar 2013 11:12:00 +0100

”Tag det bare helt roligt, siger Thorbjørn Hertz Jensen, der er Studenterservicechef på Syddansk Universitet.

Dem, der skal tage det roligt, er de 1000-vis af unge, som i aftes forgæves forsøgte at logge på www.optagelse.dk, for at søge ind på en uddannelse via kvote 2.

Den oprindelige ansøgningsfrist var i dag, og det hårde pres torsdag aften fik hjemmesiden til at gå ned. Derfor har Den Koordinerede Tilmelding altså udsat fristen for ansøgning til mandag den 18. kl. 12.

- Hen over weekenden bliver man muligvis sat i kø-system, når man logger på www.optagelse.dk. Men tag det bare stille og roligt, vi skal nok få alle med her til universitetet”, siger Studenterservicechefen på SDU.

Han har indsat ekstra mandskab i universitetets Studieservice i weekenden til at tage imod de elektroniske ansøgninger, lægge dem ind i systemet og kvittere for dem. Og netop kvitteringen er en garanti for, at ansøgningen er modtaget.

- Har man ansøgt og fået et kvitteringsbrev per mail fra optagelse.dk, er alt i skønneste orden. Har man været på optagelse.dk for at ansøge, samtidig med at siden gik ned, skal man højst sandsynligt søge igen. Men altså kun, hvis man ikke har fået kvitteringen per mail. Det får man typisk med det samme, efter man har søgt, siger Thorbjørn Hertz Jensen.

Lærere og sygeplejersker efteruddanner sig på SDU

Fri, 15 Mar 2013 09:11:00 +0100

Færdig med læreruddannelsen og hvad så? For få år siden var det direkte i gang med et job i folkeskolen. Men stillingerne som lærer hænger ikke længere på træerne, og blandt andet derfor vælger rigtig mange lærere at efteruddanne sig med en kandidatgrad på Syddansk Universitet, når de har afsluttet deres uddannelse.

Dermed har det udviklet sig til en succes, at universitetet for nogle år begyndte at udvikle en række kandidatuddannelser, så de passer til folk, der har en professionsbachelor – altså en mellemlang videregående uddannelse med i rygsækken fra professionshøjskolerne. Ud over lærere, er det eksempel vis sygeplejersker, fysioterapeuter og bibliotekarer. Sidste år havde 17 procent - svarende til 416 - der blev optaget på SDU’s kandidatuddannelser, således afsluttet en mellemlang videregående uddannelse på en professionshøjskole.

Og nu hvor den 1. april - og dermed ansøgningsfristen til optagelse på SDU’s kandidatuddannelser nærmer sig - tyder alt på, at succesen gentager sig igen i år.

”Vi oplever virkelig et boom i interessen for disse kandidatuddannelser. Rigtig, rigtig mange har kontaktet os telefonisk, og på standene ved karrierearrangementer rundt om på landets professionshøjskoler er vores medarbejdere nærmest blevet væltet omkuld af de mange henvendelser” siger Rune Mastrup Lauridsen, der er koordinator i universitetets Vejledningscenter.
Og han har god grund til at glæde sig over den store interesse, for universiteterne er blevet pålagt af regeringen at uddanne flere kandidater med en professionsbachelor som baggrund. Og med sidste års optag markerer SDU sig som et af de universiteter i landet, der er bedst til at trække professionsbachelorer til kandidatuddannelserne.

At det oven i købet giver gode jobmuligheder at tage en kandidatoverbygning på Syddansk Universitet, taler statistikkerne deres tydelige sprog om. De har ligget stabilt de seneste to år og viser, at halvdelen af dem, der dimitterer med en kandidat kommer i job, før de er færdige med uddannelsen. Tre måneder efter er 68 procent i job, og 4-19 måneder efter er 85 procent i job.
Jens Oddershede, der er rektor på Syddansk Universitet, er både tilfreds med, at SDU lever op til regeringens krav, og at universitetet kan være med til at højne uddannelsesniveauet i Region Syddanmark:

”Rigtig mange på Fyn og i Syd- og Sønderjylland har mellemlange videregående uddannelser. Vi ved, at vi som nation i større og større grad skal leve af viden, så jeg synes, det er rigtig godt, at vi som universitet kan være med til at højne uddannelsesniveauet i regionen”, siger han.

Fakta: Syddansk Universitet holder informationsmøde om efter- og videreuddannelse tirsdag den 19. marts i Odense.

HCA flytter i kloster

Wed, 13 Mar 2013 11:04:00 +0100

Når fanden bliver gammel, går han i kloster, siger man. Men H.C. Andersen har måttet vente i 138 år efter sin død, før han får lov at flytte ind.

Det bliver i Odense Adelige Jomfrukloster midt i byen, og det glædede mange af talerne, da det nye H.C. Andersen Center i går blev indviet på Syddansk Universitet.

Professor Johs. Nørregaard Frandsen, leder af det nye H.C. Andersen Center, holdt både en tale og en åbningsforelæsning, hvor han beskrev den kæmpemæssige betydning, som H.C. Andersen har for såvel børn som voksne i Kina. På billedet ses han sammen med rektor Jens Oddershede.

Læs mere om indvielsen på Det Humanistiske Fakultets hjemmeside

HCA-center skal bygge bro mellem by og universitet

Tue, 05 Mar 2013 12:18:00 +0100

H.C. Andersen er en velkendt forfatter, men spørger man professor og centerleder ved det nye H.C. Andersen Center på SDU, Johs. Nørregaard Frandsen, så bør den berømte eventyrdigter bruges mere. Odenseanerne vil derfor snart opdage, at byen har fået et nyt H.C. Andersen Center, som tager aktivt del i udviklingen af kulturen i forhold til Andersens verden.

- Centeret bliver en bro mellem Odense by og Syddansk Universitet, især når det gælder H.C. Andersens navn og gavn i Danmark og i resten af verden, og det bliver centrum for arbejdet med et kulturikon på en moderne måde med empati og respekt, siger Johs Nørregaard Frandsen.

Han mener, at Odense kan få meget mere ud af den berømte forfatter. H.C. Andersen skal sættes i centrum for kultur og turisme. Det skal både være folkeligt, og samtidig skal der ligge videnskab bag. Derfor vil centeret blandt andet forske i, hvordan man formidler Andersens univers med kvalitet, så byen kan tiltrække folk og samtidig yde ham respekt.

- Andersens fortællekraft er så stærk, og samtidig er han meget mere moderne, end folk almindeligvis opfatter ham. Han beskæftiger sig med temaer som mønsterbrydere, det rastløse individ og det identitetssøgende menneske, siger Joh.s Nørregaard Frandsen.

H.C. Andersen Centeret holder officielt åbningsarrangement 12. marts, hvor blandt andet rektor Jens Oddershede og borgmester Anker Boye holder taler. Derudover vil der være åbningsforelæsninger ved centrets to professorer Jacob Bøggild og Johs. Nørregaard Frandsen, der skal tale om henholdsvis ’Skygger fra ”Skyggen” i H.C. Andersens eventyr og historier’ samt ’Om at se H.C. Andersen fra Månen’

Alle er velkomne til arrangementet, der varer fra kl. 13-15 efterfulgt af en reception. Det foregår på Campusvej 55, lokale 140.

Et stik i jorden

Tue, 05 Mar 2013 09:57:00 +0100

Det fynske forår viste sig fra sin bedste side, da klima- energi- og bygningsminister Martin Lidegaard i går tog det første, officielle spadestik på den travle byggeplads på Campus Odense.

Opførelsen af det nye tekniske fakultet på Syddansk Universitet er allerede i fuld gang, men i går var det tid til en ceremoni, taler og lykønskninger.

Ministeren ønskede både universitetet, Odense og hele Danmark til lykke med det nye fakultet, som han betragter som et forskningsmæssigt fyrtårn.

Det er her på det nye tekniske fakultet, at fremtidens kloge hjerner skal udklækkes og bedrive den forskning, der skal løse fremtidens store udfordringer – såsom at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer, mente ministeren.

Læs mere om første spadestik