<rss xmlns:a10="http://www.w3.org/2005/Atom" version="2.0"><channel><title>Nyheder fra Syddansk Universitet</title><link>http://www.sdu.dk/da/rss/Nyheder</link><description>Nyheder fra Syddansk Universitet</description><language>da</language><item><guid isPermaLink="false">{5EA65368-AC7A-4556-AE65-7B89A8956381}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/Flest+kvinder+doer+af+rygning</link><title>Flest kvinder dør af rygning</title><description>&lt;p&gt;Der d&amp;oslash;r nu flere kvinder end m&amp;aelig;nd af tobaksrygning. Det viser en opg&amp;oslash;relse fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;For ti &amp;aring;r siden var der ellers flest rygerelaterede d&amp;oslash;dsfald blandt m&amp;aelig;nd - nemlig 7.500 om &amp;aring;ret mod 6.400 blandt kvinder.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Nu er tallene n&amp;aelig;sten byttet om hos de to k&amp;oslash;n. Antallet af d&amp;oslash;dsfald blandt m&amp;aelig;nd er s&amp;aring;ledes faldet til 6.700, mens det tilsvarende tal for kvinder er steget til 7.200. &lt;/p&gt;
&lt;h3&gt;Samlede antal d&amp;oslash;dsfald er u&amp;aelig;ndret&lt;/h3&gt;
&lt;p&gt;Totalt set er der s&amp;aring;ledes stadig hvert &amp;aring;r n&amp;aelig;sten 14.000 d&amp;oslash;dsfald relateret til rygning. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Det kan virke paradoksalt, at der samtidig med, at der bliver f&amp;aelig;rre rygere i Danmark, ses et n&amp;aelig;sten u&amp;aelig;ndret antal d&amp;oslash;dsfald relateret til rygning. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Forklaringen er, at de fleste rygerelaterede d&amp;oslash;dsfald skyldes et &amp;aring;relangt tobaksforbrug, og if&amp;oslash;lge forskerne bag unders&amp;oslash;gelsen vil rygning i mange &amp;aring;r endnu v&amp;aelig;re en betydende d&amp;oslash;ds&amp;aring;rsag. L&amp;aelig;s mere om unders&amp;oslash;gelsen om&amp;nbsp;&lt;a href="http://www.si-folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal/08_2012.aspx"&gt;rygning&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Wed, 22 Feb 2012 09:09:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{52CB62CC-215A-45A5-8929-3314C9AADD0A}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/Thi+kendes+for+ret</link><title>Thi kendes for ret</title><description>&lt;p&gt;Lokalbefolkningen har v&amp;aelig;ret i opr&amp;oslash;r p&amp;aring; den lille &amp;oslash; B&amp;oslash;lle&amp;oslash;. Politikerne har nemlig besluttet at etablere en ny fast forbindelse fra Fyn til Als. Og den skal g&amp;aring; tv&amp;aelig;rs over deres &amp;oslash;.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;P&amp;aring; &amp;oslash;en ligger den gr&amp;oslash;nne virksomhed, Eco-Textiles. Den producerer noget af det &amp;oslash;kologisk reneste tekstil, der f&amp;aring;s p&amp;aring; verdensmarkedet.&lt;br /&gt;
Produktionen kan for s&amp;aring; vidt forts&amp;aelig;tte, men nu vil der v&amp;aelig;re biludst&amp;oslash;dning p&amp;aring; &amp;oslash;en, der ellers aldrig f&amp;oslash;r har v&amp;aelig;ret hjemsted for forbr&amp;aelig;ndingsmotorer. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Derfor s&amp;oslash;ger Eco-Textiles om erstatning med henvisning til, at virksomhedens brand er &amp;oslash;delagt. Skal den have medhold?&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Sagen kompliceres ogs&amp;aring; af, at Eco Textiles ikke ejer &amp;oslash;en. De har bare l&amp;aring;nt den af kommunen, s&amp;aring;dan mere eller mindre uformelt, i de sidste 35 &amp;aring;r. &lt;/p&gt;
&lt;h3&gt;Fynske dommere og advokater med i konkurrencen&lt;/h3&gt;
&lt;p&gt;S&amp;aring;dan lyder opl&amp;aelig;gget til &amp;aring;rets procedure-konkurrence, hvor en r&amp;aelig;kke af universitetets jura-studerende f&amp;aring;r lov til at krydse klinger med hinanden. P&amp;aring; skift optr&amp;aelig;der de som advokater for de involverede parter, og det hele foreg&amp;aring;r vel at m&amp;aelig;rke foran uddannede dommere, der skal afsige en dom.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Procedure-konkurrencen er et tilbud til de jura-studerende p&amp;aring; SDU og arrangeres i samarbejde med Retten i Odense og Svendborg samt Odense Advokatforening. Form&amp;aring;let er at give de studerende mulighed for at pr&amp;oslash;ve, hvordan det er at f&amp;oslash;re en sag i retten. L&amp;aelig;s mere om &lt;a href="http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/Juridisk+Institut/SDU_Procedure"&gt;procedure-konkurrencen&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Mon, 20 Feb 2012 11:52:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{12572B11-006A-4288-946E-52A40880D3F0}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/roepstorff</link><title>Roepstorff har rundet 20.000 citationer</title><description>&lt;p&gt;Flere end 20.000 gange har forskere fra hele verden citeret et af de videnskabelige arbejder, som professor Peter Roepstorff fra Syddansk Universitet har f&amp;aring;et udgivet. &lt;br /&gt;
En databases&amp;oslash;gning viser, at det anerkendte &amp;rdquo;Web of Science&amp;rdquo; har registreret 438 publikationer med Peter Roepstorff p&amp;aring; forfatterlisten. Den mest citerede artikel har n&amp;aelig;sten 2000 citationer, og selv om den blev publiceret tilbage i 1984, citeres den stadig livligt.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;- Det er altid dejligt, n&amp;aring;r andre forskere anvender, v&amp;aelig;rds&amp;aelig;tter og citerer de forskningsresultater, man har publiceret. Det viser, at det man har besk&amp;aelig;ftiget sig med og f&amp;aring;et l&amp;oslash;n for gennem et langt arbejdsliv er mere end blot et egotrip. Mine publikationer har ogs&amp;aring; medf&amp;oslash;rt utallige invitationer til at holde foredrag p&amp;aring; andre universiteter og p&amp;aring; kongresser rundt omkring i verden og har skabt konstruktive sp&amp;aelig;ndende nationale og internationale samarbejder.&amp;nbsp; Som min kone udtrykker det:&amp;nbsp; &amp;rdquo;Verden er blevet min legeplads&amp;rdquo;, siger Peter Roepstorff.&lt;/p&gt;
&lt;h3&gt;Med p&amp;aring; Galathea 3&lt;/h3&gt;
&lt;p&gt;De imponerende citationstal afspejler to kernepunkter i hans forskning i proteiner. Peter Roepstorff var i 70&amp;rsquo;erne og 80&amp;rsquo;erne med til at l&amp;aelig;gge fundamentet for at analysere proteiner ved hj&amp;aelig;lp af massespektrometri, og hans forskningsgruppe p&amp;aring; Institut for Biokemi og Molekyl&amp;aelig;r Biologi arbejder med metodeudvikling af massespektrometri. &lt;br /&gt;
MenPeter Roepstorff har ogs&amp;aring; anvendt sin store viden til at kaste sig over stadigt nye projekter. Han deltog blandt andet i den store danske forskningsekspedition Galathea 3 i 2006, hvor hans m&amp;aring;l var at finde nye og ukendte selvlysende proteiner, som kan bruges inden for celleforskning.&amp;nbsp; &lt;/p&gt;</description><pubDate>Thu, 16 Feb 2012 09:45:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{F47B41DA-976A-4E2C-9BAA-2DA3914552FE}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/Stor+undersoegelse+af+vores+motionsvaner</link><title>Motionsvaner under lup</title><description>&lt;p&gt;Fort&amp;aelig;l mig, hvor du bor, og jeg skal sige, om du dyrker motion eller ej.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;I hvert falder viser den hidtil st&amp;oslash;rste unders&amp;oslash;gelse i landets udsatte boligomr&amp;aring;der, at der er stor forskel p&amp;aring;, om beboerne&amp;nbsp;motionerer eller ej. &lt;br /&gt;
Hvor der er gode faciliteter og st&amp;aelig;rkt foreningsliv, bliver der dyrket langt mere idr&amp;aelig;t end i de boligomr&amp;aring;der, hvor foreningerne st&amp;aring;r svagt og faciliteterne ikke har nok at byde p&amp;aring;. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Det er Institut for Idr&amp;aelig;t og Biomekanik ved Syddansk Universitet,&amp;nbsp;der sammen med&amp;nbsp;konsulenter fra Metopos st&amp;aring;r bag&amp;nbsp;unders&amp;oslash;gelsen "Idr&amp;aelig;t i udsatte boligomr&amp;aring;der".&lt;/p&gt;
&lt;h3&gt;Lige s&amp;aring; meget motion i belastede omr&amp;aring;der&lt;/h3&gt;
&lt;p&gt;Samtidigt afkr&amp;aelig;fter resultaterne forestillingen om, at der dyrkes v&amp;aelig;sentligt mindre idr&amp;aelig;t i de udsatte boligomr&amp;aring;der end i resten af Danmark. S&amp;aring;ledes er 54 procent af de voksne i udsatte boligomr&amp;aring;der aktive, mens tallet p&amp;aring; landsplan er 56 procent.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Den h&amp;oslash;je idr&amp;aelig;tsaktivitets skyldes, at der grundl&amp;aelig;ggende er gode muligheder for at dyrke idr&amp;aelig;t i de udsatte boligomr&amp;aring;der p&amp;aring; grund af mange idr&amp;aelig;tsfaciliteter i nogle af omr&amp;aring;derne. Samtidigt er der dog forskel p&amp;aring;, hvor varierede faciliteterne er, og hvor mange der er af dem. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Netop i dag, torsdag, debatterer omkring 150 mennesker resultaterne p&amp;aring; en&amp;nbsp;konference p&amp;aring; Syddansk Universitet.&amp;nbsp;&lt;a href="http://www.sdu.dk/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/boligomraader"&gt;L&amp;aelig;s mere om unders&amp;oslash;gelsen&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Thu, 09 Feb 2012 09:36:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{09FBA6C8-1739-4AAD-9BB8-9E6E27FC4013}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/I+katastrofens+tegn</link><title>I katastrofens tegn</title><description>&lt;p&gt;Der er d&amp;oslash;mt katastrofe, n&amp;aring;r Syddansk Universitet fra 6.-13. februar er m&amp;aring;let for tusind gymnasieelever.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Form&amp;aring;let med elevernes bes&amp;oslash;g er dels at give dem chancen for at v&amp;aelig;re studerende p&amp;aring; et universitet for en dag. Og dels at give dem konkrete input til, hvordan de l&amp;oslash;ser den eksamensopgave, som de netop har f&amp;aring;et udstukket p&amp;aring; deres gymnasium.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Det er den store opgave i 3.g - en s&amp;aring;kaldt AT-opgave, og det er her, at det katastrofale kommer ind. Temaet for den landsd&amp;aelig;kkende opgave er netop katastrofe. Gymnasieeleverne skal v&amp;aelig;lge en katastrofe, belyse dens &amp;aring;rsag og virkning. Og i fremstillingen skal de anvende viden og metoder fra to forskellige fag, som er fra hvert sit hovedomr&amp;aring;de.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Mange forskellige forskere deltager&lt;br /&gt;
&lt;/strong&gt;Derfor har en lang r&amp;aelig;kke af forskerne p&amp;aring; Syddansk Universitet indvilget i at holde opl&amp;aelig;g for eleverne ud fra forskellige vinkler, hvori temaet katastrofe indg&amp;aring;r. Der bliver blandt andet indspark fra filosofer, religionsforskere, kemikere, biologer, sprogfolk og samfundsforskere.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Efter opl&amp;aelig;ggene bes&amp;oslash;ger eleverne Syddansk Universitetsbibliotek, hvor de med hj&amp;aelig;lp fra personalet kan s&amp;oslash;ge efter b&amp;oslash;ger og andet relevant kildemateriale.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Realistisk forl&amp;oslash;b&lt;br /&gt;
&lt;/strong&gt;- Vi vil gerne give de unge chancen for p&amp;aring; egen krop at fornemme, hvad et universitet er. Og da vi samtidigt kan kombinere det med, at eleverne f&amp;aring;r inspiration til en konkret opgave, bliver forl&amp;oslash;bet meget realistisk, fort&amp;aelig;ller Thomas Kaarsted, som er formidlingschef ved universitetsbiblioteket og en af initiativtagerne til det kommende arrangement.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Eleverne kommer fra seks forskellige gymnasier fra Fyn og S&amp;oslash;nderjylland. De fleste aktiviteter foreg&amp;aring;r i Odense, mens Alsion i S&amp;oslash;nderborg er v&amp;aelig;rt for det lokale gymnasium. Arrangementet er et led i universitetets brobygning og kaldes AT 2012&lt;/p&gt;</description><pubDate>Fri, 03 Feb 2012 13:44:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{FEDD6DE8-80B6-41E0-A91B-3EFAEC44F522}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/studerende_saetter_skub_i_innovation</link><title>Studerende sætter skub i virksomheders innovation</title><description>&lt;p&gt;Mange danske virksomheder st&amp;aring;r i disse &amp;aring;r over for en stor udfordring. Nye produkter og processer kan sammen med opdyrkning af nye markeder, ogs&amp;aring; langt fra de danske kyster, v&amp;aelig;re vejen frem.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Disse innovationsprocesser vil Industriens Fond og IDEA Entrepreneurship Centre ved Syddansk Universitet s&amp;aelig;tte skub i med et projekt, hvor virksomheder f&amp;aring;r mulighed for at arbejde sammen med universitetsstuderende.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;De studerende skal med deres specialiserede viden hj&amp;aelig;lpe virksomhederne til at udvikle innovation, skabe erhvervsm&amp;aelig;ssig v&amp;aelig;kst og udveksle viden. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;- Projektet henvender sig til den store gruppe af sm&amp;aring; og mellemstore virksomheder. Unders&amp;oslash;gelser viser, at navnlig mindre virksomheder ofte overser de muligheder, der ligger i et innovationssamarbejde med studerende. Herved g&amp;aring;r virksomhederne glip af de studerendes evne til at t&amp;aelig;nke innovativt p&amp;aring; et fagligt solidt grundlag. Foruden l&amp;oslash;sningsforslag p&amp;aring; den stillede opgave f&amp;aring;r virksomhederne ogs&amp;aring; indsigt i universitetsstuderendes kompetencer og kontakt til fremtidige nye medarbejdere, siger professor Torben Bager fra IDEA Entrepreneurship Centre.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Projektet, der hedder WIIS har en samlet projektsum p&amp;aring; 4,5 mio. kr. Industriens Fond har bevilget 3,1 mio. kr.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Wed, 01 Feb 2012 09:42:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{AC376991-0E20-426E-B5C4-78E3A6B4CAB0}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/Kandiadater+afgav+laegeloefte</link><title>Kandidater afgav lægeløfte</title><description>&lt;p&gt;I g&amp;aring;r, torsdag, aflagde 69 kandidater fra Syddansk Universitet l&amp;aelig;gel&amp;oslash;ftet. Det skete over for deres dekan, Ole Sk&amp;oslash;tt, og derefter var der taler og musikalske indslag.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;L&amp;aelig;gel&amp;oslash;ftet er en tradition, som g&amp;aring;r helt tilbage til 1815.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere om torsdagens&amp;nbsp;&lt;a href="http://www.sdu.dk/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/Laegeloeftet_vinteren_2012"&gt;l&amp;aelig;gel&amp;oslash;fte&lt;/a&gt;.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Fri, 27 Jan 2012 11:19:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{FD3DA1C0-097A-4440-B08F-8CFEDBD2282C}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/Centre-of_medieval_literature</link><title>Million-satsning på litteratur fra middelalderen </title><description>&lt;p&gt;Syddansk Universitet har f&amp;aring;et sit f&amp;oslash;rste humanistiske grundforskningscenter, og det skal kaste nyt lys over den europ&amp;aelig;iske litteratur fra middelalderen.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Det nye center, der blev officielt &amp;aring;bnet onsdag, vil i de kommende seks &amp;aring;r krydse sproglige, nationale og faglige gr&amp;aelig;nser for at finde nye sammenh&amp;aelig;nge i skrifter og b&amp;oslash;ger fra middelalderens Europa. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Professor Lars Boje Mortensen, som st&amp;aring;r i spidsen for den store satsning, kunne fort&amp;aelig;lle, at centret vil rokke ved de traditioner, som findes inden for b&amp;aring;de undervisning og forskning i middelalder-litteratur. De enkelte lande har is&amp;aelig;r v&amp;aelig;ret optaget af den del af den litter&amp;aelig;re arv, som er skrevet p&amp;aring; deres sprog eller i deres region &amp;ndash; og derfor l&amp;aelig;gges v&amp;aelig;gten oftere p&amp;aring; det nationale end p&amp;aring; det europ&amp;aelig;iske.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Men det nye center, som i &amp;oslash;vrigt er et samarbejde mellem SDU og University of York, vil i h&amp;oslash;jere grad se p&amp;aring; middelalderlig litteratur i sammenh&amp;aelig;ng med andre landes litteratur. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Danmarks Grundforskningscenter, som ogs&amp;aring; deltog i &amp;aring;bningen, har bevilget 37 millioner kroner til det nye center, som hedder Centre for Medieval Literature.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;em&gt;P&amp;aring; billedet ses fra venstre dekan Flemming G. Andersen, professor Lars Boje Mortensen og dr. Elizabeth Tyler.&lt;/em&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Thu, 26 Jan 2012 13:26:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{825B03E8-84F9-4203-9FC7-1A8BAF404FAF}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/Oejensygdomme</link><title>Fokus på øjensygdomme  </title><description>&lt;p&gt;Uklare pletter og linjer p&amp;aring; hornhinden skaber nedsat syn hos&amp;nbsp;mennesker, der lider af en bestemt type arvelige &amp;oslash;jensygdomme, som er knyttet til mutationer i genet &lt;em&gt;TGFBI&lt;/em&gt;. I dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Men en unders&amp;oslash;gelse, som SDU-lektor Henrik Karring har v&amp;aelig;ret med til at gennemf&amp;oslash;re, bidrager nu med helt ny viden, som kan&amp;nbsp;bane vej for udvikling af relevant medicin.&amp;nbsp;Forskerne i det danske-amerikanske forskningsprojekt har kortlagt de proteiner, der spiller en rolle for &amp;oslash;jensygdommene og fundet flere, der er kendt af fra andre sygdommer, blandt andet Alzheimers.&amp;nbsp; &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;a href="http://www.sdu.dk/Om_SDU/Fakulteterne/Teknik/Nyt_fra_Det_Tekniske_Fakultet/Kampmodoejensygdomme"&gt;L&amp;aelig;s mere p&amp;aring; Det Tekniske Fakultets hjemmeside&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Wed, 25 Jan 2012 12:33:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{5F116122-52B5-4AF0-9114-A0A2D70C21B1}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/forsvarsminister</link><title>Forsvarsminister til SDU</title><description>&lt;p&gt;Fredag den 27. januar bes&amp;oslash;ger den socialdemokratiske forsvarsminister, Nick H&amp;aelig;kkerup, Syddansk Universitet. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Forsvarsministeren er inviteret af Center for War Studies for at debattere fremtidens danske forsvar. Debatten handler blandt andet om, hvordan det&amp;nbsp;danske&amp;nbsp;forsvar skal se&amp;nbsp;ud anno 2012 -&amp;nbsp; en tid med &amp;oslash;konomisk krise, og hvor danske soldater er p&amp;aring; vej hjem fra Afghanistan. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Debatten finder sted kl. 12.15 - 13.30 i lokale U46 p&amp;aring; Syddansk Universitet i Odense. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Alle er velkomne til at komme og h&amp;oslash;re forsvarsministerens visioner for det danske forsvar.&amp;nbsp;&amp;nbsp; &lt;/p&gt;</description><pubDate>Wed, 25 Jan 2012 09:54:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{BA4C1A93-DE9C-4BED-A487-0977CEEA75F4}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/vacciner</link><title>Kemikalier ødelægger børnevacciner </title><description>&lt;p&gt;En ny stor unders&amp;oslash;gelse fra blandt andet Syddansk Universitet sl&amp;aring;r fast, at visse industrikemikalier har en &amp;oslash;del&amp;aelig;ggende effekt p&amp;aring; b&amp;oslash;rnevacciner. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Det drejer sig om de s&amp;aring;kaldte PFC-stoffer, der anvendes b&amp;aring;de i industrien, men ogs&amp;aring; i dagligvarer og produkter som pizzabakker, regnt&amp;oslash;j, m&amp;oslash;belbetr&amp;aelig;k og bagepapir. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Forskerne har m&amp;aring;lt PFC i blodpr&amp;oslash;ver fra b&amp;aring;de gravide og sm&amp;aring; b&amp;oslash;rn - og ud fra indholdet af antistoffer i barnets serum ved fem og syv &amp;aring;r fandt forskerne frem til, at b&amp;oslash;rnevaccinerne virkede d&amp;aring;rligere, jo mere b&amp;oslash;rnene havde v&amp;aelig;ret udsat for PFC.&amp;nbsp;&amp;nbsp; &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;B&amp;oslash;rnene havde en st&amp;oslash;rre risiko for ikke at v&amp;aelig;re beskyttet mod alvorlige sygdomme som difteri og stivkrampe selv efter hele fire vaccinationer. Den tydeligste effekt fandt man hos de syv-&amp;aring;rige b&amp;oslash;rn. Her s&amp;aring;s, at en fordobling i PFC-uds&amp;aelig;ttelsen f&amp;oslash;rte til en halvering af indholdet af antistof.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Unders&amp;oslash;gelsen er&amp;nbsp;foreg&amp;aring;et p&amp;aring; F&amp;aelig;r&amp;oslash;erne, hvor befolkningen er udsat for PCF gennem kosten &amp;ndash; men eksponeringen p&amp;aring; F&amp;aelig;r&amp;oslash;erne&amp;nbsp;er omtrent den samme som i Danmark. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Forskerholdet bag unders&amp;oslash;gelsen best&amp;aring;r bl.a. af professor og forskningsleder ved Syddansk Universitet, Philippe Grandjean. Philippe Grandjean er tilknyttet forskningsenheden Milj&amp;oslash;medicin under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.&amp;nbsp; &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;a href="http://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Nyt_SUND/pfc-forurening"&gt;L&amp;aelig;s mere her&lt;/a&gt; &lt;/p&gt;</description><pubDate>Tue, 24 Jan 2012 13:40:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{E5481221-2204-4023-A866-59BED87D326A}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/Muskelsvind</link><title>Ny viden om gener bag alvorlig muskelsvind-sygdom</title><description>&lt;p&gt;Forskere fra Syddansk Universitet og Nagoya universitetet i Japan st&amp;aring;r bag et gennembrud i forskningen om de gener, der er &amp;aring;rsag til muskelsvind. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Forskerne har i f&amp;aelig;llesskab opdaget en ny funktion for to styreproteiner, der blandt andet regulerer udviklingen af muskelceller: Et fund, der er godt nyt for patienter, der lider af muskelsvind-sygdommen Myoton Dystrofi.&amp;nbsp; &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;-Fundene er fundamentale for, at der i fremtiden kan udvikles en behandling. Nu kan vi finde ud af, hvad der g&amp;aring;r galt og hvilke gener, der er skyld i de mange og meget forskellige symptomer bag sygdommen. Dermed kan vi bedre m&amp;aring;lrette behandlingen, siger professor og forskningsleder Brage Storstein Andersen fra Institut for Biokemi og Molekyl&amp;aelig;r Biologi.&amp;nbsp; &lt;/p&gt;
&lt;h3&gt;Ny avanceret teknik&lt;/h3&gt;
&lt;p&gt;Brage Storstein Andersen og hans forskerkolleger har i projektet benyttet den nye og meget avancerede teknologi &amp;rdquo;Next Generation Sequencing&amp;rdquo; til at kortl&amp;aelig;gge bindingsstederne for de to styreproteiner i samtlige 25.000 gener i hele genomet. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Det har f&amp;oslash;rt til kortl&amp;aelig;gning af mange nye vigtige gener, hvis funktion er forstyrret hos patienter med Myoton Dystrofi. En sygdom, som 500 danskere lider af. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Resultaterne er netop publiceret i det nye h&amp;oslash;jt profilerede, videnskabelige tidsskrift Scientific Reports, der publiceres af Nature Publishing.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Udover professor Brage Storstein Andresen best&amp;aring;r SDU-holdet af ph.d.-studerende Thomas K. Doktor og post.doc. Henriette S. Andersen fra Institut for Biokemi og Molekyl&amp;aelig;r Biologi.&amp;nbsp;&amp;nbsp; &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Artiklen er et resultat af et tre&amp;aring;rigt dansk-japansk samarbejdsprojekt under programmet &amp;rdquo;Strategic Japanese-Danish Cooperative Program on Molecular Medical Research, hvor Det Frie Forskningsr&amp;aring;d i Danmark st&amp;oslash;tter den danske forskningsgruppe og Det Japanske forskningsr&amp;aring;d st&amp;oslash;tter den japanske forskningsgruppe. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Myoton Dystrofi type 1 er den hyppigste &amp;aring;rsag til arvelig muskelsvind. Sygdommen skyldes en&amp;nbsp;gendefekt, der f&amp;oslash;rer til ubalance i styreproteinerne. Der opdages ca. 15 nye tilf&amp;aelig;lde om &amp;aring;ret.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Thu, 19 Jan 2012 09:07:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{0FC68FD2-D03E-485D-8C25-2CFB88E71967}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/Laering+i+b%C3%B8rnehave</link><title>SDU-projekt støtter læring i børnehaven  </title><description>&lt;p&gt;N&amp;aring;r danske b&amp;oslash;rn begynder i skole, er der stor forskel p&amp;aring;, hvilken bagage de kommer med &amp;ndash; og hvor hurtigt og godt, de l&amp;aelig;rer at l&amp;aelig;se og skrive. Men med relativt simple tiltag kan p&amp;aelig;dagogerne allerede i b&amp;oslash;rnehaven hj&amp;aelig;lpe de b&amp;oslash;rn, der har&amp;nbsp;sv&amp;aelig;rt ved at f&amp;aring; sproget til at makke ret.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Center for B&amp;oslash;rnesprog p&amp;aring; Syddansk Universitet er netop g&amp;aring;et i gang med et omfattende projekt, der skal unders&amp;oslash;ge, hvordan landets b&amp;oslash;rnehavep&amp;aelig;dagoger kan st&amp;oslash;tte de bogligt svage b&amp;oslash;rn. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Projektet har f&amp;aring;et en bevilling p&amp;aring; 16,2 mio. kr. af Det Strategiske Forskningsr&amp;aring;d. Det&amp;nbsp;har hoveds&amp;aelig;de p&amp;aring; Syddansk Universitet i Odense, og&amp;nbsp;derudover&amp;nbsp;deltager folk fra Teknologisk Institut og Ramb&amp;oslash;ll&amp;nbsp;samt internationale eksperter i b&amp;oslash;rns sprogtilegnelse.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Afpr&amp;oslash;ves i b&amp;oslash;rnehaver&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Projektet&amp;nbsp;tager udgangspunkt i et amerikansk materiale, der tilpasses en dansk kontekst, som Center for B&amp;oslash;rnesprog er allerede nu i gang med at udvikle. Fra 2013 skal det i afpr&amp;oslash;ves&amp;nbsp;seks-otte kommuner. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;I&amp;nbsp;alt skal 128 dagtilbud, 768 p&amp;aelig;dagoger, 7680 b&amp;oslash;rn igennem &amp;oslash;velserne i projektet, der l&amp;oslash;ber over fire &amp;aring;r, og forskerne vil som et led i projektet m&amp;aring;le b&amp;aring;de p&amp;aelig;dagogerne og b&amp;oslash;rnenes niveau f&amp;oslash;r, under og efter.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;M&amp;aring;let er at lave et materiale, som skal v&amp;aelig;re gratis og nemt tilg&amp;aelig;ngeligt for b&amp;oslash;rnehaverne. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;L&amp;aelig;s mere &lt;a href="http://www.sdu.dk/Om_SDU/Fakulteterne/Humaniora/Nyt_hum/SPELL"&gt;her&lt;/a&gt;: &lt;/p&gt;</description><pubDate>Tue, 17 Jan 2012 13:09:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{468C8CC9-147B-4D69-A09C-A90A0E646CA1}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/Vaegttab+uden+traening</link><title>Vægttab uden træning</title><description>&lt;p&gt;Spis en pille, og tab dig uden at tr&amp;aelig;ne. Det kan m&amp;aring;ske blive fremtiden, efter at forskere har opdaget et hormon, som naturligt udskilles i blodet efter en periode med tr&amp;aelig;ning.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Det er Kurt H&amp;oslash;jlund, som er lektor ved Klinisk Institut p&amp;aring; Syddansk Universitet, der sammen med en international forskningsgruppe har p&amp;aring;vist, at kroppens muskler udskiller hormonet irisin som f&amp;oslash;lge af tr&amp;aelig;ning. Hormonet har vist sig at v&amp;aelig;re medansvarligt for, at kroppens energioms&amp;aelig;tning stiger naturligt efter ugers tr&amp;aelig;ning.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Indtil videre har fors&amp;oslash;gene kun v&amp;aelig;ret gennemf&amp;oslash;rt p&amp;aring; mus, men forskerne er i gang med at unders&amp;oslash;ge de tilsvarende forhold hos mennesker.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;- Vi formoder, at det samme g&amp;aelig;lder for mennesker. Hvis det er tilf&amp;aelig;ldet, kan man g&amp;aring; i gang med at udvikle en behandling, som p&amp;aring;virker kroppens energioms&amp;aelig;tning p&amp;aring; samme m&amp;aring;de, som det naturligt sker efter en periode med tr&amp;aelig;ning. Med s&amp;aring;dan en behandling vil man potentielt kunne tabe sig uden at tr&amp;aelig;ne, siger&amp;nbsp;Kurt H&amp;oslash;jlund, som har ledet det danske bidrag til studiet.&lt;/p&gt;
&lt;b&gt;
&lt;h3&gt;Kan blive stort skridt i fedmebek&amp;aelig;mpelse&lt;/h3&gt;
&lt;/b&gt;
&lt;p&gt;Det er ikke ny viden, at energioms&amp;aelig;tningen bliver st&amp;oslash;rre, n&amp;aring;r man har tr&amp;aelig;net i et stykke tid. Men det er f&amp;oslash;rste gang nogensinde, at forskere har p&amp;aring;vist eksistensen af hormonet irisin, som ser ud til at spille en stor rolle for den &amp;aelig;ndrede energioms&amp;aelig;tning.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Hormonet aktiverer et program i de hvide fedtceller, som omdanner det til noget, der minder om brunt fedtv&amp;aelig;v. I mods&amp;aelig;tning til hvide fedtceller har brunt fedt en r&amp;aelig;kke positive egenskaber, og derfor vil det v&amp;aelig;re et stort skridt i fedmebek&amp;aelig;mpelse, hvis man kan &amp;oslash;ge m&amp;aelig;ngden af brunt-lignende fedtv&amp;aelig;v hos voksne mennesker.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;- Det er en stor fordel, at irsisin er et naturligt forekommende hormon. Det &amp;oslash;ger sandsynligheden for, at man vil kunne give det i tilstr&amp;aelig;kkelige m&amp;aelig;ngder til at opn&amp;aring; en effekt, uden at det giver bivirkninger, siger Kurt H&amp;oslash;jlund, der udover at v&amp;aelig;re klinisk lektor ved Syddansk Universitet ogs&amp;aring; er overl&amp;aelig;ge ved Odense Univeristetshospital.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;De danske forskere har bidraget med muskelbiopsier og blodpr&amp;oslash;ver fra en r&amp;aelig;kke raske fors&amp;oslash;gspersoner, der har tr&amp;aelig;net i 10 uger i forbindelse med et andet studie p&amp;aring; Syddansk Universitet. &lt;/p&gt;
&lt;b&gt;
&lt;h3&gt;Vil ogs&amp;aring; kunne hj&amp;aelig;lpe mod type 2-diabetes&lt;/h3&gt;
&lt;/b&gt;
&lt;p&gt;De forel&amp;oslash;bige resultater indikerer, at irisin ogs&amp;aring; ville kunne neds&amp;aelig;tte risikoen for udvikling af type 2 diabetes. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Resultaterne er offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift Nature.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Thu, 12 Jan 2012 11:09:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{CA9DE90B-9BE4-45D7-BE28-766D3C7590B9}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/forskning_i_kommunal_energiplanl%C3%A6gning</link><title>Forskning i kommunernes varmeforsyning</title><description>&lt;p&gt;Mange kommuner er g&amp;aring;et i gang med at lave energiplaner, der skal sikre, at gr&amp;oslash;nt milj&amp;oslash; og vedvarende energi t&amp;aelig;nkes ind i den fremtidige energiforsyning. Og fjernvarmen kan blive en lidt overraskende medspiller.&lt;br /&gt;
- Fjernvarmen, der har overlevet som gammelt monopolomr&amp;aring;de, kan blive en del af l&amp;oslash;sningen, n&amp;aring;r kommunerne udbygger de vedvarende energikilder. Fjernvarmen har v&amp;aelig;ret god til at nyttigg&amp;oslash;re overskudsvarme fra k&amp;oslash;levand, affaldsforbr&amp;aelig;nding m. m., og fremover kan den m&amp;aring;ske hj&amp;aelig;lpe os med at overtage overskudsstr&amp;oslash;m fra vedvarende energikilder, f.eks. vindm&amp;oslash;ller, og udnytte den til varme, siger professor Bent Ole Gram Mortensen fra Juridisk Institut.&lt;/p&gt;
&lt;h3&gt;St&amp;oslash;tte fra strategisk forskningsr&amp;aring;d&lt;/h3&gt;
&lt;p&gt;Han skal i de kommende seks &amp;aring;r st&amp;aring; i spidsen for et nyt forskningsprojekt, hvor man dels vil unders&amp;oslash;ge, hvordan kommunerne udnytter mulighederne med fjernvarmen dels vil unders&amp;oslash;ge de juridiske rammer for, hvad kommunerne m&amp;aring;, kan og skal i den forbindelse. Budgettet er p&amp;aring; knap 4,4 millioner kroner, og de 3,5 millioner stammer fra ekstern finansiering.&lt;br /&gt;
Projektet &amp;rdquo;Stratetisk energiplanl&amp;aelig;gning i et kommunalt og juridisk perspektiv&amp;rdquo; er del af et st&amp;oslash;rre projekt, som Det Strategiske Forskningsr&amp;aring;d netop har bevilget 37 millioner kr. Med tilskud fra industrielle partnere kommer det samlede budget op p&amp;aring; godt 60 millioner kr.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Thu, 12 Jan 2012 09:02:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{57085AA2-322C-4AB7-A903-923B379316FA}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/nye+campusledere</link><title>Nye campusledere skal profilere Syddansk Universitet</title><description>&lt;p&gt;Syddansk Universitet vil i den kommende tid udn&amp;aelig;vne nye campusledere til universitetets campusser i Slagelse, Kolding, K&amp;oslash;benhavn, Esbjerg og S&amp;oslash;nderborg. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;De nye campusledere skal f&amp;oslash;rst og fremmest repr&amp;aelig;sentere Syddansk Universitet udadtil og styrke relationen til erhvervslivet, interesseorganisationer og offentlige organisationer i lokalomr&amp;aring;det.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;-Syddansk Universitet &amp;oslash;nsker et t&amp;aelig;ttere b&amp;aring;nd til b&amp;aring;de erhvervsliv, offentlige organisationer og interesseorganisationer i vores campusbyer. Det er jo n&amp;aelig;rliggende, at vi som videns-institution samarbejder med for eksempel lokale og regionale virksomheder - og at de g&amp;oslash;r brug af vores viden. Derfor skal de nye campusledere hj&amp;aelig;lpe erhvervslivet og lokale organisationer med at f&amp;aring; &amp;oslash;jnene op for os som en mulig samarbejdspartner, siger prorektor for Syddansk Universitet, Bjarne Graabech S&amp;oslash;rensen. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;De nye campusledere f&amp;aring;r derfor en meget udadvendt rolle og mange opgaver ud af huset. De skal fungere som prorektor og rektors repr&amp;aelig;sentanter i universitetets fem campusbyer og deltage i for eksempel relevante, lokale konferencer, seminarer og andre arrangementer. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Campuslederne udpeges blandt institutlederne i campusbyerne. Det betyder, at de nye campusledere allerede har et netv&amp;aelig;rk og er forankrede i deres lokalomr&amp;aring;de. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Udn&amp;aelig;vnelsen sker som led i en organisations&amp;aelig;ndring p&amp;aring; universitetet, hvor stillingen som campuschef afvikles. De nuv&amp;aelig;rende campuschefer, hvis funktion f&amp;oslash;rst og fremmest har v&amp;aelig;ret administrativ, forts&amp;aelig;tter i andre stillinger p&amp;aring; universitetet.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Tue, 10 Jan 2012 11:05:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{EFA0770C-B2A6-4CFB-B99D-02634815402C}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/Fedtsyre</link><title>Gennembrud i forskning i cellers fedtsyntese </title><description>&lt;p&gt;Forskerne fra Institut for Biokemi og Molekyl&amp;aelig;r Biologi har fundet frem til, hvordan nedsat syntese af fedtsyrer h&amp;aelig;mmer cellers evne til at vokse og dele sig. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Svarene vil bringe os n&amp;aelig;rmere et svar p&amp;aring;, hvordan &amp;aelig;ndringer i menneskers metabolisme i forbindelse med f.eks. fedtindtag kan have en effekt p&amp;aring; cellers deling og v&amp;aelig;kst. De nye opdagelser underbygger hypotesen om, at overdrevet fedtindtag kan medf&amp;oslash;re &amp;oslash;get risiko for udvikling af forskellige former for kr&amp;aelig;ft.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;- Ved at p&amp;aring;virke tilstedev&amp;aelig;relsen af en metabolit viser vi her, at et stort kompliceret program af kinaser f&amp;oslash;rer til en effekt p&amp;aring; en lang r&amp;aelig;kke cellecyklus proteiner, som regulerer cellers v&amp;aelig;kst og udvikling, fort&amp;aelig;ller lektor Nils Joakim F&amp;aelig;rgeman, der er en af forskerne bag de nye opdagelser.&amp;nbsp; &lt;br /&gt;
&amp;nbsp; &lt;br /&gt;
- Der er mange ting, vi endnu ikke ved om, hvordan bestemte metabolitter p&amp;aring;virker cellers v&amp;aelig;kst og deling, og som vi m&amp;aring;ske nu kan begynde at forst&amp;aring; - og forh&amp;aring;bentligt p&amp;aring; sigt bruge i kampen mod kr&amp;aelig;ft, siger Nils Joakim F&amp;aelig;rgeman.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Udover Nils Joakim F&amp;aelig;rgeman best&amp;aring;r SDU-holdet af de tre ph.d. studerende: Dennis Pultz, Martin Bennetzen, Steven V. R&amp;oslash;dk&amp;aelig;r og professor Jens S. Andersen, alle fra Institut for Biokemi og Molekyl&amp;aelig;r Biologi, samt samarbejdspartnere fra Oslo Universitet.&amp;nbsp; &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte, videnskabelige tidsskrift Molecular Biosystems.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Mon, 09 Jan 2012 10:07:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{99611618-BC67-4DD8-9077-D0BE07A95B05}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/Konference</link><title>Åbningskonference på Center for War Studies</title><description>&lt;p&gt;Syddansk Universitets nye Center for War Studies &amp;aring;bner officielt den 11.- 12. januar. Det sker med konferencen &amp;rdquo;Regulating Modern War&amp;rdquo;. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Her er det muligt at h&amp;oslash;re foredrag fra nogle af verdens f&amp;oslash;rende forskere i nye krige, bl.a. Dr. Antulio J. Echevarria II, der er forskningsleder p&amp;aring; US Army War College&amp;nbsp;samt professor Charles Dunlap fra Duke Universitet, der forsker i de juridiske aspekter ved nye krige.&amp;nbsp; &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Ogs&amp;aring; milit&amp;aelig;rhistoriker Hew Strachan deltager. Han er professor ved Oxford Universitet og holder opl&amp;aelig;g om, hvorvidt det er muligt at h&amp;aring;ndtere nye krige strategisk.&amp;nbsp;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;I konferencens paneldiskussioner deltager leder af Center for War Studies, professor Steen Rynning, og&amp;nbsp; lektor Bugge Thorbj&amp;oslash;rn Daniel fra Juridisk Institut.&amp;nbsp;&amp;nbsp; &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Konferencen foreg&amp;aring;r p&amp;aring; engelsk og finder sted p&amp;aring; Syddansk Universitet i Odense i O100. Alle er velkomne. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Se programmet &lt;a href="http://static.sdu.dk/mediafiles//0/1/C/%7B01C5A46A-82B8-4AEF-8176-3CF97949396F%7DCWS%20opening%20conference%20program.pdf"&gt;her&lt;/a&gt;: &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Center for War Studies skal forske i, hvordan krige opst&amp;aring;r, h&amp;aring;ndteres og afsluttes. Centeret er det eneste af sin slags i Nordeuropa. Indtil videre er 11 forskere knyttet til centeret. De kommer fra henholdsvis Institut for Statskundskab og Juridisk Institut. &lt;/p&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;</description><pubDate>Thu, 05 Jan 2012 09:08:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{2610BF1F-E22E-4749-BE68-B6249CB23016}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/Digitale</link><title>Farvel til karbonpapir på Syddansk Universitet</title><description>&lt;p&gt;N&amp;aring;r de studerende p&amp;aring; Syddansk Universitet i disse uger g&amp;aring;r til eksamen, er det sidste gang, at de skal skrive deres eksamensopgave i h&amp;aring;nden. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Fra februar 2012 kommer samtlige skriftlige eksamener p&amp;aring; universitetet til at foreg&amp;aring; p&amp;aring; computer. Dermed er Syddansk Universitet det f&amp;oslash;rste universitet i Danmark, der indf&amp;oslash;rer computere til samtlige skriftlige eksamener, der afholdes p&amp;aring; universitetet. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;-Vi skifter til digitale eksamener, fordi vi gerne vil f&amp;oslash;lge med tiden. Vi er et moderne universitet og skal selvf&amp;oslash;lgelig have en moderne eksamensform. De unge er ikke vant til at skrive i h&amp;aring;nden. De bruger deres computer, og det skal de selvf&amp;oslash;lgelig ogs&amp;aring; have mulighed for til eksamen, siger rektor p&amp;aring; Syddansk Universitet, Jens Oddershede og tilf&amp;oslash;jer, at de digitale eksamener i flere tilf&amp;aelig;lde medf&amp;oslash;rer praktiske og faglige &amp;aelig;ndringer.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;- Vi tilpasser naturligvis eksamensopgaverne, s&amp;aring; de kan l&amp;oslash;ses digitalt. For eksempel er computere ikke n&amp;oslash;dvendigvis specielt egnede til at teste paratviden, s&amp;aring; her vil der ske &amp;aelig;ndringer i opgaven og selve l&amp;aelig;ringsprocessen i undervisningen. Men det er vigtigt at understrege, at skiftet til digitale eksamener p&amp;aring; ingen m&amp;aring;de g&amp;aring;r ud over kvaliteten af hverken eksamenen eller undervisningen, siger rektor.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Slut med krampe i h&amp;aring;nden&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;De fleste af SDU&amp;rsquo;s studerende er allerede vant til at have deres computere med til eksamen, men cirka 140 eksamener &amp;aring;rligt foreg&amp;aring;r stadig med h&amp;aring;ndkraft. Og at det snart er slut, gl&amp;aelig;der de studerende. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;- Jeg har til en eksamen f&amp;aring;et n&amp;aelig;rmest krampe i h&amp;aring;nden over at sidde i tre timer og skrive med kuglepen p&amp;aring; gennemslagspapir, s&amp;aring; vi er selvf&amp;oslash;lgelig glade for, at SDU nu sender karbonpapiret p&amp;aring; pension og tager springet ind i den digitale tidsalder, siger Nikolaj Ellekj&amp;aelig;r, formand for Syddanske Studerende.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Ogs&amp;aring; landets &amp;oslash;vrige universiteter arbejder p&amp;aring; at indf&amp;oslash;re digitale eksamener. If&amp;oslash;lge den offentlige digitaliseringsstrategi skal alle skriftlige stedpr&amp;oslash;ver p&amp;aring; universiteterne v&amp;aelig;re digitale inden udgangen af 2013. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;N&amp;aring;r SDU er det f&amp;oslash;rste universitet, der kan garantere digitale eksamener, skyldes det, at universitet l&amp;aelig;nge har arbejdet med e-l&amp;aelig;ring og derfor har en masse erfaringer p&amp;aring; det digitale omr&amp;aring;de. &lt;/p&gt;</description><pubDate>Wed, 04 Jan 2012 11:00:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{3699CDB7-BF4E-45A8-ACDC-7D99A4EDB65E}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/hojteknologifonden_stotter_intelligent_elektronik</link><title>SDU i nyt projekt om intelligent elektronik</title><description>&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;Syddansk Universitet&amp;nbsp;er med i et nyt forskningsprojekt til 108 millioner kroner, der skal sikre Danmark en f&amp;oslash;rerposition inden for intelligent elektronik. &lt;br /&gt;
Projektet, der hedder &amp;ldquo;Intelligent and Efficient Power Electronics&amp;rdquo; er et samarbejde mellem danske universiteter og virksomheder. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ambitionen er at udvikle l&amp;oslash;sninger til fremtidens intelligente og energieffektive produkter, som opfylder virksomhedernes behov for ny viden og teknologiske forspring. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Forskningsprojektet vil have fokus p&amp;aring; at demonstrere potentialet i pumper og el-motorsystemer samt sol- og vindteknologi. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
-Vores m&amp;aring;l er at udvikle nye og bedre l&amp;oslash;sninger til energieffektive produkter. N&amp;aring;r f.eks.en vindm&amp;oslash;lle producerer energi tabes i dag to procent &amp;ndash; og dette tab skal vi bl.a. reducere, siger lektor Morten Nymand fra Institut for Teknologi og Innovation.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;a href="http://www.sdu.dk/Om_SDU/Fakulteterne/Teknik/Nyt_fra_Det_Tekniske_Fakultet/EffektelektronikProjekt"&gt;L&amp;aelig;s mere om projektet&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Tue, 20 Dec 2011 09:12:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{47B53637-86B5-4429-AF02-9BCE8EE1FF29}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/Ny+Viden+paa+nettet</link><title>Ny Viden på nettet</title><description>&lt;p&gt;Nu lancerer Syddansk Universitet en hjemmeside, der udelukkende best&amp;aring;r af artikler fra Ny Viden. Det er universitetets officielle blad, som fort&amp;aelig;ller om forskningen p&amp;aring; SDU.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Forel&amp;oslash;bigt indeholder hjemmesiden artikler fra hele 2011.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Ny Viden udkommer i trykt form ti gange om &amp;aring;ret, og kommende numre vil blive lagt ind i det digitale arkiv umiddelbart efter deres udgivelse. Se den ny hjemmeside for &lt;a href="http://www.sdu.dk/da/Nyheder/NyViden"&gt;NyViden&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Wed, 14 Dec 2011 09:07:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{BB2B05CF-BED3-44DC-989C-365015A71DA5}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/Mest+mulig+sundhed+for+pengene</link><title>Mest mulig sundhed for pengene</title><description>&lt;p&gt;Fungerer det frie sygehusvalg efter hensigten? Hvad betyder muligheden for private sundhedsforsikringer? Kan vi f&amp;aring; mere kvalitet for de samme penge?&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Emner, som der typisk skal sundheds&amp;oslash;konomer til at svare p&amp;aring;. Deres opgave er ud fra en r&amp;aelig;kke teoretiske modeller at finde ud af, hvordan vi f&amp;aring;r mest mulig sundhed ud af pengene. &lt;/p&gt;
&lt;h3&gt;&amp;Aring;rlige sundhedsudgifter p&amp;aring; 100 milliarder&lt;/h3&gt;
&lt;p&gt;Alene i Danmark bruger vi i omegnen af 100 milliarder kroner om &amp;aring;ret p&amp;aring; sundhedsudgifter. Og over de n&amp;aelig;ste ti &amp;aring;r er der planlagt nye hospitalsbyggerier for 40 milliarder, som forventes at skabe nye debatter om strukturer og prioriteringer.&lt;/p&gt;
&lt;h3&gt;Nyt center med over 40 medarbejdere&amp;nbsp;&lt;/h3&gt;
&lt;p&gt;Syddansk Universitet har i forvejen Nordens st&amp;aelig;rkeste forskningsmilj&amp;oslash; inden for sundheds&amp;oslash;konomi, og nu intensiverer universitetet sin indsats yderligere. S&amp;aring;ledes &amp;aring;bner et nyt center for sundheds&amp;oslash;konomi med over 40 medarbejdere tilknyttet, og det tal ventes at stige i de kommende &amp;aring;r. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;- P&amp;aring; Syddansk Universitet tror vi, at der er behov for at kunne tilbyde forskning i international topklasse. Borgernes sundhed er et velf&amp;aelig;rdsomr&amp;aring;de, som kommer til at v&amp;aelig;re under stort pres i de kommende &amp;aring;r. Vi vil i endnu h&amp;oslash;jere grad skulle forholde til, hvordan sundhed p&amp;aring;virker &amp;oslash;konomien og v&amp;aelig;ksten i samfundet. Og s&amp;aring;dan er situationen i mange lande, fort&amp;aelig;ller professor Mickael Bech, der bliver leder af det ny center.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Centret kommer til at hedde COHERE &amp;ndash; Centre of Health Economics Research. Det &amp;aring;bner formelt den 1. januar. I l&amp;oslash;bet af for&amp;aring;ret vil &amp;aring;bningen blive markeret med et st&amp;oslash;rre seminar, hvor en r&amp;aelig;kke internationale profiler inden for sundheds&amp;oslash;konomi deltager. L&amp;aelig;s mere om &lt;a href="http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/c_ist_sundoek"&gt;COHERE&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;　&lt;/p&gt;</description><pubDate>Tue, 13 Dec 2011 11:25:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{C1EB22B3-1460-4EF7-A19D-5809C92CB86B}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/Lokale+forskerspirer</link><title>Lokale forskerspirer</title><description>&lt;p&gt;Der var masser af lokalt isl&amp;aelig;t, da uddannelsesminister Morten &amp;Oslash;stergaard i g&amp;aring;r k&amp;aring;rede &amp;aring;rets fire forskerspirer.&lt;br /&gt;
S&amp;aring;ledes er tre af vinderne fra gymnasier i den syddanske region, og to af dem havde f&amp;aring;et vejledning af forskere fra Syddansk Universitet.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Inden for det naturvidenskabelige omr&amp;aring;de vandt Kirstine La Cour fra Munkensdam Gymnasium i Kolding med et projekt om kunstigt liv. Hendes vejleder var postdoc Sarah Elizabeth Maurer fra Center for Fundamental Living Technology (FLinT) p&amp;aring; Syddansk Universitet.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Jeff Granh&amp;oslash;j fra Midtfyns Gymnasium blev nummer et inden for humaniora, og det skete med besvarelsen &amp;rdquo;Asia in spotlight. Representing Islam in the Danish News Media&amp;rdquo;. Her var ph.d. fellow Erik Mohns fra Center for Mellem&amp;oslash;ststudier p&amp;aring; Syddansk Universitet vejleder.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Slaine Freja Chaimbeul fra Midtfyns Gymnasium samt Mathilde Olhoff-Jakobsen fra Herlufsholm Skole vandt inden for henholdsvis sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Projekt Forskerspirer henvender sig til elever p&amp;aring; alle gymnasiale uddannelser.&amp;nbsp;Form&amp;aring;let er at udvikle talenter og gerne inspirere dem til at v&amp;aelig;lge forskervejen. Gymnasielever fra hele landet deltager, ligesom forskere fra alle landets universiteter og private virksomheder er med til at vejlede eleverne, der f&amp;aring;r mulighed for at komme med en god id&amp;eacute; og udvikle forslag til et forskningsprojekt.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Fri, 09 Dec 2011 15:34:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{5D4FD642-B52B-48EA-B151-255ADE5FE75E}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/polske_mindesteder</link><title>Polske mindesteder</title><description>&lt;p&gt;Onsdag den 7. december er der seminar p&amp;aring; SDU om koncentrations- og udryddelseslejrene Majdanek og Belzec.&amp;nbsp;Under 2. Verdenskrig blev omkring 500.000 mennesker blev myrdet her, mens titusinder blev sultet og pint. Lejrene er i dag mindesteder med museer. &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;To f&amp;oslash;rende polske historikere og ph.d.-studerende ved SDU, Jens-Christian Hansen, fort&amp;aelig;ller om lejrene &amp;ndash; og deres overvejelser. For hvem tilh&amp;oslash;rer mindestederne i dag? Er det ofrene eller polakkerne eller menneskeheden? Og hvordan yder man retf&amp;aelig;rdighed overfor de vidt forskellige erindringer, der knytter sig til disse steder?&amp;nbsp; &lt;/p&gt;
&lt;p&gt;De polske historikere er Dr. Tomasz Kranz, direkt&amp;oslash;r for statsmuseet i Majdanek, Lublin og magister Ewa Koper, historiker fra mindestedet i Belzec.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Seminaret foreg&amp;aring;r p&amp;aring; engelsk, er &amp;aring;bent for alle og foreg&amp;aring;r p&amp;aring; Campusvej i Odense i lokale U144 kl. 13-17. &lt;/p&gt;</description><pubDate>Mon, 05 Dec 2011 12:55:00 +0100</pubDate></item><item><guid isPermaLink="false">{2BFC9C54-C7A9-4BAA-ACF9-1AB20E77ADB9}</guid><link>http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Nyt_fra_SDU/SDU_bruger_35_mio_paa_at_styrke_uddannelser</link><title>SDU bruger 35 mio. på at styrke uddannelser</title><description>&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;&lt;b&gt;&lt;/b&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;Studerende p&amp;aring; Syddansk Universitet kan se frem til, at deres uddannelser f&amp;aring;r et gevaldigt l&amp;oslash;ft. Universitetet vil over de n&amp;aelig;ste fire &amp;aring;r bruge 35 millioner kr. p&amp;aring; at styrke kvaliteten i undervisningen, forbedre servicen for de studerende og skabe et mere attraktivt studiemilj&amp;oslash;.&lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;-Vores m&amp;aring;l er helt enkelt at g&amp;oslash;re SDU til det bedste universitet at studere ved. Det skal v&amp;aelig;re en god helhedsoplevelse at tage sin uddannelse hos os, og derfor s&amp;aelig;tter vi ind p&amp;aring; mange fronter, siger rektor Jens Oddershede.&lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;&lt;b&gt;De Studerende i Centrum&lt;/b&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;Universitetets ledelse har netop vedtaget projektet &amp;rdquo;&lt;a href="http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/destuderendeicentrum"&gt;De Studerende i Centrum&lt;/a&gt;&amp;rdquo;, der rummer 18 konkrete initiativer inden for l&amp;aelig;ring, service og studiemilj&amp;oslash;. &lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;Et af de mest synlige projekter kommer p&amp;aring; Campus Odense, hvor der er planer om at skabe &amp;eacute;t stort servicecenter og loungeomr&amp;aring;de p&amp;aring; hovedstr&amp;oslash;get Gydehutten. Her skal alle servicefunktioner, som de studerende har brug for, samles.&lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;P&amp;aring; den m&amp;aring;de kan de mange tusinde studerende, der har deres daglige gang p&amp;aring; campus, hurtigere skaffe sig overblik over, hvor de skal g&amp;aring; hen med konkrete sp&amp;oslash;rgsm&amp;aring;l, og hvilke muligheder de har for at deltage i andre faglige og sociale aktiviteter, f.eks. filmklub, foredragsforeninger og sport.&amp;nbsp; &lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;Der er ogs&amp;aring; nye planer for Fredagsbaren &amp;ndash; og i det hele taget arbejdes der med tiltag, som skal skabe bedre forhold for studenterlivet p&amp;aring; universitetet.&lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;&lt;b&gt;Aktiverende l&amp;aelig;ring &amp;ndash; og stikkontakter&lt;/b&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;- Vi skal g&amp;oslash;re undervisningen mere vedkommende og aktiverende, s&amp;aring; de studerende f&amp;aring;r lyst til at engagere sig, men vi skal ogs&amp;aring; s&amp;oslash;rge for, at rammerne er i orden. Der skal for eksempel v&amp;aelig;re adgang til tr&amp;aring;dl&amp;oslash;st netv&amp;aelig;rk overalt &amp;ndash; og masser af stikkontakter, s&amp;aring; de studerende ikke skal st&amp;aring; i k&amp;oslash; for at lade deres computere op, siger Jens Oddershede. &lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;- Vi skal lytte, l&amp;aelig;re og udvikle os, s&amp;aring; vi hele tiden kan matche de krav om kvalitet og engagement, som de studerende med rette kan forvente af os, tilf&amp;oslash;jer han. &lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;I l&amp;oslash;bet af 2011 har universitetet v&amp;aelig;ret igennem en proces, hvor studerende, undervisere og administrative medarbejdere har peget p&amp;aring; omr&amp;aring;der med plads til forbedringer, og det er det arbejde, som nu er mundet ud i satsningen p&amp;aring; 35 millioner kroner.&lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;-Vi har udvalgt de bedste forslag, som skal s&amp;aelig;ttes i v&amp;aelig;k over de kommende &amp;aring;r. Efter en r&amp;aelig;kke &amp;aring;r med store satsninger p&amp;aring; forskning er det p&amp;aring; tide at s&amp;aelig;tte ekstra fokus p&amp;aring; uddannelserne, siger Jens Oddershede.&lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;&lt;b&gt;En s&amp;aelig;rlig SDU-kultur&lt;/b&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;Nikolaj Ellekj&amp;aelig;r, der er formand for studenterorganisationen Syddanske Studerende, hilser det nye initiativ velkomment. &lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;-Vi var skeptiske i starten, fordi vi frygtede, at processen ville munde ud i meget f&amp;aring; konkrete forandringer. Men efterh&amp;aring;nden som projektet har taget form, kan vi se, at der b&amp;aring;de er strategi og handling bag initiativet. Det er rart at se, at universitetet ogs&amp;aring; t&amp;aelig;nker p&amp;aring; at skabe et hyggeligere studentermilj&amp;oslash; med sociale oaser, som kan skabe flere f&amp;aelig;llesskaber uden for undervisningslokalerne, siger han. &lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;- Udover de konkrete initiativer h&amp;aring;ber jeg ogs&amp;aring;, at &amp;rdquo;&lt;a href="http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/destuderendeicentrum"&gt;De Studerende i Centrum&lt;/a&gt;&amp;rdquo; kan v&amp;aelig;re med til at fremelske en s&amp;aelig;rlig SDU-kultur, hvor der p&amp;aring; alle omr&amp;aring;der er fokus p&amp;aring; at skabe optimale muligheder for de studerende, siger Nikolaj Ellekj&amp;aelig;r. &lt;/p&gt;
&lt;p style="margin: 0cm 0cm 10pt;"&gt;Projektet &amp;rdquo;&lt;a href="http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/destuderendeicentrum"&gt;De Studerende i Centrum&lt;/a&gt;&amp;rdquo; ledes af Jesper Strandskov, der er dekan p&amp;aring; Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Thu, 01 Dec 2011 09:20:00 +0100</pubDate></item></channel></rss>
