Nyheder fra Det Naturvidenskabelige Fakultet

EliteForsk-pris til naturvidenskabelig SDU-forsker

Wed, 26 Jan 2011 13:49:03 +0100

Mathias forsker i individuelle molekylers bevægelse i cellemembraner. Hans forskningsprojekt har til formål at finde frem til en nærmere karakterisering af organiseringen af cellemembraner, der omgiver alle slags celler. Dette kan medvirke til nærmere at forklare, hvor og hvordan forskellige funktioner udføres og reguleres omkring cellemembranen. Resultaterne kan have betydning inden for blandt andet biomedicin, idet alle medikamenter enten skal virke direkte på cellemembranen eller krydse den for at virke inde i cellen.

Rejsestipendiet giver Mathias mulighed for at tage på et seks måneder langt udlandsophold, hvor han vil komme til at samarbejde med forskere i Paris, Heidelberg og Göttingen.

”Fagligt forventer jeg at lære en række teknikker, der komplementerer dem, jeg til dagligt bruger, hvilket gør, at jeg kan afdække min biologiske problemstilling fra flere vinkler. Desuden forventer jeg at møde en række interessante mennesker, som jeg kan udveksle idéer med, og jeg ser frem til at opleve et fremmed forskermiljø og bo i et andet land.”

EliteForsk-prisen

EliteForsk-priserne bliver uddelt en gang om året for at belønne og synliggøre den indsats, nogle af Danmarks dygtigste forskere yder. Fem forskere modtager videnskabsministeriets store EliteForsk-pris på 1,2 mio. kr., mens 16 ph.d.-studerende, deriblandt Mathias, modtager et EliteForsk-rejsestipendium. EliteForsk-priserne bliver overrakt af kronprins Frederik og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen i dag på Glyptoteket i København.

Flere informationer om EliteForsk-initiativet kan læses på www.eliteforsk.dk.

På dybt vand i den Mexicanske Golf

Mon, 20 Dec 2010 13:34:54 +0100

Stemningsbilleder fra dybet

I den Mexicanske Golf strømmer der mange steder meget saltholdigt vand op af havbunden. Det koncentrerede saltvand er tungere end normalt havvand og danner derfor søer på havbunden. I saltsøerne er koncentrationen og aktiviteten af mikroorganismer betydeligt højere end i det omgivende miljø, idet mikroorganismerne lever af gasser, olie og svovlbrinte, som strømmer fra undergrunden op i saltsøerne. Det er helt specielle mikroorganismer, som kan leve i saltsøerne, men der er masse af dem. De trækker muslinger, orme og fisk til området, således at der omkring saltsøerne kan dannes et samfund baseret på den energi, som kommer fra undergrunden frem for solenergi.

Meget saltholdige og iltfrie vandmasser menes at have været almindelige under Jordens og Mars’ tidlige historie, og prøver fra de undersøiske saltsøer kan derfor også bruges som modeller for tidlige mikrobielle samfund på Jorden og evt. i ekstraterrestiske miljøer.

Hanna Weber og Kirsten Habicht besøgte på turen i den Mexicanske Golf otte saltsøer med meget forskellige karakteristika. De dykkede med undervandsbåden ALVIN ned til saltsøerne, og en af de søer, de besøgte, lå helt nede på 2230 meters dybde. De to forskere har taget mange prøver med hjem for nærmere at kunne undersøge søernes egenskaber og det liv, der findes i dem.

En af de lokaliteter, som de to forskere undersøgte, kaldes ”Oliebjerget”, og her siver der naturligt olie op fra undergrunden. Optagelser, som forskerne har lavet fra undervandsbåden ALVIN, viser at muslinger og krabber trives på bedste vis i dette meget olierige område, hvorimod forskerne selv var nødt til at bære gasmasker, da de skulle undersøge prøverne fra stedet. De nærmere undersøgelser af bundprøverne fra ”Oliebjerget” vil give et billede af, hvilke mikroorganismer, som naturligt vil kunne befinde sig i et olierigt miljø. Det vil samtidig være et godt udgangspunkt for en undersøgelse af, hvordan de mikrobielle processer på dybt vand reagerer på den månedlange oliekatastrofe, der netop har hærget den Mexicanske Bugt.

Elever fra hele landet laver studieretningsprojekt på SDU

Fri, 10 Dec 2010 09:54:37 +0100

Formålet med studieretningsprojektet er, at gymnasieeleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til deres studieretning. Indenfor de naturvidenskabelige fag er det ofte en laboratorieøvelse, der er omdrejningspunkt for opgaven. For de særligt dygtige elever er det attraktivt at besøge et universitet og lave en øvelse, som rækker ud over det, udstyret på gymnasiet, tillader. Line Thing Simonsen (Vestjysk Gymnasium), Sophie Marie Kjær Magaard (Odense Katedralskole) og Tobias Sandholdt (Kalundborg Gymnasium) har netop besøgt BMB og arbejdet tæt sammen med ph.d. stipendiat, Tine Daa Schrøder, om fremstillingen af nanopartikler i kampen mod kræft.

”Jeg har fået rigtig meget ud af det og det er et forsøg som jeg ikke havde mulighed for at lave på gymnasiet fordi det er meget avanceret. Man får hjælp af nogle mennesker der er vant til at arbejde med det hver dag og kommer hen til et sted hvor man forsker i tingene – det synes jeg er rigtig spændende” fortæller Line Thing Simonsen (billedet). Line vil gerne uddanne sig indenfor naturvidenskab og overvejer at læse biomedicin.

Tine Daa Schrøder kommer fra BMB og har meldt sig til at bruge nogle af sine obligatoriske undervisningstimer som ph.d. studerende til at udbyde et studieretningsprojekt for gymnasieelever. Ann Zahle Andersen (outreach koordinator på BMB) siger om projekterne. ”Det er et nyt tiltag fra os på BMB, at vi udbyder studieretningsprojekter for små grupper af elever i samarbejde med vores ph.d. studerende og deres vejledere. Vores ph.d. studerende har projekterne og den nødvendige viden til at vejlede eleverne og samtidigt har de deres egne vejledere og laboratorier i ryggen, så den samlede pakke har en høj faglig kvalitet. Vi vælger at satse på denne løsning, hvor eleverne kommer ud i vores forskningslaboratorier og udfører et forsøg og samtidig får et indblik i vores hverdag herude i forskningsgrupperne.”

I år har SDUs naturvidenskabelige studieretningsprojekttilbud bestået af en række faste øvelser med plads til 3-10 elever på hver. Øvelserne er præsenteret på vores hjemmeside, hvor elever og lærere også har kunnet læse om rammerne for øvelserne og udfylde tilmeldingsskemaet.

To nye undervisere afslutter universitetspædagogikum

Thu, 09 Dec 2010 14:14:49 +0100

Både Kasper og Jacob har i deres pædagogiske projekter arbejdet med aktivering af de studerende som et element i undervisningen.

Jacob har dokumenteret og reflekteret over udviklingen af et kandidatkursus, han underviser på, og Kasper har i samarbejde med 4 undervisere fra andre fakulteter evalueret på de studerendes holdning til aktiviteter i undervisningen. Kasper og Jacob afsluttede i dag deres kursusforløb ved sammen med nye undervisere fra andre fakulteter at præsentere deres pædagogiske projekter med oplæg og posters.

Universitetspædagogikum er et ét-årigt forløb, som indeholder to internater, kollegavejledning og projektarbejde. Forløbene i universitetspædagogik varetages af Center for Universitetspædagogik, hvor Signe S. Irminger er Det Naturvidenskabelige Fakultets repræsentant.

Dekan Henrik Pedersen deltog i dagens afslutning og glæder sig over, at endnu to medarbejdere nu har opnået kompetence til at udvikle fakultetets undervisning, så den passer til fremtidens studerende.

Nyt håb for vin-allergikere

Mon, 29 Nov 2010 12:35:37 +0100

Guiseppe Palmisano, postdoc i Martin Røssel Larsens forskningsgruppe på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, har sammen med sine kolleger udført undersøgelser af Chardonnay hvidvin, og her fandt de glycosylerede proteiner (proteiner med sukkerstrukturer). Disse proteiner har meget store ligheder med kendte allergifremkaldende stoffer, og de kan dermed være årsagen til, at så mange i verden har allergi over for vin. Den nye viden kan medvirke til, at vinproducenterne i fremtiden kan arbejde med at fremstille vine, der er mere allergivenlige, så også allergikere har mulighed for at nyde et glas vin, uden at næsen begynder at løbe, eller andre allergisymptomer melder sig.

Forskningsresultatet har vakt interesse verden over, hvor medier som Science Daily, Top News US, The Independent og mange andre har bragt historien. Guiseppe Palmisano blev på baggrund af sit forskningsresultat yderligere kåret som ugens videnskabsmand af Laboratory Equipment, som også bringer et interview.

Karrieremuligheder for naturvidenskabelige kandidater

Fri, 26 Nov 2010 12:05:34 +0100

Chefkonsulent Kim Knudsen fra IDA (Ingeniørforeningen Danmark) lagde ud med at fortælle om kompetencer, kvalifikationer og jobsøgning, og derefter fulgte tre oplæg fra færdiguddannede cand.scient.er med meget forskellige jobs.

Mette Eskesen fra Netcompany fortalte om jobbet som konsulent i en it-virksomhed, Jesper Pedersen fortalte om at være mikrobiolog ved DB Lab i Odense, og Lars Nielsen (billedet) fortalte om jobbet som centerchef ved Teknologisk Institut og om, hvad han lægger vægt på, når han ansætter nye medarbejdere i Tribologicentret, som han er leder for.

Det var fire spændende og informative oplæg, som gjorde det klart, at man ikke nødvendigvis skal have det perfekte studiejob, en ph.d.-grad eller et omfattende CV for at få et job, men at det er vigtigt, at man har de personlige egenskaber, som passer ind i virksomheden, skriver en god ansøgning, og at man finder et job, man er glad for at være i.

Arrangementet sluttede med fælles aftensmad i Fredagsbaren, hvor de studerende benyttede sig af lejligheden til at tale lidt mere med oplægsholderne og få svar på nogle karriererelaterede spørgsmål.

Afstemning om årets danske forskningsresultat

Fri, 19 Nov 2010 13:30:00 +0100

Dødehavsrullerne

Dødehavsrullerne er en samling på cirka 800 tekster skrevet på pergamentruller, og de blev i perioden 1947 til 1956 fundet i elleve klippehuler i stenørkenen ved Det Døde Havs vestlige bred (billedet). Dødehavsrullerne er de eneste bevarede originalhåndskrifter fra den jødiske kultur, som den tidligste kristendom opstod i, og de er dermed et af de vigtigste steder at få viden om, hvad der skete i jødedommen mellem Det Gamle og Det Nye Testamente.

Forskningsresultatet

De forskere, der i første omgang undersøgte Dødehavsrullerne, brugte planteolie for at blødgøre pergamentet, så skrifterne kunne rulles ud. Olien havde dog den ulempe, at den gjorde det svært at datere rullerne præcist. Kaare Lund Rasmussen og hans forskningsgruppe har fundet frem til en banebrydende metode, så olien kan fjernes, og tidsfastsættelsen kan finde sted med 25 års nøjagtighed.

Afstemningen

På Videnskab.dk kan man afgive sin stemme på et af de ti nominerede forskningsresultater.
Afstemningen slutter d. 26. november, og prisen bliver overrakt d. 2. december 2010.

Biologi sender robot 11 kilometer ned i dybhavet

Fri, 12 Nov 2010 13:30:50 +0100

Professor Ronnie Glud rejser sammen med et team af forskere fra både udlandet og Danmark til det vestlige Stillehav nærmere bestemt Guam på mandag den 15. november, og skal i løbet af en lille måned undersøge Marianergravens bund. Til det formål er der udviklet en ubemandet robot, som selvstændigt skal opererer på de godt 11 kilometers vandybde. Robotten skal måle ilt-fordelingen i havbunden hvilket sammen med komplementerende undersøgelser vil give et fingerpeg om omsætningen af kulstof i graven. Undersøgelserne af kulstofomsætningen skal gerne på sigt give forskerne en idé om, hvor meget kulstof der omsættes, og hvor meget der begraves og deponeres på bunden. De dybe grave, som udgør kun 2 % af havets samlede areal, fungere muligvis som ”tragte” for organisk materiale (kulstof), og man mener, at de spiller en vigtig rolle i kulstofomsætningen samlet set i havet trods deres begrænsede areal. En forståelse for omsætningen i de dybe grave vil kunne bringe forskerne tættere på en samlet forståelse for havets CO2-omsætning og i sidste ende jordens klima både historisk set og i nutiden.

Undervandsrobotten på vej tilbage på skibet

Undervandsrobotten som anvendes i forsøget analyserer prøverne i deres miljø dvs. nede på bunden, derved undgår man at bl.a. bakterier påvirkes af den lange opstigning. Trykket på bunden er ca. 100 MPa, hvilket er over 1.000 gange højere end normaltrykket ved havoverfladen, og organismerne på bunden er tilpasset dette meget ekstreme miljø.

Dybhavsfisk ved siden af måleudstyret

Marianergraven ligger mellem Asien og Australien. Graven er med sine 10.911 meters dybde den dybeste grav i havet. Den dybeste del hedder Challengerdybet, og i 1960 lykkedes det Jacques Piccard og kaptajnløjtnant Donald Walsh at nå bunden i batyskafen Trieste. Nedturen tog 4 timer og 48 minutter og blev gjort ved hjælp af tung jernballast. På bunden så de søtunger, helleflyndere og rejer. Ingen havde troet på liv så dybt nede. Jernballasten blev frigjort, og da dykkerkuglen hang i en ballon med benzin, steg den opad. Opturen tog 3 timer og 17 minutter. Eneste anden besøgende har været den ubemandede japanske havsonde Kaiko i 1995, dermed bliver Ronnie Gluds undervandsrobot nummer tre i rækken af besøgende på bunden af graven. Midt i december er Ronnie Glud hjemme på Biologisk Institut igen.

Kort over området (kilde: Wikipedia)

Studerende fra SDU vinder guld ved international konkurrence

Fri, 12 Nov 2010 11:57:49 +0100

Se indslaget på TV2fyn

Syntetisk biologi er navnet på en fremadstormende videnskabelig disciplin, der kombinerer biologisk viden med ingeniør-videnskaben. Ideen er at man kan bruge DNA til at skrive små genetiske ”programmer”, der kan aflæses af fx bakterier eller planter. På denne måde skaber man små mikro-maskiner der gør hvad man beder dem om.

Det synes 12 studerende fra Syddansk Universitet var så spændende, at de tilsidesatte deres sommerferier, for at arbejde frivilligt i laboratoriet. Holdet er det danske bidrag til en international konkurrence kaldt iGEM (International Genetically Engineereed Machine), der afholdes af det verdenskendte universitet Massachusetts Institute of Technology i Boston. De har netop præsenteret deres projekt for over 1000 studerende og forskere fra hele verden.

”Med vores projekt har vi forsøgt at danne en bakteriel pumpe, som har til formål at generer flow i meget små systemer. Lidt forenklet sætter vi haler på vores bakterier, som de slår med når vi lyser med blåt lys på dem. Ideen er, at hvis vi bare fodre de små bakterier, så kan de skabe en strøm i væsker, som vi kan kontrollere med lys.” siger Pernille Marie Madsen, der læser biomedicin på 7. semester, og fortsætter: ”For at det kan lade sig gøre, satte vi en række forskellige gener ind i vores bakterie. Et gen kommer f.eks. fra fluer. Andre har vi selv sat sammen ud fra eksisterende gener, for at opnå de funktioner vi havde brug for.”

Er det okay at lege med livets kode?

Holdet har haft et meget stort fokus på de sikkerhedsmæssige og etiske spørgsmål, der melder sig, når man begynder at lege med livets kode.

Sif Schmidt-Petersen læser filosofi på 5. semester og hun synes det er et spændende område: ”Syntetisk biologi kan blive en af de vigtigste teknologier i det 21. århundrede og det er at vigtigt vi som samfund forsker i levende teknologi, så vi ikke falder bagud i vores sygdomsbekæmpelse og miljøindsats. Men det kræver samtidig, at vi ikke går på kompromis med sikkerheden bag; og at vi får diskuteret, hvordan vores evne til at ændre DNA, påvirker vores opfattelse af liv.”

Derfor introducerede holdet forskellige sikkerhedstiltag, så som biologiske vandmærker, i deres projekt. Det arbejde var så godt, at holdet i direkte konkurrence med top universiteter som bl.a. Cambridge, MIT og Harvard og hundrede andre hold fra hele verden, vandt en særlig sikkerhedspris ved konkurrencens afslutning.

Den bedste uddannelse man kan få

Holdet blev sammensat i foråret og er et helt særligt tilbud for studerende på Syddansk Universitet.

”Projektet er en satsning fra de Natur – og Sundhedsvidenskabelige fakulteter på Syddansk Universitet og en helt fantastisk mulighed for de studerende. De arbejder i en tværfaglig forskningsgruppe, hvor de selv har defineret projektet, men støttes massivt af vejledere. Det giver et meget intensivt forløb, hvor de konstant udfordres og lærer exceptionelt meget.” siger Ann Zahle Andersen fra Biokemi og Molekylærbiologi, der er hovedansvarlig for gruppen og fortsætter: ”Vi håber at lære dem, at være gode og kreative forskere, der også tager tanker om anvendelse og etik med i deres videre karriere”.

Fakta:

International Genetically Engineered Machine er en international konkurrence blandt 120 universiteter fra hele verden.
Over 1000 studerende og forskere deltager.
Den 5-8. november blev de bedste hold inden for forskellige kategorier kåret som vindere på MIT, Boston.
SDU vandt i år guld og en særlig pris for bedste sikkerhedsovervejelser.
SDU deltager for anden gang i konkurrencen. I år består holdet af studerende fra medicin, biomedicin, kemi, molekylærbiologi, fysik og filosofi.
Man kan læse mere om holdets projekt på: http://2010.igem.org/Team:SDU-Denmark og http://igem.sdu.dk samt http://2010.igem.org.
Holdet er sponsoreret af: Natur – og Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på SDU, DNA Technology, UniSensor, Fermentas, IDA og Papfar.
Holdet blev støttet med vejledere og laboratorieplads af Mikrobiologi gruppen på institut for Biokemi og Molekylær Biologi og Center for Fundamental Living Technology (FLinT) fra Institut for Fysik og Kemi.

Deltagere: Lars Christian Lund (medicin), Christian Kurtzhals (medicin), Eddi Ravn Hansen (fysik), Glenn Gunner Brink Nielsen (fysik), Louise Christoffersen (biomedicin), Maria Mollerup (BMB), Marie Brøns Nørgaard (BMB), Pernille Madsen (biomedicin), Sheila Maibom-Thomsen (BMB), Sif Schmidt-Petersen (filosofi), Søren Hansen (filosofi), Tommy Andersen (kemi).
Instruktører: Janni Vester Bjerrum (BMB), Kirstine Jacobsen (BMB), Mike Stein Barnkob (medicin), Rafel Wieczorek (FLinT).
Vejledere: Ann Zahle Andersen (BMB), Jacob Møller-Jensen (BMB), Martin Hanczyc (FLinT).

Mere information:
For mere information, kontakt venligst Mike Stein Barnkob på 27 21 68 90, Ann Zahle Andersen på 29 93 43 36, Pernille Madsen på 23 98 20 16 eller Sif Schmidt-Petersen på 22 56 25 96.

Smertestillende medicin – ven eller fjende?

Wed, 10 Nov 2010 10:12:14 +0100

Jane har i sin forskning lavet forsøg med paracetamol og andre svage smertestillende, bl.a. Aspirin og Ibuprofen, på både voksne og unge zebrafisk, og medikamenterne gør hvad de skal også i fisk – nemlig sænke niveauet af signalstoffet prostaglandin. Prostaglandin er involveret i inflammatoriske processer og smerteopfattelse. Når produktionen af prostaglandinerne hæmmes, reduceres smerteopfattelsen og inflammationen, og dermed virker stofferne på smerte og feber. Prostaglandiner er involveret i mange andre processer i kroppen, bl.a. sædbevægelighed og hjerneudvikling og måske også i reguleringen af hormondannelse.

Udover at undersøge prostaglandin-niveauerne hos de fisk, der havde fået smertestillende medicin, har Jane kigget på niveauerne af testosteron og østrogen, ægproduktion og udtrykket af bestemte gener hos modelorganismerne. Det viste sig, at disse parametre er følsomme over for hormonforstyrrende stoffer, men der var ingen effekt af de smertestillende stoffer på disse parametre.

-Mine resultater viser, at der i miljømæssig sammenhæng ikke umiddelbart er grund til at være mere bekymret for smertestillende end for andre kemikalier i miljøet, idet zebrafisk ikke ser ud til at være påvirkede, men det står klart ud fra de få informationer, vi har nu, at vi har brug for at lave flere forsøg for at få en forståelse for, hvilke konsekvenser de smertestillende medikamenter kan have for dyr og mennesker.

Jane Ebsen Morthorsts ph.d.-forsvar finder sted torsdag d. 11. november kl. 10.00 i lokale O96

Forsvaret har titlen: "The endocrine disrupting potential of pain relieving pharmaceuticals and how to use zebrafish as a model organism in endocrine research".

Kemiker fra Syddansk Universitet kåret som et af Fyns største erhvervstalenter

Wed, 10 Nov 2010 09:42:05 +0100

For at deltage i Talent Fyn-konkurrencen, skal man have opnået bemærkelsesværdige resultater, være mellem 18 og 35 år, og man skal indstilles til konkurrencen af sin chef. I vurderingen af deltagerne lagde dommerne derudover vægt på personlighed, international erfaring og uddannelse.

Irina, der til daglig er en del af forskningscentret NAC (Nucleic Acid Center), levede op til alle disse krav og klarede sig virkelig flot gennem hele konkurrencen. Hun måtte dog til sidst se sig slået i finalen af Yasar Nazir fra First Hotel Grand, som vandt prisen som årets fynske erhvervstalent 2010.

Se et indslag fra TV2/Fyn med portræt af Irina

Ny sæson med Danskernes Akademi

Tue, 09 Nov 2010 15:56:52 +0100

Danskernes Akademi på DR2 er en serie af forelæsninger inden for mange forskellige emner, som alle interesserede har mulighed for at følge foran TV-skærmen eller på nettet.

Naturvidenskab på Syddansk Universitet skal i den nye sæson være med til at prøve en ny form af for produktioner til Danskernes Akademi. Hidtil har formen været forelæsninger, men DR har netop godkendt, at SDU producerer et forskerportræt af professor Peter Roepstorff fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Han vil fortælle om proteiner i levende organismer, proteomanalyse og massespektrometri.

En hel stribe forskere fra Naturvidenskab på Syddansk Universitet har været på skærmen i Danskernes Akademi, siden programmet blev sendt første gang i januar i år. Senest har lektor Jakob Christensen-Dalsgaard været i Danskernes Akademi med forelæsningen ”Ørets udvikling”.

Se forelæsningen her

Når forskning er smukt

Fri, 05 Nov 2010 13:20:43 +0100

Nogle af verdens førende forskere indenfor mikroskopering er samlet til konference med titlen Life in 4 D – bioimaging in space and time i Helsingør. Eva Arnspang Christensen fra MEMPHYS er hovedarrangør for konferencen, der afholdes i regi af Biokemisk Forening, som hun desuden sidder i bestyrelsen for.

En af hovedattraktionerne på konferencen er en ny og revolutionerende teknologi indenfor mikroskopering nemlig super resolution, der gør det muligt at se strukturer med en størrelse på 20 nm, hvor man i dag kan se strukturer i størrelsesordenen 200 nm. Proteinstrukturer har en størrelse på omkring 20 nm og dermed betyder den nye teknologi, at det i fremtiden bliver muligt at følge de forskellige biokemiske processer i en celle direkte, frem for at måle på en parameter, der sandsynliggør at en proces har fundet sted, som det ofte er tilfældet i dag.

Komponenterne til et super resolution mikroskop er i gang med at blive samlet på MEMPHYS og når det står færdigt i starten af det nye år, bliver det det første af sin slags i Danmark. Eva Arnspang Christensen er meget begejstret for udsigten til at arbejde med mikroskopet og føler sig privilegeret over at være forsker i disse banebrydende mikroskopitider.

Mikroskopering visualiserer de forskellige komponenter i en celle, eksempelvis proteinerne og cellemembranen, ved at man forinden mærker dem, så de fluorescerer i forskellige farver. Dermed fremkommer de mest spektakulære billeder af cellens indre, der tydeligt viser, at forskningen ikke bare er fascinerende, men også utrolig smuk (se flere billeder på www.scienceinyoureyes.com). Billedet: Mammal celle med blå kerne og grønt cytoskellet lavet med fluorescensmikroskopi.

Nobelpristager fortæller om sorte huller

Fri, 29 Oct 2010 09:53:18 +0200

Sorte huller har i årtier fascineret videnskabsmænd verden over. For hvad er inden i de sorte huller – og overholder de sorte huller overhovedet kvantemekanikkens love?

Sorte huller er store, tunge objekter som for eksempel en kollapset kæmpestjerne, der presses så meget sammen af tyngdekraften, at de intet fylder - og som suger alt til sig.

Tirsdag den 2. november vil nobelpristager professor Gerard ’t Hooft fortælle om sorte huller i elementærfysikken i et foredrag, der henvender sig til alle, der interesserer sig for universets mange gåder. Foredraget vil give et indblik i, hvad forskere ved om sorte huller og ikke mindst alle de elementer, der er usikkerhed omkring.

Foredraget sætter også spørgsmålstegn ved, om vores eksisterende fysiske teorier overhovedet gælder for sorte huller. Noget tyder nemlig på, at der gælder helt andre naturlove for de sorte huller, hvilket måske en dag vil give os helt nye erkendelser og redskaber til at beskrive rum, tid og stof.

Professor Gerard 't Hooft er teoretisk fysiker ved universitetet i Utrecht i Holland. Han modtog i 1999 Nobelprisen i fysik sammen med Martinus J. G. Veltman for at belyse kvantestrukturen i elektrosvage interaktioner.

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig foredraget, som vil blive afholdt på Campusvej 55, 5230 Odense M i lokale O100 tæt ved hovedindgangen fra 16.00 – 17.00. Foredraget foregår på engelsk.

Abstracts af foredraget kan læses på følgende link: http://cp3-origins.dk/a/3149

Nobelforedraget afholdes i forbindelse med en stor international konference 3rd Odense Winter School on Geometry and Theoretical Physics, der er arrangeret af grundforskningscenteret CP³-Origins ved Syddansk Universitet.

Millionbevilling fra Lundbeckfonden til forsker fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi

Thu, 14 Oct 2010 08:58:00 +0200

Stamcellers modning - vejen til færdigspecialiserede celler og anvendelse i medicinsk behandling

Blagoy Blagoevs forskning fokuserer på de kontrolmekanismer, som styrer udviklingen af menneskelige celler fra stamceller til færdigmodnede og specialiserede celler. Stamceller har et stort potentiale inden for regenerativ medicin, hvis mål er at genopbygge eller erstatte skadet væv ved hjælp af stamceller.

Blagoevs forskningsgruppe benytter en analysemetode, der kaldes kvantitativ massespektrometri til at opnå detaljeret information om de generelle processer og individuelle faktorer, som regulerer opretholdelsen af en basispopulation af stamceller og de faktorer, som driver differentieringen af stamceller til specialiserede celler.

Det er nødvendigt at opnå mere viden om og bedre beskrivelser af de komplekse og dynamiske systemer, som regulerer stamcellers biologi for at kunne forbedre de praktiske medicinske anvendelsesmuligheder af den viden om stamceller, grundforskningen tilvejebringer.

Læs mere om Lundbeckfonden

Banebrydende sammenhæng mellem fedtmetabolisme og genregulering

Wed, 13 Oct 2010 12:47:03 +0200

Fedme er et verdensomspændende problem, der de seneste år har givet anledning til en intensivering af forskningen inden for fedme for at forstå de mekanismer, der er involveret i fedtmetabolisme og fedtophobning. Resultaterne har vist, at fedme er en meget kompleks sygdom, der opstår som en kombination af genetisk disponering, forhøjet kalorieindtag og den moderne livsstil.

Forskere fra Lipidgruppen på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB) lektor Nils J. Færgeman og ph.d. studerende Ida Coordt Elle har fundet en hidtil ukendt sammenhæng mellem fedtsyremetabolismen og genekspression i et forskningssamarbejde med en amerikansk forskningsgruppe fra UCSF ledet af Kaveh Ashrafi. Deres forskning viser, at visse fedtstoffer påvirker aktiviteteten af en transkriptionsfaktor (NHR-25), man ikke tidligere har forbundet med fedtmetabolisme. Transkriptionsfaktorer er proteiner, der binder til DNA og er med til at starte transkriptionen af generne. Forskningsresultaterne er for nylig blevet publiceret i det prestigefyldte tidsskrift Cell Metabolism (Cell Metabolism vol 12 issue 4)

Forsøgene er foretaget i modelormen C. elegans, der har op til 60 % af sine gener tilfælles med mennesket. C. elegans bruges blandt andet som modelorganisme til at identificere og forstå de gener, der er involveret i ophobning af fedt i cellerne. Kendskab til denne mekanisme er relevant for at forstå udvikling af fedme og til afhjælpning af problemet. Til forsøgene nedregulerer man på skift forskellige geners udtryk og kan derved bestemme, hvilke gener, der er aktivt involveret i fedmeophobning i cellerne – populært sagt fedmegenerne. I det konkrete forsøg har de således slukket for transkriptionsfaktoren, hvilket bevirkede at ormene ikke blev fede. Det peger således på, at man i fremtiden med fordel kan målrette lægemidler mod transkriptionsfaktoren i kampen mod fedme.

I fremtiden kan sklerose og leddegigt måske kureres

Wed, 06 Oct 2010 14:10:36 +0200

Inden for den seneste årrække har antallet af personer med autoimmune sygdomme som sklerose, leddegigt og kronisk tarmbetændelse været stigende. Hvor disse patienter i dag kun får lindrende behandling, vil konsortiet gennem projektet udvikle nye behandlingsmetoder baseret på såkaldte regulatoriske T-celler, som påvirker specifikke dele af immunsystemet. Målet er at udvikle markant forbedret individualiseret behandling, som vil give øget lindring og på sigt vil kunne kurere patienten helt eller delvist.

I TREG-Centeret vil der blive udviklet avancerede testmodeller baseret på immunceller fra raske personer samt fra patienter med autoimmune sygdomme. Ved at undersøge cellerne efter påvirkning med lægemidler kan forskerne forudsige, hvordan forskellige stoffer indvirker på de såkaldte regulatoriske T-celler, som har vist sig at have en positiv indflydelse på behandlingen af en lang række autoimmune sygdomme. Det giver virksomhederne mulighed for at afprøve, om deres lægemidler kan have en gavnlig eller kurerende effekt på sygdomme i immunsystemet. Med velfungerende testsystemer vil virksomhederne hurtigt kunne afgøre, om deres produktkandidater er brugbare til behandling af autoimmune sygdomme.

Konsortiets resultater kan benyttes af virksomheder, der primært udvikler lægemidler, samt til virksomheder inden for diagnostik og instrumentudvikling, samt benyttes både forskningsmæssigt og behandlingsmæssigt. På lidt længere sigt forventes det, at projektet kan bidrage til udvikling af helt nye lægemidler og behandlingsstrategier ved at øge mængden og aktiviteten i kroppen af regulatoriske T-celler.

Deltagerne i forskningssamarbejdet, som løber over de næste tre år, er GTS-virksomheden Bioneer A/S, virksomhederne Becton Dickinson A/S, Immudex A/S, Action Pharma A/S og Novozymes A/S samt Syddansk Universitet og Karolinska Instituttet i Sverige.

Rådet for teknologi og Innovation, som hører under Forsknings- og Innovationsstyrelsen, har bevilget 18,2 millioner kroner til innovationskonsortiet, mens parterne i centeret selv bidrager med 23 millioner kroner.

Gylle og udstødningsgasser ødelægger kalkmalerier

Tue, 05 Oct 2010 14:22:53 +0200

Lilian Skytte blev i søndags interviewet til TV2/Fyn om sin forskning og forklarede her om den banebrydende opdagelse, hun er kommet frem til.
Se indslaget her

Der kommer et længere indslag med Lilian om hendes forskning i programmet +Viden på TV2/Fyn+ på torsdag kl. 20.30.

Karriere, katalysatorer og kontakt

Thu, 30 Sep 2010 14:06:00 +0200

Arrangementet blev afholdt specielt for studerende på Fysik, Kemi og Nanobioscience, som fik mulighed for at høre interessante faglige oplæg og selv prøve kræfter med opgaver fra hverdagen på Haldor Topsøe, som fx opbygningen af katalysatorer og brændselsceller.

De studerende syntes, at det var spændende selv at få fingrene i nogle konkrete opgaver, som kunne give en idé om, hvad et fremtidigt job kunne indeholde. Snakken mellem Haldor Topsøe-medarbejderne og de studerende gik også lystigt hen over modeller, duplo-klodser og whiteboards, som medarbejderne havde medbragt for at illustrere de forskellige processer og opgaver.

Medarbejderne fra Haldor Topsøe var glade for at møde de studerende og understregede, at man er velkommen til at kontakte dem. Skulle man være interesseret i at få en gæsteunderviser på besøg fra virksomheden til at fortælle om et fagligt emne inden for virksomhedens vidensområder, ville de også gerne indgå i et samarbejde.

Wauw det er plast!

Tue, 28 Sep 2010 12:48:11 +0200

Kurset bliver her på Syddansk Universitet afholdt hvert år i september af Institut for Fysik og Kemi (IFK), og i dag er folkeskolelærere fra den syddanske region på kursus i plastens tegn. Dagen startede med et oplæg om kemien bag plast af Mogens T. Jensen fra IFK, og derefter skulle lærerne i laboratoriet, hvor de blandt andet skulle teste forskellige plasttypers flammefarve, lave deres eget nylon og fremstille plast med forskellige egenskaber. Dagen slutter med et besøg hos plastvirksomheden Fiberline Composites i Middelfart. Sammen med den nye viden om plastikkens forunderlige verden får lærerne også en kasse med forskellige plasttyper sponsoreret af Lego, som de kan bruge i deres undervisning.

Jytte Jørgensen og Mogens Krarup fra Haderslev Realskole (billedet) har meldt sig til kurset, fordi de håber på at få inspiration til fysik- og kemiundervisningen for deres 9. og 10. klasser. ”Plast er et meget relevant emne for eleverne, da vi alle er omgivet af plast i vores hverdag, og så er det oplagt at koble emnet sammen med blandt andet miljø”, fortæller Jytte Jørgensen. Lærerne er særligt interesserede i at få inspiration til forsøg, der må udføres i forhold til sikkerhedsreglerne for folkeskolen.

Mogens T. Jensen har forberedt en række forsøg til dagen og er meget glad for det samarbejde, han har med dansk industri, da de supplerer hinanden godt i forhold til planlægning og afholdelse af plastkurset. Han opfordrer samtidig andre brancher til at etablere lignende samarbejder med universiteterne til gavn for begge parter. Man kan læse mere om plastindustriens tiltag på www.plast.dk

Karrieremuligheder inden for lægemiddelindustrien

Fri, 24 Sep 2010 10:57:23 +0200

Programmet for arrangementet inkluderede både oplæg om jobs inden for den offentlige og den private sektor. Det gav de studerende et billede af bredden i jobmulighederne, og indsigt i hvad forskellige former for job reelt indeholder.

Maria Louise Krog fortalte om jobbet som kemisk assessor i Lægemiddelstyrelsen, Johan Rose (billedet), der er Quality Manager i den kliniske kontraktforskningsenhed aCROnordic A/S, fortalte om kvalitetsarbejde i det private, og Jacob Lange Moresco, der i dag arbejder som Life Science Associate i Sunstone Capital, fortalte om sin vej fra forskning til Venture Capital.

De studerende fik også nogle gode råd med på vejen om studiejob og forskellige indgangsvinkler til et nyt job, men det, der fremkaldte den største reaktion fra de studerende, var da jurist i Pharmadanmark Sabine Follmann fortalte, at den gennemsnitlige startløn for medlemmer i deres fagforening ligger på omkring 37.700 inkl. pension. Det gav lyse fremtidsudsigter for de studerende.

Forsker er vild med dans

Fri, 17 Sep 2010 11:18:00 +0200

Hvad har naturvidenskabelig grundforskning og moderne dans med hinanden at gøre? Intet, skulle man umiddelbart synes.
Men for den 30-årige biokemiker fra Center for Biomembranfysik, Kerstin Wagner, er svaret et ganske andet. Hun deltager nemlig i den internationale konkurrence ”Dance your Ph.D.”, hvor unge forskere fra hele verden dyster i disciplinen: Præsenter dit forskningsprojekt ved hjælp af dans.

Lipids Dance

Sammen med Center for Kunst og Videnskab har hun netop færdiggjort filmningen af en 3 minutters performance, hvor hun til tonerne af det danske verdensnavn Trentemøller danser fedtmolekylers adfærd. Og filmen, ”Lipids Dance”, er nu med i opløbet om en plads i finalen, hvor vinderen findes i New York til oktober.

At Kerstin Wagner har valgt at deltage i ”Dance your Ph.D” er langt fra nogen tilfældighed. Siden hun var 5 år, har hun nemlig danset moderne dans, jazz og ballet, og er således bedre rustet til dansekonkurrencer end de fleste forskere. Men hvad fik hende til i første omgang at kaste sig ud i et så utraditionelt projekt?
-Jeg forsker i fedtmolekyler, og for mig er deltagelsen i konkurrencen først og fremmest en personlig udfordring. Jeg vil undersøge, om det overhovedet er muligt at vise, hvordan molekyler opfører sig - hvordan de er strukturerede - gennem dans. Det lyder måske langhåret, men jeg mener faktisk, at dansen giver mig en dybere fornemmelse af, hvordan det biologiske system er levende – i bevægelse – hele tiden.

Intuitiv forståelse

Kerstin Wagner håber, at hendes deltagelse i ”Dance your PhD” kan være med til at skabe mere nysgerrighed for og en intuitiv forståelse af forskningsverdenen. Samtidig håber hun, at projektet vil få flere forskere til at åbne op over for nye, utraditionelle måder at præsentere deres forskning på.

Læs mere og se filmen på Center for Kunst og Videnskab

Forstærkning til klimaforskningen på Syddansk Universitet

Thu, 16 Sep 2010 11:37:00 +0200

Ronnie N. Glud er internationalt anerkendt forsker inden for klimaområdet og tiltrådte den 1. august en stilling som professor på Biologisk Institut, Syddansk Universitet.

Ronnie N. Gluds særlige fokus er kulstofkredsløbet og dets samspil med klimaet, især i det marine miljø, som koralrev, havis og dybhavet. Han forsker blandt andet i, hvordan fysiske, kemiske og biologiske processer i havis og havbunden vekselvirker med CO2-forholdene i atmosfæren. Overordnet set handler det om at få en bedre forståelse af samspillet mellem kulstofkredsløbet og klimaet på vores jord, men også om, hvordan dette samspil har fungeret tidligere i et forsøg på at forudsige biologiske og kemiske respons på klimaforandringer.

Ronnie N. Glud er uddannet i Århus og har siden sin ph.d. i 1993 arbejdet på Max Planck Instituttet i Bremen, Københavns Universitet og Scottish Association for Marine Science, før han nu er blevet ansat på Biologisk Institut ved SDU.

Ronnie N. Glud holder tiltrædelsesforelæsning i U20 fredag den 24. september 2010 kl. 13.15.

Alle er meget velkomne til at deltage.

Se opslaget om tiltrædelsesforelæsningen (pdf)

Var de første hvirveldyr på land døve?

Wed, 08 Sep 2010 12:23:00 +0200

Denne nye opdagelse, der i dag publiceres online i det ansete videnskabelige tidsskrift Royal Society Biology Letters, betyder formodentligt, at de første hvirveldyr, der gik på land for ca. 300 mio. år siden, også var døve. Opdagelsen støtter fossil-fund, der tyder på, at trommehinder og mellemører først opstod over hundrede millioner år efter, at de første hvirveldyr gik på land.

Da de første hvirveldyr gik på land for ca. 300 mio. år siden udvikledes en lang række tilpasninger til et liv på land, blandt andet af dyrenes sanseorganer. Et afgørende element i mennesker og dyrs hørelse er trommehinden og mellemøreknoglerne, der overfører energien fra lyd i luft til de væskefyldte indre ører. Ud fra fossiler har man gættet på, at trommehinden opstod uafhængigt flere gange under hvirveldyrenes evolution, men man ved meget lidt om, hvornår forfædrene til nulevende landdyr udviklede hørelse. Forskere fra Syddansk og Aarhus Universiteter, deriblandt lektor Jakob Christensen-Dalsgaard fra Biologisk Institut på SDU, stillede derfor spørgsmålet: Hvordan var hørelsen hos vore første slægtninge blandt de firbenede hvirveldyr? For at svare på det spørgsmål undersøgte de lungefisk, der er de nærmeste nulevende slægtninge til de landlevende hvirveldyr og derfor en vigtig brik i forståelsen af landdyrenes udviklingshistorie.

Forskerne registrerede svag elektrisk aktivitet i lungefiskens hjerne, når fisken blev stimuleret med lyd og vibrationer. Undersøgelserne viser, at lungefisk har en god vibrationsfølsomhed, men at de ikke kan høre luftbåren lyd overhovedet, og at de dermed bogstavelig talt er stendøve på land - en stor øresten-masse i det indre øre gør dem meget følsomme for vibrationer af underlaget, men begrænser også hørelsen til meget lave frekvenser. Hvis de første firbenede hvirveldyr havde samme form for hørelse, har de været ufølsomme for lyd. Følsomhed for lyd på land har krævet mindst tre større ændringer i løbet af udviklingshistorien: ændring af det indre øre, ændring af mellemøreknoglen og dannelse af trommehinden.

Hvis du ønsker mere information, kan du kontakte Jakob Christensen-Dalsgaard på jcd@biology.sdu.dk

Instruktorer bliver uddannet til at undervise

Fri, 03 Sep 2010 13:35:00 +0200

Universitetspædagogisk konsulent på Det Naturvidenskabelige Fakultet Signe S. Irminger underviser på kurserne og giver i sin undervisning af instruktorerne nogle gode råd til, hvordan man griber undervisning konstruktivt an.

- Institut for Matematik og Datalogi har gennem længere tid afholdt pædagogiske kurser for deres instruktorer, og det synes jeg er så god en idé, at vi nu arbejder på at udbrede tilbuddet til de øvrige institutter, siger Signe.

I onsdags var 15 instruktorer fra Institut for Fysik og Kemi på instruktorkursus, hvor de afprøvede og diskuterede forskellige konkrete undervisningsaktiviteter og øvede sig i, hvordan man stiller gode spørgsmål, som får de studerende til at tænke og forstå. Underviser på kurset, Signe S. Irminger, havde medbragt en række simple forsøg, så der var nogle konkrete naturvidenskabelige fænomener, instruktorerne kunne øve sig i at forklare og udspørge de studerende om. Instruktorerne diskuterede engageret både konkrete oplevelser fra deres egen undervisning og de nye idéer, de fik på kurset.

Instruktorerne syntes da også, at de havde fået noget med sig hjem fra kurset: - Jeg har lært, hvordan man skal begå sig i undervisningssituationer og er blevet bevidst om forskellige måder at undervise på. - Jeg har lært, at jeg skal overveje den måde, jeg stiller spørgsmål, og jeg har overvejet den måde, jeg underviser på, på baggrund af hvad jeg har hørt, at andre har gjort. Sådan sagde to af de instruktorer, der deltog i kurset.

Neurologiske sygdomme skyldes fejl i cellepumpe

Thu, 02 Sep 2010 09:11:00 +0200

Denne mekanisme er yderst vigtig, for hvis den forstyrres, kan det give neurologiske sygdomme som migræne og spastisk lammelse. Resultaterne åbner op for ny forskning dels i forsøg på at bekæmpe disse neurologiske sygdomme og dels i hjernecellers funktion.

Forskere ved grundforskningscentret PUMPKIN på Molekylærbiologisk Institut ved Aarhus Universitet har i samarbejde med forskere ved grundforskningscentret MEMPHYS på Institut for Fysik og Kemi ved Syddansk Universitet i Odense og ved H. Lundbeck A/S afsløret natrium-kaliumpumpens mekanisme. Det videnskabelige ugemagasin Nature har netop offentliggjort forskernes nye opdagelser, som viser, at natrium-kaliumpumpen styres af et lille stempel bestående af blot en enkelt lille proton, og at mekanismen ikke fungerer normalt ved genetiske ændringer i pumpen, som vides at føre til migræne eller dystonisk parkinsonisme.

I spidsen for dette bemærkelsesværdige samarbejde står to unge forskere, Dr. Hanne Poulsen fra Aarhus Universitet og Dr. Himanshu Khandelia fra Syddansk Universitet. Forskerne har i deres arbejde kombineret laboratorieeksperimenter med computersimuleringer. Simuleringerne bygger på en massiv regnekraft svarende til omkring 50 beregningsår på Dansk Center for Scientific Computing på SDU.

Læs artiklen i Nature on-line

Se en film der illustrerer pumpens funktion

Clickers i undervisningen aktiverer de studerende

Wed, 01 Sep 2010 11:29:00 +0200

Ved forelæsningens start fik alle studerende udleveret en clicker, som de kunne bruge til at svare på de spørgsmål, underviseren havde indbygget i sin forelæsning.

Man kan som underviser bruge clickers på den måde, at man stiller et spørgsmål til de studerende og opstiller en række svarmuligheder, og derefter "stemmer" de studerende ved at vælge den svarmulighed, de mener er den rigtige. Underviserens computer modtager de studerendes svar, og på den måde kan forelæseren være i kontakt med alle studerende i hele auditoriet.

Clickerteknologi er således et redskab til at gøre forelæsninger mere interaktive, og den giver forelæseren mulighed for at få et øjebliksbillede af de studerendes forståelse af de faglige begreber og sammenhænge, der bliver præsenteret i undervisningen.

Hvis du vil vide mere om brugen af clickers eller har lyst til at afprøve teknologien i din undervisning, er du meget velkommen til at kontakte Det Naturvidenskabelige Fakultets universitetspædagogiske konsulent Signe S. Irminger på ssi@sdu.dk

Studiestart for 340 nye studerende på Det Naturvidenskabelige Fakultet

Mon, 30 Aug 2010 12:41:13 +0200

Dekan Henrik Pedersen bød velkommen og glædede sig over det store antal nye studerende på de naturvidenskabelige uddannelser, hvor ikke mindst den nye farmaceutuddannelse har trukket mange til Syddansk Universitet i Odense. 100 af de nye studerende begynder på farmaceutuddannelsen, som er den eneste af sin slags vest for Storebælt.

Dekan Henrik Pedersen opfordrede de nye studerende til at bruge lidt tid på at falde godt til i byen og på studiet – men ikke for lang tid. - Det er vigtigt at være med fra starten, for det er utroligt svært at hoppe på toget igen, hvis man først er faldet af, sagde han.

Piloterne tog imod de nye studerende med et ’make-over’ underholdningsshow, hvor de ’omvendte’ fire studerende fra en studieretning til en anden og legede med de stereotype forestillinger om de naturvidenskabelige studieretninger til stor morskab for tilskuerne.

I morgen har de nye studerende den første almindelige undervisningsdag oven på en festlig weekend i samvær med piloter og medstuderende.

Nye spændende flagermus-resultater fra SDU-forskere

Wed, 18 Aug 2010 00:00:00 +0200

Flagermus er de eneste landlevende pattedyr, som er i stand til at navigere og fange bytte i fuldstændig mørke ved hjælp af ekkolokation. De udsender højfrekvente lydpulser og lokaliserer objekter via de tilbagevendende ekkoer. Evnen til at navigere via lyd har fascineret forskere i mange år, og vores viden om ekkolokation hos flagermus bliver til stadighed større og større.

Ph.d.-studerende Lasse Jakobsen og lektor Annemarie Surlykke fra Biologisk Institut har netop offentliggjort en artikel, der bidrager til forståelsen af, hvordan flagermus via ekkolokation er i stand til i høj fart at fange små hurtige byttedyr som natsværmere. Studiet viser, at flagermus gør deres lydstråle betydeligt bredere, når de nærmer sig bytte, som når man i et kamera skifter fra tele- til vidvinkellinse. Skiftet fra en smal lydstråle til en bred lydstråle gør, at insekterne ikke let kan undslippe flagermusenes opmærksomhed ved bratte undvigemanøvrer, og derved øger flagermusen sin chance for fangstsucces. Resultaterne viser, at lydstrålens form har stor betydning for, hvorledes flagermus opfatter verden. Det er et aspekt af ekkolokation, der hidtil næsten ikke er blevet undersøgt pga. tekniske vanskeligheder, men som fortjener mere opmærksomhed i fremtidige studier.

Læs artiklen i PNAS

Ny institutleder

Wed, 07 Jul 2010 13:24:25 +0200

Jeg glæder mig enormt meget til at stå i spidsen for det institut, hvor jeg har haft en stor del af min forskerkarriere, siger Ole Nørregaard Jensen. Når han 1. august tiltræder som institutleder, så er det med stor indsigt i instituttets forsknings- og uddannelsesaktiviteter og med en klar mening om, hvilken retning han ønsker instituttet skal bevæge sig i.

Vision
Det er nødvendigt, at vi på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi opretholder og udbygger vores skarpe forsknings- og uddannelsesprofil, og fortsat integrerer de nyeste eksperimentelle og computerbaserede teknikker. Tværfaglige forskningssamarbejder i Danmark og på tværs af landegrænser er med til at tegne vores profil, siger Ole og fortsætter: En skarp profil er afgørende for, at vi også i fremtiden kan tiltrække de dygtigste forskere og studerende fra ind- og udland samt uddanne kandidater og forskere, der er attraktive for den offentlige og den private sektor.
Danmark er internationalt førende indenfor en række områder i cellebiologi, bioteknologi og biomedicin, og der er stort behov for uddannelse af kandidater indenfor disse felter. Institut for Biokemi og Molekylær Biologi tilbyder attraktive studieforløb og spændende forskningsprojekter, som vi skal videreudvikle for at skabe et endnu bedre uddannelsesmiljø for vores studerende, afslutter han.

Erfaring
Ole Nørregaard Jensen er uddannet cand.scient. i Cellebiologi-Datalogi i 1990 fra Syddansk Universitet (daværende Odense Universitet). I den efterfølgende syv-årige periode indhentede han international forskningserfaring i USA og Tyskland som hhv. ph.d.-studerende og postdoc. Siden 1997 har han været ansat på Syddansk Universitet, først som adjunkt, siden som lektor, så Lundbeckfond forskningsprofessor og senest som professor. Ole har bred erfaring inden for instituttets forskningsområder og har publiceret mere end 190 videnskabelige artikler og etableret samarbejde med en række danske og udenlandske forskere såvel inden for den akademiske verden som industrien.
Ledelsesmæssigt har Ole været forskningsleder for proteinforskningsgruppen og været en del af ledelsesgruppen på Biokemi og Molekylær Biologi. Endvidere har han de sidste 9 år været prodekan for bioteknologi på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Desuden varetager han en række bestyrelsesposter og tillidshverv såvel nationalt som internationalt.

Farmaceutuddannelsen flyvende fra start

Wed, 07 Jul 2010 11:46:57 +0200

206 har søgt ind på den nye farmaceutuddannelse i Odense, og dermed er uddannelsen kommet flot fra start.

Dekanen for Det Naturvidenskabelige Fakultet, Henrik Pedersen, siger:

”Det er selvfølgelig for tidligt at drage konklusioner, men det er sikkert en faktor for den store søgning til farmaceutuddannelsen, at jobmulighederne for farmaceuter i og uden for regionen er særdeles gode. Det er glædeligt, at der er så flot et sammenfald mellem regionens behov og unges interesse for naturvidenskabelige fag.

Til trods for den store søgning og opmærksomhed om farmaceutuddannelsen, er det ikke gået ud over interessen for at læse de øvrige naturvidenskabelige uddannelser. 649 har søgt om at starte på et naturvidenskabeligt studium med start 1. september, hvor det tilsvarende tal i 2009 var på 417. Omregnet til procent svarer det til en fremgang på 56 %.

Du kan se søgningen til Syddansk Universitet pr. 5. juli 2010 her

Mennesker kan også finde vej med ørerne

Tue, 06 Jul 2010 09:16:17 +0200

Workshoppen er arrangeret af Magnus Wahlberg der er forsker ved Fjord & Bælt, som er nabo til Marinbiologisk Forskningscenter (SDU) i Kerteminde. Forskningsgruppen er en af de førende i verden indenfor ekko-lokalisering.

Ved at samle folk, der alle arbejder med ekko-lokalisering fra vidt forskellige vinkler, håber Magnus Wahlberg at de gensidigt kan bidrage til at få større forståelse for emnet. Deltagerne fra Blindeinstituttet i København og Synsafdelingen i Odense kan således hjælpe forskerne med at forstå, hvordan dyr som flagermus og marsvin fornemmer verden omkring sig og samtidig kan forskerne være med til at udvikle metoder, der kan hjælpe blinde i deres hverdag.

Magnus Wahlberg og Daniel Kish undersøger en søstjerne

Workshoppen består af en blanding af foredrag, demonstrationer og undersøgelser. Deltagerne har i løbet af weekenden været på besøg på Biologisk Institut på SDU for at opleve de flagermus, der forskes i og Ph. d.-stipendiaet Meike Linnenschmidt har holdt foredrag om, hvordan hun ved hjælp af elektroder kan måle marsvins hjerneaktivitet ved forskellige lydstyrker og frekvenser.

Amerikaneren Daniel Kish fra World Access for the Blind i Los Angeles er både forsker, inspirationskilde og forsøgsobjekt i løbet af workshoppen. Han er blind og kan ved hjælp af små klik-lyde bruge ekko-lokalisering til at finde vej uden om biler, stole og andre forhindringer på sin vej. Workshoppen slutter i München hvor Daniel Kish skal skannes for, at forskerne kan undersøge, om han bruger sit synscenter til at orientere sig i verden på trods af sin blindhed.

Den tværfaglige workshop har modtaget megen mediebevågenhed både blandt danske medier, og også flere udenlandske tv-stationer dukker op i løbet af de kommende dage.

Naturvidenskabelige SDU-forskere i TV

Fri, 02 Jul 2010 13:50:03 +0200

Etisk debat på DR2

Steen Rasmussen fra forskningscentret FLinT (Center for Fundamental Living Technology) på Institut for Fysik og Kemi medvirkede i debatprogrammet Kontrovers på DR2, hvor han deltog i en etisk debat.

Se programmet

Interview om forskningsresultat på TV2/Fyn

Emma Hammarlund fra forskningscentret NordCEE (Nordic Center for Earth Evolution) på Biologisk Institut blev interviewet til TV2/Fyn om den nye opdagelse, som forskningsgruppen har gjort, der viser, at der var liv på jorden halvanden milliard år før hidtil antaget.

Se indslaget

UNF afholder ny Medicinal Camp

Fri, 02 Jul 2010 12:36:18 +0200

Kemi og mikrobiolog giver i mange ører genlyd af at være tørt, teoretisk og ’nørdet’, men dette afspejler sig ikke i antallet af tilmeldte til Medicinal Camp. Vi har set en stor interesse for den nye sommercamp i UNF-regi. Det er dejligt at se den store tilslutning til campen, da kemi og mikrobiolig alt for sjældent bliver koblet med hinanden. På campen har vi mulighed for at vise, hvordan fagene spiller sammen, og hvordan lægemidler udvikles, udtaler koordinator Linda Ahrenkiel.

Deltagerne vil prøve kræfter med forskellige discipliner, som bruges i kemiske og mikrobiologiske laboratorier verden over, og de vil modtage undervisning i teorier, som de senere vil få lov til at prøve af i praksis. Deltagerne skal blandt andet fremstille de to lægemidler penicillin og sulfanilamid og dernæst teste disse på en bakterievækst.

I den moderne verden er udviklingen af nye lægemidler central, og ønsket om at udvikle medicin mod malaria, HIV og kræft er stort. Dette afspejles på de videregående naturvidenskabelige uddannelser, hvor der senest på SDU er blevet oprettet en ny uddannelse i farmaci. Det er derfor vigtigt, at forståelsen og interessen bliver vækket tidligt, således at unge mennesker har et grundlag for at vælge deres videre uddannelse, fortæller faglig koordinator Anders Foller Larsen.

Det første gang, at Ungdommens Naturvidenskabelige Forening samler unge med interesse for udvikling af lægemidler fra landets gymnasier, og campen vil få besøg af topforskere fra hele landet, som vil krydre ugen med foredrag om højaktuelle emner inden for lægemiddelvidenskaben.

Hvor og hvornår:

Medicinal Camp finder sted fra søndag den 4. juli til lørdag den 10. juli på Syddansk Universitet, Odense.

På www.med.unf.dk findes mere information om campen.

SDU-forskere: Liv for 2,1 mia. år siden

Thu, 01 Jul 2010 08:51:43 +0200

Lærebøgerne om, hvornår der opstod store livsformer på jorden første gang, skal måske skrives om. I hvert fald har et forskerteam med blandt andet forskere fra Syddansk Universitet gjort et sensationelt fund, der tyder på, at der allerede for 2,1 milliarder år siden var flercellede organismer med en avanceret måde at vokse på - altså måske et tidligt forstadie til mennesket.

Hidtil har videnskaben ellers antaget, at de første spæde tegn på flercellet liv først opstod for en halv milliard år siden. Men efter fundet af en række fossiler i et stenbrud i Gabon i Afrika konkluderer forskere fra SDU – i samarbejde med kolleger fra Frankrig, Sverige og Gabon - at naturen langt tidligere forsøgte at skabe et mere komplekst liv end de simple encellede bakterier, der fandtes i oceanerne på det tidspunkt. Det fremgår af en artikel, der i dag offentliggøres i det anerkendte, videnskabelige tidsskrift Nature.

Kontroversiel opdagelse

- Fossilerne viser, at mikroorganismer samlede sig langt tidligere end hidtil troet, måske i forsøget på at skabe flercellet liv. Derfor kan man sige, at fossilerne er det første spor af naturens spæde forsøg på at skabe vores forfædre. Det er selvfølgelig en stor, men også en kontroversiel opdagelse, fordi den rykker ved videnskabelige teorier om, hvornår der opstod store livsformer første gang, siger ph.d.-studerende Emma Hammarlund, Nordisk Center for Jordens Udvikling på Syddansk Universitet.

Hun har sammen med sine forskerkolleger analyseret de forholdsvis store fossiler. De er op til syv centimeter lange og har eksisteret på havbunden, hvor de højst sandsynligt har bestået af et organisk materiale som blødt, slimet væv.

Naturens testkørsel

Forskernes geokemiske analyser viser også, at der var en smule ilt i havene, hvor organismerne levede. Det forklarer, hvorfor de kunne blive så store. Og det er igen kontroversielt, idet tidligere videnskabelige teorier slår fast, at der først var ilt nok på jorden for en halv milliard år siden.

- Ilt er en nødvendighed for, at organismer kan blive så store som de fundne fossiler. Og det rejser en masse spørgsmål, om der i virkeligheden også har været liv og ilt andre steder dengang, siger Emma Hammarlund og tilføjer: - Vi tror, at naturen har kørt en slags prøvekørsel på at lave store livsformer. Fossilerne er første forsøg, men det lykkedes ikke af uvisse årsager – og derfor går der 1,5 mia. år igen inden det for alvor bliver til noget.

Læs artiklen i Nature

Læs også en artikel om forskernes fund på Videnskab.dk

28 unge redder Odense fra virusudbrud

Tue, 29 Jun 2010 15:30:37 +0200

På kun to dage skulle de unge 13-16-årige redde lokalområdet fra noget så virkelighedstro og uhyggeligt som en dødbringende virus. Ved at arbejde med DNA, immunforsvaret og smittespredning skulle de finde frem til smittekilder og spredningsveje, og samtidig skulle pressen håndteres således, at der ikke udbrød panik blandt befolkningen. Situationen på sygehuset var kritisk med de mange indlagte, og spørgsmålet om, hvorvidt befolkningen kunne reddes, trængte sig på.

Det lykkedes heldigvis de unge at afværge katastrofen, og alle kunne her til eftermiddag tage hjem med en succes i bagagen.

Det er nu femte år, Naturvidenskab på SDU afholder Sommercamp for unge, og dette års camp er helt nyudviklet og fagligt mere avanceret end de tidligere. Metoderne, der bliver anvendt i forbindelse med campen, er de samme, som anvendes på universitetet, og det fagligt udfordrende materiale bliver formidlet med storytelling og rollespil, der gør det hele lidt mere tilgængeligt.

Vi spurgte en gruppe af de unge, om de havde lært noget på campen, og svaret var et stort JA. De syntes, at det var sjovt at få lov at prøve forsøg og øvelser, som de aldrig havde prøvet før, og naturvidenskaben var pludselig lidt sjovere, når det ikke kun foregik i klasseværelset. Det afsluttende spørgsmål fra de unge til campen var da også: ”Hvornår kan man melde sig til næste års camp?”

I år afholdes der Sommercamp i fire byer udover Odense:

1.-2. juli: Svendborg
5.-6. juli: Vejle
2.-3. august: Middelfart
4.-5. august: Nyborg

Nye mastere i naturfagsundervisning

Mon, 28 Jun 2010 09:49:48 +0200

Masteruddannelsen i Naturfagsundervisning er Danmarks første forskningsbaserede efteruddannelsestilbud til grundskolens lærere i matematik og naturfagene. Masteruddannelsen udbydes af Syddansk Universitet i samarbejde med University College Lillebælt og University College Syddanmark. Masteruddannelsens tredje hold starter op til september 2010.

Fornem posterpris til SDU-forsker

Thu, 24 Jun 2010 16:04:06 +0200

Konferencen International Symposium on Macrocyclic and Supramolecular Chemistry havde over 500 deltagere, og alle de førende forskere inden for supramolekylær kemi deltog i Nara i Japan. Der var ca. 300 tilmeldte posters i konkurrencen om den fornemme posterpris sponsoreret af et af de førende kemiske tidsskrifter Chemical Science, så det var i hård konkurrence, at Carsten Johnsen (billedet) vandt prisen.

Carsten Johnsens vindende poster havde titlen: Supramolecular Stabilization of a Tetra-TTF-calix[4]pyrrole in its 1,3-Alternate Conformation.

Kort fortalt går Carsten Johnsens forskning ud på at videreudvikle og forbedre en molekylær sensor til sprængstoffer såsom trinitrotoluen (TNT) m.m., samt forberede sensoren til anvendelse i forskellige ”devices”. Dette sker i et samarbejde med forskellige universiteter såsom DTU og Indiana University Bloomington i USA samt forskellige danske virksomheder.

Læs mere om forskningsgruppen, som Carsten Johnsen tilhører

To glade vinderhold ved Postersession 2010

Fri, 18 Jun 2010 15:55:54 +0200

Førsteårsprojektet

Førsteårsprojektet er afslutningen på Science-året for de naturvidenskabelige studerende, og med dette projekt får de studerende mulighed for at forske i en videnskabelig problemstilling, finde frem til en konklusion og vise processen og resultaterne frem for medstuderende, familiemedlemmer, undervisere og andre interesserede på minikonferencen Postersession.

Store forventninger

De førsteårsstuderende var spændte og forventningsfulde, før Postersession gik i gang, og opbakningen fra de mange fremmødte gæster gjorde da også stemningen ekstra god, da dekan Henrik Pedersen kl. 13 åbnede arrangementet på Campustorvet. Han fortalte, at det i år var nogle virkelig gode projekter, og at det havde været et forrygende kvartal, så der var noget at leve op til for projektgrupperne og deres posters.

Både en videnskabelig vinder og en publikumsfavorit skulle findes, så den videnskabelige jury gik i gang med at vurdere de mange posters, alt imens tilskuere, studerende og familiemedlemmer udfyldte stemmesedler til fordel for deres personlige favoritter.

Vinderne

Vinderne af publikumsprisen blev holdet med forskningsprojektet: "Enterotoksigen escherichia coli infektion af caenorhabditis elegans". Et projekt, der undersøger, om enterotoksinet fra enterotoksigene Escherischia coli spiller en rolle under infektion i en simpel værtsorganisme, nematoden Caenorhabditis elegans.
Holdet bestod af de fem studerende: Andreas M. Nielsen, Anne Louise Hemdrup, Rikke V. Barkholt, Thamayandika Sivananthan og Tobias B. Bernthsen ( det øverste billede).

Den videnskabelige pris gik til holdet med projektet: "Proteolytiske enzymer i venus fluefanger". Dette projekt undersøger, hvordan et enzym i den kødædende plante nedbryder det, planten fanger - fx insekter.
De glade vindere var: Kamilla S. Sjøgaard, Mathias K. Mortensen, Katrine Stegmann, Kristian Brøgger og Nadia Davidsen ( det nederste billede).

Stort tillykke til begge holdene!

To NAT-studerende i Harddisken på P1

Thu, 17 Jun 2010 11:22:43 +0200

De to studerende, Kirstine Jacobsen fra biokemi og molekylær biologi og Tommy Andersen fra kemi, er en del af et hold på 14 studerende fra SDU, der deltager i iGem-konkurrencen med et projekt, hvor de prøver at lave en kunstig muskel af bakterier.

Til efteråret samles alle deltagerne i den internationale konkurrence på MIT i Boston, hvor de præsenterer deres projekter.

Download Harddisken om syntetisk biologi med Tommy og Kirstine

Se SDU-holdets iGem-hjemmeside

Intranet på Det Naturvidenskabelige Fakultet

Wed, 09 Jun 2010 12:22:09 +0200

SDUs intranet SDUnet er nu ved at være klar til brug, efter at der i en lang periode har været problemer med hastigheden, som viste sig at være meget svære at lokalisere. Hastighedsproblematikken er nu endelig løst, så alle på SDU kan komme i gang med at bruge det nye intranet.

I forbindelse med udrulningen af SDUnet på Det Naturvidenskabelige Fakultet vil der være en række introduktionsmøder, hvor tovholderne for intranettet på fakultetet og institutterne vil forklare om strukturen og brugen af SDUnet. Disse møder vil blive afholdt i løbet af august og september, og den præcise dato vil blive meldt ud lokalt på det enkelte institut.

Arbejdet med at få kvalitetssikret indholdet på SDUnet er i gang, og indhold, man tidligere skulle finde på intern.sdu.dk vil i stadigt højere grad være at finde i nyeste version på SDUnet. I uge 26 vil der blive foretaget et skift, således at "Information til ansatte" på www.sdu.dk vil pege på sdunet.dk i stedet for intern.sdu.dk.

Man tilgår intranettet på: https://sdunet.dk/
Dog skal man logge på via online.sdu.dk, hvis man befinder sig uden for SDU.
Det er kun ansatte ved SDU, der har adgang til intranettet.

Spørgsmål og kommentarer angående SDUnet kan rettes til tovholderne for intranettet.

Tovholderne er:

Biologisk Institut: Lone Nørgaard Bruun
Institut for Biokemi og Molekylær Biologi: Ulla Aljene
Institut for Fysik og Kemi: Karen Cauthery
Institut for Matematik og Datalogi: Svend Kiilerich
Fakultetet: Iris Galili

H.C. Andersen Academy forelæsning ved Stanley J. Brodsky

Fri, 04 Jun 2010 13:46:25 +0200

Forelæsningen har titlen: The Novel World of Quarks and Gluons, og den finder sted i BMBs seminarrum kl. 14:15.

Læs mere om forelæsningen

Læs mere om Stanley J. Brodsky

Mythbusters på YouTube

Tue, 25 May 2010 09:05:00 +0200

3 engagerede lærere på Fredericia Gymnasium planlagde en Mythbusters-weekend for deres elever, og vi på Syddansk Universitet fungerede som samarbejdspartnere i forhold til dele af det faglige indhold. Det blev en virkelig sjov, spændende og inspirerende weekend med mange forskellige former for naturvidenskabelige forsøg og afprøvninger.

Den sidste del af weekenden gik med et forsøg med non-newtonian fluid. Eleverne blandede store mængder af vand og majsstivelse i et langt basin, og derefter forsøgte de, om man kunne gå på det.

Se hjemmeside med YouTube-film

BMB-forskere inddrager sukkersygens matematik

Tue, 25 May 2010 08:44:11 +0200

Svingningerne – kaldet oscillationer - forekommer blandt andet i vores immunsystem, i muskler, og i hormonsystemer. Og de gør sig eksempelvis gældende i forhold til glykolysen, der betegner nedbrydningen af glukose (druesukker) til nogle mindre bestanddele, der videre kan omsættes i cellen.

I artiklen i ”Aktuel Naturvidenskab” skriver de to forskere blandt andet:

- I vores undersøgelser af bl.a. glykolysen i gær arbejder vi dels med eksperimentelle undersøgelser og dels med at indbygge de eksperimentelle fund i de matematiske modeller. Med modellen i hånden kan vi stille nogle meget præcise spørgsmål og derefter teste dem direkte i laboratoriet. Det gør modellen til et fantastisk værktøj, som samtidig kan bruges til besvare overordnede spørgsmål, der ligger inden for rammerne af modellen.

- Et af de spørgsmål, som vi mener kan besvares med undersøgelser af matematiske modeller af glykolysen, er: Hvorfor oscillerer glykolysen i normale personer, men ikke i personer med type 2 diabetes, og hvordan kan svaret på dette spørgsmål udnyttes i eventuelle nye behandlingsformer af et af denne sygdom, der i dag rammer millioner af mennesker i den vestlige verden?

Besøg hjemmesiden for "Aktuel Naturvidenskab"

Forførende naturfagsfortællinger

Wed, 19 May 2010 09:59:05 +0200

ErhvervsPhD Foreningen, der er en interesseorganisation for nuværende og færdige ErhvervsPhD –studerende, udskriver hvert år en formidlingspris. Prisen går til den ph.d.-studerende, der bedst formidler sin forskning på en interessant måde under hensyntagen til årets tema, som i 2010 er " Mit fingeraftryk: hvordan vil dit ph.d.-projekt efterlade sig spor, når du har færdiggjort det"?

Der uddeles tre priser på henholdsvis 16.000 kr., 8.000 kr. og 4.000 kr., og i år er det Mai Murmann, der løb med den store pris.

Mai Murmann, der deltog som forskningsassistent og projektformidler på Galathea 3 ekspeditionen, er uddannet cand. scient. i Biologi og Formidling fra Syddansk Universitet i 2008.

Hendes ErhvervsPhDprojekt er et samarbejde mellem Experimentarium og Københavns Universitet, Institut for Naturfagenes Didaktik, hvor hun i dag er Ph.D.-stipendiat.

Schweizisk sø som model for urhavet

Tue, 11 May 2010 10:04:24 +0200

Lektor Kirsten Habicht og studerende Sara Green fra Biologisk Institut beretter i en artikel i tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab om deres undersøgelser i den Schweiziske sø Lago di Gadagno. Søens særlige kemiske sammensætning og bakteriekultur gør den til en god model for det urhav, hvor jordisk liv har sin oprindelse.

Se mere her: www.aktuelnaturvidenskab.dk

Don Canfield modtager prestigefyldt pris

Tue, 11 May 2010 08:59:00 +0200

Professor Don Canfield fra Biologisk Institut, Nordisk Center for Jordens Udvikling modtager i maj 2010 den prestigefyldte Vladimir Ivanovich Vernadsky Medal 2010.

Elever gik på "vandet"

Mon, 10 May 2010 10:46:40 +0200

- Det har været fantastisk at opleve både elevernes og lærernes motivation og engagement i forhold til de naturvidenskabelige eksperimenter og myter, der i denne weekend er blevet afprøvet, udtalte rektor Poul Erik Madsen søndag eftermiddag ved afslutningen af MYTHBUSTERS-campen. Her benyttede han også lejligheden til at takke Naturvidenskab på SDU for sin medvirken.

Weekenden kulminerede søndag med, at elever, lærere og SDU/Nat-repræsentanter prøvede at gå – ikke på vandet, men på majsstivelse og vand, hældt over i et kæmpebassin. En oplevelse, der vakte stor begejstring ikke kun hos elever og lærere men også hos rektor Poul Erik Madsen, der selv fik en løbetur hen over bassinet.

SDU/Nat sørgede for, at hele bassin-eksperimentet blev filmet og et klip forventes lagt ud på YouTube i denne uge. Tanken er, at det her kan være med til at anskueliggøre naturvidenskab i almindelighed og naturvidenskab på SDU i særdeleshed, som et område, der både rummer spændende indsigt og spektakulære oplevelser.

Nærmere detaljer om MYTHBUSTERS-konceptet, der var blevet udviklet af Fredericia Gymnasium og SDU/Nat i fællesskab, forventes lagt ud på fakultetets hjemmeside i nær fremtid.

Stor proteinundersøgelse publiceret

Thu, 06 May 2010 10:20:52 +0200

Under titlen "Site-specific phosphorylation dynamics of the nuclear proteome during the DNA damage response" gennemfører CEBI netop nu et projekt sammen med Kræftens Bekæmpelse, der belyser, hvorledes celler reagerer på meget alvorlige DNA-skader - eksempelvis som følge af Røntgenstråling. I projektet er profiler, der viser regulering over tid for mere end 5000 "fosforyleringssites" på proteiner fra cellekernen, blevet bestemt. Dette gør denne videnskabelige undersøgelse meget vigtig for en dybere forståelse af, hvorledes cellen responderer overfor stråling, der kan forårsage fatale DNA skader, over tid. Vigtigheden og nyhedsværdien i undersøgelse er cementeret ved, at artiklen lige efter udgivelsen i marts var den næst mest læste artikel på MCPs hjemmeside.

Ny erkendelse

- Traditionelt har forskningen inden for DNA-skade respons været fokuseret omkring fosforylering som mediering af signalering i cellen. I dette projekt har vi vist, at defosforylering i langt højere grad end antaget er involveret i selv den helt tidlige signalering, forklarer Martin V. Bennetzen (billedet), der til dagligt er 4+4 PhD-studerende ved CEBI med Jens Andersen som vejleder og som i januar 2010 modtog Videnskabsministeriets EliteForsk Rejsestipendium for Ph.D. studerende.

I projektet er det endvidere vist, at fosforyleringsbaseret signalering regulerer proteiner, der er i stand til at modificere andre proteiner ved f.eks. acetylering og methylering. Derudover er det vist, at proteiner involveret i modifikation af RNA ligeledes er reguleret fosforylering. Således er det hypotesen, at tidlig fosforyleringsafhængig signalering konverteres til signalering baseret på andre typer af modifikationer af proteiner og RNA.

Martin V. Bennetzen og Jens Andersen har begge redegjort for deres arbejde med projektet som talere i forbindelse med den internationale konference "ECDO - Euroconference on Apoptosis" i Paris i september 2009.

Læs artiklen i MCP

Colamani

Tue, 04 May 2010 11:24:00 +0200

Coca Cola er en verdensomspændende succes, som ingen anden læskedrik kan hamle op med. Herhjemme er colaen de unges nationaldrik. Men kan man ligefrem blive afhængig af cola? Og hvor stor skade kan der ske, hvis man drikker for meget? Det vil Cecilie Beck (billedet) se nærmere på i aftenens sundhedsmagasin, hvor hun blandt andet har været en tur forbi Naturvidenskabs laboratorier på Syddansk Universitet for at foretage nogle målinger.

I udsendelsen, der blev optaget i midten af april, ekstraherer Cecilie Beck koffein fra Coca Cola med hjælp af akademisk medarbejder, ph.d. Mogens T. Jensen fra Institut for Fysik og Kemi.

'Praxis' startede i 2008 som et klassisk magasinprogram om sundhed. Siden har det udviklet sig til et program med stor vægt på eksperimenter og test. Programmet lider dog aktuelt under konkurrencen fra ”Spise med Price” på DR1 og programmet sidste afsnit vil blive sendt i juni.