Nyheder fra Det Humanistiske Fakultet

Læring skal starte i børnehaven

Tue, 17 Jan 2012 08:00:00 +0100

Når danske børn begynder i skole, er der ofte stor forskel på, hvilken bagage de kommer med, og dermed hvor hurtigt og hvor godt, de lærer at læse og skrive.

Men med relativt simple tiltag kan pædagogerne allerede i børnehaven hjælpe de børn, der har sværere ved at få sproget til at makke ret til. Center for Børnesprog på Syddansk Universitet er netop gået i gang med et storstilet projekt, der skal undersøge om og i givet fald hvordan pædagogerne med aktiviteter før, under og efter højtlæsning kan hjælpe børnene til at blive bedre mundtligt og senere skriftligt.

-I Danmark er der ikke nok fokus på skriftsprog og læring i dagtilbuddene, men til gengæld stor opmærksomhed på det sociale. Vi skal droppe den angst, der er for at lege med sprog inden skolestart. Det skal afprøves, for meget tyder på, at det styrker børnene, siger forskningsleder og professor Dorthe Bleses

Forskning direkte i børnehaven

Projektet tager udgangspunkt i et virkningsfuldt amerikansk materiale der tilpasses en dansk kontekst som Center for Børnesprog er allerede nu i gang med at udvikle Fra 2013 skal de afprøves 6-8 kommuner. I alt skal 128 dagtilbud, 768 pædagoger, 7680 børn igennem øvelserne i projektet, der løber over fire år, og forskerne vil som et led i projektet måle både pædagogerne og børnenes niveau før, under og efter.

Målet er at lave et materiale, som skal være gratis og nemt tilgængeligt for børnehaverne, eksempelvis at downloade.

Inklusion er nøgleordet, og projektet kan implementeres som en naturlig del af læringsmiljøet. Det er samme metode, der bruges, uanset om det er indvandrer, etsprogede danske børn, svage eller stærke. Pædagogerne får værktøjer til at differentiere mellem de børn med typisk sprogtilegnelse og dem, der skal have lidt mere hjælp og derfor kan børnene med forskellige sproglige kompetencer godt kan være i samme gruppe.

-Det bliver spændende at undersøge om de positive resultater fra den amerikanske forskning kan gentages i en dansk pædagogisk kontekst. I danske børnehaver arbejder man ikke så målrettet og ofte ikke med skriftsproget . Omvendt har danske børnehaver en højere kvalitet ligesom næsten alle børn er i børnehave hvilket giver unikke muligheder for at nå alle børn. , siger Dorthe Bleses.

Internationalt perspektiv

Projektet, der har fået en bevilling fra det strategiske forskningsråd på 16,2 mio. kr, har hovedsæde på Syddansk Universitet i Odense, men forskerne arbejder sammen med både Rambøll og Teknologisk institut og internationale eksperter inden for børns sprogtilegnelse

-Danmark har et meget velegnet grundlag at teste sådanne programmer på, idet alle børn går i børnehave. Blandt andet derfor har projektet stort potentiale til at slå igennem internationalt, fortæller Dorthe Bleses.

Den 18. januar 2012 holder Center for Børnesprog en konference for 450 gæster, og den ligger fint i tråd med det nystartede projekt. Konferencen har teamet ’sammenhængen mellem tidlig sprogtilegnelse og senere læse- og skrivefærdigheder’, og formålet er at belyse sammenhængen mellem tidlig sprogtilegnelse og senere læse- og skrivefærdigheder og sætte spot på de nyeste og mest effektive metoder til at understøtte de sproglige kompetencer hos børn i dagtilbud.

Undervisning i posterform

Fri, 09 Dec 2011 08:00:00 +0100

Kan man med fordel inddrage spil i undervisningen? Hvordan påvirker det de studerende, hvis de får lov at svare anonymt via mobilen i forhold til håndsoprækning? Og hvordan aktiverer man overhovedet de studerende? Det var nogle af de temaer som 25 SDU-ansatte har arbejdet med som en del af deres et-årige universitetspædagogikum, der netop er afsluttet.

Alle deltog ved en postersession med hver deres bidrag og efterfølgende var der afstemning, hvor de to bedste posters, en udenlandsk, og en dansk skulle findes.

Marcel Bogers fra Mads Clausen Instituttet blev kåret som bedste udenlandske formidler og fik derfor mulighed for at fortælle sine erfaringer med at bruge spil til at undervise i ’åben innovation’. Den bedste danske poster var lavet af Henrik Toft-Hansen fra Klinisk Institut og handlede om brugen af ’student response systemet’ Shakespeak.

-Mine undersøgelser viser, at man ikke får flere til at svare ved dette system frem for ved håndsoprækning, men man får et mere ærligt svar, fordi det er anonymt. Og så kan man bedre lægge niveauet i undervisningen, forklarede Henrik Toft-Hansen.

Skulle man få lyst til at blive informeret og inspireret af de mange forskellige posters vil der være mulighed for at se dem på biblioteket, hvor de vil være udstillet på 1. sal fra onsdag den 14. december til midt i januar.

Afslutningen af universitetspædagogikumet som skal gøre de nyansatte adjunkter til gode lærere er samtidig startskuddet for et nyt hold, der fik lejlighed til at se de mange posters som inspiration til deres kommende forløb.

Kortfilm fra SDU vinder på tysk filmfestival

Thu, 17 Nov 2011 13:30:00 +0100

Foran 25 forskellige bidrag tog studerende fra medievidenskab på Syddansk Universitet prisen for årets bedste danske kortfilm ved filmfestivalen ’Flensburger Kurzfilmtage’. De studerende deltog med filmen ’5122’ i kategorien ’bedste danske kortfilm’, en kategori hvor både filmproducenter og uddannelsesinstitutioner deltager. Med den ærefulde titel følger også en præmie på 1000 euro.

-Lige nu er det lidt surrealistisk, at vi har vundet, men det er dejligt skulderklap, som overbeviser mig om, at det er filmproduktion, jeg skal bruge mit liv på, siger Mie S. Jakobsen, der har skrevet manuskriptet til filmen og instrueret den.

I første omgang var filmen slet ikke udtaget til at komme med, men et afbud gjorde at der alligevel blev plads. Og blandt festivalens publikum var der altså ingen tvivl om, at de studerende havde ramt noget helt rigtigt.

Kærlighed i en boks
Filmens tema er den ensomhed som internettet også har som effekt på mennesker. Helt konkret handler den om en mand, der arbejder i opbevaringsvirksomheden ’Boxit’, hvor han en dag hører en lyd fra en af boksene. Låst inde er en kvinde og da nøglen er forsvundet begynder manden at tale med hende og de udvikler et venskab. Manden nyder, at han selv kan styre, hvad kvinden skal vide om ham og han har derfor slet ikke lyst til at låse døren op, da nøglen en dag dukker op.

En række andre film blev også hædret på den fire dage lange filmfestival blandt andet blev årets dokumentarfilm og årets bedste spillefilm kåret. Cirka 1500 festivalgæster så de omkring 70 film som kortfilmdagene bød på. Festivalen finder sted hvert år i november og har eksisteret siden 2000.

Danmarks bedste tutorer er fra medievidenskab

Fri, 04 Nov 2011 00:00:00 +0100

Kassevis af øl og endeløse navnelege gør ikke en rustur for nye studerende til Danmarks bedste. Det gør der imod 30 engagerede medievidenskabsstuderendes ihærdige indsats for at skabe et fagligt udbytte for de nystartede studerende samtidig med, at der er levnet plads til hygge og tid til omsorg.

For deres store indsats er gruppen af tutorer fra medievidenskab på Syddansk Universitet i skarp konkurrence med de øvrige universiteter nu blevet kåret som Danmarks bedste tutorer. Det er Dansk Magisterforening, der står bag kåringen. Foruden den ærefulde titel får det vindende tutorhold 8.000 kroner til enten en fest eller middag.

De studerende fra medievidenskab har selv stået for al planlægning til deres rustur som blandt andet bød på videoer - lavet i samarbejde med TV2 - der viste de kommende studerende, hvad man kan bruge medievidenskab til. Tutorerne formåede også på bedste vis at redde situationen da en planlagt foredragsholder sprang fra aftnen før. En af de studerende læste simpelthen op på emnet og leverede selv foredraget. Da en af deltagerne blev syg og skulle på sygehuset valgte to tutorer også at gøre hende selskab i de ti timer, hun måtte tilbringe der.

Det var formanden for de studerende i Dansk Magisterforening, Kasper Ditlevsen, der kunne overbringe tutorerne fra medievidenskab det glade budskab:

-Introforløb på universiteter bliver ofte beskyldt for udelukkende at være fyldt med alkohol. Med den her pris vil vi gerne vise, at der er mange studier, der gør rigtig meget ud af at kombinere det faglige med det festlige, siger Kasper Ditlevsen

Før vinderen blev fundet er der rundt omkring på alle danske universiteter blev kåret en lokal tutorvinder som har været med i konkurrence om danmarksmesterskabet.

Det humanistiske fakultet arrangerer hvert år en tutortemadag med det formål at klæde de studerende på til at lave en sjov og indholdsrig dag for de nye studerende. Her lærer de blandt andet, hvordan man bedst får en gruppe fremmede mennesker til at agere sammen og hvilke faldgrupper, der er ved sådanne arrangementer.

Forskning vil ændre litteraturhistorien

Thu, 06 Oct 2011 14:00:00 +0200

Islandske sagaer har eksempelvis tegnet den nordiske litteraturhistorie i rigtig mange år, men nu vil forskere fra Syddansk Universitet være med til at udvide horisonten imod Europa.
-Det er ikke fordi, at sagaerne ikke er vigtige, men når man snakker middelalder, henviser man kun til litteratur, der er skrevet på et sprog, vi opfatter som ”vores”. Nationale grænser har medført et tunnelsyn, også når det gælder vores europæiske naboer. De grænser vil vi nu nedbryde i hele Europa, siger professor på Syddansk Universitet, Lars Boje Mortensen.
Han har netop fået bevilliget 37 mio. kroner til sit nye forskningsprojekt, der skal laves i samarbejde med University of York.

Vigtigt for humanistisk forskning
Bag bevillingen står Danmarks Grundforskningsfond, der uddeler i alt 585 mio. kroner til 11 forskningsprojekter. Syddansk Universitet (SDU) er det eneste af landets fem universiteter der har fået en bevilling inden for humanistisk forskning og det glæder Flemming G. Andersen, der er dekan på det humanistiske fakultet på SDU
-At det netop blev os der fik bevillingen tager vi som et tegn på stor respekt for vores høje faglighed og solide forskningsprofil.
Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond, hvis formål er at styrke Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne ved at finansiere enestående forskning på internationalt niveau. Hvert år uddeler fonden penge til de forskningsprojekter der anses som banebrydende.
-Det er en stor anerkendelse af det humanistiske område som værende vigtig for dansk forskning. Det er vi på Syddansk Universitet utroligt stolte af at kunne være flagskib for, siger Flemming G. Andersen.

Litteraturen sammenlignes
Kodeordet bag projektet er ’sammenligning’. At forskere nu for første gang vil prøve at se på middelalderlig litteratur i sammenhæng med andre landes litteratur for derigennem at kunne finde ligheder og forskelle i teksterne og deres historiske baggrund.
-Vi vil ikke skrive historien om, men give nogle bud på nye begreber, man kan bruge, når vi snakker om tekster fra middelalderen. Ved at sammenligne teksterne og deres sociale rammer, fx mellem spansk, italiensk og byzantinsk, så bliver man meget klogere, end vi er i dag, siger Lars Boje Mortensen.

Når forskerne nu krydser både sproglige, regionale og faglige grænser vil det på længere sigt påvirke valget af de tekster som eleverne på Europas skoler, gymnasier og universiteter skal undervises i.

Koldkrigscenter med i unikt samarbejde

Fri, 16 Sep 2011 00:30:00 +0200

Lektor Thomas Wegener Friis og Mikhail Prozumensckikov underskriver venskabsaftalen mellem Center for Koldkrigsstudier og det russiske kominternarkiv RGANI. Foto: Maria Slej-Hasselstrøm

Omkring 600 danskere blev af kommunisterne i Sovjetunionen betragtet som værende så vigtige for den kommunistiske sag, at de står opført i de registre, som den øverste ledelse i den kommunistiske internationale Komintern førte i de mange år. Det sovjestiske kommunistparti og Stalin styrede reelt Komintern.

Arkiverne har været åbnet for forskere siden Sovjetunionens sammenbrud. Men noget egentligt samarbejde med koldkrigsforskere har der ikke været tale om. Indtil nu.

Center for Koldkrigsstudier har netop oprettet venskabsaftaler med de to føderale russiske arkiver samt Ruslands Videnskabernes Akademi.

- Der har aldrig været et direkte dansk-russiske samarbejder om arkiver, som det vi nu har stablet på benene. Det vil være med til at bringe dansk forskning helt frem til den internationale forskningsfront, siger lektor Thomas Wegener Friis, Center for Koldkrigsstudier ved Syddansk Universitet.

Han arbejder pt. på en bog om de danskere, der står registreret i Kominterns arkiver frem til Stalins død i 1953. Arkiverne viser blandt andet, at Sovjet-russerne interesserede sig for alle mulige mennesker, som de anså for at være vigtige. Blandt andet står den danske fysiker og Nobel-prismodtager Niels Bohr i arkivet, men også de danskere, der deltog i den spanske borgerkrig står opført. Projektet er et samarbejde mellem forskere fra SDU, Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens arkiv og Bibliotek samt Det Kongelige Bibliotek.

Humaniora siger goddag til mere end 1600 nye studerende

Tue, 30 Aug 2011 00:30:00 +0200

I disse dage starter 1647 nye studerende på uddannelser under Det Humanistiske Fakultet på Syddansk Universitet.

En stigning på 349 studerende i forhold til studiestarten sidste år – og rekord for fakultetet, der i antallet af nye studerende overstiger optaget for tre af universitetets øvrige fakulteter (Sundhedsvidenskab, Naturvidenskab og Teknik) – tilsammen!

De optagne studerende tegner sig for en bred søgning, idet alle humanioras uddannelser går frem eller bevarer det gode optag fra sidste år. Specielt fag som Religion, Filosofi, Historie, Tysk, Spansk og Oldtidskundskab optager flere studerende end sidste år.

Også fakultetets nye uddannelse Interkulturel pædagogik er kommet godt fra start med 30 og 35 optagne på henholdsvis linjen med arabisk og linjen med dansk som andetsprog.

- Det er rekord for os, og vi er meget stolte af, at vores uddannelser tiltrækker så mange unge mennesker, som nu skal prøve kræfter med livet som universitetsstuderende. Især er vi stolte af, at så mange af de nye studerende har valgt os som deres førsteprioritet, siger dekan Flemming G. Andersen, Det Humanistiske Fakultet.

Fakultetet er kommet på Facebook

Tue, 23 Aug 2011 00:30:00 +0200

I lighed med andre fakulteter på Syddansk Universitet har Det Humanistiske Fakultet fået en side på Facebook.

Målet med siden er at åbne en lidt mere utraditionel kanal for kommunikation samt at knytte både studerende og undervisere tættere til både fakultetet og til hinanden. Tanken er, at alle interesserede med en Facebook-profil kan gå ind og trykke ”synes godt om” siden og derved følge med i nyheder og andre opslag på fakultetets side.

- Først og fremmest er siden tænkt som et samlingssted for alle med berøring med Det Humanistiske Fakultet. Her vil fakultetet lægge nyheder og andre ting ind, som vi mener har bred interesse for både studerende, undervisere og øvrige ansatte. Og så håber vi, at der som sidegevinst på længere sigt vil komme en større samhørighed og identitet som humanister på tværs af fag, som fakultetet vil nyde godt af, siger dekan Flemming G. Andersen.

En del af vores uddannelser har i forvejen sider på Facebook, eller studerende har de sidste 3-4 år oprettet grupper for deres studier på Facebook. Disse sider og grupper vil blive knyttet til fakultetets side, så også udenforstående kan få et overblik over aktiviteter på Facebook.

Studier, som kunne tænke sig en Facebook-side kan rette henvendelse til fakultetets kommunikationsafdeling på kommunikation@hum.sdu.dk.

Professor i etisk forum

Mon, 15 Aug 2011 14:00:00 +0200

Professor, dr.phil. Lars Ole Sauerberg, Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet, er valgt til Council Member i Committee on Publication Ethics (COPE).

COPE (www.publicationethics.org) er et forum for redaktører og udgivere af fagfællebedømte ("peer-reviewed") videnskabelige publikationer, der diskuterer og rådgiver om etiske forhold i forbindelse med publicering af forskning, med specielt fokus på videnskabelig uredelighed.

Verdens største videnskabelige udgivere, herunder Wiley-Blackwell, Elsevier, Springer, Taylor & Francis, Palgrave Macmillan og Oxford University Press, er medlemmer af COPE.

COPE Council, der tæller et internationalt og videnskabeligt repræsentativt panel på 20 videnskabspersoner med generel videnskabelig og forskningsredaktionel erfaring, mødes regelmæssigt for diskussioner af aktuelle sager, der tjener som grundlag for generel rådgivning ("best practice"), idet COPE ikke intervenerer i konkrete sager.

Dansk/tysk forhold til debat

Thu, 04 Aug 2011 12:52:00 +0200

Et af sommerens hede emner var grænsekontrollens opstandelse i blandt andet det sønderjyske og netop det vil også være på genstand for debat, når tyske og danske studerende mødes for at finde ud af, hvordan det tysk/danske forhold er i dag.

Konferencen, der begynder den 18. august, er et samarbejde mellem Syddansk Universitet og den konservative tyske tænketank Konrad Adenauer Stiftung og deltagerne er både tyske og danske universitetsstuderende.

I løbet af den tredages konference vil deltagerne blive taget tilbage til middelalderen, hvor forholdet mellem os og vores naboer bliver belyst og helt frem til det 20. århundrede, hvor blandt andet mindretalsproblematikker er på programmet. Undervejs er der også indlagt besøg på Dybbøl Banke samt på avisen Der Nordschleswiger. Selve konferencen finder sted på Brandbjerg Højskole.

Foruden at gøre det studerende klogere er formålet med konferencen også at udbygge dansk/tyske relationer, noget som de fleste af de tilmeldte studerende kommer til at arbejde med på den eller anden vis, når de er færdiguddannede. De studerende fra Syddansk Universitet er negot- og international virksomheds-studerende samt studerende fra de grænseoverskridende studier.

Høreuddannelse har rekordmange ansøgere

Thu, 14 Jul 2011 13:00:00 +0200

Fra 16 til 47 ansøgere på et år! Det er en massiv fremgang i antallet af førsteprioritetsansøgere til uddannelsen Audiologi på Syddansk Universitet. Og den erklærede målsætning for en stor kampagne, som studiet har ført hen over foråret i samarbejde med de internationalt førende danske høreapparatproducenter var netop at øge antallet af ansøgere markant.

For der bliver mangel på audiologer i fremtiden, hvis flere ikke vælger uddannelsen.

- Uddannelsen har fået den omtale og bevågenhed, som den fortjener. Mange potentielle ansøgere har simpelthen ikke vidst at den fandtes, siger studieleder på Audiologi Pia Thomsen.

Begge linjer populære

Audiologi er uddannelsen om hørelsen, og den udbydes med to linjer - en teknisk linje og en pædagogisk linje. Hidtil har langt de fleste ansøgere til uddannelsen søgt den pædagogiske linje, men for første gang nogensinde har mere end halvdelen af de 47 ansøgere, nemlig 24, søgt den tekniske linje.
Og det betyder, at branchens ønske om flere specialister til at udvikle høreapparater er blevet hørt af de unge. For den tekniske linjer handler udvikling af apparatur til at afhjælpe hørelidelser, hvor den pædagogiske linje tager sigte på arbejdet med at få mennesker til at bruge de apparater, der findes til at afhjælpe hørelidelser.

De tre danske høreapparatproducenter Widex, Oticon og GN Resound har støttet audiologi-kampagnen, der blandt andet har kørt på Facebook, med et sekscifret beløb.

Kinesisk stormer frem på Syddansk Universitet

Thu, 14 Jul 2011 13:00:00 +0200

”Ni hao!” Både økonomiske og samfundsbeskrivende eksperter har sagt det gennem længere tid: Kina bliver en større og større faktor i verden, og kinesisk er nok ikke det dummeste sprog at kunne om bare 5-10 år.

Det budskab har de unge tilsyneladende lyttet til, da de valgte deres 1.prioritet ved dette års ansøgning til de videregående uddannelser. I alt 29 har søgt uddannelsen som deres førstevalg, og det er dobbelt så mange som i både 2009 og 2010, hvor henholdsvis 15 og 14 søgte uddannelsen.

- Vi er naturligvis glade for, at så mange har søgt vores uddannelse med kinesisk. Vi ser det som et tegn på, at behovet for uddannelsen er der, og det var også derfor, at vi startede uddannelsen i 2008, siger dekanen for Det Humanistiske Fakultet, Flemming G. Andersen.

Unik uddannelse

Uddannelsen Bachelor i negot med kinesisk hører til på Syddansk Universitet i Sønderborg og kombinerer undervisning i kinesisk med økonomi og samfundsforhold. Uddannelsen er unik ikke bare i Danmark, men også i Europa, og det benytter mange især tyske studerende sig af.

Uddannelsen er et krævende studium og tager 4 år, hvor en bacheloruddannelse normalt tager 3 år. At lære kinesisk er en svær disciplin, fordi de studerende skal lære 30-40 nye skrifttegn hver dag i det første studieår. Og samtidig skal de koncentrere sig om at tilegne sig viden i de erhvervsøkonomiske fag. Det ekstra år skyldes, at det studerende har et års indlagte studier ved et universitet i Kina, hvor de for alvor skal lære sproget.

Syddansk Universitet har netop i juni uddelt eksamensbeviser til de første 11 bachelorer i kinesisk.

Humaniora topscorer på SDU

Fri, 08 Jul 2011 00:00:00 +0200

Udmeldingen fra Dansk Industri til de kommende studerende var klokkeklar tidligere på ugen: Vælg en teknisk, naturvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig uddannelse. Men kigger man på årets ansøgertal for de humanistiske uddannelser på Syddansk Universitet (SDU) tyder det på, at der ikke er blevet lyttet længe til den opfordring.

-Vi har oplevet en stor fremgang i antallet af ansøgere i år, nærmere bestemt 43 procent og dermed fortsætter den tendens, vi så sidste år, fortæller Flemming G. Andersen, der er dekan på det humanistiske fakultet på SDU

Humaniora er således det fakultet på SDU der har den største vækst i antallet af 1. prioritetsansøgninger.

Interesseret i verden omkring
I Odense har Dansk og Religion mere end fordoblet antallet af ansøgere og fag som Engelsk og Filosofi har fået mellem 50 og 75 procent flere ansøgere. Det undrer ikke Steen Bech, der blandt andet forsker i unge og uddannelse på SDU.

- Som ungdomsforsker ser jeg, at en stor gruppe unge er meget interesseret i verden omkring sig og i grundlæggende spørgsmål omkring eksistens. De vil gerne kende mere til sammenhænge og søger en forståelse eksempelvis i religionsspørgsmål.

Men det er jo begrænset hvor mange dansk- eller religionslærere, samfundet har brug for?

- Det er klart, at humaniora skal passe på ikke at lukke sig omkring sig selv og kun uddanne undervisere eller forskere. Men man kan jo supplere en humanistisk baggrund med et teknisk eller naturvidenskabeligt fag og dermed også blive en stor gevinst for arbejdsmarkedet, siger Steen Beck.

Lav arbejdsløshed
Kigger man på ledigheden blandt nyuddannede humanister kan man se, at den er faldet drastisk de sidste 10 år. Arbejdsløshedstallene for samtlige humanister viser også, at kandidaterne strømmer ind på arbejdsmarkedet, ledigheden er nu helt nede på 4.6 procent.

Steen Beck synes, at der gennem de sidste år har været kørt en skræmmekampagne mod de humanistiske fag og ser det som et sundhedstegn at de unge alligevel har valgt at satse på disse fag.

- Der er brug for en kvalificering af kulturdebatten og kulturforståelsen. Der snakkes i øjeblikket meget om danske værdier og kulturelle værdier, men alt for ofte er det overfladisk. I sådanne debatter synes jeg humanister kan bidrage med nyttig viden.

Nyere humanistiske uddannelser som logopædi, International Virksomhedskommunikation og negot er også populære blandt årets ansøgere, hvor logopædi topper med 41 procent flere 1. prioritetsansøgninger.

Humaniora henter millioner til forskning

Thu, 30 Jun 2011 15:00:00 +0200

Når et fakultet udgør 13 procent af den samlede humaniorasektor i Danmark, er det rigtig godt gået at få bevillinger på knap 23 procent af det samlede beløb, når Det Frie forskningsråd – Kultur og Kommunikation uddeler midler.

- Med disse bevillinger må vi klart sige, at vi overperformer, siger en tilfreds Flemming G. Andersen, dekan, Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet.

Med de nye bevillinger skal der forskes i forholdet mellem religion og samfundet i antikken og i dag, bydannelse og kulturudveksling i det romerske Anatolien, søgningen efter familiemedlemmer i lyset af fertilitetsbehandlinger samt skabes et nordisk netværk for tegneserieforskning.

Alt i alt har fakultetets forskere fået knap 21 millioner kroner af de uddelte 88 millioner.

De større bevillinger til Det Humanistiske Fakultet omfatter:

Lektor Charlotte Kroløkke, Institut for Litteratur, Kultur og Medier: 6.526.788,00 kroner. (Trans)Formations of Kinship: Travelling in Search of Relatedness (TRAcK).

Professor Olav Hammer, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier: 6.356.719,00 kroner. Religious Maximalism and Minimalism in Antiquity and Contemporary Europe.

Lektor Tønnes Bekker-Nielsen, Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, 5.902.671,00 kroner. Where East meets West: Urbanisation, provincialisation and cultural interaction in Roman Anatolia.

Lektor Anne Magnussen, Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, 905.412,00 kroner NNCORE, Nordic Network for Comics Research.

Mindeord

Thu, 30 Jun 2011 09:30:00 +0200

Ole Frisenberg Buhl, der indtil sin pension i august 2008 var studielektor ved Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab, har arbejdet i Kolding siden sin ansættelse først ved Kolding Købmandsskole/Handelshøjskoleafdelingen i januar 1977, senere ved Handelshøjskole Syd fra august 1984 og endelig Syddansk Universitet fra 1998.

Han underviste i engelsk grammatik og sprogproduktion, og han var med til at starte ED-fjernstudiet under Åben Uddannelse ved Handelshøjskole Syd op.

Ole F. Buhl var en meget dygtig, engageret og afholdt underviser. Pædagogikken lå ham stærkt på sinde, hvilket også de mange lærebøger, han forfattede, var udtryk for. Ole var flere gange indstillet til Årets underviserpris. Han fik aldrig prisen direkte, men han fik den gennem ros og anerkendelse fra tidligere studerende for sit virke i alle årene.

Ole F. Buhl var i en årrække en dynamisk studieleder for ED-studierne og blev en pioner inden for fjernstudie-pædagogikken. Det var Oles fortjeneste, at ED-studierne i mange år var en stor succes.

Ole F. Buhl havde i et par år først i 80’erne og senere i efteråret 2002 i forbindelse med Danmarks overtagelse af Formandskabet i EU orlov fra sin stilling for at arbejde som tolk hos Kommission og Råd.

Vi vil savne Ole for hans sans for sproglige finurligheder og den gode historie.

Vores medfølelse går til Oles familie. Æret være hans minde.

Tidligere kolleger

Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab

Musikalsk afslutning for Audiologi-studerende

Fri, 24 Jun 2011 12:30:00 +0200

Når dimmitenderne på Audiologi-studiet mandag 27. juni skal til dimmision, er det med et særligt fint musikalsk indslag, når duoen Mythos kommer på besøg.
Mythos udgøres af de to prisbelønnede accordeonister Bjarke Mogensen og Rasmus Kjøller. Duoen vandt bl.a. P2-guld i år – og har modtaget et hav af forskellige nationale og internationale priser.

Programmet, der spilles på SDU er det samme som duoen opførte i Carnegie Hall, New York og for regentparret ved dets besøg i Washington i maj/juni i år.

- Vi er stolte over så fornemt besøg og vil gerne dele oplevelsen med så mange som muligt, lyder det fra studieleder Pia Thomsen

Program: Igor Stravinsky: "Petrouchka"

Martin Lohse: "Moto Immoto" for 2 accordions

Dimissionsfesten er åben for alle og foregår kl. cirka 15.30 i lokale U45.

Se evt. www.bjarkemogensen.dk

Hæder til Amerikanske Studier

Tue, 14 Jun 2011 00:00:00 +0200

Lektor Jørn Brøndal, Amerikanske Studier, blev ved sidste generalforsamling i Nordic Association for American Studies (NAAS) valgt til formand. Det skete ved den to-årlige konference i Oslo i slutningen af maj. NAAS har eksisteret siden 1961 og har haft nuværende SDU-navne om Clara Juncker og Niels Bjerre-Poulsen som formænd tidligere.

Ved konferencen i maj uddeltes for anden gang the Orm Øverland Prize, som er en pris, der uddeles til det bedste paper af en studerende. Prisen, som er på 200 euro, gik denne gang til kandidatstuderende Anne Mørk, som havde indsendt sit guldmedaljevindende speciale om Robert Kennedy som ikon for amerikansk liberalisme.

I sin opgave har hun set på Robert Kennedys karriere og den betydning han fik også efter sin død, hvor han af mange er blevet gjort til et ikon for den amerikanske liberalisme. Du kan læse mere om Anne Mørks opgave og guldmedalje her.

Da prisen blev uddelt for første gang i 2009 var det også en SDU-studerende, der vandt, nemlig Rune Reimer Christensen.

Nyt magasin om undervisning

Mon, 30 May 2011 14:00:00 +0200

Lektor Torben Spanget Christensen og adjunkt Peter Hobel har i samarbejde med forskere fra syv andre universiteter i norden søsat det nye tidsskrift Nordidactica –Journal of Humanities and Social Science education. Professor Harry Haue indgår i tidsskriftets styregruppe. Tidsskriftet fokuserer specielt på fagdidaktik, det vil sige undervisningens mål og indhold inden for fagene geografi, historie, samfundsfag og religion.

I første nummer bidrager Torben Spanget Christensen med en artikel om det danske samfundsfag, som analyseres som et semmoderne fag. Ifølge ham ligger samfundsfagets semmoderne mål ikke alene i at skabe en uafhængig, aktiv og demokratisk sindet borgere men også i at skabe en borger, der er i stand til at agere under de betingelser og styringsproblemer, som globaliseringen skaber for staten.

Første nummer er netop udkommet og kan læses her: http://www.kau.se/nordidactica

Sociale medier i klasserummet

Thu, 12 May 2011 10:57:41 +0200

Man skal ikke have været længe i en gymnasieklasse for at opdage, at eleverne bruger deres computere og telefoner til meget andet end det, som er meningen med undervisningen.

Gymnasierne forholder sig enten passivt og tvivlrådigt hertil – for eleverne skal jo bruge it – eller også forbyder man brug af Facebook og spil i timerne. Forskningen viser imidlertid, at forbud ikke virker. Men det virker heller ikke læringsfremmende blot at åbne sluserne og fx udlevere telefoner og andet teknisk udstyr til fri afbenyttelse.

I et nyt forskningsprojekt, Socio Media Education går man derfor en tredje vej. I stedet for at forbyde eller acceptere tilstedeværelsen af de nye medier i skolen vil man finde ud af, hvordan man kan bruge de sociale medier til skabe en god it-kultur. De nye medier kan bruges til utrolig meget, så det gælder om at finde frem til den gode brug. Aktuel forskning peger på, at hvis it skal virke socialt og fagligt godt i klasserummet, skal der ligge en pædagogisk intention bagved.

Handelsgymnasiet på Skive Handelsskole har fået bevilliget 3,4 mio. kroner af Region Midtjylland til projektet Socio Media Education, der er et forskningsprojekt om hensigtsmæssig it-kultur i gymnasieskolen. Projektet gennemføres sammen med to forskere: lektor Michael Paulsen fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet og lektor Jesper Tække fra Institut for Informations- og Medievidenskab, Århus Universitet.

I projektet, der løber over tre år, påvirkes én gymnasieklasse fra, eleverne starter i 1. g. efter sommerferien, til de dimitterer som studenter i foråret 2014. Det er i såvel dansk som international sammenhæng helt unikt, at man følger en klasse og dens it-brug så tæt. Desuden er der i budgettet afsat midler til at følge elevernes videre færd efter gymnasietiden.

Få mere udbytte af undervisningen
På handelsgymnasiet i Skive anvender alle eleverne bærbare computer i undervisningen. Computerne bruges til mange forskellige ting i en time – både faglige og private. En løser matematikopgaver, selvom klassen har engelsk, nogle diskuterer den kommende weekends fester på Facebook, nogle søger efter svar på det, læreren har spurgt om, og endelig er der nogle, der fx via Messenger stiller andre elever spørgsmål til det faglige, der foregår i timen.

- Problemet er, at der ikke endnu er udviklet normer for, hvordan de trådløse medier skal anvendes i undervisningen. Det nye mediemiljø åbner for deltagelse i alle mulige andre kommunikative fællesskaber end dem, der er i fokus i undervisningen, siger lektor Michael Paulsen.

Det resulterer i, at mange elever langt fra får det optimale udbytte af undervisningen, samt heller ikke bliver dannede i en hensigtsmæssig brug af medierne, hvilket de også senere på videre uddannelser og på arbejdsmarkedet vil få brug for.

Den løsning som projektet vil arbejde frem imod, er ikke en forbudsløsning, men en løsning der gennem initiering af god it-kultur vil sætte lærerne i stand til at hjælpe eleverne til at kunne reflektere over og bedømme deres egne it-vaner og rette dem ind, så de på samme tid bliver bedre til at bruge it i undervisningen, stærkere fagligt og bedre kammerater for hinanden.

Guldmedalje for opgave om Robert Kennedy

Wed, 11 May 2011 09:58:40 +0200

Anne Mørk fra Amerikanske Studier har fået tildelt universitets guldmedalje for sit speciale om Robert Kennedy som ikon for amerikansk liberalisme. En pris hun er glad for at have fået i forhold til sin fremtidige karriere, som hun gerne ser blive på universitetet.

- Jeg er først og fremmest rigtig stolt over at have fået en guldmedalje. Men derudover vil jeg gerne tage en ph.d. og så håber jeg at en guldmedalje kan hjælpe min ansøgning på vej, lyder det fra Anne Mørk

I sin opgave har hun set på Robert Kennedys karriere og den betydning han fik også efter sin død, hvor han af mange er blevet gjort til et ikon for den amerikanske liberalisme.

Hun argumenterer for at udviklingen i hans image afspejler udviklingen i liberalismen. Robert Kennedys styrke som politiker var blandt andet hans medmenneskelige indstilling til fattige og sorte. Men har var naturligvis også konservativ i sin tankegang i forhold til, at han ikke synes det var statens ansvar at klare alle problemer. Et andet interessant aspekt ved den amerikanske politiker er, at han efter sin død synes at appellere til både republikanere og demokrater, som for begges vedkommende gerne citere ham.

Anne Mærk modtager guldmedaljen og den medfølgende check på 1500 kr. ved universitetets årsfest 7. oktober.

Doktorforsvar om livsfortællinger

Wed, 27 Apr 2011 10:14:42 +0200

Livsfortællinger er ikke bare gode minder og historier fra et langt liv, de kan også bruges i forskningens verden. Fortællinger kan nemlig sige noget om, hvordan man lærer samt udvikler sin identitet i fællesskaber.

Professor Marianne Horsdal har skrevet en doktordisputats om emnet, som hun forsvarede fredag den 15. april. Afhandlingen bærer titlen ’Telling Lives. The acquisition and application of narratives’.

Hun har gennem sine mange studier udviklet nye metoder til at lave interviews til sådanne livsfortællinger samt til analysen af dem. I dag møder man livet igennem mange forskellige mennesker og deltager i mange nye sammenhænge modsat tidligere hvor mange ting som eksempelvis uddannelse, job, bopæl eller mangel på samme var givet på forhånd.

-Derfor er evnen til at skabe mening og sammenhæng i en foranderlig verden i dag meget vigtig. Fortællinger bliver dermed også vigtige, da de mennesker, der har udviklet gode evner indenfor det, nemmere kommer til at forstå verden og kan udvikle sig i nye fællesskaber, fortæller Marianne Horsdal.

I sin doktorafhandling har hun også kigget på, hvad det er, der gør, at vi kan forstå og identificere os med andres fortællinger samt hvordan vi udvikler vores identitet via fortællinger.

Afhandlingen udkommer på det britiske forlag Routledge i London og New York til august.

SDU styrker design i Kolding

Mon, 18 Apr 2011 14:08:49 +0200

Syddansk Universitet i Kolding skal have en tydelig og unik profil, som kan trække endnu flere universitetsstuderende til byen.

Derfor har bestyrelsen for Syddansk Universitet på sit møde i dag besluttet at ændre fagviften på Det Humanistiske Fakultet i Kolding, så Campus Kolding i de kommende år kan få en række nye uddannelser, der understøtter Kolding Kommunes satsning på design.

Fagene dansk, engelsk og historie overflyttes til Odense, mens uddannelsen bibliotekskundskab og videnskommunikation flytter fra Odense til Campus Kolding – tæt på de uddannelser i informations- og kommunikationsvidenskab, som uddannelsen er beslægtet med.

- Ændringerne i Kolding handler om at skabe synergi, så vi får stærke uddannelses- og forskningsmiljøer, der kan brænde igennem både nationalt og internationalt. Vi vælger at koncentrere og styrke de kompetencer og miljøer, vi allerede har, for at sikre os udviklingsmuligheder i fremtiden, siger rektor Jens Oddershede.

Universitetet arbejder for øjeblikket med nye humanistiske uddannelser med fokus på design, f.eks. museumsdesign og digital formidling. De endelige designuddannelser vil blive fastlagt efter en dialog med Designskolen Kolding med henblik på i fællesskab mellem de to institutioner at brande Kolding som knudepunkt for uddannelser og forskning inden for design.

Et nyt design-brand for SDU i Kolding vil ikke mindst blive tydeligt fra 2013, hvor universitetet flytter ind i et nydesignet undervisnings- og forskningsmiljø med Designskolen Kolding som nabo.

Gymnasiefag samles i Odense

Syddansk Universitet udbyder både samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser i Kolding. Uddannelserne på samfundsvidenskab, som tæller de fleste studerende, bliver ikke berørt at bestyrelsens beslutninger. Men Det Humanistiske Fakultet får med ændringerne mulighed for at samle sine gymnasierettede fagmiljøer i Odense.

I dag er der knap 250 studerende på engelsk, dansk og historie i Kolding og over 600 på tilsvarende studier i Odense. Foruden de driftsmæssige fordele i at flytte dansk, engelsk og historie fra Kolding til Odense handler det i høj grad også om at skabe et endnu bedre undervisnings- og forskningsmiljø.

- Der er brug for, at vi sikrer de bedste valgmuligheder for de studerende, der ønsker at blive gymnasielærere. En gymnasielæreruddannelse består af to fag, og ved at samle alle fagene i i Odense kan den studerende allerede fra starten af sin uddannelse se hele paletten af valgmuligheder – både inden for humaniora og på tværs af fakulteter, siger Jens Oddershede.

Han understreger, at studerende, der begyndt på en bachelor- eller kandidatuddannelse i engelsk, dansk og historie i Kolding, også vil få mulighed for at gennemføre deres uddannelse der.

Fakta:

Syddansk Universitet i Kolding har:

- 22 uddannelser

- 2000 studerende, heraf ca. 1362 på heltid

- 819 af dem er knyttet til samfundsvidenskab, 543 til humaniora

- 237 studerer dansk, engelsk og historie

- Optaget af kandidatstuderende på samfundsvidenskab er steget med 76 procent på fem år. På humaniora er det faldet med 11 procent.

Fra undervisning til boghylderne

Fri, 08 Apr 2011 09:53:15 +0200

Kommunikation er vigtig, fordi det er det, der konstituerer organisationen. Det er kommunikation, der får organisationen til at hænge sammen og er med til at organisere dagligdagen, skabe sammenhold og motivation samt sikre at viden kanaliseres rundt til de rette mennesker. Sådan siger Heidi Hansen (ISK), der netop har udgivet sin første bog ’Kommunikation skaber din organisation’, når man spørger til hvilken betydning kommunikation har.

Heidi Hansen giver i bogen en grundlæggende men også grundig introduktion til kommunikation i en organisation blandt andet med udgangspunkt i en række modeller og cases.

Bogen henvender sig til både bachelorstuderende med en begrænset teoretisk viden samt studerende på diplomuddannelsen i ledelse, som for det flestes vedkommende lægger inde med en stor praksis-viden, men mindre teoretisk kunnen.

- Meget af min undervisning er skrevet ned i denne bog, men derudover ligger der også meget research bag, så for mig har det også været fagligt udviklende at beskæftige mig med bogen, siger Heidi Hansen.

Foruden teori indeholder bogen også en række praktiske værktøjer, der kan hjælpe læseren med at udvikle kommunikationen i en organisation. Desuden får man indsigt i, hvordan man kan arbejde med kommunikationspolitikker og måling af kommunikation og gennem hele bogen optræder en række virksomheder som illustrative cases i forhold til kommunikation.

Bogen er på 328 sider og er udgivet på forlaget Hans Reitzel.

SDU-professor bliver del af det svenske forskningsråd

Wed, 09 Mar 2011 14:45:36 +0100

Harry Haue, professor, dr.phil. , Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, er blev udpeget til at deltage i bedømmelsesarbejdet i den ’Utbildningsvetenskapeliga kommitté’, som er en del af ’Vetenskapsrådet’, det svenske forskningsråd. Komiteen uddeler hvert år omkring 200 mio. kr.

Det drejer sig om bedømmelse af ansøgninger inden for det område, der er defineret som ’Värden och föreställningar’, som bl.a. omfatter emner inden for fagdidaktik, forskning i demokrati, etik- og moralspørgsmål og pædagogisk filosofi. Sammen med syv svenske medlemmer skal han hvert år varetage fordelingen af midlerne. Funktionsperioden er normalt 3 år.

Mindeord

Mon, 07 Mar 2011 09:36:11 +0100

Erich G. Klawonn blev efter filosofistudier i København og Odense en af de først uddannede filosoffer ved det daværende Odense Universitet. Efter sin magistergrad fra 1970 var han først kandidatstipendiat, siden amanuensis, adjunkt og lektor inden han i 2003 blev professor. Hans forskningsområder var metafysik og moralfilosofi, men han var som forsker og underviser bredt interesseret og orienteret inden for især den klassiske filosofis områder.

I sin disputats fra 1991 med titlen Jegets ontologi - en afhandling om subjektivitet, bevidsthed og personlig identitet argumenterede Klawonn mod materialistiske opfattelser af selvet. I en senere bog Udkast til en teori om moralens grundlag (Odense Universitetsforlag, 1996) gjorde han op med værdirelativismen og præsenterede en etik bygget på empati, mens han i Sjælen og døden (Syddansk Universitetsforlag, 2006 og i 2009 udkommet på engelsk Mind and Death: A Metaphysical Investigation) beskæftigede sig med spørgsmålet om, hvorvidt sjælen kan overleve den fysiske død. Klawonn modtog i 1992 Fyens Stiftstidendes forskningspris.

Blandt de studerende var Klawonn kendt som en engageret underviser, og det var derfor fuldt fortjent, at han i 2001 modtog Syddansk Universitets underviserpris. Klawonn vil blive husket af generationer af filosofistuderende for sin undervisning i filosofihistorie, metafysik, etik og moderne filosofi, for kurserne i fænomenologi, indisk filosofi samt for emnekurser vedr. problemet om personlig identitet og problemet om moralens grundlag. Derudover vil studerende på tværs af humaniora huske hans kurser i dybdepsykologi, der i en årrække blev udbudt som tværfag og var et tilløbsstykke.

Klawonn var i en årrække tillidsrepræsentant, et hverv han udfyldte med sans for den praktiske opgave. Klawonn kunne være polemisk men var aldrig stridbar og også i dette hverv var hans fokus på medmenneskelighed og retfærdighed.

Klawonn havde besluttet at slutte sit arbejdsliv på universitetet til maj som 69-årig. De senere år havde forskellige skavanker hindret Klawonn i at arbejde med samme intensitet som før og han kunne ikke mere cykle til universitetet - begge dele generede ham. Vi var så småt ved at vænne os til, at Klawonn ikke mere skulle varetage de daglige opgaver, men vi håbede, at vi stadig ville bevare kontakten med ham, for Klawonn var en del af miljøet, en skikkelse som hørte til på universitetet og mindede os om, hvordan det var engang.

Vi er mange, der vil savne Klawonn. Vi vil mindes hans faglige viden kombineret med en reflekteret ydmyghed, hans ildhu i diskussioner med samtidig vægt på stringens, hans uimponerethed koblet med respekt for kollegerne - og hans klassiske sprog, der ofte blev krydret med et ikk’! i slutningen af sætningen.

Vores tanker går til Klawonns hustru og til hans datter.

Æret være Klawonns minde.

Anne Jensen
Institutleder
IFPR

Ny uddannelse i interkulturel pædagogik

Mon, 24 Jan 2011 11:15:14 +0100

Globaliseringen og den flerkulturelle samfundsudvikling ændrer vilkårene for at arbejde med pædagogik. I stadig flere pædagogiske sammenhænge er det hverdag at skulle forholde sig til en mangfoldighed af sprog, kulturer, etniciteter og en øget forskellighed af væremåder og tænkemåder.

De flerkulturelle udfordringer er for mange på arbejdsmarkedet et nyt vilkår, der af og til ender med konfliktoptrapning, misforståelser, vold, stress og rådvildhed – i stedet for det modsatte.

Efterspurgte kompetencer

For at kvalificere og professionalisere pædagogisk arbejde, der i stigende grad finder sted under flerkulturelle vilkår, er der på alle uddannelsesniveauer brug for udvikling af og uddannelse i at arbejde med interkulturel pædagogik. Det er baggrunden for, at Syddansk Universitet fra september 2011 udbyder en ny bacheloruddannelse i interkulturel pædagogik.

Uddannelsen har to linjer – en med arabisk og en med dansk som andetsprog. Fælles for begge linjer er undervisning i pædagogik, kultur, socialisationsmønstre, identitet og sprog.

- Uddannelsen er en nyskabelse med sit dobbelte fokus på pædagogik og sprog og med sin særlige vinkel på interkulturel pædagogik. Formålet er at uddanne pædagoger, der kan skabe samarbejde på tværs af forskelligheder, siger dekan for Det Humanistiske Fakultet Flemming G. Andersen.

Uddannelsen henvender sig til studerende, der vil arbejde med kommunikation, læring og pædagogik i et interkulturelt perspektiv.

- Både private og offentlige organisationer efterspørger medarbejdere, der har viden og kompetencer til at arbejde professionelt med interkulturel pædagogik i såvel en dansk som en global kontekst, siger institutleder Anne Jensen, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier.

Uddannelsen er opstået i et samarbejde mellem Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Center for Mellemøststudier og Institut for Sprog og Kommunikation.