Nyheder

Kvinden bag Adoptionens Pris tager Etiopien med til Medietorvet

Fri, 05 Apr 2013 17:32:00 GMT

Den 16. april kan du møde Katrine W. Kjær, som står bag den omtalte film Mercy Mercy - Adoptionens Pris. De kommer flyvende i flokke fra alle verdenshjørner – forventningsfulde forældre fra de rige lande, som fulde af kærlighed og håb henter adoptivbørn fra det fattige Etiopien.

Sådan starter rejsen også for et dansk ægtepar i Katrine W. Kjærs film "Mercy Mercy – Adoptionens pris".
To mennesker, der som så mange andre barnløse vestlige par længes efter at blive en familie, tager til Etiopien i håb om, at få deres ønsker om at få børn opfyldt. Men intet ender som de havde troet og håbet.
Hverken for adoptivforældrene eller de biologiske forældre til Masho og Roba, som er de børn der bliver taget med til Danmark.

Adoption fra Etiopien har de seneste år skabt store overskrifter og kontrovers i mange lande. I blandt andet amerikanske og australske medier har der været bragt mange historier om, hvordan forældre bliver lokket og narret til at bortadoptere deres børn i troen på, at det kun drejer sig om et midlertidigt ophold i udlandet, hvor børnene kan få en fantastisk uddannelse.

Og det er det, som Katrine W. Kjærs film handler om.

"Jeg troede jo, at de, der arbejder med adoption, var de gode. At adoption var en barmhjertig og kærlig handling over for børn i nød. Nu ved jeg snart ikke, hvad jeg skal mene. De er måske nogle velmenende mennesker, men i barmhjertighedens navn skaber de en umådeligt stor menneskelig katastrofe, som jeg har været vidne til", fortæller hun.

Kom og hør mere tirsdag den 16. april på Medietorvet kl. 12.15-14.15.

Årets fellow ved Center for Journalistik er fundet

Fri, 05 Apr 2013 16:32:00 GMT

Den redaktionelle udviklingschef i Berlingske Media, Pernille Tranberg, er udnævnt til ny fellow ved Center for Journalistik. Pernille Tranberg, der til daglig fungerer som redaktionel udviklingschef på Berlingske er den heldige, der fra den 1. august 2013 kan kalde sig fellow ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet.

Med udnævnelsen følger et halvt års ophold på SDU og en halv million kroner, som blandt andet skal bruges til frikøb fra hendes nuværende arbejdsplads og udgifter til transport.
Prisen er sponsoreret af Den Fynske Bladfond, og prismodtageren bliver udvalgt af Styrelsen ved journalist-uddannelserne på SDU.

"Der var mange spændende forskningsprojekter i spil. Når valget faldt på Pernille Tranberg, var det imidlertid især på grund af hendes person. Hun er en ildsjæl. Hun har kolossal indsigt i online-journalistik. Og så har hun gennemslagskraft. Hendes emne - kvalitetssikring af journalistisk indhold på nettet - er vigtigt, men i styrelsen var vi især optagede af, at hvis vi slipper en person som Pernille løs på universitetet i et halvt år, så vil der stensikkert komme noget brugbart og perspektivrigt ud af det for hele branchen.", siger styrelsens formand, Per Westergård.

Pernille Tranberg, som udover sit arbejde på Berlingske Media, netop har udgivet bogen "Fake it", glæder sig til at overtage fellowposten fra journalist på information, Charlotte Aagaard.

"Det er et fantastisk privilegium at få lov til at grave mig ned i så vigtigt et emne som den uafhængige journalistik, og hvordan man skelner den fra de stadig mere påtrængende kommercielle budskaber pakket ind i artikler i den digitale verden. Jeg glæder mig vildt til at blive en del af universitets-miljøet.", siger hun

Pernille Tranberg tiltræder som fellow den 1. august 2013 til og med januar 2014.

For mere information kontakt da Pernille Tranberg på telefon 22 66 99 32 eller Centerleder Peter Bro på telefon 40 22 76 37, eller læs mere her.

Korruption og rockerhistorier kommer til Medietorvet

Fri, 01 Mar 2013 14:14:00 GMT

Marts måneds Tirsdagsarrangementer er tømt for hurtige nyheder, og i stedet fyldt op med historier om moralske overvejelser og kriminalitet.

Tirsdag den. 5 marts skyder Mads Brügger årets første Tirsdagsarrangement i gang.
Til daglig er Mads Brügger programleder på Radio 24/7, men vil til dette arrangment fortælle om sin anmelderroste og meget omdiskuterede dokumentarfilm Ambassadøren.
Filmen, der tager seerne med på en færd gennem Afrikas korruption, har været grundlag for stor debat, både på grund af emnet korruption, men især på grund, hvad filminstruktøren Mads Brügger gjorde for at få sin historie i kassen.

Den 19. marts er det så journalist på Berlingske og Cavlingvinder Morten frich, der gæster Medietorvet for at fortælle om arbejdet med sin bog Kronvidnet.
Bogen der afslører, hvad der i virkeligheden foregår inde bag rockerborgenes mure, og ikke mindst fortæller historien om vidnet i en af danmarkshistoriens største rockersager, er et glimrende eksempel på, hvor galt det kan gå og på, hvordan man laver god, fortællende journalistik.

Begge Tirsdagsarrangementer varer fra 12.15 til 14.15.

Dimission for nyuddannede journalister ved SDU

Mon, 11 Feb 2013 09:14:00 GMT

Et hold nyudklækkede journalister har netop forladt Medietorvet for måske sidste gang. Fredag den 1. februar blev der afholdt dimission for det hold bachelorstuderende, der påbegyndte deres uddannelse ved Center for Journalistik i 2009.

Dagens program blev skudt i gang med velkomsttale ved dagens vært, Peter Bro, leder af journalistuddannelserne på SDU. Udover ham var Per Westergård, Fyens Stiftstidendes ansvarshavende chefredaktør, på talerstolen, ligesom der – traditionen tro – blev afholdt tale af de studerende, denne gang ved Astrid Holck Jensen og Mikkel Cramon.

"Jeg synes, at dagen blev en god blanding af det formelle, højtidlige og så det mere løsslubne, festlige. Det var de to, meget forskellige festtaler måske bedst udtryk for. Dagens gæsteforelæser var jo Per Westergård, der leverede gode råd til dimittenderne i en tid, hvor journalistikken er mødt af store besværligheder, men også mange muligheder. Og så var der i den anden ende af skalaen de studerendes egen tale, hvor der var henvisninger til, hvordan den endnu meget feststemte årgang – hvis fejringer har givet anledning til omtaler i alt fra Fyns Amts Avis til Dagbladet Politiken under deres studietid – havde oplevet tiden på Campusvej," udtaler Peter Bro.

Ph.d.-studerende Lene Rimestad og professor Peter Bro overrakte eksamensbeviser til de 53 dimittender. Blandt dem var 32 kvinder og 21 mænd.

Dimissionen blev afholdt i lokale O100, hvor så mange mennesker var mødt op, at ikke alle kunne få en plads i lokalet. Knap 200 mennesker deltog i den efterfølgende reception på Medietorvet.

Center for Journalistik ønsker alle dimittenderne et stort tillykke med deres nye titel.

Bliv fellow ved Center for Journalistik

Wed, 23 Jan 2013 10:28:00 GMT

Bliv den nye modtager af Fyens Stiftstidendes Fellowship på Syddansk Universitet.

Siden 2006 har danske journalister haft muligheden for at fordybe sig i et emne efter eget valg ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Med Fyens Stiftstidendes Fellowship følger et legat på en halv million kroner, der giver prismodtageren mulighed for at tage orlov fra sit arbejde, og dermed få lov og tid til at fordybe sig i deres valgte emne. Det er den Fynske Bladfond - ejeren af Fyens Stiftstidende - der i disse år står bag donationen til fellowshippet.

Modtagerne af "branchens største journalistpris" har igennem årene været Jens Olaf Jersild, Mette Davidsen-Nielsen, Per Knudsen, Jakob Elkjær, Jesper Tynell og Kurt Westh Nielsen.

I 2012 gik legatet til Charlotte Aagaard, der til dagligt er forsvars- og udenrigsmedarbejder på Information. I løbet af sit halve år på Center for Journalistk har Charlotte Aagaard færdiggjort en bog om, hvordan man dækker krigsjournalistik på en sikker måde, og samtidig har hun bl.a. både undervist og afholdt en større konference, "Med medierne og militæret i krig". Og Charlotte Aagaard har i den grad været tilfreds med tiden på Syddansk Universitet.

"Jeg søgte fellowshippet, fordi jeg syntes, at det var en fantastisk chance for at træde tilbage og beskæftige mig med mit fag på en anden og grundigere måde, end jeg kan til dagligt. Og det har været en gave fra A-Z. Søde kollegaer, gode arbejdsforhold og masser af ny inspiration. Og jeg har stort set nået det, jeg satte mig for", fortæller Charlotte Aagaard.

Men det er ikke kun den journalist, der modtager legatet, som får noget ud af opholdet. Også Center for Journalistiks medarbejdere og studerende får mulighed for at blive klogere og få flere spændende erfaringer.

"Vi får lejlighed til at stikke snablen i nogle gigantiske honningkrukker. Eller udtrykt på en anden måde; Vi får lejlighed til at blive meget klogere, blive inspireret og som oftest også være i godt selskab med nogle dygtige, søde og på alle måder stræbsomme journalister", siger centerleder Peter Bro.

Hvis du som journalist eller redaktør vil have mulighed for at koncentrere dig om et projekt efter eget valg og have tid og ressourcer til at gå i dybden med det, kan du skrive en ansøgning til Center for Journalistik inden den 20. februar og fortælle, hvorfor du skal være deres nye fellow. Læs mere her.

RUST har fået ny redaktion

Mon, 21 Jan 2013 10:00:00 GMT

Den nye RUST redaktion slår sig løs første gang i februar 2013

I december måned blev den nye redaktion til studentermagasinet RUST valgt. Der var flere kandidater om budet, og efter flere møder om de forskellige håbefulde redaktioners vision for bladet, blev ansøgningerne sendt afsted. Og valget faldt på seks journaliststuderende, som på deres 2. semester vil føre RUST videre med deres helt egen stil.

Chefredaktørerne Rebecca Bodnia og Stine Voigt Klauman vil sammen med redaktørerne Anne-Sofie Guldbæk Rasmussen, Peter Blæsild, Lars Düwel og Maja Johansen give bladet fire nye sektioner - Redaktion, Universitet, Samfund og Tanke. Heri skal læserne blive oplsyt om begivenheder og nye tiltag på universitetet, samt give læserne mulighed for at underholde sig med skæve artikler, reportager og alternative formater, der viser samfundet og livet fra tankevækkende vinkler.

"Syddansk Universitet har mange forskellige uddannelser, og vi kan ikke skrive om dem alle til hvert nummer. Derfor er vores primære mål at gøre RUST underholdende og vedkommende", fortæller den nye redaktion.

Du kan læse den nye redaktions første udgave af RUST i februar 2013.

Center for Journalistik sætter gang i efteruddannelse

Wed, 16 Jan 2013 11:19:00 GMT

Center for Journalistik udbyder nu en lang række efteruddannelseskurser til de danske medieorganisationer.

Center for Journalistik tager nu viden og læring med ud på Danmarks mediearbejdspladser for at efteruddanne de enkelte medieorganisationers medarbejdere. Ved at tage ud på selve arbejdspladsen kan man, ifølge centerleder Peter Bro, på den måde styrke medarbejdergruppen ved at inddrage de lokale muligheder og udfordringer i undervisningen.

"Vores kurser skal ikke erstatte de klassiske kurser på centrale konferencefaciliteter i København og Århus, men snarere supplere dem. Det gør vi ved at afholde dem på selve arbejdspladserne, hvor de mennesker, som til dagligt arbejder sammen, også kommer til at modtage undervisning sammen og samtidigt", forklarer Peter Bro.

Ved at fokusere særligt på vigtige udviklingsområder såsom nye medier og sprog og samtidig målrette kommunikationen om de forskellige kurser direkte til medielederne, håber Center for Journalistik at kunne gøre Danmarks journalister endnu bedre.

"Journalistikken oplever mange nye besværligheder og muligheder i disse år, og vi vil gerne hjælpe de danske journalister og medier med at blive skarpere og stærkere til deres fag. Vi håber på, at vores mange medarbejdere får demonstreret, at de kan udvikle ikke blot kommende, men også nuværede nyhedsformidlere", siger Peter Bro.

Du kan læse mere om tankerne bag det nye tiltag og de forskellige kurser her.

Forskningssamarbejde med Fyens Stiftstidende

Thu, 03 Jan 2013 12:39:00 GMT

Journalist og medieforsker Søren Schultz Jørgensen er blevet ansat som erhvervs-ph.d. på Center for Journalistik og Fyens Stiftstidende. Her skal han forske i, hvordan de traditionelle medier kan holde sig relevante fremover.

Når studerende og ansatte vender tilbage til Medietorvet efter nytår, er der et nyt ansigt at finde i mængden. Center for Journalistik har pr. 1. januar ansat Søren Schultz Jørgensen som erhvervs-ph.d. på et nyt tre-årigt forskningsprojekt. Han er ansat i samarbejde med Fyens Stiftstidende og skal dele sin tid mellem avisen og universitetet.

Søren Schultz Jørgensen skal forske i at mindske afstanden mellem medieforbrugere og mediehuse. Ambitionen er, at han skal komme med konkrete bud på, hvordan de klassiske medier kan gøre sig relevante i fremtiden. I forskningen skal Søren Schultz Jørgensen kombinere casestudier fra udenlandske medier med undersøgelser af Fyens Stiftstidendes læsere for at gøre avisens produktudvikling skarpere og mere strategisk. Det fortæller Fyens Stiftstidendes ansvarshavende chefredaktør Per Westergård i en pressemeddelelse.

”Med det nye forskningsprojekt trækker vi forskningen helt ind i medievirksomhedens maskinrum for at få det akademiske, det journalistiske og det kommercielle til at befrugte hinanden. Vores relation til forskningen på bl.a. Syddansk Universitet har været stærk og tæt gennem mange år. Og med midler fra vores ejer, Den Fynske Bladfond, har vi fået mulighed for at tage endnu et skridt ved at rekruttere Søren Schultz Jørgensen, som er den helt rette person til projektet,” siger Per Westergård.

Søren Schultz Jørgensen ser forskningsprojektet som en kærkommen mulighed for at undersøge en af de vigtigste problemstillinger i mediebranchen:

”De klassiske nyhedsmedier – og ikke mindst dagbladene – er altafgørende for den offentlige debat og dermed demokratiet, men det er også de medier, der har størst problemer med at gøre sig relevante over for borgerne. Dagbladene har derfor mere end noget andet brug for ny viden og nye ideer, så de får mulighed for at forny deres rolle, relevans og betydning for borgerne,” siger han.

Søren Schultz Jørgensen er cand.scient.pol. med en journalistisk tillægsuddannelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han har gennem sin karriere bevæget sig mellem journalistik og medieforskning og har bl.a. tidligere været udviklingsdirektør og redaktør på Ugebrevet Mandag Morgen. De seneste syv år har han været indehaver af og direktør for medieudviklingsvirksomheden Kontrabande, der beskæftiger sig med at levere journalistik og strategier til alle slags medietyper.

Søren Schultz Jørgensen skal med ansættelsen som erhvervs-ph.d. være forsker på fuld tid frem til udgangen af 2015, hvor projektet afsluttes. I den periode vil han lade Kontrabande løse flere af sine opgaver i virksomheden i samarbejde med en kreds af faste samarbejdspartnere.

Centerleder Peter Bro er hovedvejleder på ph.d.-projektet, mens professor Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School er tilknyttet projektet som medvejleder.

Med medierne og militæret i krig

Wed, 21 Nov 2012 10:23:00 GMT

Deltag i konference om forholdet mellem de danske medier og Forsvaret, der afholdes på Syddansk Universitet den 3. december.

Hvordan har de seneste 10 års militærindsats i Irak og Afghanistan påvirket forholdet mellem medierne og militæret? Hvilke erfaringer har journalister og soldater gjort sig, og hvordan kan samarbejdet forbedres? Det er blot nogle af de spørgsmål, der bliver taget op på konferencen.

I løbet af halvdagskonferencen vil forskere, journalister og folk fra det danske forsvar i to paneler diskutere, hvordan samspillet mellem de danske medier og Forsvaret har udviklet sig. Derudover gæster Vaughan Smith konferencen og holder en keynote speech. Vaughan Smith er, udover at være en prisbelønnet britisk krigskorrespondent, grundlægger og leder af Frontline Club, London, der forsvarer den uafhængige journalistik. Læs mere om Vaughan Smith her.

Du kan læse om konferencen og downloade det fulde program her.

Konferencen afvikles i samarbejde mellem Center for Journalistik og Center for War Studies ved Syddansk Universitet og Forsvarsakademiet, og Pressens Uddannelsesfond har ydet økonomisk støtte til afholdelsen. Konferencen er blandt andet led i et igangværende forsknings-, formidlings- og efteruddannelsesprojekt om forholdet mellem de danske medier og Forsvaret i krigstid, som gennemføres af lektor Jens Ringsmose, Center for War Studies, journalistisk fellow Charlotte Aagaard, Center for Journalistik, samt brigadegeneral H. C. Mathiesen, stabschef, Hærens Operative Kommando.

Tid, sted og tilmelding

Konferencen afholdes i
auditorium O100 på Syddansk Universitet mandag den 3. december kl. 12.30-17.00.

Der er gratis entré, men max. plads til 200 deltagere.

Tilmeld dig konferencen her.

De nye chefredaktører for Lixen er fundet

Tue, 20 Nov 2012 17:40:00 GMT

I dag blev der afholdt Lixen-valg på Medietorvet

Traditionen tro blev det i dag bestemt ved valg, hvem der skal overtage de to chefredaktørposter på Center for Journalistiks avis, Lixen.
Og i modsætning til sidste års valg, var der i den grad kamp til stregen. I år stillede ikke mindre end fire chefredakørgrupper nemlig op i kampen om at blive dem, der skal forme, skrive, redigere og præge Lixen.

De to heldige, som til januar bliver overrakt Lixen-nøglen og alt, hvad der dertil hører, er 20-årige Søren Martin Olsen og 23-årige Carl-Emil Søe.

De to unge herrer vil efter eget valgudsagn gøre konstruktiv journalistik til en del af Lixen ved hver måned at skrive mindst en artikel med en konstruktiv vinkel.
Samtidig vil de bestræbe sig på at portrættere journalister uddannet ved SDU, og bringe deres gode råd videre til de studerende på Center for Journalistik.

Syddansk Universitet og Center for Journalistik ønsker de kommende chefredaktører tillykke.

Tirsdagsarrangement: Krigens fortællere

Wed, 07 Nov 2012 17:14:00 GMT

Hør to af "krigens fortællere" berette om arbejdet i verdens brændpunkter på Medietorvet den 13. november.

It only takes one wrong turn, Madame er titlen på det oplæg, DR’s mellemøstmedarbejder Puk Damsgård Andersen holder om sit arbejde som krigsreporter, når hun besøger Medietorvet den 13. november 2012. Puk har arbejdet i Afghanistan, Pakistan, Libyen og Syrien, og hendes oplæg vil især handle om, hvordan man overlever som journalist i Syrien, hvor hun blandt andet har været embedded med Free Syrian Army.

Puk vil sammen med udenrigsjournalist på Information og Journalistisk Fellow ved Center for Journalistik på SDU Charlotte Aagaard fortælle om, hvordan det er at arbejde som journalist i nogle af verdens farligste områder. For hvordan slipper man fra at dække en borgerkrig med livet, integriteten og fornuften i behold?

Charlotte Aagaard vil under overskriften Goodmorning Afghanistan! fortælle om sit arbejde i det krigshærgede land. Charlotte har arbejdet i Irak og Afghanistan, og hendes oplæg handler om, hvordan man nuancerer dækningen af en stærkt polariseret konflikt som den afghanske uden at blive kidnappet af Taleban.

Lyder det som noget for dig? Så mød op på Medietorvet på tirsdag den 13. november kl. 12.15-14.00!

Har du spørgsmål om arrangementet, er du velkommen til at kontakte Charlotte Aagaard på mail char@journalism.sdu.dk eller Amalie Frøkjær-Rubbås på amfro11@student.sdu.dk.

Ph.d.-forsvar ved Heidi Jønch-Clausen

Mon, 29 Oct 2012 11:26:00 GMT

Fredag den 16. november 2012 kl. 13.00 forsvarer Heidi Jønch-Clausen sin ph.d.-afhandling.

Det Humanistiske Fakultet ved Syddansk Universitet har antaget Heidi Jønch-Clausens ph.d.-afhandling til forsvar. Afhandlingens titel er

Kamppladser og kommandorum. En analyse af valgreportagens retorik

Forsvaret finder sted fredag den 16. november 2012 kl. 13.00 i lokale U91 på Syddansk Universitet (se kort).

Bedømmelsesudvalget består af Lektor Anna Vibeke Lindø, SDU (formand), Professor Christian Kock, Københavns Universitet, Professor Jens Elmelund Kjeldsen, Universitetet i Bergen.

Se det fulde opslag her.

Tirsdagsarrangementerne er skudt i gang

Thu, 25 Oct 2012 11:18:00 GMT

Tirsdagsarrangementerne vendte i september stærkt tilbage på Medietorvet. I november kan du møde Ekstra Bladets Poul Madsen.

Den 18. september blev tirsdagsarrangementerne på Medietorvet sat i gang ved et besøg fra Pernille Tranberg fra Berlingske Media, som fortalte om fremtidens journalister, og de udfordringer vi kommer til at møde.
I oktober var det så Smagsdommernes Adrian Lloyd Hughes, der indtog talerstolen og berettede om, hvordan man skruer et kulturprogram sammen og hvilke tanker og udfordringer, der kan være ved det.

Den 6. november er det chefredaktør for Ekstra Bladet Poul Madsens tur. Han vil blandt andet fortælle om forholdet mellem politikere og spindoktore med fokus på skattesagen.

Tirsdagsarrangementerne vil fremover blive afholdt en gang om måneden mellem kl. 12 og 14.

Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag kontakt da Amalie Frøkjær-Rubbås på amfro11@student.sdu.dk.

Nyhedsdøgnet 2012

Thu, 11 Oct 2012 11:14:00 GMT

Følg med i det store nyhedsdøgn på Center for Journalistik de næste 24 timer på www.medietorvet.dk.

Torsdag den 11. oktober kl. 10 går 115 1. semester journaliststuderende fordelt på fire hold i gang med det store nyhedsdøgn.

I løbet af 24 timer producerer de en hjemmeside med nyheder og løbende opdateringer. De har selv konstitueret sig med chefredaktører, redigerende og stofområder. De har selv besluttet, hvem de vil have som målgruppe, og hvad de vil have som fokusområder. Og så knokler de som bæster for at blive vindere af Nyhedsdøgnet 2012, for selv om underviserne opfordrer til vagtplaner og søvn, så plejer de studerende at overnatte foran computerne på Medietorvet.

Man kan følge Nyhedsdøgnet 2012 på www.medietorvet.dk, og følg især med i de sene nattetimer, for der sker der ofte skøre ting og sager.

Vinderne af nyhedsdøgnet kåres fredag den 12. oktober kl. 11 på Medietorvet.

Dansk-tysk journalistisk sommerakademi 2012

Fri, 14 Sep 2012 13:28:00 GMT

Det første dansk-tyske journalistiske sommerakademi veloverstået

Fra 27. august til 8. september 2012 løb det første dansk-tyske journalistiske sommerakademi af stablen i Odense og Kiel. Sommerakademiet er resultatet af et samarbejde mellem Center for Journalistik ved Syddansk Universitet og Fachhochschule Kiel (University of Applied Sciences), og projektet er støttet af EU’s regionale udviklingsfond, INTERREG4A.

De to uger bestod dels af journalistiske workshops på Syddansk Universitet og Fachhochschule Kiel og dels af korte praktikbesøg i danske og tyske medievirksomheder. Mens 17 danske kandidatstuderende fra Center for Journalistik i Odense besøgte Kiel, var 15 tyske journalister og journaliststuderende på besøg her i Odense.

Du kan læse det samlede program for de to uger ved at klikke her.

Sommerakademiet er et udvekslingsprojekt med det formål at skabe netværk, og udnytte de fælles erfaringer, der kan drages på tværs af den dansk-tyske grænse – mellem Region Syddanmark og Schleswig-Holstein.

”Den digitale tidsalder stiller journalister i begge regioner overfor mange af de samme udfordringer: Hvordan udnytter man bedst muligt de sociale medier? Hvordan sikrer vi, at journalister ikke bliver snydt af de mange informationer, der florerer på nettet? Hvordan imødekommer vi digitaliseringens udfordringer på print? På webben? Og på TV og i radioen? Det er spørgsmål, vi som journalister dagligt må forholde os til, uanset om vi befinder os i Danmark eller Tyskland” udtaler projektansvarlig fra Syddansk Universitet, adjunkt Morten Skovsgaard. ”Derfor så vi et stort potentiale i udvekslingsprojektet mellem danske og tyske journalister og journaliststuderende. Vi mente, at vi kan lære rigtig meget af både best og worst practices fra vores forskellige mediesystemer. Og det har de to foregående uger kun bekræftet os i.”

Der er bevilliget penge til endnu et journalistisk sommerakademi i Odense og Kiel i 2013, og arbejdet med at planlægge akademiet næste år er allerede skudt stille og roligt i gang. ”Alt i alt var udvekslingsprojektet i år en stor succes,” udtaler Morten Skovsgaard. ”Men vi vil bruge de mange erfaringer fra både deltagere og medievirksomheder til at gøre akademiet endnu bedre i 2013.”

Du kan se en video fra sommerakademiet i Danmark og Tyskland her.

Navnestof

Wed, 05 Sep 2012 10:42:00 GMT

SDU forlænger med Peter Bro

Efter nogle år med hyppige ledelsesskift på journalist-uddannelserne i Odense er der nu faldet ro på ledelsesfronten. Formand for styrelsen ved Center for Journalistik, SDU, ansv. chefredaktør for Fyens Stiftstidende, Per Westergård, har takket ja til at forlænge perioden som formand, og nu er der netop indgået aftale, om at professor Peter Bro tager 2,5 år mere på posten. Peters Bro´s kontrakt er forlænget til 2015.

”Jeg må være ærlig og sige, at det oprindelig mere var veneration for journalist-studiet i Odense snarere end en personlig leder-ambition, som fik mig til at sige ja til stillingen. Men jeg synes, at vi har sat nogle spændende skibe i søen de senere år, som jeg gerne vil være med til at sejle hjem, og så har vi nogle nye spændende projekter – blandt andet på efter- og videreuddannelsesområdet og i forhold til undervisningen og forskningen i den digitale journalistik – hvor jeg gerne vil have en hånd på rorpinden”, udtaler Peter Bro.

Som led i forlængelsen af Peter Bro´s stillling som leder af Journalist-uddannelsen er journalistisk lektor, Karsten Baagø, blevet ansat som studieleder til at tage sig af det daglige ansvar for praktiske forhold omkring undervisningen af studerende, koordinationen af undervisningsforløb mv. Mens Peter Bro fastholder det overordnede ansvar, herunder for økonomi, personaleledelse, udvikling mv.

Udover forlængelsen af Per Westerård og Peter Bro og forfremmelsen af Karsten Baagø har journalistuddannelserne i Odense netop ansat Ralf Andersson (mangeårig DR-medarbejder og -leder) som ny TV-underviser, Anne Kirstine Hermann er ansat som ny ph.d. stipendiat, og Charlotte Aagaard har indledt sit halve år som Fellow ved Center for Journalistik, hvor hun skal undersøge forholdet mellem med medier og militær.

Statsministeren taler udenom

Mon, 17 May 2010 16:01:59 GMT

Ph.d.-studerende fra Center for Journalistik har været med til at analysere Lars Løkke Rasmussens svar på 14 tirsdagspressemøderKritikken fra Christiansborgs politiske journalister er klar: Statsminister Lars Løkke Rasmussen undgår deres kritiske spørgsmål ved at tale udenom. Men passer det?

Sammen med to andre forskere har Heidi Jønch-Clausen, der er ph.d.-studerende på Center for Journalistik analyseret Løkkes svar på 14 tirsdagspressemøder – og analysen bekræfter journalisternes kritik.

Tre undvigelsesmekanismer
Fælles for statsministerens indirekte retoriske undvigelser er, at han holder sig emnet, men ændrer præmissen for spørgsmålet. De tre forskere har identificeret tre af hans mest brugte undvigelsesmekanismer: Nemlig tidsforskydning, subjektforskydning og niveauforskydning.

Tidsforskydningen sker ved, at Lars Løkke Rasmussen besvarer kritiske spørgsmål vedrørende sager i fortiden med henvisninger til, hvad man gør her og nu, eller ved, at han besvarer spørgsmål om et aktuelt problem ved at opregne, hvad man tidligere har gjort ved problemet, eller hvad man fremover vil gøre.

Subjektforskydningen er en strategi, hvor Lars Løkke Rasmussen besvarer et spørgsmål, der er henvendt til en bestemt person eller gruppe, ved at tage afsæt i en anden rolle, person eller gruppe. Han vælger f.eks. at svare i sin egenskab af forælder – og ikke regeringsmedlem – på et spørgsmål, om han handler i overensstemmelse med regeringens politik på skoleområdet, når han tager på ferie med sine børn uden for skolernes ferie.

Niveauforskydningen indebærer, at Lars Løkke Rasmussen redefinerer, hvad sagen handler om, for eksempel ved at inddrage abstrakte ideologiske motiver.

Heidi Jønch-Clausen har udarbejdet analysen sammen med Cristina Pontoppidan, ekstern lektor på KU, og Jonas Gabrielsen, adjunkt på CBS.

Fuldt hus på praktik-dagen

Thu, 29 Apr 2010 12:58:18 GMT

Mangel på praktikpladser er ikke til at se på SDU's praktiksøgning. Alle 68 bachelorer fik praktikplads på match-dagen i Århus.

Klokken 12.20 var det forbi. Klapsalverne rungede, da SDU's bachelor-uddannelse i Journalistik onsdag den 28. april deltog i "Store Match Dag" i Århus. Et rigtig flot resultat er hjemme, og 68 studerende er nu klar til at starte i praktik efter sommerferien.

Der var ellers nervøsitet blandt alle studerende fra de tre journalistuddannelser inden dagen. En opgørelse på Match-dagen viste, at der manglede 37 pladser. De studerende, der ikke finder en plads, må på tvungen orlov fra studiet.

Klokken 9.30 blev matchdagen truttet i gang med kompressorhorn på Journalisthøjskolen, DR Østjylland, TV2 Østjylland og Pressens Hus i København. Alle disse steder er i brug for at huse de 150 arbejdspladser, som gennemfører samtaler på Match-dagen. 300 studerende fra journalistuddannelserne på Syddansk Universitet, RUC og DMJH deltager.

Og på blot tre timer var 67 SDU'ere altså fordelt - sidste mand fandt sin praktikplads efter et par dage. I sig selv ikke anderledes end andre år, men med pladsmanglen in mente er det utrolig godt arbejde.

Samtidig viste Matchdagen også, at SDU's studerende har spredt sig geografisk i hele landet - lige fra Aalborg til Rønne.

Du kan se listen med SDU'ernes praktikpladser på hjemmesiden.

http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Journalistik/I%20praktik/Praktik010810.aspx

Og vinderen er...

Tue, 27 Oct 2009 16:12:45 GMT

Se, hvem der løb med årets Jern Henrik-priser i lørdags.

I weekenden blev vinderne af årets fire Jern Henrik-priser kåret ved KaJO’s årlige generalforsamling på SDU.

Hovedprisen og de 2000 kr. gik til Emil Ellesøe Ditzel for sine artikler i Berlingske Tidende om psykisk syge ekssoldater og politiets brug af magt.
Som noget nyt var der i år yderligere tre priser at kæmpe om for de journaliststuderende: Basker Henrik, Service Henrik og Felt Henrik.

Vinderne af de tre nye priser blev:

Emil Rottbøll vandt i kategorien Basker Henrik for artiklen "Bliver Ukraine det nye Georgien?" i Information.

Annelene Højvang Larsen vandt i kategorien Service Henrik for kommunikationskampagnen 'Årets Førstehjælper 2008' for Dansk Røde Kors.

Henrik Fallesen vandt i kategorien Felt Henrik for sin dækning af All England finalen 2009.

Vinderne af disse tre priser blev hver især belønnet med 1000 kr.

Jern-Henrik prisen er Center for Journalistiks pendant til virkelighedens Cavling pris og DJstuds Kravling. Jern Henrik prisen gives hvert år til en praktikant, som har lavet et stykke journalistisk arbejde, der udmærker sig. Det er sjette gang i træk SDU uddeler prisen.

Clement og Kurt Strand kommer

Mon, 14 Sep 2009 09:43:24 GMT

Center for Journalistik skyder semestret i gang med interessante foredrag de næste to tirsdage. I morgen besøger Clement Kjersgaard Medietorvet, og om en uge er det Kurt Strands tur.

Der er masser af inspiration at hente for de journaliststuderende på Medietorvet de næste to tirsdage. Center for Journalistik får nemlig besøg af to erfarne mediefolk – Clement Kjersgaard og Kurt Strand.

Den første på scenen er Clement Kjersgaard. Han er mangeårig tv-vært, og i 2002 stiftede han det politiske magasin RÆSON. Første del af foredraget vil handle om mediebranchens tilstand lige nu og i fremtiden, og derefter vil Clement fortælle om interviewet som journalistisk genre. Sidst på dagen bliver der afholdt en workshop om RÆSON, som blandt andet har til at formål at rekruttere journaliststuderende til at skrive for det politiske magasin.

”RÆSON bliver skrevet både af politikere, cand. scient. pol.’er, politologer og også af journalister. Vi vil meget gerne have flere journalister til at skrive for RÆSON,” fortæller Clement Kjersgaard.

Workshoppen vil ligge efter undervisningen kl. 16 i morgen.

Den enkle vej til gode svar
Tirsdag d. 22. september deler Deadlinevært Kurt Strand ud af sin mangeårige erfaring omkring interviewteknik. Her kan alle få gode og enkle råd til, hvordan man bliver en bedre og mere skarp interviewer. Nogle af rådene lyder blandt andet – snak og vrøvl mindre, kend din interviewperson og fravælg det uvæsentlige.

Så mød op de næste to tirsdage og se, hør og lær lidt af både Kurt Strand og Clement Kjersgaard.

Flere medlemmer af Jern-Henrik familien

Tue, 08 Sep 2009 11:46:11 GMT

SDU’s egen journalistiske pris, Jern-Henrik, er blevet udvidet med tre nye priser: Basker Henrik, Felt Henrik og Service Henrik.

Når KaJO traditionen tro uddeler Jern-Henrik prisen 2009 sidst i oktober, er der kommet tre nye priser på programmet. Basker Henrik, Felt Henrik og Service Henrik er navnene, og hver hylder de nye priser forskellige områder inden for journalistikken.

Basker Henrik har fokus på nyhedsjournalistikken. Prisen gives for årets nyhed - dvs. ”en historie, der har markant nyhedsværdi, overrasker og er en original øjenåbner. Det kan være en lille, kuriøs historie, der sætter vores samfund i perspektiv, eller en afsløring af noget større.”

Felt Henrik hylder i stedet reportagen. ”Felt Henrik belønner den gode reportage på tryk, i billeder eller lyd. Prisen hylder det at bringe læseren/lytteren/seeren helt tæt på ved for eksempel brug af (sprog)billeder, soundbites, reallyd, valg af kilder og valg af øjebliksbilleder.”

Service Henrik lægger fokus et helt tredje sted. ”Service Henrik priser et stykke journalistik inden for genren ”news you can use”, som informerer brugeren balanceret, troværdigt og underholdende.”

Vinderen af hver af disse tre nye priser bliver belønnet med 1000 kr.

Hovedprisen, Jern-Henrik, er selvfølgelig stadigvæk på programmet ved KaJOs generalforsamling d. 24. oktober. Prisen "gives til en praktikant for en journalistisk historie, der udmærker sig, fordi vedkommende i arbejdet med historien har gjort en ekstraordinær indsats i forhold til idé, research, sprog, form og indhold."

Vinderen af hovedprisen modtager 2000 kr.

Jern-Henrik prisen er Center for Journalistiks pendant til virkelighedens Cavling pris og DJstuds Kravling. Det er sjette gang i træk SDU uddeler prisen.

Hovedprisen og de tre nye ’Henrikker’ uddeles kun for historier, der er produceret fra d. 1. august 2008 til 31. juli 2009. Historierne skal desuden være produceret i praktiktiden og ikke på studiet.

Årets dommerkomité består af:

- Kristoffer Meinert (tv-journalist på DR2-udland)
- Mads Kastrup (journalist på Berlingske Tidende)
- Susanna Maria Sommer (freelance journalist)
- Lis Hornø (chefredaktør for forbrugerbladet TÆNK)
- Poul Kjærgaard (redaktionschef på Fyens Stiftstidende)

Nye folk på lærergangen

Tue, 01 Sep 2009 20:15:03 GMT

Der er kommet nye ansigter i lærerstaben ved Center for Journalistik i løbet af sommerferien. Og så har Medietorvet fået ny fellow.

Det er ikke kun nye studerende, der starter ved Center for Journalistik i dag. Lærergangen har også fået helt nye ansigter. Ud over Anne Lea Landsted, som allerede blev præsenteret som ny studieleder før sommerferien, er yderligere fire personer kommet til.

For det første er Louise Kjærgaard startet som ny radiolærer. Siden 1996 har hun både lavet radio og tv for DR. Louise Kjærgaard er dog kun tilknyttet radioundervisningen indtil 1. november, hvor tidligere studieleder Karsten Prinds igen sætter sig bag radiopulten.

Anders Møller er ny teknikker på stedet. Han er uddannet i datalogi og medievidenskab og har de seneste 15 år blandt andet arbejdet som freelancer inden for tv-journalistik.

David Hopmann underviste allerede før sommerferien de journaliststuderende i mediesociologi, men han er nu blevet fastansat som adjunkt for 3 år.

I slutningen af 2008 blev ansvarshavende chefredaktør på Journalisten, Jakob Elkjær, præsenteret som ny fellow ved Center for Journalistik. I denne uge får de journaliststuderende endelig glæde af Jakob Eljær, som det næste halve år skal have sin daglige gang på Medietorvet.

Hvis du vil vide mere om de nye ansatte ved Center for Journalistik eller høre, hvad Jakob Eljær vil bruge sit fellowship til, så klik ind på det nyeste nummer af Lixen.

Ny studieleder på Medietorvet

Fri, 26 Jun 2009 17:34:29 GMT

Anne Lea Landsted tiltræder efter sommerferien som ny studieleder ved Center for Journalistik.

Pr. 1. august får Center for Journalistik ny studieleder. Valget er faldet på Anne Lea Landsted, som kommer fra en stilling som studielektor og medlem af Studienævnet ved journalistik på Roskilde Universitet.

Anne Lea Landsted har betydelig undervisningsmæssig og studieadministrativ erfaring samt en bred og alsidig baggrund som aktivt udøvende journalist med ansættelsesforhold på bl.a. Politiken, Ekstra Bladet, Berlingske Tidende, Det fri Aktuelt, Nordisk Film og DR.

Hun er uddannet fra DJH og har en MA i TV og internationale forhold fra The American University, Washington D.C.

Anne Lea Landsted afløser Karsten Prinds, som pr. 1. juli stopper som studieleder for at gå på forældreorlov frem til 1. november. Herefter vender han tilbage som radiounderviser og praktikvejleder.

Debat: Er journalistikken ved at blive neutral?

Thu, 14 May 2009 13:00:45 GMT

I anledning af sin nye bog lagde Peter Bro i tirsdags op til debat om journalistikkens (dystre) fremtid.

-Hvis journalistik bliver alting, så bliver det ingenting. Jeg mener, der er en kerne i journalistikken, som vi bliver nødt til at definere grænserne af, fortalte lektor ved Center for Journalistik Peter Bro, da han tirsdag diskuterede journalistikkens fremtid med studerende på Medietorvet.

Peter Bro er netop aktuel med bogen ”Menneskelig kommunikation – fra telegrafisterne til journalisternes tidsalder”, som er en skildring af de seneste 200 års kommunikationsrevolution med særligt fokus på journalistikkens udvikling. Lige fra H.C. Ørsteds opfindelse af elektromagnetismen i 1820 til vore dages internet, hvor alle har adgang til sin egen publikationskanal – hvad enten man er borger eller beslutningstager.

Inden vi bliver opløst
Budskabet med Peter Bros foredrag var ligesom med bogen at sætte fokus på, hvor journalistikken i dag er på vej hen.
Det stigende antal kommunikationsfolk, eller para-journalister som Peter Bro kalder dem, er i langt højere grad end tidligere med til at påvirke medierne.

Ved hjælp af forskellige fremføringsmekanismer som pressemeddelelser og fagblade påvirker kommunikationsfolkene strømmene i de danske medier. De er blevet bedre til at lave alliancer i et såkaldt ’skjult net’ rundt om journalisterne, og derved sætter de i stigende grad dagsordenen.

I takt med at borgerjournalisterne også begynder at dominere mediebilledet på nettet, er det efterhånden svært at definere det specielle ved journalistikken, fortalte Peter Bro flere gange til de tilhørende.
Journalisterne har altså med den nyeste medieplatform – internettet - ikke længere monopol på det at publicere.

Ifølge Peter Bro er en klar definition af faget derfor vigtig for, at journalistikken ikke bliver neutral og i sidste ende opløst.

-Vi skal blive klogere på, hvad idéen er med journalistikken og blive bedre til at formidle det ud til borgerne, så vi viser folk, hvorfor og hvordan vi skiller os ud fra para-journalisterne (kommunikationsfolkene, red.), sagde han.

Rasmus Tantholdt besøger Medietorvet

Wed, 06 May 2009 14:31:14 GMT

Krigskorrespondenten Rasmus Tantholdt fortalte tirsdag om sine egne udfordringer med at levere troværdig og kritisk journalistik fra fronten i Afghanistan. Det kan være svært at opretholde en professionel distance til de danske soldater som udsendt reporter, erkender han.

Endnu en kapacitet inden for medieverdenen gæstede tirsdag middag Medietorvet. Denne gang var det TV2’s udsendte i Afghanistan Rasmus Tantholdt, der skulle give de studerende et indblik i livet og de faglige udfordringer som journalist i konfliktområder.

Svær balancegang
For hvordan kan man egentlig producere troværdig, objektiv og kritisk journalistik fra fronten i Afghanistan, når man selv lever med soldaterne hver dag, 24 timer i døgnet? Det var det gennemgående spørgsmål, som blev ved med at hænge i luften over et fyldt medietorv.
Rasmus Tantholdt erkendte fra starten, at det er en svær balancegang, hvor involveret man skal være i soldaternes liv, når man samtidig skal være en troværdig og objektiv journalist.

-Det er ikke smart at blive venner med kilderne, men det er svært at holde den her distance, når man hele tiden er sammen og pisser i det samme hul. Der er ikke andet at gøre end at stole på ens egen og fotografens dømmekraft, når man producerer sine indslag, fortalte Rasmus Tantholdt.

Han understregede dog, at det nogle gange kan være en fordel at komme ind på livet af soldaterne og kende dem ekstra godt, da der hermed dukker nye historier op.
Desuden er det meget vigtigt for Rasmus Tantholdt, at alle informationer i hans indslag er researchet i bund, og at han ikke overdriver sine fortællinger, ligesom Jeppe Nybroe eksempelvis gjorde det fra Irak-krigen.

-Det er bedre at underspille end at overspille, fordi virkeligheden er dramatisk nok i forvejen, sagde Rasmus Tantholdt. Med denne indstilling har han også fået et godt tillidsforhold til både soldaterne og ledelsen i det danske forsvar.

Mere fokus på folket
Rasmus Tantholdt har i 2009 sammen med Ulla Terkelsen og Simi Jan rapporteret fra TV2’s nye kontor i Kabul. Her har han i stigende grad lavet indslag om den almindelige afghaner i stedet for historier om de danske soldater og deres kampe. Og det er vigtigt at fjerne fokus fra fronten, mener krigskorrespondenten.

-Jeg er træt af at være sammen med soldaterne hele tiden, da for mange indslag netop kommer til at handle om soldaterne. Det er vigtigt at lave nogle indslag om lokalbefolkningen, så seerne kan lære afghanerne at kende og forstå krigen bedre og tager stilling til den, sagde Rasmus Tantholdt og viste et indslag om narkomaner i Kabul, og om hvordan opiumsbekæmpelsen i landet fuldstændig har slået fejl.

Selvom Rasmus Tantholdt nu laver flere nyheder om lokalbefolkningen er han stadig jævnligt med de danske soldater i krigszonen. Det har givet ham en vigtig forståelse for den barske situation, de danske soldater befinder sig i, men det gør også, at det er svært at være kritisk over for soldaterne, hvis de eksempelvis ved et uheld kommer til at dræbe civile.

-I sådan en situation er jeg er ikke sikker på, at jeg kunne lave et kritisk indslag om de danske soldater, dagen efter at jeg har ligget sammen med dem i skyttegraven. Jeg har ikke prøvet det endnu, sagde Rasmus Tantholdt.

Praktikpladser til de fleste

Mon, 27 Apr 2009 14:27:42 GMT

Årets Store-Match-dag forløb fremragende for de praktiksøgende fra SDU. 70 ud 74 studerende fik en plads.

95 procent af de praktiksøgende fra SDU kunne i onsdags tage turen hjem fra Store-Match-dag med en ansættelseskontrakt mellem hænderne.
Op til den nervepirrende dag i Århus var der ellers lagt op til hård kamp om praktikpladserne. På grund af den blødende mediebranche var der i år for få praktikpladser, så 275 studerende skulle kæmpe om kun 230 pladser.

To ud af kun fire SDU’er, som ikke fik plads på Store-Match-dag, har indtil videre valgt orlov i stedet for praktik.

Mindst otte fra RUC og mellem 20 og 30 studerende fra DJH mangler stadig en praktikplads.

Se her, hvilke pladser de studerende fra SDU fik.

Kravlingprisen blev delt i to

Mon, 20 Apr 2009 14:12:43 GMT

Årets Kravlingpris havde to vindere.

I fredags lagde Pressen i Politikens Hus igen i år lokaler til uddelingen af de journaliststuderendes pendant til Cavlingprisen - Kravlingprisen. Årets hæderspris gik til hele to vindere.
SDU’s Sara Maria Glanowski delte prisen med 18 praktikanter fra Nordjyske Medier, mens Maria Fonfara løb med FotoKravlingprisen.

Pilgrimstur til Polen
Sara Maria Glanowski fik overrakt den ene halvdel af prisen for en artikelserie om hendes families oprindelsesland Polen. I den personlige reportageserie 'Rejsen tilbage' tager Sara Maria Glanowski læseren med på pilgrimstur til landsbyen Przeginia i det sydlige Polen.

Ifølge dommerkomiteen er Sara Maria Glanowskis artikelserie skrevet med en personlig indgangsvinkel samtidig med, at hun formår at gøre historien langt større end det personlige.

Rundt om en morder
Holdet af praktikanter fra Nordjyske medier løb med den anden halvdel af Kravlingprisen for en lang række interviews med udsatte unge i miljøet omkring den 15-årige nordjyske morder - den 15-årige dreng, der tævede en mand ihjel ved Aalborg Stadion sidste år.

Kravling-komiteen skrev følgende om det journalistiske projekt: ”Tilsammen udgør serien et enestående og skræmmende portræt af en gruppe udsatte, vi helst ikke vil kendes ved.”

Krop, sex og kærlighed
Mens Sara Maria Glanowski og praktikanterne fra Nordjyske Medier delte både hæder, klapsalver og en check på 25.000 kr., stod vinderen af årets FotoKravling alene på podiet. Maria Fonfara vandt 10.000 kr. for hendes fotoserie om krop, sex og kærlighed i den tredje alder, som ifølge komiteen var skabt med stort mod, indlevelse og store menneskelige egenskaber.

Efter prisuddelingen kunne dj Djune Barnes sætte gang i dansegulvet med elektronisk musik.

Læs Sara Maria Glanowskis artikelserie her.

Læs artikelserien fra Nordjyske Medier her. Se Maria Fonfaras billeder her.

PC til optagelsesprøven

Mon, 09 Mar 2009 11:33:49 GMT

Årets optagelsesprøve vil foregå på computere og ikke i hånden.

11 år!
Så lang tid har nervøse journalistaspiranter hvert år kæmpet med pen og papir til optagelsesprøven på Center for Journalistik. Men nu skal det være slut. Til årets optagelsesprøve bliver blyanten og blokken skiftet ud med tastaturet.
Centerleder Per Knudsen kan ikke se nogen rationelle argumenter for at blive ved med at skrive i hånden

- På alle ungdomsuddannelser og ude i arbejdslivet bruger man computere. Derfor ville det være underligt ikke at bruge computere, når man søger ind på en journalistuddannelse.

Til årets optagelsesprøve skal man i modsætning til prøven på Journalisthøjskolen i Århus hverken medbringe egen computer eller printer. Alt vil blive stillet til rådighed af Center for Journalistik, og optagelsesprøven vil forløbe ligesom en normal eksamen på studiet.
Studieleder Karsten Prinds oplyser dog, at man skal skrive sine dokumenter i Wordpad i stedet for Word for at undgå den automatiske stavekontrol. Dermed bliver ens stavemæssige færdigheder bedre testet, fortæller han.

Læs her i det nyeste nummer af Lixen, hvorfor blyanten og blokken ikke er blevet erstattet af computeren noget før.

Det nye kuld journalister er klar

Mon, 02 Feb 2009 16:21:32 GMT

I fredags blev 43 nye journalister uddannet fra Center for Journalistik. Flermedialiteten fra studiet vil komme de nye reportere til gode i den blødende mediebranche, mener de studerende selv.

43 flyvefærdige journalister. Så mange kunne i fredags modtage deres velfortjente eksamensbevis, da Center for Journalistik afholdte dimittendafslutning på SDU. Årgang 09 starter nu deres karriere i en medieverden, hvor fyringsrunder er hverdagskost, men ifølge de nyudklækkede journalister har flermedialiteten på Medietorvet rustet dem godt til at klare sig i den hårdramte branche.

-Det er vigtigt, at vi ikke glemmer, at forskelligheden og omskifteligheden har lært os at omstille os fra den ene medieplatform til den anden, men også fra den lange fortælling til den lynhurtige note. Vi må ikke glemme, at vi har gået på et studie, der ikke bare rummer forskelligheden, men også fremmer forskelligheden, sagde den nyuddannede journalist Anne Kirstine Hermann, der sammen med Michael Rydal Ravn holdte de studerendes tale ved fredagens arrangement.

Vores fælles mål
Både venner, familie og ansatte ved Center for Journalistik var mødt op til dimittendafslutningen for stolte at overvære startskuddet på de nye journalisters karriere. Den nytiltrådte leder af Center for Journalistik, Per Knudsen, åbnede arrangementet med at ønske de nye journalister tillykke og byde dem velkommen i mediebranchen.

Chefredaktør på Berlingske Tidende Christian Jensen var også mødt op for at give de nyuddannede nogle positive ord med på vejen i en tid, hvor finanskrisen påvirker alle medieplatforme.

-Medierne er i øjeblikket overbefolket med grædemænd og grædekoner, der siger at internettet tapper journalistikken for kraft, og at det hele var meget bedre i gamle dage. Skulle vi ikke gøre det til vores generations fælles mål, at mens grædekonerne græder, så udvikler vi det journalistiske fag til niveauer, der gør de gamle dage gamle og ikke gode, sagde Christian Jensen, mens han afslutningsvis råbte et trefoldigt leve for de nye ansigter i medielandskabet.

Priser til de bedste
Efter at journalistisk lektor Lene Rimestad samt lektor Tom Buk-Swienty havde uddelt dagens eksamensbeviser, var det tid til legatuddeling for de bedste bachelorprojekter.

DR’s TV pris på 5000 kr. blev givet til Jane Thyrring Kristiansen og Lotte Kahl for deres tv-serie ”Når rollerne skifter” og blev uddelt af DR’s projektchef Lise Ravn Jedzini.
Sara Maria Glanowski og Anne Kirstine Hermann fik Den Fynske Bladfonds Rejselegat for deres artikler i projektet ”Med ryggen mod Irak”. Prisen blev overrakt af advokat Morten Krarup og var på 50.000 kr.
Derudover overrakte Tom Buk-Swienty ”Professorens Pen” til Kenneth Kjæp Larsen, som er en pris der tildeles årgangens bedste kammerat.

Alle prismodtagerne fik store klapsalver og hujen med på vejen af den fyldte konferencesal, og efter Christian Jensen og resten af salen havde råbt hurra for de nye reportere var der efterfølgende reception på Medietorvet.

Lektor ved Center for Journalistik vandt bogpris

Thu, 19 Feb 2009 11:11:05 GMT

Med sin bog ”Slagtebænk Dybbøl” vandt lektor Tom Buk-Swienty prisen for Årets Historiske Bog 2008, skriver www.historie-online.dk.

Kulturminister Carina Christensen overrakte onsdag den 18. februar prisen på 25.000 kr. til forfatteren, der ved siden af sin forfattervirksomhed underviser kommende journalister på Syddansk Universitet. Overrækkelsen foregik på Orlogsmuseet i København.

Historie-onlines brugere har foreslået, hvilke bøger der skulle deltage i konkurrencen. Et dommerpanel udvalgte herefter, hvilke fem bøger, brugerne skulle stemme om. Afstemningen foregik elektronisk via historie-online, og ”Slagtebænk Dybbøl” fik hele 30 procent af stemmerne. I tal betyder det, at 409 stemte på Buk-Swientys bog.

De øvrige nominerede bøger var ifølge historie-online Ulrik Langen: Den afmægtige – en biografi om Christian 7 (23%), Henning Grelle: Stauning. Demokrati eller kaos (20%), Mikkel Kirkebæk: Schalburg – en patriotisk landsforræder (19%) og Jakobsen: Tynd luft - Danmark ved VM i Mexico 1986 (9%).

Årets bog 2007 var Peter Øvig Knudsens ”Blekingegadebanden”.

Alt starter i det små

Wed, 04 Feb 2009 20:00:23 GMT

Journalisterne Morten Frich og Morten Crone havde et klart budskab til de studerende, da de i mandags på Medietorvet fortalte om deres vej til Cavlingprisen. Selv de største historier begynder i det små.

Medietorvet var mandag morgen fyldt med unge forventningsfulde journaliststuderende, da to af årets fire Cavlingvindere Morten Frich og Morten Crone gæstede SDU. Alle var mødt op for at høre om hele processen bag deres journalistiske vinderprojekt ”Forbrydelsen”, og budskabet fra de to beskedne Berlingske-reportere var ikke til at tage fejl af.

-Alle store historier er små historier, og det er det her et eksempel på. Det er virkelig en lille historie, som gør, at ens journalistik kommer til at handle om noget utrolig konkret, sagde Morten Frich.

Startede i kolonihaven
De to journalister kunne fortælle, at hele deres omfattende projekt ”Forbrydelsen”, som resulterede i store ændringer af politireformen blot startede med en enkelt kriminalsag.
Gravegruppen på Berlingske Tidende modtog tilbage i efteråret 2007 et anonymt tip om, at man skulle undersøge et trafikuheld nærmere, hvor 53-årige Pia Rønnei og en anden mand var omkommet. Morten Crone og Morten Frich besluttede sig for at følge sporet, og efter noget tid fandt de frem til vidnet Nino Chieu i et kolonihaveområde. Han havde dage forinden Pia Rønneis død kontaktet politiet flere gange, da han havde hørt skrig i Pia Rønneis kolonihavehus. Men politiet rykkede aldrig ud.

De to reportere gik nu helt til bunds sagen med Pia Rønnei i løbet af de næste måneder, men det var vanskeligt for dem at se perspektivet i al den information, de havde indsamlet.

-Vi havde meget svært med at vinkle skarpt på, hvad denne undersøgelse egentlig handlede om, især fordi vi i et stykke tid måske fornemmede, at det her godt kunne have sammenhæng med politireformen, fortalte Morten Frich. De prøvede at finde et handlingsspørgsmål, som i høj grad kunne involvere borgerne, og efter noget tid kom de frem til den egentlige vinkel på deres projekt: kommer politiet, når du ringer?
Kernespørgsmålet var vigtigt, da Morten Frich og Morten Crone nu kunne styre deres research og sorterer al unødvendige information fra.

Fra venstre: journalist Morten Frich og Morten Crone.
Foto: Johan Bertil Winther Andersen

Nettet var genialt
Men det, der for alvor fik deres historie til at udvikle sig fra blot at være en enkelt sag om politisvigt til at få konsekvenser helt ind på Christiansborg, var opbygningen af et website, som journalist Jesper Woldenhof var med til at realisere. På hjemmesiden kunne borgerne henvende sig, hvis de ligesom Nino Chieu i kolonihaven havde oplevet, at politiet ikke dukkede op, når man havde brug for det.
-Her kunne man selv deltage i undersøgelsen og gå på opdagelse. Her fik historien sit eget liv, fortalte Morten Frich og Morten Crone.

Efter noget tid væltede det ind med henvendelser. De mest opsigtsvækkende sager blev lagt på nettet, sammen med alt det andet materiale omkring selve sagen.
Kollega og fotograf Erik Refner besluttede sig nu for at køre landet rundt for at lave tv-interviews med nogle af disse mennesker. De skrevne historier på websitet skulle nu omsættes til levende billeder.

-Vi ville rigtig gerne lave nogle menneskelige historier, som definerede det her problem og beskrev det på en meget konkret måde, fortalte Morten Frich.

Foto: Johan Bertil Winther Andersen

Inddragelsen af borgernes små personlige fortællinger på nettet i både ord og billeder var altafgørende. Det fik folk på det politiske plan op af stolene og kræve handling.

-Det, at man får præsenteret casen på denne her måde og kan læse den fra en menig mands synsvinkel, har fuldstændig fanget den politiske dagsorden. Og det er den eneste grund til, at der er sat de her ting i søen, fortalte Morten Frich og henviste til de mange ændringer på det politiske plan, som deres journalistiske projekt i dag har mundet ud.

Websitet var desuden et nyttigt redskab, når kilder skulle videregive informationer. Morten Crone og hans kollegaer opfordrede hver gang kilderne til at gå ind på hjemmesiden inden, at de ville blive interviewet. På den måde åbnede kilderne sig endnu mere op.

-Når kilderne har været inde, og se hvad vi har lavet, og hvad det her går ud på, så får man noget helt andet fra de her mennesker. De kender sagen og føler sig trygge, fortalte Morten Crone afslutningsvis på Medietorvet.

Du kan læse alt om projektet ”Forbrydelsen” på hjemmesiden her.

Cavlingvinderne kommer

Thu, 29 Jan 2009 15:09:33 GMT

Vinderne af årets Cavlingpris besøger Medietorvet.

Når de studerende på Center for Journalistik møder på mandag til et nyt semester, er der spændende foredrag fra dag et. To af årets fire vindere af Cavlingprisen Morten Crone og Morten Frich besøger Medietorvet kl. 10 for at fortælle om hele processen bag deres journalistiske projekt ”Forbrydelsen”.

-Vi vil tage de studerende med på den rejse, det var for os at starte med at efterforske en enkelt kriminalsag til at bygge et helt website og undersøge omfanget af problemerne med politireformen, siger Morten Frich.

De tre reportere Morten Crone, Morten Frich og Jesper Woldenhof samt fotograf Erik Refner blev d. 7. januar belønnet med journalistikkens fornemmeste pris for deres flermediale serie ”Forbrydelsen”. Gennem dybdeborende journalistisk arbejde kunne firkløveren berette om flere sager om politisvigt og hermed påvise store mangler i politireformen.

Arrangementet på mandag vil vare omkring to timer og Morten Crone og Morten Frich håber på, at inspirere de studerende til deres fremtidige arbejde i medieverdenen.

Få et indblik i det journalistiske projekt ”Forbrydelsen” her.

Årets fire Cavlingvindere. Fra venstre: fotograf Erik Refner,
journalist Jesper Woldenhof, Morten Crone, Morten Frich.
Foto: Jeppe Michael Jensen, Scanpix

Ny centerleder vil skabe sammenhæng

Tue, 02 Dec 2008 12:24:11 GMT

Den nye centerleder på Center for Journalistik Per Knudsen vil skabe større sammenhæng mellem de journalistiske og de akademiske fag på studiet. Men også samarbejdet med andre uddannelser skal videreudvikles.

Når Per Knudsen til årsskiftet sætter sig til rette i chefstolen som ny centerleder på Center for Journalistik, vil han løfte arven fra tidligere leder Troels Mylenberg ved at øge samarbejdet mellem fagene på studiet.

”Vi skal i højere grad udnytte, at vi ikke er en journalisthøjskole, der ligger i udkanten af et universitet, men at vi er en universitetsuddannelse, der tager det journalistiske håndværk alvorligt. Vi skal bestræbe os på at nedbryde modsætningerne mellem de akademiske og håndværksmæssige fag, så man ikke kun bliver trænet i formidling, men også i analytiske evner,” siger Per Knudsen.

Han påpeger, at hvis man eksempelvis har lektioner om finanskrise og økonomi i historie, skal man i højere grad videreføre emnet over i en konkret håndværksmæssig opgave, hvad enten det er tv, radio eller artikler.

”Så kan man f.eks. gå ud og snakke med fru Jensen og høre hende, om hun med finanskrisen skal omlægge sine lån osv. På den måde sætter man sig virkelig ind i emnet og får mere styr på det faktuelle baggrundsstof,” fortæller Per Knudsen.

Flere fælles projekter

Per Knudsen har siden august været tilknyttet Center for Journalistik som journalistisk fellow, og hver dag har han på nærmeste hold fulgt udviklingen på studiet. Som ny centerleder har han ikke kun ambitioner om at skabe mere sammenhæng internt på studiet. Samarbejdet med andre uddannelser på SDU og andre universiteter skal forøges.

”Vi skal åbne os endnu mere over for studier i Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, som vi hører ind under, men også videre ud på universitetet, ” siger Per Knudsen.

Han henviser blandt andet til valgaftenen d. 4. november i år på Syddansk Universitet, hvor samfundsvidenskab, amerikanske studier og journalistik samarbejdede om at få stablet det hele på benene.

”Sådan en begivenhed kan bane vejen for andre arrangementer,” forklarer Per Knudsen.

Synlig på medietorvet

Den nye centerleder har som tidligere chefredaktør på både Politiken og Information gennem flere år stået for ansættelse og uddannelse af praktikanter. Han understreger, at det interessante for ham netop er at følge uddannelsen af fremtidens journalister på nærmeste hold.

”Det sjoveste har altid været, at arbejde med unge mennesker, der er på vej ind i vores fælles fag. Det er spændende at være med til at præge dem, der skal bære faklen videre,” fortæller Per Knudsen.

Læs mere om Per Knudsens journalistiske karriere og begrundelsen for valget af ham som ny centerleder - her.

Fra Odense til New York

Thu, 04 Dec 2008 14:37:34 GMT

Inspirerende undervisere og lokkende byliv. Studielivet i New York har indtil videre indfriet alle forventninger for cand.public. A studerende Nadia Claudi.

Cand.Public: Fra Odense til New York

Inspirerende undervisere og lokkende byliv. Studielivet i New York har indtil videre indfriet alle forventninger for cand.public. A studerende Nadia Claudi.

Hektiske midterms, hastige subways og laid-back hipstere i Brooklyn: New York med alle dens overraskelser og forudsigeligheder er efterhånden blevet hverdag for 26-årige cand. public-studerende Nadia Claudi. Efter knap et års slid med at finpudse ansøgning, skrabe penge sammen og krydse praktiske projekter af på en alenlang liste, begyndte hun i september på International Affairs på the New School i New York.

”Efter at have tænkt og arbejdet så meget på at komme af sted, var det lettere surrealistisk endelig at stå midt i storbyen. Og ikke mindst for første gang at gå ind ad svingdøren til en af New School’s mange bygninger på Manhattan og se mylderet af studerende”, fortæller hun.

Nadia Claudi startede på kandidaten direkte efter at have erhvervet sin bachelor og også prøvet virkeligheden af med et praktikophold på Politiken. Siden første dag på uddannelsen havde målet været at læse kandidaten. Både for at fordybe sig, men også for at få chancen for at gøre det i udlandet. Og alle forventninger er blevet mødt.

”Da rektor holdt velkomsttalen, opdagede jeg, at jeg var havnet et sted med samme pionérånd og energi, som jeg har mødt på Center for Journalistik. International Affairs (IFP) er et kun syv år gammelt program, og både professorer og studerende er super engagerede og tændte”.

Det mærker man i undervisningen, fortæller hun. Hvert semester indeholder tre fag. Nogle af dem valgfri, nogle af dem et krav. På første semester har der blandt andet stået fagene ’Global Flows’ og Economics 1’ på programmet. Og så byder IFP på en mulighed for at komme ud på endnu en rejse. Sammen med en gruppe andre studerende, rejser Nadia til Brasilien i juni og juli for at lave medieprojekter med overskriften ’menneskerettigheder’.

”Jeg har fået nogle professorer, der virkelig formår at inspirere mig. Jeg har faktisk sjældent oplevet, at så mange tanker er blevet rykket rundt og faldet ned nye steder, som efter nogle af mine undervisningstimer her.”

Og selv om det engelske kunne være en kilde til bekymring i starten, har det ikke voldt de store problemer.

”Jeg kan da godt opleve, at min tunge slår knuder ind imellem. Og det er frustrerende, hvis man gerne vil udtrykke noget, der ikke vil gå fra tanke til sætning. Men man bliver hurtigt vant til at begå sig på et nyt sprog, og både medstuderende og undervisere er tålmodige”.

Modsat et dansk studie, er der flere opgaver i løbet af semestret. For eksempel de såkaldte midterms, en midtvejseksamen, der tæller en god del af karakteren. Og da klasserne kun består af 15-17 mennesker, er det svært at gemme sig, hvis man ikke har læst.

”Jeg vil dog råde kommende journaliststuderende til ikke at være bekymrede på den front. Det kan godt være, at vi ikke har samme akademiske baggrund som mange af de andre studerende her. Men jeg oplever, at min erfaring som journalist og mit første semester på kandidaten i Odense har givet med en masse med, som jeg bidrage med” siger hun.

The New School er, ganske symptomatisk for New York, et samlingssted for mennesker fra hele verden. Alle har høje ambitioner. Ikke kun for studiet, men også for at få så mange minder som muligt fra et pulserende kultur- og byliv.

”Det har faktisk været lidt af en kamp. Både at være fuldtidsstuderende og samtidig huske mig selv på, at jeg skal opleve byen og menneskene her. Jeg er stadig lidt overvældet over de mange New Yorkere, som stort set går ud hver aften og samtidig passer skole og studie ved siden af. Der kan jeg godt føle mig lidt som en mormor, når jeg vælger at blive hjemme en fredag aften”, fortæller hun.

”Men som ved enhver ny start er der en indkøringsfase, og nu er jeg begyndt at slappe mere af og bare nyde at kunne gå til fantastiske koncerter eller hænge ud med spændende mennesker i pauserne”, siger hun.

Mange af de studerende har slået sig ned i Brooklyn, der både går for at være billigere og i visse områder en rede for såkaldte hipsters. Kunstnertyper og wannebees med moustache og skinny jeans - altid på jagt efter den næste bedste fest eller galleriåbning. Nadia endte også i Brooklyn efter at have været på en hård jagt i et par uger. Sliddet og sveden var det værd. Nu bor hun i en gammel loftlejlighed sammen med tre amerikanske studerende.

”Og det er jo faktisk halvdelen af oplevelsen her. Mine roommates gør absolut oplevelsen så meget større, de kender byen, og er ligesom de fleste her meget interesserede i at møde folk ude fra. Folk her er åbne, og man får hurtigt en masse kontakter”. Og så får man også prøvet nogle fordomme af:

”New Yorkere, eller amerikanere i det hele taget, går for at være en anelse for overfladiske i mødet med nye mennesker. Men jeg har opdaget, at de til tider overvældende udbrud faktisk er ærligt ment. Så der kan vi danskere måske lære lidt”, siger hun.

Fra fellow til centerleder

Mon, 01 Dec 2008 09:15:21 GMT

Per Knudsen bliver ny centerleder på Center for JournalistikSå er den nye centerleder på Center for Journalistik endelig fundet. Valget faldt på Per Knudsen, som de sidste måneder har været Fellow på studiet.

-Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af et i forvejen spændende og inspirerende studie - og forskningsmiljø. Jeg vil tage fat, hvor Troels Mylenberg slap, og jeg synes det er vigtigt, at SDU's journalistiske uddannelse skal skille sig ud og gøre en forskel. Det er især vigtigt at skabe større sammenhæng mellem de håndværksmæssige og akademiske fag, siger Per Knudsen.

Efterfølgeren til Troels Mylenberg påbegynder sit arbejde den 1. Januar 2009 , og han ser frem til at sætte sig til rette i chefstolen.

Bogudgivelse: Et løft(e) til journalistikken

Mon, 10 Nov 2008 11:43:45 GMT

Redigeret af lektor Peter Bro og tidligere leder af journalistuddannelsen Troels Mylenberg, og de har samlet bidrag fra 27 skribenter, som med få undtagelser er ansat på journalistik.

Center for Journalistik udgiver "Et løft(e) til journalistikken"

”Et løft(e) til journalistikken” er redigeret lektor Peter Bro og tidligere leder af journalistuddannelsen Troels Mylenberg, og de har samlet bidrag fra 27 skribenter, som med få undtagelser er ansat på journalistik.
Bidragyderne funderer over et eller flere aspekter i det nye journalistløftes idégrundlag - og deres bidrag spænder vidt. Bogen rummer alt fra nye forskningsresultater til personlige beretninger fra de redaktionelle frontlinjer.
Udgivelsen er en markering af, at det er 10 år siden at Center for Journalistik begyndte at uddanne journalister.

Per Westergård ny styrelsesformand på journalistik

Thu, 06 Nov 2008 06:26:03 GMT

Chefredaktør på Fyens Stiftstidende Per Westergård bliver ny styrelsesformand for Center for Journalistik på Syddansk Universitet pr. 1. november. Dermed fratræder tidligere styrelsesformand Ulrik Haagerup posten lidt før tid.

»Vi er glade for, at formandsposten atter bliver beklædt af en person med en central placering inden for den danske medieverden, og glæder os til at samarbejde med Per Westergård inden for et uddannelses- og forskningsområde, som fakultetet og universitetet tillægger stor betydning,« lyder det i en pressemeddelelse fra dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på SDU Jesper Strandskov.

Danmarks største journalist-pris i udbud!

Tue, 28 Oct 2008 22:05:18 GMT

Vil du have et helt universitet til din rådighed? Og samtidig inspirere kommende journalister, undervisere og forskere? Syddansk Universitet leder efter den næste Fellow til Center for Journalistik

Du kan blive den fjerde modtager af Det Journalistiske Fellowship på Syddansk Universitet. Prisen er hidtil blevet uddelt til Jens Olaf Jersild, Mette Davidsen-Nielsen og senest Per Knudsen.

Prisen er på 500.000 kroner og tildeles hvert år en fremtrædende journalist eller redaktør, der kan bidrage til udvikling af fremtidens journalister. Prismodtageren får et kontor og hele universitetet stillet til rådighed, så vedkommende kan udveksle erfaringer og tanker med studerende, undervisere og forskere på Journalistuddannelserne på SDU og samtidig følge forløb på universitetet efter eget valg.

Legatet skal bl.a. bruges til frikøb fra arbejdsplads, udgifter til transport, dobbelt husførelse m.v. Prisen er oprettet efter inspiration fra lignende fellowships på de amerikanske universiteter Harvard og Stanford. Aarhuus Stiftstidendes Fond står generøst bag donationen.

Legatmodtageren kan begynde på universitetet i september 2009. Varigheden vil typisk være et helt semester. Vedkommende vil bl.a. blive udvalgt efter, hvad han eller hun selv ønsker at gøre sig klogere på, og hvad vedkommende kan tilbyde fremtidens journalister.

Motiveret ansøgning stilet til Journalistuddannelsernes styrelse, sendes senest den 9. december 2008 til: Center for Journalistik, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M. Ansøgningen bedes mærket: Fellowship.

Styrelsen, der blandt andet består af repræsentanter fra mediebranchen, står for udvælgelsen. Navnet på legatmodtageren vil blive offentliggjort i januar 2009.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til styrelsens formand, Per Westergård, eller konst. centerleder Karsten Prinds, Center for Journalistik, tlf.: 6550 4327.

”Det er fantastisk at træde ud af jernindustrien og ind i lærdommens haller. Din nysgerrighed og videbegær får ny energi og udfoldelsesmulighed med et helt universitet at boltre sig på. Et halvt år som fellow er en slags åndelig detox.!” – Mette Davidsen-Nielsen, fellow 2007-2008

SDU-studerende: USA byder på et helt andet skolesystem

Thu, 25 Sep 2008 11:16:51 GMT

Cand.public.-studerende Camilla Karlsen har fulgt de første tre ugers undervisning på Columbia University og giver her en rapport fra i New York.

USA byder på et helt andet skolesystem

Hverdagen som studerende er markant anderledes i USA end i Odense. Ikke kun fordi Sir Club er skiftet ud med temabarer blandt byens skyskrabere, men simpelthen fordi amerikanerne gør det anderledes. Selv printerpapir har en anden højde og bredde, end hvad vi er vant til i Danmark.

Sådan lyder status fra nuværende cand.public.-studerende Camilla Karlsen, der nu har fulgt de første tre ugers undervisning på Columbia University i New York, hvor hun læser international politik i studieåret 2008/2009 som meritstuderende fra Syddansk Universitet.

”At studere her er nærmest som at være tilbage i gymnasiet – bare på et væsentligt højere niveau,” fortæller 26-årige Camilla, der blev uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2006, og fortsætter:

”Til forskel fra de danske universiteter tæller eksamen kun halvdelen af vores karakter. Resten bliver bedømt ud fra, om vi afleverer vores opgaver til tiden og møder op til timerne. Men tro mig, når man betaler over 15.000 kroner for et enkelt fag, har man sjovt nok også lyst til at møde op,” siger Camilla, der følger fire fag på et semester.

Sen undervisning
Samtidig er det helt normalt, at undervisningen ligger sent på dagen, og to gange om ugen møder Camilla først ind efter klokken 18 for at høre, hvad professoren har at fortælle. Heldigvis har hun været heldig at finde bolig tæt på universitetet, så der er ikke langt hjem, hvis der er mellemtid mellem to fag. Til gengæld er der tidlig weekend, for der er aldrig undervisning om fredagen. Det er dog også tiltrængt med en ekstra fridag, for lektierne er mange, og niveauet er ikke for børn.

”Jeg må sige, at jeg er positivt overrasket over, hvor højt det faglige udbytte er. Mine undervisere er meget kompetente, og både de og mine klassekammerater har lavet nogle vilde ting, inden de kom til Columbia. Jeg har undervisning med folk, der har arbejdet fem år hos Google eller er i front for menneskerettighedsorganisationer i Sydøstasien. Det er for fedt, og jeg er sikker på, at det her er en fantastisk mulighed for et internationalt netværk.”

Og hvordan går det så lige med at klare sig på fremmedsprog?

”Udmærket. Jeg har desværre aldrig været en haj til engelsk, og især mit skriftsprog er ikke fejlfrit. Men jeg knokler på, og så glæder jeg mig over, at New York og Columbia er fyldt med udlændinge. Så længe man gør sit bedste, så skal det nok komme.”

Når der ikke er undervisning på programmet, kan Columbia University stadig lokke den danske studerende forbi. Som i sidste uge, hvor de to præsidentkandidater, Obama og McCain, gav deres eneste fællesoptræden i denne valgkamp på Columbia.

”Ja, der var desværre ikke plads til mig i auditoriet, men til gengæld så jeg interviewene på storskærm sammen med tusindvis af andre studerende. Det er for fedt at mærke, at dette valg virkelig ser ud til at betyde noget for høj og lav i landet, og jeg kan kun sige: At sidde på Columbia er som at sidde midt i historieskrivningen,” siger Camilla Karlsen, der i øvrigt skal høre, hvad den danske statsminister Anders Fogh har at sige til det amerikanske folk, når han holder tale på universitetet på fredag, 26. september 2008.

Følg med i Camilla Karlsens skriverier fra New York på hendes blog http://blog.udiverden.dk/cakausa

Ny underviser i radio

Sat, 12 Jul 2008 19:59:25 GMT

Når næste hold studerende starter på radio efter sommerferien, bliver det med en ny underviser ved mikrofonen. Connie Dyrløv overtager pladsen fra Karsten Prinds, der i fremtiden skal være studieleder. Læs mere om den nye underviser her Hvorfor blev du journalist?
Det var en tanke, jeg havde leget med, siden jeg var helt ung. Men dengang boede jeg i København og havde i hvert fald ikke lyst til at flytte til Århus. Jeg troede heller ikke, jeg kunne komme ind. Da jeg så overvejede, hvad jeg ville, når jeg ikke ville være jordemoder længere, så tænkte jeg, at jeg helt grundlæggende gerne vil arbejde med formidling. Da der åbnede sig en mulighed for at læse journalistik i Odense, tænkte jeg: det er det jeg skal.

Hvad er det ved journalistik, som tiltaler dig?
Det er måske mere formidling end nyheder, der har lokket ved journalistik. Jeg synes, det er så vigtigt at kunne formidle. Det er vigtigt at kunne fortælle folk, præcis det man gerne vil – at man ikke får fortalt noget andet, end det der er budskabet. Kommunikation i det hele taget er et studie i sig selv, og jeg er bare grebet af det. Jeg er fascineret af at kunne formidle mit budskab klart og tydeligt, uanset hvad det er; om det så er en nyhed eller noget andet, så skal man kunne tale klart.

Du skal undervise i radio, men har på det seneste arbejdet med kommunikation. Er du ikke bange for at være rusten i radio?
Nej, overhovedet ikke. Jeg har haft et meget hurtigt karriereforløb. Det er faktisk kun halvandet år siden, jeg har siddet og produceret radio. Altså, jeg skal bare lytte to indslag igennem, så er jeg helt tilbage, hvor jeg slap – så jeg er ikke spor rusten.

Hvilken erfaring har du så opnået i løbet af din karriere?
Dels har jeg fået et stort kendskab til lokaljournalistik, fordi jeg var på Fyns Stiftstidende det meste af et halvt år. Og dels har jeg arbejdet med kommunikation det sidste år. I mange år har jeg bevæget mig i nyhedsjournalistikkens verden, men her er jeg ligesom blevet revet ud. Det har vist mig, at journalistik er mere end nyheder. Det er ligeså vigtigt at kunne formidle et hvilket som helst andet budskab meget klart. Man kan bruge journalistik i mange forskellige situationer, men det grundlæggende ligger i nyhederne, og man lærer journalistik af at lave nyheder.

I mediesociologi deler man journalistik ind i forskellige hundetyper. Hvilken slags hund er du mest?
Det er svært at sige. Jeg har været meget forskellig som journalist, afhængig af det medie jeg har arbejdet hos. Jeg vil da helst se mig selv i den aktive og kommunikative rolle som en slags redningshund. Dog uden at underkende de andre, for de er også vigtige at have med. Jeg vil for eksempel aldrig blive Operation X vært, det er simpelthen for konfronterende til mig. Jeg kan godt lide, når andre laver det, det er bare ikke min stil. Men som journalist er jeg årvågen, skarpe og god til at få øje på, hvad der sker, også selvom det ikke bliver sagt direkte. Der tror jeg på, at jeg har taget med mig fra min tid som jordemoder, hvor jeg har skulle være meget lyttende.

Nogle mener, radio som medie er ved at forsvinde. Hvordan tror du fremtiden ser ud?
Jeg tror overhovedet ikke, det er et døende medie. Radioen er, især om morgen, et meget dominerende medie. Folk bliver ved med at køre i bil til og fra arbejde, og der har man en lytter i rigtig mange timer om ugen. Så jeg tror ikke radio forsvinder. Det undrer mig da, at man ikke kunne få TV2 Radio eller Skyradio op at stå, så selvfølgelig er der noget om snakken. Det er et medie i forandring, nu hvor internettet er kommet med, så der er måske brug for en redefinering. Men et døende medie, det er det simpelthen for holdbart til.

Udpluk af Connie Dyrløvs CV

Job:
Juni 2007 - juni 2008	Kommunikationskonsulent, Odense Kommune
Januar 2007 - juni 2007	Journalist, Fyns Stiftstidende
2003 - 2007	Journalist, DR Fyn
2002	Journalist, DR Syd
2000 - 2001	Journalistpraktikant, TV2 Nyhederne
1991 - 2000	Jordmoder
1983 - 1988	Lægesekretær

Uddannelse:
1998 - 2002	Journalist, Syddansk Universitet
1988 - 1991	Jordemoder, Danmarks Jordemoderskole, København

SDU-studerende skriver sig ind på Columbia University

Wed, 18 Jun 2008 11:11:11 GMT

Cand.public.-studerende Camilla Karlsen er blevet optaget på det prestigefyldte universitet i New York.

Halvandet års anstrengelser har været sliddet værd for 26-årige Camilla Karlsen. Hendes ansøgning fandt vej gennem nåleøjet hos optagelseskomiteen på Columbia University, og til august flytter hun et år til New York for at studere international politik som led i sin cand.public.-uddannelse.

”Jeg var helt i ekstase, da jeg læste de første bekræftende linjer i brevet. Jeg hoppede op og ned og tudede så meget, at min mascara til sidst fik mig til at ligne en pandabjørn. Rent menneskeligt bliver man lidt mærkelig af at gå rundt og vente på noget i så lang tid, så det var en enorm befrielse endelig at få svar,” fortæller Camilla Karlsen, der er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i januar 2006.

Som nyuddannet arbejdede hun først for Sjællandske, og siden hen var hun med til at etablere Nyhedsavisen. Men i januar 2007 sagde hun sit job op for at begynde at læse cand.public. og samtidig hellige sig arbejdet med at blive optaget på Columbia University, der er verdensberømt for sin journalistuddannelse, og som også er at finde i top 10 over de bedste universiteter i USA.

”Jeg startede på cand.public., fordi den giver alle tiders mulighed for selv at sammensætte en kandidatuddannelse. Da jeg var færdig med første semester rejste jeg til New York i et par måneder for at se nærmere på byen og universitetet. Jeg brugte tiden på at gå i sprogskole og sætte mig ind i alle regler for at blive optaget på Columbia,” siger Camilla Karlsen.

Anstrengelserne med at blive optaget bar altså frugt for den unge journalist, men derfor kan hun langt fra slappe af endnu. Det er nemlig ikke gratis at få adgang til de bonede gulve på det ansete universitet.

”Jeg skal lige finde 400.000 kroner, men jeg håber, at der er nogen, der synes, jeg er værd at sponsere,” griner hun.

Blog om USA-projektet

Det er et omfattende projekt at planlægge sin egen uddannelse i udlandet, og i øjeblikket føler Camilla Karlsen sig næsten som en ekspert på området. Derfor vil den unge journalist jævnligt blogge om forløbet, så andre unge kan blive inspireret til selv at sammensætte deres studier med udlandsophold. Bloggen kan læses på http://cakausa.blogspot.com.

Jamil Azar, Al Jazeera: Journalister skal forenes på tværs af kulturer

Thu, 22 May 2008 04:36:38 GMT

Har du snakket med din arabiske kollega i dag? Jamil Azar fra Al Jazeera opfordrer journalister fra Vesten og Østen til at spørge hinanden mere til råds. Det vil give et mere fredeligt samfund.
^{Onsdag den 14. maj holdt Al Jazeeras medarbejder Jamil Azar foredrag om stationens historie og de forhold, journalister arbejder under i Mellemøsten.}Større forståelse for forskellige kulturer er, hvad Jamil Azar fra den arabiske tv-station Al Jazeera håber, et samarbejde med Center for Journalistik kan føre til.

- Vi ved, hvad der skal til for at få en plante til at gro, hvor meget vand den skal have, hvilken slags gødning med mere. På samme måde skal vi vide, hvad der skal til for at få de forskellige etniske grupper til at blomstre i samfundet. Det kræver, at de lærer om mig og jeg om dem. Det vil give et mere harmonisk og fredeligt samfund, siger Jamil Azar, der har arbejdet på Al Jazeera siden stationens fødsel i 1996.

Verden er blevet multietnisk
Vestens journalister er vant at arbejde under demokratiske forhold. De er i følge Jamil Azar frie eller friere end de fleste arabiske medier.

- Al Jazeera kæmper mod arabiske traditioner så som mangel på demokratiske styreformer og et lukket samfund, siger Jamil Azar.

Alligevel mener han, at vestens journalister, set i lyset af Muhammed-krisen, kan lære noget af Al Jazeera.

- Den arabiske verden er en mosaik af forskellighed. Der er muslimer, kristne og andre religionerne, og de er yderligere inddelt i forskellige etniske grupper. Vi (Al Jazeera) bliver derfor nødt til at handle professionelt og være objektiv, fair og ærlig overfor alle grupper, siger Jamil Azar, der mener, at journalister fra Vesten i fremtiden skal vænne sig til at arbejde i et samfund med flere minoriteter.

Samarbejde på tværs af kloden
- Den kulturelle forskel mellem øst og vest er meget stor. Vores job som journalister er at gøre forskellen mindre, hvis vi skal undgå sammenstød, siger Jamil Azar.

Det handler om at spørge sine lokale journalistkollegaer fra andre dele af verden til råds. Opvokset i det konfliktfyldte Mellemøsten er det for Jamil Azar oplagt, at hans udenlandske kollegaer spørger ham til råds, når de skal have forståelse for muslimernes, jødernes og de kristnes synspunkter.

Som verden er nu, er der en begrænsning for, hvor meget journalister kan samarbejde på tværs af kontinenter.

- Jeg vil blive anklaget for at være agent, hvis jeg får for meget hjælp fra Vestens medier, siger Jamil Azar, der håber at grænsen med tiden vil rykke sig jo større forståelse Østen får for Vesten og omvendt.

Veloverstået panik-dag

Tue, 22 Apr 2008 13:17:33 GMT

Ikke mere panik. Igen år fik alle journaliststuderende en praktikplads; mange af dem var førsteprioriteter. Der var både kys og knus, da de praktiksøgende fra Syddansk Universitet (SDU) var til panik-dag i Århus. Flere ugers forberedelse gav resultat, da alle hev en praktikplads i hus.

Fra 1. august vil der være studerende fra SDU at finde i radio-, tv- , avis- og kommunikationsstillinger over hele landet. Praktikvejleder, Karsten Prinds, ser adspredelsen som en blåstempling af uddannelsens sammensætning fra branchen.

Her kan du se, hvor de studerende er blevet ansat.

Kan du blive journalist?

Mon, 21 Apr 2008 13:51:41 GMT

206 håbefulde ansøgere sad lørdag den 19. april og svedte over Center for Journalistiks optagelsesprøve. Her kan du se prøven og svarene.Det kræver mere end et gennemsnit at blive journalist. For at komme i betragtning skal ansøgere skrive en motiveret ansøgning. På baggrund af ansøgningen udvælges 225 personer til en skriftlig prøve.
I år blev den skriftlige prøve afholdt den 19. april. Nu afventer ansøgerne svar på, om de er blandt de 115, der bliver indkaldt til næste trin - samtalen.

Du kan se den skriftlige prøve for 2008 her.

Læs mere om optagelsesforløbet.

Debatkonkurrence

Fri, 25 Apr 2008 20:12:08 GMT

Hvem argumenterer bedst for sin sag? Hvem forsvarer sig bedst mod modstanderen? Hvem får bedst publikum med? Debatkonkurrence den 5. maj på Medietorvet.Kom og klap, buh og huj når to hold fra fjerde semester dyster i Center for Journalistiks debatkonkurrence.

Der vil være en god præmie til det vindende hold og gratis øl og vand til alle tilskuerne, mens dommerpanelet voterer.

Hvor og hvornår?
Medietorvet den 5. maj kl. 16.15-18.00

Dommerpanel:
Troels Mylenberg, leder, Center for Journalistik
Lars Pynt Andersen, lektor, Institut for Marketing og Management
Christine Isager, post.doc, Center for Journalistik

Spørgsmål?
Heidi Jønch-Clausen: hjc@language.sdu.dk
Lise Lyngbye: lil@journalism.sdu.dk

- MÅ DET BEDSTE ARGUMENT VINDE!

Optakt til direkte radio

Fri, 11 Apr 2008 15:37:15 GMT

Flere stadioner og haller får i weekenden besøg af journaliststuderende fra Syddansk Universitet. De skal prøve at lave direkte radio. Forinden har DR Sportens Andreas Kraul undervist i disciplinen. Hør nogle af hans råd her.Med utallige kampe bag mikrofonen har Andreas Kraul fra DR Sporten om nogen prøvet, hvad det vil sige at lave direkte radio. Han var tirsdag og onsdag gæsteunderviser for radioholdet på anden semester. I weekenden er det deres tur til at reportere direkte fra sportsbegivenheder i hele landet.

Vær forberedt på enhver situation
Der er ingen tøven fra Andreas Kraul på spørgsmålet om, hvad der er vigtigst for en live-reporter:

- Forberedelse! Jeg bruger selv 2-3 timer inden en kamp til at forberede mig på alle mulige tænkelige situationer. Jeg forbereder mig på de enkelte spillere, på hvad de enkelte resultater kommer til at betyde for holdene. Så undersøger jeg, hvad har der været af rygter op til kampen? Jeg taler med trænere og spillere for at få nogle ideer til, hvad jeg kan snakke om under kampen.

Dertil kommer en stak statistiker om hold og spillere. Det er ifølge Andreas Kraul, hvad der som minimum kræves af en god live-reporter. Hør flere råd i afspilleren.

Andreas Kraul om:

I løbet af den kommende uge vil det her på siden være muligt at læse en reportage samt høre udklip fra weekendens udseendelser.

Varm luft i en kold tid

Fri, 04 Apr 2008 08:45:44 GMT

Journalistuddannelsen på Syddansk Universitet markerer sin 10-års fødselsdag med fødslen af et journalistløfte. Mediebranchens økonomiske og teknologiske udvikling presser journalistikken, der har behov for at genfinde sig selv.Af Mette Davidsen-Nielsen og Troels Mylenberg

”I mit virke som journalist lover jeg hermed, at jeg vedholdende og med åbent sind vil opsøge og formidle den bedst opnåelige version af sandheden.
Min journalistik er til for borgerne. Jeg er bevidst om mit demokratiske ansvar og min pligt til at overvåge magthaverne. Derfor vil jeg følge min samvittighed og være både kritisk og selvkritisk.
Min journalistik vil være uafhængig og fair, og jeg vil være åben om mine metoder. Jeg vil bestræbe mig på at fremstille stoffet med sans for proportioner, prioritere det væsentlige og gøre min formidling forståelig, interessant og relevant. Jeg ved, at jeg risikerer at begå fejl, men jeg vil erkende dem og lære af dem.
Endelig er det er min ambition at gå nye veje og bidrage til journalistfagets udvikling.”

Sådan lyder teksten til et journalistløfte, som studerende, undervisere, forskere og branchefolk har arbejdet sig frem til og er enedes om. Teksten er nu overdraget til Styrelsen for Center for Journalistik på SDU, som skal beslutte hvordan, fremtidens journaliststuderende skal vedkende sig ordlyden.
Ideen til et journalistløfte er inspireret af lægeløftet fra 1815. Juristerne og teologer har tilsvarende tekster, som nedkoger faglighed og samfundsansvar til en bouillonterning og indkredser standsetik og professionsnormer, som alle skal vedkende sig for at kunne virke autoriseret i faget.
Nu er journalisttitlen ikke beskyttet, og man skal ikke nødvendigvis have en journalistisk uddannelse for at arbejde som journalist. Men i en tid hvor journalistikkens troværdighed ikke bare presses udefra, men også indefra af økonomi, teknologi, kommercialisering, tempo og meget andet, har vi fundet det væsentligt at prøve at føre idéen ud i livet, vel vidende at der for nærværende næppe vil være grobund for at iværksætte sanktioner over for eventuelle brud på løftet.
Altså kan man med rette kritisere et journalistløfte for ikke at kunne realiseres til fulde, og automatreaktionerne har da også står i kø, ikke mindst fra medlemmer af Dansk Journalistforbunds Hovedbestyrelse, der har kaldt ideen om et løfte for ”populistisk”, ”selvoptaget,” og udtryk for ”grinagtig selvglæde”.
Dem om det, men ånden har nu været en helt anden, og det kan virke besynderligt, at netop journalisternes eget fagforbund på den måde afviser at gå ind i en debat om journalistisk etik og troværdighed.
For sigtet med løftet er netop dette: at finde en måde at gribe om den sæbe, som journalistisk etik af mange årsager efterhånden er blevet. Et er nemlig, at journalister vedbliver med at være placeret på brugtvognsforhandler-niveau, når befolkningen udtaler sig om forskellige faggruppers etiske standarder og troværdighed. Noget andet og vigtigere er, at medierne i jagten på en mening med livet i internet-tiden, på mange måder lægger snubletråde ud for sig selv, hvad etik og troværdighed angår.
Helt åbenlyst er det opskruede produktionstempo især i nyhedsbranchen med til at øge fejlkilderne for journalistikken. Der er simpelthen ikke tid til at tjekke og efterprøve oplysninger i et ordentligt omfang. Ligesom der ofte heller ikke er tid til at researche historierne for andet, end om andre medier har skrevet historierne tidligere.
Journalisterne laver stadig færre historier, som udspringer af egne idéer for i stedet blot at dække de begivenheder, som ofte er iscenesat af medierådgivere og informationsmedarbejdere, der i stigende antal arbejder for eksempelvis partier, organisationer og virksomheder. Ja selv kulturlivet har snart flere folk ansatte til at iscenesætte begivenhederne for journalisterne, end der er journalister på mediernes kulturredaktioner. Journalister stopfodres af et stærkt stigende antal producenter af grydeklare historier. Færdigretter er fristende i en presset hverdag, men sundt er det sjældent.
Spørgsmålet er, hvor den journalistiske etik bliver af i den udvikling?
Verden over er medierne økonomisk pressede, der tjenes ikke de samme penge ind på internetgyngerne, som der tabes på papirkarrusellerne. Slet ikke. Men selvfølgelig er behovet for uangribelig, ambitiøs, kritisk (og dermed dyr) journalistik ikke blevet mindre.
Public Service-medierne kæmper som bekendt med store økonomiske vanskeligheder, men det er intet imod det mismod, man gribes af, når de månedligt opgjorte oplagstal for aviserne tikker ind. Dem dækker aviserne ikke lige så intenst, som de skriver om DR´s og TV2´s problemer, men der er her, på nær et par særlige undtagelser, tale om ren og komplet unuanceret nedtur, for flere medier endda med tocifrede procenttal pr. år, og der er ingen tegn på bedring.
Resultatet er naturligvis, at der må sættes journalistisk tæring efter næring. Altså færre journalister, der skal producere mere på kortere tid – endda til flere medieplatforme.
Alene derfor må og skal journalistisk etik og troværdighed helt frem på banen – ikke mindst på en journalistuddannelse, der skal levere en ordentlige vare til mediebranchen.
Vi er med andre ord inde i en periode, hvor der verden over tales intenst om journalistisk troværdighed, men hvor det går rigtig stærkt på redaktionerne. Hvor der skæres hjørner, og hvor nogle journalister snyder på vægten. Konkurrencen er benhård, ligesom kravene om at levere baskere på rekordtid. Og så har hele standen altså et blakket ry.
Hvis man derfor – i stil med lægeløftets ansvarspådragende effekt - råber ”er der en journalist til stede?”, og svaret er bekræftende, er der en overhængende risiko for at en del mennesker vil løbe skrigende bort – af de forkerte årsager.

Verdens første journalistuddannelse blev startet – under megen modstand fra mediebranchen - i Missouri i 1908 af Walter Williams. Han formulerede noget han kaldte ”A Journalist's Creed”, som man vel nærmest kan kalde et journalistløfte. Teksten, der kan læses på www.sdu.dk/journalistik indkredser mange af de væsentlige etiske udfordringer i journalistikken, som søreme også er gældende i dag 100 år senere. Her tales om public service, uafhængighed, klar tale, tillid, respekt for læserne og ikke mindst om, at journalisten kun skal skrive ”what he holds in his heart to be true”, hvilket jo er en smuk og højtidelig måde at tale om tilstræbt objektivitet.

Journalistisk etik hører hjemme i journalistens hjerte, mave og hoved. Derfor bør et journalistløfte være et, den enkelte indgår med sig selv, uden hensyn til hvor man er ansat for tiden. Det er der mindst tre grunde til:
For det første tyder meget på, at kontakten mellem journalisten og modtageren i fremtiden bliver mere direkte. Nogle mediechefer taler i dag om, at det redigerende led kan spares væk (!), hvilket i ekstrem grad aktualiserer den enkelte journalists ansvar over for modtageren og samfundet.
For det andet har frihed og personligt ansvar altid spillet en stor rolle på journalistiske arbejdspladser. I den verden nytter det at appellere til det bedste i journalister, der ofte har en veludviklet sans for rigtigt og forkert. Mange journalistiske arbejdspladser har interne regler og etiske kodeks, men journalistik er et selvstændigt virke, hvor mange af de afgørende etiske valg træffes af den enkelte. Her kan løftet appellere til den enkeltes ansvarsfølelse og ambition. Ikke til angsten for at fejle.
For det tredje handler mange regler og retningslinjer i mediehusene om, hvad man ikke må, og Pressenævnet kommer på banen, når skaden er sket.
SDUs journalistløfte handler om det, journalister skal stræbe efter. Vi håber, at det i sig selv kan være en inspirerende og appellerende ambition at stræbe efter et løfte, der består af lige dele passion og professionalisme.
Håbet med et journalistløfte er ikke, at studerende ved dimittering skal afsige tomme fraser og varm luft, men at de skal tage løftet med sig ud i den kolde medieluft og huske på det, når de oplever sig pressede.
Og at de dér, uden for mange omveje, skal kunne vende tilbage til journalistikkens kerne og minde sig selv om, at de måske nok er ansat til at skabe omsætning og web-trafik for en ejerkreds, men at samfundet bekostede dem en uddannelse, som indebærer et ansvar, der er større.

Mette Davidsen-Nielsen er tidligere chef for DR2 og var i 2007 fellow på Center for Journalistik på SDU

Troels Mylenberg er journalist og leder af Center for Journalistik på SDU