Nyheder

Ny adjungeret professor på Syddansk Universitet

Fri, 17 May 2013 10:00:00 GMT

Institut for historie har fået tilknyttet Flemming Just som adjungeret professor.

Museumsdirektør Flemming Just vender tilbage til Syddansk Universitet. Denne gang som adjungeret professor. Just kender universitetet rigtig godt, idet han tidligere har været prorektor og institutleder på universitetet samt professor i samtidshistorie. Han var desuden med til at bygge det daværende historiestudie op på campus i Esbjerg.

-Jeg er rigtig glad for igen at være tilknyttet Syddansk Universitet og ser frem til samarbejdet, som jeg tror begge parter får udbytte af, idet der i disse år er stærkt fokus på at skabe tættere relationer mellem museer og universiteter, siger Flemming Just.

Han er direktør på Sydvestjyske Museer og vil i kraft af titlen som adjungeret professor kunne holder forelæsninger og deltager i bedømmelsesudvalg samt vejlede studerende.

-Med den nye adjungerede professor styrker vi samarbejdet med museumsverdenen i den syddanske region, siger Jesper Carlsen, der er leder af Institut for Historie.

SDU-professor valgt til Carlsbergfondets bestyrelse

Thu, 16 May 2013 10:00:00 GMT

Professor Carl Bache bliver nyt medlem of Carlsbergfondets bestyrelse.

Professor Carl Bache træder 1. januar 2014 ind den meget eftertragtede bestyrelse for Carlsbergfondet. Bestyrelsen, der tæller fem medlemmer fra den danske forskningsverden, har blandt andet til opgave at udvælge, hvilke grundvidenskabelige forskningsprojekter inden for naturvidenskab, humanistisk videnskab og samfundsvidenskab, der skal modtage fondets bevillinger. Men de fem professorer har også en lang række andre opgaver.

- Jeg glæder mig utroligt meget til at indgå i fondets virke og engagement – efter min opfattelse den ultimative kombination af videnskab, kunst, kultur og erhvervsliv, siger Carl Bache.

Han er professor i engelsk sprog ved Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet. Han har beklædt en lang række forsknings- og ledelsesmæssige hverv – blandt andet som dekan, prodekan, institutleder, forskerskoleleder og studieleder på Syddansk Universitet samt forskningsrådsmedlem og bestyrelsesmedlem i Det Frie Forskningsråd.

- Carl Bache er et meget kvalificeret valg som nyt medlem af Carlsbergfondets bestyrelse. Han har den helt rette kombination af høj faglighed ikke blot inden for sprogvidenskaben men også inden for humaniora generelt, siger professor Flemming Besenbacher, formand for Carlsbergfondets bestyrelse.

Stifteren af bryggeriet Carlsberg, J.C. Jacobsen, etablerede i 1876 Carlsbergfondet. Fondets opgave var i første omgang at yde tilskud til og lede Carlsberg Laboratorium samt støtte dansk forskning. Efterfølgende fik det Ny Carlsbergfondet, Glyptoteket, Nationalhistorisk Museum på Frederiksborg Slot, Tuborgfondet, og ikke mindst Carlsberg A/S under sig.

-Det fantastiske ved fondet er de høje idealer om kvalitet, social ansvarlighed og videnskabens uafhængighed, udbredelse og nyttiggørelse. Idealer som bryggeren nedfældede i forbindelse med fondets tilblivelse, og som er udtryk for en visionær og meget moderne opfattelse, siger Carl Bache.

Førende medieforsker: Vores kendskab til medier skal reguleres

Tue, 14 May 2013 10:38:00 GMT

Professor og medieforsker Sonia Livingstone kommer i en gæsteforelæsning på Syddansk Universitet med sit bud på, hvordan vi politisk kan regulere borgernes kendskab til medier.

Skal og kan vi sætte nogle rammer, som giver os bedre redskaber til at begå os i et samfund, hvor stadigt flere af os har adgang til nettet og kommunikation via sociale medier?

Hvem skal sørge for, at vi får den viden, der skal til for at udnytte det hastigt voksende udbud af digitale medier?

Skal vi lade det være op til dem, der skaber indholdet på nettet at regulere det, de producerer? Skal vi lade dem, der sender indholdet ud regulere? Sådan er det i dag, og resultatet er, at der stort set ingen regulering finder sted af hensyn til indtjeningen.

Forskning viser behov for regulering

Ifølge professor og leder af DREAM (Danish Research Centre on Education and Advanced Media Materials) Kirsten Drotner er det en vigtig diskussion at tage, og i den forbindelse har hun og DREAM inviteret en af verdens førende medieforskere, Sonia Livingstone, som gæsteprofessor.

Sonia Livingstone er professor og leder af Institut for Medier og Kommunikation ved London School of Economics. Hun har gennem en årrække forsket i europæiske børns og unges brug af nettet. Her har hun samlet dokumentation for de problemstillinger, som brugerne møder på nettet, og de områder, hvor de oplever et behov for regulering. Dokumentation, der viser et behov for en politik for netop vores mediekendskab og såkaldte mediedannelse.

Gæsteforelæsningen Mediedannelse: Hvilken betydning har politik og regulering finder sted torsdag 23. maj på Syddansk Universitet, Campusvej i Odense, i lokale U131, klokken 10-12.

Alle er velkomne.

Du kan læse mere om DREAM her og om Sonia Livingstone her.

Anerkendt sovjetforsker gæster SDU

Mon, 06 May 2013 11:00:00 GMT

Førende sovjetforsker holder foredrag om, hvad der førte til planøkonomiens endeligt

En af verdens førende Sovjetforskere, østrigske Stefan Karner besøger Syddansk Universitet tirsdag den 7. maj.

Center for koldkrigsstudier har inviteret ham til at holde et foredrag om Mikhail Gorbatjovs udfordringer med den sovjetiske økonomi efter hans tiltrædelse som generalsekretær for SUKP. I perioden 1985-1991 oplevede Sovjetunionen en generel tilbagegang, der sidste ende førte til økonomisk konkurs, og planøkonomiens endeligt.

Karner har med sin østrigske baggrund og sin interesse for sovjet i over 25 år formået at få østrigere og russere til i fællesskab at behandle deres fælles rigtig svære historie, der blandt andet indeholder krig, besættelse, bortførelser og mord. Østrig var besat af Sovjet efter 2. verdenskrig og frem til 1955. Stefan Karner har bragt parterne sammen i en fælles gennmgang af det, der skete dengang, og det har været med til at vende det meget anstrengte forhold mellem de to lande.

Stefan Karner er leder af Excellence Centeret Ludwig Boltzmann Institut für Kriegsfolgenforschung og formand for den Østrigs-Russiske Historikerkommission. Han arbejder desuden som videnskabelig rådgiver for østrigske ministerier.

Alle er velkomne til foredraget, der foregår på tysk og afholdes d. 7. maj kl. 14-16 i lokale 150 på SDU Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M.

Kom og få inspiration til din iPad

Wed, 24 Apr 2013 10:00:00 GMT

Et inspirationsarrangement skal gøre os klogere på, hvad mobile enheder, primært iPads, kan bruges til.

Hvad kan en iPad egentlig bruges til. Altså ud over at gå på nettet? Hvordan får du glæde af den i dit arbejdsliv, og hvordan er det lige, at du sikrer dine dokumenter og andre vigtige oplysninger på den mobile enhed? Og hvordan med social kommunikation, spil og bøger på den lille, hypede sag?

Disse og mange andre spørgsmål kan du få svar på, når Humanioras IT udvalg holder inspirationsarrangement med temaet ”iPad’en og det mobile arbejdsliv”.

Ved arrangementet, som er delt i to, kan du høre foredrag om ”Det mobile menneske” og ”Mobil undervisning”. Derudover vil der være stande, hvor du kan få introduktion til blandt andet iTunes, back up og generel opsætning. Du kan også få introduktion til SDU Scribble samt de muligheder, som SDUs bibliotek stiller til rådighed digitalt.

Formand for IT udvalget lektor Martin Hvidt siger om baggrunden for arrangementet:

- iPad’en er en ny type IT værktøj som ikke blot er mobilt men også kan noget andet end en traditionel computer. Derfor er det vigtigt at vi opkvalificerer vores kompetencer inden for brugen af disse. Rigtig meget kommunikation afvikles allerede i dag via apps, og der kommer dagligt nye til. Med arrangementet håber vi på at kunne vise andre sider af iPad’en end blot at være på nettet, og på den vis give folk nogle aha-oplevelser i forhold til hvad den også kan bruges til.

Inspirationskonferencen finder sted torsdag 2. maj kl. 13.15-16 i O77. Læs mere om arrangementet, se programmet og tilmeld dig.

Arrangementet er åbent for alle på SDU.

Farvel til det humoristiske fakultet

Mon, 22 Apr 2013 11:20:00 GMT

Afskedsreception for den humanistiske dekan på Syddansk Universitet.

Dekan Flemming G. Andersen sagde farvel til det, han selv betegner som Det Humoristiske Fakultet ved en reception med mere end 150 besøgende.

Og det var da bestemt en reception fyldt med humoristiske indslag og mange grin. Flemming G. Andersen bidrog selv til morskaben blandt andet ved at henvise til, at når han fremover ikke længere skal være leder, og dermed kan tale mere frit, så vil der til gengæld ikke vil være nogen, der lytter.

Han sagde også en stor tak til medarbejderne på fakultetet, som har været parate til omstilling og omstrukturering, når tiderne har været ugunstige.

Overdrager et sundt fakultet

Rektor Jens Oddershede takkede Flemming G. Andersen for de 15 års virke som dekan, og fremhævede den udvikling på humaniora mod mere erhvervsrettede uddannelser, der er foregået under Flemming G. Andersens ledelse.
- I løbet af ganske få år blev der optaget flere studerende på disse nye erhvervsrettede humanistiske uddannelser end på de klassiske humanistiske uddannelser. Og det har haft den effekt, at i alle årene derefter, har humaniorakandidaterne fra SDU har en bedre beskæftigelsesfrekvens end humaniorakandidater i gennemsnit i Danmark.

Alle taler og indslag af mere humoristisk karakter kom ind på det faktum, at Flemming G. Andersen overdrager et fakultet med en robust økonomi. Også den kommende dekan, Simon Møberg Torp, takkede for dette i sin tale.

Du kan se billeder fra receptionen via SDU-net (kun for ansatte).

Humaniora godt på vej til at blive helt digital

Thu, 18 Apr 2013 10:51:00 GMT

Det Humanistiske Fakultet er godt på vej til at have indført digital aflevering ved alle eksamener og er godt i gang med at introducere digital retning og bedømmelse for underviserne.

I tråd med regeringens strategi for digitalisering har Det Humanistiske Fakultet i en længere periode arbejdet på at digitalisere de skriftlige eksamener. Således blev alle afholdte skriftlige stedprøver ved vintereksamen 2012-13 afviklet digitalt, hvor de studerende aflevererede deres eksamensbesvarelser digitalt via Black Board.

På nogle uddannelser bliver alle hjemmeopgaver også afleveret digitalt, mens det på andre uddannelser indtil nu er 50 procent. Målet er, at samtlige hjemmeopgaver på alle fakultetets uddannelser skal afleveres digitalt inden udgangen af 2013.

Retter på iPad

For at styrke den digitale proces yderligere har fakultetet også indført digital retning og bedømmelse af eksamensopgaverne. Et tiltag, der ikke er nævnt i digitaliseringsstrategien, men som ligger i naturlig forlængelse af digital aflevering.

- Alle medarbejdere ved fakultetet, der har ønsket det, har fået udleveret en iPad. For undervisernes vedkommende naturligvis for at stille de nyeste teknologiske redskaber til rådighed i forbindelse med digital retning og bedømmelse. Men også for at sætte gang i et generelt teknologisk løft, der sætter medarbejderne i stand til at gøre brug af den nye digitale, mobile bølge, der ruller hen over os, siger dekan Flemming G. Andersen.

Dekan på opfordring – og så blev han ved i 15 år

Fri, 12 Apr 2013 08:22:00 GMT

Den humanistiske dekan på Syddansk Universitet takker af og overdrager et robust fakultet.

Når Flemming G. Andersen med udgangen af april træder tilbage som dekan for Det humanistiske Fakultet kan han se tilbage på sin gerning som veludført.

Han betegner selv sin karriere som ”uplanlagt” i den forstand, at det har været på andres opfordring at han har stillet op til valg i forbindelse med lederposter. Men jobbet som dekan var jo udfordrende og interessant, så han var også med i den første bølge af ansatte ledere.

Som ny dekan var han bestemt ikke uden planer for humaniora, og fakultetet har været igennem en rivende udvikling i de 15 år Flemming G. Andersen har siddet som dekan.

- Det er lykkedes at integrere nye fagområder i humaniora-familien, uden at opgive de kernehumanistiske værdier, siger han med henvisning til de nye uddannelser som f.eks. Logopædi, International Virksomhedskommunikation og Medievidenskab, som er tilføjet porteføljen i hans tid.

- Og så er jeg meget stolt af, at vi har fået tildelt et grundforskningscenter i middelalderstudier. Det viser, at vi på Syddansk Universitet også har en styrkeposition inden for noget, der er kernehumanistisk. Vi favner bredt på fakultetet.

Internationalt fokus

Flemming G. Andersen overdrager et humanistisk fakultet, som er økonomisk robust og som med en ny struktur for institutter og studienævn er klar til at møde de udfordringer, som fremtiden bringer inden for både forskning og uddannelse.

- Timingen er ideel til en overdragelse, og jeg glæder mig til at overgå til en anden funktion, hvor jeg på fuld tid kan kaste mig over noget, som har haft min interesse gennem længere tid, siger Flemming G. Andersen.

Fra 1. maj vil Flemming G. Andersen være ansat som chefkonsulent for det internationale område. En stilling, hvor han skal varetage SDUs interesser internationalt set. Opgaverne bliver mange og forskelligartede. Flemming G. Andersen skal blandt andet arbejde med at etablere og vedligeholde internationale partnerskaber og netværkssamarbejder, at etablere flere Erasmus Mundus-programmer på SDU og endelig skal han forsøge at hitte rede i de mange internationale rankingsystemer og finde ud af, hvorledes SDU bedst kan positionere sig i forhold til disse.

Samtidig skal han halvdelen af tiden udføre tilsvarende opgaver for Det Humanistiske Fakultet.

INFO:

Der holdes afskedsreception for Flemming G. Andersen fredag 19. april kl. 13-16 på Medietorvet.

H.C. Andersen flytter i kloster

Wed, 13 Mar 2013 09:30:00 GMT

Nyt H.C. Andersen-forskningscenter indviet på SDU

Når fanden bliver gammel, går han i kloster, siger man. Men H.C. Andersen har måttet vente i 138 år efter sin død, før han får lov at flytte ind.

Det bliver på Odense Adelige Jomfrukloster midt i byen, og det glædede mange af talerne, da det nye H.C. Andersen Center i går blev indviet på Syddansk Universitet.

Odenses borgmester, Anker Boye, var en af dem, der glædede sig over både centeret og den nye beliggenhed, som kan være med til at bygge bro mellem Odense og universitetet. Han understregede, at det nye center kan være med til forløse det store erhvervs- og turismepotentiale, der stadig ligger uudnyttet omkring H.C. Andersen.

- Vi har meget fokus på de begrænsede ressourcer i det offentlige i disse år. Her har vi noget, som kan få kasseapparatet til at klinge. Andersen er et trumfkort, som vi skal vide at bruge, sagde Anker Boye.

Mange kendisser fra det fynske erhvervs- og kulturliv foruden en del politikere havde fundet vej til indvielsen, fordi der bliver samarbejdet på kryds og tværs mellem kommunen, universitetet og erhvervslivet, når det gælder H.C. Andersen.

Andersen overhaler Danmark

Indflytningen til det Adelige Jomfrukloster bliver først gennemført til september, og derfor fandt indvielsen sted i et af universitetets auditorier i Odenses sydøstlige udkant.

Rektor Jens Oddershede betegnede det som en festdag ikke alene for Odense og Fyn, men for hele Danmark, og han gættede på, at H.C. Andersen er mere kendt end navnet Danmark ude i den store verden.

Tilhørerne hørte også to åbningsforelæsninger af professorerne ved centret, Jacob Bøggild og Johs. Nørregaard Frandsen, en tale af Odenses kulturrådmand Steen Møller og via storskærm var der lykønskninger fra samarbejdspartnere på universiteterne Berkeley i Californien og Fudan i Shanghai.

Johs. Nørregaard Frandsen er leder af det nye center, og hans indvielsestale kredsede om, hvad centeret skal beskæftige sig med.

- Vi skal for det første øge internationaliseringen af H.C. Andersen og øge kendskabet til hans værk ude i verden. For det andet skal vi udvikle nye metoder og synsvinkler i forskningen. Og for det tredje skal vi medvirke i formidlingen af Andersen både lokalt, nationalt og internationalt. Det er vores vision at være absolut førende internationalt, når det gælder kultur- og litteraturvidenskabelig forskning i H.C. Andersen, sagde han.

I øjeblikket undersøger man mulighederne for at udarbejde en ny, systematisk oversættelse og videnskabelig engelsk udgave af samtlige eventyr.

- Undertiden drømmer vi nattergale drømme om at kunne igangsætte en systematisk kinesisk udgave, afslørede Johs. Nørregaard Frandsen.

Holocaust fortalt gennem splittede jødiske familier

Fri, 22 Mar 2013 15:24:00 GMT

Kom til foredrags- og debatarrangement om forskning i jødiske familiers splittelse under nazisterne.

Et enormt antal jødiske familier blev spredt for alle vinde eller smadret som følge af det nazistiske folkedrab på jøderne 1933-45.

At benytte familiehistorien som indfaldsvinkel til Holocaust er blevet enormt populært i forskningen såvel som i offentligheden. Men hvad kan familiehistorien bidrage med, og hvor går grænsen for mikrohistoriske approaches?

Dette belyses ved eksempler fra Tyskland, Balkan og Vestjylland ved et debatarrangement onsdag d. 3. april kl. 17.30-ca. 20 på Syddansk Universitet, Campusvej 55 i Odense, Mødelokale 6.

Netværk for Nazisme- og Holocauststudier står som indbyder. Der er offentlig adgang, men man bedes tilmelde sig pr. mail senest 1. april af hensyn til pausetraktementet.

Mail til:

therkel@hist.sdu.dk

Ny dekan fundet

Tue, 05 Mar 2013 10:25:00 GMT

Simon Møberg Torp er ny dekan på Det Humanistiske Fakultet fra 1. maj 2013.

Afløseren for dekan gennem en årrække Flemming G. Andersen er fundet.

Det bliver 40-årige Simon Møberg Torp. Læs mere her.

International religionsforsker gæster SDU

Tue, 05 Mar 2013 14:38:00 GMT

Canadisk religionsprofessor vil blandt andet tale om vilkårene for religionsforskning.

Syddansk Universitet får onsdag 6. marts besøg af professor Donald Wiebe fra University of Toronto.

Donald Wiebe beskæftiger sig primært med erkendelsesteori, religionens filosofi, den akademiske og videnskabelige tilgang til religionsstudier i historisk perspektiv samt metoder og teorier inden for religionsforskning.

Onsdagens besøg rummer blandt andet et oplæg med titlen ”Skal og må Religionsvidenskab være så åbenlyst uvidenskabelig?”. Arrangementet er åbent for alle interesserede og finder sted i O99 klokken 15.00.

400 gymnasieelever på SDU i foråret

Mon, 04 Mar 2013 08:00:00 GMT

For fjerde år i træk holder Det Humanistiske Fakultet Boostcamps for gymnasieelever.

Det Humanistiske Fakultet tager i den kommende måneds tid imod 400 gymnasieelever, som har tilmeldt sig fakultetets såkaldte boostcamps i en række gymnasierettede fag.

Programmet af boostcamps begynder i denne uge, hvor campus i Odense får besøg af 110 gymnasieelever og deres lærere til Religion Boostcamp.

I Slagelse gæster ligeledes 110 gymnasielever og lærere boostcampen i International Virksomhedskommunikation, som blandt andet har engelsk, kommunikation og international marketing på programmet.

I løbet af marts og april kommer yderligere 200 gymnasieelever på besøg på SDU i Odense til boostcamps i henholdsvis Dansk, Engelsk og Historie. Disse boostcamps foregår i weekender, og har til formål at booste eleverne til deres forestående studentereksamen. Undervisningen står SDU-studerende for, og det er blandt andet det, der gør arrangementerne så populære. Tidligere år har de deltagende gymnasieelever været så begejstrede for boostcamps, at de ligefrem har ønsket at komme til eksamen i det pågældende fag.

Mindeord - Finn Hauberg Mortensen

Fri, 01 Mar 2013 11:00:00 GMT

Professor Finn Hauberg Mortensen er død, og følgende mindeord er skrevet af uddannelseschef Erik Damberg og professor Harry Haue fra Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet.

Finn Hauberg Mortensen nåede utroligt meget i sit liv og med sit liv – mere end de fleste. Både fordi han kunne, og fordi han ville. Han fik en flot akademisk karriere, først som lektor og siden professor i dansk litteratur på Syddansk Universitet, senere som leder af det første danske institut i gymnasiepædagogik, og de seneste år som institutleder på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

Han var optaget af så forskellige forfatterskaber som H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og Villy Sørensen. Tre verdener med det fabulerende med retning mod det eksistentielle, som i mødet med Finn Haubergs begavede sprogbevidsthed gav unikke fortolkninger. To verdener, som han kastede sig over med stilfærdig ildhu, bl.a. i det store arbejde for den nye, gennemkommenterede, komplette Kierkegaardudgivelse, hvor han også bidrog.

Finn Haubergs stringente forhold til sproglig præcision og konsekvens – at sprog er magt – var desuden afsættet for hans administrative virksomhed. Hans stilfærdigt, men insisterende, fremførte argumentationer bundede altid i en stor viden om området; han tilhørte den generation, hvor man forberedte sig grundigt til hvert møde og tænkte alternativer igennem. Han havde altid en plan med perspektiv. Det gav ham respekt og indflydelse, og det gav ham et hav af vigtige tillidsposter internt på universitetet og udadtil – bl.a. som medlem af ’Kanonudvalget’, som kulturminister Brian Mikkelsen nedsatte i begyndelsen af 00-erne.

Denne målrettethed oplevede vi også under opbygningen af Dansk Institut for Gymnasiepædagogik på Syddansk Universitet. Det at styre udviklingen fra i 1998 at være en hensigt på et stykke papir til i 2006 at være et komplet, velfungerende institut med forskere og uddannelser – det var hans værk, og det var han god til! Vi, der var med i denne opbygning, blev gang på gang imponeret over hans evne til at få visionen til at lykkes, og det i et samarbejde med mange forskellige parter med meget forskelligartede interesser.

Med sin afvæbnende kløgt styrede han klogt gennem skærene, og det var et velfungerende institut, han forlod i 2006 til fordel for stillingen ved Københavns Universitet.

Vi, der var tæt på ham i alle disse processer, oplevede også en Finn med humor, generøsitet og indlevelse. Vi så vilje, viden og vidsyn blive kombineret med stringent tænkt fabuleren. På den måde var der ikke langt til Villy Sørensen!

Vi mindes alle disse sider hos ankermanden Finn Hauberg Mortensen med stor taknemmelighed.

Verdens konflikter får eget forskningscenter i Danmark

Thu, 21 Feb 2013 11:16:00 GMT

Syddansk Universitet deltager i et nyt ’Forskningscenter for løsning af internationale konflikter’. Målet er at skabe bedre handlemuligheder for danske aktører i internationale konflikter.

Løsning af konflikter i verdens brændpunkter bliver fokus for et nyt forskningscenter som professor Dietrich Jung, Center for Mellemøststudier, bliver en del af.

Det Strategiske Forskningsråd har bevilget 15,5 millioner kroner til centret som får navnet Centre for Resolution of International Conflicts (CRIC).

Militær er ikke altid løsningen

I et land som Danmark lyder ofte krav om at ”gøre noget”, når der er uroligheder i verden. I de sidste årtier har ”noget” typisk betydet: militær intervention. Ikke-militære muligheder har ikke stået tydeligt i billedet.

Konfliktforskningen kan både tydeliggøre, at der findes ikke-militære virkemidler – og bidrage til at undgå uheldig udførelse. Uanset om man selv mener, man kommer til en konflikt som mægler, bistandsdonor, monitor af rettigheder eller med fredsbevarende styrker, vil man uundgåeligt blive en del af konflikten. Det gælder en NGO, som Røde Kors, en enkeltperson, en stat eller en international organisation.

Centeret samler ledende forskere fra Danmark og samarbejder med nogle af de vigtigste forskningsmiljøer internationalt.

Centeret vil fokusere på betydningen af den historiske hukommelse i langvarige konflikter som Israel-Palæstina, og på den fase af konflikter, hvor de spidser til, og hvor det bliver afgjort, hvor voldelige de bliver – eksempelvis Syrien for 2 år siden. Derudover vil forskerne undersøge, hvordan eksperter spiller sammen med andre former for viden om konflikter som medier, parterne selv og vestlige politikere. Centeret vil samarbejde med både statslige og ikke-statslige praktikere om at udvikle nye former, der gør den videnskabelige viden om konflikter mere anvendelig.

Brug for bedre handlemuligheder

På længere sigt er det centerets mål at skabe bedre handlemuligheder for danske aktører, der vil hjælpe med at få ”gamle” konflikter omkodet eller træder ind i konflikters optrapningsfase og arbejder for at forhindre en voldelig drejning.

Dietrich Jung deltager i centrets forskning med to projekter om henholdsvis historisk hukommelse samt hvordan de internationale relationer italesættes i islamiske lande. Også andre fiorskere fra Center for Mellemøststudier deltager i konfliktforskningen.

CRIC ledes af Ole Wæver, professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Læs mere om det nye forskningscenter via Københavns Universitets hjemmeside.

Amerikansk forfatter besøger SDU

Tue, 12 Feb 2013 11:00:00 GMT

Den prisvindende amerikanske forfatter Percival Everett kan opleves på Syddansk Universitet

Torsdag den 14. marts får Syddansk Universitet besøg af den amerikanske forfatter og professor Percival Everett.

Det er Center for Amerikanske Studier, der er vært for arrangementet, hvor Everett vil fortælle om sit spændende forfatterskab.

Percival Everetts generelle hovedtema er fordomme, især i forbindelse med en sort-hvid problematik. Tilgangen er politisk, historisk og personlig.

Everett betegnes ifølge The Washington Post som den mest eksperimenterende forfatter i USA. Han er altid morsom, provokerende og fyldt med overraskelser. Han har skrevet 22 bøger, heriblandt en westernfarce, en satire om forlagsvirksomhed, og romaner baseret på genfortælling af græske myter (’intet er nyt’).

-Med sine betragtninger om hvem vi er og hvad vi gør, minder Everett om Mark Twain. Everett sætter for eksempel spørgsmål ved det at studere: har verden brug for intellektuelle? Er en intellektuel ikke blot en person der har uddannet sig langt ud over hvad vedkommende har intelligens til?, siger Jan Nordbyd Gretlund, lektor på Center for Amerikanske Studier.

I sine bøger er Everett ikke bange for at gå hårdt til folk, han spidder racister, ufo fanatikere, kristne og ikke mindst akademikere, det sidste som er en gruppe, han selv tilhører.

Ved sit besøg vil han læse fra sine nyeste romaner, digte og short stories. Everett har skrevet og udgivet tre romaner, to digtsamlinger og adskillige fortællinger siden han besøgte SDU som Honora Rankine-Galloway speaker for tre år siden.

Percival Everetts besøg ved Syddansk Universitet finder sted den 14. marts fra kl. 12:15 –14:00 i lokale U 1, og arrangørerne anbefaler, at man kommer tidligt, hvis man vil sikre sig en plads. Sidst Everet besøgte SDU var alle pladser opdaget.

Fakta: Percival Everett

Amerikansk forfatter og underviser.

Født 22. december 1956 i Fort Gordon, Georgia, USA. Har blandt andet studeret på University of Miami. Underviser i engelsk på University of Southern California.

Han debuterede i 1983 med romanen 'Suder' og har siden udgivet en lang række bøger, her iblandt ' Zulus' i 1989 og en enkelt børnebog 'The One That Got Away' fra 1992. I 2002 udkom den anmelderroste 'Erasure', som blev hædret med ' Richard Wright Foundation Legacy Award'. Derudover har han modtaget en række priser for sit forfatterskab. Seneste udgivelse er 'I Am Not Sidney Poitier' fra 2009.

Percival Everett bor i Californien med sin kone og to børn.

Faktakilde: Politiken

Stort rejsestipendiat til forskning i amerikanske præsidenter

Thu, 07 Feb 2013 10:28:00 GMT

Ph.d.-studerende Anne Mørk får EliteForsk rejsestipendiat til sit arbejde i USA.

Ph.d.-studerende Anne Mørk fra Center for Amerikanske Studier, Syddansk Universitet, har fået overrakt EliteForsk rejsestipendiat på 300.000 kroner.

Anne Mørk forsker i amerikanske præsidenters brug af frivillige organisationer i den moderne velfærdsstat, og rejsestipendiatet skal blandt andet bruges til et ophold ved george mason Universityt nær Washington D.C.

Du kan læse mere om Anne Mørk her.

Debatdag uden tudekiks

Tue, 29 Jan 2013 14:58:00 GMT

Kontante forslag frem for tudekiks. Deltagerene i ”Debatdag om humanistiske forskning” fik skarpe synspunkter, eftertanker og gode råd med fra oplægsholderne.

Prorektor Bjarne Graabech Sørensen opfordrede i sin velkomst humanister til at rose sig af deres fortjenester og komme frit frem i forskningsdebatten.

Professor Birgitte Possing talte blandt andet om humanistiske forskeres uvane med at samarbejde med naboen frem for at opsøge de allerbedste inden for det område, man arbejder med. Hun fremhævede også, at man som humanist bør tillade sig at skifte mellem rollen som en nørd, som forsvinder ind i sit fags afkroge, en hofnar, der ikke er bange for at underholde offentligheden, og en kritiker, der går til benet i kritiske debatter om samfund og kultur.

Birgitte Possings opfordring til at skabe nybrydende samarbejde fik svar på tiltale i museumsinspektør Lene Floris eksempler på Nationalmuseets opbygning af forskningssamarbejde med andre museer, universiteter og mange slags internationale forskningspartnere.

Grundforskningsfondens direktør Thomas Sinkjær var generøs med gode råd til kommende ansøgere til Grundforskningsfonden, men også kontant i sit forslag til humanistiske forskere om for alvor at melde sig ind i den europæiske kamp om forskningsmidler. Han understregede endvidere, at humanistiske forskere bør lære af eksempelvis fysikerne og virkelig få sat en tydelig og begribelig forskningsdagsorden.

Professor Sverre Raffnsøe gav et bud på, hvordan man kan komme denne opfordring i møde ved at fortælle om sit syn på en ny dagsorden for humanistisk forskning. Raffnsøe ser blandt andet denne nye dagsorden som fremkaldt af, at mennesket som et selvfortolkende og ekspressivt selv i stigende grad bliver inddraget i traditionelt ”hårde” videnskabers forståelse af mennesket som videnskabelig genstand.

Arrangørerne, professor Klaus Petersen og professor Anne-Marie Mai, bidrog til debatten ved at fortælle om deres erfaringer med et forskningssamarbejde inden for velfærdsstatsforskningen, hvor man bevæger sig ud af sit fags komfortzone med de glæder og risici, som det indebærer.

Dekan Flemming G. Andersen rundede dagen af med at udtrykke tilfredshed med den åbenhed, der havde præget diskussionerne. Han var glad for at være sluppet for uddeling af tudekiks og fremhævede en af deltagernes opfordring til at få flere ph.d.-studerende med i debatten om humanistisk forskning.

Skrevet af: Anne-Marie Mai, professor, Institut for Kulturvidenskaber

Mindeord om David Favrholdt

Wed, 12 Dec 2012 04:30:00 GMT

Professor emeritus David Favrholdt er død, 81 år gammel.

Vi har med stor sorg modtaget meddelelsen om, at professor emeritus David Favrholdt onsdag d. 6. december afgik ved døden efter kort tids sygdom i en alder af 81 år.

David Favrholdt blev professor i filosofi ved det nyoprettede Odense Universitet i 1966. Han kom fra filosofi-, psykologi- og musikstudier ved Københavns Universitet og havde i 1964 forsvaret en doktorafhandling om Wittgensteins Tractatus Logico-Philosophicus. David Favrholdt blev en af pionererne i arbejdet med det nye universitet. Han stod for etableringen af det filosofiske institut, som han ledede til sin pensionering i 2001. Med sin ansættelsespolitik prægede han instituttets særlige pluralistiske profil, idet han ikke favoriserede den sproganalytiske filosofi, der ellers var næsten enerådende på universiteterne i 60erne, men også ansatte repræsentanter for bl.a. eksistensfilosofi, marxisme og ikke-vestlig filosofi. Det var også på hans initiativ, at der på Odense Universitet som det første sted i landet blev ansat kvindelige filosoffer. Den åbne debatkultur og respekt for forskellige retninger og traditioner, som stadig kendetegner det filosofiske miljø på Syddansk Universitet, kan føres direkte tilbage til Favrholdts indsats som institutleder.

Mødet med Niels Bohr under studierne i København blev afgørende for Favrholdt. Han udviklede en filosofi, som bygger på Bohrs idé om, at der er nødvendige betingelser for sproglig beskrivelse, som udelukker at ekstreme synspunkter som idealisme, materialisme eller relativisme overhovedet kan udtrykkes meningsfuldt. Sideløbende med at han udviklede dette synspunkt, forskede han i Bohrs tænkning og redigerede bl.a. bind 10 i Niels Bohr: Collected Works. Favrholdt anså Bohr for om muligt endnu mere betydningsfuld som filosof end som fysiker. Hans sidst udgivne bog blev da også Filosoffen Niels Bohr en bog på små 500 sider, der udkom i 2010 kort før David Favrholdt fyldte 80 år.

I bøger som Erkendelsesteori (1994) og Filosofisk Codex (1999) fremlagde Favrholdt sin filosofiske grundlagsteori. Han forsvarede en direkte, kritisk realisme og fremhævdede kroppens rolle i perceptionen og den handlingsmæssige tilgang til virkeligheden. Foruden at kritisere klassiske former for skepticisme, idealisme og dualisme, bekæmpede Favrholdt indædt moderne modestrømninger, som ligeledes drog eksistensen af en bevidsthedsuafhængig virkelighed i tvivl, ikke mindst socialkonstruktivismen. Fra sin barndom i et fundamentalistisk kristent miljø i Oregon i USA havde han udviklet en stærkt religionskritisk indstilling. Han understregede betydningen af videnskab og rationelle argumenter, men betonede samtidig, at videnskaben ikke kan indfange alle områder at tilværelsen.

Favrholdt optrådte med en verdensmandsagtig sikkerhed, øste af en omfattende viden og forelæste og skrev i et elegant, men altid direkte og alment forståeligt sprog om et utal af emner, fra atomfysik og biologi over psykologi til kinesisk kultur, klassisk musik og moderne kunst.

Musikken spillede en om muligt lige så stor rolle i Favrholdts liv som filosofi og naturvidenskab. Ved siden af Niels Bohr nævnte han gerne Beethoven som den der måske havde betydet allermest ham, og han diverterede gerne med klavermusik både i sit hjem og på universitetet. Han var i det hele taget et musisk menneske, med en stor interesse for kunst og kultur i alle former. Han forsøgte sig selv som skønlitterær forfatter med novellesamlingen Synderegisteret (1973) og præsenterede i bogen Æstetik og Filosofi (2000) en teori om kunstnerisk kvalitet, som – karakteristisk for hans filosofiske grundholdning – gjorde op med relativistiske opfattelser. Han nærede, også delvist inspireret af Bohr, en særlig interesse for kinesisk kultur, skrev en bog om Kinesisk filosofi (1970) og foretog lange rejser til Kina og han arbejdede indtil for få måneder siden på en ny bog om kinesisk filosofi.

Favrholdt havde som ung været en fremragende idrætsudøver og bibeholdt en fascination af topsport. Ved OL i Athen i 2004 optrådte han som ekspert i en række kulturspots på TV2.

Favrholdt var helt usædvanligt hjælpsom og imødekommende. Længe før det blev almindeligt at give praktisk vejledning og støtte til specialeskrivning og karriereplanlægning, tog han sig af sine studerende og engagerede sig i både deres akademiske arbejde og personlige ve og vel. Han var en utrættelig formidler, som lige så gerne diskuterede og delte sin viden med filosofisk interesserede lægfolk som med fagfolk. Til det sidste tog han energisk del i den offentlige debat, tro mod sin overbevisning om at der er brug for mere videnskabeligt funderede indspil, at filosofi kan og skal gøre en forskel i praksis. I sine mange bidrag til den forsknings- og undervisningspolitiske debat forsvarede Favrholdt forskningsfriheden og universiteternes selvbestemmelse, og han slog til lyd for betydningen af kundskaber og almen viden.

Favrholdt vil blive savnet i den filosofiske og offentlige debat og ikke mindst her på SDU, hvor han stadig havde sin regelmæssige gang og med stort engagement fortalte os, hvad han i øjeblikket var optaget af og arbejdede med.

Favrholdt bisættes torsdag den 13. december kl. 12.00 fra Odense Kirkegårdskapel.

Æret været hans minde.

Professor Søren Harnow Klausen og institutleder Anne Jensen

Medievidenskab fejrer 10 år på Syddansk Universitet

Wed, 05 Dec 2012 17:46:00 GMT

Fredag 7. december fejrer Medievidenskab 10 års jubilæum.

Bacheloruddannelsen i Medievidenskab var fra starten i 2002 populær med 36 optagne. Siden er optaget steget og steget og var ved dette års optag oppe på små 100 nye studerende på bacheloruddannelsen.

Også kandidatuddannelsen i Medievidenskab er populær, og har siden 2005 uddannet 73 færdige kandidater i Medievidenskab.

Ifølge fagleder Lotte Nyboe er uddannelsen populær, fordi medierne så at sige er kommet for at blive, men også fordi de udvikler sig hele tiden.

- Både vores samfund og kultur har gennemgået en omfattende medialisering, og medier indgår i de fleste af dagligdagens aktiviteter. De seneste årtier er samfund og kultur tilmed blevet digitaliseret gennem mobiletelefoner, internet og tablets, siger hun.

I anledning af jubilæet holder Medievidenskab et symposium fredag 7. december på Medietorvet. Her kommer ud over SDUs rektor Jens Oddershede også blandt andre professor i Medievidenskab ved SDU Kirsten Drotner, professor ved Oslo Universitet Ola Erstad samt rektor for Den Danske Filmskole Poul Nesgaard og holder oplæg.

Symposiet byder også på tidligere studerende, der fortæller om deres karriere efter endt uddannelse.

Alle er velkomne, og du kan se programmet her.

Ny bog om danskfagets didaktik

Mon, 03 Dec 2012 09:00:00 GMT

Danskfaget - hvad er det egentlig for et fag og hvilken rolle skal faget spille i et digitalt samfund? Lektor Jens Jørgen Hansen forsøger med ny bog at svare på en række spørgsmål om danskfaget.

Hvordan værdisætte danskfaget, hvordan undervise i danskfaget, hvordan kommunikere om danskfaget og hvilken rolle spiller læremidler i danskfaget og for undervisning i faget? Det er nogle af de spørgsmål, som behandles i Dansk som undervisningsfag. Perspektiver på didaktik og design, skrevet af adjunkt Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation.

Bogen beskriver danskfaget i fire dimensioner: som identitetsfag, som kommunikationsfag, som basisfag og som kreativitetsfag. Danskfaget er først og fremmest et fag, der handler om tekster, deres indhold, udtryk og medieformer. Faget handler også om hvordan eleverne kan blive opmærksomme på, hvordan tekster tolker verden, og hvordan de kan bruge tekster til at skabe forståelse, mening og betydning om sig selv og verden. Og danskfaget handler om hvordan eleverne kan udvikle og skabe tekster.

Bogens sigte er at styrke lærere i deres didaktiske håndtering af danskundervisningen – deres undervisningsfaglighed – som i bogen udfoldes som fem centrale didaktiske kompetencer: at sætte mål, at planlægge undervisning, at praktisere undervisning, at evaluere undervisning og at udvikle undervisning.

Dansk som undervisningsfag – perspektiver på didaktik og design henvender sig til danskstuderende, dansklærere og andre der i professionelle sammenhænge arbejder med at drøfte, formidle, undersøge og undervise i danskfaget.

Debatmøde om sovjet-partisaners kamp mod Nazityskland

Wed, 28 Nov 2012 12:14:00 GMT

Få indsigt i de sovjetiske partisaners kamp mod nazisterne ved debatmøde på Syddansk Universitet.

Det syddanske Netværk for Nazisme- og Holocaust-studier (NNHS) inviterer endnu en gang til offentligt debatmøde. Denne gang med fokus på SOVJET-PARTISANER I KAMP MOD NAZITYSKLAND.

Den 12. december 1941 var de partisaner, der efter det tyske overfald på Sovjetunionen tog kampen op imod besættelsesmagten bag dennes linjer, på det nærmeste tværet ud af tyskernes ekstremt voldelige "bandebekæmpelse" og uden større opbakning i befolkningen. Men i løbet af 1942 kom partisanbevægelsen stærkt tilbage, gennemførte sabotager og ildoverfald i titusindvis og truede det tyske herredømme over baglandet.

Den 12. december 2012 sætter NNHS fokus på sovjetpartisanerne, deres rolle, udvikling og effekt. Kasper Rosbjørn Eriksen vil give et overblik over bevægelsen og historikernes vidt forskellige vurderinger af den. Erik Kulavig ser på forholdet mellem befolkningen, tyskerne og partisanerne. Therkel Stræde viser, hvad der skete i de områder, hvor partisanerne fordrev tyskerne og skabte befriede zoner. Dennis Larsen fortæller om den tyske partisanbekæmpelses strategi og praksis, og der bliver også tid til - forhåbentlig livlig - diskussion.

I pausen serveres russisk borsjtj med tilbehør.

Mødet er offentligt, men send aht. traktementet helst en tilmelding til therkel@hist.sdu.dk

Tid og sted:

Onsdag 12. december klokken 17.30-20

Mødelokale 6 ved Institut for Historie, Campusvej 55, Odense M

Karikaturtegninger som kildemateriale

Tue, 18 Dec 2012 08:00:00 GMT

Ny bog tager alternativ kilde i brug i undersøgelsen af historiske begivenheder.

Hvad synes det bedre borgerskab om at kvinder fik stemmeret og hvordan så man på fremmede nationaliteter i begyndelsen af 1900-tallet? Det kan man læse mange bøger om, men kigger man på datidens karikaturtegninger får man ofte et hurtigt og klart svar.

- Tegningerne er skarpere end tekst - de kan i den grad fortælle gode historier fra gamle dage. De kan med en enkelt tegning ’pin pointe’ hvad det er der foregår, noget man måske skal bruge flere siders tekst til at forklare, siger Mogens Rostgaard Nissen, der er lektor Institut for Historie.

For eksempel var der tegninger i årene frem til 1915 hvor kvinder fik valgret, som illustrerede hvilket ragnarok, de ville skabe. Eller kvinden der blev tegnet iført kost og spand, da man diskuterede kvindelig værnepligt. Tegningerne var i hæfter som eksempelvis Blæksprutten, Svikmøllen eller Punch, som især var populære blandt det bedre borgerskab.

Mogens Rostgaard Nissen har i samarbejde med Lars Johnsen, der er lektor på Institut for Design og Kommunikation og Else Debel Lauridsen, tidligere studerende netop lagt sidste hånd på en e-bog hvor karikaturtegninger bruges som historisk kildemateriale. Bidragene til bogen kommer fra en gruppe kandidatstuderende som et led i deres uddannelse har kigget på tegninger fra ca. 1880 frem til slutningen af 1945.

De gamle Karikaturtegninger fortæller en masse om fortidens tanker og overbevisninger, men tegningerne er også tegnet med den naturlige forudsætning, at beskuerne kender til samtidens politiske liv og derfor har de studerende også skulle læse mere almindeligt kildemateriale for at forstå tegningernes pointe fuldt ud.

E-bogen kan hentes gratis her

Se bogen som pdf

Paneldebat om det dansk-tyske forhold

Tue, 20 Nov 2012 11:16:00 GMT

Tyske Studier inviterer til paneldebat om det dansk-tyske forhold i dagens Europa.

Hvordan påvirker Eurokrisen det dansk-tyske forhold? Er tysk kultur trendy og påvirkes dansk kultur heraf?

Disse og mange flere spørgsmål kan man få svar på, når Tyske Studier er vært for en paneldebat med deltagelse af blandt andre den tyske ambassadør i Danmark, Michael Zenner.

Michael Zenner er en erfaren Europa-diplomat, og har haft sit virke i Bruxelles i mange år. I panelet sidder også fhv. rektor på Syddansk Universitet og nuværende direktør for A.P. Møller Fonden Henrik Tvarnø, professor i europastudier og moderne tysk litteratur ved CBS Per Øhrgaard samt Anneline Köhler Juul, leder af festivalen ”Svendborgdage med Brecht”.

Arrangementet finder sted på syddansk Universitet, Campusvej, Odense, onsdag d. 28. november, kl. 17-18.15 i lokale O77 – se kort her. Alle er velkomne.

Tilmelding: Senest 23. nov. til c.benne@sdu.dk eller på 65 50 33 88.

Sprogforsker i EU-projekt til millioner

Mon, 19 Nov 2012 11:36:00 GMT

Professor Teresa Cadierno, Institut for Sprog og Kommunikation,er eneste danske medlem af Marie Curie Initial Training Network, som har fået en EU-bevilling på knap 32 millioner kroner.

Netværket har to hovedformål: at udvikle teorier, som kan forklare de komplekse interaktioner mellem sprog og visuel perception i typiske og atypiske befolkningsgrupper, som fx folk med læsevanskeligheder og autisme, og at træne unge forskere i ”cutting edge” metoder og teknikker som man kan bruge i forskning og behandling inden for sprog og perception.

Netværket er banebrydende, fordi det inddrager såvel den akademiske verden såvel som den private sektor i arbejdet med at udvikle nye metoder og redskaber til behandlingen af demente ældre, autister og folk med læsevanskeligheder. Ud over sprogforskere deltager også psykologer og neurologer.

Teresa Cadierno går fra nytår i gang med et fireårigt projekt, hvor hun skal undersøge, hvordan sprog påvirker opmærksomhed på de visuelle omgivelser, dvs. vores opfattelse af, hvad vi ser i vores omgivelser samt vores hukommelse af det, vi ser. Gennem en række testpersoner med forskelligt modersmål vil hun undersøge, hvordan vi kategoriserer verden gennem sprog. Og på hvilken måde det påvirker vores evne til at lære andre sprog.

For eksempel har vi på dansk flere ord -verber- for at det at placere et objekt på en overflade. Om en bog sættes eller lægges på en hylde afhænger af, om bogen placeres stående eller liggende. På andre sprog som fx spansk, laver man ikke denne semantiske distinktion og man bruger kun et verbum – poner. På dansk laver man også en distinktion om man lægger eller stikker noget i en beholder (fx, man lægger en mursten i en gryde, men man stikker en hånd ned i et hul i et træ) mens på spansk bruger man igen kun et ord – meter- for de to handlinger. Disse sproglige kategoriseringer påvirker muligvis vores evne til at huske, hvilken slags begivenheder vi har set og vores evne til at lære fremmedsprog, og det skal Teresa Cadierno undersøge i projektet.

Andre forskere i netværket undersøger blandt andet autisters opfattelse af metaforer og fortolkninger, mens andre i netværket samarbejder med den private sektor om at udvikle ny teknologi til brug for sprog- og perceptionsforskning.

H.C. Andersen i velfærdssamfundet

Mon, 05 Nov 2012 13:14:00 GMT

Forskere og debattører kommer med deres bud på, hvorfor og hvordan H.C. Andersens eventyr bliver ved med at være aktuelle og anvendelige i debatten om velfærdssamfundet ved et seminar på Syddansk Universitet.

Hvordan bruges H.C. Andersens eventyr Den grimme ælling som underliggende struktur i Sundhedsstyrelsens og mediernes tale om overvægt?

Hvordan harmonerer eventyret Snedronningen med velfærdshistoriske fortællinger om Danmark?

Disse og mange flere spørgsmål kommer der svar på, når Institut for Kulturvidenskaber og H.C. Andersen Centret er vært for et seminar på Syddansk Universitet fredag 9. november - H.C. Andersen i velfærdssamfundet.

Velfærdssamfundet var endnu ikke tænkt, da H.C. Andersen skrev sine verdensberømte eventyr for omkring 130 år siden. Et samfund, hvor lighed, ytringsfrihed, demokrati og dannelse til frihed er blandt de bærende grundværdier.
Alligevel bliver H.C. Andersens eventyr ofte trukket frem og anvendt i aktuelle kontekster. Velfærdssamfundet og dets borgere bruger i vidt omfang H.C. Andersens eventyr til at identificere og fremskive velfærdstematikker og velfærdsværdier. Det er denne kobling mellem velfærdsværdier og de værdier, H.C. Andersen fremtryllede i sine eventyr, seminaret sætter fokus på.

Programmet for dagen kan ses her – og der åbent for tilmelding frem til torsdag 8. november klokken 12.

Workshop om digitalt medborgerskab i Kolding

Tue, 30 Oct 2012 15:16:00 GMT

Kan bibliotekerne varetage kommunale borgerservice-opgaver? Skal de? Hvordan foregår det? Svarene fås på en workshop, som Syddansk Universitet holder i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening.

Institut for Design og Kommunikation er sammen med Danmarks Biblioteksforening vært for en workshop om digitalt medborgerskab på campus i Kolding tirsdag 13. november.

Workshoppen udspringer af et udviklingsprojekt, som det tidligere Institut for Litteratur, Kultur og Medier har deltaget i, og nu med Institut for Design og Kommunikation som deltager i forlængelse af, at uddannelsen i Bibliotekskundskab og videnskommunikation flytter til Kolding i sommeren 2013.

På workshoppen deltager inviterede biblioteks- og borgerservicechefer, og de skal blandt andet høre om erfaringerne med at blande bibliotek og borgerservice i Skanderborg Kommune.

Workshoppen skal også komme med bud på, hvordan SDU kan være med til at tilbyde kompetenceudvikling inden for digitalt medborgerskab. Du kan se det fulde program her.

For yderligere information kontakt Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, jjh@sdu.dk, tel. 65 50 13 06.

Nobelpris-sekretær gæster SDU

Mon, 29 Oct 2012 14:28:00 GMT

Den svenske historiker Peter Englund holder årets Brøndsted-forelæsning på Syddansk Universitet. En forelæsning om 1. Verdenskrig som oplevelse og minde.

Når Syddansk Universitet mandag 12. november for besøg af historiker Peter Englund følger der også et strejf af verdenslitteratur med gæsten. Peter Englund er nemlig også sekretær for Svenska Akademien, som tildeler Nobels Litteraturpris, hvilket i år netop er sket til den kinesiske forfatter Mo Yan.

Peter Englund holder årets Brøndsted-forelæsning, som er en forelæsning til minde om SDUs første rektor Mogens Brøndsted. Forelæsningen med titlen Tidens narrativa gravitationskraft. Om det första världskriget som upplevelse och minne handler om 1. Verdenskrig 1914-18 og tager udgangspunkt i Peter Englunds bog Kampen skønhed og gru. Første verdenskrig i 212 korte kapitler (2009).

Peter Englund skriver med udstrakt brug af litterære virkemidler. I bogen tager han udgangspunkt i 19 forskellige personer og deres oplevelser og minder om krigen og binder dem fortællende sammen. Vi kommer tæt på personerne i skyttegravene, hører om deres tanker, deres frygt og lidelser. Vi oplever de umenneskelige forhold i sommerhede og vinterkulde. Vi kan se glimtene fra eksploderende granater, høre kanonernes buldren, lugte krudtrøgen, smage sennepsgassen og føle jordens rysten. Senere når begivenhederne mindes, opbygges fortællinger om, hvad der skete, og de svarer ikke altid til det første indtryk.

Bogens fragmentariske karakter giver et indtryk af krigens uoverskuelighed, mens den står på. Det er spændende historieformidling, som holder læseren eller tilhøreren fanget.

Forelæsningen er også led i efterårets serie af Lectures of Excellence og finder sted på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense, mandag 12. november kl. 14.15-16 i lokale 100 (ved hovedindgangen).

Arrangør: Institut for Kulturvidenskaber. Yderligere oplysninger hos studieleder Leif Søndergaard (tlf. 6550 3208, mail lso@sdu.dk) eller kontorfuldmægtig Jeanet Dal (tlf. 6550 3595, mail dal@sdu.dk)

En dag med Homer

Tue, 23 Oct 2012 14:14:00 GMT

Klassiske Studier byder igen i år til en hel dag om antikken.

Klassisk Dag 2012 byder på en dag i den store antikke digter Homers tegn.

Her vil forskere fra den danske universitetsverden holde oplæg om blandt andet "The Matter of Troy in the Latin Europe of the Middle Ages" og "Homer and Materiality".

Efterfølgende er der festmiddag og drinks.

Klassisk Dag 2012 finder sted lørdag 10. november og er åbent for alle. Billetter til hele arrangementet koster 150 kroner og kan købes foran kantine IV i uge 43.

Se hele programmet.

Foredrag om danskernes KZ-helvede

Wed, 17 Oct 2012 13:33:00 GMT

Netværk for Nazisme- og Holocauststudier ved Syddansk Universitet indbyder til foredrag om KZ-lejren Neuengamme ved Hamborg, hvor omkring 6.000 danskere sad indespærret under krigen.

Omkring 6.000 danskere blev deporteret til tyske KZ-lejre, og heraf var langt de fleste indespærret i Neuengamme. Lejren var i de sidste uger af krigen gennemgangslejr for de skandinaviske fanger under repatrieringsaktionen (De hvide Busser), og derfor har næsten alle, som endnu var i live på det tidspunkt, gjort ophold i Neuengamme i kortere eller længere tid.

Forfatter Peter Langwithz Smith (kendt fra Auschwitz - en beskrivelse fra 2004) holder foredrag ud fra sin nye bog, hvori han giver et historisk overblik over Neuengammes historie 1938-45. For første gang beskriver en dansk forfatter i bogform historien om KZ-lejren Neuengamme.

På mødet vil Peter Langwithz Smith præsentere bogen og fortælle om Neuengamme lejren, og historiker og museumsinspektør Dennis Larsen give et indblik i nye resultater af hans fortsatte forskning vedr. danske KZ-vagter i de nazistiske KZ-lejre og her særligt fokusere på Neuengamme-lejrkomplekset.

Foredraget finder sted onsdag d. 14. november klokken 17.30-19.30 i lokale U50A på Campusvej 55, Odense.

Der er offentlig adgang, men man bedes tilmelde sig, for Netværket giver kaffe/the og klemmer, og der skulle gerne være nok til alle. Tilmelding sker på therkel@hist.sdu.dk

Humaniora bidrager til innovation

Mon, 15 Oct 2012 09:00:00 GMT

Humaniora spiller en afgørende rolle i løsningen af de udfordringer samfundet står overfor. Derfor har dekanerne fra Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet skrevet et policy-paper, som sætter fokus på de områder humaniora kan bidrage med viden og løsninger til.

Danmark og Europa er stærkt udfordret. Produktiviteten er faldende, væksten er lav, befolkningen bliver ældre og udfordringer som sundhed og miljø stiller nye krav til innovative og videnbaserede løsninger. En af vejene til at skabe ny vækst og arbejdspladser i Danmark er at investere i viden og innovation.

Uddannelsesminister Morten Østergaard opfordrede tidligere på året alle aktører i uddannelsessystemet til at byde ind med anbefalinger til regeringens kommende innovationsstrategi. Den bold greb dekanerne på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. Syddansk Universitet og Aalborg Universitet straks. Det skete først med en humanistisk konference under overskriften ”Innovation and Creativity in Research and Education within the Humanities”, som fandt sted den 12. juni i København. Nu har dekanerne Ulf Hedetoft, Flemming G. Andersen og Lone Dirckinck-Holmfeld udsendt et fælles policy-paper med de anbefalinger og overvejelser, som konferencen affødte.

Humaniora spiller en afgørende rolle i fremtidens samfundsudvikling. Humanistisk forskning og uddannelse kan bidrage til at gøre samfundets udfordringer til nye styrker. Humaniora handler i bred forstand om mennesket, vores kultur og samfund. Forskning og uddannelse i de humanistiske discipliner hjælper til at forstå, fortolke og udnytte den udvikling, som samfundet gennemgår, og omsætte denne viden til nye modeller for forretningsforståelse, værdiskabelse og demokratisk medborgerskab.

Styrkepositioner i dansk humaniora:

• Humaniora bidrager til at skabe bedre forankring og indlejring af anbefalinger til sundhed og miljø og bringer nye teknologier i brug til gavn for borgerne.

• Humaniora er med til at afdække samfundets magtstrukturer og diskurser og indrette løsninger, der anerkender samfundets forskellige stemmer.

• Humaniora producerer bæredygtige løsninger i virksomheder ved at inddrage lokale kompetencer og et holistisk syn på værdier, kulturer og perspektiver.

• Humaniora støtter et velfungerende demokrati med en velfungerende offentlighed ved at skabe innovation i nye deltagelsesformer.

• Humaniora udvikler nye former for social organisation og nye modeller for demokrati, velfærd, arbejde og medborgerskab.

• Humaniora er med til at fortolke og løse udfordringer som klimaforandring, fødevaresikkerhed,demokrati, etniske konflikter og nye globale bevægelser.

Koldkrigsforskere danner netværk for at udbrede østeuropæisk forskning

Fri, 12 Oct 2012 12:00:00 GMT

En konference på Syddansk Universitet danner rammen for et nyt forskningsnetværk med fokus på forskningen i de tidligere Østbloklande.

Forskere fra både Europa og USA gæster 16.-17. oktober en konference på Syddansk Universitet om efterretningsvirksomhed under Den Kolde Krig.

Konferencen markerer også starten på et nyt netværk, BISSA (Baltic Intelligence and Security Studies Association), mellem koldkrigsforskere i Vesteuropa og Øst- og Centraleuropa. Forskere i de tidligere østblok-lande har en rig forskning inden for Den Kolde Krig, men forskningen kommer ofte ikke ud til en bredere kreds af forskningsmiljøer, og netværket skal blandt andet bidrage til at få forskningsresultaterne fra disse lande bredt ud.

- Det er hele Norden og Østersølandene samt Baltikum og Tyskland, som deltager i netværket. Og tanken er, at netværket skal slå bro mellem forskningstraditionerne i Vesteuropa og de tidligere Østbloklande, så vi kan få gavn af den forskning, som finder sted netop der, siger lektor Thomas Wegener Friis, som er en af initiativtagerne til netværket.

Hvordan kan sanser bruges i markedsføring og branding?

Thu, 11 Oct 2012 00:30:00 GMT

Netværk for Corporate Storytelling arrangerer seminar, hvor du kan få svaret.

Hvilke roller spiller vores sanser i forståelsen af et brand? Hvordan kan oplevelser og fortællinger forstærke de bånd, vi knytter til produkter og virksomheder? Hvordan kan sanser bruges i markedsføring, så det ikke kun handler om det, vi kan høre og se?

Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive besvaret på et seminar i Odense d. 2. november, hvor man blandt andre kan møde Brand Consultant hos Novozymes, Søs Anne Rud-Hansen, holder oplæg om spatial branding, eller hvordan rumlige erfaringer hjælper os forstå et brand.

På programmet er også direktør i Kulturforvaltningen i Odense, Stefan B. Andersen, som vil fortælle om Odenses erfaringer med at markedsføre byen som De legende by, ligesom forskere fra Syddansk Universitet vil fortælle om sansning, kognition og følelser samt oplevelsesrum og hverdagens dramaturgi.

Seminaret Sansebranding i by og business er tilrettelagt af Netværk for Corporate Storytelling, Syddansk Universitet, og det finder sted på Grand Hotel i Odense d. 2. november 2012. Tilmelding er åben for alle interesserede frem til senest 26. oktober på www.sdu.dk/storytelling.

Lars von Trier og de negative følelser

Tue, 02 Oct 2012 14:30:00 GMT

Medievidenskab arrangerer seminar om de negative følelser i Lars von Triers film.

Lektor Rikke Schubart, Medievidenskab, arrangerer et seminar om følelserne melankoli, ængstelse og hævn i Lars von Triers film.

Filmene Breaking the Waves, Antichrist og Melancholia tages under behandling af lektor Angela Tumini (Chapman University, USA), professor Torben Kragh Grodal (Københavns Universitet) og lektor Rikke Schubart (Syddansk Universitet).

Seminaret er på engelsk og åbent for alle interesserede. Det foregår onsdag 9. oktober kl. 11.15-13.00 i U64.

Læs mere om seminaret her (åbner i pdf-format)

Israelsk historiker taler om jødernes forhold til Tyskland frem til 1945

Wed, 26 Sep 2012 01:00:00 GMT

Syddansk Universitet får besøg af den israelske historiker og forfatter Gideon Greif. Foredraget er åbent for alle interesserede.

Under titlen ”Jødernes ulykkelige kærlighedsforhold til Tyskland: hvad gik der galt?” forsøger forfatter og historiker Gideon Greif - selv af tysk-jødisk slægt - at give et svar ved en forelæsning med offentlig adgang på Syddansk Universitet.

De tyske jøder var for det store flertals vedkommende moderne og tilpassede. De håbede på fuld integration i det tyske samfund. Mange gik assimilationens vej og overtog helt den tyske flertalskulturs levevis. En del konverterede til kristendom eller blev ateister.

De elskede den tyske kultur og var med til at forme den. De troede på en "tysk-jødisk symbiose", der ville få bugt med antisemitismen og sikre dem lige betingelser med alle andre tyskere. Men fra 1933 blev de brutalt udgrænset af samfundet. Mange flygtede til udlandet. De tilbageværende blev fra 1941 deporteret "østpå" og myrdet i nazisternes dødslejre.

Gideon Greif, mangeårig medarbejder ved det israelske Holocaust-forskningscenter Yad Vashem og underviser ved tyske, østrigske og amerikanske universiteter, er kendt i Danmark for sin bog VI GRÆD UDEN TÅRER om de jødiske fanger, der som tvangs-arbejdere udførte arbejdet i udryddelseslejren Auschwitz' krematorier (2010). Han underviste i foråret på Historiestudiet i Odense i Jewish Resistance to the Holocaust.

I dette efterår gennemfører han et undervisningsforløb om The German Jews under Nazism.

Forelæsningen er offentlig og finder sted mandag d. 1. oktober kl. 14.15-16 i U82E.

Alle er velkomne.

Kom og hør om amerikansk politik

Thu, 20 Sep 2012 00:30:00 GMT

Amerikanske Studier har to spændende arrangementer i september.

Under titlen The U.S. Elections 2012 – Strategy, money, and ground game arrangerer Amerikanske Studier to spændende møder med aktører i amerikansk politik. Der er ikke tale om politikere, men om folk, der arbejder bag linjerne og derfor kender forholdene i amerikansk politik særdeles godt.

Du kan se programmet her (åbner i pdf-format og på engelsk)

Forskere kommer med anbefalinger fra EU-projekt

Mon, 17 Sep 2012 00:30:00 GMT

Syddansk Universitet har deltaget i det første EU-støttede humanistiske forskningsprojekt omkring sprog.

Tre forskere fra Syddansk Universitet har deltaget i et fem-årigt EU-projekt om hvordan sproglig mangfoldighed kan være en ressource inden for virksomheder, uddannelsesinstitutioner og i EU-organer.

Og det er der kommet en række anbefalinger ud af. De danske forskere har undersøgt 12 virksomheder, hvor sprog er et tema, på grund af udenlandske afdelinger, ansatte eller markeder.

Forskerne har konstateret, at mangfoldigheden er til stede i virksomhederne, men at der i langt de fleste virksomheder er en eklatant mangel på strategi i forhold til sprogtræning, rekruttering af fremmedsproglige medarbejdere og i det hele taget en fælles referenceramme for virksomhedens koncernsprog.

Det har resulteret i anbefalinger, der på sin vis er lette at gå til, men på samme vis er mere rettet mod politiske beslutningstagere og meningsdannere.

Korrekthed ikke altid vigtigt

Blandt andet kunne forskerne konstatere, at medarbejdere, der skal arbejde i en hverdag med et eller flere fremmedsprog, ikke nødvendigvis lægger vægt på korrekthed, men mere på, om de ved hjælp af deres andre kundskaber er i stand til at klare sig.

- Vi har undersøgt, hvad kompetence inden for sprog er i dag. Vi spurgt folk, hvad de rent faktisk gør, når de skal holde møder, hvor alle ikke taler samme sprog eller har samme sproglige baggrund. Og der fandt vi ud af, at korrekthed ikke er så vigtigt, men at folk bruger andre metoder, for eksempel tegninger eller bruger hinanden som tolk, til at nå frem til en forståelse. Og det er da en pointe at bringe videre i eksempelvis uddannelsessystemet herhjemme, hvor undervisningen og kundskaberne går meget på korrekthed, siger Sharon Millar, lektor på Institut for Sprog og Kommunikation.

Hvorfor kun et sprog?

Hun opfordrer virksomheder med internationalt sigt at ”tænke ud af boksen” i forhold til hvordan man på arbejdspladsen indretter sig med sprog.

- Hvorfor skal det altid være engelsk og kun engelsk? Her bør virksomhederne være bedre til at gøre sig klart, hvilke problemer engelsk sprog skal løse, og om engelsk alene faktisk løser problemerne optimalt. Desuden kan det, at man kun vælger et internationalt sprog, få nogen medarbejdere til at føle sig marginaliserede hvad enten det er fordi de ikke er så gode til engelsk, eller fordi de måske er bedre til eksempelvis spansk eller fransk, siger forskeren, der under projektet selv blev udfordret sprogligt, idet mange af møderne med forskere fra andre lande blev holdt med fransk som hovedsprog.

- Jeg kan forstå fransk, men ikke tale det særligt godt. Så jeg lod de andre snakke fransk og snakkede så selv engelsk, og det fungerede fint. Vi forstod da hinanden, siger Sharon Millar, der mener, at mange virksomheder tænker for stift i forhold til sprog, og netop kunne have fordel af at gå mere strategisk og kreativt til værks, når det gælder sproget i virksomheden.

- En medarbejder fortalte os for eksempel, at hun kun måtte bruge engelsksprogede litteraturhenvisninger i sit arbejde. Og det er jo tankevækkende, for viden findes ikke kun på engelsk, slutter Sharon Millar.

Fakta:

Projektet DYLAN (Language dynamics and management of diversity) er det første humanistisk baserede forskningsprojekt, der har fået EU-støtte. I alt deltog 19 partnere fra 12 lande. Syddansk Universitet var eneste skandinaviske repræsentant.

De forskere fra Syddansk Universitet, der var med ud over Sharon Millar, er lektor Astrid Jensen samt ph.d.-studerende Sylvie Cifuentes fra Institut for Sprog og Kommunikation.

Deres anbefalinger lyder således:

Virksomheder bør have en strategi i forhold til sprogtræning, rekruttering af medarbejdere med fremmedsproglige kompetencer samt sørge for, at der findes en fælles referenceramme angående koncernsprog i virksomheden.
Uddannelsessystemet burde i højere grad se på, hvad det er for sprog, vi som danskere har brug for at kunne. For eksempel er Frankrig, ifølge Sharon Millar, et af de lande, som Danmark handler meget med. Men fransk er på vej ud på mange gymnasier, og også universiteter oplever dalende optag på franskuddannelserne. Spansk opfattes som et vigtigt sprog for international business men det er et sprog der først læres på gymnasiet.
Dernæst bør uddannelsessystemet søge lidt væk fra korrektheden i sprogundervisningen som eneste parameter for dygtighed. Partielle kompetencer i forhold til sproglig viden kan være særdeles nyttig, hvis man arbejder i et multisprogligt firma. Altså f.eks. at man kan forstå, men ikke tale fransk eller spansk, mens man kan både tale og skrive engelsk.

Studerende arrangerer netværk på designuddannelserne i Kolding

Tue, 04 Sep 2012 00:30:00 GMT

En studerende på designuddannelsen i Kolding tager sagen i egen hånd og inviterer til et stort ”kom og mød de andre”-arrangement på Mungo Park.

Kristine Jensen har som studerende på Designkultur og Økonomi på Syddansk Universitet i Kolding savnet mere kontakt og netværk med sine medstuderende på tværs af årgange.

Derfor har hun taget initiativ til et stort anlagt ”kom og mød de andre”-arrangement på Mungo Park d. 17. september.

- Jeg snakkede med en holdkammerat om, at det ville være fedt, hvis der var noget mere netværk mellem årgangene og uddannelserne, samt at vi savnede kendskab til, hvad folk laver efter endt uddannelse. Derfor valgte jeg at gå videre med idéen og begynde at arrangere et arrangement, som kan være startskuddet til mere netværk, fortæller Kristine Jensen.

Erfaringer og teater

Ved arrangementet kommer to tidligere studerende på uddannelserne Designkultur og økonomi samt Designledelse og fortæller om, hvad de arbejder med. Herefter er der teater med den anmelderroste forestilling ”Vi hader København” og de studerende kan efterfølgende netværke på kryds og tværs.

- I min sparring med holdkammerater fandt vi frem til, at vi gerne ville holde arrangementet på teateret Mungo Park her i Kolding, da vi selv gennem vores studietid er blevet meget fascineret af stedets lokaler og gerne ville dele den oplevelse med vores medstuderende, siger Kristine Jensen.

Arrangementet er for alle studerende på de to designuddannelser i Kolding, og det finder sted på Mungo Park d. 17. september klokken 18.30-24.00.

Prisopgaver 2012

Thu, 30 Aug 2012 08:00:00 GMT

Der udskrives følgende PRISOPGAVER 2012 ved Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet.

Der udskrives følgende PRISOPGAVER 2012 ved Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet.

I henhold til Regler om prisopgaver ved Syddansk Universitet, godkendt af Konsistorium den 28. februar 2001 udskrives følgende prisopgaver:

Institut for Litteratur, Kultur og Medier (nu: Institut for kulturvidenskaber):
”Der ønskes en analyse af hvordan ’familien’ som kulturel relation ’performes’ eller ’gøres’ i moderne/senmorderne vestlige velfærdssamfund såvel diskursivt som i relation til menneskelige og ikke-menneskelige aktanter, herunder fx fertilitetsbehandlinger og teknologi.”

Adgangen til at besvare prisopgaver står åben for enhver.

Afhandlingerne indleveres i 3 eksemplarer. Besvarelser i elektronisk form accepteres ikke.

Besvarelserne indsendes til dekanen med angivelse af forfatterens navn, stilling, fødselsdag og -år samt bopæl. Såfremt forfat¬teren ønsker at indlevere afhandlingen anonymt, betegnes denne kun med motto eller mærke, mens forfatterens navn, stilling fødselsdag og -år samt bopæl angives på en seddel i en vedlagt lukket kuvert, der er betegnet med samme motto eller mærke som afhandlingen. Opgaverne kan ikke besvares af grupper eller kollektivt.

Såfremt en studerende ønsker en afhandling bedømt både som speciale og som prisopgavebesvarelse, kræves følgende opfyldt:

at afhandlingen indleveres samtidigt begge steder
at der skriftligt gøres opmærksom på forholdet ved afleveringen
samt at specialet ikke kan offentliggøres eller udlånes, førend bedømmel¬sen som prisopgavebesvarelse er afsluttet.

Resultatet af bedømmelserne og navnene på de forfattere, der har opnået guld- eller sølvmedalje, meddeles på et møde i Akademisk Råd i april eller maj 2013. Har forfatteren til en anonymt indleveret afhandling opnået sølvme¬dalje, åbnes navnesedlen ikke, hvis han/hun ved indsendelsen af afhandlin¬gen har udtalt ønske herom.

Prisen består i en af to medaljer, der benævnes guldmedalje og sølvmedalje. Den, der opnår guldmedalje eller sølvmedalje, får udbetalt et beløb på henholdsvis 1500 kr. og 500 kr.

Besvarelserne indlemmes i Universitetsbiblioteket. Udlån kan kun finde sted, når forfatterens skriftlige samtykke foreligger.

Forfatterretten til en besvarelse tilkommer forfatteren. Såfremt der ved en eventuel offentliggørelse meddeles, at arbejdet er belønnet med universite¬tets guld- eller sølvmedalje, skal arbejdet være et uforandret optryk af den indleverede besvarelse. I modsat fald må en oplysning om, at arbejdet er belønnet efter de foranstående regler, ledsages af en bemærkning om, at publikationen er en forkortet, omarbejdet eller på anden måde ændret udgave af den i sin tid indleverede besvarelse af et af universitetets prisopga¬vespørgsmål.

Besvarelserne skal indleveres i 3 eksemplarer til dekanen ved Det Humanistiske Fakultet, Campusvej 55, 5230 Odense M, senest fredag den 14. januar 2014 kl. 12.00.

Sådan opstod fiktion

Thu, 30 Aug 2012 08:00:00 GMT

Fiktionens forunderlige univers har ikke altid eksisteret. Først i middelalderen begyndte man at skrive bøger der udsprang af fantasien. Forskning fra Syddansk Universitet kaster lys over en overaskende historisk proces.

Når man fuld af spænding bladrer sig gennem en krimi eller roman ved man godt at indholdet udspringer af forfatterens fantasi.

Men var bøgerne udkommet i middelalderen, ville folk tro, at detektivernes og politiefterforskernes jagt på diverse mordere var virkelige –fordi personerne optræder i en bog. Ny forskning fra Syddansk Universitet kaster lys over, hvordan vores forfædre fik idéen til at fortælle røverhistorier i bøger.

-I den tidlige middelalder opfattede man bøger som meget autoritative, det - der stod i bøger, var sandt. De fleste så kun bøger i kirken, når præsten læste op af Biblen, og derfor forbandt man det nedskrevne ord med sandheden siger professor Lars Boje Mortensen fra Institut for Historie.

Han har sammen med kollegaer forsket i emnet og det har netop mundet ud i bogen ’Medieval Narratives between History and Fiction’, der er udgivet på Museum Tusculanums Forlag.

Det autoritative forhold til bøger begyndte langsomt at forandre sig i slutningen af 1100-tallet – og har gjort det lige til i dag.

I mange historiske fortællinger var "huller" i handlingen som man begyndte at fylde ud med helt opdigtede episoder. Fx var der i historien om kong Arthur - som blev betragtet som en historisk konge - en fredsperiode på 12 år hvor historien ikke havde noget at berette. Her lagde man så alle eventyrerne om ridderne om det runde bord.
De havde en historisk forankring og i begyndelsen troede folk historierne var sande, men efterhånden blive de mere og mere fantastiske og folk begyndte at kunne regne ud, at de var fri fantasi.

- På den måde vænnede folk sig efterhånden til, at bøger også kunne være underholdende. Og at de ikke nødvendigvis var sandhed fra ende til anden. Gennem århundrede blev vejen altså banet for de fiktionsromaner, vi kender i dag, fortæller Lars Boje Mortensen.

Prisvindende amerikansk bestsellerforfatter gæster SDU

Wed, 29 Aug 2012 14:00:00 GMT

Amerikanske Studier inviterer til møde den amerikanske forfatter Ron Rash, der står på spring til verdensberømmelse, idet danske Susanne Bier netop er ved at filmatisere hans roman "Serena".

Amerikanske Studier er hvert år vært for Honora Rankine-Galloway Address, og i år er det med den prisvindende forfatter Ron Rash, der siden 1994 har udgivet 4 digtsamlinger, 4 novellesamlinger og 5 romaner. Ron Rash gæster Syddansk Universitet med foredraget "from Poetry to Fiction to the Movies".

Særlig interessant i en dansk sammenhæng er Serena (2008), som Susanne Bier er i gang med at filmatisere med Bradley Cooper (The Hangover) og Jennifer Lawrence (The Hunger Games) i hovedrollerne.

Romanen, der var nomineret til PEN/Faulkner prisen, foregår i bjergene i 1930ernes North Carolina og er en episk genfortælling af Shakespeares Macbeth med den kynisk grådige træindustri som et socio-politisk bagtæppe. Den nygifte tømmerkonge Pemberton bringer sin brud Serena til bjergene. Hun viser sig at være alt andet end en bly viol, og hun har sin helt egen kyniske og voldelige vision for Pemberton- imperiets fremtid.

Fra ukendt til bestsellerforfatter

Fra at være en regional forfatter, en ”writer’s writer”, hvis historier ikke var kendt uden for Sydstaterne, har Rash for hver ny bog fået en større og større læserskare. Hans seneste to romaner, Serena og den helt nye The Cove, er således begge New York Times bestsellere og er desuden blevet flot anmeldt i samme avis. Rash har i dag status som en bred forfatter, hvis bøger både står fremme i lufthavne og dyrkes af litterater. The New Yorker har sammenlignet ham med John Steinbeck og Cormac McCarthy.

Fælles for alle hans bøger er hans loyalitet overfor de marginale karakterer han beskriver: mænd og kvinder fra Appalachia- bjergene i North og South Carolina, hvis tætte tilknytning til naturen og traditionerne ofte kolliderer med den moderne verden i alle dens afskygninger.

Der er altså mulighed for at møde en af de bedst skrivende amerikanske forfattere, inden han for alvor bliver allemandseje.

Tid og sted

Honora Rankine-Galloway Address

Syddansk Universitet, lokale U45

Fredag 7. september 2012

Klokken 12.15-14.00

Der er gratis adgang og arrangementet er åbent for alle.

Institutledere på plads

Tue, 14 Aug 2012 04:00:00 GMT

Fire institutledere tiltræder på Det Humanistiske Fakultet 15. august

Fakultetets nuværende fem institutter bliver omlagt til fire institutter, og denne ændring træder for alvor i kraft ved årsskiftet.

Efteråret vil være en overgangsperiode, som skal bruges på at bringe de nye institutter sammen, strategier skal lægges og institutudvalg etableres. Fra 1. januar 2013 træder de nye økonomiske rammer i kraft for de fire nye institutter.

Institut for Design og Kommunikation

Per Krogh Hansen, født 1968, bliver institutleder for det nye Institut for Design og Kommunikation i Kolding. Per Krogh Hansen er cand. phil. i Dansk fra Aalborg Universitet, 1995 og ph.d. fra Center for Æstetik og logik samme sted 1999.

Per Krogh Hansen kom til Syddansk Universitet i Kolding i 1999. Her er han som lektor været leder af Center for Narratologi, og har undervist på uddannelserne i Dansk og Informations- og kommunikationsvidenskab.

Institut for Design og Kommunikation indeholder faglighederne Design, International Virksomhedskommunikation, Informationsvidenskab, Turisme, Kinesisk og Bibliotekskundskab.

Instituttet har aktiviteter i Kolding, Sønderborg, Esbjerg samt Flensborg.

Per Krogh Hansen siger om instituttet: - Jeg glæder mig meget til at arbejde med alle aspekter af instituttets aktiviteter. Vi skal i den nærmeste fremtid have særlig fokus på designprofileringen af Koldingaktiviteterne, men på den lange bane er det bredden, der tæller.

Institut for Historie

Jesper Carlsen, født 1957, er udnævnt til institutleder for Institut for Historie.

Jesper Carlsen kom til det daværende Odense Universitet som undervisningsassistent i romersk historie, tidlig middelalder og historiefilosofi i 1987.

Efter en afstikker som amanuensis ved Det danske Institut for Kunst og Videnskab i Rom (1991-94) blev Jesper Carlsen i 1995 doktor phil. på en afhandling om det forvalterens rolle i det romerske landbrug. Jesper Carlsen blev fastansat som lektor i antikkens historie i 1999 og har siden 2000 været institutleder for Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse.

Institut for Historie rummer faglighederne Historie, Marinarkæologi, Mellemøststudier, Amerikanske Studier, Klassiske Studier samt Religionsstudier. Instituttet har aktiviteter i Odense samt Esbjerg og i Kolding lidt tid endnu.

- Jeg ser meget store muligheder for det tværdisciplinære samarbejde mellem Religionsstudier, Mellemøststudier, Klassiske Studier, Middelalderstudier samt center for Velfærdsstatens historie. Og det glæder jeg mig til, siger Jesper Carlsen.

Institut for Kulturvidenskaber

Anne Jensen, født 1959, er udnævnt til institutleder for Institut for Kulturvidenskaber. Anne Jensen har siden 2007 været institutleder ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier (IFPR).

Anne Jensen er uddannet cand. mag. i fransk og litteraturvidenskab/nordisk og ph.d. fra Københavns Universitet (1999). Hun har som lektor ved Syddansk Universitet primært beskæftiget sig med pædagogiske emner - såvel forskningsmæssigt, undervisningsmæssigt som ledelsesmæssigt, herunder særligt fremmedsprogtilegnelse og -didaktik.

Efter i nogle år at have bestridt forskellige ledelsesposter, blev Anne Jensen i 2005 leder af Syddansk Universitets Center for Universitetspædagogik. Hun deltager i den egenskab i universitetets arbejde med blandt andet kvalitetsudvikling og strategi De studerende i Centrum.

Institut for Kulturvidenskaber rummer faglighederne Filosofi, Kulturstudier, Litteratur, Medievidenskab og Pædagogik. Instituttet har aktiviteter i Odense samt i Kolding lidt endnu.

- Det nye institut for Kulturvidenskaber har enestående chancer for både på uddannelses- og forskningssiden at udvikle nyt internt og eksternt samarbejde på baggrund af den i forvejen solide faglighed, der er opbygget. Institut for Kulturvidenskaber har således et stort potentiale i forhold til at profilere Syddansk Universitet inden for væsentlige områder af humaniora på tværs af traditionelle fagligheder, siger Anne Jensen.

Institut for sprog og Kommunikation

Steffen Nordahl Lund, født 1950, bliver institutleder for Institut for Sprog og Kommunikation. Steffen Nordahl Lund blev cand.phil. i fransk i 1979 fra Københavns Universitet og erhvervede i 1988 samme sted licentiatgraden i romansk filologi.

Han har i 2006 taget en mastergrad i offentlig ledelse (MPM) fra Syddansk Universitet. Steffen Nordahl Lund har mere end 30 års erfaring fra universitetsmiljøet gennem skiftende ansættelser med undervisning og forskning ved hhv. Københavns Universitet, Handelshøjskolen i København (CBS) og Syddansk Universitet, hvor han i 1994 blev ansat som lektor i fransk ved Institut for Sprog og Kommunikation. I 1998 blev han valgt til institutleder, og med implementeringen af den ny universitetslov blev han i 2005 ansat i denne stilling.

Institut for sprog og Kommunikation er i sin helhed kendetegnet ved et fokus på sproglige og kommunikative former og deres konkrete realisering og dækker undervisning inden for de sproglige og kommunikative dimensioner i Dansk, Engelsk, Spansk, Tysk samt International Virksomhedskommunikation, Logopædi, Audiologi og Negot. Instituttet har aktiviteter i Odense og Slagelse og i en overgangsperiode også i Kolding.

- Institut for Sprog og Kommunikation har positioneret sig som et meget velfungerende institut, og det vil være et overordnet mål at fremme denne position og skabe de bedst mulige vilkår for instituttet som et økonomisk robust, fagligt stærkt og kollegialt samarbejdende forsknings– og undervisningsmiljø på tværs af forskellige fagområder gennem en integrerende ledelsesudøvelse med spredning af indflydelse og ansvar, siger Steffen Nordahl Lund.

Syddansk Universitet satser stort på H.C. Andersen

Tue, 14 Aug 2012 08:30:00 GMT

Det er ganske vist! Nyt H.C. Andersen Center vil være førende på den internationale forskningsscene og samtidig sætte fokus på formidlingen af forfatteren.

Det sidste eventyr er langt fra fortalt. Vist er H.C. Andersen stor, men han har potentiale til at blive meget større. Syddansk Universitet (SDU) satser derfor stort og åbner et nyt H.C. Andersen Center, der skal skabe nye forskningsfortællinger i samarbejde med Odense, Danmark og resten af verden.

Odense bør kunne få meget mere ud af en så berømt forfatter og derfor er der udpeget to professorer og centret har allerede planer om flere ansættelser. Målet er at kombinere forskning med det folkelige og samarbejde på tværs er et af nøgleordene.

-Vi vil sætte H.C. Andersen i centrum for kultur og turisme. Det skal både være folkeligt og samtidig skal der ligge videnskab bag. Derfor vil vi blandt andet forske i, hvordan man formidler Andersens univers med kvalitet, så vi kan trække folk til byen og samtidig yde ham respekt, siger leder af det nye center, Johs. Nørregaard Frandsen.

Folkeligt og fagligt
Han vil gerne gøre op med tidligere tiders frygt for en tivolisering af H.C. Andersen:

- Forskning handler om at analysere forfatterens litteratur, breve og papirklip, men det drejer sig også om at finde ud af, hvad der er god kulturøkonomi og hvilke events, der passer bedst ind i Andersens univers.

Johs. Nørregaard Frandsen kommer fra en stilling som institutleder på SDU og tiltræder som professor med særlige opgaver inden for kultur- og litteraturvidenskabelige H.C. Andersen studier, desuden skal han lede det nye H.C. Andersen Center.

Derudover er Dr. phil. Jacob Bøggild, der er lektor ved Aarhus Universitet og som dette forår blev dr. phil. på en afhandling om Andersens forfatterskab ansat som professor. Bøggild skal især arbejde inden for H.C. Andersens litterære værk og fortælling.

Internationale forskere
Centret bliver en del af det humanistiske fakultet på SDU og dekanen på fakultet har høje forventninger til den nye satsning:

- Det ny H.C. Andersen Center skal være førende internationalt omdrejningspunkt for forskning i og formidling af H.C. Andersen. Derfor satser vi stort fra begyndelsen og det bliver i tæt samarbejde med Odense Bys Museer, H.C. Andersen Fonden, Odense, erhvervslivet og Odense Kommune, siger dekan, Flemming G. Andersen.

Gæsteprofessor, dr. Klaus Müller-Wille fra Universität Zürich, knyttes desuden til centret sammen med to ph.d.-stipendiater og et sekretariat. Flere internationale og danske seniorforskere samt forskningsstipendiater forventes siden tilknyttet eller at tage ophold ved centret.

Med ryggen mod fattigskolen
H.C. Andersen Center får hovedsæde i Odense Adelige Jomfrukloster i Odense centrum når den historiske bygning overdrages til Syddansk Universitet i 2013. Fra denne markante bygning ved åen og med ryggen til den tidligere fattigskole, hvor H.C. Andersen var elev, skal centret udfolde forskning og kulturformidling som er med til at placere Syddansk Universitet og Odense by i et internationalt rum, men som også bliver til glæde og mødested for Odense kulturaktører og befolkning.

Det ny H.C. Andersen center skal nemlig dels videreudvikle den litterære forskning i H.C. Andersens værk, dels nyudvikle forskning i emner som H.C. Andersen relateret kulturturisme, kulturøkonomi, kulturformidling og Andersen som global kulturarv.

H.C. Andersen Center vil skabe rammer for bredt samarbejde med byen og byens borgere, medier, uddannelser, kulturinstitutioner og erhvervsliv gennem forelæsninger, workshops, rådgivning med mere. På den måde respekteres og anerkendes den store arv fra Danmarks nationaldigter bedst.

Danske museer kan lære af Facebook

Mon, 09 Jul 2012 13:00:00 GMT

Aktiv deltagelse er måske vejen frem, hvis man skal gøre landets museer attraktive for unge, viser forskningsprojekt fra Syddansk Universitet

Hvad har Facebook eller Twitter til fælles med et museum? Ingenting umiddelbart, men museerne kan med fordel benytte sig af det de sociale medier er rigtige gode til, nemlig at lade brugerne komme til orde.

Især når det drejer sig om at fange museumsgæster i alderen 13-23 år.

-Det tankesæt, der knytter sig til de sociale medier, handler især om, at man skaber en merværdi ved at dele og kommentere. Det kan man sagtens anvende på muserne, også på de mere traditionelle som kunstmuseer og naturhistoriske museer, fortæller Vitus Vestergaard, der er videnskabelig assistent på Syddansk Universitet.

Han har netop forsvaret en ph.d.-afhandling om unges oplevelse af museumsbesøg, når de selv får lov at producere og dele indhold på et museum. En afhandling han har lavet i samarbejde med Mediemuseet i Odense.

-Det viste sig at være meget populært at lade de unge selv få lov at producere noget. Jeg synes, at der ligger et stort potentiale gemt i mange museer for mere brugerinddragelse gennem produktion. Der er dog også unge, som foretrækker mere traditionel museumsformidling, så museerne skal ikke kaste deres traditionelle praksis overbord.

På Mediemuseet i Odense kreerede Vitus Vestergaard i samarbejde med museumsinspektørerne et udstillingsrum, hvor gæsterne selv skulle optage små video- og lydsekvenser, f.eks hvor de blev interviewet eller hvor de agerede reporter foran en visuel kulisse. Resultatet kunne herefter redigeres og deles med museets andre gæster, som så havde mulighed for at lade sig inspirere af produktionerne eller give dem ’thumbs up’.

Museer leverer viden

Hvide vægge med plancher eller malerier er billedet på et meget traditionelt museum, hvor museet er autoriteten, museumsinspektøren eksperten og hvor det, der vises er unikt og ikke kan ses andre steder.

Men det traditionelle udelukker ikke det mere moderne med mulighed for brugerinddragelse, og hvor man tillægger det almene samt delte ting værdi, lyder det fra Vitus Vestergaard.

-Jeg mener, at man skal koble de to ting, så de giver værdi til hinanden. Brugerne kan ikke skabe værdi af ingenting. De er nødt til at have noget af museet. Museets faglighed skal give en slags byggeklodser, som gæsterne kan bruge til selv at skabe eller mene noget om.

Vitus Vestergaard mener, at samlinger kan bruges som konkret råmateriale for brugernes egenproduktion, men de skal tilgængeliggøres i relevante og nøje rammesatte udpluk, og her er museumsinspektørernes kuratoriske arbejde uvurderligt. Det at brugere selv producerer indhold gør ikke museumsinspektøren mindre vigtig. Det skaber blot en tættere kobling mellem museumsinspektørernes og brugernes måder at tænke på.

Unge vælger internationalt

Fri, 06 Jul 2012 13:00:00 GMT

Rekordstor søgning til humaniora og især de internationale orienterede uddannelser er populære blandt årets ansøgere

Internationaliseringen er slået igennem hos danske unge, når det gælder valg af uddannelse. Det mærker man i høj grad på det humanistiske fakultet på Syddansk Universitet. De unge tænker sig selv ind i et globalt perspektiv og har i stort omfang søgt internationalt orienterede uddannelser inden for sprog og kultur.

-De unge mennesker har for alvor taget globaliseringen til sig. De har rejst i den, og nu vil de gerne bruge den som afsæt for deres arbejdsliv, siger dekan på det humanistiske fakultet Flemming G. Andersen.

Alt i alt har mere end 4500 søgt ind på en humanistisk uddannelse på Syddansk Universitet, og dermed er humaniora det mest søgte område.

Det er bl.a. universitetets nye bacheloruddannelse i Amerikanske Studier, der er kommet rigtig flot fra start med dobbelt så mange 1.prioritetsansøgninger, som der er pladser til. Uddannelsen i Kinesisk har fået 76 % flere 1. prioritetsansøgere end sidste år og også uddannelserne i Arabisk kan notere stor fremgang.

Derudover har også sprogfag som Engelsk og Spansk høstet flere 1. prioritetsansøgninger end tidligere år.

På humaniora har man generelt meget fokus på at skabe internationale relationer, og der arbejdes netop nu med at udforme en ny internationaliseringsstrategi. En af opgaverne bliver at være med til at skabe flere engelsksprogede uddannelser.

Også andre humanistiske uddannelser klarer sig rigtig flot og har fået flere ansøgere end sidste år, det drejer sig f.eks. om Dansk, Litteraturvidenskab, Historie, Filosofi, Negot og Medievidenskab.

Eksamensregler begrænser sproglig kreativitet

Wed, 27 Jun 2012 09:00:00 GMT

Gymnasiereformen har pålagt eleverne meget faste skriveformer, og det kan være hæmmende for både skrivelyst og kreativitet mener ph.d.-studerende Anke Piekut fra Syddansk Universitet.

Når gymnasieelever i disse uger har været til eksamen i skriftlig dansk har stilene, der blev afleveret, meget lidt tilfældes med en stil fra før 2005.

Med gymnasiereformen blev det nemlig indført, at danske stile skal skrives med et genrefokus. Det betyder, at eleverne skal tage stilling til en mængde nye lag i deres skriftelige arbejde, eksempelvis målgruppe og udtryksform. Ph.d.- studerende Anke Piekut har netop færdiggjort en afhandling, hvor hun undersøger, hvad dette udvidede genrebegreb har betydet for gymnasierne.

-Genrebegrebet er ganske udmærket, men det er alt for snævert defineret. Man forhindrer eleverne i at udfolde sig kreativt, og så risikerer man at dræbe skrivelysten.

Anke Piekut er selv tidligere gymnasielærer og har oplevet, hvordan både lærere og elever har kæmpet med at få indført og ikke mindst fortolket betydningen af genreskrivning, som det står beskrevet i gymnasiereformen.

Genrebrud straffes
En af de genrer som eleverne eksempelvis ikke må bevæge sig rundt i, er den narrative - en fortælleform hvor man i høj grad inddrager sig selv.

- Man udelukker en måde at skrive på, som for mange er meget grundlæggende. Og man kan sagtens lave avancerede narrative fortællinger. Hvis eleven alligevel bevæger sig ud i den genre bliver vedkommende straffet, hvis censor følger reglerne til punkt og prikke, når der uddeles karakter, fortælle Anke Piekut.

Hun mener ikke, at fokusset på genre skal fjernes. Tværtimod synes hun, at det passer godt ind i forhold til udviklingen i samfundet, hvor meget lidt er en selvfølge og det meste udsættes for undersøgelse og fortolkning. Men hun ser gerne, at man udvider begrebet.

-Derudover vil det være godt, hvis der i gymnasierne kom fokus på, at eleverne udvikler deres egen skribentstemme og lærer at navigere den rundt i forskellige genre. Så undgår man at stivne i ren faglighed og form.

Farvel til årets kandidater

Fri, 22 Jun 2012 15:30:00 GMT

Det Humanistiske Fakultet sagde farvel til dette års ca. 350 kandidater ved et afslutningsarrangement fredag 22. juni. Med festforelæsning af lektor Niels Bjerre-Poulsen, Center for Amerikanske Studier.

Amerikansk politik er fascinerende. Og for deltagerne i fakultetets kandidatafslutning er de politiske forhold ”over there” formentlig ikke blevet mindre fascinerende efter lektor Niels Bjerre-Poulsens festforelæsning ved dette års kandidatafslutning.

En festforelæsning, der satte en fed streg under de, for os danskere, mærkværdige forhold, der præger amerikansk politik. Hvor politikerne modarbejder hinanden af princip. Ja, hvor de sågar stemmer imod egne lovforslag, hvis modparten stemmer for. Hvor gennemsigtigheden i politikernes gøren og laden i Washington bliver brugt flittigt som pressionsmiddel i den evige kamp for at rejse penge. Hvor medlemmerne af kongressen for langt størstedelens vedkommende bruger mellem 30 og 70 procent af deres tid på at rejse penge til næste valgkamp. Og hvor tendensen går mod mere rabiate politikere, som holder deres princippers fane højt i stedet for at samarbejde til samfundets bedste.

- Det politiske liv i USA er blevet mere polariseret og præget af mistillid til modparten. Og samtidig viser undersøgelser, at folk er mere tilfredse med Paris Hilton eller BP under oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf end de er med deres kongresmedlemmer, sagde Niels Bjerre-Poulsen.

Intellektuelt stimulerende liv

At skabe meningsfuldhed er for de fleste humanister et mål, som også er defineret ved det at være humanist. At skabe det gode liv. Både på arbejdet og i andre sammenhænge. Og det er netop det, de færdiguddannede humanister skal i fremtiden:

- I skal som humanister gå uden for murene nu og vise værdien af en humanistisk uddannelse. Det er et smukt og værdigt livsprojekt. Jeg ønsker jer held og lykke med at være med til at implementere ’det gode liv’, det indholdsrige, det intellektuelt stimulerende liv – for jer og jeres medmennesker – til gavn for det danske og internationale samfund – på basis af den uddannelse, I har fået her, sagde dekan Flemming G. Andersen i sin tale.

Arrangementet blev afsluttet med universitetets storekor samt reception ved Panoramaudsigten.

Kandidatafslutning 2012

Tue, 19 Jun 2012 14:30:00 GMT

Årets kandidater fra 1. juni 2011 til 1. juni 2012

Det humanistiske fakultet afholder kandidatafslutning for årets kandidater (1. juni 2011 til 1. juni 2012)
fredag den 22. juni 2012 kl. 13.00-14.30 i U100,
på Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M

PROGRAM

Velkomst til årets kandidater
ved dekan Flemming G. Andersen

Festforelæsning
ved lektor Niels Bjerre-Poulsen
Center for Amerikanske Studier
"Tro, håb og lammelse:
om amerikansk politik i et valgår”

Musikalsk indslag
ved universitetets storekor
”Sommerstemning"

Afslutning
ved dekanen.

Danskere var med til at trække kz-lejr i Slesvig frem fra glemslen

Thu, 14 Jun 2012 10:30:00 GMT

Ny ph.d.-afhandling viser, at det i høj grad er danske eksfangers indsats, der fik den tyske kz-lejr Husum-Schwesing frem i den tyske bevidsthed mange år efter krigen sluttede.

At der havde været en kz-lejr ved den sydslesvigske by Husum fra september til december 1944, var noget lokalbefolkningen gerne ville glemme alt om, da krigen sluttede i maj 1945.

Og i mange år var lejren også glemt. Barakkerne, der efter krigen husede tyske flygtninge, var forfaldet og borte, og området var på private hænder.

Jens-Christian Hansen er ved at lægge sidste hånd på sin Ph.d.-afhandling om netop Husum-Schwesing, hvor erindringskulturen omkring lejren spiller en central rolle.

Hans forskning viser, at det især var danske eksfanger, der var aktive i retsopgøret efter krigen og i arbejdet med at fortælle om lejren.

- De danskere, der var indsat i lejren, var for de flestes vedkommende nogle handlekraftige mænd. Vi kan følge dem både under og efter krigen, hvor mange af dem var toneangivende omkring erindringen om lejren Husum-Schwesing. For eksempel var en af dem læge for fangerne. Og han og flere andre var meget aktive som vidner i efterkrigstidens retsopgør med nazistyret. Alt sammen noget, der fremgår af dokumenter fra en række internationale arkiver, siger Jens-Christian Hansen.

I starten af 1980’erne tog en gruppe tyske borgere fat på at få hold på de rygter om en kz-lejr, som trods fortielsen, havde overlevet. Gruppen fandt blandt andet frem til to danske overlevende – de tidligere modstandsfolk Benjamin Mørch og lægen Poul Thygesen, der allerede i 1945 havde skrevet sine erindringer om Husum-Schwesing.

I januar 1983 var Poul Thygesen og Benjamin Mørch inviteret til et møde i Husum, hvor de skulle fortælle om deres oplevelser. Og det var ikke for en lille forsamling. 800 mennesker mødte op for at høre om den ”glemte” kz-lejr, der nu kom på den lokalpolitiske dagsorden.

Sidenhen er området blevet opkøbt af det nordfrisiske amt, og i dag er der et mindesmærke, som markerer kz-lejrens eksistens. Mindesmærket er blevet til i samarbejde med de overlevende kz-fanger.

Jens-Christian Hansen fortæller om denne del af sin afhandling på et debatmøde på Syddansk Universitet på onsdag, 20. juni. Her deltager også ph.d.-studerende Robert Zimmermann, Freie Universität, Berlin. Han forsker i norske eksfangers organisation og rolle som aktører i offentligheden i efterkrigstidens Norge.

Mødet er arrangeret af Netværket for Nazisme- og Holocauststudier og finder sted i Mødelokale 6 ved Institut for Historie, Syddansk Universitet, klokken 17.00 til ca. 19.30. Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning – Therkel Stræde: 27 20 89 06 eller mail: therkel@hist.sdu.dk

Nyt elitemodul på litteraturvidenskab

Tue, 29 May 2012 14:00:00 GMT

Kandidatstuderende, der beskæftiger sig med litteratur, kan nu komme i betragtning til et særligt modul med fokus på verdenskrig i litteraturen

Fra efteråret kan dygtige kandidatstuderende vælge et særligt elitemodul på Litteraturvidenskab. Tilbuddet gælder kandidatstuderende ved Litteraturvidenskab, Dansk, Tysk, Engelsk, Historie eller andre studier, som har litteratur som en del af uddannelsen.

Der er begrænset adgang på dette særlige forløb og for at komme i betragtning skal man indsende en ansøgning, som begrunder, hvorfor netop man skal have en af de 12 pladser.

Emnet for undervisningen på elitemodulet er ’Verdenskrig i litteraturen – litteraturen i 1. Verdenskrig’ og foregår som workshop med 4 x 4 lektioner med to ugers mellemrum (uge 41, 43, 45 og 47).Teksterne, der læses er på dansk og forskellige fremmedsprog.

Kurset udløser ikke ECTS, men kan bruges som afsæt til opgaveskrivning og ved fuldt fremmøde og aktiv deltagelse udstedes diplom.

Begrundet ansøgning indsendes senest 15. september 2012 til sekretariat for Litteraturvidenskab. De optagne får besked umiddelbart efter. Har du spørgsmål kan du henvende dig til fagleder Leif Søndergaard, lso@litcul.sdu.dk, tlf: 6550 3208

Ny doktorafhandling i modernistisk litteratur

Tue, 15 May 2012 15:00:00 GMT

Adjunkt Benjamin Boysen fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier forsvarer doktorafhandling

Det begyndte med et væddemål og ender nu med en doktorafhandling.

Adjunkt Benjamin Boysen forvarer onsdag den 16. maj sin doktorafhandling ”The Ethics of Love: An Essay on James Joyce”. De sidste seks år har Benjamin Boysen arbejdet på afhandlingen, der kulminerer med et doktorforsvar og titlen som doktor phil.

Men faktisk begyndte det hele dengang Benjamin Boysen var 18 år og blev udfordret af sin far.

-Hvis jeg og min bror læste det meget kendte James Joyce værk ’Ulysses’, ville vi blive belønnet med en tur til Dublin. Det var en meget stor udfordring, husker Benjamin Boysen.

Men læst blev bogen. Siden er det blevet til mange flere værker af ham, som nogle betegner som en af de meste betydningsfulde forfattere i det 20. århundrede.

Boysen har analyseret kærlighedstemaet i Joyces forfatterskab, et tema der hidtil har været meget overset i de ellers talrige analyser, der gennem tiden er lavet over Joyces værker. Benjamin Boysen mener, at en stor del af James Joyces originalitet består i, at han ikke reagerer med bitterhed og melankoli når han portrætterer menneskers udfordringer i en tid, hvor verden for mange var meningsløs.

-James Joyce er en forfatter, der både er højpandet og folkelig og som besidder et meget overlegent og innovativt sprog, fortæller Benjamin Boysen.

Tiltrædelsesforelæsning om dansk design lige nu

Thu, 03 May 2012 10:30:00 GMT

Museumsdirektør Anne-Louise Sommer fra Designmuseum Danmark er blevet adjungeret professor ved Syddansk Universitet. Hendes tiltrædelsesforelæsning holdes den 15. maj 2012 på Syddansk Universitet, Campus Kolding, med efterfølgende reception.

I anledning af, at Syddansk Universitet har tildelt Anne-Louise Sommer titlen adjungeret professor ved Det Humanistiske Fakultet, inviterer fakultetet og Institut for Litteratur, Kultur og Medier til hendes tiltrædelsesforelæsning tirsdag den 15. maj kl. 14.15 i auditoriet på Syddansk Universitet, Campus Kolding, Engstien 1 i Kolding.

Titlen på forelæsningen er Dansk design NU! Design er omdrejningspunkt i politiske manifester og motor i nationale vækststrategier. Design skal sikre Danmark en førerposition på den globale scene. Hvilke potentialer ligger der i den danske designtradition for at indfri de store ambitioner? Og hvilke værdier er kernen i design, historisk og nu, der kan forandre samfundet til det bedre?

Alle er velkomne ved arrangementet, der efterfølges af en reception i lokale 1.20.

Læs mere om Anne-Loise Sommer og udnævnelsen til adjungeret professor

Besøg fra Indien

Wed, 02 May 2012 09:30:00 GMT

Institut for Litteratur, Kultur og Medier får besøg fra Indien i denne måned.

Instituttet er i gang med at opbygge et samarbejde med Mudra Institute of Communications (MICA), og i den forbindelse kommer der besøg af to ph.d.-studerende, deres ph.d.-leder og Mudra Instituttets rektor i maj måned.

De to ph.d.-studerende kommer til Danmark som deres udlandsophold og skal i tre måneder arbejde med forskellige aspekter af filmanalyse og kulturanalyse tilknyttet Forskeruddannelsesprogrammet for Litteratur, Æstetik og Kultur (FLÆK). De tilknyttes lektor Karen Hvidtfeldt Madsen og lektor, ph.d. Charlotte Kroløkke som vejledere.

Fra den 3. til den 15. maj kommer MICAs ph.d.-leder på besøg, og umiddelbart derefter kommer MICAs rektor, Nagesh Rao, på et femdages besøg. Onsdag den 16. maj kl. 12-16 holder han en Masterclass for ph.d.-studerende om metodeovervejelser på tværs af kulturer.

- Vi glæder os meget til at byde dem velkommen, og vi håber, at det hele munder ud i yderligere udvekslingsmuligheder mellem MICA og Institut for Litteratur, Kultur og Medier, både for ph.d.-studerende, som i dette tilfælde, men også gerne for kandidatstuderende og undervisere, siger Charlotte Kroløkke.

Tiltrædelsesforelæsning af Klaus Müller-Wille

Mon, 30 Apr 2012 11:00:00 GMT

I anledning af, at professor, doktor Klaus Müller-Wille er blevet ansat i et treårigt HC Andersen gæsteprofessorat, inviterer Institut for Litteratur, Kultur og Medier til hans tiltrædelsesforelæsning onsdag den 2. maj kl. 14.30 i Gennemsigten.

Tiltrædelsesforelæsningen har titlen H.C. Andersens materielle poetik og vil handle om HC Andersens interesse for bogen som et materielt objekt. Med udgangspunkt i hans collager ønsker Klaus Müller-Wille at vise, at Andersen ikke kun havde en stor interesse for den praktiske udformning af sine bøger, han prøvede også at eksperimentere med nye former for layout af bøgerne. Interessen for bogens fysiske udformning præger endda hans romaner og flere af hans eventyr. Denne interesse er relateret til Andersens karakteristiske stræben efter en moderne æstetik, hvor han også gør brug af sproget (og forskellige tekstformer) som en slags materie, som han bearbejder eller monterer sammen i tekstcollager.

- Hele forelæsningen vil med andre ord kredse omkring opfattelsen af HC Andersen som en overraskende moderne og teoretisk bevidst forfatter, forklarer Klaus Müller-Wille.

I forbindelse med gæsteprofessoratet på Syddansk Universitet håber Klaus Müller-Wille at kunne samarbejde med den stærke HC Andersen-forskning, der allerede finder sted i Odense, og at kunne bidrage til en indgående forskningsdialog mellem den danske, tyske og svenske forskning om den romantiske og realistiske litteratur. Desuden er det planen, at Klaus Müller-Wille skal være aktiv i ph.d.-uddannelsen og eventuelt deltage i sommerskoler eller andre ekstraordinære programmer på Syddansk Universitet.

Forelæsningen vil blive efterfulgt af en reception. Alle er velkomne.

Forskning vil ændre litteraturhistorien

Thu, 06 Oct 2011 14:00:00 GMT

Et stort millionbeløb skal nu ændre vores syn på middelalderens europæiske litteratur som hidtil har været præget af meget nationale holdninger.

Islandske sagaer har eksempelvis tegnet den nordiske litteraturhistorie i rigtig mange år, men nu vil forskere fra Syddansk Universitet være med til at udvide horisonten imod Europa.
-Det er ikke fordi, at sagaerne ikke er vigtige, men når man snakker middelalder, henviser man kun til litteratur, der er skrevet på et sprog, vi opfatter som ”vores”. Nationale grænser har medført et tunnelsyn, også når det gælder vores europæiske naboer. De grænser vil vi nu nedbryde i hele Europa, siger professor på Syddansk Universitet, Lars Boje Mortensen.
Han har netop fået bevilliget 37 mio. kroner til sit nye forskningsprojekt, der skal laves i samarbejde med University of York.

Vigtigt for humanistisk forskning
Bag bevillingen står Danmarks Grundforskningsfond, der uddeler i alt 585 mio. kroner til 11 forskningsprojekter. Syddansk Universitet (SDU) er det eneste af landets fem universiteter der har fået en bevilling inden for humanistisk forskning og det glæder Flemming G. Andersen, der er dekan på det humanistiske fakultet på SDU
-At det netop blev os der fik bevillingen tager vi som et tegn på stor respekt for vores høje faglighed og solide forskningsprofil.
Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond, hvis formål er at styrke Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne ved at finansiere enestående forskning på internationalt niveau. Hvert år uddeler fonden penge til de forskningsprojekter der anses som banebrydende.
-Det er en stor anerkendelse af det humanistiske område som værende vigtig for dansk forskning. Det er vi på Syddansk Universitet utroligt stolte af at kunne være flagskib for, siger Flemming G. Andersen.

Litteraturen sammenlignes
Kodeordet bag projektet er ’sammenligning’. At forskere nu for første gang vil prøve at se på middelalderlig litteratur i sammenhæng med andre landes litteratur for derigennem at kunne finde ligheder og forskelle i teksterne og deres historiske baggrund.
-Vi vil ikke skrive historien om, men give nogle bud på nye begreber, man kan bruge, når vi snakker om tekster fra middelalderen. Ved at sammenligne teksterne og deres sociale rammer, fx mellem spansk, italiensk og byzantinsk, så bliver man meget klogere, end vi er i dag, siger Lars Boje Mortensen.

Når forskerne nu krydser både sproglige, regionale og faglige grænser vil det på længere sigt påvirke valget af de tekster som eleverne på Europas skoler, gymnasier og universiteter skal undervises i.

1,33 mio. kr. til projekt i Jordan

Wed, 25 Apr 2012 10:00:00 GMT

Danish-Jordanian University Cooperation (DJUCO) har fået en ny bevilling på 1,33 mio. kr. fra Udenrigsministeriet til at fortsætte projektet. Dermed har projektet siden starten i 2009 modtaget i alt ca. 5,5 mio. kr. fra ministeriet.

DJUCO, der er ledet af Peter Seeberg fra Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, har til formål at udvikle samarbejde mellem SDU og jordanske universiteter og i videre perspektiv mellem andre europæiske og mellemøstlige universiteter.

Projektet har blandt andet etableret forskningssamarbejde og gennemført en række internationale konferencer og workshops i Jordan og Danmark og arrangeret undervisning for jordanske studerende i Amman og Odense.

Formålet med samarbejdet mellem SDU og de jordanske universiteter er at støtte reformprocesserne i Jordan ved gennem akademisk samarbejde at skabe grundlag for styrket dialog, forståelse og samarbejde mellem Danmark og Jordan. Projektet bygger på den antagelse, at den akademiske sektor har gode muligheder for at fungere som en væsentlig aktør i de igangværende reformprocesser. Den akademiske verden rummer vigtige meningsdannere (og – i kraft af de studerende – potentielle meningsdannere), som har betydning for den bredere reformproces. Gennem projektets forskellige aspekter er der muligheder for at etablere dialog med en række forskellige væsentlige partnere i den jordanske universitetsverden og derved bidrage til en positiv udvikling.

DJUCOs videreførelse, som de 1,33 mio. kr. skal gå til, består af følgende elementer:

Fortsættelse af og udvikling af undervisningssamarbejdet med jordanske partnere
Fortsat konference og forskningssamarbejde
Opbygning af forskernetværk for yngre forskere, phd-studerende og kandidater fra Jordan/Mellemøsten og Danmark/Europa
Videreudvikling af hjemmeside og mødefaciliteter/kontor/opholdssted for Center for Mellemøststudiers praktikanter i Amman, Jordan.

Læs mere om projektet på www.djuco.org

Dommeruddannelse som valgfag

Tue, 20 Mar 2012 13:00:00 GMT

Et nyt populært valgfag på International Virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet har indtil videre resulteret i 15 nyudannede fodbolddommere.

Det er valgfaget Ledelse, Kommunikation og Teamudvikling, der som noget helt nyt bliver arrangeret i samarbejde med DBU Fyn. De studerende, der har lyst, kan bruge et par ekstra studiedage og tage dommeruddannelsen som supplement til faget. Det har 18 ud af de 52 studerende på faget valgt at gøre, og de 15 har indtil videre været oppe til dommereksamen og bestået.

Studieleder for International Virksomhedskommunikation, Flemming Smedegaard, står for det nye valgfag, og han er ikke overrasket over, at de studerende har taget godt imod det:

- Der er en rigtig fin kobling mellem det at være fodbolddommer og leder i f.eks. en virksomhed, når man ser på de kompetencer, der kræves. Da DBU Fyn henvendte sig omkring et muligt samarbejde, var jeg derfor ikke i tvivl om, at vi kunne skabe et fag, der både var meget fagligt relevant, og som ville appellere bredt til mange studerende, forklarer han.

Faget har især fokus på ledelse i frivillige organisationer og foreninger. Det er nyt for International Virksomhedskommunikation, der plejer at have fokus på ledelse i erhvervslivet. Men der er mange relevante paralleller at drage, fortæller Flemming Smedegaard:

”Jeg plejer at sige, at studere ledelse i foreningslivet er at studere ledelse i ren form. For der er endnu højere krav om god ledelse, når man har med ulønnede at gøre – ellers smutter de bare. Desuden kan man lære rigtig meget af engagementet i frivillige foreninger, og mange af vores studerende får efterfølgende job i organisationer og foreninger, hvor det meste drives af frivillige”, siger han.

Flemming Smedegaard kan sagtens forestille sig at lave lignende valgfag i samarbejde med hjælpeorganisationer eller idrætsforeninger i fremtiden.

”Samarbejdet har været til stor glæde for begge parter. DBU Fyn har fået flere fodbolddommere, og faget har været meget populært blandt de studerende. Det er desuden interessant at se, at vi med den slags alternative fag får langt bedre fat i den gruppe af studerende, der normalt har problemer med de mere teoretiske fag. Der har eksempelvis været usædvanligt mange med anden etnisk baggrund end dansk på holdet”, fortæller Flemming Smedegaard.

Valgfaget, som de studerende afslutter til sommer, har bl.a. budt på gæsteforelæsninger fra topdommerne Claus Bo Larsen og Thomas Vejlgaard. Sidstnævnte er selv leder i det private erhvervsliv.

Amerikansk professor gæster SDU

Tue, 13 Mar 2012 11:30:00 GMT

Andrew Rudalevige, der er professor på Dickinson College i Pennsylvania giver i et oplæg på campus i Odense sin analyse af amerikansk politik lige nu.

Med præsidentvalget i november sker der rigtig mange spændende ting i amerikansk politik, også for andre end amerikanerne.

Hvordan er situationen i det politiske liv lige nu? Hvad har Obama gjort godt eller mindre godt og er han den mest oplagte præsidentkandidat i øjeblikket. Og vil det ændre sig? Det er noget af det Andrew Rudalevige giver sit bud på i et to-timers foredrag med titlen ’A Snarly Sort of Politics’: The Obama Presidency and the 2012 Elections’.

Trods Obamas afstandtagen fra sin forgængers politik har han, ifølge Andrew Rudalvige, fortsat Bush’ aggressive fortolkning af præsidentembedet som en ensidig myndighed, og det har ført til politiske slag omkring eksempelvis krigen mod terror.

HVORNÅR: Foredraget er på torsdag den 15. marts fra kl. 12-14 i U20. Alle er velkomne, der er plads til ca. 100 tilhører, så dem der kommer først er sikker på en plads.

Adjungeret professor i design

Tue, 13 Mar 2012 10:30:00 GMT

Museumsdirektør Anne-Louise Sommer udnævnt til adjungeret professor ved SDU

Anne-Louise Sommer, der er direktør ved Designmuseum Danmark, er blevet udnævnt til adjungeret professor ved Det Humanistiske Fakultet på Syddansk Universitet de næste fem år.

Syddansk Universitet har planer om at styrke forskningen og uddannelserne indenfor designområdet. Med udnævnelsen af Anne-Louise Sommer ønsker universitetet at skabe en alliance med Designmuseum Danmark, der inspirerer og forpligter til større fordybelse og sammenhæng i forskningen begge steder.

På sigt er det håbet, at samarbejdet også kan involvere forskerne ved designskolerne, så der sikres samarbejde og udveksling af forskning på tværs af designskoler, universitet og museum og dermed skabes et tiltrængt, bredere dansk miljø for designforskning.

"Det er med en stor glæde, at jeg har sagt ja til at blive tilknyttet Syddansk Universitets designmiljø som adjungeret professor. Der er for mig at se ingen tvivl om, at SDU har et af de danske universiteters mest inspirerende miljøer for designuddannelse og -forskning. Et miljø under konstant udvikling med udvikling af nye uddannelser og med gode og stærke eksterne relationer. Jeg ser frem til at bidrage til denne spændende udvikling”, siger Anne-Louise Sommer.

Design har central betydning

Designmuseum Danmark er landets hovedmuseum indenfor design og kunsthåndværk og rummer store samlinger, der i flere tilfælde har en enestående international status. De studerende på designuddannelserne ved SDU er allerede flittige brugere af museet, og de bånd vil det være oplagt at styrke i fremtiden.

”Det er vigtigt at styrke relationerne mellem uddannelses- og forskningsinstitutioner og aftagerinstitutioner, og etablere samarbejder, der kan komme de studerende og miljøet bredt set til gode. Designs samfundsmæssige betydning er central i disse år – både politisk, bredt kulturelt og forskningsmæssigt. Der er i høj grad behov for at kvalificere designdebatten, og det kan både museerne og universiteterne bidrage til, ved at formidle viden om og indsigt i designfeltet i alle dets mange facetter”, siger Anne-Louise Sommer.

Hun fortæller, at Designmuseum Danmarks nye strategi sætter kraftigt fokus på forskning, og at det er spændende, at dette intensiverede forskningsfokus nu også naturligt kan udfolde sig i en tæt dialog med forskerne ved SDU til gavn for alle parter.

Anne-Louise Sommer har tidligere været rektor samt forskningsleder ved Danmarks Designskole, og har desuden bred undervisnings- og forskningserfaring fra ansættelser ved forskellige universiteter inden for områderne kunsthistorie, tværæstetiske studier og kulturstudier.

Hun har skrevet en lang række bøger, bogbidrag samt artikler om arkitektur, design og kulturhistorie. I sin forskning arbejder hun ud fra et udvidet designbegreb (design er mere end formgivning). Hendes forskning har vægt på den historiske dimension og er præget af en gennemgående interesse for forholdet mellem værket og de aktuelle opfattelser og ideer i den kultur, værket produceres i.

Anne-Louise Sommer er mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, 1987.

Læring skal starte i børnehaven

Tue, 17 Jan 2012 08:00:00 GMT

Forskningsprojekt skal ruste pædagoger til at hjælpe de børn, som risikerer senere at få svært ved at læse og skrive. Center for Børnesprog er i gang med at udvikle metoder, der både støtter de svage og udfordrer de dygtige.

Når danske børn begynder i skole, er der ofte stor forskel på, hvilken bagage de kommer med, og dermed hvor hurtigt og hvor godt, de lærer at læse og skrive.

Men med relativt simple tiltag kan pædagogerne allerede i børnehaven hjælpe de børn, der har sværere ved at få sproget til at makke ret til. Center for Børnesprog på Syddansk Universitet er netop gået i gang med et storstilet projekt, der skal undersøge om og i givet fald hvordan pædagogerne med aktiviteter før, under og efter højtlæsning kan hjælpe børnene til at blive bedre mundtligt og senere skriftligt.

-I Danmark er der ikke nok fokus på skriftsprog og læring i dagtilbuddene, men til gengæld stor opmærksomhed på det sociale. Vi skal droppe den angst, der er for at lege med sprog inden skolestart. Det skal afprøves, for meget tyder på, at det styrker børnene, siger forskningsleder og professor Dorthe Bleses

Forskning direkte i børnehaven

Projektet tager udgangspunkt i et virkningsfuldt amerikansk materiale der tilpasses en dansk kontekst som Center for Børnesprog er allerede nu i gang med at udvikle Fra 2013 skal de afprøves 6-8 kommuner. I alt skal 128 dagtilbud, 768 pædagoger, 7680 børn igennem øvelserne i projektet, der løber over fire år, og forskerne vil som et led i projektet måle både pædagogerne og børnenes niveau før, under og efter.

Målet er at lave et materiale, som skal være gratis og nemt tilgængeligt for børnehaverne, eksempelvis at downloade.

Inklusion er nøgleordet, og projektet kan implementeres som en naturlig del af læringsmiljøet. Det er samme metode, der bruges, uanset om det er indvandrer, etsprogede danske børn, svage eller stærke. Pædagogerne får værktøjer til at differentiere mellem de børn med typisk sprogtilegnelse og dem, der skal have lidt mere hjælp og derfor kan børnene med forskellige sproglige kompetencer godt kan være i samme gruppe.

-Det bliver spændende at undersøge om de positive resultater fra den amerikanske forskning kan gentages i en dansk pædagogisk kontekst. I danske børnehaver arbejder man ikke så målrettet og ofte ikke med skriftsproget . Omvendt har danske børnehaver en højere kvalitet ligesom næsten alle børn er i børnehave hvilket giver unikke muligheder for at nå alle børn. , siger Dorthe Bleses.

Internationalt perspektiv

Projektet, der har fået en bevilling fra det strategiske forskningsråd på 16,2 mio. kr, har hovedsæde på Syddansk Universitet i Odense, men forskerne arbejder sammen med både Rambøll og Teknologisk institut og internationale eksperter inden for børns sprogtilegnelse

-Danmark har et meget velegnet grundlag at teste sådanne programmer på, idet alle børn går i børnehave. Blandt andet derfor har projektet stort potentiale til at slå igennem internationalt, fortæller Dorthe Bleses.

Den 18. januar 2012 holder Center for Børnesprog en konference for 450 gæster, og den ligger fint i tråd med det nystartede projekt. Konferencen har teamet ’sammenhængen mellem tidlig sprogtilegnelse og senere læse- og skrivefærdigheder’, og formålet er at belyse sammenhængen mellem tidlig sprogtilegnelse og senere læse- og skrivefærdigheder og sætte spot på de nyeste og mest effektive metoder til at understøtte de sproglige kompetencer hos børn i dagtilbud.

Undervisning i posterform

Fri, 09 Dec 2011 08:00:00 GMT

Hvordan udvikler man undervisningen? 25 universitetsansatte gav deres bud på fordele og ulemper ved forskellige undervisningsmetoder som en markering af deres netop overståede universitetspædagogikum.

Kan man med fordel inddrage spil i undervisningen? Hvordan påvirker det de studerende, hvis de får lov at svare anonymt via mobilen i forhold til håndsoprækning? Og hvordan aktiverer man overhovedet de studerende? Det var nogle af de temaer som 25 SDU-ansatte har arbejdet med som en del af deres et-årige universitetspædagogikum, der netop er afsluttet.

Alle deltog ved en postersession med hver deres bidrag og efterfølgende var der afstemning, hvor de to bedste posters, en udenlandsk, og en dansk skulle findes.

Marcel Bogers fra Mads Clausen Instituttet blev kåret som bedste udenlandske formidler og fik derfor mulighed for at fortælle sine erfaringer med at bruge spil til at undervise i ’åben innovation’. Den bedste danske poster var lavet af Henrik Toft-Hansen fra Klinisk Institut og handlede om brugen af ’student response systemet’ Shakespeak.

-Mine undersøgelser viser, at man ikke får flere til at svare ved dette system frem for ved håndsoprækning, men man får et mere ærligt svar, fordi det er anonymt. Og så kan man bedre lægge niveauet i undervisningen, forklarede Henrik Toft-Hansen.

Skulle man få lyst til at blive informeret og inspireret af de mange forskellige posters vil der være mulighed for at se dem på biblioteket, hvor de vil være udstillet på 1. sal fra onsdag den 14. december til midt i januar.

Afslutningen af universitetspædagogikumet som skal gøre de nyansatte adjunkter til gode lærere er samtidig startskuddet for et nyt hold, der fik lejlighed til at se de mange posters som inspiration til deres kommende forløb.

Kortfilm fra SDU vinder på tysk filmfestival

Thu, 17 Nov 2011 13:30:00 GMT

Studerende fra medievidenskab står bag årets bedste danske kortfilm

Foran 25 forskellige bidrag tog studerende fra medievidenskab på Syddansk Universitet prisen for årets bedste danske kortfilm ved filmfestivalen ’Flensburger Kurzfilmtage’. De studerende deltog med filmen ’5122’ i kategorien ’bedste danske kortfilm’, en kategori hvor både filmproducenter og uddannelsesinstitutioner deltager. Med den ærefulde titel følger også en præmie på 1000 euro.

-Lige nu er det lidt surrealistisk, at vi har vundet, men det er dejligt skulderklap, som overbeviser mig om, at det er filmproduktion, jeg skal bruge mit liv på, siger Mie S. Jakobsen, der har skrevet manuskriptet til filmen og instrueret den.

I første omgang var filmen slet ikke udtaget til at komme med, men et afbud gjorde at der alligevel blev plads. Og blandt festivalens publikum var der altså ingen tvivl om, at de studerende havde ramt noget helt rigtigt.

Kærlighed i en boks
Filmens tema er den ensomhed som internettet også har som effekt på mennesker. Helt konkret handler den om en mand, der arbejder i opbevaringsvirksomheden ’Boxit’, hvor han en dag hører en lyd fra en af boksene. Låst inde er en kvinde og da nøglen er forsvundet begynder manden at tale med hende og de udvikler et venskab. Manden nyder, at han selv kan styre, hvad kvinden skal vide om ham og han har derfor slet ikke lyst til at låse døren op, da nøglen en dag dukker op.

En række andre film blev også hædret på den fire dage lange filmfestival blandt andet blev årets dokumentarfilm og årets bedste spillefilm kåret. Cirka 1500 festivalgæster så de omkring 70 film som kortfilmdagene bød på. Festivalen finder sted hvert år i november og har eksisteret siden 2000.

Danmarks bedste tutorer er fra medievidenskab

Fri, 04 Nov 2011 00:00:00 GMT

Hvordan får man fadøl og faglighed til at følges ad, når man skal ryste en gruppe nye studerende sammen? Det ved de alt om på medievidenskab, som er nykårede danmarksmestrer i at lave introforløb.

Kassevis af øl og endeløse navnelege gør ikke en rustur for nye studerende til Danmarks bedste. Det gør der imod 30 engagerede medievidenskabsstuderendes ihærdige indsats for at skabe et fagligt udbytte for de nystartede studerende samtidig med, at der er levnet plads til hygge og tid til omsorg.

For deres store indsats er gruppen af tutorer fra medievidenskab på Syddansk Universitet i skarp konkurrence med de øvrige universiteter nu blevet kåret som Danmarks bedste tutorer. Det er Dansk Magisterforening, der står bag kåringen. Foruden den ærefulde titel får det vindende tutorhold 8.000 kroner til enten en fest eller middag.

De studerende fra medievidenskab har selv stået for al planlægning til deres rustur som blandt andet bød på videoer - lavet i samarbejde med TV2 - der viste de kommende studerende, hvad man kan bruge medievidenskab til. Tutorerne formåede også på bedste vis at redde situationen da en planlagt foredragsholder sprang fra aftnen før. En af de studerende læste simpelthen op på emnet og leverede selv foredraget. Da en af deltagerne blev syg og skulle på sygehuset valgte to tutorer også at gøre hende selskab i de ti timer, hun måtte tilbringe der.

Det var formanden for de studerende i Dansk Magisterforening, Kasper Ditlevsen, der kunne overbringe tutorerne fra medievidenskab det glade budskab:

-Introforløb på universiteter bliver ofte beskyldt for udelukkende at være fyldt med alkohol. Med den her pris vil vi gerne vise, at der er mange studier, der gør rigtig meget ud af at kombinere det faglige med det festlige, siger Kasper Ditlevsen

Før vinderen blev fundet er der rundt omkring på alle danske universiteter blev kåret en lokal tutorvinder som har været med i konkurrence om danmarksmesterskabet.

Det humanistiske fakultet arrangerer hvert år en tutortemadag med det formål at klæde de studerende på til at lave en sjov og indholdsrig dag for de nye studerende. Her lærer de blandt andet, hvordan man bedst får en gruppe fremmede mennesker til at agere sammen og hvilke faldgrupper, der er ved sådanne arrangementer.

Koldkrigscenter med i unikt samarbejde

Fri, 16 Sep 2011 00:30:00 GMT

Center for Koldkrigsstudier har indgået aftale med to arkiver fra det tidligere Sovjetunionen om fremtidigt samarbejde. Et samarbejde, der er den første af sin art i Danmark.

Lektor Thomas Wegener Friis og Mikhail Prozumensckikov underskriver venskabsaftalen mellem Center for Koldkrigsstudier og det russiske kominternarkiv RGANI. Foto: Maria Slej-Hasselstrøm

Omkring 600 danskere blev af kommunisterne i Sovjetunionen betragtet som værende så vigtige for den kommunistiske sag, at de står opført i de registre, som den øverste ledelse i den kommunistiske internationale Komintern førte i de mange år. Det sovjestiske kommunistparti og Stalin styrede reelt Komintern.

Arkiverne har været åbnet for forskere siden Sovjetunionens sammenbrud. Men noget egentligt samarbejde med koldkrigsforskere har der ikke været tale om. Indtil nu.

Center for Koldkrigsstudier har netop oprettet venskabsaftaler med de to føderale russiske arkiver samt Ruslands Videnskabernes Akademi.

- Der har aldrig været et direkte dansk-russiske samarbejder om arkiver, som det vi nu har stablet på benene. Det vil være med til at bringe dansk forskning helt frem til den internationale forskningsfront, siger lektor Thomas Wegener Friis, Center for Koldkrigsstudier ved Syddansk Universitet.

Han arbejder pt. på en bog om de danskere, der står registreret i Kominterns arkiver frem til Stalins død i 1953. Arkiverne viser blandt andet, at Sovjet-russerne interesserede sig for alle mulige mennesker, som de anså for at være vigtige. Blandt andet står den danske fysiker og Nobel-prismodtager Niels Bohr i arkivet, men også de danskere, der deltog i den spanske borgerkrig står opført. Projektet er et samarbejde mellem forskere fra SDU, Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens arkiv og Bibliotek samt Det Kongelige Bibliotek.

Humaniora siger goddag til mere end 1600 nye studerende

Tue, 30 Aug 2011 00:30:00 GMT

Med over 1600 nye studerende øger Det Humanistiske Fakultet optaget med 27 procent i forhold til sidste år.

I disse dage starter 1647 nye studerende på uddannelser under Det Humanistiske Fakultet på Syddansk Universitet.

En stigning på 349 studerende i forhold til studiestarten sidste år – og rekord for fakultetet, der i antallet af nye studerende overstiger optaget for tre af universitetets øvrige fakulteter (Sundhedsvidenskab, Naturvidenskab og Teknik) – tilsammen!

De optagne studerende tegner sig for en bred søgning, idet alle humanioras uddannelser går frem eller bevarer det gode optag fra sidste år. Specielt fag som Religion, Filosofi, Historie, Tysk, Spansk og Oldtidskundskab optager flere studerende end sidste år.

Også fakultetets nye uddannelse Interkulturel pædagogik er kommet godt fra start med 30 og 35 optagne på henholdsvis linjen med arabisk og linjen med dansk som andetsprog.

- Det er rekord for os, og vi er meget stolte af, at vores uddannelser tiltrækker så mange unge mennesker, som nu skal prøve kræfter med livet som universitetsstuderende. Især er vi stolte af, at så mange af de nye studerende har valgt os som deres førsteprioritet, siger dekan Flemming G. Andersen, Det Humanistiske Fakultet.

Fakultetet er kommet på Facebook

Tue, 23 Aug 2011 00:30:00 GMT

Det Humanistiske Fakultet har taget springet ud i cyberspace. En mere utraditionel kommunikationsvej, som skal skabe større samhørighed og identitet for studerende og ansatte.

I lighed med andre fakulteter på Syddansk Universitet har Det Humanistiske Fakultet fået en side på Facebook.

Målet med siden er at åbne en lidt mere utraditionel kanal for kommunikation samt at knytte både studerende og undervisere tættere til både fakultetet og til hinanden. Tanken er, at alle interesserede med en Facebook-profil kan gå ind og trykke ”synes godt om” siden og derved følge med i nyheder og andre opslag på fakultetets side.

- Først og fremmest er siden tænkt som et samlingssted for alle med berøring med Det Humanistiske Fakultet. Her vil fakultetet lægge nyheder og andre ting ind, som vi mener har bred interesse for både studerende, undervisere og øvrige ansatte. Og så håber vi, at der som sidegevinst på længere sigt vil komme en større samhørighed og identitet som humanister på tværs af fag, som fakultetet vil nyde godt af, siger dekan Flemming G. Andersen.

En del af vores uddannelser har i forvejen sider på Facebook, eller studerende har de sidste 3-4 år oprettet grupper for deres studier på Facebook. Disse sider og grupper vil blive knyttet til fakultetets side, så også udenforstående kan få et overblik over aktiviteter på Facebook.

Studier, som kunne tænke sig en Facebook-side kan rette henvendelse til fakultetets kommunikationsafdeling på kommunikation@hum.sdu.dk.

Nyt magasin om undervisning

Mon, 30 May 2011 14:00:00 GMT

Nyt nordisk magasin formidler nyeste forskning indenfor undervisning i skolen, på læreruddannelsen og de videregående uddannelser.

Lektor Torben Spanget Christensen og adjunkt Peter Hobel har i samarbejde med forskere fra syv andre universiteter i norden søsat det nye tidsskrift Nordidactica –Journal of Humanities and Social Science education. Professor Harry Haue indgår i tidsskriftets styregruppe. Tidsskriftet fokuserer specielt på fagdidaktik, det vil sige undervisningens mål og indhold inden for fagene geografi, historie, samfundsfag og religion.

I første nummer bidrager Torben Spanget Christensen med en artikel om det danske samfundsfag, som analyseres som et semmoderne fag. Ifølge ham ligger samfundsfagets semmoderne mål ikke alene i at skabe en uafhængig, aktiv og demokratisk sindet borgere men også i at skabe en borger, der er i stand til at agere under de betingelser og styringsproblemer, som globaliseringen skaber for staten.

Første nummer er netop udkommet og kan læses her: http://www.kau.se/nordidactica

Dansk/tysk forhold til debat

Thu, 04 Aug 2011 12:52:00 GMT

Studerende fra både Danmark og Tyskland mødes i fire dage for at debattere de to landes indbyrdes forhold

Et af sommerens hede emner var grænsekontrollens opstandelse i blandt andet det sønderjyske og netop det vil også være på genstand for debat, når tyske og danske studerende mødes for at finde ud af, hvordan det tysk/danske forhold er i dag.

Konferencen, der begynder den 18. august, er et samarbejde mellem Syddansk Universitet og den konservative tyske tænketank Konrad Adenauer Stiftung og deltagerne er både tyske og danske universitetsstuderende.

I løbet af den tredages konference vil deltagerne blive taget tilbage til middelalderen, hvor forholdet mellem os og vores naboer bliver belyst og helt frem til det 20. århundrede, hvor blandt andet mindretalsproblematikker er på programmet. Undervejs er der også indlagt besøg på Dybbøl Banke samt på avisen Der Nordschleswiger. Selve konferencen finder sted på Brandbjerg Højskole.

Foruden at gøre det studerende klogere er formålet med konferencen også at udbygge dansk/tyske relationer, noget som de fleste af de tilmeldte studerende kommer til at arbejde med på den eller anden vis, når de er færdiguddannede. De studerende fra Syddansk Universitet er negot- og international virksomheds-studerende samt studerende fra de grænseoverskridende studier.

Høreuddannelse har rekordmange ansøgere

Thu, 14 Jul 2011 13:00:00 GMT

Audiologi-uddannelsen på Syddansk Universitet har på et år næsten tredoblet antallet af ansøgere. Med god hjælp fra branchen, som har støttet markedsføringen.

Fra 16 til 47 ansøgere på et år! Det er en massiv fremgang i antallet af førsteprioritetsansøgere til uddannelsen Audiologi på Syddansk Universitet. Og den erklærede målsætning for en stor kampagne, som studiet har ført hen over foråret i samarbejde med de internationalt førende danske høreapparatproducenter var netop at øge antallet af ansøgere markant.

For der bliver mangel på audiologer i fremtiden, hvis flere ikke vælger uddannelsen.

- Uddannelsen har fået den omtale og bevågenhed, som den fortjener. Mange potentielle ansøgere har simpelthen ikke vidst at den fandtes, siger studieleder på Audiologi Pia Thomsen.

Begge linjer populære

Audiologi er uddannelsen om hørelsen, og den udbydes med to linjer - en teknisk linje og en pædagogisk linje. Hidtil har langt de fleste ansøgere til uddannelsen søgt den pædagogiske linje, men for første gang nogensinde har mere end halvdelen af de 47 ansøgere, nemlig 24, søgt den tekniske linje.
Og det betyder, at branchens ønske om flere specialister til at udvikle høreapparater er blevet hørt af de unge. For den tekniske linjer handler udvikling af apparatur til at afhjælpe hørelidelser, hvor den pædagogiske linje tager sigte på arbejdet med at få mennesker til at bruge de apparater, der findes til at afhjælpe hørelidelser.

De tre danske høreapparatproducenter Widex, Oticon og GN Resound har støttet audiologi-kampagnen, der blandt andet har kørt på Facebook, med et sekscifret beløb.

Kinesisk stormer frem på Syddansk Universitet

Thu, 14 Jul 2011 13:00:00 GMT

Syddansk Universitet har i år fået dobbelt så mange ansøgere til uddannelsen med fokus på kinesisk og økonomi.

”Ni hao!” Både økonomiske og samfundsbeskrivende eksperter har sagt det gennem længere tid: Kina bliver en større og større faktor i verden, og kinesisk er nok ikke det dummeste sprog at kunne om bare 5-10 år.

Det budskab har de unge tilsyneladende lyttet til, da de valgte deres 1.prioritet ved dette års ansøgning til de videregående uddannelser. I alt 29 har søgt uddannelsen som deres førstevalg, og det er dobbelt så mange som i både 2009 og 2010, hvor henholdsvis 15 og 14 søgte uddannelsen.

- Vi er naturligvis glade for, at så mange har søgt vores uddannelse med kinesisk. Vi ser det som et tegn på, at behovet for uddannelsen er der, og det var også derfor, at vi startede uddannelsen i 2008, siger dekanen for Det Humanistiske Fakultet, Flemming G. Andersen.

Unik uddannelse

Uddannelsen Bachelor i negot med kinesisk hører til på Syddansk Universitet i Sønderborg og kombinerer undervisning i kinesisk med økonomi og samfundsforhold. Uddannelsen er unik ikke bare i Danmark, men også i Europa, og det benytter mange især tyske studerende sig af.

Uddannelsen er et krævende studium og tager 4 år, hvor en bacheloruddannelse normalt tager 3 år. At lære kinesisk er en svær disciplin, fordi de studerende skal lære 30-40 nye skrifttegn hver dag i det første studieår. Og samtidig skal de koncentrere sig om at tilegne sig viden i de erhvervsøkonomiske fag. Det ekstra år skyldes, at det studerende har et års indlagte studier ved et universitet i Kina, hvor de for alvor skal lære sproget.

Syddansk Universitet har netop i juni uddelt eksamensbeviser til de første 11 bachelorer i kinesisk.

Humaniora topscorer på SDU

Fri, 08 Jul 2011 00:00:00 GMT

Fag som dansk, religion og filosofi har i år fået rigtig mange ansøgere. Trods krisetider og politikersnak har kommende studerende valgt uddannelser med knap så entydige karriereveje.

Udmeldingen fra Dansk Industri til de kommende studerende var klokkeklar tidligere på ugen: Vælg en teknisk, naturvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig uddannelse. Men kigger man på årets ansøgertal for de humanistiske uddannelser på Syddansk Universitet (SDU) tyder det på, at der ikke er blevet lyttet længe til den opfordring.

-Vi har oplevet en stor fremgang i antallet af ansøgere i år, nærmere bestemt 43 procent og dermed fortsætter den tendens, vi så sidste år, fortæller Flemming G. Andersen, der er dekan på det humanistiske fakultet på SDU

Humaniora er således det fakultet på SDU der har den største vækst i antallet af 1. prioritetsansøgninger.

Interesseret i verden omkring
I Odense har Dansk og Religion mere end fordoblet antallet af ansøgere og fag som Engelsk og Filosofi har fået mellem 50 og 75 procent flere ansøgere. Det undrer ikke Steen Bech, der blandt andet forsker i unge og uddannelse på SDU.

- Som ungdomsforsker ser jeg, at en stor gruppe unge er meget interesseret i verden omkring sig og i grundlæggende spørgsmål omkring eksistens. De vil gerne kende mere til sammenhænge og søger en forståelse eksempelvis i religionsspørgsmål.

Men det er jo begrænset hvor mange dansk- eller religionslærere, samfundet har brug for?

- Det er klart, at humaniora skal passe på ikke at lukke sig omkring sig selv og kun uddanne undervisere eller forskere. Men man kan jo supplere en humanistisk baggrund med et teknisk eller naturvidenskabeligt fag og dermed også blive en stor gevinst for arbejdsmarkedet, siger Steen Beck.

Lav arbejdsløshed
Kigger man på ledigheden blandt nyuddannede humanister kan man se, at den er faldet drastisk de sidste 10 år. Arbejdsløshedstallene for samtlige humanister viser også, at kandidaterne strømmer ind på arbejdsmarkedet, ledigheden er nu helt nede på 4.6 procent.

Steen Beck synes, at der gennem de sidste år har været kørt en skræmmekampagne mod de humanistiske fag og ser det som et sundhedstegn at de unge alligevel har valgt at satse på disse fag.

- Der er brug for en kvalificering af kulturdebatten og kulturforståelsen. Der snakkes i øjeblikket meget om danske værdier og kulturelle værdier, men alt for ofte er det overfladisk. I sådanne debatter synes jeg humanister kan bidrage med nyttig viden.

Nyere humanistiske uddannelser som logopædi, International Virksomhedskommunikation og negot er også populære blandt årets ansøgere, hvor logopædi topper med 41 procent flere 1. prioritetsansøgninger.

Humaniora henter millioner til forskning

Thu, 30 Jun 2011 15:00:00 GMT

Det Humanistiske Fakultet ved Syddansk Universitet har fået knap en fjerdedel af de bevilgede midler fra Det Frie Forskningsråd – Kultur og Kommunikation (FKK).

Når et fakultet udgør 13 procent af den samlede humaniorasektor i Danmark, er det rigtig godt gået at få bevillinger på knap 23 procent af det samlede beløb, når Det Frie forskningsråd – Kultur og Kommunikation uddeler midler.

- Med disse bevillinger må vi klart sige, at vi overperformer, siger en tilfreds Flemming G. Andersen, dekan, Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet.

Med de nye bevillinger skal der forskes i forholdet mellem religion og samfundet i antikken og i dag, bydannelse og kulturudveksling i det romerske Anatolien, søgningen efter familiemedlemmer i lyset af fertilitetsbehandlinger samt skabes et nordisk netværk for tegneserieforskning.

Alt i alt har fakultetets forskere fået knap 21 millioner kroner af de uddelte 88 millioner.

De større bevillinger til Det Humanistiske Fakultet omfatter:

Lektor Charlotte Kroløkke, Institut for Litteratur, Kultur og Medier: 6.526.788,00 kroner. (Trans)Formations of Kinship: Travelling in Search of Relatedness (TRAcK).

Professor Olav Hammer, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier: 6.356.719,00 kroner. Religious Maximalism and Minimalism in Antiquity and Contemporary Europe.

Lektor Tønnes Bekker-Nielsen, Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, 5.902.671,00 kroner. Where East meets West: Urbanisation, provincialisation and cultural interaction in Roman Anatolia.

Lektor Anne Magnussen, Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, 905.412,00 kroner NNCORE, Nordic Network for Comics Research.

Mindeord

Thu, 30 Jun 2011 09:30:00 GMT

Det er med stor sorg, at vi må meddele, at vores tidligere kollega, Ole Frisenberg Buhl, døde i sidste uge. Ole blev 63 år.

Ole Frisenberg Buhl, der indtil sin pension i august 2008 var studielektor ved Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab, har arbejdet i Kolding siden sin ansættelse først ved Kolding Købmandsskole/Handelshøjskoleafdelingen i januar 1977, senere ved Handelshøjskole Syd fra august 1984 og endelig Syddansk Universitet fra 1998.

Han underviste i engelsk grammatik og sprogproduktion, og han var med til at starte ED-fjernstudiet under Åben Uddannelse ved Handelshøjskole Syd op.

Ole F. Buhl var en meget dygtig, engageret og afholdt underviser. Pædagogikken lå ham stærkt på sinde, hvilket også de mange lærebøger, han forfattede, var udtryk for. Ole var flere gange indstillet til Årets underviserpris. Han fik aldrig prisen direkte, men han fik den gennem ros og anerkendelse fra tidligere studerende for sit virke i alle årene.

Ole F. Buhl var i en årrække en dynamisk studieleder for ED-studierne og blev en pioner inden for fjernstudie-pædagogikken. Det var Oles fortjeneste, at ED-studierne i mange år var en stor succes.

Ole F. Buhl havde i et par år først i 80’erne og senere i efteråret 2002 i forbindelse med Danmarks overtagelse af Formandskabet i EU orlov fra sin stilling for at arbejde som tolk hos Kommission og Råd.

Vi vil savne Ole for hans sans for sproglige finurligheder og den gode historie.

Vores medfølelse går til Oles familie. Æret være hans minde.

Tidligere kolleger

Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab

Musikalsk afslutning for Audiologi-studerende

Fri, 24 Jun 2011 12:30:00 GMT

Uddannelsen, der handler om hørelsen, holder festlig og musikalsk dimission mandag 27. juni.Når dimmitenderne på Audiologi-studiet mandag 27. juni skal til dimmision, er det med et særligt fint musikalsk indslag, når duoen Mythos kommer på besøg.
Mythos udgøres af de to prisbelønnede accordeonister Bjarke Mogensen og Rasmus Kjøller. Duoen vandt bl.a. P2-guld i år – og har modtaget et hav af forskellige nationale og internationale priser.

Programmet, der spilles på SDU er det samme som duoen opførte i Carnegie Hall, New York og for regentparret ved dets besøg i Washington i maj/juni i år.

- Vi er stolte over så fornemt besøg og vil gerne dele oplevelsen med så mange som muligt, lyder det fra studieleder Pia Thomsen

Program: Igor Stravinsky: "Petrouchka"

Martin Lohse: "Moto Immoto" for 2 accordions

Dimissionsfesten er åben for alle og foregår kl. cirka 15.30 i lokale U45.

Se evt. www.bjarkemogensen.dk

Hæder til Amerikanske Studier

Tue, 14 Jun 2011 00:00:00 GMT

Både lektor og studerende ved Amerikanske Studier har fået stor anerkendelse i Nordic Association for American Studies.

Lektor Jørn Brøndal, Amerikanske Studier, blev ved sidste generalforsamling i Nordic Association for American Studies (NAAS) valgt til formand. Det skete ved den to-årlige konference i Oslo i slutningen af maj. NAAS har eksisteret siden 1961 og har haft nuværende SDU-navne om Clara Juncker og Niels Bjerre-Poulsen som formænd tidligere.

Ved konferencen i maj uddeltes for anden gang the Orm Øverland Prize, som er en pris, der uddeles til det bedste paper af en studerende. Prisen, som er på 200 euro, gik denne gang til kandidatstuderende Anne Mørk, som havde indsendt sit guldmedaljevindende speciale om Robert Kennedy som ikon for amerikansk liberalisme.

I sin opgave har hun set på Robert Kennedys karriere og den betydning han fik også efter sin død, hvor han af mange er blevet gjort til et ikon for den amerikanske liberalisme. Du kan læse mere om Anne Mørks opgave og guldmedalje her.

Da prisen blev uddelt for første gang i 2009 var det også en SDU-studerende, der vandt, nemlig Rune Reimer Christensen.

Sociale medier i klasserummet

Thu, 12 May 2011 10:57:41 GMT

Forskere fra Syddansk Universitet og Århus Universitet skal i samarbejde med et handelsgymnasium finde ud af, hvordan man kan bruge de nye sociale medier konstruktivt i undervisningen.

Man skal ikke have været længe i en gymnasieklasse for at opdage, at eleverne bruger deres computere og telefoner til meget andet end det, som er meningen med undervisningen.

Gymnasierne forholder sig enten passivt og tvivlrådigt hertil – for eleverne skal jo bruge it – eller også forbyder man brug af Facebook og spil i timerne. Forskningen viser imidlertid, at forbud ikke virker. Men det virker heller ikke læringsfremmende blot at åbne sluserne og fx udlevere telefoner og andet teknisk udstyr til fri afbenyttelse.

I et nyt forskningsprojekt, Socio Media Education går man derfor en tredje vej. I stedet for at forbyde eller acceptere tilstedeværelsen af de nye medier i skolen vil man finde ud af, hvordan man kan bruge de sociale medier til skabe en god it-kultur. De nye medier kan bruges til utrolig meget, så det gælder om at finde frem til den gode brug. Aktuel forskning peger på, at hvis it skal virke socialt og fagligt godt i klasserummet, skal der ligge en pædagogisk intention bagved.

Handelsgymnasiet på Skive Handelsskole har fået bevilliget 3,4 mio. kroner af Region Midtjylland til projektet Socio Media Education, der er et forskningsprojekt om hensigtsmæssig it-kultur i gymnasieskolen. Projektet gennemføres sammen med to forskere: lektor Michael Paulsen fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet og lektor Jesper Tække fra Institut for Informations- og Medievidenskab, Århus Universitet.

I projektet, der løber over tre år, påvirkes én gymnasieklasse fra, eleverne starter i 1. g. efter sommerferien, til de dimitterer som studenter i foråret 2014. Det er i såvel dansk som international sammenhæng helt unikt, at man følger en klasse og dens it-brug så tæt. Desuden er der i budgettet afsat midler til at følge elevernes videre færd efter gymnasietiden.

Få mere udbytte af undervisningen
På handelsgymnasiet i Skive anvender alle eleverne bærbare computer i undervisningen. Computerne bruges til mange forskellige ting i en time – både faglige og private. En løser matematikopgaver, selvom klassen har engelsk, nogle diskuterer den kommende weekends fester på Facebook, nogle søger efter svar på det, læreren har spurgt om, og endelig er der nogle, der fx via Messenger stiller andre elever spørgsmål til det faglige, der foregår i timen.

- Problemet er, at der ikke endnu er udviklet normer for, hvordan de trådløse medier skal anvendes i undervisningen. Det nye mediemiljø åbner for deltagelse i alle mulige andre kommunikative fællesskaber end dem, der er i fokus i undervisningen, siger lektor Michael Paulsen.

Det resulterer i, at mange elever langt fra får det optimale udbytte af undervisningen, samt heller ikke bliver dannede i en hensigtsmæssig brug af medierne, hvilket de også senere på videre uddannelser og på arbejdsmarkedet vil få brug for.

Den løsning som projektet vil arbejde frem imod, er ikke en forbudsløsning, men en løsning der gennem initiering af god it-kultur vil sætte lærerne i stand til at hjælpe eleverne til at kunne reflektere over og bedømme deres egne it-vaner og rette dem ind, så de på samme tid bliver bedre til at bruge it i undervisningen, stærkere fagligt og bedre kammerater for hinanden.

Guldmedalje for opgave om Robert Kennedy

Wed, 11 May 2011 09:58:40 GMT

Speciale blev indleveret som prisopgave og vandt en guldmedalje

Anne Mørk fra Amerikanske Studier har fået tildelt universitets guldmedalje for sit speciale om Robert Kennedy som ikon for amerikansk liberalisme. En pris hun er glad for at have fået i forhold til sin fremtidige karriere, som hun gerne ser blive på universitetet.

- Jeg er først og fremmest rigtig stolt over at have fået en guldmedalje. Men derudover vil jeg gerne tage en ph.d. og så håber jeg at en guldmedalje kan hjælpe min ansøgning på vej, lyder det fra Anne Mørk

I sin opgave har hun set på Robert Kennedys karriere og den betydning han fik også efter sin død, hvor han af mange er blevet gjort til et ikon for den amerikanske liberalisme.

Hun argumenterer for at udviklingen i hans image afspejler udviklingen i liberalismen. Robert Kennedys styrke som politiker var blandt andet hans medmenneskelige indstilling til fattige og sorte. Men har var naturligvis også konservativ i sin tankegang i forhold til, at han ikke synes det var statens ansvar at klare alle problemer. Et andet interessant aspekt ved den amerikanske politiker er, at han efter sin død synes at appellere til både republikanere og demokrater, som for begges vedkommende gerne citere ham.

Anne Mærk modtager guldmedaljen og den medfølgende check på 1500 kr. ved universitetets årsfest 7. oktober.

SDU styrker design i Kolding

Mon, 18 Apr 2011 14:08:49 GMT

Universitetet vil udbyde nye uddannelser og flytte allerede eksisterende for at skabe en tydelig og unik profil, der kan brande både SDU og Kolding

Syddansk Universitet i Kolding skal have en tydelig og unik profil, som kan trække endnu flere universitetsstuderende til byen.

Derfor har bestyrelsen for Syddansk Universitet på sit møde i dag besluttet at ændre fagviften på Det Humanistiske Fakultet i Kolding, så Campus Kolding i de kommende år kan få en række nye uddannelser, der understøtter Kolding Kommunes satsning på design.

Fagene dansk, engelsk og historie overflyttes til Odense, mens uddannelsen bibliotekskundskab og videnskommunikation flytter fra Odense til Campus Kolding – tæt på de uddannelser i informations- og kommunikationsvidenskab, som uddannelsen er beslægtet med.

- Ændringerne i Kolding handler om at skabe synergi, så vi får stærke uddannelses- og forskningsmiljøer, der kan brænde igennem både nationalt og internationalt. Vi vælger at koncentrere og styrke de kompetencer og miljøer, vi allerede har, for at sikre os udviklingsmuligheder i fremtiden, siger rektor Jens Oddershede.

Universitetet arbejder for øjeblikket med nye humanistiske uddannelser med fokus på design, f.eks. museumsdesign og digital formidling. De endelige designuddannelser vil blive fastlagt efter en dialog med Designskolen Kolding med henblik på i fællesskab mellem de to institutioner at brande Kolding som knudepunkt for uddannelser og forskning inden for design.

Et nyt design-brand for SDU i Kolding vil ikke mindst blive tydeligt fra 2013, hvor universitetet flytter ind i et nydesignet undervisnings- og forskningsmiljø med Designskolen Kolding som nabo.

Gymnasiefag samles i Odense

Syddansk Universitet udbyder både samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser i Kolding. Uddannelserne på samfundsvidenskab, som tæller de fleste studerende, bliver ikke berørt at bestyrelsens beslutninger. Men Det Humanistiske Fakultet får med ændringerne mulighed for at samle sine gymnasierettede fagmiljøer i Odense.

I dag er der knap 250 studerende på engelsk, dansk og historie i Kolding og over 600 på tilsvarende studier i Odense. Foruden de driftsmæssige fordele i at flytte dansk, engelsk og historie fra Kolding til Odense handler det i høj grad også om at skabe et endnu bedre undervisnings- og forskningsmiljø.

- Der er brug for, at vi sikrer de bedste valgmuligheder for de studerende, der ønsker at blive gymnasielærere. En gymnasielæreruddannelse består af to fag, og ved at samle alle fagene i i Odense kan den studerende allerede fra starten af sin uddannelse se hele paletten af valgmuligheder – både inden for humaniora og på tværs af fakulteter, siger Jens Oddershede.

Han understreger, at studerende, der begyndt på en bachelor- eller kandidatuddannelse i engelsk, dansk og historie i Kolding, også vil få mulighed for at gennemføre deres uddannelse der.

Fakta:

Syddansk Universitet i Kolding har:

- 22 uddannelser

- 2000 studerende, heraf ca. 1362 på heltid

- 819 af dem er knyttet til samfundsvidenskab, 543 til humaniora

- 237 studerer dansk, engelsk og historie

- Optaget af kandidatstuderende på samfundsvidenskab er steget med 76 procent på fem år. På humaniora er det faldet med 11 procent.

Doktorforsvar om livsfortællinger

Wed, 27 Apr 2011 10:14:42 GMT

Marianne Horsdal forsker i livsfortællinger og det er der kommet en doktordisputats ud af.

Livsfortællinger er ikke bare gode minder og historier fra et langt liv, de kan også bruges i forskningens verden. Fortællinger kan nemlig sige noget om, hvordan man lærer samt udvikler sin identitet i fællesskaber.

Professor Marianne Horsdal har skrevet en doktordisputats om emnet, som hun forsvarede fredag den 15. april. Afhandlingen bærer titlen ’Telling Lives. The acquisition and application of narratives’.

Hun har gennem sine mange studier udviklet nye metoder til at lave interviews til sådanne livsfortællinger samt til analysen af dem. I dag møder man livet igennem mange forskellige mennesker og deltager i mange nye sammenhænge modsat tidligere hvor mange ting som eksempelvis uddannelse, job, bopæl eller mangel på samme var givet på forhånd.

-Derfor er evnen til at skabe mening og sammenhæng i en foranderlig verden i dag meget vigtig. Fortællinger bliver dermed også vigtige, da de mennesker, der har udviklet gode evner indenfor det, nemmere kommer til at forstå verden og kan udvikle sig i nye fællesskaber, fortæller Marianne Horsdal.

I sin doktorafhandling har hun også kigget på, hvad det er, der gør, at vi kan forstå og identificere os med andres fortællinger samt hvordan vi udvikler vores identitet via fortællinger.

Afhandlingen udkommer på det britiske forlag Routledge i London og New York til august.

Fra undervisning til boghylderne

Fri, 08 Apr 2011 09:53:15 GMT

Ny bog om kommunikation i organisationer giver en grundlæggende viden om vigtigheden af at kommunikere rigtigt samt gode råd til, hvordan man gør det

Kommunikation er vigtig, fordi det er det, der konstituerer organisationen. Det er kommunikation, der får organisationen til at hænge sammen og er med til at organisere dagligdagen, skabe sammenhold og motivation samt sikre at viden kanaliseres rundt til de rette mennesker. Sådan siger Heidi Hansen (ISK), der netop har udgivet sin første bog ’Kommunikation skaber din organisation’, når man spørger til hvilken betydning kommunikation har.

Heidi Hansen giver i bogen en grundlæggende men også grundig introduktion til kommunikation i en organisation blandt andet med udgangspunkt i en række modeller og cases.

Bogen henvender sig til både bachelorstuderende med en begrænset teoretisk viden samt studerende på diplomuddannelsen i ledelse, som for det flestes vedkommende lægger inde med en stor praksis-viden, men mindre teoretisk kunnen.

- Meget af min undervisning er skrevet ned i denne bog, men derudover ligger der også meget research bag, så for mig har det også været fagligt udviklende at beskæftige mig med bogen, siger Heidi Hansen.

Foruden teori indeholder bogen også en række praktiske værktøjer, der kan hjælpe læseren med at udvikle kommunikationen i en organisation. Desuden får man indsigt i, hvordan man kan arbejde med kommunikationspolitikker og måling af kommunikation og gennem hele bogen optræder en række virksomheder som illustrative cases i forhold til kommunikation.

Bogen er på 328 sider og er udgivet på forlaget Hans Reitzel.

SDU-professor bliver del af det svenske forskningsråd

Wed, 09 Mar 2011 14:45:36 GMT

Harry Haue skal de næste tre år være med til at uddele 200 mio. kr. årligt.

Harry Haue, professor, dr.phil. , Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, er blev udpeget til at deltage i bedømmelsesarbejdet i den ’Utbildningsvetenskapeliga kommitté’, som er en del af ’Vetenskapsrådet’, det svenske forskningsråd. Komiteen uddeler hvert år omkring 200 mio. kr.

Det drejer sig om bedømmelse af ansøgninger inden for det område, der er defineret som ’Värden och föreställningar’, som bl.a. omfatter emner inden for fagdidaktik, forskning i demokrati, etik- og moralspørgsmål og pædagogisk filosofi. Sammen med syv svenske medlemmer skal han hvert år varetage fordelingen af midlerne. Funktionsperioden er normalt 3 år.

Mindeord

Mon, 07 Mar 2011 09:36:11 GMT

Professor Erich G. Klawonn er død d. 2. marts. Han var ansat på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier (IFPR).

Erich G. Klawonn blev efter filosofistudier i København og Odense en af de først uddannede filosoffer ved det daværende Odense Universitet. Efter sin magistergrad fra 1970 var han først kandidatstipendiat, siden amanuensis, adjunkt og lektor inden han i 2003 blev professor. Hans forskningsområder var metafysik og moralfilosofi, men han var som forsker og underviser bredt interesseret og orienteret inden for især den klassiske filosofis områder.

I sin disputats fra 1991 med titlen Jegets ontologi - en afhandling om subjektivitet, bevidsthed og personlig identitet argumenterede Klawonn mod materialistiske opfattelser af selvet. I en senere bog Udkast til en teori om moralens grundlag (Odense Universitetsforlag, 1996) gjorde han op med værdirelativismen og præsenterede en etik bygget på empati, mens han i Sjælen og døden (Syddansk Universitetsforlag, 2006 og i 2009 udkommet på engelsk Mind and Death: A Metaphysical Investigation) beskæftigede sig med spørgsmålet om, hvorvidt sjælen kan overleve den fysiske død. Klawonn modtog i 1992 Fyens Stiftstidendes forskningspris.

Blandt de studerende var Klawonn kendt som en engageret underviser, og det var derfor fuldt fortjent, at han i 2001 modtog Syddansk Universitets underviserpris. Klawonn vil blive husket af generationer af filosofistuderende for sin undervisning i filosofihistorie, metafysik, etik og moderne filosofi, for kurserne i fænomenologi, indisk filosofi samt for emnekurser vedr. problemet om personlig identitet og problemet om moralens grundlag. Derudover vil studerende på tværs af humaniora huske hans kurser i dybdepsykologi, der i en årrække blev udbudt som tværfag og var et tilløbsstykke.

Klawonn var i en årrække tillidsrepræsentant, et hverv han udfyldte med sans for den praktiske opgave. Klawonn kunne være polemisk men var aldrig stridbar og også i dette hverv var hans fokus på medmenneskelighed og retfærdighed.

Klawonn havde besluttet at slutte sit arbejdsliv på universitetet til maj som 69-årig. De senere år havde forskellige skavanker hindret Klawonn i at arbejde med samme intensitet som før og han kunne ikke mere cykle til universitetet - begge dele generede ham. Vi var så småt ved at vænne os til, at Klawonn ikke mere skulle varetage de daglige opgaver, men vi håbede, at vi stadig ville bevare kontakten med ham, for Klawonn var en del af miljøet, en skikkelse som hørte til på universitetet og mindede os om, hvordan det var engang.

Vi er mange, der vil savne Klawonn. Vi vil mindes hans faglige viden kombineret med en reflekteret ydmyghed, hans ildhu i diskussioner med samtidig vægt på stringens, hans uimponerethed koblet med respekt for kollegerne - og hans klassiske sprog, der ofte blev krydret med et ikk’! i slutningen af sætningen.

Vores tanker går til Klawonns hustru og til hans datter.

Æret være Klawonns minde.

Anne Jensen
Institutleder
IFPR

Ny uddannelse i interkulturel pædagogik

Mon, 24 Jan 2011 11:15:14 GMT

En ny uddannelse i interkulturel pædagogik skal give efterspurgte kompetencer inden for arbejde med børn og voksne med anden etnisk baggrund.

Globaliseringen og den flerkulturelle samfundsudvikling ændrer vilkårene for at arbejde med pædagogik. I stadig flere pædagogiske sammenhænge er det hverdag at skulle forholde sig til en mangfoldighed af sprog, kulturer, etniciteter og en øget forskellighed af væremåder og tænkemåder.

De flerkulturelle udfordringer er for mange på arbejdsmarkedet et nyt vilkår, der af og til ender med konfliktoptrapning, misforståelser, vold, stress og rådvildhed – i stedet for det modsatte.

Efterspurgte kompetencer

For at kvalificere og professionalisere pædagogisk arbejde, der i stigende grad finder sted under flerkulturelle vilkår, er der på alle uddannelsesniveauer brug for udvikling af og uddannelse i at arbejde med interkulturel pædagogik. Det er baggrunden for, at Syddansk Universitet fra september 2011 udbyder en ny bacheloruddannelse i interkulturel pædagogik.

Uddannelsen har to linjer – en med arabisk og en med dansk som andetsprog. Fælles for begge linjer er undervisning i pædagogik, kultur, socialisationsmønstre, identitet og sprog.

- Uddannelsen er en nyskabelse med sit dobbelte fokus på pædagogik og sprog og med sin særlige vinkel på interkulturel pædagogik. Formålet er at uddanne pædagoger, der kan skabe samarbejde på tværs af forskelligheder, siger dekan for Det Humanistiske Fakultet Flemming G. Andersen.

Uddannelsen henvender sig til studerende, der vil arbejde med kommunikation, læring og pædagogik i et interkulturelt perspektiv.

- Både private og offentlige organisationer efterspørger medarbejdere, der har viden og kompetencer til at arbejde professionelt med interkulturel pædagogik i såvel en dansk som en global kontekst, siger institutleder Anne Jensen, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier.

Uddannelsen er opstået i et samarbejde mellem Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Center for Mellemøststudier og Institut for Sprog og Kommunikation.