Nyt fra Det Naturvidenskabelige Fakultet

Ny bog dykker ned i komplekse systemer

Tue, 21 May 2013 14:04:00 GMT

Når et komplekst system som fx et økosystem udsættes for rekordstore påvirkninger, rykkes de ud af deres tilsyneladende stabile tilstande – at studere og beskrive dette er rekordstatistik, og det er i disse år et hot emne i fysikken.

Derfor fylder rekordstatistik en del i en ny bog af forskerne Paolo Sibani fra Syddansk Universitet og Henrik Jeldtoft Jensen fra Imperial College London. Men bogen beskæftiger sig også med mange andre emner indenfor kompleksitet.

Bogen hedder Stochastic Dynamics of Complex Systems: From Glasses to Evolution, og den er nyligt udkommet på Imperial College Press.

”De fleste ideer og resultater, som præsenteres i bogen, er publiceret som videnskabelige artikler, men bogen præsenterer tingene på en helt ny måde og giver baggrundsviden, som ikke kan fås fra enkeltkilder”, siger en af forfatterne, Paolo Sibani, fysiker og lektor ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet.

Bogen henvender sig især til studerende og forskere med interesse for kompleksitet. Alle kapitler indledes dog med et afsnit, som kan læses uden de store matematiske førkundskaber, fx af videnskabsjournalister.

Bogens første del er en lærebog i anvendt statistik og stokastiske processer, som kan bruges i et 10 ECTS kursus. Anden del er mere avanceret og på ph. d. nivaeu.

Hardcover, 240 sider, engelsk.

Læs uddrag af bogen

Derfor virker gammel skizofreni-medicin på antibiotika-resistente bakterier

Fri, 17 May 2013 10:31:00 GMT

Et gammelt præparat mod skizofreni har vist sig at være effektivt til at behandle noget helt andet end det, det er udviklet til, nemlig antibiotika-resistente bakterier. Hidtil har det været et mysterium, hvordan skizofreni-medicinen virker på de resistente bakterier, men nu har forskere fra Syddansk Universitet fundet ud af det. Dermed rykker en ny medicin mod de stadigt mere truende antibiotika-resistente bakterier nærmere.

I 2008 viste forskere fra Syddansk Universitet, at lægemidlet thioridazin, der tidligere har været brugt mod skizofreni, også er et effektivt middel mod antibiotika-resistente bakterier som stafylokokker (Staphylococcus aureus).

Antibiotika-resistente bakterier er et kæmpe problem over hele verden: Fx er 25 - 50 pct. af befolkningerne i Sydeuropa resistente overfor stafylokokker. I Norden er det mindre end 5 pct., men også vi er i risiko for at resistensen breder sig yderligere. Så når der dukker en effektiv betændelsesbekæmpende kandidat op, gælder det om at holde fast i den og udnytte dens potentiale – også selvom kandidaten er et psykofarmakum, der oprindeligt er blevet udviklet til at afhjælpe en af de sværeste psykiske sygdomme; skizofreni.

Hidtil har forskere kun kunne konstatere, at thioridazin virker effektivt, og at det kan dræbe stafylokok-bakterier i en kolbe i laboratoriet, men nu afslører nye forsøg, hvorfor og hvordan thioridazin virker. Forskergruppen, der også består af bl.a. Jørn Kolmos og Birgitte H. Kalipolitis og har deltagere fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi og Klinisk Institut, Syddansk Universitet, publicerer deres resultater i tidsskriftet PLOS ONE den 17. maj 2013.

Helt konkret har forskergruppen testet thioridazin på stafylokok-bakterier og opdaget, at thioridazin virker ved at svække bakteriens cellevæg.

"Når vi giver bakterierne antibiotika alene, sker der ingenting; bakterierne svækkes ikke engang. Men når vi tilsætter både thioridazin og antibiotika, sker der noget: thioridazin går ind og svækker bakteriens cellevæg ved at fjerne glycin (en aminosyre) fra cellevæggen, hvorved den svækkes. Når der mangler glycin, kan antibiotikaen angribe den svækkede cellevæg og dræbe stafylokokbakterierne", forklarer Janne Kudsk Klitgaard, postdoc ved Klinisk Institut og gæsteforsker ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet.

Det er altså samspillet mellem thioridazin og antibiotika, der virker. Og nu, hvor forskerne ved, at thioridazin virker ved at svække stafylokokkens cellevæg, kan de koncentrere sig om at forbedre denne evne.

"Når vi nu ved, hvordan thioridazin virker, kan vi udvikle en medicin, der går målrettet efter de resistente bakterier. Og lige så vigtigt: Vi kan fjerne eller inaktivere de dele af thioridazin, der behandler for skizofreni, så vi ender med et helt nyt præparat, der ikke længere er et psykofarmakum", forklarer Janne Kudsk Klitgaard.

Iflg. hende er vi nu lidt nærmere en sikker, ikke-psykofarmakologisk medicin, der kan redde mennesker fra potentielt dødelige betændelser, der ikke responderer på antibiotika. "Der vil ikke længere være tale om et psykofarmakum, når forskerne er færdige med denne opgave", siger hun.

Sammen med sine kolleger har Klitgaard testet thioridazin på rundorm i laboratoriet og set, at de blev kureret for stafylokokker i tarmen. Næste skridt bliver test på mus og grise.


På det første billede ses en ubehandlet stafylokok set gennem et elektronmikroskop. På det andet billede ses en stafylokok behandlet med thioridazine, hvor man kan se forandringer i stafylokokkens omkransende cellevæg.

Fotos: Henrik Gautier/SDU og Janne Kudsk Klitgaard/SDU.

Tidsskrift ref: Thioridazine induces major changes in global gene expression and cell wall composition in methicillin-resistant Staphylococcus aureus. USA300. Publiceret i PLOS ONE, 17. maj 2013.

Denne pressemeddelelse er skrevet af kommunikationsmedarbejder Birgitte Svennevig, Naturvidenskabeligt Fakultet, SDU.

Ny bog: Uden filosofi duer matematikken ikke

Thu, 16 May 2013 11:09:00 GMT

Består matematik af absolutte sandheder, og er matematikkens resultater altid indiskutable? Ja, vil de fleste nok svare uden at betænke sig, men svaret er faktisk også til dels nej. Matematik kan også angribes fra en filosofisk vinkel – og det er vigtigt at gøre. Ellers kan vi ikke stille de store, vigtige spørgsmål, konstaterer SDU-forfatter i ny bog.

Forfatteren er Jessica Carter, lektor ved Institut for Matematik og Datalogi. Hun underviser bl.a. i filosofi, og sammen med Tinne Hoff Kjeldsen fra RUC har hun i en ny bog skrevet om vigtigheden af at inddrage filosofi og historie for at kunne blive en kompetent og reflekterende matematiker.

Bogen hedder "International Handbook of Research in History, Philosophy and Science Teaching", og den udkommer på Springer Verlag i juni 2013.

"Mange tror, at matematik ikke kan diskuteres. Men det kan det – og det er vigtigt at gøre. Når vi diskuterer matematik ud fra en filosofisk synsvinkel, holder vi op med at lære ligninger og formler udenad og begynder at tale om alle de måder, vi kan arbejde med matematikken på og de steder, den kan føre os hen."

Iflg. Jessica Carter er det vigtigt at komme den sejlivede myte om matematikkens indiskutabilitet til livs.

"Der er mange eksempler på ting vedrørende matematik, der kan diskuteres. Jeg mener ikke, at matematikkens sikkerhed i sig selv er til diskussion, men jeg mener, at vi bør forholde os til, at den er foranderlig og under udvikling som alle andre videnskaber."

Et filosofisk spørgsmål, der kan sætte mange tanker i gang hos en matematiker, er: "Har matematikken altid eksisteret, og kender vi mennesker til den, fordi vi har opdaget den? Eller har vi mennesker skabt matematikken?"

Den græske filosof Platon mente, at matematikken altid har eksisteret, fordi begreber og ideer har en egen eksistens. Overfor denne tanke stod senere filosoffer, der mente, at begreber og ideer ikke kan eksistere i sig selv, og derfor kan matematik heller ikke. Derimod er matematik noget, som mennesket har opfundet.

"Når jeg underviser matematikstuderende i filosofi og stiller dem dette spørgsmål er det ikke for at finde frem til et svar på spørgsmålet. Formålet er snarere at lære de matematikstuderende at tænke filosofisk om matematik, at tænke kritisk, at kunne stille spørgsmål, at analysere argumenter og at vurdere forudsætninger. Matematik er et fag, der ligesom alle andre fag har gennemgået en udvikling, og også matematikere bliver klogere af at tænke filosofisk, at reflektere og at perspektivere deres fag."

Flere århundreder f. Kr. fik den græske tænker Pythagoras den opfattelse, at tal var grundlaget for alting i verden. Han forklarede verden ud fra hele tal og opererede derfor kun med hele tal og brøker (forholdet mellem hele tal).

Pythagoras’ tal var kun positive hele tal, og denne begrænsede værktøjskasse fungerede fint, indtil en af hans studerende opdagede, at diagonalen i et kvadrat, hvor siderne er et helt tal, ikke kunne beskrives med hele tal.

Problemet var, at kvadratroden af 2 ikke blev en brøk, men et irrationelt tal. Umiddelbart blev problemet fjernet ved at Pythagoras-tilhængere smed den formastelige studerende i havet, hvor han druknede – en radikal, men dog ikke langtidsholdbar løsning. Det var ikke til at komme uden om, at hele tal og brøker ikke var nok til at beskrive verden.

Dette betød ikke, at man sagde, at matematikken ikke længere holdt. Der var en matematisk måde at løse problemet på: At udvide talbegrebet og introducere irrationelle tal. Negative tal blev der også brug for, men de kom først til langt senere.

"Denne historie illustrerer, at matematik ikke er en fast sandhed. Matematik har også gennemgået en udvikling, og det vil den fortsætte med at gøre. Nutidens matematikere er i fuld gang med at udvikle ny matematik, og det skal vores matematikstuderende gøres klar over", mener Jessica Carter.

Filosofi og matematik på SDU

Alle studerende på SDU bliver undervist i faget videnskabsteori, der tager udgangspunkt i filosofi og historie. Kurset ligger på tredje år, løber over syv uger og er på 5 ECTS (European Credit Transfer System. 300 ECTS svarer til en typisk femårig universitetsuddannelse).

Denne pressemeddelelse er skrevet af kommunikationsmedarbejder Birgitte Svennevig, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.

Ny banebrydende bakterieforskning kan føre til mere effektiv behandling af komplicerede infektioner

Tue, 14 May 2013 16:10:00 GMT

Bakterier spiller en enorm rolle, når vi får betændelser i kroppen. Nu er det lykkedes danske forskere fra Syddansk Universitet at aflure en af bakteriernes ødelæggende effekter, og dermed kan det blive muligt for medicinalindustrien at behandle selv meget komplicerede bakterielle infektioner.

Bakterier er en livsform, der ligesom alle andre livsformer kæmper for så gode livsbetingelser for sig selv som muligt. Derfor er også de interesseret i at undgå at blive angrebet af menneskets immunforsvar, og derfor har de udviklet forskellige former for modangreb og beskyttelse mod vores immunsystem. Dette giver bakterierne fred til at formere sig, og hvis de bliver mange nok, vil menneskekroppen opleve deres tilstedeværelse som en infektion. Nogle bakterier er forholdsvist harmløse, mens andre er dødelige. Bakterierne undgår at blive angrebet af menneskets immunforsvar bl.a. ved at danne en biofilm – en overflade, som beskytter dem mod immunforsvaret.

"Biofilmen bidrager til bakteriel resistens, og det kan forårsage alvorlige, vedvarende infektioner i fx hjerteklapimplantater, lungerne, kroniske sår og urinvejene", forklarer post doc. Mikkel Girke Jørgensen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.

Sammen med bl.a. professor Poul Valentin-Hansen fra samme institut og amerikanske forskere fra Eunice Kennedy Shriver National Institute of Child Health and Human Development, Bethesda, og Georgetown University Medical Center, Washington DC, står han bag den nye opdagelse.

Det er nu lykkedes forskerne at aflure nogle af de underliggende, regulatoriske mekanismer bag dannelsen af biofilm. Mekanismen involverer små RNA molekyler, som kan påvirke bakteriernes genudtryk og dermed beslutningen for, om der skal dannes biofilm eller ej. Bakterier kan bevæge sig ved at svømme med såkaldte flageller. Når de skal danne biofilm, "slukker" de for flagellerne og sætter sig sammen.

"Vi har nu fundet ud af, hvad der skal til for om de svømmer eller ikke svømmer – og det afgør, om de danner biofilm eller ej", forklarer Mikkel Girke Jørgensen og fortsætter:

"Perspektiverne for medicinalindustrien er enorme. Denne øgede forståelse af biofilmdannelse kan være det første skridt på vejen til at skabe nye måder at behandle komplicerede bakterielle infektioner i fremtiden".

Forskernes arbejde offentliggøres i det ansete tidsskrift Genes and Development den 15. maj 2013, vol. 27, nr. 10.

Arbejdet er finansieret af Villum Fonden og Lundbeck Fonden. Lundbeck Fonden har netop ydet en ny to-årig bevilling på 1.153.646 kr. til at gå videre med arbejdet.

Denne pressemeddelelse er skrevet af kommunikationsmedarbejder Birgitte Svennevig.

Citizen science: Vi er alle forskere

Wed, 08 May 2013 11:59:00 GMT

Do it for science! Sådan lyder opfordringen, når aldringsforskere på Syddansk Universitet beder befolkningen om at klikke sig ind på internettet og gætte på forskellige menneskers alder. Samme opfordring lyder fra universitetets gopleforskere, der glæder sig, hver gang befolkningen har lyst til at sende billeder af gopler til forskerne. Citizen science hedder dette samarbejde på engelsk, og det gør forskere i stand til at indsamle og bearbejde data i et omfang, som de ellers kun turde drømme om.

Hvor gammel tror du, personen er på dette foto? Og på dette? Og på dette? Svar og klik så mange gange, du har lyst, og se, hvor god du er til at gætte andre menneskers alder. Det er ikke alene sjovt – hvert gæt er også værdifuld viden for aldringsforsker Ulrich Steiner, lektor fra Max Planck Odense Center ved Syddansk Universitet.

”Uden befolkningens hjælp kunne vi aldrig indsamle disse data. Og vi har brug for at vide, hvordan et menneskes alder bliver opfattet, når vi forsker i aldring”, forklarer han.

Ulrich Steiner (foto: alhm)

Siden august 2012 har besøgende på hjemmesiden ageguess.org lagt ca. 500 fotos op af sig selv, som andre besøgende må gætte på. Foreløbig er det blevet til mere end 15.000 klikkede gæt, og de udgør et vigtigt fundament for Ulrich Steiners forskning.

”Forskning er ikke kun for forskere i et elfenbenstårn. Vi kan alle være forskere, og jeg tror på, at alle har spørgsmål at stille til livet. Derfor er citizen science et naturligt redskab at bruge for os forskere – forskere og befolkning kommer tættere på hinanden og samarbejder i stedet for at leve i hver sin verden”, mener han.

Ulrich Steiner forsker i sammenhængen mellem menneskets opfattede alder og dets biologiske alder. Ser vi lige så gamle ud, som vi er? Han tror, at vi har en tendens til at se yngre ud, end vi egentlig er, hvis vi er blandt de mennesker, der kommer til at leve længere end gennemsnittet. Omvendt er vi i risiko for at dø tidligt, hvis vi ser ældre ud, end vi er. Det store spørgsmål er, om denne forskel i udseendet først indtræder kort før vi skal dø, eller om forskellen kan ses allerede fra ungdommen.

”Citizen science hjælper ikke kun min forskning. Jeg tror også på, at det aktiverer befolkningen at involvere sig i sådan et projekt. Når man går ind på hjemmesiden og gætter aldre, kommer man måske også til at diskutere alder med sig selv og sine venner, og måske inspirerer det til at handle og tage stilling til fx sundhedspolitik”, mener Ulrich Steiner.

Han peger på, at uden citizen science ville enorme mængder data aldrig blive indsamlet til forskningsbrug, og han bakkes op af Hans Ulrik Riisgaard, gopleforsker og professor, dr. scient. ved Biologisk Institut, Syddansk Universitet.

I 2007 svømmede den første dræbergople ind i danske farvande, og lige siden har Riisgaard og hans kolleger forsøgt at følge den invasive arts udbredelse.

”Det kan kun lade sig gøre, fordi folk er så venlige at tage fotos af dræbergopler, når de ser dem, og sende billedet til os med information om, hvor og hvornår goplen er observeret. På den måde kan vi hvert år følge goplens færden”, forklarer han.

Årets første dræbergopleobservation, fotograferet af Sissel Lindhart Fredsgaard den 30. marts 2013 på stranden ud for Kærgård Klitplantage i Vestjylland.

Hverken Ulrich Steiner eller Hans Ulrik Riisgaard får offentlige penge til deres indsamling af data, og de er derfor 100 pct. afhængige af befolkningens lyst til at hjælpe. ”Uden befolkningens hjælp ville vi ikke have denne viden”, siger de samstemmende.

Hjælp Ulrich Steiner og Hans Ulrik Riisgaard her:
www.ageguess.org
http://snm.ku.dk/SNMnyheder/saa-er-draebergoplen-her-igen/

Mere citizen science
Et af de mest berømte citizen science projekter er SETI@home – Search for Extra Terrestrial Intelligence. SETI@home er et verdensomspændende netværk, hvor frivillige kan stille deres computers o verskydende arbejdskraft til rådighed og være med til at søge efter liv i rummet. Vær med her: http://setiathome.berkeley.edu/
Zooniverse er et forum for folk, der ønsker at bidrage mere aktivt foran computerskærmen. Her kan man ved forskellige skiftende projekter bidrage med at afsøge timelange optagelser af fx havbund og holde øje med, om et dyr skulle vise sig på optagelsen. Vær med her: www.zooniverse.org

Dræbergoplerne er kommet for at blive

Tue, 07 May 2013 15:18:00 GMT

Ikke engang to ekstremt strenge vintre har kunnet gøre det af med de invasive, selvlysende dræbergopler i danske farvande. De er kommet for at blive, vurderer gopleekspert fra Syddansk Universitet.

Igen i år er der indløbet meldinger fra offentligheden om dræbergopler (Mnemiopsis leidyi) op i danske farvande, og det får nu gopleekspert Hans Ulrik Riisgaard fra Syddansk Universitet til at konstatere, at de formentlig er kommet for at blive.

”Vi må indstille os på, at de nu er en del af den danske fauna”, mener han.

Dræbergoplerne blev første gang set i Danmark i 2007, og siden er de dukket op hvert år. Hans Ulrik Riisgaard og hans kolleger har holdt godt øje med dræbergoplerne, der oprindeligt stammer fra varmere vande langs Nord- og Sydamerikas østkyst, og som nu er endt i danske farvande, slæbt ind med skibes ballastvand.

”Det kunne jo være, at kolde vintre ville gøre det af med dem, og at danske farvande igen ville blive fri for dem. De kan nemlig ikke klare sig under to graders varme. Men sådan er det ikke gået. Dræbergoplerne har vist sig i stand til at klare selv ekstremt kolde vintre med masser af is”, siger han.

Forskerne ved ikke, hvordan goplerne klarer sig gennem vintrene. En mulighed er, at de går ned og overvintrer på dybt og varmere vand. En anden mulighed er, at de invaderer danske farvande på ny hvert år. Fra sine tyske og hollandske kolleger ved Hans Ulrik Riisgaard, at dræbergoplerne er i stand til at overleve vintrene i havet ud for Holland. Selvom de dør i de danske farvande, kan de hvert forår nå at rejse med havstrømmene op langs de hollandske, tyske og danske kyster med den nordgående Jyllandsstrøm. Når de når op til Thyborøn Kanal, trænger de ind i Limfjorden, hvor de kraftigt opformeres, og derfra går det videre til de indre danske farvande.

”Enten overvintrer de, eller også er der tale om en reinvasion hvert år. Faktum er, at de dukker op hvert år”, siger Hans Ulrik Riisgaard.

Han og hans kolleger modtager gerne indberetninger fra offentligheden. Send et foto og oplysninger om tid og sted for observationen af formodede dræbergopler til: hur@biology.sdu.dk.

Den op til 10 cm lange dræbergople er ikke, som navnet ellers kunne antyde, farlig for mennesker. Den har fået sit navn, fordi den æder enorme mængder zooplankton, som ellers er en vigtig fødekilde for sildefisk. ”De stjæler føden fra brisling, ansjos og andre sildefisk, og måske kan det få negativ betydning for fiskeriet”, mener Hans Ulrik Riisgaard. Videnskabelige undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem antallet af vandmænd og andre gopler og fraværet af bundlevende fisk i Limfjorden.

”Når goplerne æder zooplankton, bliver der overskud af planktonalger, som normalt bliver "græsset" af zooplankton. Overskuddet af planktonalger synker til bunds, hvor de forrådner under forbrug af ilt. Resultatet bliver iltsvind og efterfølgende massedød blandt muslinger, orm og andre dyr, som udgør en vigtig fødekilde for bundlevende fisk i fjorden”, forklarer Hans Ulrik Riisgaard.

Dræbergoplen kan brede sig uhæmmet i danske farvande, fordi den ingen naturlige fjender har. Dog har Hans Ulrik Riisgaard spottet en anden art ribbegople, melongoplen, som muligvis kan yde dræbergoplerne modstand. ”Vi har fundet eksemplarer af melongoplen i Limfjorden og ud for Kerteminde. Vi er usikre på, hvilken af to melongople-arter, der er tale om, og derfor har vi sendt dem til dna-analyse i Canada. Hvis det viser sig at være arten Beroe ovata, er der tale om dræbergoplens naturlige fjende nummer et, og så kan det være, at dræbergoplen snart kommer under kontrol”, forklarer han.

Dræbergoplerne bliver ikke systematisk overvåget af det nationale miljøovervågningsprogram. Men en nødtørftig overvågning er siden 2007 foretaget af forskere fra Syddansk Universitet og Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet, der får hjælp fra befolkningen, som sender fotos og oplysninger om observationer til forskerne på email.

Foto forestiller dræbergople. Foto: Hans Ulrik Riisgaard/Syddansk Universitet.

Læs mere om dræbergopler: http://www.marbio.sdu.dk/index.php?page=drabergopler

Hans Ulrik Riisgaard modtager gerne indberetninger om fund af dræbergopler i danske farvande. Husk at medsende et foto og oplysninger om tid og sted for fundet. Email: hur@biology.sdu.dk

Denne artikel er skrevet af kommunikationsmedarbejder Birgitte Svennevig.

Pris til Ole G. Mouritsen for fornem madformidling

Tue, 07 May 2013 13:29:00 GMT

Hvad er det egentlig, der giver bestemte fødevarer den eftertragtede umami-smag? Hvad er det helt konkret, vi putter i munden, når vi spiser tang, og hvorfor kan mad give os så vidunderligt stor tilfredsstillelse? Mange års både lidenskabeligt og videnskabeligt arbejde med udforskning af mad og smag fører nu til, at professor Ole G. Mouritsen fra Syddansk Universitet modtager ”mad+medier prisen 2013” i kategorien akademisk madformidling.

Mad+medier er et netværk for madkommunikatører, dvs. journalister, skribenter, bloggere, fotografer, forskere, studerende og kommunikationskonsulenter, der arbejder med mad og relaterede emner. I begrundelsen for udnævnelsen af Ole G. Mouritsen lyder det:

”Oles formidling udmærker sig særligt ved først og fremmest at handle om MAD – altså den, vi spiser med nysgerrig glæde og sund appetit. Og det gør den ved ikke at se bort fra madens ernæringsmæssige aspekter, men ved at inddrage dem og deres videnskabelige grundlag i jagten på den slags mad, der både glæder ganen og øjet og samtidig gavner kroppen. Dette fokus på den hellige kulinariske treenighed af gane-øje-krop er Oles særkende – smukt udtrykt i ikke mindst bøgerne om tang, sushi og umami, hvor Ole med baggrund i sin videnskabelighed på en ligefrem og ukunstlet måde fortæller alle og enhver, der kan og gider læse, hvordan disse ting kan gå op i en højere enhed”.

De øvrige nominerede til prisen var Arne Astrup, leder af institut for Human Ernæring, Det Natur- og biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Per Brændgård, selvstændig ernæringsekspert.

Ole G. Mouritsen har skrevet de tre anmelderroste bøger:

Tang – grøntsager fra havet. Udgivet på dansk af Nyt Nordisk Forlag og på engelsk af University of Chicago Press.

Sushi – lidenskab, videnskab og sundhed. Udgivet på dansk af Nyt Nordisk Forlag og på engelsk af Springer.

Umami – gourmetaben & den femte smag. Udgivet på dansk af Nyt Nordisk Forlag, og udkommer på engelsk på Columbia University Press i foråret 2014.

SDU fortsætter frugtbart samarbejde med indisk kemi-professor

Fri, 03 May 2013 14:36:00 GMT

Siden 2008 har professor V. S. Parmar fra Joint School of Nanoscience & Nanoengineering, University of North Carolina Greenboro, USA, været tilknyttet Syddansk Universitet som adjungeret professor ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci.

Dette frugtbare samarbejde forlænges nu med yderligere fem år, og professor Parmar vil være tilknyttet Syddansk Universitet frem til 28. februar 2018.

Gennem de sidste 20 år har professor Parmar været stærkt involveret i etableringen og vedligeholdelsen af et tæt videnskabeligt samarbejde mellem Department of Chemistry, University of New Delhi og forskere ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet.

Professor Parmar er en yderst aktiv og produktiv forsker med en lang publikationsliste og et vidt forgrenet internationalt kontakt- og samarbejdsnetværk bag sig. På SDU skal han særligt bidrage til forskningen på Nucleic Acid Center, som forsker i DNA. Han vil også bidrage til undervisningen, fx ved at give forelæsninger i intensiv-kurser på videregående fagligt niveau.

Kaosteorien fylder 50 år

Thu, 02 May 2013 12:25:00 GMT

I 1963 opdagede en tysk meteorolog ved et tilfælde, at et lille bask med sommerfuglevingerne i Brasilien kan starte en tornado i Texas

For 50 år siden var matematikeren og meteorologen Edward Lorenz i gang med en computermodel af et vejrsystem. Undervejs fik han brug for at se en data-sekvens på computeren igen. I stedet for at taste alle data ind igen fodrede han computeren med de data, som den allerede havde bearbejdet, og satte simulationen i gang igen.

Til hans store overraskelse leverede computeren en radikalt anderledes simulation end første gang.
Lorenz opdagede, at hans computer havde arbejdet med seks decimaler, da han første gang fodrede den med data. Men nu havde computeren rundet de seks decimaler ned til tre.

Da Lorenz så fejlen, forstod han samtidig den mekanisme, der skulle danne grundlag for kaosteorien, senere kaldet sommerfugleeffekten. Det var en opdagelse, der skulle få stor betydning for både videnskabens og almindelige menneskers forståelse af den verden, vi lever i.

- Lorenz fandt ud af, at selv ganske små og umiddelbart ubetydelige ændringer i starten af en beregning kan føre til enorme afvigelser i slutresultatet. Han fik os til at forstå, at vi ikke kan simulere alting. Der er visse forskningsområder, hvor det bare ikke er muligt at beregne, hvordan et forløb vil ende, siger Achim Schroll, der forsker i numerisk analyse på SDU.

Forskningen foregår også på SDU

Numerisk analyse handler bl.a. om at udvikle metoder til at simulere dynamiske modeller af fx komplekse luftstrømme og hvordan de kan påvirke biler og fly i fart.
De numeriske analytikere på SDU arbejder også med at opstille modeller for, hvordan de finansielle markeder udvikler sig, og de laver simulationer, der kan teste teorier for, hvordan fx mørkt stof opfører sig. SDU er pt det eneste universitet i Danmark, hvor man kan studere og forske i numerisk analyse på højt niveau.

Boreplatform kollapsede

Achim Schroll fortæller, at det gik galt, da norske ingeniører og matematikere i 1980erne arbejdede med at tegne og konstruere en boreplatform. Platformen, Sleipner A, skulle i 1991 bugseres ud i Nordsøen, men under en sidste test kollapsede dens skrog og sank ned på havbunden. Det viste sig, at computermodeller og simulationer bl.a. havde fejlberegnet hvor meget pres, platformen kunne holde til.
Og i 1991 blev et amerikansk missil sendt af sted mod et irakisk missil over Saudi-Arabien, men en decimal-afrundingsfejl i computerstyringen fik det amerikanske missil til at brage ned i en amerikansk lejr.
Der er heldigvis også eksempler på, at simulationer kan være succesfulde.

Succes med Boing-fly

- Boing 777 er et 100 procent computerdesignet fly, og det blev fløjet i en simulator, inden man overhovedet byggede en prototype. Der var ekstremt mange variable forhold at tage stilling til, fx vind, temperatur, lufttryk, osv., men det var en succesfuld simulation, og der var ingen ubehagelige overraskelser, da det rigtige fly gik i luften”, siger Achim Schroll. (Se foto)

De matematiske modeller bruges ofte, når forskere skal forklare dynamiske fænomener som vejret, solsystemet, finansmarkeder eller økonomiske kriser.

Se artiklen i Ny Viden

Forskere frikender tang

Mon, 29 Apr 2013 09:05:00 GMT

Der er ingen grund til at være bange for at spise tang fra danske farvande. Det har forskere og myndigheder ellers advaret mod, men nu frikender forskere fra Syddansk Universitet en af de mest udskældte tangarter efter grundige videnskabelige undersøgelser. Forskerne vurderer det også som højst usandsynligt, at nogen skulle blive syge af at spise de tangarter, der kan høstes i Danmark, hvis man blot overholder alle fornuftige regler om omgang med fødevarer.

Tang har været spist i årtusinder af mennesker over hele kloden, og der er ingen grund til at være bange for at spise dansk tang i dag også. Det konstaterer professor ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet, Ole G. Mouritsen, efter at have underkastet en af de ellers udskældte tangarter, søl, en videnskabelig undersøgelse.

Søl (Palmaria palmata) er en gammelkendt tangart, der har været høstet i årtusinder af kystbefolkningerne i lande som Island, Irland, England, Skotland, Frankrig, Norge og langs den nordamerikanske og canadiske atlanterhavskyst. Den har særligt fine gastronomiske egenskaber, og den egner sig til at blive kommercielt dyrket.

Bl.a. forskere fra DTU har tidligere kommunikeret ud til offentligheden, at søl indeholder nervegiften kainsyre, som kan give hjerneskader. Forskerne meddelte videre, at deres viden om mængden af kainsyre i søl var mangelfuld, og at de derfor ikke ville afvise, at søl udgør en sundhedsrisiko at spise for mennesker. På myndighedssiden anbefaler Fødevarestyrelsen de danske forbrugere at undgå søl fuldstændigt.

Det er netop søls indhold af kainsyre, som Ole Mouritsen sammen med to tyske forskergrupper nu har undersøgt. Hans forskningsresultat viser, at søls indhold af kainsyre er så lille, at et voksent menneske skal spise ca. 150 kg frisk søl på én gang for at få de mængder kainsyre, som andre forskere har konstateret kan give hjerneskader på mus.

”Søl er – når man overholder almindelige fornuftige regler om friskhed og hygiejne – aldeles ufarligt at spise. Der findes ingen mennesker, der kan spise 150 kg på en gang”, siger Ole Mouritsen.

Han og hans kolleger har også målt søls indhold af tungmetaller, uorganisk arsen og jod – stoffer, som kan optræde i tang og som kan være sundhedsskadelige, hvis det er i for store mængder. Søl indeholder kun ganske små koncentrationer af jod, arsen, kviksølv, cadmium og bly, og de er alle under de af WHO definerede grænseværdier. Heller ikke sølens indhold af K vitamin er bekymrende højt.

”Ikke engang mennesker, der tager blodfortyndende medicin, behøver bekymre sig, hvis de spiser søl i moderate mængder”, siger Ole G. Mouritsen.

To kendte tangarter, butblæret sargassotang (Sargassum muticum) og hijiki (Sargassum fusiforme) er kendt for at have et meget højt indhold af uorganisk arsen, der øger risikoen for kræft. Hijiki vokser ikke i Danmark, men kan købes i butikker. Butblæret sargasso vokser i danske farvande.

”Butblæret sargasso er den eneste kendte tangart i danske farvande, der er sundhedsskadelig. Og når det gælder decideret giftige arter, kender vi ingen giftige tangarter i de nordatlantiske farvande”, siger Ole G. Mouritsen.

Han er derfor ikke nervøs for at indsamle og spise tang fra danske farvande.

”Når man opfører sig fornuftigt og holder sig fra gammel tang, der er skyllet op på stranden og kun høster tang, der har groet i rent vand, så er der mange delikate og sunde tangarter at finde i danske farvande”, siger han.

Netop søl er en særligt delikat spisetang, pointerer han, og det understøttes af kokke på landets bedste restauranter. Gennem tiderne har den været en af de mest populære tangarter i de dele af den vestlige verden, der har tradition for at spise tang.

”Søl har en meget tiltalende smag. Den smager bedst som tørret og kan tilsættes brød, omelet, supper og fiskeretter. Den kan steges og blive til en sprød erstatning for bacon eller drysses over en salat”, foreslår Ole G. Mouritsen.

Søl smager ikke alene godt – den er også en af de arter, som er lette at dyrke under kontrollerede forhold i tanke.

Andre interessant spiselige tangarter er fx

Søsalat – (Ulva sp) rå i salaten eller tørret og knust i brød, dressinger eller omeletter. God jernkilde.
Rørhinde (Ulva sp) – rå i salaten.
Blæretang (Fucus sp) – blancheres, hvorved den skifter farve fra lysebrun til grøn.

Foto viser tørret søl (foto: Ole G. Mouritsen)

Denne pressemeddelelse er skrevet af kommunikationsmedarbejder Birgitte Svennevig.

De videnskabelige resultater om søl er publiceret her:

Journal of Applied Phycology, marts 2013: On the human consumption of the red seaweed dulse (Palmaria palmata (L.) Weber & Mohr) by Ole G. Mouritsen, Christine Dawczynski, Lars Duelund, Gerhard Jahreis, Walter Vetter, Markus Schröder.

Til kamp mod en af de farligste drivhusgasser: Forskere vil have lattergas under kontrol

Thu, 25 Apr 2013 11:14:00 GMT

Lattergas er en af de mest potente drivhusgasser – derfor skal den under kontrol, ligesom vi forsøger at få drivhusgassen CO2 under kontrol. Og derfor går et internationalt forskerhold med deltagelse fra Syddansk Universitet nu i gang med et storstilet forskningsprojekt, der bl.a. skal aflure, hvordan de foruroligende store mængder lattergas i verden bliver dannet.

Lattergas er en af de mest potente drivhusgasser – derfor skal den under kontrol, ligesom vi forsøger at få drivhusgassen CO₂ under kontrol. Og derfor går et internationalt forskerhold med deltagelse fra Syddansk Universitet nu i gang med et storstilet forskningsprojekt, der bl.a. skal aflure, hvordan de foruroligende store mængder lattergas i verden bliver dannet.

”Der er tale om et stort og atmosfæreskadeligt output. For at kunne minimere udslippene, har vi brug for at vide mere om mekanismerne bag dem”, siger biolog Bo Thamdrup fra Syddansk Universitet, der er med i projektet, som støttes med 12,3 mio. kr. fra Det Strategiske Forskningsråd i Danmark.

Udslippet af CO₂ er steget markant siden industrialiseringen, og det skyldes primært afbrænding af fossile brændstoffer. Der er i dag ekstrem fokus på CO₂, men denne gas er ikke den eneste, der truer det globale klima. Også metan og lattergas er potente drivhusgasser. Lattergas har et drivhusgaspotentiale 300 gange højere end CO₂, og derudover er lattergas også en af de største trusler mod ozonlaget. Der er altså al mulig grund til at interessere sig for udslip af lattergas.

”Den lattergas, der stiger op i atmosfæren, stammer primært fra naturens vådområder, kystområder og landbrugsjorde i forbindelse med omsætning af kvælstof. Siden industrialiseringens start har vi opdyrket og kunstgødet enorme mængder jord med kvælstof. I dag nærmer den menneskeskabte frigivelse af lattergas sig størrelsesmæssigt frigivelsen fra det naturlige landskab”, forklarer Bo Thamdrup, der forsker i geologiske og biologiske dynamikker på mikrobielt niveau.

For at kunne forhindre ødelæggende udslip af lattergas er det nødvendigt at forstå de processer, der fører til udslippene. Forskerne ved så meget, at det er bakterier og andre mikroorganismers aktivitet, der sætter gang i produktionen af lattergas. I grove træk sker der det, at når visse bakterier optager kvælstof (naturligt forekommende eller sprøjtet ud over en mark som gødning) dannes der lattergas som et biprodukt.

”Det store spørgsmål er, hvor meget lattergas, der dannes under hvilke betingelser. Især tilgængeligheden af ilt har stor indflydelse, men også temperatur, vind og vejr og andre forhold spiller ind”, forklarer Bo Thamdrup.

Derfor vil han og hans kolleger nu undersøge præcist, hvordan de lattergas-dannende bakterier opfører sig, når de bliver udsat for forskellige påvirkninger under kontrollerede forhold i biologernes laboratorium på Syddansk Universitet. Forskningsprojektet, der skal bidrage til at bringe denne viden for dagen, får fokus på produktionen af lattergas i danske rensningsanlæg. Her udnytter man netop de bakterielle processer, som Bo Thamdrup er interesseret i, til at fjerne kvælstof fra spildevandet, og herfra kan han hente bakterier hjem til laboratoriet.

Fordi der omsættes så meget kvælstof i rensningsanlæggene, er de væsentlige kilder til lattergas, og bl.a. Danmarks Tekniske Universitet, der også er med i projektet, er interesseret i at udvikle metoder til at styre og minimere udledningen af lattergas fra rensningsanlæg.

Når forskerne ved mere om dynamikkerne bag dannelsen af lattergas og de forhold, der påvirker den, kan de bedre forudsige verdens produktion af lattergas.

”Så kan vi komme med mere sikre prognoser for, hvor og under hvilke forhold lattergas vil dannes, og det er et vigtigt redskab til at få udslippene af lattergas under kontrol”, siger Bo Thamdrup.

Fakta om forskningsbevillingen:

Titel: LaGas – Diagnostics, Monitoring and Mitigation of N2O (Laughing Gas) Emissions from Wastewater Treatment Operations: Towards Climate Compatible Wastewater Technology. Bevilget beløb: 12,3 mio. Kr. fra De Strategiske Forskningsmidler.

Deltagere: Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet, Veolia eau, Krüger, AnoxKaldnes, Copenhagen Wastewater Innovation, Unisense, Fluxsense, Columbia University, Max Planck Marine Microbiology, Växjö Kommun, VA Syd, Renseanlæg Mølleåværket, Holbæk Forsyning.

Denne artikel er skrevet af kommunikationsmedarbejder Birgitte Svennevig, Det Naturvidenskabelige Fakultet, SDU.

Formidling er lige så vigtig som forskning

Tue, 16 Apr 2013 11:50:00 GMT

Gnavne forskere, der ikke vil nedlade sig til at tale med almindelige mennesker, hører efterhånden fortiden til. I dag vil forskere ofte gerne formidle deres viden, og på SDU kan de biologistuderende beskæftige sig med fx filmproduktion og udstillingsteknik. Nu flytter en studerende et år af sine studier til den prestigefyldte uddannelse ”Wildlife Filmmaking” i England.

Biologistuderende fra Syddansk Universitet, Andreas Mørck Nielsen, 23, drager til England for at dygtiggøre sig som formidler og naturfotograf. Han skal bl.a. lære at lave flotte udstillinger, at tage naturfotos og at tilrettelægge og producere naturfilm.


Nærbillede af frø i en frøkapsel fra en haveiris/Andreas Mørck Nielsen.

”Uddannelsen er et samarbejde mellem University of the West of England og BBCs verdenskendte afdeling for naturfilm, Natural History Unit, og jeg får en helt exceptionel chance for at lære at udvikle og realisere natur-dokumentarer i samarbejde med nogle af verdens dygtigste fagfolk”, siger Andreas Mørck Nielsen.

Han arbejder også med formidling på Fjord&Bælt i Kerteminde, hvor han fortæller centrets gæster om Danmarks akvatiske dyr og miljøer og om de sæler og marsvin, der lever i centrets bassiner.

Lige siden han som 11-årig lånte sin fars kamera og gennemfotograferede familiens have, har Andreas Mørck Nielsen været optaget af naturen.

”Om det er planter eller dyr, til vands eller til lands; jeg bliver lige fascineret af livet omkring mig, og jeg kan godt lide at formidle naturens vidundere”, siger han.

Andreas har udviklet sig til en dygtig fotograf, og det er især makrobilleder, han arbejder med.

”Jeg kan godt lide at fotografere alt det, som man ikke lige ser, når man går ud i naturen.”

Andreas Mørcks fotos fører beskueren ind i en eventyrlig verden, hvor alt småt bliver stort og overvældende. Det er verden, som den ville se ud, hvis vi var fem cm høje. Smuk, men også en lille smule foruroligende.


Støvfang/Andreas Mørck Nielsen	Vandddråbe på blad/Andreas Mørck Nielsen

Andreas Mørck Nielsens fotos har været bragt i en række aviser og magasiner, og hans fotos er til fremvisning og salg hos billedbureauet Biofoto. Udvalgte fotos har også været udstillet gennem Svendborg Kunstforening, og han har været dommer i byens naturhistoriske museum Naturamas fotokonkurrence.

Se mere om uddannelsen her:

http://courses.uwe.ac.uk/D4P31/2013#about

og se Andreas Mørck Nielsens fotos her:

http://andreasmorck.smugmug.com/

200 % stigning af udenlandske kandidatansøgere

Fri, 12 Apr 2013 14:13:00 GMT

De naturvidenskabelige uddannelser oplever en stor stigning i antallet af udenlandske studerende, der ønsker at tage deres kandidatuddannelse på Syddansk Universitet.

I 2012 ønskede 32 udenlandske studerende at dygtiggøre sig inden for de naturvidenskabelige fag. Det tal er dog vokset betragtelig, viser den seneste opgørelse fra Det Internationale Kontor på SDU. Helt nøjagtigt er 93 udenlandske studerende klar til at begynde et naturvidenskabeligt kandidatstudium på Syddansk Universitet i 2013.

Tallene vækker begejstring på Det Naturvidenskabelige Fakultet, hvor internationaliseringskoordinator Rune Wulff Christensen har det store smil på.
- Det er jo ikke udvekslingsstuderende, men ”full-degree” studerende, så det er der også sund økonomi for SDU i, siger Rune Wulff Christensen.

Og de udenlandske studerende er i koordinatorens optik en temmelig sikker bonus på alle måder.
- Der er tale om meget målrettede studerende, som har truffet et aktivt valg om at ville forlade hjemlandet for at uddanne sig netop her. Samtidig vil jeg mene, at det kan tolkes som et udtryk for, at vi udbyder nogle fagligt attraktive uddannelser, lyder det fra Rune Wulff Christensen.

De 93 ansøgere fordeler sig på 22 forskellige nationaliteter, hvoraf langt den største gruppe kommer fra Tyskland, der tegner sig for 25 af de optagne. Blandt de håbefulde er også repræsentanter for blandt andet Nepal, Iran og Sudan.

Foto: Colourbox

Ny forskning kan føre til mere sikre forsøg på mennesker

Wed, 10 Apr 2013 14:57:00 GMT

Ofte virker medicinen ikke. I værste fald dør testpersonerne, når medicinalfirmaer i dag tester ny medicin på mennesker. Ny SDU-forskning viser nu, at dette tal kan nedbringes.

Ofte virker medicinen ikke. I værste fald dør testpersonerne, når medicinalfirmaer i dag tester ny medicin på mennesker. I hele 90 pct. af tilfældene virker medicinen ikke efter hensigten, når den testes på mennesker og må derfor skrottes. Ny forskning fra SDU viser nu, at dette tal kan nedbringes. Hemmeligheden er at teste medicinen på celler, der aldrig må få lov at røre kanten af den beholder, de lever i. 3D celle-kulturer, kalder forskerne dem.

I 1993 døde fem af 15 leverpatienter, der deltog i et medicinsk forsøg, som fulgte den amerikanske sundhedsmyndighed, Federal Drug Administration (FDA)s vejledninger til punkt og prikke. Patienterne var blevet behandlet med stoffet fialuridin, der skulle redde dem fra sygdommen hepatitis B. Stoffet var blevet testet i laboratoriet og på dyr og var blevet vurderet sikkert til forsøg på mennesker.

Grufuldt overraskende viste det sig, at stoffet var akut dødeligt for mennesker og førte til så fatale leversvigt, at fem patienter døde og to andre kun lige blev reddet i sidste øjeblik af en levertransplantation.

Når forskere udvikler nye medicintyper, er der altså ikke kun milliarder af kroner og årevis af forskning på spil. Patientsikkerheden er også i spil.

Nu viser ny forskning fra Syddansk Universitet, at sikkerheden for de mennesker, der deltager i medicinske forsøg, kan forbedres.

”Med vores nye teknik kan medicinalindustrien blive bedre til at undgå skadelige eller ligefrem dødelige effekter på medicinske testpersoner”, siger celleforskeren Stephen Fey fra Syddansk Universitet.

Når en ny medicin skal udvikles, skal dens enkelte aktive stoffer testes for uønskede bivirkninger.

Alle stoffer i verden er potentielt dødelige, hvis bare dosen er høj nok - det opdagede den tysk-schweiziske videnskabsmand Paracelsus (1493 – 1541) allerede i renæssancen. Udfordringen er altså ikke at finde stoffer, der ikke er dødelige – men at finde den dosis af et stof, der har en positiv, helbredende virkning og ikke er giftigt eller dødeligt.

Stofferne testes i første omgang på menneskelige leverceller i laboratoriet. Hvis levercellerne ikke reagerer negativt på stoffet, går man videre til tests på dyr og siden tests på mennesker. Men til trods for dette enorme forarbejde kan forskerne kun regne med, at 10 pct. af de stoffer, der bliver testet på mennesker, rent faktisk virker efter hensigten. 90 pct. virker i bedste fald ikke. I værste fald gør de ondt værre. I ekstreme tilfælde dør testpersonerne.

”Succesraten kan komme op over de 10 pct.”, forklarer Stephen Fey, lektor ved Institut for Biokemi og Molekylærbiologi ved Syddansk Universitet.

Sammen med postdoc Krzysztof Wrzesinski står han bag opdagelsen, som publiceres i to artikler i tidsskriftet Toxicology Research.

”Det banebrydende er at teste stofferne på menneskelige leverceller, der er mere naturtro end de celler, som medicinindustrien i dag bruger og har brugt siden 1950erne. Laboratoriernes celler i dag har nemlig ikke meget til fælles med de celler, som lever i menneskets krop”, siger Stephen Fey.

I en menneskekrop er cellerne i stand til at kommunikere med hinanden og dermed fortælle hinanden om deres eksistens. Celler, der tror, at de er alene, opfører sig anderledes end når de ved, at der er andre celler: De begynder at vokse så meget, at de bruger al deres energi på at vokse og derfor ikke længere kan varetage deres funktioner. Hvis man kan arbejde med celler, der kommunikerer med hinanden, kan man altså få mere naturtro celler at arbejde med.

Årsagen til at laboratorier i dag arbejder med celler, der ikke kan kommunikere med hinanden, er hverken dovenskab eller uvidenhed: For at holde cellerne i live, bliver man nødt til at udsætte dem for en ret hårdhændet storvask, der fjerner deres evne til at kommunikere med hinanden. Uden storvasken vil cellerne dø, inden de bliver gamle nok til at kunne kommunikere effektivt med hinanden. Hvis man lader dem ligge i en beholder og giver dem næring og ilt, vil de gerne formere sig – problemet er bare, at de lægger sig oven på hinanden i lag og således forhindrer de nederstliggende celler i at få ilt og næring. De nederste celler vil dø, og når de dør, dør også resten af cellerne.

For at forhindre cellerne i at dø og holde dem i live længe nok til, at man kan foretage forsøg med dem, tilsætter man ofte enzymet trypsin. Dette enzym gør det muligt at give cellerne mere plads, så de ikke dør. Med trypsin kan man altså holde sine laboratorieceller i live – men de mister evnen til at kommunikere.

”De reagerer ikke som virkelighedens celler, og derfor giver de alt for ofte fejlmeldinger om, hvordan et stof virker på menneskets organisme. Når man tester et stofs dødelighed – og det gør man altid for at undersøge, om et stof kan være farligt for mennesker – kan man risikere, at de trypsin-vaskede celler melder tilbage, at de godt kan tåle stoffet, men når vi ser stoffet testet på et rigtigt menneske, så kan effekten faktisk være dødelig”, forklarer Stephen Fey.

I helt ekstreme tilfælde kan man opleve tilfælde, hvor forsøg viser, at både menneskeceller og dyr kan tåle et stof, men at virkelighedens testpersoner ikke kan – sådan som det gik i den amerikanske fialuridin-tragedie.

”Der har i mange år ligget en uhyre vigtig opgave i at finde en erstatning for trypsin-vaskede celler i laboratoriet, og det er netop sådan en erstatning, vi har fundet”, forklarer Stephen Fey.

”Med vores metode kan man dyrke og bevare langt mere naturtro celler og dermed få sikrere resultater”, siger Stephen Fey.

”Man kan undvære trypsin ved at lade cellerne leve i et miljø, hvor der er plads til, at de både kan vokse og bevare evnen til at kommunikere, som ellers bliver vasket væk af trypsin. Det kan lade sig gøre ved at opbevare cellerne i små runde klumper, spheroider, i en opløsning, som hele tiden bliver vendt. Dette holder dem væk fra beholderens overflader og narrer dem til at tro, at de befinder sig i væv omgivet af blod i en naturlig menneskekrop”, forklarer Stephen Fey.

Han kalder celler, der dyrkes på denne måde, for 3D celle-kulturer, fordi de lever i et tredimensionelt rum i modsætning til de traditionelle trypsin-vaskede celler, der lever i et todimensionelt rum; en beholder, som de vokser på bunden af.

Det er altså lykkedes SDU-forskerne at dyrke og bevare menneskelige leverceller, som har en hel del flere ligheder med menneskekroppens rigtige leverceller, og som er en hel del mere levedygtige end de trypsin-vaskede celler, som laboratorierne ellers normalt bruger.

”Vores undersøgelser viser, at vi nu kan forudsige et stofs giftige virkning på mennesket mere præcist end hidtil. Sandsynligheden for, at et menneske dør af samme stof som en celle i laboratoriet dør af, er 86 pct. med den nye teknik. Til sammenligning er sandsynligheden kun 55 - 75 pct., hvis forskerne har brugt trypsin-vaskede celler”, forklarer Stephen Fey.

Publiceringerne i Toxicology Research:

After trypsinisation, 3D spheroids of C3A hepatocytes need 18 days to re-establish similar levels of key physiological functions to those seen in the liver, Toxicol. Res., 2013, 2.

HepG2/C3A 3D spheroids exhibit stable physiological functionality for at least 24 days after recovering from trypsinisation, Toxicol. Res., 2013

Denne artikel er skrevet af Birgitte Svennevig, kommunikationsmedarbejder, Det Naturvidenskabelige Fakultet.

Ny professor i biokemi kortlægger fedtets omsætning i celler

Tue, 09 Apr 2013 13:14:00 GMT

Cand. scient., ph.d. Nils J. Færgeman er tiltrådt som professor i lipid biokemi på SDU’s Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Han anvender gær, små orme og mus til at kortlægge fedtets omsætning i levende celler og organismer.

Nils J. Færgeman har siden 2000 været ansat som adjunkt og siden 2003 som lektor på SDU. Han har opbygget en dynamisk forskningsgruppe af ph.d.- og projekt-studerende, som anvender avancerede eksperimentelle teknikker og målemetoder til at kortlægge fedtets omsætningsveje i levende organismer.

Fedt (lipid) spiller en vigtig rolle i celler og organismer, både som byggesten i cellens membraner, som energidepot i levende væv og som signalmolekyler. Forkert livsstil eller genetiske fejl kan lede til ændringer i fedtomsætningen, som kan resultere i en række sygdomme som f.eks. diabetes, fedme, kræft og neurologiske lidelser.

Nils J. Færgeman har ved anvendelse af simple biologiske modelsystemer for højerestående organismer kortlagt en række biokemiske processer og mekanismer, som er vigtige for cellens omsætning af fedt. Forskningsgruppens ekspertise i anvendelsen af sådanne biologiske modelsystemer for fedtstofskiftet i mennesker er højt anset såvel i Danmark som internationalt og har derfor resulteret i en række frugtbare samarbejder både lokalt, nationalt og internationalt.

Den fundamentale biokemiske forståelse for og viden om fedtstoffers omsætning øger vores indsigt i cellers og organismers næringsmæssige krav, fedtstoffers betydning for raske celler og for udviklingen af en række sygdomme.

Nils J. Færgeman var i perioden 2007 til 2010 formand for instituttets undervisningsudvalg; et hverv, han udførte med dygtighed og initiativ. Hans store engagement og erfaring i uddannelse kommer nu til udtryk i hans nuværende tillidshverv som instituttets internationaliseringskoordinator og hans fortsatte arbejde i instituttets undervisningsudvalg. Nils J. Færgemans engagement og interesse i undervisning blev endvidere anerkendt, da han modtog det naturvidenskabelige fakultets undervisningspris i 2009.

En af verdens bedste bøger om geovidenskab er redigeret på SDU

Mon, 08 Apr 2013 15:59:00 GMT

Ny prisbelønnet bog blander biologi og geologi

Biologi og geologi har traditionelt være stærkt adskilte videnskaber, men de senere år har forskerne i stigende grad forstået, at biologiske organismer og geologiske processer ofte spiller tæt sammen.

Et internationalt forskerhold med Don Canfield fra Syddansk Universitet i spidsen har nu udgivet en samlende lærebog om feltet, og den har nu fået en fornem pris i USA.

”Vi har manglet en lærebog, der ser på forholdet mellem biologi og geologi. Den har vi lavet, og vi er stolte af, at den er blevet så godt modtaget”, siger Don Canfield, der er redaktør på bogen sammen med Andrew H. Knoll og Kurt O. Konhauser.

Bogen har samlet bidrag fra førende forskere og belyser emner som livets udvikling over tid og den globale kvælstofcyklus.

Biologi og geologi spiller sammen hver eneste dag på vores planet. Det sker fx, når mikroorganismer trækker fosfat ud af sten og bruger det til at opretholde livet. Når fosfaten trækkes ud af stenene, bliver de porøse og lette ofre for vind og vejrs eroderende kræfter.

Bogen, der hedder ”Fundamentals of Geobiology”, er udnævnt til at være blandt 2012s allerbedste fag- og undervisningsudgivelser og modtaget Honorable Mention i kategorien ”Earth Sciences”. Prisen hedder ”The American Publishers Awards for Professional and Scholarly Excellence”, og den uddeles en gang om året af de amerikanske udgivere. Vinderne findes blandt udgivne bøger, tidsskrifter og elektroniske udgivelser.

Udover at være redaktør har Don Canfield skrevet to af bogens kapitler:

Canfield DE, Farquhar J (2012) The Global Sulfur cycle. In: Knoll AH, Canfield DE, Konhauser KO (eds) Fundamentals of Geobiology, John Wiley & Sons, Ltd, Chichester, UK, pp 49-64. doi: 10.1002/9781118280874.fmatter

Kasting JF, Canfield DE (2012) The Global Oxygen Cycle. In Knoll AH, Canfield DE, Konhauser KO (eds) Fundamentals of Geobiology, John Wiley & Sons, Ltd, Chichester, UK, pp 93-104. doi: 10.1002/9781118280874.fmatter

Don Canfield er professor og centerleder ved Nordic Center for Earth Evolution (NordCEE), der forsker i livets udvikling på Jorden.

Nyt chip-design sparer på computerens energiforbrug

Mon, 08 Apr 2013 13:58:00 GMT

Hver eneste dag suger milliarder af computere strøm til sig fra verdens elværker. Det forbrug kan nu sættes ned ved at sætte nye chips i computerudstyret, viser ny forskning fra Syddansk Universitet.

Vi tænker måske ikke over det i hverdagen, men vi sender og modtager mange krypterede beskeder på computeren, og det koster ekstra på el-regningen. Krypteringen bruger vi fx, når vi går i netbanken, når vi kobler os på et låst, trådløst netværk, eller når vi afholder lukkede videomøder over nettet. I sådanne situationer kommer computerudstyret en lille smule på overarbejde, fordi det skal foretage en masse sikkerhedsberegninger i forbindelse med krypteringen. Disse sikkerhedsberegninger foregår på en chip, og hvis man kan gøre chiparealet mindre, kan man ikke alene gøre computerudstyret mindre, men også spare på energien.

Denne udfordring er det nu lykkedes for lektor Joan Boyar fra Institut for Matematik og Datalogi på Syddansk Universitet at løse. Sammen med René Peralta fra det amerikanske National Institute of Standards and Technology, Computer Security Division, har hun udviklet et kredsløbsdesign, der kan foretage de samme sikkerhedsberegninger på et mindre chipareal.

”Når en chip bliver mindre, bruger den mindre energi”, forklarer Joan Boyar.

Præcist hvor meget kan hun ikke sige, men hun vurderer, at energiforbruget for disse beregninger kan blive markant mindre end i dag.

Med det nyudviklede design kan en chip blive næsten to tredjedele mindre end en standardchip. Hagen er, at den også vil blive ca. 20 pct. langsommere end standardchippen, men alt i alt er der stadig tale om en markant forbedring i forhold til standardchips, forklarer Joan Boyar.

Boyars og Peraltas kredsløbsdesign er designet til AES’s Sbox.

AES (Advanced Encryption Standard) er det krypteringssystem, der er standard for statslig kryptering i USA, og det er meget brugt i sikkerhedsprotokoller over hele verden. Sbox’en er den største og mest komplicerede del af AES. Det er altså et af verdens største og mest anvendte krypteringssystemer, der kan blive forbedret med Boyars og Peraltas nye kredsløbsdesign.

Størrelsen på de kredsløb, der skal ligge på en chip, måles ofte i gates. En gate er et af de byggeelementer, som kredsløbet bygges op omkring. For at få et hurtigt kredsløb er der brug for en såkaldt lav kredsløbsdybde. Dybden udgøres af det maksimale antal gates, som et signal skal passere gennem fra input til output.

Da Boyar og Peralta indledte deres arbejde, bestod det bedst sammenlignelige kredsløb af 148 gates og havde en såkaldt dybde på 22 gates. Boyars og Peraltas kredsløb består af 128 gates og har en dybde på 16 gates.

”Med de teknikker, vi har til rådighed i dag, kan et kredsløb ikke få mindre dybde uden at have mange flere gates", siger Joan Boyar.

Overført til størrelsen af en Sbox på en chip svarer det til, at Boyars og Peraltas design vil fylde ca. 0,0012 kvadratmillimeter, mens en lignende implementation af et standarddesign ville fylde ca. 0,0031 kvadratmillimeter. Der er næsten to tredjedele til forskel.

Disse beregninger er udført af Boyars og Peraltas samarbejdspartner, Patrick Schaumont fra Virginia Tech, Department of Electrical and Computer Engineering, USA.

Boyar og Peralta har taget patent på deres kredsløbsteknikker. De er generelle og derfor kan bruges til at designe mindre kredsløb i mange andre sammenhænge.

Læs mere om patentet her: ”Method of Optimizing Combinational Circuits”, Patent No. US 8, 316, 338 B2, November 20, 2012.

Biologer vil oversvømme Nordfyn

Fri, 22 Mar 2013 12:02:00 GMT

Der går ikke mange år, før stigende vandstande er en realitet i Danmark. Men hvad skal vi helt konkret forvente, når havvand begynder at oversvømme det danske kystland? Det får biologer fra Syddansk Universitet nu en unik mulighed for at undersøge i et nyt storstilet forskningsprojekt med støtte fra Aage V. Jensens Naturfond. Biologerne vil simpelthen fjerne digerne ved Gyldensteen Strand på Nordfyn, lade havvandet skylle ind og se, hvad en sådan voldsom ændring vil føre med sig.

Af Birgitte Svennevig

”Dette projekt vil give os vigtige informationer om naturens udvikling, når kystarealer oversvømmes”, forklarer leder af Biologisk Institut på Syddansk Universitet, Marianne Holmer.

Projektet er netop fløjtet i gang, efter at Aage V. Jensens Naturfond har doneret 4,6 mio. kroner til arbejdet. Forskerne skal studere, hvad der vil ske, når et kæmpe landområde på Nordfyn bliver oversvømmet af havvand.

”Den viden, vi indsamler, kan hjælpe beslutningstagere i deres vurdering om, hvorvidt et oversvømmelsestruet område skal reddes ved øget digebyggeri, eller om det skal oversvømmes med havvand”, forklarer Marianne Holmer.

Området, som skal oversvømmes i forskningens navn, er 214 hektar stort og hedder Gyldensteen Strand. Det er et inddæmmet fjordområde på Nordfyn, og oversvømmelsen sættes i gang ved at fjerne digerne mellem Langø, Lindholm og Store Stegø i 2014. Når digerne forsvinder, vil der opstå en lavvandet lagune omgivet af smalle strandenge med natur og fugleliv.

Forskernes arbejde består i at beskrive sammensætningen af flora, bundfauna og miljøforholdene i Lillebælt ud for Gyldensteen Strand, før digerne fjernes. Hermed kan effekten af åbningen af digerne på kystmiljøet vurderes, ligesom der opnås viden om mulige arter, som hurtigt kan invadere den nye lagune. Samtidig vil jordbundsforholdene og næringsindholdet i den landbrugsjord, som vil blive oversvømmet, blive undersøgt grundigt.

Når digerne fjernes og området oversvømmes, vil forskerne iværksætte et undersøgelsesprogram, der skal beskrive udviklingen i flora- og faunasammensætningen, udvekslingen af næringsstoffer og kuldioxid mellem jorden og vandet samt udvekslingen af næringsstoffer mellem lagunen og det omgivende hav.

”Når projektet er færdigt i 2021, vil der være indhøstet en unik viden om den biologiske og miljømæssige udvikling i en nyligt oversvømmet marin lagune efter 140 års landbrugsdrift”, siger Marianne Holmer.

Før de omfattende landindvindinger og dræninger gjorde sit indtog i slutningen af 1800-tallet, var lavvandede marine laguner et kendetegn for de danske kyster. Biologiske undersøgelser i de få tilbageblevne laguner har vist, at de har vigtige økologiske og miljømæssige funktioner. Lagunernes flora i form af planterne havgræs og ålegræs, bundlevende mikroalger samt forskellige grøn-, brun- og rødalger er særdeles produktive, fordi lys og næring sjældent mangler. Undersøgelser har vist, at der produceres ca. 20 kg biomasse pr. kvadratmeter pr. år. Denne store biologiske produktion er fødegrundlaget for bunddyr, fiskeyngel og fugle.

Bunddyrene i de lavvandede laguner domineres af orme som sandorme, snegle som strandsnegle og muslinger som hjertemuslinger. Pga. den rigelige føde kan der findes op til et kg bunddyr med en årlig tilvækst på 2 kg pr. kvadratmeter. Derfor vrimler det gerne med små fladfisk samt hav- og vadefugle. Under normale omstændigheder opstår der en naturlig balance mellem produktion og konsum af biomasse, og systemet opnår en miljømæssig sund ligevægt.

De marine laguner spiller en række særdeles vigtige miljømæssige roller. Den store produktion af alger og planter kræver jo næringsstoffer, som de optager lynhurtigt i vækstsæsonen. En del af specielt de plantebundne næringsstoffer frigives kun langsomt igen. Derfor bindes næringsstofferne i lagunerne, som derved udgør et effektivt filter mellem land og hav.

”Eftersom vi i de seneste årtier har kæmpet med at få begrænset udledningen af især kvælstof fra landbruget til havet, er det en vigtig funktion i dag”, siger Marianne Holmer.

På det mere globale plan er lagunerne vigtige, fordi de tilbageholder kulstof. Når en del af det organiske plantemateriale begraves permanent i lagunens bund, vil også kulstoffet blive tilbageholdt og dermed tilbageholdes kuldioxid, der ellers ville have bidraget til den globale opvarmning.

Den marine lagune ved Gyldensteen Strand anslås at kunne tilbageholde ca. 2.000 tons kulstof om året, svarende til ca. 7.000 tons kuldioxid.

Se også: http://www.avjf.dk/avjnf/naturomrader/gyldensteen-strand/

Læs også artiklen i nyeste nummer af Ny Viden.

Påskeforskning: Hvorfor har fuglenes æg så forskellige farver?

Thu, 21 Mar 2013 12:25:00 GMT

Det er ikke kun butikkernes kunstige påskeæg, der lyser op i forskellige klare farver. Også i naturen lægger fuglene æg i et væld af forskellige farver, men hvorfor er der egentlig så stor forskel på fuglenes æg? Det giver biolog Ole Næsbye Larsen fra Syddansk Universitet en forklaring på.

Af Birgitte Svennevig

Solsorten (Turdus merula) lægger lysende grønblå æg med brune pletter, mens sølvmågen (Larus argentatus) lægger lysebrune æg med mørkebrune pletter, og emuen (Dromaius novaehollandiae) lægger nistrede, terpentingrønne æg. Der er masser af variation, når naturens fugle danner den æggeskal, der skal beskytte deres afkom under udrugningen.

”Nogle fugle har brug for at give deres æg camouflage-farver. Det gælder især de fugle, der lægger deres æg på jorden i åbne landskaber – fugle som måger, terner og vadefugle. De danner æg, som tager farve efter det landskab, som de skal udruges i”, forklarer Ole Næsbye Larsen.

Disse æg falder så godt i med omgivelserne, at fuglene kan forlade de åbne reder uden at frygte for, at deres æg bliver taget af æggerøvere som gråkrager (Corvus corone cornix) eller ræve.

Sangfugle som fx stæren (Sturnus vulgaris) og musvitten (Parus major) lægger ikke deres æg i åbne og sårbare reder, men i hule træer og har derfor ikke brug for at klæde deres æg i camouflage-farver. Men hvorfor deres æg ofte er så lysende hvide, grønne eller blå, er ikke helt klart. Nogle biologer peger på, at de klare lysende farver gør det nemt for fuglene at finde hjem til deres æg igen, men den forklaring er Ole Næsbye Larsen ikke så sikker på.

”Vi ved så meget, at de blå og grønne farver dannes af farvestoffet biliverdin, som er en zinkforbindelse af et galdepigment, der opstår, når blodets røde farvestof hæmoglobin bliver nedbrudt. Sangfuglene har ikke umiddelbart nogen fordel af grønne og blå æg, så jeg forestiller mig, at der må være en anden funktion”, mener Ole Næsbye Larsen.

”Nu er det sådan, at fugle ikke alene kan se de farver, som vi kan se – de kan også se ultraviolette farver, som vi ikke kan se. Så verden ser helt anderledes ud for dem. Det viser sig, at de hulrugende fugles æg reflekterer ultraviolet lys i langt højere grad end æg fra frit eksponerede reder. Inde i et hult træ, hvor lysstyrken er nedsat, kan ultraviolet refleksion være med til at øge synligheden af æggene. Det betyder, at fuglene lettere kan holde styr på dem og lægge dem tilbage i reden, hvis de skulle falde ud. Eller hunstæren kan måske opdage, at en anden hunstær har lagt et æg i hendes rede for at få hende til at opfostre sin unge, men ved at opdage det uønskede æg kan hun skille sig af med det”.

En yderligere forklaring kunne være, at farverne fungerer som et signal fra hunnen til hannen om, at de unger, der kommer ud af hendes æg, er værd at være med til at fostre op, fordi hun har gode gener. Canadiske forskere har undersøgt, hvordan hanner af Turdus migratorius, som amerikanerne kalder rødhals, men som er i familie med solsorten, reagerer på forskelligt farvede æg i hunnernes åbne reder. Der viste sig at være forskel på hvor meget energi, hannerne brugte på at made ungerne, når de blev klækket. Mest energi viede de til unger, der klækkede fra de mest farverige æg. Forskerne mener, at farverige æg signalerer sunde mødre, og at farverige æg derfor stimulerer hannerne til at investere ekstra energi i ungerne.

Der er også andre fugle, hvis æg ikke har brug for camouflage. Alligevel kan man se dem lægge æg med masser af pletter.

”Hvis en fugl ikke får kalk nok, vil der dannes pletter på æggeskallen. Årsagen er, at fuglen kompenserer for den manglende kalk, når den danner æggeskallen ved at tilsætte stoffet protoporfyrin, som er et stof, der fører til dannelsen af hæmoglobin. Stoffet styrker skallen, men det fører altså også pletter med sig. Derfor vil man kunne se flere pletter på æg i omgivelser, som er fattige på kalk, og derfor kan der være flere pletter på de sidst lagte æg end på de første, hvis fuglen ikke har fået tilstrækkelig meget kalk i føden”, forklarer Ole Næsbye Larsen.

Så er der emuens grønne æg, som man umiddelbart skulle tro er faretruende farvestrålende.

”Emu-æggets grønne farve glider fint sammen med farverne på de græsser, som fuglen lægger sine æg i, så den grønne farve er faktisk en camouflage-farve”, forklarer Ole Næsbye Larsen.

Fotos forestiller sølvmåge på rede og dens æg. Foto: Ole Næsbye Larsen.

Kontakt: Biolog Ole Næsbye Larsen, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, tlf: 6550 2444 og 6011 2444. Email: onl@biology.sdu.dk

Forsker fra SDU forklarer universets gåde til den amerikanske superstjerne Morgan Freeman

Tue, 19 Mar 2013 10:26:00 GMT

Hvad er det nu lige med den Higgs-partikel og universet? Det vil den amerikanske skuespiller Morgan Freeman gerne vide, og i et nyt tv-program stiller han spørgsmålet til en række udvalgte forskere fra hele verden. En af dem er professor og leder af grundforskningscentret Centre for Cosmology and Particle Physics Phenomenology (CP3 Origins) ved Syddansk Universitet i Danmark,Francesco Sannino.

Morgan Freeman er fast vært på Discovery Channel´s videnskabsserie, Through the Wormhole, hvor han stiller de helt store og ofte eksistentielle spørgsmål til verdens dygtigste forskere.

Den 20. marts skal programmet handle om Higgs-partiklen, også kaldet The God Particle, og i den forbindelse har tv-programmet været i Odense for at interviewe Francesco Sannino på Syddansk Universitets campus.

Da forskere fra det europæiske center for partikelfysik, CERN, sidste år meddelte, at det endelig var lykkedes at påvise eksistensen af en partikel, der med stor sandsynlighed er den såkaldte Higgs-partikel, blev der rykket fundamentalt ved fysikernes forståelse af universet.

Sidste års fund blev bekræftet den 14. marts, da CERN-forskerne meddelte, at man efter at have gennemgået enorme datamængder nu føler sig endnu mere sikre på Higgs-partiklens eksistens.

Higgs-partiklen blev forudset i 1964 af fysikeren Peter Higgs. Den var den sidste manglende del af den såkaldte standardmodel-teori, der beskriver universets grundlæggende byggesten, elementarpartiklerne.

Iflg. standardmodellen fungerer Higgs-partiklen og dens tilhørende Higgs-felt som ophav til elementarpartiklernes masser.

Hvis Higgs partiklen virkelig eksisterer – som alt altså tyder på – , kan den forklare, hvordan hele universet hænger sammen.

Programmet ”Through the Wormhole: Is There a God Particle?” sendes på Discovery Science Channel den 20. marts kl. 21.00 ET/PT.

Se mere på programmets hjemmeside:
http://science.discovery.com/tv-shows/through-the-wormhole

Pressemateriale om programmet fra Discovery Press Web:
http://press.discovery.com/us/sci/press-releases/2013/morgan-freeman-god-particle-higgs-2350-2350/

foto og program-intro til download:
https://discovery.box.com/s/1xlhvk8j01j05qoc1uz2

Professor Francesco Sannino er født i Italien, men bor i Danmark. Han er leder af grundforskningscentret CP3 Origins på Syddansk Universitet, som er Danmarks første center i teoretisk partikelfysik. Centrets forskere arbejder bl.a. med at knække en af universets store gåder: Hvorfor har stof masse?

CP3s hjemmeside:
http://cp3-origins.dk/

Effektive bakterier i verdens dyb

Sun, 17 Mar 2013 19:00:00 GMT

De store dybhavsgrave fungerer som hot spots, der opsuger og omsætter store mængder organisk materiale. Det viser nye resultater, som et internationalt forskningsteam ledet af professor Ronnie Glud fra Syddansk Universitet offentliggør i dag.

Et internationalt forskerteam offentliggør i dag de første videnskabelige resultater fra et af de mest utilgængelige steder på jorden: Bunden af Marianergraven, der befinder sig næsten 11 kilometer under overfladen i det vestlige Stillehav, hvilket gør det til verdens dybeste havområde.

Forskernes analyser fra havbunden dokumenterer, at der dybest nede i havet findes et mikrobielt liv med særdeles effektive bakterier – selvom miljøet er ekstremt ugæstfrit med et tryk, der er næsten 1.100 gang højere end på havoverfladen.

Faktisk er der næsten 10 gange flere bakterier end længere oppe på de 5-6 km dybe, flade dybhavssletter der omgiver dybhavsgraven. Det skyldes, at organisk materiale - altså døde dyr og planter, mikroorganismer m.m. – fra havet ovenover fokuseres i bunden af dybhavsgraven, hvor det enten nedbrydes af de hårdføre bakterier eller begraves i de sedimentære aflejringer.

Dybhavsgrave er hot spots

- Dybhavsgravene fungerer som hot spots, der opsuger store mængder organisk materiale og dermed kulstof. Vi ser både en større omsætning og en større deponering nede i det ekstreme dyb, end vi ellers gør i dybhavet. Så selvom dybhavsgravene kun udgør omkring to procent af verdenshavenes areal, har de en relativ større betydning for havenes kulstofbalance – og dermed for det globale kulstofkredsløb, siger professor Ronnie Glud fra Nordisk Center for Jordens Udvikling på Syddansk Universitet.

Han udforsker i samarbejde med forskere fra Max Planck Instituttet i Bremen, Agency for Marine-Earth Science and Technology i Japan, Scottish Association for Marine Science og Marin Biologisk Laboratorium på Københavns Universitet de største dybder i verdenshavene. Deres første resultater, som det internationale tidsskrift ”Nature Geoscience” bringer i dag, viser, hvor meget ilt havbunden i Marianergraven bruger.

Iltforbruget fortæller, hvor meget af det organiske materiale der omsættes af bakterier, og sammenholdt med en række andre målinger på sedimentprøver hentet op med andre instrumenter kan forskerne ligeledes udlede hvor meget materiale der begraves nede i havbunden - og på den måde trækkes ud af klodens kulstofkredsløb.

Robot på dybt vand

- Det er en stor teknisk og logistisk udfordring at udføre målinger på så store vanddybder. Men det er nødvendigt for at få et retvisende billede af forholdene. Hvis vi trækker prøver fra havbunden op til havoverfladen for at undersøge dem i laboratoriet, vil mange af de mikroorganismer, der er tilpasset livet på bunden, dø på vej op i takt med, at temperaturen og trykket ændrer sig. Vi har derfor udviklet instrumenter, der selvstændigt kan dykke ned og gennemføre målingerne direkte på havbunden, siger Ronnie Glud.

Forskerteamet har sammen med en række firmaer selv designet undervandsrobotten. Den næsten fire meter høje og 600 kg tunge robot er i stand til at modstå det helt ekstreme tryk, der findes i dybhavsgravene. Den er blandt andet udstyret med ultratynde sensorer, der forsigtigt kan føres ned i havbunden og måle iltfordelingen i havbunden med meget stor opløsning.

- Vi har også taget videoer fra bunden af Marianergraven, og de bekræfter, at der er meget få større dyr på disse dybder. Der er tale om en mikrobielt domineret verden med specielt tilpassede bakteriesamfund, som altså opererer effektivt i en verden, der ellers må anses for ugæstfri for de fleste højere organismer, siger Ronnie Glud.

De sidste hvide pletter

Udforskningen af Marianergraven fandt sted i 2010. Siden har forskerteamet haft undervandsrobotten nede på bunden af Japanergraven, der er cirka 9 km dyb og senere i år planlægges dyk i den næst dybeste grav: Kermadec-Tonga graven ved Fiji i Stillehavet, der er 10,8 km dyb.

- Dybhavsgravene er blandt de sidste hvide pletter på verdenskortet. Vi ved meget lidt om, hvad der foregår dernede, og hvilken betydning dybhavsgravene har for jordens kulstofkredsløb og klimareguleringen. Desuden er vi meget interesserede i at få beskrevet og forstå de unikke bakteriesamfund, der trives under disse meget specielle forhold. Med data fra flere forskellige dybhavsgrave får vi mulighed for at finde ud af, hvordan de generelle forhold er på ekstreme dybder, og hvilke forhold der er specifikke for de enkelte grave. Det vil bidrage til vores samlede forståelse af Jorden og dens udvikling, siger Ronnie Glud.

Se artiklen High rate of microbial carbon turnover in sediments in the deepest oceanic trench on Earth i Nature Geoscience

Siemensfonden giver kontant håndsrækning til fysik-specialet

Thu, 14 Mar 2013 10:41:00 GMT

En glad specialestuderende, Jonas Camillus Jeppesen, modtog onsdag eftermiddag på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci en særdeles velkommen bevilling fra Siemensfonden. De 34.000 kroner skal nemlig bruges på en ”temperaturstyret præparatholder”, der vil gøre det praktiske laboratoriearbejde meget lettere.

Checken på de 34.000 kroner blev personligt overrakt til Jonas C. Jeppesen af Siemens kommunikationsdirektør John Finnich Pedersen ved det uformelle arrangement på FKF.

I sit speciale, som Jonas skriver på Center for Biomembrane Physics - i daglig tale MEMPHYS, arbejder den 25-årige fysiker blandt andet med dobbeltlagslipidmembraner. Helt eksakt er det de fedtstofmolekyler eller lipider, cellemembranen består af, der studeres i mikroskopet. For når lipiderne udsættes for ændringer i temperaturen, reagerer de ved at hælde eller tilte i forskellige retninger – og det gør de tilsyneladende med en vis orden. Lipiderne ændrer nemlig stilling i grupper eller såkaldte domæner der, set gennem et mikroskop, danner fascinerende former og figurer, der mest af alt kan minde om blomster. Spørgsmålene, som Jonas Jeppesen forsøger at afdække, er så, hvorfor lipiddomænerne danner blomsterformer, og hvorfor lipiderne hælder i forskellige retninger og ikke bare samme vej?

- Hvad er det, der sker, når lipiderne reagerer på henholdsvis opvarmning eller nedkøling? Det er grundforskning, og lige nu handler det om at kortlægge fænomenet, siger Jonas Jeppesen, der udfører sin forskning med kunstige cellemembraner. Og til det arbejde er bevillingen fra Siemensfonden en kærkommen hjælp.
- Det er naturligvis dejligt, for det er et værdifuldt bidrag til projektet og vil lette arbejdet i laboratoriet betragteligt, siger Jonas Jeppesen og forklarer:

Et domæne fra en cellemembran, hvor man kan se lipidernes forskellige hældninger.

- På nuværende tidspunkt har vi ikke så god kontrol over opvarmningen og nedkølingen af cellemembranerne, som vi gerne vil have. Vi bruger varme- og køleelementer, som egentlig er beregnet til andre formål og andre prøver end dem, vi beskæftiger os med. Med en temperaturstyret præparatholder, som er designet til de temperaturer og prøver, vi arbejder med, vil arbejdet gå meget hurtigere og lettere, lyder det fra Jonas C. Jeppesen, der fortæller, at firmaet i USA, der fremstiller præparatholderen, lige nu er ved at lægge sidste hånd på apparatet, så det passer præcis til de mikroskoper, det skal bruges sammen med.

Siemensfonden, der blev etableret i 1966, er en uafhængig fond, der donerer midler til forsknings- og uddannelsesprojekter primært inden for det naturvidenskabelige område. Fonden uddeler sine bevillinger én gang årligt.

Når polarisen smelter, går det ud over livet i dybhavet

Thu, 14 Feb 2013 20:00:00 GMT

Arktiske dybhavsdyr bliver større end normalt.

For første gang har forskere været i stand til direkte at filme og observere, hvordan livet på bunden af dybhavet i det centrale Arktis bliver påvirket af den globale opvarmning.

På fire kilometers dybde har et internationalt forskerhold med deltagelse fra Syddansk Universitet set, hvordan dyr som søpølser og slangestjerner vokser sig større end normalt, og hvordan de også bliver tidligere kønsmodne. Forskerne konstaterer, at årsagen skal findes i den smeltende havis fire kilometer over dem.

Opdagelsen er vigtig, fordi forskere ofte mener, at livet på så store dybder ikke kan forventes at blive påvirket af miljøforandringer på Jordens overflade.

”For første gang har vi kunne påvise, at den globale opvarmning og de deraf følgende miljøændringer i det centrale Arktis kan igangsætte hurtige reaktioner i hele økosystemet, helt ned til dybhavet”, siger hovedforfatteren til forskerholdets videnskabelige artikel, der torsdag publiceres i Science, professor Antje Boetius fra Alfred Wegener Institute for Polar and Marine Research i Tyskland.

Forskerholdet havde deltagere fra 12 lande, og fra Danmark deltog de to ph.d. studerende Heidi Louise Sørensen og Karl Attard fra Nordic Centre for Earth Evolution (NordCEE) ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet og Grønlands Klimaforskningscenter. Forskningstogtet varede ni uger og foregik om bord på det tyske forskningsskib Polarstern.

I de undersøgte områder af Det Arktiske Hav vokser havbundens dyr sig større og federe end normalt, fordi de får usædvanligt meget føde. Føden er såkaldte havis-alger, der synker ned fra havoverfladen. I takt med at havisen smelter, produceres der flere og flere havis-alger, og dermed bliver der mere og mere føde til de dyr, der lever af algerne.

Havis-alger vokser under havisen, og eftersom havisen tidligere har været tykkere end nu, har deres antal og størrelse hidtil været holdt i skak af det begrænsede lys, der kunne trænge gennem isen ned til dem. Ligesom planter på Jordens overflade er også havis-alger nemlig afhængige af sollys for at kunne vokse.
I takt med at isen smelter og derfor forsvinder eller bliver tyndere, slipper der mere og mere sollys ned til havis-algerne, der derfor vokser i antal og størrelse. De samler sig og kan udgøre flere meter lange tang-lignende kolonier, der hænger under isen.

Når havis-algerne brækker af, eller når isen forsvinder og de ikke længere har noget at sidde fast på, er algerne så tunge, at de kan synke hele vejen ned gennem vandet og lande på bunden af havet fire km nede. Her bliver de spist af bl.a. søpølser og slangestjerner, som udnytter overfloden af føde til at vokse sig større og blive tidligere kønsmodne.

Det er takket være det nye kamera-system Ocean Floor Observation System (OFOS), at forskerne nu ved, hvordan livet på havbunden reagerer. Med OFOS er det for første gang lykkedes direkte at filme og observere dyrelivet og de enorme mængder havis-alger, der ligger på bunden af havet. OFOS filmede på flere forskellige lokaliteter i det centrale Arktis og fandt, at op til ti pct. af havbunden var dækket af klumper af havis-alger. Nogle af klumperne var op til 50 cm i diameter. Forskellige nedsænkede mikro-sensorer har også bidraget til for første gang at give viden om havbunds-livsformerne forbrug af ilt.

Forskerne gjorde deres observationer i sommeren 2012, og eftersom ingen tidligere har observeret algevæksten under havisen i det centrale Arktis, kan de ikke med sikkerhed sige, om væksten også har været tiltagende i de somre, der er gået, siden den globale opvarmning satte ind.

”Vi ved ikke, om vi har observeret et enkeltstående fænomen, eller om fænomenet vil vise sig igen de kommende år”, forklarer Antje Boetius.

Forskerholdet ved dog med sikkerhed, at isdækket er blevet mindre i løbet af de sidste 50 år, hvor forskere har satellitfotograferet isens udbredelse i Det Arktiske Ocean. I 2012 var isdækket det mindste, der nogensinde er registreret i Det Arktiske Ocean de sidste 50 år.

Kontakt:

For comments in Danish and English: ph.d. studerende Heidi Louise Sørensen, Nordic Centre for Earth Evolution (NordCEE) ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet og Grønlands Klimaforskningscenter. Mail: heidils@biology.sdu.dk

For comments in English: ph.d. studerende Karl Attard, Nordic Centre for Earth Evolution (NordCEE) ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet og Grønlands Klimaforskningscenter. Tlf. 6550 2796. Mail: karl.attard@biology.sdu.dk

Billedtekst: Heidi Louise Sørensen og Karl Attard.

Hæder og forskningsmidler til forskning i flagermus, stamceller og lægemidler

Thu, 07 Feb 2013 00:00:00 GMT

Ved EliteForsk-konferencen i København den 7. februar blev der uddelt forskningsmidler til tre forskere fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.

Professor David Needham, leder af Center for Single Particle Science and Engineering ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU, modtog et Niels Bohr Professorat. Det er Dansk Grundforskningsfond, der står bag Niels Bohr programmet, som har til formål at bringe dygtige udenlandske forskere til Danmark. Fonden har udpeget seks udenlandske topforskere, der frem til 2017 skal arbejde på danske universiteter. David Needham kommer fra Department of Mechanical Engineering and Material Science, Duke University, USA, og han skal forske i lægemidler på Syddansk Universitet.
Professor, ph.d. ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Susanne Mandrup, modtog Det Frie Forskningsråds Sapere Aude topforsker-bevilling. Som de første i verden har Susanne Mandrup og hendes forskningsgruppe undersøgt omprogrammering af DNA-strengen, når stamceller udvikler sig. Det handler om vores cellers udvikling, og om de faktorer der afgør, om en celle udvikler sig til eksempelvis en knoglecelle eller en fedtcelle. Med sådan en viden kan man begynde at arbejde hen imod en effektiv behandling af fx knogleskørhed, muskelsvind og fedme.
Ph.d., postdoc ved Biologisk Institut, Lasse Jakobsen, modtog Det Frie Forskningsråds Sapere Aude bevilling til en ung eliteforsker. Lasse Jakobsen forsker i flagermus og skal de næste to år studere, hvordan flagermus agerer, når de udsættes for forskellige påvirkninger i en vindtunnel. Flagermus navigerer via lyd, og de kan flyve; tilsammen gør det dem fantastisk dygtige til at klare sig i naturen. Flagermus er så succesfuld en skabning, at hver fjerde pattedyrsart i dag er en flagermus.

Ved EliteForsk-konferencen blev alle modtagere af EliteForsk-priser og Niels Bohr-professorater hædret under deltagelse af blandt andre uddannelsesminister Morten Østergaard.
Den første EliteForsk-konference blev afholdt i 2006, og siden har der hvert år været afholdt en konference, hvor repræsentanter fra kongehuset og ministre har uddelt EliteForsk-priser og EliteForsk-rejsestipendier.
Læs mere om EliteForsk-initiativet

Nyt center for aldringsforskning på SDU

Fri, 01 Feb 2013 10:39:00 GMT

I et samarbejde mellem Max-Planck Gesellschaft og Syddansk Universitet er dørene til det nye forskningscenter Max-Planck Odense Center on the Biodemography of Aging nu slået op.

Vi lever længere, og målet med det nye center er at finde de grundlæggende årsager til, at stadigt flere borgere kan fejre stadigt flere fødselsdage gennem tilværelsen. Samtidig vil centret analysere konsekvenserne af et aldrende samfund.

Samarbejde og tværfaglighed er nøgleordene inden for den forholdsvis nye disciplin der benævnes Biodemografi, og Max-Planck centret kommer således til at huse forskningsmæssig ekspertise inden for demografi, epidemiologi, medicin, biologi, matematik og statistik.

Ved den festlige fejring af det nye center på J.B. Winsløws Vej 25, kunne gæsterne blandt andet høre oplæg af Professor Donald E. Canfield fra Biologisk Institut, der bliver en del af centrets ledelse.

Besøg Max-Planck Odense Center og se indslag fra åbningen i går.

POP-penge til nat-forskere

Wed, 30 Jan 2013 14:12:00 GMT

De store smil var fremme sammen med champagnen og kransekagen, da SDU’s teknologioverførselskontor i fredags kunne offentliggøre, hvem der blev de første modtagere af midler fra det nye initiativ. En konkurrence, hvor vinderne kåres, men idéen eller opfindelsen forbliver hemmelig.

Det var en lille men begejstret gruppe mennesker, der i fredags var samlet på FKF-torvet til overrækkelse af 200.000 kroner til henholdsvis professor Christine McKenzie og duoen lektor Martin Hanczyc og direktør Anders Rand, EmaZys Technologies ApS. Kontorchef Lars Stig Møller havde det store smil på, da han bød velkommen og kort forklarede om baggrunden for den første ”Proof of principle”- konkurrence i naturvidenskabeligt regi på SDU.

En vanskelig opgave
-Det hele udspringer af idéen om at give forskerne bedre mulighed for at komme frem med deres projekter, idéer eller opfindelser og få kortlagt potentialet for udvikling og kommercialisering, lød det fra en glad Lars Stig Møller, der sammen med professor Trond Ulven, SDU, Ole Wiborg, Wiborg ApS og Henrik Ørsnæs, Oersnes Patent udgjorde bedømmelseskomiteen i POP-konkurrencen.
- Det har været en svær udfordring for komiteen. Vi modtog seks projekter, og idéernes høje kvalitet gjorde det ikke let for os. Men der var kun to bevillinger på 200.000 kroner, så valget blev truffet ud fra, hvor vi kunne se pengene gøre mest gavn i forhold til at realisere idéerne, sagde Lars Stig Møller, der af gode grunde ikke kunne komme ind på idéernes nærmere indhold.

Lektor Martin Hanczyc, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci og direktør Anders Rand, EmaZys Technologies ApS

Professor Christine McKenzie, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci sammen med kontorchef Lars Stig Møller, Teknologioversførsel

Solceller og grøn kemi
Modtagerne af støttebeløbene der nu kan komme videre med deres projekter, var heller ikke meget for at gå i detaljer og løfte sløret for, hvad projekterne går ud på.
- Det skal vi ikke ind på, sagde Anders Rand med et glimt i øjet, mens hans partner lektor Martin Hanczyc med et stort smil nikkede i enighed. Lidt ville de to dog godt afsløre.
- Det handler om effektiviteten af 3. generations solceller – en teknologisk forbedring, der let kan implementeres. Tidshorisonten er tre-fire år, hvis det virker, fortalte Anders Rand. En synligt glad Professor Christine McKenzie ville da også gerne give et par stikord om sit POP-projekt.
- Det er kemi. Med muligheden for at kunne fremstille vigtige kemiske produkter ved at bruge mindre energi og uden affald og giftrester som biprodukt – grøn kemi, sagde professoren og fortsatte.
- Idéen er inspireret af naturens egne enzymer, og POP-pengene åbner mulighed for at teste effektiviteten af vores nye metoder mere målrettet.

Konceptet holder
Grundtanken med ”Proof of principle”-konkurrencen er at tilskynde forskere til at forfølge nye idéer med kommercielt potentiale, og yde støtte i de første faser frem mod afklaring af, om en idé eller opfindelse kan realiseres. Og netop det kommercielle potentiale og arbejdet frem mod patentering er en væsentlig årsag til hemmeligholdelsen af detaljer i de udvalgte projekter.
Den oprindelige tanke om POP-konkurrencen, der nu er blevet til virkelighed, stammer fra institutlederne professor Frans R. Lauridsen, FKF og professor Ole Nørregaard Jensen, BMB, og er blevet udviklet i tæt samarbejde med SDU’s kontor for teknologioverførsel. Lars Stig Møller er da også en fornøjet mand i dag.
- Det er på naturvidenskab, man bedst mærker den teknologiske udvikling, og takket være den gode støtte, vi har fået fra fakultetet - ikke mindst økonomisk, står vi her i dag. Nu skal vi så evaluere forløbet, men alle tilbagemeldinger, vi har fået, er positive. Så overordnet set er vi meget tilfredse, og vi vil gøre, hvad vi kan for at afvikle en ny runde af konkurrencen – forhåbentlig allerede til efteråret, lød det fra Lars Stig Møller.

Masser af idéer
Og står det til dagens modtagere af kontant støtte, er der heller ingen tvivl om, at konceptet holder.
- Det hjælper med 200.000 kroner, og det er af stor værdi for forskerne, at POP-muligheden nu findes. Det er et rigtig godt tiltag, for her er hjælp at hente, og der er rigtig mange notesbøger med idéer rundt omkring. De skulle gerne bruges til noget, sluttede Anders Rand med sikker opbakning fra professor Christine McKenzie, der sagde:
- Der er mange flere projekter, og POP, kan give dem det skub eller løft, der er brug for.

Biologi-Olympiade 2013

Wed, 23 Jan 2013 14:15:23 GMT

Mandag den 14. og tirsdag den 15. januar 2013 afholdtes semifinalerne i den årlige Biologi-Olympiade på SDU. Der var 30 deltagere fra hele landet, og 15 gik videre til finalen i Århus. Af disse vil 5 gå videre til OL i Bern senere på året.

Mandag var deltagerne både til en teoretisk test og herefter til en øvelse i evolution ved postdoc Lasse Jakobsen og professor Annemarie Surlykke samt en øvelse i DNA ved outreach koordinator Lise Junker Nielsen fra BMB.

Tirsdag var der rundvisning i Odense Zoo, og her blev der uddelt præmier til de 15 dygtige finalister.

Gymnasielærere på kursus i partikelfysik

Tue, 22 Jan 2013 11:32:00 GMT

Der var nyt input og inspiration til knap 50 fysiklærere fra gymnasierne, da Fysiklærerforeningen i torsdags afholdt kursus på SDU.

Mads Toudal Frandsen, Chris Kouvaris og Martin S. Sloth fra CP³-Origins fortalte om moderne partikelfysik.

Gymnasiernes fysik på A-niveau indfører hvert andet eller tredje år et nyt emne, som i år er Fysik i det 21. Århundrede. Målet med dagens kursus var således en grundig indføring i moderne partikelfysik.

Som en del af dagens program leverede en kompetent trio fra CP³-Origins tre skarpe oplæg til de deltagende fysiklærere. Lektor, ph.d. Mads Toudal Frandsen, lektor, ph.d. Chris Kouvaris og lektor, ph.d. Martin S. Sloth gav tilsammen en helstøbt indføring i den moderne partikelfysiks hovedelementer og et solidt indblik i forskningen på området. Mørkt stof, Big Bang og Higgs-partiklen var emnerne, der blev talt om, og de tre forskere formåede at levere både viden, indsigt og inspiration til de deltagende fysiklærere.

Sapere Aude-midler til flagermusforsker

Mon, 14 Jan 2013 20:31:00 GMT

For to måneder siden var han medforfatter på en artikel i ”Nature”, og nu modtager postdoc Lasse Jakobsen 800.000 kroner fra Det Frie Forskningsråd til fortsatte studier af flagermus.

Lasse Jakobsen forsker i flagermus' sansning af omgivelserne.
Foto: Colourbox

Det er i høj grad en anerkendelse, når den 34-årige postdoc fra Biologisk Institut modtager DFF-Ung Eliteforskerbevillingen under DFF’s Sapere Aude program. Lasse Jacobsen har siden sit første møde med flagermusene og deres højt specialiserede ekkolokalisering været betaget af de nataktive, luftbårne jægere.

Bevillingen fra DFF åbner nye muligheder for biologen, der ser frem til at skulle samarbejde med professor Anders Hedenström og hans forskningsgruppe på Lunds Universitet i Sydsverige. Her vil Lasse Jakobsen få adgang til noget af det mest avancerede forskningsudstyr inden for sit felt.

Det er især detaljerne i flagermusenes flyveadfærd gennem ekkolokalisering, som Lasse Jakobsen forventer at koncentrere sig om i sin forskning. Ved hjælp af avancerede flyvetunneler, optagelser med strategisk anbragte mikrofoner og brugen af højhastighedsvideo bliver det muligt at få et endnu mere detaljeret indblik i flagermusens sansning af sine omgivelser.

Festlig fejring af Biologisk Instituts 40-års dag

Mon, 14 Jan 2013 11:06:00 GMT

I hundredvis af gæster mødte op, da Biologisk Institut i fredags kunne fejre 40-års jubilæum.De kom fra hele landet, og lokale U45 var godt fyldt op, da tidligere og nuværende studerende, forskere og ansatte samt mange andre med tilknytning til Biologisk Institut deltog i instituttets jubilæumsarrangement.
- Den satsning på kvalitet, der har været fra instituttets start, har givet pote. For det er stadig kvaliteten, der er kendetegnende for Biologisk Institut på Syddansk Universitet, lød det med eftertryk fra rektor Jens Oddershede i hans velkomsttale til de mange fremmødte. Og med rektors ord var festligholdelsen skudt i gang.

Institutleder professor Marianne Holmer

Og festet det blev der. Instituttets første leder professor emeritus, dr.phil. Axel Michelsen fortalte begejstret om oprettelsen i 1973, hvor han som den første og eneste ansatte tog de første skridt til det, der i dag er et af SDU’s store aktiver, og til stadighed markerer sig videnskabeligt med forskningsresultater, der giver genlyd såvel nationalt som internationalt. En lang række talere hyldede instituttet med smukke ord og sjove anekdoter fra de fire årtiers vækst og udvikling, og det var en tydeligt stolt institutleder professor Marianne Holmer, der kunne slå fast, at det også vil være kursen i fremtiden.
- Biologisk Institut vil vedblive at være en både dynamisk og international arbejdsplads, og de nye tider, hvor aktiverende undervisning skal erstatte forelæsninger, er heldigvis ikke noget problem hos os – for praksis har altid været et vigtigt og centralt element i undervisningen hos os, sagde Marianne Holmer.

Det absolutte clou i auditoriet blev dog en kavalkade af gamle filmklip fra instituttet. Fra salen var der højlydt jubel over både seriøse og mere muntre stumper af levende billeder fra laboratorier, feltarbejde og samvær i instituttets frokoststue. Samtidig gav det dokumentariske materiale fra Biologisk Institut et enestående historisk billede af tidligere tiders hår- og brillemode – til udelt morskab for publikum.

"Smag på Fyn"-buffet kreeret af kokken Claus Holm

Uhøjtidelighed og åbenhed er kendetegnende for instituttet, og stemningen ved den efterfølgende reception i den gamle fredagsbar var da også et lærestykke i festligt samvær. De mere end 250 gæster nød traktementet bestående af en ”Smag På Fyn”-buffet skabt af kokken Claus Holm - udelukkende af råvarer fra det fynske. Der blev talt, skålet, trykket hænder og uddelt knus og udvekslet minder til den store guldmedalje ved ”familiesammenkomsten”, der bar tydeligt præg af et meget stærkt fælles tilhørsforhold.
- Det er skønt. Især at se så mange gamle kandidater, og jeg var slet ikke klar over, at jeg kender så mange biologer, lød det fra en meget glad institutleder Marianne Holmer.

Instituttets ”grand old man” og tidligere chef Axel Michelsen, lagde da heller ikke skjul på sin glæde på jubilæumsdagen.
- Det er en meget stor fornøjelse, at se hvad Biologisk Institut er vokset til. Det har udviklet sig over al forventning, sagde den 72-årige professor emeritus og tilføjede med et smil:
- Man kan næsten begynde at føle sig lidt gammel.
Efter rundvisning på instituttet for de interesserede – og der var mange, fortsatte festen inde i Odense med festmiddag, musik og dans til langt ud på natten.

SDU-forskere kortlægger fuglesang – i 3D

Tue, 08 Jan 2013 10:08:00 GMT

I en videnskabelig artikel i online tidsskriftet ”BMC Biology” offentliggøres den nyeste viden om, hvordan sangfugle frembringer deres fascinerende og komplekse lyde. Forskernes arbejde indeholder blandt andet avancerede 3D illustrationer af fuglenes komplicerede stemme-system

Ph.d. Coen Elemans, Foto: Knud Ladegaard Pedersen

For de fleste dyrearter gælder, at kommunikation ved hjælp af lyd er en fundamental betingelse for egen og artens overlevelse. Så når fugle synger, har sangen en række forskellige formål som blandt andet artsidentifikation, territoriefastholdelse, tiltrækning af mage, og faresignalering. I lighed med mennesker lærer fugleunger at bruge deres stemmer ved at efterligne de voksne individers lyd, på samme måde som børn imiterer forældre, når de lærer at tale. Når sangfugles lyde er så mangeartede, komplekse og højt specialiserede, skyldes det især fuglenes stemmeorgan den såkaldte syrinx, hvis anatomi ph.d. Coen Elemans fra Biologisk Institut sammen med sin internationale forskningsgruppe nu beskriver ned i mindste detalje.

Klar til næste skridt
- Især sangfugle er virtuoser inden for stemmekommunikation, siger Coen Elemans og uddyber:
- Mange af fuglenes lyde er superhurtige. Dyrene har flere stemmebånd, og kan lave to forskellige lyde på samme tid. De kan adskille frekvens og lydstyrke, når de synger - og så kan fuglene oven i købet gøre det hele, mens de er i konstant bevægelse, siger Coen Elemans og tilføjer med et grin:
- Man kan jo forestille sig en orkestermusiker, der spiller på sit instrument og danser samtidig.
Den store udfordring for den hollandskfødte forsker og han kolleger bliver nu at afdække, præcis hvordan sangfuglenes indviklede og højt specialiserede stemme-instrument fungerer.

Total muskelkontrol
Med den eksakte kortlægning af zebrafinkens syrinx, der blandt andet er blevet til gennem særlig computerstyret tomografi (CT-scanning), har forskerne taget første skridt på vejen til at svare på, hvordan fuglene gør, når de synger?
- Vi har nu et udgangspunkt for at analysere mikromekanikkken - den meget fine nerve- og muskelkontrol af fuglens syrinx. På den måde vil vi finde ud af, hvilke muskler der kontrolleres sammen i synergi-bevægelser, og giver for eksempel zebrafinken en enestående kontrol over sine lyde og sin sang, lyder det entusiastisk fra Coen Elemans.

Se hele artiklen på BMC Biologys website

3D-model af syrinx i høj opløsning med adskillige muskler indikeret af forskellige farver. Foto: During et al.

Biologer får 5,2 millioner til udvikling af testmetoder til afsløring af hormonforstyrrende stoffer

Tue, 08 Jan 2013 13:10:00 GMT

Ti års forskning og udviklingsarbejde resulterede i 2011 i en fælles OECD test, der ved hjælp af zebrafisk kan afsløre hormonforstyrrende effekter af kemikalier. Nu har ph.d. Henrik Holbech, ph.d. Karin Lund Kinnberg og professor Poul Bjerregaard fra Biologisk Institut modtaget 5,2 millioner kroner fra Miljøstyrelsen til at fortsætte det arbejde, der har dannet baggrund for den fælles OECD-guideline.

Forskerne er begyndt at undersøge hormonforstyrrende stoffer i bløddyr som fx snegle

Standardiserede testmetoder er et vigtigt skridt på vejen til bedre kontrol over den direkte anvendelse af kemikalier. Ved brug af sådanne tests spares ofte gentagelser af forsøg og dermed mange forsøgsdyr og penge. Desuden får lovgivere et bedre værktøj til at forbyde eller begrænse anvendelsesmulighederne af problematiske kemikalier. Udover at fortsætte med fisketests er forskerne begyndt at undersøge hormonforstyrrelser i bløddyr som snegle og muslinger, hvor der ikke findes nogen standardiserede tests endnu.

De tre SDU-forskere kan således se frem til at fortsætte deres forskning i hormonforstyrrende stoffer, der på sigt skal kunne øge sikkerheden for mennesker og natur i forbindelse med brugen af kemikalier. Med bevillingen fra Miljøstyrelsen er projektet sikret fortsættelse til og med 2016.

Kemi-professor fra SDU i Forskningsråd

Thu, 03 Jan 2013 14:32:00 GMT

Professor Jan O. Jeppesen fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet er nyt medlem af Det Frie Forskningsråds faglige råd for Teknologi og Produktion.

Jan O. Jeppesen forsker til daglig i organisk kemi, og han er nu blevet udpeget af videnskabsminister Morten Østergaard som nyt medlem af FTP (Det Frie Forskningsråd – Teknologi og Produktion).

- Jeg glæder til mit nye arbejde i FTP og ser det som en stor udfordring at skulle være med til at vurdere de mange ansøgninger, der bliver behandlet af rådet, siger Jan O. Jeppesen.

Rådet støtter konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer og giver forskningsfaglig rådgivning inden for rådets videnskabelige områder. Derudover bidrager rådet til at styrke formidlingen og anvendelsen af forskningsresultater og deltager i internationalt samarbejde.

Rådets 18 medlemmer er anerkendte forskere og udpeget af videnskabsministeren i deres personlige egenskab.

Læs mere på Det Frie Forskningsråds website

Foto: Nils Lund Pedersen

Førstepræmie til farmaciforsker fra SDU

Thu, 03 Jan 2013 14:35:00 GMT

Professor Annette Bauer-Brandl fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU er netop blevet tildelt førstepræmien i konkurrencen ”Preis für Pharmatechnik 2012”.

Den tyske lægemiddelindustriforening (Bundesverband der Arzneimittelhersteller) står bag konkurrencen, som har været afholdt årligt de sidste 40 år. Førstepræmien tildeles årets mest fremragende publikation inden for teknologisk farmaci, og den prestigefyldte pris ledsages af 5000 €.

Annette Bauer-Brandl får prisen for fagbogen ”Die Tablette” (3. udgave), som udkom i 2012. Bogen er en enestående monografi, som dækker hele området lige fra valg af råvarer, udvikling af formuleringer, samtlige industrielt brugte fremstillingsmetoder samt de nye alternative metoder og helt til de nyeste trends i kvalitetssikring af tabletter (Quality by Design).

Claudio Pica fra CP³-Origins får Fellowship fra Lundbeckfonden

Wed, 12 Dec 2012 10:08:00 GMT

Med en fondsbevilling på 10 millioner kroner vil SDU-forskeren finde ud af, hvad Higgs-partiklen er lavet af.

Den 35-årige fysiker kom til Odense og Syddansk Universitet i starten af 2010. Senere samme år kom kæresten så også til den fynske hovedstad, hvor parret har bosat sig. Med bevillingen fra Lundbeckfonden, ser Claudio Pica nu frem til fem års målrettet forskningsprojekt. De 10 millioner kroner skal bruges til at ansætte forskere og etablere en ny forskningsgruppe, som blandt andet skal finde svaret på, hvad Higgs-partiklen egentlig består af. For på samme måde som man tidligere troede, at protoner og neutroner var udelelige og dermed elementpartikler, vil Claudio Pica afgøre, om den nyfundne partikel består af mindre og hidtil ukendte dele.

Kridtet flyver over tavlen, mens Claudio Pica forklarer om elektroner, kvarker og elementpartikler.

Med fra starten
Claudio Pica fra Grundforskningscentret CP³-Origins, Centre for Cosmology and Particle Physics Phenomenology under IMADA har været på centret siden sin ankomst til SDU og dermed stort set fra begyndelsen.
- Jeg var heldig, fordi jeg kom med fra starten. Vi var kun et par stykker til at starte med, og nu er vi over tyve. Det er noget helt specielt at have været med hele vejen. Man lægger utrolig meget energi i arbejdet, og jeg har fået et ganske særligt forhold til centret, smiler Claudio Pica, og tilføjer:
- Jeg er stolt af at være en del af det, men mest af de videnskabelige resultater, vi har opnået.

Efterårshimlens skydække hænger tæt, tungt og trist uden for vinduerne i Claudio Picas kontor, hvor den italienske lektor udgør en slående kontrast til det grå og regntunge danske vejr. Han udstråler varme, energi og en glødende entusiasme, når han bliver spurgt til sin forskning. For her er forskeren i sit es. Kridtet formeligt flyver over tavlen på væggen, mens Claudio Pica forklarer om elektroner, kvarker og elementpartikler – de spørgsmål der er, og de svar som mangler.

Det er fundet, men hvad er det?
At Claudio Pica er en dedikeret forsker er der ingen tvivl om.
- Ja, jeg er nok en smule ”besat.” Det ligger hele tiden i baghovedet og arbejder - lige meget hvad. Det er ikke til at slippe, men det er nok bare sådan, det er, når man er teoretisk fysiker – hjernen kører altid, lyder det fra Claudio Pica, der som for at understrege sit udsagn stiller endnu et spørgsmål.
- Med fundet af Higgs-partiklen, er det oplagt at spørge: ”Hvad er det nye partikel lavet af?” Det skal vi finde ud af. Er det noget nyt, som vi aldrig har set før, er det ikke engang noget, vi ved, hvad kan bruges til, siger Pica, og fortsætter.
- Men det vil være en platform og et udgangspunkt at arbejde videre fra – det er grundforskning, siger han.

10.000 pc’er
Selvom Claudio Pica som regel har papir og blyant inden for rækkevidde, er det ikke tilstrækkeligt værktøj til at lave de analyser og beregninger, der skal hjælpe til at finde svar på spørgsmålene i den teoretiske fysik. Her skal bruges computerkraft. Og det i den helt tunge ende.

Et Fellowship fra Lundbeckfonden – det er bare ”great,” siger Claudio Pica.

- Når vi laver simulationer, bruger vi nogle af de stærkeste computere i verden. For eksempel bruger vi lige nu en computer, der er verdens niende største og står i Italien. En simulation kører så i tre til seks måneder, før vi får et resultat – og det er dyrt, understreger Claudio Pica, og forklarer at supercomputerens regnekraft svarer til 10.000 gamingcomputere af den slags, spillegale teenagere drømmer om.

Med de 10 millioner kroner fra Lundbeckfonden regner Claudio Pica da også med at blive klogere inden for de næste fem år.
- Vi skulle gerne kunne finde svar i løbet af den tid – men det er altid svært at sige. Måske kan vi allerede få et fingerpeg i starten af 2013, siger han håbefuldt, og slår storsmilende fast, at bevillingen passer ham perfekt.
- Miljøet her er fantastisk og meget produktivt. Så et Fellowship fra Lundbeckfonden – det er bare ”great,” slutter Claudio Pica.

Se Lundbeckfondens videointerview med Claudio Pica

Ålegræsset skal tilbage i danske fjorde

Wed, 12 Dec 2012 00:00:00 GMT

14,1 mio. kr. fra Det Strategiske Forskningsråd skal bringe ålegræsset tilbage i de kystnære områder.

For 50 år siden var cirka 60 procent af bunden i Odense Fjord bevokset med ålegræs. I dag er det omkring to procent, og mængden af ålegræs svinder stadig. Problemet er ikke begrænset til Odense Fjord, men forekommer stort set i alle danske fjorde. Det skal der imidlertid laves om på, når et nyt forskningskonsortium, NOVAGRASS, under ledelse af SDU-lektor Erik Kristensen fra Biologisk Institut vil genskabe tidligere tiders udbredelse af denne vigtige plante. Odense Fjord, Roskilde Fjord og Limfjorden skal i de næste fem år være forsøgsområder i et storstilet forsøg på at retablere ålegræsset.

Erik Kristensen (t.v.) og Mogens Flindt foran de store kar, hvor der laves forsøg med ålegræs på SDU

Den grønne bundplante, der tidligere var så udbredt, er af stor betydning for vores vandmiljø. Ålegræs udgør nemlig ikke alene en effektiv kystbeskyttelse. Den er også et kvælstoffilter for vores vandmiljø og af stor betydning for biodiversiteten. Det langsigtede mål med projektet er derfor at restaurere en vigtig økosystemtjeneste, og samtidig udvikle knowhow og teknologi, der kan gøre projektets erhvervspartnere førende inden for denne type økosystemrestaurering på et voksende globalt marked.

Sandorme er et problem

- Det er resultatet af gamle synder vi skal have rettet op på, siger Erik Kristensen og forklarer:
- Udledning af spildevand og kvælstof i halvfjerdserne og firserne førte til kraftig algevækst i vandet. Algerne tog lyset, og samtidig blev svovbrinteindholdet i vandet alt for højt. Det fik ålegræsset til at trække sig tilbage og forsvinde. I dag er vandkvaliteten blevet bedre, men mængden af ålegræs svinder stadig. Det skyldes, at der simpelthen er for lidt ålegræs til, at det kan brede sig naturligt, fortæller Erik Kristensen.

Nu er det så, blandt andet, et spørgsmål om at finde det, som forskerne kalder ”tærsklen for udbredelse.” Med andre ord skal der være en vis mængde ålegræs, for at den grønne bundplante kan etablere sig permanent.

Det kræver, at der er tilstrækkeligt mange planter, der kan sætte frø, som så igen skal spire, slå rod og nå en tilstrækkelig størrelse for at overleve. Og her peger Erik Kristensen på nogle af de konkrete udfordringer, han og ålegræsset står overfor.
- Der er for eksempel mange flere sandorme end tidligere. De roder rundt i bunden, og frøene får ikke mulighed for at spire. Samtidig er bunden bar, så bølger, strøm og drivende alger er med til at ødelægge de få spæde planter, der undslipper sandormene, siger han, men løfter gerne sløret for nogle af de idéer, der skal arbejdes på.

Måtter og maskiner

I det nye konsortium er der nemlig lagt op til tæt samarbejde mellem både hjemlige og udenlandske universiteter, offentlige instanser og private virksomheder. Mens Erik Kristensen og hans biolog-kollega Mogens Flindt tager udgangspunkt i frøene fra ålegræsset i deres laboratorium, skal der andre steder arbejdes med stål, svejseværk og mekanik.

- Vi skal blandt andet have udviklet en høstmaskine, der kan høste ålegræsfrø, så vi har frø i tilstrækkelige mængder, fortæller Erik Kristensen.
- Og vi skal finde metoder til at plante ålegræsset i vores tre fjorde, der skal udgøre vores forsøgsområder. Forholdene er meget forskellige. Odense Fjord er lavvandet, Roskilde Fjord er dyb og Limfjorden er meget salt. På den måde sikrer vi, at vi får optimal viden, når vi er færdige med projektet, siger Erik Kristensen, og giver et eksempel på en metode til udplantning.
- Vi skal forsøge os med at så frøene i en slags måtter, der kan lægges på fjordbunden. Måtterne er nedbrydelige, og sikrer samtidig, at sandormen ikke kan komme til hverken de spirende frø eller spæde planter. Hvis vi så samtidig kan beskytte planterne mod bølger og strøm, indtil de er tætte og fastvoksede nok, tror jeg, det vil lykkes, lyder det med overbevisning fra Erik Kristensen, der tilføjer:
- Det er ikke sikkert, det fungerer alle steder, men vi bliver under alle omstændigheder klogere.

NOVOGRASS-konsortiet består af: Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Naturstyrelsen, Videncentret for Landbrug samt virksomhederne DHI, NyFam AB og Multidyk. Der vil desuden være et tæt samarbejde med eksperter fra Virginia Institute of Marine Science i USA, Radboud University Nijmegen i Holland og Göteborgs Universitet i Sverige.

De mørkegrønne områder på grafikken viser svindet i ålegræsbevoksningen.

SDU-forskere undersøger 1200 gamle skeletter

Fri, 07 Dec 2012 10:47:37 GMT

Kemikere og retsmedicinere på Syddansk Universitet får et kig ind i en fjern fortid, når de skal undersøge 1200 skeletter fra Vikingetiden og hele 1000 år frem til begyndelsen af 1800-tallet. Skeletterne stammer fra udgravninger i Ribe, og det er første gang i Europa, at undersøgelser med så stort et materiale fra så mange år finder sted.

Skeletterne ligger allerede klar i en skelet-hal på universitetets retsmedicinske institut, hvor forskerne ser frem til at se nærmere på dem, når projektet begynder til marts.

”Det er en drøm, der går i opfyldelse. Med et sådan materiale, vil vi virkelig kunne levere mange spændende resultater, siger Jesper Lier Boldsen, der er antropolog på Retsmedicinsk Institut. Sammen med Kaare Lund Rasmussen fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci skal han stå for analyserne af de mange jordiske rester.

Fordi skeletterne stammer fra en tusindårig periode, vil undersøgelserne kunne give et helt unikt indblik i, hvordan befolkningen dengang udviklede sig, og hvordan sundhedsforholdene var. Blandt andet er der fundet skeletter fra de allerførste kristne begravelser, og her kan kemiske undersøgelser påvise, om skeletterne er menneskelige rester fra danskere, eller om det eksempelvis er kristne tyskere eller hollændere, der er fundet i gravene. Er der kviksølv i nogle af skeletterne, er det sandsynligvis de jordiske rester fra munke, som skrev med blæk, der dengang indeholdt meget kviksølv. Ligesom man blandt andet kan undersøge, om datidens blyholdige drikkevandfade i ler kan have påvirket dødeligheden.

Sydvestjyske Museer leder projektet, der løber over 4 år og er støttet med lidt over 8 millioner kroner fra VELUX FONDEN.

Flagermus i ”Nature”

Wed, 21 Nov 2012 00:00:00 GMT

SDU-forskere publicerer deres seneste forskningsresultater i en artikel i det videnskabelige tidsskrift ”Nature”. Men når alt kommer til alt, handler det for professor Annemarie Surlykke om det videnskabelige facit.

Professor Annemarie Surlykke

Små pelsklædte jægere der flyver i tusmørket – hurtige, lydløse og svære at følge med øjet. Det er sådan, de fleste af os bedst kender flagermusen. Men flagermusen er ikke bare et pudsigt, luftbåret pattedyr, der jager insekter. Flagermusen er også en værdifuld videns- og inspirationskilde for den teknologiske frontforskning i udviklingen af robotter. Det er blandt andet her, at resultaterne af professor Annemarie Surlykke, lektor John Ratcliffe og postdoc Lasse Jakobsens forskning bliver omsat til teknologiske løsninger inden for bio-mimetik eller bionik. Begreber der dækker over teknologisk innovation på baggrund af processer og mekanismer i naturen.

Flagermusens metode til såkaldt ekkolokalisering er det som optager de tre forskere i forskningsgruppen for Lydkommunikation og Adfærd under Biologisk Institut på Syddansk Universitet. Og det er de nye resultater af gruppens forskning, der beskrives i en videnskabelig artikel i den seneste udgave af bladet ”Nature”. Artiklen, er et sammenlignende studie af seks forskellige arter af flagermus. Den beskriver blandt andet den nyeste viden om, hvordan flagermusen tilpasser den ultralyd, den udsender.

Man har længe vidst, at Flagermus kan øge eller sænke frekvensen af lyden, de udsender. Flagermus udsender skrig ved tonehøjder over 20 kHz, og som derfor ikke kan høres af mennesker. Tonehøjden er højere jo mindre flagermusen er, når den bruger ekkolokalisering til jagt, navigation eller begge dele.
Antagelsen har samtidig været, at jo mindre flagermusen er, des højere frekvens må den benytte, for at kunne detektere sit mindre bytte. Men resultaterne af det nye arbejde viser, at det er lydstrålens bredde, der er det vigtige. Lydstrålerne bliver bredere, jo mindre lydkilden er (det være sig en højttaler eller en flagermus) er i forhold til bølgelængden, og derfor er små flagermus tvunget til at udsende kortere bølgelængder, hvilket vil sige højere tonehøjder, for at bevare en smal lydstråle. Det er vigtigt for dyr, der orienterer sig med lyd at have en smal lydstråle, for så forstyrres de ikke af objekter der ikke er lige foran, og energien koncentreres i den fremadgående retning, præcis ligesom men fokuserer en lommelygte, hvis man vil have den til at lyse langt fremad.

Man har længe vidst, at flagermus kan øge eller sænke frekvensen af den lyd de udsender og at de kan udsende alt fra 15 til 200 skrig i sekundet både under jagt og navigation, specifikt tilpasset miljøet flagermusen er i, skrig der for mennesker virker total lydløse. Men, det er ikke kun kald, frekvens og rate flagermusen kan variere, når den navigerer og jager i forskellige miljøer.

Det er heller ikke flagermusens eneste mulighed for at variere den lydstråle, der udsendes, og professor Annemarie Surlykke fortæller:
Vi har de senere år, som de første, undersøgt ekkolydstrålens længde og bredde, og fra andre forsøg ved vi, at på samme måde som vi kender det fra et vidvinkel- eller teleobjektiv på et kamera, hvor vi kan få rigtig meget med på billedet, eller vi kan komme meget tæt på et lille udsnit – sådan kan flagermusen også skifte mellem en bred lydstråle eller en meget fokuseret alt efter, hvad dyret har behov for, siger Annemarie Surlykke, og fortsætter:
- Det nye som vores forsøg har vist er, at lydstrålebredden er meget vigtig for orientering med lyd, og at flagermusen har kontrol over, og kan variere lydstrålebredden afhængig af, hvad den har brug for.
Denne indsigt er både vigtig for at forstå de evolutionære processer, der har medvirket til at udvikle de utroligt mange forskellige arter af flagermus der kendes, men også vigtig når man skal forsøge at udnytte viden fra flagermus til at bygge robotter, der orienterer sig med lyd.

- Vi har lavet målinger både i laboratoriet og i naturen, hvor vi har brugt mange og strategisk opstillede mikrofoner. Det var sådan vi kunne måle, at flagermusens lydbølger er retningsbestemte, og kan reguleres i bredden, fortæller Annemarie Surlykke, når hun skal forklare, hvordan man er nået frem til den nye viden på området, og som er en del af det arbejde der ligger til grund for den videnskabelige artikel i ”Nature”.

Om det at få en artikel i et af verdens absolut førende videnskabelige tidsskrifter, og den prestige det rummer, siger Annemarie Surlykke.
- Det er da dejligt at få en artikel optaget i ”Nature”, men først og fremmest er det de forskningsmæssige resultater, der tæller.

Undervisning øger gymnasieelevers interesse for naturvidenskab

Wed, 21 Nov 2012 00:00:00 GMT

De seneste uger har Det Naturvidenskabelige Fakultet haft besøg af otte gymnasieklasser i forbindelse med to nye, spændende undervisningsforløb.

Både lærere og elever har svært ved at få armene ned. Projekterne er forløbet over al forventning, og det har været udbytterigt for alle parter. Faktisk har eleverne været svære at få til at gå hjem, når de var færdige i laboratorierne. Emnerne har bl.a. budt på fremstilling af piller og kønsskifte på fisk.

I de seneste uger har i alt 8 gymnasieklasser indgået i undervisningsforløb fra Det Naturvidenskabelige Fakultet. Projekterne er støttet med en bevilling på 150.000 kr. fra Ministeriet for Børn og Undervisning, som en del af projektet ”Det autentiske møde med naturvidenskab”. Formålet er at udvikle længerevarende undervisningsforløb for gymnasieelever, med emner som de kan relatere sig til, og som viser anvendelsesmulighederne i naturvidenskab.

Fire klasser fra Nordfyns Gymnasium og Rødkilde Gymnasium har deltaget i biologi-projektet ”Kemikaze i kroppen”, som har fokus på hormonforstyrrende stoffer. Projektet omhandler konsekvenserne af de kemikalier, vi indtager, påfører og omgiver os med. Blandt andet har eleverne undersøgt indholdet af parabener i almindelige kropsplejeprodukter, og hvor små mængder af hormonforstyrrende stoffer der skal til, for at fisk skifter køn. Samtidig har fire klasser fra Sct. Knuds Gymnasium og Rosborg Gymnasium deltaget i farmaci-projektet ”Idé til pille”, hvor de har været med på rejsen fra opdagelsen af et aktivt stof, til det færdige lægemiddel er klar til at komme på hylderne. Eleverne har været i laboratoriet for at fremstille et potentielt lægemiddel og presse medicinen til kapsler.

Fælles for projekterne er måden, hvorpå mødet med universitetet er bygget op. Lærerne tilrettelægger deres sædvanlige undervisning således, at eleverne har den faglige ballast til at kunne udføre projekterne. Projektet skydes i gang med en hel formiddags besøg af studerende fra universitetet i gymnasieklasserne. Her bliver eleverne introduceret til projektet og laver små øvelser. Dernæst skal de arbejde videre med det faglige stof, for så at udføre større øvelser i praksis på universitetet. Til sidst afsluttes projektet med en postersession, hvor der vil være oplæg fra nogle af SDUs dygtige forskere og relevante virksomheder. Håbet er, at det længerevarende forløb vil gøre større indtryk på eleverne, og indtil nu ser det ud til at lykkes.

Postersession bliver afholdt d. 8/1 2013, hvor alle interesserede er velkomne.

Talentpris til SDU forsker

Tue, 20 Nov 2012 13:30:00 GMT

Hun knytter forskningsmæssige bånd – fagligt og på tværs af landegrænser. Lige nu befinder Irina Kira Astakhova fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU sig i Californien, mens hun modtager Lundbeckfondens Talentpris på 100.000 kroner.

Kira Astakhova under Californiens palmer.

Da Lundbeckfonden uddelte talentprisen til Irina Kira Astakhova ved et arrangement i København, var den 27-årige forsker selvfølgelig med. Men uden at optage stoleplads. Den talentfulde forsker deltog nemlig i arrangementet via en skype-forbindelse fra University of California i byen Santa Barbara i USA.

Her arbejder hun i øjeblikket med et nyt og betydeligt tværfagligt projekt, der integrerer viden fra to veletablerede forskergrupper i henholdsvis USA og Rusland og rummer en meget bred faglighed bestående af blandt andet kemi, nanoteknologi, biologi og medicin.

For Kira Astakhova, som hun foretrækker at kalde sig, er opholdet på den amerikanske vestkyst et væsentligt skridt i hendes selvstændige forskerkarriere, og når hun vender hjem til SDU i foråret 2013, bliver det med endnu stærkere kompetencer i teoretisk design af DNA/RNA og nanobiostrukturer. Et af målene med hendes forskning er, at kunne identificere de første antistoffer til bekæmpelse af autoimmune sygdomme.

Den unge lektor, ph.d. fra Syddansk Universitet, der nu modtager Lundbeckfondens Talentpris til forskere under 30 år, modtog tidligere i år en bevilling fra Det Frie Forskningsråd og beskrives af professor Jesper Wengel, SDU, som et af de største talenter, han har oplevet i sine 18 år som vejleder af fremtidens forskere.

Og at professoren ikke er alene om sin bedømmelse af Kira Astakhova understreges tydeligt med de 100.000 kroner fra Lundbeckfonden. Selv glæder Kira sig over prisen og anerkendelsen.
- Det er mit mål at skabe min egen karrierevej, skabe fagligt stærke netværk og samle erfaringer til brug i min fremtidige forskning. For mig er talentprisen fra Lundbeckfonden et stort skulderklap til mit videre arbejde, og jeg håber, at prisen kan være med til at skabe ekstra opmærksomhed omkring min forskning, lyder det fra Kira Astakhova på den amerikanske stillehavskyst.

Festlig indvielse af BioNEC

Fri, 16 Nov 2012 00:00:00 GMT

Med taler, klassisk musik og laboratorierundvisning blev det nye nanoteknologiske forskningscenter på SDU fejret, og centerleder Jesper Wengel var stolt af at kunne fremvise de faciliteter, der i fremtiden skal samle fire allerede eksisterende forskningsgruppers arbejde i det nye VKR Centre of Excellence.

Laboratoriefremvisningen gav lejlighed til en spændende snak om de
fremtidige muligheder.

Der blev selvfølgelig sagt tak – mange gange. Men, der blev også, og med stor begejstring, fremlagt forskningsmæssige visioner, håb og ønsker for fremtiden i det forventede internationalt førende forskningscenter inden for nanoteknologi. Det nye centers navn, BioNEC er en forkortelse af Biomolecular Nanoscale Engineering Center.

Med en bevilling på 30 millioner fra VILLUM FONDEN har det været muligt at etablere det nye center, der samler de stærkeste hjemlige forskningskapaciteter på området.
- Hermed etableres en platform for store forskningsmæssige resultater, lød det blandt andet i åbningstalen fra dekan Henrik Pedersen fra Det Naturvidenskabelige Fakultet. VILLUM FONDENs bestyrelsesformand L. E. Kann-Rasmussen gav da også i sin tale udtryk for sin tiltro til de fire forskere; professor Jesper Wengel og lektor Stefan Vogel fra SDU samt professor Knud Jensen fra KU og professor Jørgen Kjems fra Aarhus Universitet. Samme forskere indtog på tur talerstolen, hvor de kort redegjorde for hver deres særlige forskningsfelt inden for nanoteknologien.

Der blev smilet bredt og skålet på fremtiden ved den efterfølgende reception, hvor gæsterne fik lejlighed til at fordøje de mange talte ord til tonerne af klassisk musik fremført af en duo fra Odense Symfoniorkester.

Det nye center samler med de fire frontfigurer og deres respektive forskningsgrupper ekspertisen inden for; DNA-kemi, lipidkemi og nanopartikler, protein- og kulhydratkemi og endelig DNA-teknologi og nanobiologi. Gennem integration af specialområderne åbnes der mulighed for revolutionerende opdagelser og resultater på området, og det vil være her, teknologien til f.eks. fremtidens lægemidler udvikles.

At det stadig er grundforskning, der er tale om og behov for, lægger Jesper Wengel da heller ikke skjul på.
- De nyeste lægemidler bygger jo på den grundforskning og de resultater, der blev opnået for 10 – 15 år siden, og der vil formentlig gå lige så lang tid, før vi vil opleve de håndgribelige resultater ude i samfundet, siger Jesper Wengel, som gerne sætter mere eksakte ord på, hvad der skal ske på BioNEC.
- Vi skal efterligne naturens måde at arbejde på. Naturen er så umådelig kompleks og samtidig helt utrolig sofistikeret og effektiv i sine systemer. Når vi kan eftergøre naturens systemer helt ned på det atomare plan og i de mindste detaljer, vil det eksempelvis åbne mulighed for at lave medicin, der virker langt mere præcist – og helt uden bivirkninger, lyder det fra en særdeles glad centerleder, Jesper Wengel.

Fra venstre: Lektor Stefan Vogel, professor Jørgen Kjems, VILLUM FONDENs bestyrelsesformand L. E. Kann-Rasmussen, professor Jesper Wengel, professor Knud Jensen og dekan Henrik Pedersen.

Kviksølv slog ikke Tycho Brahe ihjel

Thu, 15 Nov 2012 09:33:19 GMT

Efter at henholdsvis knogler og hårskæg fra de jordiske rester af Tycho Brahe er blevet analyseret af kemikeren Kaare Lund Rasmussen fra Syddansk Universitet, kan det udelukkes, at han døde af kviksølvforgiftning.
Kaare Lund Rasmussen har været ansvarlig for at bestemme kviksølvindholdet i skægresterne sammen med kollegaen Jan Kučera fra Nuclear Physics Institute ved videnskabsakademiet i Prag.

- Vi har målt kviksølvkoncentrationen med to forskellige kvantitative kemiske metoder i vores laboratorier i Odense og i Prag og er nået frem til samme resultat; nemlig at kviksølvkoncentrationerne ikke var høje nok til at kunne forårsage hans død, siger Kaare Lund Rasmussen.

Desuden har han målt Tyco Brahes knogler fra lårbenet og hoften, og de bekræfter forskernes konklusion:
- Ud fra de kemiske analyser af knoglerne ser det faktisk ud til, at Tyco Brahe slet ikke har været udsat for kviksølvsbelastning ud over det normale i de sidste 5-10 år af sit liv, fortæller Kaare Lund Rasmussen, der har analyseret knogleprøverne med kolddamps atomabsorption spektropskopi på Syddansk Universitet.

Graven blev åbnet i 2010

I 2010 blev Tycho Brahes grav i Prag genåbnet under stor international mediebevågenhed. Siden har et internationalt forskerhold arbejdet intenst på at klarlægge Tycho Brahes dødsårsag.

Tycho Brahes død for over 400 år har været omgærdet af stor mystik. Han døde den 24. oktober i 1601 efter 11 dages pludseligt opstået sygdom. Og det har igennem tiderne ikke skortet på myter og teorier om, hvad han døde af.
En af de mere vedholdende teorier har været, at han døde af kviksølvforgiftning. Enten fordi han selv indtog store mængder kviksølv som medicin, eller fordi kviksølv blev brugt som giftmiddel til at slå ham ihjel.

- Der opstod hurtigt efter Tycho Brahes død rygter om, at han kunne være blevet forgivet. Brahes berømte assistent Johannes Kepler har været udpeget som mordmistænkt, men andre har også været mistænkt i tidens løb, fortæller arkæolog og forskningsleder Jens Vellev fra Aarhus Universitet.
Mordteorierne har fået ny næring, fordi man af flere omgange har konstateret kviksølv i den afdøde Tycho Brahes velbevarede skægrester, som blev udtaget ved den første gravåbning i 1901.

Normalt indhold af kviksølv op til døden

Men nu har forskerne altså haft lejlighed til at lave en grundig analyse af astronomens jordiske rester, og resultaterne viser, at indholdet af kviksølv faldt fra den høje ende af normalområdet otte uger før døden til den lave ende af normalområdet i de sidste to uger før døden.
Tiden efter den middag, hvor Tycho Brahe fik det dårligt 11 dage før sin død, er altså præget af et normalt og endda relativt lavt indhold af kviksølv. ¬

Mysteriet om Tycho Brahes død på DR

Et filmhold fra Danmarks Radio har fulgt hele projektet tæt på, og Filmen Mysteriet om Tycho Brahes død vises på DR søndag den 18. november.

På billedet ses henholdsvis Kaare Lund Rasmussen, et stykke af en af knoglerne fra Tycho Brahe samt kisten, da den i 2010 blev åbnet i Prag. Foto: Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.

Science-slam hitter hos talenterne

Thu, 15 Nov 2012 00:00:00 GMT

Fem ph.d.-studerende præsenterede deres forskningsprojekter for cirka 100 gymnasieelever, og det blev en tidligere BMB’er, der vandt præmien for bedste oplæg.

18-årige Morsal Mohammedi var ikke i tvivl efter at have oplevet de fem præsentationer onsdag aften.
- Jeg håber, Julius vinder. Hans engagement er meget tydeligt, og hans projekt er interessant. Men, vi var ikke enige i gruppen, så jeg tror måske, det bliver Kirstine, der vinder, lød det fra Morsal, der går i 2.g på Midtfyns Gymnasium.

Da de fem ph.d.-studerende Julius Fredens, Kirstine Jacobsen (billedet t.h.), Mette Seidelin, Niels S. Rasmussen og Michael Jacobsen havde brugt hver 8 minutter på at fortælle om deres forskningsprojekter, gik gymnasieleverne sammen i grupper for at afgøre, hvem af kombattanterne, der skulle belønnes med en check på 5.000 kroner. Og Morsal Mohammedi fik ret. Det blev Kirstine Jacobsen fra Institut for Molekylær Medicin, der løb med prisen, skarpt efterfulgt af Julius Fredens fra BMB med kun to stemmer færre. Kirsten Jacobsen, der er uddannet på BMB, forsker i brugen af biomarkører i behandlingen af lungecancer.

Aftenens arrangement var en del af Region Syddanmarks efterårsprogram på Akademiet for Talentfulde Unge (ATU), der er et flerårigt talentudviklingsprogram for regionens gymnasieskoler. Akademiet afvikler løbende aktiviteter bestående af foredrag, seminarer, workshops og meget andet. Efter at have oplevet SDU’s fem ph.d.-studerende excellere i akademisk formidling, vender gymnasieeleverne senere på måneden tilbage til auditorium 100 på Campusvej for selv at prøve kræfter med disciplinen, når de skal fremlægge egne oplæg som en del af efterårets ATU-program.

18-årige Morsal Mohammedi (t.v.) og Sarah Louise Teller Dorfelt fra 2.g, Midtfyns Gymnasium, lyttede interesseret til de fem ph.d.-studerendes oplæg.

Årets Danske Forskningsresultat 2012

Tue, 13 Nov 2012 10:52:14 GMT

Postdoc Henrik Holbech, akademisk medarbejder Karin Kinnberg og professor Poul Bjerregaard fra Biologisk Institut, SDU har sammen med biolog Gitte I. Petersen fra DHI udviklet en testmetode, der afslører, om kemikalier har en hormonforstyrrende effekt på fisk og i sidste ende på mennesker.

Metoden er nu blevet officielt godkendt i OECD-systemet efter ti års udvikling. Godkendelsen betyder, at alle OECD-lande er forpligtet til at acceptere testens resultat, hvis den danske metode bliver anvendt.

Dette fremragende forskningsresultat er nomineret til Årets Danske Forskningsresultat 2012 på videnskab.dk.

Læs mere og stem her.

Bachelorer og kandidater sikrer midler til fakultetet

Tue, 13 Nov 2012 00:00:00 GMT

Når naturvidenskabelige dimittender forlader Syddansk Universitet, udløser de i stigende grad færdiggørelsesbonus. Penge er dog ikke alt. – Vi skal levere kvalitet, siger dekan Henrik Pedersen.

Allerede ved studiestarten den 3. september stod det klart, at de naturvidenskabelige fag havde et rekordstort optag. Med en stigning i antallet af nye bachelorstuderende på 20 % i forhold til 2011 kan Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU glæde sig over, at man ikke alene får flere studerende, men også at flere bliver færdige med deres uddannelse på normeret tid. På den måde går læring og økonomi hånd i hånd og giver konkret udslag på bundlinjen.

Studerende der gennemfører studiet på normeret tid er guld værd for fakulteterne – helt bogstaveligt.
Hver bachelor eller kandidat der færdiggør uddannelsen på normeret tid (plus henholdsvis et år for bachelorer og tre måneder for kandidater) udløser en færdiggørelsesbonus til universitetet. En bonus der fordeles mellem fakulteterne, og hvor Naturvidenskab i 2012 tegner sig for en markant stigning på henholdsvis 8 % og 5,5 % i antallet af bonusudløsende bachelorer og kandidater. For hele Syddansk Universitet udløser 90 % af bachelorerne en bonus, mens tallet for kandidaternes vedkommende er på 44 %.

For både bachelorer og kandidater gælder, at naturvidenskab tegner sig for langt den største stigning af bonusgivende dimittender på Syddansk Universitet. Det glæder fakultetets dekan, Henrik Pedersen, der samtidig påpeger, at det handler om andet og mere end økonomi.
- Det handler om andet end penge. Det handler om, at de studerende bliver færdige og kommer ud i samfundet. Selvfølgelig er der det økonomiske aspekt, men først og fremmest er det et spørgsmål om, at vi indfrier de politiske forventninger, der stilles, og bidrager til samfundet med flere veluddannede unge mennesker – vel at mærke uden at gå på kompromis med kvaliteten af vores uddannelser, siger Henrik Pedersen, og tilføjer:
- Vi skal primært koncentrere os om hele tiden at løfte kvaliteten af undervisningen, så den matcher de dygtige studerende, vi optager.

Indvielse af nanocenter

Thu, 08 Nov 2012 14:48:50 GMT

På onsdag indvier universitetet et nyt forskningscenter BioNEC, som vil bygge avancerede molekyler, der f.eks. kan bruges til opdagelse af nye lægemidler.

Centret, der har til huse på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, bliver samlingspunkt for fire forskergrupper – to fra Odense, et fra København og et fra Århus – som alle er internationalt førende inden for deres specialområde. Visionen for det nye center er, at deres kompetencer tilsammen kan skabe grobund for nye epokegørende ideer og resultater inden for nanoteknologi.

SDU-professor Jesper Wengel, som selv forsker i DNA-kemi, er leder af det nye center, der har fået 30 millioner kroner i støtte fra VILLUM FONDEN.

Læs mere om BioNEC

Science-dag 2012 på Naturvidenskab

Fri, 02 Nov 2012 00:00:00 GMT

Fremtidens naturvidenskabelige uddannelser var på dagsordenen, da fakultetet fik besøg fra de gymnasiale lærerværelser.

For femte år i træk kunne Det Naturvidenskabelige Fakultet torsdag den 1. november byde velkommen til gymnasielærere i de naturvidenskabelige fag. Efter en velkomsttale ved en sædvanligt veloplagt prodekan, Claus Michelsen, blev der åbnet for en paneldebat, hvor de fremmødte gymnasielærere fik rig mulighed for at ”skyde” på både hinanden og deltagerne i det bredt sammensatte panel.
”Vi vil gerne benytte dagen til at komme i dialog med jer omkring undervisningen i naturvidenskab på tværs af de gymnasiale uddannelser og universitetet”, lød opfordringen til de fremmødte fra Claus Michelsen.

Opfordringen blev fulgt, og dialogen blev både livlig, bred og interessant. De 60 gymnasielærere fra hele landet holdt sig ikke tilbage, og der lød mange konkrete ønsker og forslag fra salen. Formiddagen i auditoriet var således præget af et tydeligt ønske om et endnu stærkere og kvalificeret samarbejde mellem gymnasieskolerne og de naturvidenskabelige fag på Syddansk Universitet.
Efter en fælles frokost i restauranten bød eftermiddagen på institutbesøg på Biologi, BMB, FKF og IMADA, hvor der blev budt på inspirerende faglige oplæg fra forskerne.

Og Science-dagen vender tilbage næste år. Det er der ifølge prodekanen en meget væsentlig grund til.
"Science-dagen giver, på tværs af uddannelsesniveauer, et væsentlig bidrag til en fælles forståelse af naturvidenskaben og etablerer en ambitiøs vision for fremtidens naturvidenskabelige uddannelser – og det har vi brug for", slutter en tilfreds Claus Michelsen.

Panelet bestod af fra venstre institutleder på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Frants Roager Lauritsen, gymnasieelev fra Faaborg Gymnasium, Frederik Emil Cederfeldt Larsen, gymnasielærer fra Rødkilde Gymnasium, Ulrik Lyng Vestergaard, førsteårs-universitetsstuderende fra Naturvidenskab på SDU, Pernille Børnum Ebbesen og formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen.

Brain Prize-besøg på Biologi

Wed, 31 Oct 2012 00:00:00 GMT

Biologisk Institut får besøg af årets prisvindere fra Frankrig og England.

Vinderne af The Brain Prize 2012 besøgte i dag den 31. oktober Biologisk Institut på Syddansk Universitet. Professor Christine Petit fra Institut Pasteur, College de France i Paris og Professor Karen Steel fra Wellcome Trust Sanger Institute i Cambridge, England, blev tildelt årets Brain Prize i maj måned. Prisen, på 1 million €, blev overrakt de to forskere af Hendes Majestæt Dronning Margrethe ved et arrangement i Den Sorte Diamant i København. Bag hjerneforskningsprisen står Grete Lundbeck European Brain Research Foundation.

Ved besøget på Syddansk Universitet, hvor prisvinderne fortalte om deres forskningsresultater, var der desuden præsentation af den stedlige forskning i neurobiologi fra både Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet ved hhv. professor Trevor Owens og lektor Jakob Christensen-Dalsgaard.

Senere bød dagen på rundvisning i de naturvidenskabelige neurobiologers laboratorier på Syddansk Universitet.

The Brain Prize uddeles til forskere, der har gjort sig særligt bemærket inden for hjerneforskning. Christine Petit og Karen Steel har modtaget prisen for deres unikke forskning inden for forståelse af den genetiske regulering af udviklingen og funktionen af øret, og for at have belyst mange af de hundreder af arvelige årsager til høretab.

Læs mere om The Brain Prize på: http://www.thebrainprize.org/

Vinderne af The Brain Prize 2012, Christine Petit og Karen Steel, flankeret af SDUs
rektor Jens Oddershede (t.v.) og dekan fra Det Naturvidenskabelige Fakultet, Henrik Pedersen.

Prestigefyldt pris til SDU-forsker

Wed, 31 Oct 2012 00:00:00 GMT

Sven Tougaard modtager den prestigefyldte pris AVS Albert Nerken Award 2012.

Lektor Sven Tougaard fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci modtog AVS Albert Nerken Award 2012. Prisen blev overrakt d. 31/10 til det internationale AVS symposium, som foregik i Florida. Sven modtog en kontant præmie på $ 5000 og et diplom, og samtidig skulle han holde en æresforelæsning ved symposiet. Der blev naturligvis afholdt en festlig reception til ære for vinderen.

Sven Tougaard modtog prisen for udviklingen af avancerede metoder til at karakterisere tyndfilmede nanostrukturer med røntgen fotoelektron spektroskopi.

Læs nærmere om Svens nominering og om prisen.

Gennembrud i membranforskningen

Tue, 23 Oct 2012 00:00:00 GMT

Et team af forskere ved Syddansk Universitet og Aarhus Universitet har skabt et gennembrud i membranforskningen ved at vise, hvordan membranpumpers evne til at transportere ioner over membranen kan bestemmes ved at måle membranens fysiske egenskaber.

Forskerne har studeret natrium-kalium pumpen, som blev opdaget af den danske forsker Jens Chr. Skou i 1957, en opdagelse han blev hædret for med Nobelprisen i kemi i 1997. Natrium-kaliumpumpen findes i alle dyrs cellemembraner, og den holder styr på fordelingen af natrium og kalium på hver sin side af membranen. Forskerne har nu fundet ud af, at den måde, pumpen påvirker membranen, afslører, hvordan pumpen virker.

En af forskerne bag opdagelsen, professor Ole G. Mouritsen, udtaler: ”Denne opdagelse gør det nu muligt med fysiske teknikker at studere natrium-kaliumpumpen under omstændigheder, hvor pumpen er defekt (ved visse sygdomme) eller er påvirket af lægemiddelstoffer (for eksempel anticancer-stoffer)”.

Den banebrydende opdagelse er resultatet af et samarbejde mellem fysikere, kemikere og biokemikere, og den er et godt eksempel på, hvordan tværvidenskabelig forskning kan føre til ny erkendelse.

Resultaterne af forskernes arbejde publiceres i denne uge i et af verdens mest prestigefyldte tidsskrifter, Proceedings of the National Academy of Sciences.

Kontakt

Professor Ole G. Mouritsen, Syddansk Universitet, mail: ogm@memphys.sdu.dk, tlf. 6550 3528 eller 6550 3508.

Lektor Flemming Cornelius, Aarhus Universitet, mail: fc@biophys.au.dk, tlf. 8716 7746.

Topforskerbevilling på 11 millioner til professor Susanne Mandrup

Tue, 02 Oct 2012 00:00:00 GMT

Som netop offentliggjort modtager af en bevilling under det såkaldte ”Sapere Aude”-program fra Det Frie Forskningsråd er der grund til glæde for forskningsleder Susanne Mandrup og hendes forskningsgruppe på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på SDU. Bevillingen sikrer arbejdsro, samt muligheden for at fastholde gruppens forspring inden for stamcelleforskning.

Øjnene stråler og smilet er bredt. Det er ikke ualmindeligt, når professor, ph.d. Susanne Mandrup bliver bedt om at fortælle om sin forskning i fedtcellers udvikling. Alligevel er det, som om smilet er lidt bredere, og øjnene stråler lidt klarere end sædvanligt, når hun fortæller om, hvordan det føles at modtage de, helt nøjagtigt, 11.593.440 kroner til sin forskning.

”Det er helt fantastisk. Det er et kæmpe skulderklap, og den største anerkendelse jeg har fået,” siger Susanne Mandrup og beskriver, hvad bevillingen betyder for hende og Mandrup-gruppens forskning.
”Det giver os i hvert fald fem års relativ ro og dermed også meget bedre arbejdsbetingelser. Samtidig giver det os mulighed for at bevare den førerposition, vi har inden for området,” lyder det fra Susanne Mandrup, der er tydelig stolt og meget glad for bevillingen.

Mandrup-gruppen med Susanne Mandrup i spidsen bedriver grundforskning på højeste plan. Som de første i verden har gruppen undersøgt omprogrammering af DNA-strengen, når stamceller udvikler sig. Det handler om vores cellers udvikling, og om de faktorer der afgør, om en celle udvikler sig til eksempelvis en knoglecelle eller en fedtcelle. Tidligere har man, når det handlede om at undersøge DNA-strengen i en celle, måtte nøjes med at undersøge et udsnit af cellens cirka to meter lange DNA-streng. Men, ved hjælp af ny teknik er det nu muligt at undersøge hele DNA-strengen på én gang.

Den konkrete anvendelse af professor Susanne Mandrup og hendes forskningsgruppes arbejde ligger dog et godt stykke ude i fremtiden. Efterhånden som man bliver klogere på stamcellernes udvikling, vil resultaterne af den vigtige grundforskning kunne bruges til at regulere de mekanismer, der styrer selve udviklingen af kroppens celler. Således kan man forestille sig en effektiv behandling af knogleskørhed, muskelsvind og fedme. Men, der er stadig langt fra forskningsgruppens petriskåle til behandling af faktiske lidelser.

Lige nu handler det først og fremmest om de muligheder, bevillingen giver Susanne Mandrup og hendes team. Og her er SDU-professoren kontant.
”Det betyder, at der skal ansættes flere i forskningsgruppen – flere hænder og flere hjerner, og at vi fortsat kan være med helt i front,” slutter Susanne Mandrup, der den 7. februar 2013 vil blive behørigt fejret på EliteForsk konferencen i København.

Lektor Magnus Wahlberg TEDx foredragsholder

Fri, 21 Sep 2012 11:04:30 GMT

Lektor Magnus Wahlberg fra Biologisk Institut, SDU er en af foredragsholderne ved den kommende TEDx konference, som afholdes i Göteborg den 10. oktober 2012.

TEDx foredragene er de mindre events, som afholdes i hele verden i forbindelse med de store TED lectures, som afholdes i USA. Der forventes 200-500 gæster til TEDx foredragene.

Læs mere om TEDx foredragene og de større TED foredrag.

På sporet af marsvin

Mon, 10 Sep 2012 11:13:41 GMT

Når et marsvin i havet svømmer forbi, bliver der efterladt små stumper hud, afføring og urin. Nye forskningsresultater viser, hvordan genetiske analyser af DNA fra disse bittesmå fragmenter kan bruges til, at konstatere forekomsten af marsvin i et havområde.

Undersøgelsen et er unikt samarbejde med Dr. Andy Foote, Center for GeoGenetik, Københavns Universitet, i spidsen. Med på holdet er genetiske eksperter og havpattedyrforskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Fjord&Bælt. En vigtig samarbejdspartner er Andys kollega ph.d-studerende Philip Francis Thomsen også ved Center for GeoGenetik, som i sidste uge fremlagde en tilsvarende undersøgelse af, hvordan genetiske analyser kan bruges til at konstatere forekomsten af havfisk. Disse to undersøgelser kan i fremtiden få fundamentale konsekvenser for, hvordan vi undersøger tilstedeværelsen af marine dyrearter i et havområde.

Andy og hans hold indsamlede små vandprøver af snapsglasstørrelse fra det åbne hegn i Kerteminde havn, hvor Fjord&Bælt holder fire marsvin. Der blev også indsamlet prøver på forskellige afstande fra hegnet ud i havnen. Derudover indsamledes vandprøver ude ved de lyttestationer, som det europæiske projekt SAMBAH p.t. har ude i de danske farvande for at detektere forekomsten af marsvin i disse områder.

I alle de prøver, som blev taget inde i marsvinehegnet, kunne der registreres forekomst af DNA fra marsvin. Op til 10 m ud fra anlægningen kunne der i nogle tilfælde registreres spor af marsvin. Derudover sporede forskerne marsvine-DNA ved en af de otte feltstationer. Det var denne station, som havde flest akustiske registreringer af marsvin.

Ved en anden feltstation registreredes forekomsten af DNA fra langluffet grindehval. Dette er meget overraskende, eftersom grindehvaler normalt lever på meget dybt vand. Et grindehval er dog strandet i de indre danske farvande ved Juelsminde i juli, 2012, og der er observeret en gruppe mellem Skagen og Norge i august, 2012. De genetiske undersøgelser åbner op for den mulighed, at eksotiske hvalgæster faktisk er mere almindelige i de indre danske farvande end forskerne tidligere har troet.

Forskningsresultaterne er publiceret som to studier i det internationale tidsskrift PLOS ONE, se:

http://dx.plos.org/10.1371/journal.pone.0041781 og http://dx.plos.org/10.1371/journal.pone.0041732

Mere information kan gives af Andy Foote (footead@gmail), Magnus Wahlberg (magnus@fjord-baelt.dk) og Philip Francis Thomsen (pfthomsen@smn.ku.dk).

Naturvidenskabeligt boom på SDU

Fri, 31 Aug 2012 00:00:00 GMT

De naturvidenskabelige uddannelser på SDU stod til et rigtig flot optag. Nu viser det sig, at optaget er endt med at blive intet mindre end imponerende.

Det vælter ind med studerende på de naturvidenskabelige uddannelser på SDU, i bogstaveligste forstand. Tidligere på sommeren lød udmeldingen, at optaget for 2012 slog alle rekorder, men siden er tallene steget yderligere. I dagene omkring studiestarten modtages der stadig opkald fra håbefulde studerende, som ønsker at starte på naturvidenskab i Odense.

De første opgørelser, der viste en stigning på 9 %, er endt på formidable 19 % flere nye studerende i forhold til 2011. Helt konkret betyder det, at der i år starter 77 flere studerende i forhold til sidste år. Det er imponerende og ikke mindst glædelige tal, som overgår alle forhåbninger. Det Naturvidenskabelige Fakultet er naturligvis stolte over at kunne byde velkommen til de i alt 485 studerende.

Gennem lang tid er der arbejdet på at forbedre de naturvidenskabelige uddannelser på SDU. Og timingen må siges at være perfekt, når så mange nu har valgt et studium på netop naturvidenskab. De nye studerende kan se frem til at være de første, som skal prøve kræfter med den nye model for førsteåret. Det er første trin på vejen og benævnes F³. Formålet med F³ er at styrke de studerendes uddannelse og fremtidige karrierer ved at fokusere på naturvidenskabens bærende elementer; Fag, Forskning og Fællesskab.

Mange nye tiltag skal give de studerende en god start på studierne og sikre at de færdiggør deres uddannelse. Som noget nyt er der blandt andet ansat 54 studiegruppevejledere. De skal hjælpe de nye studerende med at arbejde i dybden med det faglige stof. Samtidig er de traditionelle forelæsninger ændret til at være en del af en pædagogisk trefasemodel, der sikrer sammenhæng i det faglige indhold på studiet. Trefasemodellen skal optimere læringen for de studerende og danner baggrund for et fortsat ønske om at udvikle de naturvidenskabelige uddannelser på SDU. Det er planen, at også de øvrige studieår skal en tur under luppen. Men, lige nu gælder det førsteåret, der allerede ligner en bragende succes.

	Optag 2012	Optag 2011	Stigning
Biologi	51	41	24 %
Datalogi	60	51	18 %
Farmaceut	89	92	-3 %
Matematik/økonomi	44	32	38 %
Naturvidenskab	241	192	26 %
Total	485	408	19 %

Optagsrekord – eksplosiv vækst fortsætter

Mon, 30 Jul 2012 00:00:00 GMT

Det Naturvidenskabelige Fakultet har endnu engang oplevet en stor stigning i antallet af ansøgere, som kan tilbydes en studieplads. Alle de naturvidenskabelige uddannelser har en fremgang i forhold til sidste års optag, og fakultetet kan tilbyde hele 20 % flere ansøgere en studieplads.

For hele Syddansk Universitet er der en markant fremgang på 17 % i antallet af optagede studerende i forhold til 2011, men på Det Naturvidenskabelige Fakultet kan man glæde sig over en fremgang på 20 %. Og alle de naturvidenskabelige uddannelser kan mærke fremgangen. Biologi går forrest med en fremgang på hele 58 %, mens datalogi følger tæt efter med 36 %. Farmaceutuddannelsen ligger i bunden med en fremgang på blot 3 %, men det skyldes, at der ikke er flere ledige pladser på uddannelsen, og at det kun er ansøgere med et gennemsnit på 5,5 eller derover, som er blevet optaget.

Det Naturvidenskabelige Fakultet kan se frem til at modtage intet mindre end 456 studerende til studiestart – hele 77 flere studerende i forhold til 2011. Det bliver det største optag i fakultetets historie, og dermed fortsætter de seneste års eksplosive vækst i antallet af optagne studerende. I 2008 blev 187 ansøgere optaget, så udviklingen de sidste 4 år har samlet betydet, at der nu optages næsten 2½ gang flere studerende end i 2008.

Se analysen som omhandler status på 1. runde af KOT-optaget her (pdf).

Oversigten over ledige studiepladser på SDU kan ses her.

Oversigt over antal tilbudte studiepladser på Det Naturvidenskabelige Fakultet:

	30. juli 2012	30. juli 2011	Difference 2011-2012
Biologi	57	36	58 %
Datalogi	57	42	36 %
Farmaceut	92	89	3 %
Matematik-økonomi	30	26	15 %
Naturvidenskab	220	186	18 %
Total	456	379	20 %

Teenagere på videnskabslejr

Tue, 24 Jul 2012 00:00:00 GMT

Sommersolen har lige meldt sin ankomst, men 45 teenagere har sagt nej tak til sol og sommerferie, når de fra d. 1.-4. august i stedet tager på Science Camp på Syddansk Universitet i selskab med spændende og farverige eksperimenter.

Det kommer til at gå spektakulært for sig, når 45 teenagere fra 7.-9. klassetrin går i laboratorierne for at lave deres helt eget scienceshow. Deltagerne på årets Science Camp vil i teori og praksis bl.a. lære om tryk, gasser, indikatorer og enzymer. Hele Science Campen afsluttes med et scienceshow, hvor deltagerne viser noget af den flotte videnskab frem, som de har arbejdet med i løbet af campen. Til showet er deltagernes familiemedlemmer inviteret.

Science Campen afholdes af Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) i samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet. UNF er en forening bestående af universitetsstuderende, som brænder for at vise unge, hvordan naturvidenskab kan bruges og anvendes.

Science Campen finder sted fra d. 1.-4. august 2012 på Syddansk Universitet i Odense. Pressen er naturligvis velkommen alle dage efter aftale med kontaktperson Linda Ahrenkiel på tlf. 2655 3265.

Velsmagens hemmelighed afsløret

Fri, 06 Jul 2012 13:53:48 GMT

Professor Ole G. Mouritsen og adjunkt Himanshu Khandelia har opdaget hemmeligheden bag velsmag, og deres fund er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift FEBS Journal.

De to forskere fortæller, at mekanismen i velsmagen kan forklarer, hvorfor makrel og tomat, skinke og ost, æg og bacon,svampe og grøntsager, osv. smager godt sammen. Hemmeligheden, som også kaldes umami, er en såkaldt synergistisk effekt, der udspiller sig i de smagsreceptorer, som sidder i tungens smagsløg. Receptorerne virker som et hængsel, der lukker sammen, når to bestemte slags smagsstoffer er til stede i maden på samme tid.

Opdagelsen baseres på omfattende computersimuleringer af smagsreceptorerne på det molekylære niveau. Simuleringerne viser i detaljer, hvordan stoffet glutamat fra f.eks tomat binder særligt stærkt til receptoren, hvis stoffet guanylat fra f.eks. svampe er til stede samtidig.

Ole G. Mouritsen leder grundforskningscentret MEMPHYS, hvor Himanshu Khandelia også er ansat.

Læs mere

Rekordmange ansøgere til Naturvidenskab

Fri, 06 Jul 2012 00:00:00 GMT

Endnu engang slår ansøgningstallene alle rekorder, og på Naturvidenskab er der en fremgang på 9 % i forhold til sidste år.

381 personer har som deres førsteprioritet søgt ind på en naturvidenskabelig uddannelse på Syddansk Universitet. I forhold til sidste år, hvor der var 349 ansøgere, er det en stigning på 9 %. Her udover har 644 personer valgt naturvidenskab som en lavere prioritet, så optagelsestallet kan blive væsentligt højere. For første gang kan vi derfor måske se frem til at byde over 400 nye studerende velkommen.

Især bacheloruddannelserne i datalogi og biologi kommer til at mærke det større antal studerende. Disse to uddannelser har oplevet en markant stigning i 1. prioritetsansøgere, da der i forhold til sidste år er 22 % flere ansøgere til biologi og 41 % flere ansøgere til datalogi.

Prodekan for Uddannelse ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Claus Michelsen, er glad for, at der kommer flere studerende til de naturvidenskabelige uddannelser: ”Vi har gjort meget for at forbedre vores uddannelser, og forhåbentligt vil det kunne ses i form af, at flere gennemfører deres planlagte studium. Vi gør overgangen fra gymnasium til universitet lettere gennem en særligt tilrettelagt studiestart, og vi knytter alle studerende til en studiegruppe, hvor en ældre studerende er studiegruppevejleder. Både studiegruppevejlederne og vores undervisere har været igennem et særligt uddannelsesforløb som forberedelse til studiestarten, og forhåbentligt vil alt dette føre til mere motiverede studerende og et mindre frafald,”.

Et nyt første studieår med titlen F³-Fag, Forskning og Fællesskab skal tydeliggøre det fag, den studerende har valgt, og samtidig styrke fagets samspil med de øvrige naturvidenskabelige fag, så det primære interesseområde bliver sat i perspektiv i forhold til den bredere naturvidenskab. På Naturvidenskab er vi stolte af det nye første studieår, fordi det klæder de studerende på til at være en del af fremtidens moderne naturvidenskab, der sker på tværs af de traditionelle faggrænser.

Også for hele Universitetet har man oplevet et større antal ansøgere i år, læs nyheden om dette her.

Oversigt over 1. prioritetsansøgninger på Naturvidenskab:

Optagelsesområde	Ansøgningstal 2012	Endeligt optag 2011	Stigning i %
Biologi	50	41	22 %
Datalogi	62	44	41 %
Farmaceut	71	84	-15 %
Matematik-økonomi	26	23	13 %
Naturvidenskab	172	157	10 %
Total	381	349	9 %

Bedste danske datalogiske speciale fra IMADA

Mon, 02 Jul 2012 11:12:36 GMT

Hvert år kårer Dansk Selskab for Datalogi årets bedste datalogiske speciale eller eksamensprojekt. I år har Jakob Lykke Andersen, datalogistuderende ved IMADA, vundet prisen. Med hans vejleder, Daniel Merkle, og forskere fra Tyskland og Østrig har han modelleret og analyseret kemiske processer ved brug af veletablerede metoder fra teoretisk datalogi. Betragt eksempelvis den kemiske process hvor en skefuld sukker bliver smeltet indtil den bliver sort. Selvom de oprindelige sukkermolekyler er velkendte er den brændte masse ikke; antallet af forskellige molekyler i massen er ufatteligt stort, og den er overraskende kompliceret at analysere. Der er et vældig stort potentiale i at kunne forstå og kontrollere sådanne komplekse systemer ved hjælp af sofistikerede datalogiske metoder, og den kernedatalogiske uddannelse som Jakob har fået ved IMADA kan mere eller mindre anvendes direkte for at få et dybere indblik i de kemiske systemer. Konkret kombinerede Jakob grafgrammatikker (for at modellere kemiske reaktioner) med lineær heltalsprogrammering for eksempelvis at udlede kemiske reaktionsveje eller finde autokatalytiske molekyler i stofskiftevejene for en given levende organisme. Derudover undersøgte han, hvor kompliceret det er at finde sådanne løsninger.

Jakob studerer fortsat ved IMADA og sigter mod en ph.d. i Tyskland og Danmark inden for kemoinformatik.

Bjerner takker af

Fri, 29 Jun 2012 00:00:00 GMT

Poul Bjerner Hansen fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci siger farvel til SDU efter at have været ansat siden 1966.

"Det har været gode og spændende år, der er passeret alt for hurtigt, jeg gjorde gerne det hele om," sagde Bjerner om sin afsked.

Poul Bjerner Hansen har været her helt fra begyndelsen. Da Odense Universitet i september 1966 slog dørene op og lukkede de første studerende ind, var Bjerner ansat. Faktisk er han den sidste, som er tilbage af det daværende personale. Det er derfor en vigtig begivenhed, ikke blot for instituttet, men også for universitetet, at Bjerner nu har valgt at trække sig tilbage.

Bjerner er ansat som ingeniørassistent og fratræder efter mere end 45 års ansættelse, blot afbrudt af en periode på fire år, hvor han lærte fra sig på CERN i Geneve. Hans primære opgave har været som leder af det mekaniske værksted. Instituttet har gennem tiden kunnet spare mange midler ved at få ting repareret på værkstedet i stedet for at tilkalde en reparatør, og der er også blevet udviklet nye, fantasifulde ting. Bjerner har også været en god læremester for en række lærlinge.

Den seneste tid har Bjerner stået som koordinator i forbindelse med instituttets store laboratorierenovering. Det gode samarbejde imellem institut, Bygningsafdeling, Bygningsstyrelse og arkitekt kan i høj grad tilskrives Bjerners store overblik og evne til at få det hele til at forløbe smertefrit.

Institut for Fysik, Kemi og Farmaci afholdt en afskedsreception for Bjerner d. 28/6. Mange var mødt frem for at fejre Bjerner, ikke hans afgang, men hans otium. Fremover vil han få tiden til at gå med klassiske koncerter, teaterstykker og bøger. Bjerner vil blive en savnet personlighed på FKF.

Nyt forskningscenter i nanoteknologi

Mon, 25 Jun 2012 00:00:00 GMT

Et nyt forskningscenter inden for nanoteknologi bliver en realitet på baggrund af millionbevilling fra VILLUM FONDEN. Målet er at udvikle ny teknologi til f.eks. opdagelse af nye lægemidler.

VILLUM FONDEN har bevilget 30 mio. kroner til et nyt forskningscenter ledet på Syddansk Universitet. Centrets navn bliver BioNEC, som er en forkortelse af Biomolecular Nanoscale Engineering Center. Professor Jesper Wengel fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet, bliver centerleder. Jesper Wengel udtaler: ”Bevillingen fra VILLUM FONDEN giver os en unik mulighed for at samle forskningen indenfor biomolekylær nanoteknologi i Danmark i et internationalt førende forskningscenter. Populært sagt vil vi udføre ingeniørarbejde i nanoskala med henblik på at løse samfundsrelevante videnskabelige og teknologiske udfordringer”.

Centret skal være et samlingspunkt for fire allerede eksisterende forskningsgrupper, som ledes af:

Professor Jesper Wengel fra Syddansk Universitet, som forsker i DNA-kemi
Lektor Stefan Vogel fra Syddansk Universitet, som forsker i lipidkemi og nanopartikler
Professor Knud Jensen fra Københavns Universitet, som forsker i protein- og kulhydratkemi
Professor Jørgen Kjems fra Aarhus Universitet, som forsker i DNA-teknologi og nanobiologi

De fire forskergrupper i BioNEC er alle internationalt førende inden for hver deres specialområde, og visionen for centret er at revolutionere nanoteknologien ved at integrere aktiviteterne i de fire grupper. Ved at kombinere kompetencerne fra de fire forskningsgrupper, håber man at skabe grobund for epokegørende idéer og unikke forskningsresultater, som kan løse konkrete videnskabelige udfordringer på grænsefladen mellem kemi og biologi, for eksempel relateret til fremstilling af nye lægemiddelkandidater.

Naturens vigtigste byggesten er i nanostørrelse. Det drejer sig om DNA, fedtstoffer, kulhydrater og proteiner. Nukleinsyrerne DNA og RNA udgør det genetiske materiale. Fedtstoffer er basis for biomembraner, som indkapsler celler. Kulhydrater er blandt de mest komplekse biomolekyler og bruges til lagring af energi og som signalmolekyle imellem celler, mens proteiner er vigtige byggesten og udgør naturens ”nano-fabrikker”. Disse strukturer danner tilsammen grundlag for fremtidens teknologi, og ved at kombinere den nyeste viden inden for de forskellige områder forventer centret med denne bevilling at kunne tage et tigerspring i forskningen. Målet er at udvikle ny teknologi til f.eks. opdagelse af nye lægemidler eller til miljøvenlig produktion.

Adfærd hos marsvin set fra kajak

Wed, 20 Jun 2012 14:39:30 GMT

Biologi-studerende Rasmus Sloth Pedersen vil hen over sommeren være at finde i Lillebælt omkring Middelfart og Strib - her vil han observere marsvins adfærd fra sin kajak.

Projektet med titlen: "Flokadfærd hos marsvinet (P. phocoena) i flokke med mange ungdyr/kalve" er et mindre forskningsprojekt, der foregår i løbet af foråret og sommeren 2012 med udgangspunkt fra Middelfart.

Projektet er et samarbejde mellem Fjord&Bælt og Biologisk Institut på Syddansk Universitet, hvor lektor Magnus Wahlberg i samarbejde med kandidatstuderende Rasmus Sloth Pedersen forsøger at udvide den beskedne viden, man har om flokstruktur og adfærd hos marsvin, og denne gang set gennem feltstudier fra kajak. Kajakken er valgt, da den på grund af sin begrænsede størrelse formodes at forstyrre marsvinene mindre end observationer fra motoriserede fartøjer, og da den ikke er afhængig af vindforhold for at sejle og er noget mere all-round at bruge end eksempelvis en lille sejljolle.

Med i kajakken er udstyr til at finde marsvinene og til at optage deres sociale- samt ekkolokaliserings-lyde, sådan at de kan hjemtages til grundigere analyse. Fokus i projektet kommer til at ligge på at dokumentere adfærd omkring yngelpleje og eventuelle sociale strukturer associeret hertil.

Middelfart-Strib området er ideelt til at undersøge dette, da der er meget høj tæthed af marsvin her, og da det smalle farvand samtidigt gør overvågningen mere overskuelig.

Marsvin opdager fiskenet i god tid

Fri, 15 Jun 2012 14:20:31 GMT

Et forskerhold bestående at bl.a. lektor Magnus Wahlberg, Biologisk Institut, Syddansk Universitet / Fjord&Bælt samt forskere fra Biologisk Institut, Københavns Universitet har for første gang foretaget observationer af, hvordan marsvin opfører sig i nærheden af fiskeredskaber.

Tidligere mente man, at marsvin blev fanget i fiskenet, fordi de opdagede dem for sent, men forskernes observationer ud for Fyns Hoved afviser nu denne påstand, da marsvinenes adfærd ændrer sig, allerede 80 meter inden de nærmer sig et fiskenet.

Forskningen antyder, at dyrene fanges, fordi de blive distraheret, og denne distraktion kan skyldes baggrundsstøj, så deres evne til at navigere via ekkolokalisering forvrænges på grund af bundforhold m.m. De kan også skyldes, at marsvinet forandrer hørelse under ekkolokalisering for bedre at kunne detektere fiske-ekkoer mod baggrunds-ekkoer.

De nye forskningsresultater er med til at synliggøre marsvinenes adfærd, så utilsigtet bifangst af marsvin kan minimeres i fremtiden. Og det skal nu undersøges, hvordan marsvin bærer sig ad med at lokalisere nettene på så overraskende stor afstand.

Læs artikel i Videnskab.dk.

Total Totaldag på BMB

Mon, 11 Jun 2012 00:00:00 GMT

Faglighed, fællesskab og fest var nøgleordene, da Institut for Biokemi og Molekylær Biologi fredag den 1. juni afholdt ”Totaldag”, og instituttets forskere, studerende og administrative personale i skøn forening skabte et brag af en begivenhed.

”Det er et kick,” lød det med begejstring fra institutleder Ole Nørregaard Jensen om arrangementet, da han sidst på dagen havde uddelt priserne for bedste poster. Førstepladsen gik til Anders Olsen skarpt forfulgt af Anne Loft og Katja Larsen på en delt andenplads. Med priserne fulgte samtidig en opfordring fra Ole Nørregaard Jensen til de forsamlede om at huske, at formidling er en vigtig del af forskningen. Og at komplicerede budskaber gerne må serveres enkelt og overskueligt.
”Husk, less is more,” sluttede Ole Nørregaard Jensen, før bifaldet skyllede ned over de tre glade poster-vindere på instituttorvet.

Forud var dagen gået med et tætpakket program, der bød på morgenbrød og hygge for førsteårsstuderende efterfulgt af et minisymposium med tre af instituttets forskere. Her var viden og inspiration for alle pengene. Susanne Mandrup fortalte om sine seneste forskningsresultater, og tilhørerne i et næsten fyldt auditorium kunne efterfølgende opleve Lars Folke Olsen og Peter Roepstorff komme omkring både bluesguitar og øresvin (en delfinart, red.) To underholdende oplæg om deres lange forskerkarrierer på BMB.

Pokalkamp på BMB

Som en slags X-Factor tilsat en betragtelig mængde intelligens og viden blev eftermiddagens ph.d.-battle arrangeret af Cellebiologisk Forening Odense, i daglig tale CFO, det helt store tilløbsstykke. I en tætpakket sal konkurrerede fem ph.d.-stipendiater om publikums gunst. På ti minutter skulle hver deltager præsentere sit forskningsprojekt, hvorefter de begejstrede og medlevende tilhørere afgav deres stemmer elektronisk. Kombattanterne blev bedømt på henholdsvis deres underholdningsværdi, power-point slides og deres evne til at formidle det faglige indhold.

Til lyden af ”Eye Of The Tiger” blev deltagerne Jesper Madsen, Kirstine Jakobsen, Simone Sidoli, Surabhi Khandige og Anders Håkansson præsenteret og budt velkommen med bifald og tilråb fra et veloplagt publikum. Alle fem formåede at levere varen. Med stor energi, humor og et højt fagligt niveau blev salen udsat for et sandt vidensbombardement, og efter den endelige afstemning kunne sidste års vinder, Thomas Rasmussen fra forskningscenteret Memphys, overrække pokalen til en jublende Simone Sidoli fra Italien, der som en sand triumfator kunne hæve trofæet og lade sig hylde for sit oplæg om epigenetik.

Et løft til fælleskabet

Sidst på eftermiddagen mens solen skinnede, og blæsten stod strid omkring BMB-bygningen, valgte de fleste en forfriskning og en hyggesnak i baren fremfor et spil kroket eller frisbee på de stadigt noget medtagne udendørsarealer. Her var det så oplagt at gøre en foreløbig status over dagen.

”Jeg er superglad – og meget tilfreds,” kom det uden tøven fra en afslappet og storsmilende institutleder.
”Dette her betyder, at der sker rigtig meget for fælleskabet på instituttet, og det er helt sikkert med til at styrke holdånden og give et tættere sammenhold i hverdagen. Det er en perfekt balance mellem det faglige og sociale, og en dag som denne giver mulighed for, at alle kan mødes på tværs af grupper – se hvad andre laver og lade sig inspirere,” sagde Ole Nørregaard Jensen, der stadig havde en lang og festlig aften med både grillbuffet, levende musik og dans at se frem til, før BMB Totaldag 2012 sluttede klokken 02.00.

SDU præsenterer gennembrud

Tue, 29 May 2012 11:23:32 GMT

SDU-forskere er blandt de førende på forskningsområdet. De har netop fået patenteret et helt nyt lægemiddel JEK47, der betragtes som et gennembrud i bekæmpelsen af de bakterie-infektioner, som ikke længere kan slås ned med antibiotika.

På konferencen vil overlæge Jette E. Kristiansen redegøre for, hvordan det nye lægemiddel gør resistente bakterier følsomme over for antibiotika igen, så patienter atter kan bliver raske ved hjælp af almindeligt antibiotika, f.eks. penicillin.

JEK47 kan blive et afgørende vendepunkt i en udvikling, hvor stadig flere mennesker dør af infektioner, som tidligere kunne kureres med antibiotika.

Man anslår, at cirka hver 10. af de patienter, der indlægges på danske hospitaler, smittes bakterier som stafylokokker og pseudomonas aeruginosa, og årligt dør der 200-300 danskere af den type infektioner. Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol skønner i sin seneste rapport, at mellem 35.000-50.000 dødsfald i Europa, skyldes resistente bakterier.

Et non-antibiotika

JEK47 er et non-antibiotika, altså et lægemiddel, der egentlig ikke er udviklet til behandling af infektioner. Men det kan sørge for, at de resistente bakterier ikke længere er i stand til at afvise det antibiotikum, der skal dræbe dem og dermed helbrede patienten.

Der er mere nyt på konferencen om non-antibiotika, som også har vist sig at have en god effekt som kombinationsmiddel i nogle former for kemoterapi, bl.a. behandling af brystkræft.

Professor Hans Jørgen Kolmos vil også fremlægge den seneste forskning inden for bekæmpelsen af stafylokokker.

Konferencen arrangeres af Center for Biomembranfysik (MEMPHYS), der er tilknyttet Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet i Odense. Der er fri adgang for alle interesserede.

Læs mere om arrangementet her.

Fornem pris til dansk forsker

Fri, 25 May 2012 00:00:00 GMT

Sven Tougaard har modtaget den prestigefyldte pris AVS Albert Nerken Award 2012.

Den amerikanske Albert Nerken Award gives hvert år for at anerkende en forsker, der har givet enestående bidrag til løsninger af teknologiske problemstillinger. Prisen tildeles af en komite under The American Vacuum Society (AVS) på baggrund af indstillinger fra en række forskere. Prisen kan kun opnås af en forsker, der er internationalt anerkendt indenfor sit felt og som i mindst fem år vedholdende har givet enestående bidrag til løsning af teknologiske problemer.

Lektor Sven Tougaard fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci har modtaget prisen i år for udviklingen af avancerede metoder til at karakterisere tyndfilmede nanostrukturer med røntgen fotoelektron spektroskopi.

Prisen består af en kontant præmie på $ 5000, et diplom og en æresforelæsning til det kommende internationale AVS symposium, som afholdes i Florida til oktober. Ved symposiet vil selve prisen blive overrakt, og der vil efterfølgende afholdes en højtidelig reception til ære for vinderen.

AVS er et interdisciplinært professionelt selskab i USA med 4500 medlemmer af akademiske og industrielle forskere indenfor kemi, fysik, biologi og matematik. Albert Nerken Award er stiftet i 1984 og overrækkes til en forsker hvert år.

Havgræssets betydning for klimaet

Mon, 21 May 2012 00:00:00 GMT

Et stort internationalt forskningsprojekt har for første gang opgjort, hvor meget kulstof verdens havgræsenge gemmer. Resultaterne fra projektet betyder, at man fremover bør medregne havgræssers indflydelse i forhold til den globale opvarmning.

Kulstof bliver langsomt lagret under havgræsengene, når græsserne vokser i omfang og højde. Når en havgræseng forsvinder, så bliver kulstoffet frigivet som kuldioxid til havvandet og senere til atmosfæren. Udslippet af kuldioxid har betydning for den globale opvarmning. Et stort internationalt forskningsprojekt har opgjort, hvor meget kulstof der er lagret i verdenshavenes havgræsenge, og resultaterne bliver offentliggjort i Nature Geoscience d. 20. maj. Både forskere fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har deltaget i projektet. Fra SDU har professor og institutleder fra Biologisk Institut Marianne Holmer deltaget i projektet.

Havgræsser dækker mindre end 0,2 % af havbunden, men de står for mere end 10 % af den samlede lagring af kulstof i oceanerne. Områderne med havgræsser forsvinder nu med stor hastighed, faktisk ligeså hurtigt som regnskovene. Resultaterne fra projektet viser, at man bør sikre havgræssernes beståen på lige fod med regnskove og koralrev, og at man bør indregne havgræssernes betydning, når man diskuterer tiltag i den globale klimastrategi.

Billedet af havgræs er taget af Marianne Holmer i det vestlige Australien.

Jane Morthorst vinder Informations ph.d.-cup

Mon, 14 May 2012 12:16:13 GMT

Informations ph.d.-cup skal formidle dansk forskning til en bredere offentlighed ved at omtale og præmiere de bedst formidlede ph.d.-afhandlinger gennemført på danske universiteter.

I år er postdoc Jane Morthorst fra Biologisk Institut en af de 8 vindere - ja faktisk er 4 af de 8 vindere fra SDU! Jane har vundet for sin fremragende formidling af sit ph.d.-projekt om "Hormonforstyrrende stoffer i zebrafisk".

Der dystes inden for hovedområderne sundhed, natur og teknik, humaniora og samfund. Inden for hvert område bliver der udvalgt to vindere. De otte vindere er præsenteret i Information mandag den 14. maj. Ph.d.erne er allerede godkendt fra universiteterne. Derfor bliver de ikke bedømt på det faglige indhold, men på samfundsrelevansen af deres forskning og deres evne til at formidle den. Prisuddelingen finder sted på Information 29. maj 2012.

Læs mere om ph.d.-cuppen og de 8 vindere her: http://www.information.dk/phdcup

Hør også Jane blive interviewet af DR her: http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi

Og indslag på P4 Fyn her: http://www.dr.dk/P4/Fyn/Nyheder/Odense/2012/05/14/163427.htm

Fynsk avispris til SDU-forskere

Mon, 30 Apr 2012 13:32:52 GMT

Emnerne var handicappede, velfærdssamfundet og livsfarlige listeria-bakterier, da Fyens Stiftstidende i formiddag uddelte sin årlige forskerpris.

To lektorer fra Syddansk Universitet modtog den fornemme pris, og de kvitterede for æren med en kort forelæsning om deres forskning.

Gitte Rasmussen fra Institut for Sprog og Kommunikation er leder af forskningscentret Center for Social Praksis og Kognition.

Hun fortalte om sin aktuelle forskning, der især handler om at undersøge, hvordan handicappede, der har svært ved at tale og gøre sig forståelige - som f.eks. hjerneskadede, psykisk udviklingshæmmede og døve – kan blive hørt i velfærdsdebatten og på den måde blive inddraget i det danske velfærdssamfund.

Birgitte Haahr Kallipolitis er fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi og forsker i sundhedsskadelige bakterier og infektionssygdomme.

Hendes forskning har især fokus på listeria- og stafylokok-bakterier, som inficerer mennesker via forurenede madvarer, og som er resistente mod de fleste antibiotika-behandlinger.

I sit oplæg fortalte Birgitte Haahr Kallipolitis om sin forskningsgruppe, der på laboratorierne på SDU dyrker de farlige Listeria-bakterier med det formål at blive klogere på bakterierne og især på, hvordan man kan ramme dem.

Prismodtagerne fik overrakt et diplom og 15.000 kr. hver.

På billedet ses Gitte Rasmussen til venstre og Birgitte Haahr Kallipolitis til højre.

Første farmaceutiske ph.d. fra SDU

Thu, 26 Apr 2012 00:00:00 GMT

Massimiliano Di Cagno har en baggrund som farmaceut, og han har netop afsluttet sin ph.d.-uddannelse. Han er dermed den første ph.d.-studerende med en baggrund som farmaceut, som er blevet færdiguddannet på SDU.

Massimiliano Di Cagno har netop afsluttet sin ph.d.-uddannelse som den første farmaceut fra SDU. Det Naturvidenskabelige Fakultet kan derfor nu være stolte af at kunne uddanne farmaceuter på alle uddannelsesniveauerne; både bachelor, kandidat og ph.d. Det er knapt tre år siden, at SDU fik akkrediteret farmaceutuddannelsen. Professor Annette Bauer-Brandl har været vejleder på projektet, og Institut for Fysik, Kemi og Farmaci har været vært. Der var et stort fremmøde til forsvaret, herunder Massimilianos familie og venner fra Italien, som var mødt op for at fejre begivenheden.

Projektet omhandlede forbedring af testmuligheder for stoffer, som man vil afprøve i forhold til kræftbehandling. Hvis stoffet ikke kan opløses i vand, så kan man ikke godt nok teste dets virkning imod kræftceller. Samtidig er det vigtigt, at stoffet forbliver stabilt, når det er i opløsning. Massimiliano Di Cagno har derfor undersøgt, hvad man kan gøre for at forbedre stoffernes opløselighed og samtidig holde dem stabile, så de kan indgå i relevante test og forhåbentligt ende med at bidrage til at producere brugbare lægemidler.

Naturvidenskabelig andenplads i filmkonkurrence

Tue, 24 Apr 2012 00:00:00 GMT

I anledning af Forskningens Døgn blev filmkonkurrencen ”Telling Science” afgjort, og det blev til en naturvidenskabelig andenplads.

I konkurrencen Telling Science skal studerende lave en kortfilm om deres studium. Filmen skal handle om, hvad forskningen betyder for studiehverdagen og om livet som studerende. Der var pengepræmier på højkant sponsoreret af Arbejdernes Landsbank.

Filmene blev bedømt af et udvalg fra projektgruppen samt forskere ved SDU. Der blev i alt tilmeldt 11 film, og den naturvidenskabelige film løb med andenpladsen og en pengepræmie på 5.000 kr. Filmen er optaget på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, og den er lavet af Andreas Kjær, Thøger Krogh og Patrick Rosendahl. Priserne blev overrakt i forbindelse med Forskningens Døgn 2012 d. 20. april.

Filmen kan ses herunder.

Velbesøgt Matematik Filmfestival

Tue, 24 Apr 2012 00:00:00 GMT

I forbindelse med Forskningens Døgn afholdte Det Naturvidenskabelige Fakultet sin årlige Matematik Filmfestival, som var vel besøgt.

Hele 250 personer havde meldt deres ankomst til Matematik Filmfestival, som blev afholdt d. 20.-21. april i forbindelse med Forskningens Døgn. Filmene blev vist i Café Biografen, og der blev tidligt meldt udsolgt til arrangementet, hvor også flere gymnasieklasser deltog. Der blev både vist spillefilm med matematisk indhold men også mere sofistikerede dokumentarfilm, hvor der graves dybere i matematikkens univers. Filmene blev indledt med foredrag af forskere fra Institut for Matematik og Datalogi eller gæsteforelæsere.

Fredagens program blev skudt i gang af Jacob Bojsen fra Danske Spil, som fortalte om, hvordan man arbejder med odds, sandsynligheder og spilvalg hos Danske Spil. Det næste foredrag af ph.d. Magnus Find handlede om den berømte ”Fermats sidste sætning”, som siden 1600-tallet har generet matematikere – den kunne nemlig ikke bevises. Foredraget handlede primært om matematikere og deres tilgang til forskningen; om lysten og motivationen til at kunne bevise matematikken. Dokumentarfilmen ”Fermat’s Last Theorem” blev vist efter foredraget. Herefter var der foredrag om fraktaler ved professor Mogens Høgh Jensen fra Københavns Universitet, hvor filmen ”Fractals – Hunting the Hidden Dimension” blev vist.

Thomas Buch-Andersen, som er vært på ”Detektor” på DR2 og P1 fortalte om programmet, som undersøger rigtigheden af de tal og statistikker, som politikere og journalister ofte anvender, når de udtaler sig. Kandidatstuderende Simon Bonnerup Pedersen fra SDU fortalte om dimensioner, hvorefter man så animationsfilmen ”Flatland”. Dagen blev sluttet af med foredrag ved lektor Bjarne Toft om spil og filmen ”21”. Lørdag formiddag blev der vist ”Alice in wonderland” med et indledende foredrag ved Bjarne Toft.

Naturvidenskaben i Forskningens Døgn

Tue, 24 Apr 2012 00:00:00 GMT

Forskningens Døgn blev fra den naturvidenskabelige side afviklet med bl.a. et kæmpe Massespektrometer i Flakhaven og en flot 3. plads i konkurrencen ”Stjerner med hjerner”.

Formidlingsdysten ”Stjerner med hjerner” blev afholdt i forbindelse med den officielle åbning af Forsknings Døgn 2012 d. 19. april på Københavns Universitet. Dysten foregik blandt ti ph.d.-studerende fra landets universiteter og læreranstalter. Opgaven var at formidle deres forskning på kun tre minutter. Præstationen blev bedømt af et ekspertpanel bestående af stand up-komikeren Carsten Bang og videnskabsjournalist Lasse Foghsgaard fra Experimentarium. Videnskabsjournalisten Ann Marker var vært ved dysten.

Vinderen blev kåret via en SMS-afstemning blandt publikum, og titlen som ”Årets formidlingstalent” gik til Kim Blauenfeldt Gosmer fra Aarhus Universitet. Andenpladsen gik til Johan Raunkjær Ott fra DTU Fotonik, mens tredjepladsen gik til Thomas Elmelund Rasmussen fra Syddansk Universitets Center for Biomembranfysik (Memphys). Thomas forsker i at fremstille nanopartikler til genterapeutisk behandling af kræftstamceller.

På Flakhaven i Odense havde flere uddannelsesinstitutioner stillet op med aktiviteter for børn og barnlige sjæle. Det Naturvidenskabelige Fakultet bidrog med en kæmpe udgave af et massespektrometer. Spektrometret er bygget af Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, og det blev benyttet til formidling af, hvad man benytter apparatet til i forskning. Man kunne gå en tur igennem spektrometret og få et førstehåndsindtryk af, hvad der foregår i apparatet. Massespektrometri benyttes bl.a. til at kortlægge proteiners opbygning.

Det er Tariq Mikkel Khan, der har taget fotoet af Thomas Elmelund Ramussen.

Ny effektiv teknologi udviklet på SDU

Mon, 23 Apr 2012 00:00:00 GMT

En specialestuderende hos Institut for Matematik og Datalogi har udviklet en ny teknik til kontrol af bl.a. fødevare- og medicinproduktion.

I sit speciale har Bjørn Marius Møller Madsen udviklet en chip, som kan gøre kvalitets- og sikkerhedskontrol i produktionsvirksomheder meget hurtigere. Metoden, som man benytter til at undersøge den pågældende produktion med, er ikke tidligere brugt på denne måde, da behandlingen af data har været for omfattende. Med den nyudviklede chip er det blevet muligt hurtigt at få et svar på, om produktionen overholder standarderne. Bjørns speciale bygger på en metode udviklet af den lille danske virksomhed RSP Systems i et projekt om kontrol af produktion af tomatpasta i Portugal. Metoden bygger på Raman spektrometri, som er en optisk analysemetode.

Bjørns bidrag er at lave en chip, som kan omdanne informationen fra in-line Raman spektrometri udført på produktionen. Herved kan man med det samme i produktionen af f.eks. tomatpasta lave en kvalitets- og sikkerhedskontrol af sit produkt eller sortere direkte i produktionen. Dette er en fordel i forhold til traditionelle metoder, hvor man skal udtage stikprøver, som sendes til et laboratorium, og svaret kommer dage eller uger senere. Med den nyudviklede teknologi kan man i stedet meget hurtigt kontrollere og sikre kvaliteten af sin produktion.

Ved siden af sit studie på Institut for Matematik og Datalogi har Bjørn arbejdet i RSP Systems. Flere af medarbejderne i firmaet er uddannet på SDU. Virksomheden arbejder primært med udvikling af et system der udnytter Raman spektrometri til at måle blodsukker på diabetespatienter ved hjælp af laserlys på en finger stukket ind i apparatet, uden at der kræves en blodprøve.

Udgivelse fra SDU i Science

Fri, 20 Apr 2012 00:00:00 GMT

Professor Jesper Wengel fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci har været med til at udgive en artikel i den prestigefyldte journal Science. Artiklen handler om, at naturens valg af DNA som arvemateriale ikke var en uundgåelig følge af den kemiske struktur af DNA.

Jesper Wengels forskning handler om syntetiske genetiske polymerer. Disse er fremstillet kemisk, så de har en anden struktur end naturens eget genetiske materiale DNA. De syntetiske materialer kaldes XNA, og det demonstreres i artiklen, at de i princippet kan kode for arvelige egenskaber og bidrage til evolution, akkurat som DNA kan. Resultaterne viser derfor, at naturens valg af DNA som arvemateriale ikke var en uundgåelig følge af den kemiske struktur af DNA, men at andre forhold også spillede ind, f.eks. tilgængelighed og/eller funktionelle egenskaber.

På længere sigt er perspektiverne i XNA-forskningen at opbygge kunstige biologiske systemer, der vil kunne designes til at bidrage til velfærd og sundhed uden at medføre risiko for naturen, samt udvikling af nye typer lægemidler.

Artiklen er et resultat af forskningssamarbejde mellem Medical Research Council (Cambridge), Katholieke Universiteit (Leuven), Arizona State University (Tempe) og Nucleic Acid Center ved Syddansk Universitet, hvor Jesper Wengel er centerleder. Ved SDU har forskningen hovedsageligt været støttet af bevillinger fra Danmarks Grundforskningsfond og EU.

Specialestuderende fra Biologisk Institut træner skarv på Fjord&Bælt

Wed, 18 Apr 2012 11:23:44 GMT

Specialestuderende Lars Seidelin fra Biologisk Institut på SDU er i gang med et helt unikt projekt på Fjord&Bælt i Kerteminde.

Han træner skarven Loke for at afdække, om den kan høre under vand. Det er vigtigt at vide i forhold til den voksende menneskeskabte støj i havene, som ofte er tæt på fuglenes yngleområder og levesteder.

Lars Seidelin har først trænet Loke i luften. Fuglen har lært at stikke hovedet gennem en ring lavet af en vandslange og at prikke til en prop, hvis den hører en lyd, som udsendes fra en computer via en højttaler. De næste måneder skal nu vise, om forsøget går i mål. Nu skal Loke lære at stikke hovedet under vand og dér lave samme øvelse.

TV2 bragte et indslag om Lars Seidelin og Loke den 3. april 2012 på den landsdækkende kanal i deres 18-nyheder og senere samme aften blev der vist et indslag på TV2Fyn. Se indslaget her.

Fyens Stiftstidende havde en artikel i avisen den 3. april 2012 og omtalte dette på deres netavis. Se mere her.

Lys over havets første masseudryddelse

Fri, 13 Apr 2012 00:00:00 GMT

Ny forskning fra SDU viser, at den første masseudryddelse af dyr i havene skyldtes for lidt ilt. Det betyder, at tidligere teorier nu må forkastes.

Emma Hammarlund fra Nordic Center for Earth Evolution (NordCEE) under Biologisk Institut har netop fået udgivet en artikel i tidsskriftet Earth and Planetary Science Letters. Artiklen handler om grundene til, at 86 % af alle dyrearter i havene uddøde for ca. 440 millioner år siden. Man har tidligere troet, at udslettelsen skyldtes, at Jordens temperatur faldt, men man har nu fundet ud af, at det koldere klima ikke kan være årsagen. I stedet har forskerne fra NordCEE opdaget, at masseudryddelsen skyldtes, at der kom en stor iltmangel på havenes bund.

Resultaterne er fremkommet ved undersøgelser af svovlisotoper i sediment på havbunden fra tre oceaner. De nye data underkender århundreder gamle teorier om havdyrs store udfordringer for at overleve, og det sætter ny fokus på, hvordan livets evolution er tæt forbundet med dynamikken for iltkoncentrationen i havene.

Artiklen kan ses her.

Dekan i spidsen for 60 millioner

Wed, 04 Apr 2012 14:19:30 GMT

Henrik Pedersen, der er dekan for Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet, får de næste to år nøglen til en pengetank med 60 millioner kroner i.

Eller sagt på en anden måde bliver han formand for det udvalg, som skal administrere de penge, VILLUM FONDEN uddeler til teknisk og naturvidenskabelig forskning.

Fonden har netop besluttet at øge puljen med 20 millioner kroner, så der i 2012-2013 afsættes 60 millioner kroner.

Pulje skal øge mobilitet blandt forskere

Et af målene er blandt at tilskynde til mobilitet blandt forskerne, sådan at yngre talentfulde forskere ved danske universiteter gennemfører et forløb i udlandet. Og samtidigt skal erfarne forskningsledere fra danske universiteter have mulighed for at tiltrække danske eller udenlandske post.doc.-kandidater til danske forskningsmiljøer.

- Det er en meget flot gestus fra fonden, som vil medvirke til at styrke videreudviklingen af unge forskere indenfor natur- og ingeniørvidenskab. Som formand for bevillingsudvalget, glæder jeg mig til at se de mange forskningsprojekter, som det bliver muligt at gennemføre på baggrund af bevillingen, siger Henrik Pedersen, og han suppleres af direktør for VELUX Fonden, Kjeld Juel Petersen, der siger:

- Vi har solide grunde til at forvente, at de ekstra 20 millioner kroner vil være givet lige så godt ud som den oprindelige ramme på 40 millioner og dermed bidrage yderligere til dansk forsknings internationalisering. Læs mere om VILLUM FONDEN

Skildpadden har øre for undervandslyd

Mon, 26 Mar 2012 00:00:00 GMT

En gruppe af forskere fra Danmark og USA under ledelse af Jakob Christensen-Dalsgaard, lektor på Biologisk Institut, har vist, at øret hos sumpskildpadden er tilpasset til at høre undervandslyd.

Forskere fra Syddansk Universitet og Århus Universitet har i samarbejde med amerikanske kolleger vist, at øret hos sumpskildpadden er tilpasset til at høre undervandslyd. Forskerne undersøgte funktionen af øret ved CT scanninger, lasermålinger fra trommehinden under vand og måling af nerveaktivitet.

Den nye opdagelse, som publiceres i det ansete tidsskrift ”Proceedings of the Royal Society B” 21. marts 2012 er, at øret har en speciel form hos skildpadderne. I stedet for en normal trommehinde har de en plade, som mellemøreknoglen sidder fast i, og mellemøret bag pladen er et stort luftfyldt hulrum. Målinger af vibrationer af pladen viser, at resonans i hulrummet forstærker vibrationerne ved undervandslyd op til 100 gange. Et luftfyldt mellemøre gør altså skildpadden meget mere følsom for undervandslyd. Opdagelsen har betydning for vores forståelse af, hvordan øret virker hos andre vandlevende dyr, for eksempel hvaler, sæler, krokodiller og havskildpadder, og af evolutionen af hørelse.

Forskerne ved ikke, hvad skildpadden bruger sin undervandshørelse til. En god hørelse kan bruges til byttefangst og til at undgå rovdyr, men det er også muligt, at skildpadden laver undervandslyd, som vi bare ikke har registreret endnu. Man har nemlig netop opdaget, at australske og sydamerikanske arter laver flere forskellige undervandslyde.

Priser til årets 3 bedste artikler i Vand og Jord

Mon, 26 Mar 2012 00:00:00 GMT

En artikel fra Biologisk Institut er valgt som en af årets 3 bedste artikler i Vand og Jord i 2011

Traditionen tro har redaktionskomitéen for tidsskriftet Vand og Jord nedsat et udvalg, som har gennemgået artiklerne fra årgang 2011 for at finde de 3 bedste. Komitéen meddeler, at der var rigtigt mange gode, interessante og væsentlige artikler, så det var ikke noget nemt valg. Der blev udvalgt 3 artikler, som belønnes med nogle flasker god vin.

En af de valgte artikler er skrevet af Mogens Flindt, Erik Kristensen og Thomas Valdemarsen fra Biologisk Institut, SDU og har titlen: "Svigtende reetablering af ålegræs i fjorde”. Artiklen er innovativ og bringer væsentligt nyt vedrørende ålegræs, som er den bærende indikator for miljøtilstanden i fjorde og kyster i Danmark. Den beskriver på en let forståelig måde de problemer, der er med reetablering af ålegræs.

SDU forskere har udviklet unik test

Fri, 16 Mar 2012 14:24:36 GMT

Forskere fra Syddansk Universitet står bag en unik test, der kan afsløre hormonforstyrrende stoffer.

Metoden kan være med til at forhindre, at hormonforstyrrende stoffer udledes i naturen og ødelægger fiskebestande. Selv om det er fisk, der testes, kan den også være med til at afsløre, om kemikalier kan ændre menneskers hormonbalance, så deres fertilitet eller andre mekanismer i kroppen tager skade.

OECD har netop godkendt testmetoden, og det er et vigtigt skridt på vejen til at fjerne farlige kemikalier, som vi udleder til naturen og omgiver os med i dagligdagen, f.eks. i emballage, kosmetik og rengøringsmidler. Godkendelsen betyder nemlig, at alle OECD-lande har pligt til at acceptere testens resultat, hvis den nye danske metode bliver brugt.

Zebrafisk skifter køn

Testen foretages på zebrafisk, som kan ændre køn ved meget små mængder af kemikalier. Fiskene påvirkes med et kemikalie i 60 dage fra de er æg til de er kønsmodne. Derefter kønsbestemmes fiskene og gennemgår nogle analyser, så man med sikkerhed kan slå fast, om et bestemt kemikalie har fået fiskene til at skift køn.

Det syntetiske væksthormon trenbolon, der bruges til kvægavl i blandt andet USA og Sydamerika, er et godt eksempel på et kemikalie, som testen kan afsløre.

- Det er lykkedes os at udvikle en metode, der opfylder ekstreme krav til følsomhed. Metoden kan f.eks. afsløre, at hvis der blot hældes 0,1 gram trenbolon i 45 millioner liter vand – hvilket svarer til 18 olympiske svømmebassiner - kan det få alle hunfisk i vandet til at skifte køn, siger biolog Henrik Holbech.

Han er postdoc på Biologisk Institut, hvor forskere i 10 år har arbejdet på at udvikle testen. Det er sket i tæt samarbejde med den selvejende forsknings- og rådgivningsorganisation DHI.

Miljøstyrelsen og Nordisk Ministerråd har finansieret udviklingsarbejdet.

Pris til forskere på Robotkonference

Fri, 09 Mar 2012 00:00:00 GMT

Forskere fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi vinder førstepris på EU Robotics konference afholdt i Odense.

2012 EU Robotics Forum blev afholdt i Odense d. 5.-7. marts. Konferencen blev åbnet af bl.a. den danske uddannelsesminister Morten Østergaard, formanden for European Robotics Technology Platform, Rainer Bischoff og formand for European Robotics Research Networker, Herman Bryninckx.

I konferencen deltog bl.a. post.doc., ph.d. Krzysztof Wrzesinski og lektor Stephen J. Fey, begge fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB), hvor de medbragte deres projekt til konferencens iværksætterworkshop. Ideen bag projektet, der er udviklet i samarbejde med Lektor Lars Folke Olsen (BMB) og Andreas Holmetoft Lyder fra Center for Robotteknologi ved Dansk Teknologisk Institut, er at kombinere nye teknologier indenfor 3D vævskulturer, robotovervågning og nanobiosensorer til et automatiseret og effektivt lægemiddelscreeningssystem.

Seks af de deltagende hold blev valgt ud til grundig undersøgelse og lynsamarbejde med 6 business coaches. Herefter præsenterede hvert hold deres forretningsidé, hvorfra et internationalt panel af 9 eksperter skulle udvælge den bedste forretningsidé. Vinderen blev udråbt til en efterfølgende gallamiddag, og blandt robotter som kan luge ukrudt, købe ind og sørge for personers helbred, var det robotten fra BMB, som vandt. Grunden til sejren var, at robotten var højt anvendelig til det nuværende marked i forhold til eksisterende teknologier. Man vurderede derfor, at der var gode chancer for succes som virksomhed.

Nyt molekyle med store muligheder

Fri, 09 Mar 2012 11:42:17 GMT

Forskere på Syddansk Universitet har skabt et helt nyt molekyle, som kan fremme forståelsen af, hvorfor mennesker udvikler sygdomme som diabetes og cancer.

-Vi har løst et analytisk problem, som i 20-30 år har gjort det svært at nå dybere ind i de regulerings-mekanismer, der afgør, om vi udvikler sygdomme eller ej, fortæller lektor Frank Kjeldsen, som har undersøgt og designet molekylet sammen med professor Christine McKenzie.

Syddansk Universitet vurderer, at molekylet kan få udbredt anvendelse inden for proteinforskningen og er derfor gået i gang med at søge patent på det.

Det nye molekyle kan bruges til at udforske fosfatgrupper i proteiner. Processerne, hvor fosfatgrupper bindes til proteinet, kaldes fosforylering , og de er helt centrale for reguleringen af proteinernes aktivitet. Der er således en tæt sammenhæng mellem fosforylerede proteiner og sygdom. Fosforyleringen er blandt andet forstyrret ved stofskiftesygdomme, nyresvigt, cancer og Parkinsons Sygdom.

Molekyle fanger og beskytter

Men det har hidtil været meget vanskeligt at udforske fosforyleringerne, fordi fosfatgrupperne er ustabile og let falder af proteinet. Det gør de blandt andet under massespektrometri, som er den mest udbredte metode til at undersøge proteiner.

-Men nu har vi udviklet et smart molekyle, der ikke blot genkender fosfatgrupperne. Det fanger dem og forhindrer i at falde af ved massespektrometri, siger Frank Kjeldsen.

Han fremhæver, at den nye opfindelse er sket på tværs af to institutter: Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, hvor han selv er ansat, og Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, hvor Christine Mckenzie arbejder. De blev bragt sammen via en elitestuderende Simon Svane, som skulle i gang med sit specialeprojekt.

Hæder til forsker fra SDU

Wed, 07 Mar 2012 00:00:00 GMT

Peter Sigmund fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci har fået æren af at blive udnævnt af American Physical Society til at være Outstanding Referee

Peter Sigmund er udnævnt til at være Outstanding Referee - Fremrangende bedømmer - på baggrund af sit store arbejde med at lave peer reviews for American Physical Society. Udvælgelsen er ikke alene begrundet i Peter Sigmunds store antal af udførte referee rapporter, men også i kvaliteten af dem. Med sit store arbejde har Peter været med til at opretholde en høj kvalitet af artiklerne og at hjælpe forfatterne med at forbedre kvaliteten og læsbarheden af deres arbejde. Der findes over 60.000 aktive referees, og hvert år udvælges og kåres de bedste med Outstanding Referee-titlen. Peter Sigmund er udvalgt til Outstanding Referee sammen med 148 andre. Navnene på de hædrede forskere kan ses her. Institut for Fysik, Kemi og Farmaci har også i 2009 fået hædret en forsker som Outstanding Referee, dengang var det Arne Lykke Larsen.

Peter Sigmund er professor emeritus og ekstern lektor på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. Han forsker i strålingsfysik og ladede partiklers vekselvirkning med stof. Han er selv en aktiv forfatter og står bag mange publikationer, heriblandt en del bøger, i fysik.

Stor tilslutning til Åbent Hus på Naturvidenskab

Tue, 06 Mar 2012 00:00:00 GMT

Omtrent 200 gæster lagde i lørdags turen forbi Naturvidenskab til Åbent Hus.

Unge fra nær og fjern fik sammen med familie og venner lejlighed til et personligt møde med Naturvidenskaben på Syddansk Universitet. Institutterne havde arrangeret rundvisninger, så de besøgende kunne se faciliteterne, komme på besøg i laboratorierne og opleve studiemiljøet. Der var også studerende, som holdte oplæg om den naturvidenskabelige studiestart, Førsteårsprojektet og Bachelorprojektet, som alle var vel besøgt. Naturligvis kunne de besøgende også få sig en snak med studievejledere, forskere og studerende fra alle de naturvidenskabelige uddannelser.

Åbent Hus arrangementet er en vigtig rekrutteringsaktivitet. 31 % af årgang 2011 har i studiestartsundersøgelsen tilkendegivet, at de har deltaget i vores Åbent Hus arrangement og for 22 % vedkommende har det haft ”Meget høj grad af betydning” eller ”Nogen grad af betydning” for deres valg af en naturvidenskabelig uddannelse på SDU. Omsat til nye studerende betyder det, at 87 studerende har tilkendegivet, at Åbent Hus har haft betydning for, at de har valgt at studere på SDU.

Set i det lys er det ekstra glædeligt, at der var omkring 50 potentielle studerende flere med på årets rundvisninger på institutterne i forhold til Åbent Hus arrangementet i 2011.

Roepstorff har rundet 20.000 citationer

Thu, 16 Feb 2012 09:40:02 GMT

Flere end 20.000 gange har forskere fra hele verden citeret et af de videnskabelige arbejder, som professor Peter Roepstorff fra Syddansk Universitet har fået udgivet.
En databasesøgning viser, at det anerkendte ”Web of Science” har registreret 438 publikationer med Peter Roepstorff på forfatterlisten. Den mest citerede artikel har næsten 2000 citationer, og selv om den blev publiceret tilbage i 1984, citeres den stadig livligt.

- Det er altid dejligt, når andre forskere anvender, værdsætter og citerer de forskningsresultater, man har publiceret. Det viser, at det man har beskæftiget sig med og fået løn for gennem et langt arbejdsliv er mere end blot et egotrip. Mine publikationer har også medført utallige invitationer til at holde foredrag på andre universiteter og på kongresser rundt omkring i verden og har skabt konstruktive spændende nationale og internationale samarbejder. Som min kone udtrykker det: ”Verden er blevet min legeplads”, siger Peter Roepstorff.

Med på Galathea 3

De imponerende citationstal afspejler to kernepunkter i hans forskning i proteiner. Peter Roepstorff var i 70’erne og 80’erne med til at lægge fundamentet for at analysere proteiner ved hjælp af massespektrometri, og hans forskningsgruppe på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi arbejder med metodeudvikling af massespektrometri.
MenPeter Roepstorff har også anvendt sin store viden til at kaste sig over stadigt nye projekter. Han deltog blandt andet i den store danske forskningsekspedition Galathea 3 i 2006, hvor hans mål var at finde nye og ukendte selvlysende proteiner, som kan bruges inden for celleforskning.

Ny videnskabelig publikation bestyrker samarbejdet mellem SDU og Fjord&Bælt

Fri, 10 Feb 2012 00:00:00 GMT

Ph.d.-studerende Meike Linnenschmidt og medforfattere har netop publiceret en artikel i det anerkendte engelske tidsskrift "Proceedings of The Royal Society B”. Artiklen er produktet af et 3-årigt samarbejde mellem SDU og Fjord&Bælt.

Meike Linnenschmidt fra Biologisk Institut på SDU har som den første i verden målt på marsvinets hørelse, samtidigt med at dyret aktivt ekkolokaliserer. Resultaterne viser, at marsvinet har en fantastisk god evne til at skrue op og ned for styrken, når den lytter efter ekkoer fra genstande, som befinder sig tæt på og langt væk. På denne måde kan marsvinet optimere størrelsen af det ekko, som den ønsker at undersøge. Hermed viser marsvinet, at ekkolokalisation er en meget dynamisk proces.

Resultaterne af undersøgelserne er meget relevante for vores forståelse for, hvordan marsvin hører, og det er vigtigt i forhold til bestræbelserne på at beskytte dyrene i naturen. Der udvikles lydudstyr, som skal holde marsvin væk fra fiskegarn, og man er også meget interesseret i at vide, hvordan dyrene påvirkes af menneskeskabt støj såsom bådtrafik og vindmøller. De fundne resultater er meget anvendelige for forståelsen af disse problemstillinger. Resultaterne fortæller også om hørelse generelt hos både dyr og mennesker, f.eks. ser det ud til at vore evner til at ”spidse ørerne” og ”vende det døve øre til” måske er langt bedre, end man tidligere har regnet med.

Se video af forsøgene med marsvinet herunder.

SDU-professor får EliteForsk-pris

Thu, 09 Feb 2012 00:00:00 GMT

Matthias Kriesells modtager i dag uddannelsesministerens EliteForsk-pris på 1,2 millioner kroner. Han modtager prisen, fordi hans forskning er kendetegnet ved en høj grad af originalitet.

Professor Matthias Kriesell fra Syddansk Universitet modtager i eftermiddag uddannelsesministerens store EliteForsk-pris. Prisen, der er på 1,2 mio. kroner, gives til yngre forskere i international topklasse. Den 43-årige SDU-forsker får således prisen, fordi han er en international kapacitet inden for sit felt, og hans forskning er kendetegnet ved en høj grad af originalitet.

Matthias Kriesell forsker i matematik og datalogi. Hans forskningsfelt er grafteori, som handler om netværk. Mange komplekse systemer fra dagligdagen og inden for naturvidenskab kan modelleres som grafer, for eksempel transport- og kommunikationsnetværk, elektriske netværk, evolutionstræer, sociale netværk og databaser. Langt den største anvendelse ses inden for internetsøgning, hvor stort set alle søgemaskiner baserer sig på en grafmodel af, hvordan forskellige sider henviser til hinanden.

"For mig er de mest fascinerende aspekter ved denne del af det matematiske univers, at problemerne og resultaterne ofte er nemme at forstå, i flere tilfælde endda for amatører, medens de matematisk stringente løsninger i form af beviser – om sådanne overhovedet kendes – ofte er meget sofistikerede og komplekse," siger Matthias Kriesell.

Det mest berømte resultat inden for grafteorien er 4-farvesætningen: Landene i ethvert landkort kan farvelægges med kun 4 farver, så ingen lande med fælles grænse får den samme farve. Formodningen om, at det ville være rigtigt, blev fremsat i 1852, men sætningen blev først bevist i 1976. "Kompleksiteten af de kendte og alle sammen meget computerafhængige beviser er stadig langt ud over, hvad noget menneske ville kunne verificere i et helt liv," siger Matthias Kriesell, der blev interesseret i grafteori, da han studerede på Universität Hannover.

Efter endt uddannelse var han ansat ved universiteter i Tyskland og Holland, inden han for to år siden kom til IMADA (Institut for Matematik og Datalogi) på SDU i Odense. Han har også tidligere været leder af en virksomhed, der udviklede computerspil bygget på avanceret simulering og ”kunstig intelligens”. Matthias Kriesell modtager sin pris i eftermiddag, når prins Joachim og uddannelsesminister Morten Østergaard overrækker årets EliteForsk-priser på Glyptoteket i København. Prisen er på 1,2 mio. kr., hvoraf de 200.000 kr. er en personlig hæderspris, og millionen skal anvendes til forskningsaktiviteter.

"Forskningsmidlerne vil gøre det muligt at ansætte en ekstra postdoc i mindst et år samt at invitere prominente gæsteforskere i længere tidsperioder," siger Matthias Kriesell.

EliteForsk-priserne uddeles en gang om året for at belønne og synliggøre den indsats, som nogle af Danmarks dygtigste forskere yder. Fem forskere modtager den store EliteForsk-pris, mens 17 ph.d.-studerende modtager et EliteForsk-rejsestipendium.

Se herunder hvad Matthias fortæller om sin forskning.

Millionbevilling fra Lundbeckfonden til forsker på SDU

Wed, 08 Feb 2012 00:00:00 GMT

Lundbeckfonden har bevilget 10 mio. kr. til adjunkt, ph.d. Himanshu Khandelia fra MEMPHYS i form af et Junior Group Leader Fellowship, der løber i de næste fem år.

Menneskets krop befinder sig i en konstant kamp for at holde balancen.Hver enkelt celle i vores krop balancerer konstant via utallige biokemiske processer. Himanshu Khandelia fra Syddansk Universitet arbejder med de helt centrale dele af kroppens balance: membranpumperne. Når de svigter, kan det have fatale konsekvenser – ikke blot for den enkelte celle, men for hele kroppen. Blandt andet ved man, at visse hjernelidelser skyldes små fejl i bestemte cellers ionpumper. Med en bevilling på 10 mio. kroner fra Lundbeckfonden forsøger Himanshu Khandelia nu at finde frem til, hvad der går galt, når pumperne ikke virker. Himanshu Khandelia prøver at forstå disse fejl helt ned på det molekylære niveau.

”Pumperne er jo selve grundlaget for menneskets fysiologi, fordi de styrer transporten ind og ud af vores celler. Alligevel har forskere i årtier ikke kunnet nå til enighed om det helt grundlæggende omkring, hvordan pumperne virker. Ved at kombinere den viden, som vi får fra vores eksperimenter, med computersimulationer, vil vi kunne skabe en mere grundlæggende forståelse for pumpernes funktion,” forklarer Himanshu Khandelia.

Via bevillingen kan Himanshu Khandelia opbygge en forskergruppe, der har sin egen helt unikke kombination af teknisk kunnen og dyb indsigt i grundlæggende fysik og kemi. Selv er han uddannet ved USAs absolut førende universitet inden for kemiteknik - University of Minnesota. Det har gjort ham til en førende ekspert inden for molekylær modellering og simulering. Nu kommer Danmark til at nyde godt af hans viden.

Udover at øge kendskabet til neurologiske lidelser kan den nye viden om membranpumpernes funktion fx også gøre os klogere på, hvordan antibiotika-resistente bakterier bliver multiresistente. I det hele taget er viden inden for membranproteiners og –pumpers funktion et centralt område inden for den medicinske og tekniske forskning med mange potentielle anvendelsesmuligheder fra udvikling af biosensorer til batterier i nano-format.

Med Lundbeckfondens Jr. Group Leader Fellowship bevilling, der gives over fem år, kan Himanshu Khandelia etablere sin forskningsgruppe i Danmark med blandt andet 2 nye postdoc-stillinger samt 2 ph.d. stillinger. Forskningsgruppen bliver en del af Center for Membrane Physics (MEMPHYS) på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet.

Gymnasieelever i naturvidenskabelig forsøgsundervisning

Wed, 08 Feb 2012 00:00:00 GMT

Nordfyns og Sct. Knuds Gymnasium samt Vejlegymnasierne Rosborg og Rødkilde indgår i nyt undervisningsforløb i samarbejde med Syddansk Universitet, hvor eleverne skal arbejde med hormonforstyrrende stoffer i kroppen og udvikling af nyt lægemiddel mod kønssygdom.

Projektet ”Det autentiske møde med naturvidenskab” skal udvikle to længerevarende undervisningsforløb for gymnasieelever. Eleverne skal arbejde med emner, som de kan relatere sig til, og som viser anvendelsesmulighederne i naturvidenskab.

Nordfyns Gymnasium og Rødkilde Gymnasium skal i samarbejde med SDU udvikle et undervisningsforløb i biologi, der har fokus på hormonforstyrrende stoffer. Projektet hedder ”Kemikaze og kroppen” og vil omhandle konsekvenserne af de kemikalier, vi indtager, påfører og omgiver os med i vores dagligdag. Eleverne skal blandt andet undersøge indholdet af parabener i almindelige kropsplejeprodukter. De skal også undersøge, hvor små mængder af hormonforstyrrende stoffer, der skal til, for at fisk risikerer at skifte køn. Projektafslutningen vil bestå af en mini-forskerkonference, hvor elever skal fremlægge deres nye viden for forskere og studerende på universitetet.

Det andet undervisningsforløb bliver udviklet i samarbejde mellem Rosborg Gymnasium, Sct. Knuds Gymnasium og SDU og er et farmaceutprojekt. ”Fra idé til pille” tager eleverne med på en rejse fra opdagelsen af et aktivt stof til det færdige lægemiddel er klar til at komme på hylderne. Eleverne skal i laboratorierne og arbejde som farmaceuter i jagten på at udvikle et nyt lægemiddel mod en fiktiv men realistisk kønssygdom. Projektet afsluttes med en fælles farmacidag, hvor alle gymnasieeleverne bliver samlet på SDU for at fremvise deres projekter for hinanden og en videnskabelig komité.

Begge undervisningsforløb strækker sig over en længere periode på et par måneder med besøg af universitetsstuderende i de deltagende gymnasieklasser, ligesom gymnasieeleverne skal arbejde i universitetets laboratorier. Projektet giver dermed mulighed for at lave en nærmere undersøgelse af, hvilken betydning det har for gymnasieeleverne og deres interesse for naturvidenskab, at de igennem en længere periode arbejder med autentiske forskningsmæssige problemstillinger og er i tæt samarbejde med universitets studerende. Dette er særligt interessant, fordi der i Region Syddanmark er mange unge uden en akademisk tradition i familien, og som derfor oplever, at universitetsverdenen er fremmed for dem. Erfaringen viser, at det klassiske møde mellem en gymnasieklasse og universitetet, som typisk varer en enkelt dag og ofte er løsrevet fra den igangværende undervisning i gymnasiet, ikke efterlader et varigt indtryk af universitetet, forskningen og de studerende.

Netop projektets fokus på at udvikle og undersøge nye former for undervisningsforløb i samarbejde mellem gymnasier og universitet er begrundelsen for, at Ministeriet for Børn og Undervisning har bevilget 150.000 kroner til projektet. Projektet sættes i gang den 6. februar 2012 med et kick-off møde mellem projektdeltagerne og konsulenter fra Ministeriet for Børn og Undervisning.

Matematikdag i Schleswig

Fri, 03 Feb 2012 00:00:00 GMT

Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik (NAMADI) stod for et større arrangement på A. P. Møller Skolen i Schleswig d. 1. februar.

På A. P. Møller Skolen i Schelswig blev der afholdt en Matematikdag for omkring 250 elever fra 10. klasse og 1. g. Eleverne kom både fra A. P. Møller Skolen samt fra andre nærliggende danske skoler i det nordtyske distrikt. Det overordnede tema var matematikkens anvendelse i samspil med andre fag, og dagen bestod af en række workshops.

Matematikdagen er del af en større forsknings- og udviklingsindsats, der er rettet mod at bidrage til forbedringer af uddannelse i matematik på alle niveauer i Region Syddanmark og Schleswig-Holstein K.E.R.N. Der er et særligt fokus på efter- og videreuddannelsen af matematiklærere. Projektet har titlen Matematik med Perspektiv (MaP) og er et EU-finansieret Interreg-projekt, hvor NAMADI indgår i et samarbejde med bl.a. University College Lillebælt, Universität Flensburg, Institut für Qualitätsentwicklung an Schulen Schleswig-Holstein og Institut für Pädagogik der Naturwisssenschaften und Mathematik i Kiel. Projektet afvikles i perioden 2011-2014.

På billedet ses deltagerne fra SDU: retsmediciner Martin Worm-Leonhard, ph.d.-studerende Henrik Skov Midtby og Kasper Tofte, studerende Nadia Rahbek Dyrberg Kristensen, Charlotte Burgdorf Guldager Rasmussen, Lucia Korsbæk Falsted, Frederik Hagelskjær, Jakob Witte Larsen, forskningsassistent Linda Ahrenkiel og postdoc Thomas Albrechtsen. Desuden deltog professor Achim Schroll.

Ekspertmøde på SDU om uddannelsesudvikling

Mon, 30 Jan 2012 00:00:00 GMT

D. 26. januar mødtes en række eksterne eksperter til paneldebat på SDU for at deltage i en idé- og erfaringsudveksling ved Det Naturvidenskabelige Fakultet.

Formålet med mødet mellem de eksterne eksperter og Det Naturvidenskabelige Fakultet var at diskutere og komme med idéer til de naturvidenskabelige uddannelser, især til det nye kommende Førsteår. Det eksterne panel bestod af:

Carsten Claussen, rektor på Tornbjerg Gymnasium
Johnny Grauballe Nielsen, rektor på Syddansk Erhvervsskole
Professor Stefan Lindgren, uddannelsesudvikler på Lunds Universitet
Seniorkonsulent Lars Skjold Wilhelmsen, uddannelsesudvikler på Universitetet i Bergen
Professor Hans Petter Langtangen, underviser på Simula Research Laboratory, Oslo

Med udgangspunkt i ekspertpanelets kompetencer blev der primært fokuseret på tre problemstillinger: Indgangen – fra gymnasium til universitet, Undervejs – studiemiljø på de naturvidenskabelige uddannelser og Udgangen – fra universitet til job. Professor Stefan Lindgren, som selv har erfaring med uddannelsesudvikling fra Lunds Universitet, udtaler: ”Problemet med uddannelser ligger generelt i, at for mange dumper. Det kunne man løse ved kun at tillade ekstremt dygtige studerende at deltage i uddannelserne, men det er der heller ikke meget mening i, og det er heller ikke det, man ønsker fra politisk side. Vi vil gerne, at alle skal have adgang til at kunne tage en uddannelse. Udfordringen er derfor, at give de studerende, vi har, de bedste muligheder for at kunne gennemføre den bedst mulige uddannelse”.

Det eksterne ekspertpanel havde inden debatten haft møder med fakultetets ledelsesgruppe samt studienævn og uddannelsesudvalg, og de havde fået information om tiltagene ”Uddannelse, vi er stolte af” og ”De studerende i centrum”. Paneldebatten skulle fungere som en afrunding på besøget, hvor det eksterne ekspertpanel gennem spørgsmål til SDU-panelet gav input til det videre arbejde med uddannelsesudvikling på fakultetet. Prodekan for uddannelser Claus Michelsen ledte debatten, som især fokuserede på det nye fælles naturvidenskabelige Førsteår. Rektor Carsten Claussen udtaler i den forbindelse: ”De gymnasiale uddannelser prioriterer i højere grad bredden og samarbejdet, og det er en fordel, at denne tendens fortsættes på universitetet med Førsteåret. Udfordringen er, at få de målrettede studerende, som på forhånd er fast besluttede på, hvad de vil læse, til at se, at det er en god idé at få en bred viden, inden man fordyber sig i et enkelt fag”, og Rektor Johnny Grauballe Nielsen tilføjer: ”Fordelen ved Førsteåret er, at de studerende kan se fagene i sammenhæng og får prøvet deres interesser af. Samtidig bliver de mere anvendelsesorienterede, fordi de kan se deres fag i forhold til andre fag. F.eks. kan det vise matematikeren, at der også er brug for ham/hende på et hospital”. Paneldebatten skal føre til en rapport, som vil samle op på dagens vigtige punkter, og som vil blive tilgængelig for alle ansatte ved Det Naturvidenskabelige Fakultet.

Ny institutleder på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci

Tue, 24 Jan 2012 00:00:00 GMT

Frants Roager Lauritsen tiltræder pr. 1. marts 2012 som ny institutleder ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci (FKF).

Den 1. marts tiltræder professor Frants Roager Lauritsen som ny leder af Institut for Fysik, Kemi og Farmaci ved Syddansk Universitet. Den 51-årige Frants Lauritsen er cand.scient. i Fysik og Kemi fra SDU (daværende Odense Universitet), hvor han også har taget en ph.d. i biokemi og erhvervet den naturvidenskabelige doktorgrad. Han kender allerede SDU godt igennem 18 års ansættelse som bl.a. post.doc., adjunkt og lektor. Fra 2004 har han været professor på Københavns Universitet (KU), først på Kemisk Institut og senere på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi. Han har derfor et dybt kendskab til både kemi, fysik og farmaci, og han har den helt rette profil til at lede og binde et så bredt funderet institut som FKF sammen. Frants udtaler: ”Jeg glæder mig meget til udfordringerne som institutleder, og mit fokus vil være på studiemiljøet og på at få gennemførselsprocenten i top. På SDU, hvor antallet af studerende, som søger ind på den nye farmaceutuddannelse, er ganske højt, ser jeg en enestående mulighed for at skabe en symbiose mellem fagene og deres kultur, som gør, at man kan have verdensklasse på både forsknings- og undervisningssiden. Tværfagligheden på Naturvidenskab ved SDU er dets største styrke”.

Frants Lauritsen har allerede en del ledelseserfaring at trække på. Ved SDU og KU har han deltaget i fakultetsråd/akademisk råd, institutbestyrelser, centerbestyrelser og undervisningsudvalg. I 2004-2006 var han formand for Dansk Selskab for Analytisk Kemi, mens han på Kemisk Institut på KU i 2005-2008 har haft ansvaret for instituttets formidling.

Som professor har Frants Lauritsens fokus i forskningen ligget på udviklingen af massespektrometre til analyse af kemiske og biologiske processer i felten, f.eks. til overvågning af vandkvalitet og til diagnosticering af lægemidler i blodet til brug på hospitaler. Han har derudover medvirket ved etableringen af civilingeniøruddannelserne ved SDU og var initiativtager til eliteuddannelsen i Miljø og Sundhed ved KU.

Pris til SDU-forsker

Mon, 23 Jan 2012 15:00:12 GMT

Professor ved Syddansk Universitet, Susanne Mandrup, er netop blevet hædret for sit arbejde indenfor diabetes-forskning.

Susanne Mandrup, der er ansat ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, modtog i fredags Niels Schwartz Sørensen Prisen, der er stiftet af Diabetesforeningen. Udover æren følger 25.000 kroner.

Susanne Mandrup blev tildelt prisen primært for sin forskning indenfor forståelsen af, hvordan udviklingen og funktionen af fedtceller reguleres – dvs. hvordan generne er reguleret, og hvordan genomet bliver omprogrammeret under udvikling af fedtceller.

Susanne Mandrup har været tilknyttet Syddansk Universitet siden 1996 - først som adjunkt, fra 1999 som lektor og siden 2008 som professor.

Niels Schwartz Sørensen Prisen er opkaldt efter professor og overlæge, Niels Schwartz Sørensen, der var med til at opbygge den moderne behandling af diabetes i Danmark i 1960’erne.

Prisen blev overrakt Susanne Mandrup på årsmødet i Dansk Endokrinologisk Selskab.

Ny udgave af kendt farmaceutisk bog fra SDU

Mon, 23 Jan 2012 00:00:00 GMT

Annette Bauer-Brandl, professor i teknologisk farmaci ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, har skrevet en ny udgave af bogen "Die Tablette".

“Die Tablette – Handbuch der Entwicklung, Herstellung und Qualitätssicherung” (ISBN 978-3-87193-407-0) er den 3. udgave af en klassiker indenfor farmaciområdet. Bogen informerer om alle aspekter ved farmaceutisk tabletfremstilling såsom hjælpestoffer, produktionsmetoder, tabletværktøj og kvalitetsmanagement, og der afsluttes med et afsnit om det optimale design af en tabletfabrik. ”Die Tablette” er skrevet for praktikeren i industrien såvel som for den studerende, og bogen er blevet et uundværligt standard- og opslagsværk. Første udgave blev udgivet i 1966, skrevet af prof. Dr. W. A. Ritschel, og den nu 3. udgave er komplet gennemarbejdet og tidssvarende.

Forfatteren Annette Bauer-Brandl udtaler: ”Det har været en udfordring at skrive bogen, fordi vi skulle finde frem til de vigtigste teorier og nye udviklinger. Der er behov for en bog, der giver en oversigt på en teoribaseret, men samtidig praktisk og sammenhængende måde. ”Die Tablette” er enestående ved at dække hele det behov. På trods af at bogen er skrevet på tysk, bruges den verden over. Det er selvfølgelig værd at diskutere, om bogen skal oversættes til engelsk, og denne overvejelse er i gang hos forlaget”.

Naturama og Fjord&Bælt arbejder frem mod fusion

Fri, 20 Jan 2012 00:00:00 GMT

Bestyrelserne på Fjord&Bælt og Naturama har i fællesskab besluttet at igangsætte et arbejde, der har som mål at undersøge mulighederne for en fusion af de to institutioner. Dette arbejde understøttes af Syddansk Universitet.

Målet er som udgangspunkt at skabe en fusionsinstitution, der kan godkendes som statsanerkendt museum under Museumsloven. Dernæst skal fusionen resultere i udvikling af begge institutioner, stigende besøgstal, styrket økonomi, større offentlig bevågenhed samt tættere videnskabelige relationer til Syddansk Universitet.

Samtidig med at fusionsarbejdet igangsættes, ansættes Naturamas leder Jacob Christian Salvig d.d. som konstitueret direktør for Fjord&Bælt. Museumschef Jacob Christian Salvig udtaler i denne forbindelse: ”Det er et meget spændende arbejde, vi har igangsat i dag. Naturama og Fjord&Bælt kender hinanden godt, og vi tror på, at en fusion af de to institutioner vil resultere i en unik dansk videns- og oplevelsesinstitution, der samtidig kan blive et stærkt turistmæssigt fyrtårn på Fyn med national bevågenhed. Fjord&Bælt og Naturama er som udgangspunkt ligeværdige samarbejdspartnere, der har stort set samme økonomi, bemanding og besøgstal. Begge institutioner er videns- og oplevelsesinstitutioner med fokus på natur. Desuden hæfter jeg mig ved, at begge institutioner har meget motiverede og effektive medarbejdere, der yder høj kvalitet. Vi vil med andre ord få et meget stærkt hold, såfremt fusionen bliver en realitet”.

Forskning skal skaffe renere vand

Wed, 18 Jan 2012 13:33:12 GMT

Ulla Gro Nielsen har netop modtaget 6,5 millioner kroner fra VILLUM FONDEN til et nyt forskningsprojekt. Hun skal opbygge en forskningsgruppe, der skal undersøge et syntetisk materiale, som er kemisk nært beslægtet med jordmineraler. Formålet er i sidste ende at fremstille materialer, der effektivt kan rense vand.

Ulla Gro Nielsen er lektor ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet. Hendes arbejde består i at udforske en række materialer for at forstå, hvordan deres kemiske sammensætning bestemmer, hvor effektivt de renser vand.

I det konkrete projekt skal hun have et stof, som i fagsproget hedder lagdelte dobbelthydroxider (LDH’er), under sit avancerede udstyr. Hun og de øvrige forskere i projektet skal undersøge LDH’ernes kemiske strukturer og herefter designe fremtidens LDH’er.

Ud over en bedre vandrensning håber forskerne også, at stoffet kan bruges til at sikre, at visse typer medicin får mere stabile egenskaber.

Bevillingen til Ulla Gro Nielsen er fra VILLUM FONDENS Young Investigator Programme, som er for yngre forskere, der har ambition om at etablere deres egen forskningsgruppe.

Ny viden om gener bag alvorlig muskelsvind-sygdom

Thu, 19 Jan 2012 09:01:00 GMT

Forskere fra Syddansk Universitet og Nagoya universitetet i Japan står bag et gennembrud i forskningen om de gener, der er årsag til muskelsvind.

Forskerne har i fællesskab opdaget en ny funktion for to styreproteiner, der blandt andet regulerer udviklingen af muskelceller: Et fund, der er godt nyt for patienter, der lider af muskelsvind-sygdommen Myoton Dystrofi.

-Fundene er fundamentale for, at der i fremtiden kan udvikles en behandling. Nu kan vi finde ud af, hvad der går galt og hvilke gener, der er skyld i de mange og meget forskellige symptomer bag sygdommen. Dermed kan vi bedre målrette behandlingen, siger professor og forskningsleder Brage Storstein Andersen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.

Ny avanceret teknik

Brage Storstein Andersen og hans forskerkolleger har i projektet benyttet den nye og meget avancerede teknologi ”Next Generation Sequencing” til at kortlægge bindingsstederne for de to styreproteiner i samtlige 25.000 gener i hele genomet.

Det har ført til kortlægning af mange nye vigtige gener, hvis funktion er forstyrret hos patienter med Myoton Dystrofi. En sygdom, som 500 danskere lider af.

Resultaterne er netop publiceret i det nye højt profilerede, videnskabelige tidsskrift Scientific Reports, der publiceres af Nature Publishing.

Udover professor Brage Storstein Andresen består SDU-holdet af ph.d.-studerende Thomas K. Doktor og post.doc. Henriette S. Andersen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.

Artiklen er et resultat af et treårigt dansk-japansk samarbejdsprojekt under programmet ”Strategic Japanese-Danish Cooperative Program on Molecular Medical Research, hvor Det Frie Forskningsråd i Danmark støtter den danske forskningsgruppe og Det Japanske forskningsråd støtter den japanske forskningsgruppe.

Myoton Dystrofi type 1 er den hyppigste årsag til arvelig muskelsvind. Sygdommen skyldes en gendefekt, der fører til ubalance i styreproteinerne. Der opdages ca. 15 nye tilfælde om året.

SDU deltager i internationalt didaktisk projekt

Tue, 10 Jan 2012 00:00:00 GMT

Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik (NAMADI) deltager i disse dage i det internationale forskningsprojekt SAILS for at udbrede brugen af undersøgelsesbaseret undervisning.

Forskningsprojektet SAILS (Strategies for Assessment In Learning Science) er det seneste i rækken af EU-støttede projekter omkring undersøgelsesbaseret undervisning. SAILS skal gennem de næste 3 år være med til at udbrede brugen af undersøgelsesbaseret undervisning i både grundskolens overbygning og på ungdomsuddannelserne. I denne type undervisning bliver eleverne stillet i en undersøgende rolle, hvor de selv skal opstille hypoteser og tilrettelægge eksperimentelt arbejde til test af hypoteserne. Eleverne kommer derfor til at arbejde med naturfag, ligesom en forsker ville gøre det. Fokus i projektet er at udvikle metoder til evaluering af elevernes arbejde, som er i overensstemmelse med læringsmål og læringsaktiviteter for den undersøgelsesbaserede undervisning.

Projektet styres fra University of Dublin under EU's 7. rammeprogram (FP7), og NAMADI er partner i projektet. Desuden er der partnere fra adskillige andre europæiske lande. Alle landene er repræsenteret ved opstartsmødet for projektet, som foregår i Dublin d. 10.-12. januar. På billedet ses Linda Ahrenkiel, Thomas R. S. Albrechtsen og Morten R. Petersen fra NAMADI ved den officielle åbning af projektet, hvor blandt andet den irske undervisningsminister Ruairi Quinn deltog.

Gennembrud i forskning i cellers fedtsyntese

Mon, 09 Jan 2012 10:04:12 GMT

Forskerne fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi har fundet frem til, hvordan nedsat syntese af fedtsyrer hæmmer cellers evne til at vokse og dele sig.

Svarene vil bringe os nærmere et svar på, hvordan ændringer i menneskers metabolisme i forbindelse med f.eks. fedtindtag kan have en effekt på cellers deling og vækst. De nye opdagelser underbygger hypotesen om, at overdrevet fedtindtag kan medføre øget risiko for udvikling af forskellige former for kræft.

- Ved at påvirke tilstedeværelsen af en metabolit viser vi her, at et stort kompliceret program af kinaser fører til en effekt på en lang række cellecyklus proteiner, som regulerer cellers vækst og udvikling, fortæller lektor Nils Joakim Færgeman, der er en af forskerne bag de nye opdagelser.

- Der er mange ting, vi endnu ikke ved om, hvordan bestemte metabolitter påvirker cellers vækst og deling, og som vi måske nu kan begynde at forstå - og forhåbentligt på sigt bruge i kampen mod kræft, siger Nils Joakim Færgeman.

Udover Nils Joakim Færgeman består SDU-holdet af de tre ph.d. studerende: Dennis Pultz, Martin Bennetzen, Steven V. Rødkær og professor Jens S. Andersen, alle fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, samt samarbejdspartnere fra Oslo Universitet.

Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte, videnskabelige tidsskrift Molecular Biosystems.