Månedens billede

december

Fri, 19 Dec 2008 12:00:00 GMT

Universitetet lukket – overdraget til militære formålDa de studerende og ansatte mødte på Odense Universitet om morgenen tirsdag den 2. december 1980, var der ophængt store plakater med teksten ”Universitetet er lukket – overdraget til militære formål”. På plakaten var også trykt et brev med nærmere orientering om ”undtagelsestilstanden” på universitetet. Brevet, som skulle foregive at være fra universitetets rektor, var underskrevet ”Rektor Åge Trommer, Oberstløjtnant af reserven”.

De studerende aktionerede imod regeringens nedskæringer, og Studenterrådet ved Odense Universitet havde dagen efter, onsdag den 3. december, sammen med Fælles-Elevrådet i Odense og De Uddannelsessøgendes Samarbejdsudvalg arrangeret ”Ungdommens aktionsdag”, hvor skoleelever, gymnasieelever, EFG-lærlinge, kursister, studerende, arbejdsløse m.fl. gik i protestdemonstration fra Munke Mose til Flakhaven.

Undervisningsministeriet havde i februar 1980 meddelt, at universitetet – som alle andre statsinstitutioner – skulle nedskæres med 1,4%, og at nedskæringen skulle videreføres i de følgende finansår. Det politiske forlig af 8. maj 1980 medførte en total nedskæring på 100 mio. kr. Ministeriet meddelte endvidere i juni måned, at der trods forhøjelse af momsen og energiafgifterne ikke ville ske forhøjelse af bevillingerne.

Odense Universitet havde på det tidspunkt egen oliefyret varmecentral, og de stærkt stigende oliepriser medførte en meget stor ekstraudgift for universitetet. Der blev dog senere givet en særbevilling til universitetet med henvisning til, at universitetsbygningerne husede andre institutioner. En opgørelse fra januar 1981 viste, at de samlede nedskæringer for universitetet beløb sig til knap 10 mio. kr. Budgetreformens iværksættelse fra 1980 og nedskæringerne bevirkede tilsammen den største økonomiske rystelse af universitetet siden dets start i 1966.

november

Thu, 27 Nov 2008 12:00:00 GMT

Rusbureauet i funktion 1967Rektor Mogens Brøndsted kunne ved immatrikulationen i Odense Teknikums festsal fredag den 1. september 1967 byde velkommen til 219 nye studerende, som fordelte sig med 102 på humaniora, 78 på medicin og 39, som endnu ikke havde valgt studiefag.

Efter at rektor iført hvide handsker havde givet håndtryk til hver enkelt studerende, var der mulighed for, at de kunne få vejledning om universitetet og studierne hos Studenterrådets rusbureau.

Fotograf Arne Blochs billede fra rusbureauet blev bragt i ”Nyt fra Odense Universitet” den 13. september 1967 med følgende tekst: ”Efter immatrikulationen søgte de nye studerende i stort tal op til Studenterrådets rusbureau. Her vejledede gamle studerende over en øl de nye studerende og fortalte dem blandt andet, hvilke bøger de roligt kunne købe med det samme. Af hensyn til den forventede store tilstrømning havde humanisterne og medicinerne hver deres lokale. Her er en situation fra humanisternes vejledning.”

Studenterrådet ved Odense Universitet blev oprettet i 1966, hvor de studerende den 19. september 1966 valgte det første studenterråd på 15 medlemmer. Stud.med. Niels Ole Jensen blev senere valgt til rådets første formand. Ved arrangementet i forbindelse med immatrikulationen den 1. september 1967 fik Niels Ole Jensen overrakt Det Fynske Rundskues legat på 1000 kr. som en påskønnelse af hans store arbejde. Stud.mag. Jørgen Bang blev den 9. oktober 1967 valgt til ny formand for Studenterrådet.

oktober

Thu, 09 Oct 2008 12:00:00 GMT

Tove Nielsen, Årsfest 1974Der er tradition for at invitere den minister, der har universiteterne som sit ansvarsområde, til universitetets årsfest. Den 20. maj 1974 var gæsten Tove Nielsen og anledningen særlig festlig, fordi man samtidig kunne indvie den første del af Odense Universitets permanente byggeri på Campusvej.

I sin tale lykønskede ministeren Odense Universitet med det nye domicil, som havde været under projektering siden begyndelsen af 1970’erne, men lagde samtidig ikke skjul på at universiteternes store vækstår var ved at være forbi. Talens indhold lå i direkte forlængelse af hendes uddannelsespolitiske redegørelse til Folketinget måneden før, hvor nogle af temaerne var økonomisk opbremsning, adgangsbegrænsning og en opprioritering af de mellemlange uddannelser på universitetsområdets bekostning. I sin tale til årsfesten sagde ministeren bl.a.:

”Af flere grunde, som jeg ikke her i dag skal gå nærmere ind på, må det efter min og regeringens opfattelse anses for nødvendigt, at der gennemføres en generel regulering af adgangen til de videregående uddannelser. Jeg vil dog gerne understrege, at det ikke alene er økonomiske hensyn, der spiller ind. Overvejelserne af, hvordan en sådan regulering bør gennemføres, er ikke afsluttede ...”

For Odense Universitet var udsigterne, som ministeren gjorde opmærksom på, forholdsvis gode:

”En ting kan jeg dog slå fast allerede her i dag, nemlig at en generel regulering må tilsigte den bedst mulige udnyttelse af den samlede kapacitet. – Dvs., at man bl.a. må søge at lette tilgangspresset på de gamle universiteter i København og Århus. – Dette betyder, at man her i Odense ikke behøver at frygte drastiske indgreb i forudsatte studentertal m.v.”

Fotograf Arne Bloch har fanget den 33-årige minister på universitetets talerstol. Tove Nielsen var dengang Danmarks næstyngste undervisningsminister nogensinde (32 år og 8 måneder), kun overgået af sin forgænger Ritt Bjerregård, der var 32 år og 4 måneder ved sin tiltræden. Rekorden blev stående til 1998, hvor den 29-årige Margrethe Vestager blev kirke- og undervisningsminister i Poul Nyrup Rasmussens regering. Da var universiteterne udskilt af undervisningsministerens område og henlagt under et særligt forskningsministerium.

september

Tue, 02 Sep 2008 12:00:00 GMT

Danmarks første universitetsfusionDet er i denne måned ti år siden, at oprettelsen af et nyt syddansk universitet blev en realitet.

Efter næsten halvandet års forhandlinger kunne rektorerne for Sydjysk Universitetscenter, Handelshøjskole Syd-Ingeniørhøjskole Syd og Odense Universitet den 14. september 1998 meddele videnskabsminister Jan Trøjborg, at de styrende organer ved de tre uddannelsesinsti-tutioner alle havde tilsluttet sig vilkårene for en fusion. Institutionerne havde valgt at opgive selvstændigheden for i stedet at oprette et nyt stort universitet i den syddanske region.

Tilsagn om bevillinger fra de syd- og sønderjyske amter og kommuner samt Folketingets Fi-nansudvalg på hhv. 20 mio. kr. og 40 mio. kr. årligt – foreløbig indtil 2001 – dannede det økonomiske fundament for de nye aktiviteter som følge af fusionen.

Optagelse af studerende på det nye universitet skulle ske allerede pr. 1. september 1999, hvor man forventede oprettet mere end 250 nye studiepladser.

Videnskabsministeren underskrev den 18. september 1998 statutten for det nye universitet, og dermed var fusionen en realitet.

Konsistorium for det nye universitet skulle på sit første møde den 22. oktober 1998 vedtage universitetets navn. Efter en lang og lukket behandling af punktet kunne alle medlemmer til-slutte sig navnet Syddansk Universitet.

august

Thu, 28 Aug 2008 12:00:00 GMT

Alt optagetOdense Universitet måtte i 1988 allerede efter første optagelsesrunde melde ALT OPTAGET. Universitetet kunne ved studiestart byde velkommen til over 1500 nye studerende. Ansøgertallet var steget med over 10 procent, idet flere end 3500 havde søgt om en studieplads på universitetet. Heraf havde ca. 1600 ansøgere Odense Universitet som første prioritet, så mange søgte desværre forgæves.

De humanistiske fag havde endnu en gang stigende interesse, men mange ansøgere måtte afvises på grund af den indførte adgangsbegrænsning. Der var også øget interesse for de samfundsvidenskabelige fag, hvilket betød øgede kvotientkrav på næsten alle områder. Der krævedes fx en kvotient på 9,6 for at blive optaget på cand.negot. med engelsk, hvis man ikke havde erhvervsarbejde. De naturvidenskabelige fag havde også i 1988 fri adgang, hvilket betød, at man i første runde skulle optage alle ansøgere med en adgangsgivende eksamen. Naturvidenskab optog ca. 300 nye studerende, hvilket var 20% færre, end man havde måttet optage året før.

juli

Fri, 18 Jul 2008 12:00:00 GMT

Fra sygehus til universitetI 1880 fik Kolding et nyt sygehus opført efter datidens nyeste principper med lys, luft og brede gange. Bygningen gjorde god fyldest og blev udvidet flere gange i løbet af de næste hundrede år, men i 1950’erne stod det klart, at den ikke kunne opfylde fremtidens krav, og et nyt sygehus blev bygget nord for centrum. De enkelte afdelinger blev udflyttet, efterhånden som der var plads på det nye sygehus, og de sidste patienter forlod bygningen i 1986. Fire år senere rykkede Kolding-afdelingen af Handelshøjskole Syd ind i huset, som ved fusionen i 1999 blev en campus under SDU.

Inden Handelshøjskolen overtog bygningen, havde den gennemgået en omfattende renovering og ombygning for at tilpasse den til studenters og læreres behov. Alligevel har huset bevaret et vist hospitalspræg med højloftede lyse rum, mange vinduer og brede gange, hvor to hospitalssenge kan passere forbi hverandre. På en sydvendt altan, hvor sygehusets patienter tidligere nød solen og den friske lyst, kan man stadig se, hvordan enkelte har skrevet deres navne på murstenene.
Ifølge planerne skal SDUs aktiviteter i Kolding flytte til en ny campus nærmere centrum i 2012. Dermed kommer universitetet væk fra sygehuset, men nærmere på Sygeplejehistorisk museum, som fra januar 2008 indgår i SDUs faglige miljø i Kolding.

Læs mere om Koldings sygehuse.

juni

Wed, 04 Jun 2008 12:00:00 GMT

Æ Havbogasse 1962Med Teknikumloven af 25. april 1962 blev det besluttet at oprette tre nye teknika i Esbjerg, Haslev og Sønderborg. Mindre end et år senere kunne Sønderborg Teknikum slå dørene op for de første studerende. Når det kunne ske så hurtigt, skyldtes det – udover den stærke lokale opbakning – at man fik mulighed for at overtage en ledig trikotagefabrik, Møller & Co. i Voldgade.

Tegneren i det satiriske blad ”Æ Havbogasse” – formentlig redaktøren selv, Fritz Carstensen – forestillede sig i 1962 de forviklinger, der kunne opstå, når syerskerne med kort varsel skulle give plads for ingeniørerne.

Sønderborg Teknikum fik næsten 34 år i den gamle tekstilfabrik, men den 1. januar 1997 blev Ingeniørhøjskolen Sønderborg Teknikum, som det nu hed, fusioneret med Handelshøjskole Syd og flyttede til HHS’ bygninger på Kløvermarken. Senere samme år begyndte forhandlingerne om en fusion mellem HHS-IHS, Odense Universitet og Sydjysk Universitetscenter til Syddansk Universitet. I dag har ingeniøruddannelserne i Sønderborg til huse i Alsion.

maj

Tue, 06 May 2008 12:00:00 GMT

Det gyldne kobenI 1976-1977 var der det på det nystartede Roskilde Universitetscenter (RUC) en skarp konflikt om den samfundsvidenskabelige basisuddannelse (SAM-BAS), som førte til at undervisningsminister Ritt Bjerregaard i foråret 1977 lukkede for tilgang til studiet. Studenterne svarede igen med at besætte RUCs administration, og studenterne ved de andre universiteter forberedte sympatiaktioner.
Fredag den 22. april besatte de fynske studerende Odense Universitetets administration, som dengang lå i de midlertidige barakker ved Niels Bohrs Vej.
Søndag aften vendte rektor Aage Trommer hjem fra en udlandsrejse og besluttede straks at generobre administrationsbygningen. Han fortæller:

Næste morgen mødtes de ”sammensvorne” og på slaget halv syv tiltvang vi os adgang til barakken. Vi måtte først vække den vagt, der lå og sov sødeligt ved indgangen. Han vilde ikke lukke op, og så måtte en af universitetsbetjentene frem med sit medbragte koben, og vi kom ind. Alle besætterne sov sødeligt. De første forlod søvndrukne barakken frivilligt, men resten måtte af politiet bæres ud, da de var kommet lidt til sig selv, og havde fattet, at de skulde opføre sig som rigtige besættere.

Seks uger senere var der årsfest, og som en ironisk ”tak for sidst” overrakte studenterne Rektor et guldbronzeret koben med påskriften ”Bryd murene ned omkring universitetet”.

Studenterne overrrækker Aage Trommer det gyldne koben ved årsfesten 3. juni 1977.

Citatet er fra Aage Trommer, "Fyrre år på Fyn", Fynske Årbøger 2000, s. 5-26.
Foto af kobenet: Lasse Bisbjerg Nielsen
Pressefoto: Arne Bloch

april

Tue, 15 Apr 2008 12:00:00 GMT

Universitetsbibliotekets budcykel Syddansk Universitetsbibliotek og den interne transport i 1960-70’erne

Der var en gang Syddansk Universitetsbibliotek hed Odense Universitetsbibliotek, dvs. før fusionen 1998.

I 1965 etableredes biblioteket i foreløbige lokaler på Odense Amts og Bys Sygehus. 1966 flyttede det ind i en nedlagt skjortefabrik i Islandsgade 2, men også her blev der hurtigt for trangt. Sommeren 1968 lejede biblioteket sig tillige ind i en nedlagt savmølle i Østergade 32. Østergade-afdelingen blev nedlagt 2007, men SDUBs Musikafdeling befinder sig stadig ved Musikkonservatoriet i Islandsgade. 1972 udvidede SDUB endnu en gang med en afdeling i blok 4 i universitetets midlertidige bygninger ”barakkerne” på Niels Bohrs Allé tæt ved det daværende Odense Teknikum. I 1974 påbegyndtes bibliotekets flytning til Campus Odense, Campusvej, hvor det meste var samlet 1977.

Ovenstående er historien meget kort fortalt, da diverse afdelinger her er udeladt, men som det fremgår, har biblioteket altid ført en ’splittet’ tilværelse. Her har budcyklen på billedet haft en væsentlig funktion som internt transportmiddel. I 1968 ansatte biblioteket en piccolo (!), hvis væsentligste funktion var at transportere bøgerne mellem de forskellige afdelinger. Han har selv for nylig fortalt derom:

Normalt cyklede jeg så 2 gange om dagen over til Islandsgade på en budcykel med lad foran, hvor der kunne stå en trækasse som, når den var fuld, vejede ca. 75 kg. Det skete af og til, at der var så mange bestillinger, at de ikke kunne være i en kasse, og i stedet for at køre 2 ture satte jeg den første kasse på ladet og fik en til at trykke på bagdækket og holde cyklens balance, imens jeg satte den anden kasse oven på den første, og så skubbede han mig i gang. Vel ankommet til Islandsgade var en nødt til at komme ud og hjælpe mig ned af cyklen, for hvis jeg bare stod af, ville cyklen vippe forover på grund af vægten, og alle bøgerne ville dermed ligge på den våde asfalt, og det gik jo ikke. På tilbageturen til Østergade havde jeg så de afleverede bøger med, som skulle på plads i magasinet. Det skete også, at der var en hasteekspedition, så blev der ringet fra skranken i Islandsgade, og så var det bare om at finde bogen, op på cyklen og så af sted med den til Islandsgade.
Efter at vi rykkede teltpælene op og flyttede til universitetet, havde vi i flere år stadig Østergade som magasin, og jeg kørte stadig hver dag derhen med bøger. Det skete nu i bil, men det var lidt mere kedeligt.

Samtidig med budcyklen blev der overdraget et Reglement for brug af tjenestecykler i statsinstitutioner:

Tjenestecyklen må ikke føres eller forsøges ført af nogen, der på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse (!) mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre tjenestecyklen på betrykkende måde. Tjenestecyklen må ikke føres eller forsøges ført af nogen, der har nydt spiritus i et sådant omfang, at han er ude af stand til at føre cyklen på fuld betryggende måde.
Cyklen skal holdes i rengjort og velsmurt stand. De forniklede og lakerede dele renses med tør klud og/eller med tvist. Vand må ikke anvendes. Kæden skal rengøres en gang ugentlig og indsmøres i olie i hele sin længde. Sammenklistret snavs og olie fjernes ved hjælp af børste og petroleum. Cyklen smøres mindst én gang pr. måned i baghjul,
krank, pedaler og de to kuglelejer i styret. Olie der spildes på ringene må straks aftørres. Foruden rensning, smøring og pumpning skal tjenestemanden selv udføre sådanne mindre arbejder, som enhver cyklist bør kunne foretage. Misrøgt af tjenestecykel vil kunne medføre, at erstatningsansvar gøres gældende.

Beklageligvis må vi betragte reglementet som konstrueret til lejligheden, da det ikke er lykkedes at finde andet end uautoriserede uddrag. Et forlæg kunne være de cirkulærer om indkøb og vedligeholdelse af tjenestecykler, som blev udarbejdet i forbindelse med Forvaltningskommissionen af 1946's 8. betænkning 1951 (s. 177ff). Reglementet ser dog ud til at være overholdt, da piccoloen og cyklen begge er i rimelig god stand i dag. Bevares på SDUB til energifattige tider og som et kuriøst minde – cyklen!

I 1978 var det meningen, cyklen skulle overgå til at være instituttjenestecykel til brug på stien mellem barakkerne og campus, og tegningen til højre fra 1978 viser, hvordan det kunne have set ud. Det blev dog vist aldrig til noget.

(ehm 27.04.2010)

marts

Thu, 20 Mar 2008 12:00:00 GMT

SDUs bygninger ved Niels Bohrs Vej i EsbjergSDUs bygninger ved Niels Bohrs Vej i Esbjerg fotograferet fra luften kort efter årtusindeskiftet. Øverst til højre den ”gule” bygning, den tidligere Handelshøjskole Syd. Nederst i billedet den ”røde” bygning, der tidligere husede Sydjysk Universitetscenter.

Kort efter at dette billede var taget, blev barakbygningerne til højre (nord) for den røde bygning nedrevet for at give plads for udvidelsen, der blandt andet gav SDU Esbjerg et auditorium. Udvidelsen var, ligesom det oprindelige røde byggeri fra 1992, projekteret af C.F. Møllers tegnestue, Århus.

februar

Fri, 29 Feb 2008 12:00:00 GMT

November 1957: Det årlige pokalbrag Fyens Stiftstidende fredag den 7. december 2007.

januar

Fri, 11 Jan 2008 12:00:00 GMT

Midlertidige universitetsbarakker fik levetid på 40 år Artikel i Fyens Stiftstidende, 25. oktober 2007 skrevet af Ellen Warring, Museumsinspektør i Odense Bys Museer.