Pressemeddelelserhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/PressemeddelelserSeneste nyt.Copyright 2013 SDU.Årsfest på Syddansk Universitethttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Aarsfest+på+Syddansk+UniversitetMon, 03 Oct 2011 12:49:00 GMTPå fredag bliver fester flere tusinde på SDU i Odense<p>P&aring; fredag inviterer Syddansk Universitet alle sine ansatte og studerende til &aring;rsfest p&aring; Campusvej i Odense. Blandt de &oslash;vrige g&aelig;ster bliver Dronning Margrethe samt en r&aelig;kke politikere og erhvervsfolk fra den syddanske region.</p> <p>Festforel&aelig;sning om iltens opst&aring;en</p> <p>Den officielle del af &aring;rsfesten med taler og prisoverr&aelig;kkelser begynder klokken 16.&nbsp; Her kan g&aelig;sterne blandt andet overv&aelig;re festforel&aelig;sningen, som holdes af geokemikeren Donald Canfield, som er professor p&aring; Syddansk Universitet. </p> <p>Hans festforel&aelig;sning har titlen &rdquo;At tr&aelig;kke vejret roligt om natten &ndash; g&aring;den om iltens opst&aring;en&rdquo;.<br /> Donald Canfield vil blandt andet fort&aelig;lle om iltens historie, og han giver et bud p&aring;, hvorfor der for omkring 2,3 milliarder &aring;r siden begyndte at blive mere af den. Donald Canfield holder sin forel&aelig;sning p&aring; engelsk.</p> <p>Klokken 18.00 er der reception i Fredagsbaren, og efterf&oslash;lgende s&aelig;tter omkring mere end to tusinde mennesker sig til bords for at nyde buffeten.</p> <p>Lige s&aring; mange vil str&oslash;mme til i l&oslash;bet af aftenen, n&aring;r diverse orkestre spiller op til dans. <br /> Kun inviterede g&aelig;ster samt ansatte og studerende ved SDU har adgang til festen.&nbsp; Programmet kan ses p&aring; <a href="http://www.sdu.dk/aarsfest">www.sdu.dk/aarsfest</a></p> <p>--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <br /> Pressefotografer er velkomne til at tage fotos, n&aring;r Dronning Margrethe ankommer til universitetet ved indgang F kort f&oslash;r klokken 16.00. Kort over Syddansk Universitet i Odense:<br /> <a href="http://vejviser.sdu.dk/vejviser/servlet/Main?level=1&amp;map=74a359f2-9d5e-4d76-96f5-41bb3f301bb2">http://vejviser.sdu.dk/vejviser/servlet/Main?level=1&amp;amp;map=74a359f2-9d5e-4d76-96f5-41bb3f301bb2</a></p> <p>Og I kan f&oslash;lge hende ind i Lokale 45, hvor den officielle del af &aring;rsfesten afholdes. Her f&aring;r I de f&oslash;rste to minutter til at tage fotos, mens hun hilser og s&aelig;tter sig. Og derefter m&aring; hun ikke fotograferes.<br /> Vi kan oplyse, at Dronning Margrethe ikke deltager i den efterf&oslash;lgende middag.<br /> V I G T I G T&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; V I G T I G T&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; V I G T I G T&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; V I G T I G T&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; V I G T I G T&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <br /> Journalister eller fotografer, som &oslash;nsker at d&aelig;kke den officielle del, skal p&aring; forh&aring;nd tilmelde sig. Det skal ske senest p&aring; onsdag p&aring; <a href="mailto:kk@sdu.dk">kk@sdu.dk</a>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Den efterf&oslash;lgende fest er dog lukket for pressen.</p> <p>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; </p>Dimittender får royalt besøghttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Royalt+besøg+til+dimission+i+EsbjergTue, 21 Jun 2011 10:30:00 GMTHendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie deltager i den årlige dimission på Syddansk Universitets campus i Esbjerg. Dimissionen er samtidig et 25- års jubilæum. <p>Prinsesse Marie kommer mandag den 27. juni til dimission på Syddansk Universitets campus I Esbjerg. <br /><br />Prinsessen holder en lykønskningstale til dimissionsen, der samtidig er et jubilæum. Det er i år nemlig 25 år siden, de første HA’ere blev uddannet ved det daværende Handelshøjskole Syd, som i 1998 blev en del af Syddansk Universitet. I den anledning vil også Valdemar Nygaard, daværende institutbestyrer, og Peter Jørgensen, som dimitterede for 25 år siden, gå på talerstolen for at lykønske dette års dimittender.   <br /><br />Rektor Jens Oddershede er konferencier ved dimissionen, hvor Martin Schack fra Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, står for den musikalske underholdning. Efter den officielle del af arrangementet er der reception for dimittender og gæster, hvor også Prinsesse Marie deltager.   <br /><br />- Det betyder rigtig meget for vores studerende at møde Prinsesse Marie og mærke den oprigtige og helt naturlige interesse, hun har for dem. Derfor er vi både glade for og stolte over, at hun har lyst til at være med til dimissionen på vores campus i Esbjerg, siger rektor Jens Oddershede.   <br /><br />Prinsesse Marie, indledte i 2009 et samarbejde med SDU om at styrke kendskabet til universitetets uddannelser.</p> <h2>Praktiske  oplysninger </h2> <p>Pressen er velkommen til at dække det officielle arrangement. Undervejs bliver der følgende fotosessions: Pressefotografer er velkomne til at fotografere Prinsessen ved ankomst ved hovedindgangen på Campus Esbjerg udendørs og indendørs. Under den officielle del i auditoriet er der mulighed for at fotografere under talerne og under overrækkelsen af eksamensbeviser. Ved receptionens begyndelse hilser Prinsesse Marie på de dimittender, der også har modtaget legater. Denne seance må gerne fotograferes – resten af receptionen er privat uden presse.   Prinsesse Marie modtages af rektor Jens Oddershede ved hovedindgangen cirka kl. 13.50 og forventes at gå på talerstolen cirka kl. 14.10. Hun forventes at forlade Campus Esbjerg igen cirka 15.45.   <br /><br />Øvrige oplysninger: Journalist Trine Bergman, SDU, tlf.: 6550 1038. Af praktiske hensyn bedes pressen melde sin ankomst på email trb@sdu.dk senest den 25. juni.   <br /><br />Kort over <a href="~/link.aspx?_id=369A60D937A84AF98CE15C71C6DF0067&amp;_z=z" target="_blank">Syddansk Universitet i Esbjerg<br /></a><br /><a href="~/media/32AD0A4D469F49D48CA02AD04A83AA69.pdf" target="_blank">Officielt program</a></p>Prinsesse indvier Campus Slagelsehttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Prinsesse+indvier+Campus+SlagelseMon, 28 Mar 2011 15:26:57 GMTPrinsesse Marie fører saksen, når Syddansk Universitet indvier nye bygninger i SlagelsePressemeddelelse                                                            Syddansk Universitet, 28. marts 2011 SDU indvier campus i Slagelse <br /><br />Det bliver under særdeles festlige rammer, at Syddansk Universitet i Slagelse mandag den fjerde april indvier sin ny campus. Således deltager H.K.H. Prinsesse Marie i arrangementet, ligesom garderhusarerne trækker op.  Og det er netop H.K.H. Prinsesse Marie, som skal klippe snoren over og dermed markere, at de nye faciliteter midt i byen er taget i brug. <br /><br />Prinsessen indledte for halvandet år siden et samarbejde med SDU om at styrke kendskabet til universitetets uddannelser og øvrige virke. Syddansk Universitet har været i Slagelse siden 2007 og udbyder en række uddannelser inden for humaniora og samfundsvidenskab. <br /><br />De seneste år har universitetet oplevet en stigning i antallet af studerende, og derfor har det været nødvendigt at flytte til større lokaler. <br /><br />- Vi har i et stykke tid været på udkig efter en anden adresse, der rummer garanti for, at vi kan vokse, og vi har nu fundet den optimale løsning. Campus Slagelse ligger centralt og er let tilgængeligt med gode togforbindelser lige uden for døren, siger Jens Oddershede, der er rektor på Syddansk Universitet. <br /><br />Bygningskomplekset er placeret ved banegården som en slags byport til Slagelse. Det er kun få år gammelt og er oprindeligt beregnet til butikker og serviceerhverv. Nu rummer ejendommen moderne undervisningslokaler, auditorier, kontorer, bibliotek og kantine. <br /><br />Yderligere oplysninger: Sekretariatschef Lone P. Iversen 6011 1042-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------<br /><br /><strong>Fakta om Campus Slagelse: </strong>Den ny campus er 5875 m2, og det er cirka dobbelt så stor som den tidligere.<br />Der er cirka 800 studerende på dagstudierne på Syddansk Universitet i Slagelse og ca. 1500 studerende på HD-studiet. <br />Der er cirka 60 fastansatte, når det administrative personale tælles sammen med forskere og undervisere. <br />Dertil er omkring 120 eksterne lektorer og undervisningsassistenter tilknyttet.----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------<br /><br /><strong>TIL PRESSEN</strong>: Der bliver mulighed for at dække indvielsen for pressen. De nye lokaler ligger på Sdr. Stationsvej 28, 4200 i Slagelse. H.K.H. Prinsesse Marie ankommer omkring 13.30 til parkeringspladsen ved indgang C på Syddansk Universitet. Her vil hun blive budt velkommen af rektor Jens Oddershede, bestyrelsesformand Johannes Due, nybygningschef Tom Møenbo Gregersen, alle Syddansk Universitet samt Slagelses borgmester, Lis Tribler.Herefter vil Prinsessen blive guidet på en kort privat rundvisning af den ny campus, mens pressen og de øvrige gæster går op i auditoriet på 2. sal. Her vil der være fire korte taler af henholdsvis rektor Jens Oddershede, borgmester Lis Tribler, studerende Casper Rasch Hansen samt en repræsentant fra Rosk Ejendomme. Derefter klipper H.K.H. Prinsesse Marie snoren over og indvier dermed officielt Campus Slagelse.Efterfølgende skal Prinsessen på endnu en privat rundtur på Campus, men her bliver det muligt at fotografere et bestemt sted, hvor hun tager en kort snak med et par af de studerende.Arrangementet slutter klokken 15.00.Af praktiske hensyn er tilmelding af fotografer og journalister nødvendig. <strong>Tilmeldingen</strong> skal ske til journalist Kent Kristensen, Presse og formidling, Syddansk Universitet (6550 2972 – kk@sdu.dk ) SENEST PÅ <strong>TORSDAG DEN 31. marts.   </strong>Største antal studerende på SDUhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Rekordmange+studerende+optagetFri, 06 Aug 2010 12:05:40 GMTSyddansk Universitet giver fredag næsten 3400 unge besked på, at de er optaget. Det er både nye og gamle uddannelser, som trækker <p style="MARGIN: 0cm 0cm 10pt" class="MsoNormal">3374 ansøgere får fredag besked fra Syddansk Universitet om, at de er blevet optaget på en af universitetets uddannelser. Det er langt det højeste antal i SDUs historie. </p> <p style="MARGIN: 0cm 0cm 10pt" class="MsoNormal">Fremgangen fordeler sig på alle universitetets fakulteter, og i alt optager Syddansk Universitet 18 procent flere end sidste år, som ellers var rekordår. </p> <p style="MARGIN: 0cm 0cm 0pt" class="MsoNormal">Et andet bemærkelsesmæssigt træk er, at en større del end tidligere kommer fra hovedstadsområdet. </p> <p style="MARGIN: 0cm 0cm 0pt" class="MsoNormal"> </p> <p> <strong>Fastholder fremgang </strong> <br />- Vi fastholder altså vores fremgang fra sidste år, hvor vi var det universitet, som gik mest frem. Og vi tiltrækker studerende fra alle regioner, så det kan jeg kun være tilfreds med, siger Jens Oddershede, der er rektor ved Syddansk Universitet. </p> <p style="MARGIN: 0cm 0cm 0pt" class="MsoNormal"> </p> <p>Det øgede antal studerende fordeler sig jævnt mellem universitetets nye og allerede eksisterende uddannelser. </p> <p style="MARGIN: 0cm 0cm 10pt" class="MsoNormal">Blandt de nyeste skud på stammen er det især psykologi, farmaceut samt sociologi og kulturanalyse, der hitter. Og fra de nuværende uddannelser er det eksempelvis på medicin, logopædi, medievidenskab, jura og statskundskab, at der bliver tæt trafik. </p> <p style="MARGIN: 0cm 0cm 10pt" class="MsoNormal"> <strong>Mere end ti tusinde ansøgere</strong> <br />Selv om der altså er mange, som får et glædeligt budskab fra universitetet, er der også nogle, som bliver skuffede. I alt modtog SDU næsten 10.500 ansøgninger, hvoraf cirka 4200 var såkaldte 1. prioriteter. Dermed er det cirka hver tredje af dem, som havde et studie på Syddansk Universitet øverst på ønskesedlen, der alligevel ikke kommer ind på deres drømmeuddannelse. </p> <p style="MARGIN: 0cm 0cm 10pt" class="MsoNormal">- Vi vil naturligvis gerne gøre plads til så mange studerende som muligt, men vi skal også sikre, at vi kan tilbyde tilstrækkeligt med undervisere, og at vi har den fornødne plads. Allerede i foråret besluttede vi os for at udvide jurastudiet med 20 procent, og her må vi alligevel fortsat afvise mange, fortæller Jens Oddershede. </p> <p style="MARGIN: 0cm 0cm 0pt" class="MsoNormal"> <strong>Stadig ledige pladser</strong> </p> <p style="MARGIN: 0cm 0cm 0pt" class="MsoNormal">Ifølge studiechef Per Andersen behøver man dog ikke at fortvivle, selv om man er en af dem, der får afslag. </p> <p style="MARGIN: 0cm 0cm 0pt" class="MsoNormal"> </p> <p>- Vi har fortsat en række studier med ledige pladser. Det drejer sig blandt andet om sprogfag som engelsk og tysk og om bibliotekaruddannelsen. Der er også muligheder inden for naturvidenskabelige, tekniske og økonomiske retninger. Det vil alt sammen fremgå på universitetets hjemmeside, og man kan søge en af de ledige pladser frem til 6. august, oplyser han. <br /><br /><br />Syddansk Universitet, 29. juli 2010 </p> <p style="MARGIN: 0cm 0cm 10pt" class="MsoNormal"> </p> <p style="MARGIN: 0cm 0cm 10pt" class="MsoNormal"> </p> <p style="MARGIN: 0cm 0cm 0pt" class="MsoNormal">------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ </p> <p style="MARGIN: 0cm 0cm 10pt" class="MsoNormal">Yderligere oplysninger: Rektor Jens Oddershede, mobil 40 40 10 97 </p> <p style="MARGIN: 0cm 0cm 10pt" class="MsoNormal">                                          Studiechef Per Andersen, mobil 6011 2095 </p> <p style="MARGIN: 0cm 0cm 10pt" class="MsoNormal"> </p> <p>  </p>Ny viden: Seks ud af ti unge døjer med ondt i ryggenhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/rygkonferenceThu, 10 Jun 2010 09:27:03 GMTRygsmerter begynder allerede i teenageårene og ikke som hidtil antaget midt i livet <p>Danske forskere punkterer nu myten om, at rygsmerter opstår hos midaldrende mennesker med mange års stillesiddende arbejde bag sig. Problemerne begynder meget tidligere. Mellem 50 og 60 procent af de 18-20-årige har eller har haft ondt i ryggen. </p> <p>- Vores undersøgelser viser, at forekomsten af rygproblemer stiger kraftigt i teenageårene. Mens der blandt de 12-årige er 10 procent, der har døjet med ondt i ryggen, er antallet blandt de 18-20-årige oppe på omkring 50-60 procent. Så der sker noget i de sidste teenageår, som ikke kan forklares med slidsomt eller stillesiddende arbejde, siger Jan Hartvigsen, professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. </p> <p>Forskere fra SDU præsenterer de nye forskningsresultater på en stor international ryg-konference i Danmark den 10.-11. juni på Syddansk Universitet. Her samles 150 af verdens bedste ryg-forskere for at udveksle den seneste viden om dårlige rygge. Et af de emner, forskerne skal drøfte, er det store antal svage rygge blandt børn og unge. En tendens, der blandt andet er slået igennem på arbejdsmarkedet: Antallet af unge, der opgiver deres arbejde på grund af dårlig ryg, er i stigning. </p> <p>- Vi skal sætte ind med forebyggelse meget tidligere. Hidtil har forebyggelse og behandling især drejet sig om de midaldrende, men det nytter jo ikke noget, når vi nu ved, at ondt i ryggen opstår meget tidligere i livet, siger Jan Hartvigsen.</p> <p>Hvorfor så mange børn og unge lider af dårlig ryg, skal forskerne diskutere på konferencen. En mulig årsag kan ifølge professor Jan Hartvigsen være, at der i dag er mere fokus på rygsmerter og bedre mulighed for at diagnosticere. </p> <p>- Selvfølgelig kan det også skyldes, at mange børn sidder foran computeren dagen lang, men det kan også tilskrives den måde, vi handler på. Når et barn i gamle dage havde ondt i ryggen, blev det sat til at skovle hø. I dag sender vi det i seng med en Panodil. Så det er nødvendigt at ændre holdning, for vi kan ikke behandle eller skåne os ud af problemet, siger Jan Hartvigsen.</p> <p>På konferencen offentliggøres også resultater fra en stor, fynsk undersøgelse, der viser, hvilken effekt fysisk aktivitet og sport har på skolebørns rygge. Derudover vil mange andre forskningsresultater blive offentliggjort blandt andet, at dårlig ryg påvirker hjernen – og at det er en god idé at scanne rygpatienterne tidligere, end man gør i dag. <br /></p> <p><i>Fakta: Dårlig ryg er en af den vestlige verdens mest udbredte folkesygdomme. Alene i Danmark lider 700.000 af rygsmerter. Udgifterne på grund af danskernes rygsmerter udgør 16,6 mia. kr. årligt. Antallet af unge, der må forlade arbejdsmarkedet på grund af rygproblemer, er i kraftig vækst. </i></p> <p>Konferencen <b><i>The life course of backpain - are we making a difference?</i></b> finder sted på Syddansk Universitet i Odense den 10. og 11. juni 2010. Der vil være gode muligheder for interviews med både danske og udenlandske forskere. <br /><br />Pressekontakt professor Jan Hartvigsen: tlf.: 6550 4522 el. 6011 4522 </p>14 mio. til innovativ markedsføring og forbrugerforståelse http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/innovativ+markedsfoeringTue, 27 Apr 2010 09:31:57 GMTRådet for Teknologi og Innovation medfinansierer et nyt innovationsnetværk med hovedsæde ved Institut for Marketing & Management Rådet for Teknologi og Innovation har besluttet at medfinansiere et nyt innovationsnetværk med hovedsæde ved Institut for Marketing &amp; Management med 14 mio. kr. over de næste fire år. Netværket udspringer af Brand Base projektet og vil udvide og styrke den formidling til erhvervslivet, som Brand Base har praktiseret siden 2003. <br />Innovationsnetværk for Markedsføring og Forbrugerforståelse samler danske spidskompetencer indenfor den brede vifte af forskningsfelter, som er nødvendige for at kunne forstå og håndtere fremtidens marked og forbrugere. De involverede forskere kommer fra Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og CBS Handelshøjskolen i København. <br />Forandringer i markedet kræver nye metoder <br />I dag er symbolske og emotionelle dimensioner ved varer og produkter mindst lige så vigtige som deres brugsværdi. Netværket vil derfor være en smeltedigel, hvor forskere fra en klassisk erhvervsøkonomisk tradition arbejder sammen med forskere med en humanistisk eller kunstnerisk/designmæssig baggrund. Denne kombination af kompetencer er ualmindelig i dansk sammenhæng, men netop dette brede perspektiv er helt essentiel for at løse de opgaver, som fremtidens marked stiller reklamebranchen og virksomhederne overfor. <br />Serviceinnovation med kontant afkast <br />Tre af de syv netværk, som Rådet for Teknologi og Innovation har valgt at støtte, handler om serviceinnovation. Og Innovationsnetværket for Markedsføring og Forbrugerforståelse har til formål at igangsætte nytænkning og forankre viden, som kan ruste danske reklamebureauer og virksomheder til at tage konkurrencen op på det globale marked. <br />Servicesektoren repræsenterer i dag omkring halvdelen af bruttoværditilvæksten, og 8 ud af 10 nye jobs bliver skabt inden for service. <br />”Med den store betydning udvikling af serviceydelser har for dansk økonomi er det naturligt at gøre en ekstra indsats netop her”, siger formanden for Rådet for Teknologi og Innovation, Lars Mikkelgaard-Jensen: ”Danmark skal leve af viden og innovation - også inden for serviceerhvervene. Innovationsnetværkene skal være med til at sikre, at serviceerhvervene får gavn af den offentlige forskning, og at vi får udnyttet det store vækst- og eksportpotentiale, som servicesektoren har”. <br /><br />Kontaktoplysninger: <br />Lektor Per Østergaard, Institut for Markedsføring &amp; Management <br />Tlf. 65 50 32 35, e-mail: poe@sam.sdu.dk. <br /><br />Farmaceut-uddannelse til Odensehttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/farmaceutuddannelseTue, 06 Apr 2010 09:24:43 GMTSyddansk Universitet starter efter sommerferien den første farmaceutuddannelse uden for hovedstadenSyddansk Universitet lancerer nu en ny farmaceutuddannelse, som kan afbøde den generelle mangel på farmaceuter i Danmark. <br />Universitetet imødekommer dermed et stort ønske fra medicinalindustrien, sygehuse og apoteker om en farmaceutuddannelse vest for Storebælt. <br /><br />Uddannelsen, der starter efter sommerferien, får plads til 90 studerende. Den treårige bachelor tages på naturvidenskab, mens det toårige kandidatforløb foregår på sundhedsvidenskab, så de to fakulteter har et tæt parløb om uddannelsen. <br /><br />Der udbydes to profiler på kandidatuddannelsen: Klinisk farmaci og teknologisk farmaci. <br />Klinisk farmaci efterspørges af apoteks- og hospitalsvæsenet for at sikre patienterne den bedst mulige medicinering og minimere risikoen for bivirkninger og medicineringsfejl. <br />Netop i disse år er der fra politisk hold øget opmærksomhed på faktorer, der kan optimere udbyttet af lægemiddelbehandling til gavn for både sundhed og samfundsøkonomi. <br /><br />Teknologisk farmaci handler om lægemiddeludvikling og fremstilling, både industrielt og til den enkelte patient. Tyngden ligger inden for ”drug transport and delivery” der fokuserer på, hvordan lægemidler optages i kroppen, og hvordan stoffernes behandlingsmæssige potentiale kan optimeres, blandt andet gennem nanoteknologi. <br /><br /><strong>Løft til biotek i Syddanmark <br /></strong><br />Medicinalvirksomhederne har tilkendegivet, at de er meget interesserede både i den kliniske og den teknologiske profil, fordi kandidaterne med disse profiler er særligt efterspurgte, og virksomhederne vurderer, at det forskningsmiljø, som opstår i skæringsfeltet mellem de to profiler, vi være så stærkt, at det på længere sigt kan bane vejen for nye højteknologiske virksomheder inden for biotek- og medicinalindustrien i den syddanske region. <br /><br />Det er universitetets ekspertise inden for kemi, biokemi og klinisk farmakologi samt den nyetablerede teknologiske farmaci, der har gjort det muligt at udvikle en fynsk farmaceutuddannelse. <br /><br /><strong>For yderligere information, kontakt: <br /></strong><br />Professor, overlæge Kim Brøsen, tlf: 2015 3751, e-mail: kbrosen@health.sdu.dk <br /><br />Professor, farmaceut Martin Brandl tlf. 6550 2525, e-mail: mmb@ifk.sdu.dk <br /><br />Første nordiske konference i tro og helbredhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Foerste+nordiske+konference+i+tro+og+helbredTue, 23 Mar 2010 10:23:41 GMTSyddansk Universitet 17.-19. maj 2010. For første gang i Norden afholdes der en international konference om forholdet mellem tro, helbred og håndtering af sygdom.<br />&nbsp;<br />Fra at have været et primært nordamerikansk forskningsfel, har der i de senere år været øget interesse for feltet i Europa og ikke mindst i Danmark. I 2007 blev Netværk for Forskning i Tro og Helbred således etableret ved Syddansk Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning – et tværvidenskabeligt netværk, der netop sætter fokus på dansk og nordeuropæsik forskning indenfor feltet. <br /><br />Flere og flere internationale og begyndende danske forskningsresultater tyder på en sammenhæng mellem eksistenstænkning, spiritualitet, religion og helbred - både fysisk og psykisk. F.eks. viser studier, at mennesker, der går i kirke eller har en religiøst inspireret livsstil, har en nedsat sygdomsrisiko og lever længere end den almindelige danske befolkning. Studier viser endvidere, at eksistentielle og religiøse overvejelser får større betydning hos mennesker, der er i krise f.eks. som følge af en kræftdiagnose, bl.a. fordi spiritualitet og tro kan give håb og mental styrke i en krise. <br /><br />Problemet med forskningen er, at det umiddelbart ikke er muligt at overføre forskningsresultater fra et religiøst land som USA til et sekulariseret land som Danmark. Der er derfor stort behov for på kritisk vis at rette fokus mod disse sundheds– og sygdomsrelevante temaer i en specifik dansk kontekst, for at styrke den forskning og viden indenfor feltet, der i sidste ende forhåbentlig vil komme danske borgere og især patienter til gode. <br /><br />Derfor indbyder Netværk for Forskning i Tro og Helbred nu alle til en international konference ved Syddansk Universitet 17.-19. maj. <br />Konferencen er åben for alle interesserede: Læger, sygeplejersker, sjælesørgere, undervisere og forskere fra forskellige akademiske discipliner, etc. Konferencen ønsker at bringe nordamerikansk og nordeuropæisk forskning i kritisk dialog med hinanden, og dermed bidrage til en gensidig berigelse for forskellige faglige og kulturelle traditioner. Ledende forskere og kritikere fra hele verden vil introducere til de væsentligste temaer indenfor feltet.<br />&nbsp;<br />Journalister har mulighed for at deltage gratis på konferencens første dag. De har endvidere mulighed for at arrangere interviews med de ledende internationale og danske forskere, der taler ved konferencen. <br /><br /><strong>For yderligere informationer </strong>se venligst <a href="http://www.tro-helbred.org/">www.tro-helbred.org </a><br />eller kontakt lektor, dr. theol. Niels Christian Hvidt, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU på nchvidt@health.sdu.dk<br />mobil 40 71 77 55<br />eller psykolog, ph.d. Peter La Cour, Rigshospitalet på peterlacour@mail.dk / mobil 21 80 86 82. <br />Cavlingvinder bliver ny Fellow i Odensehttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Cavlingvinder+bliver+ny+fellowFri, 19 Mar 2010 11:13:38 GMTRadiojournalist Jesper Tynell er tildelt Danmarks største pris til journalister: Det Journalistiske Fellowship på Syddansk Universitet. <p>Jesper Tynell bliver ny Fellow på Center for Journalistik på Syddansk Universitet. <br />Tynell, der er journalist på Orientering og vinder af Cavlingprisen 2009, tiltræder til efteråret. Hermed får journalistuddannelserne på Syddansk Universitet tilknyttet en af Danmarks bedste undersøgende journalister.</p> <p>Jesper Tynell er demokratiets vogter. Han går ikke efter personer, men efter at finde ud af, om vores demokrati fungerer, som det skal, og om love og regler bliver overholdt. Det er den egenskab, der har skaffet ham Fellowshippet, som han blandt andet skal bruge til at fortælle om magtrelationer mellem ministre og embedsmænd eller ”the inside story” .</p> <p><b>Pris på 500.000 kroner<br /></b>Fellowshippet er en ordning efter amerikansk forbillede, hvor en journalist får kontor på universitetet i et halvt år. Tanken er, at personen både skal give og tage – at en udveksling af viden og erfaringer kan finde sted.<br />Det Journalistiske Fellowship er Danmarks største pris til journalister, og de 500.000 kroner er generøst finansieret af Aarhuus Stiftstidendes Fond, Den Fynske Bladfond og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.</p> <p>Jesper Tynell s ambition er at udgive en bog, der med afsæt i en række konkrete sager, beskriver forholdet mellem ministre og embedsmænd.</p> <p><b>Klassisk, kompetent, kritisk<br /></b>Jesper Tynell blev valgt ud fra et stærkt ansøgerfelt. 18 journalister søgte om at blive Fellow, og valget blev truffet af styrelsen på Center for Journalistik. Formand for styrelsen, chefredaktør Per Westergård, siger om valget af Cavlingprisvinderen:<br />”Jesper Tynell står for klassisk, kompetent og kritisk journalistik. Det får SDU nu gavn af, og det får senere hele mediebranchen gavn af, når Jesper har gennemført sit projekt,” siger Per Westergård.</p> <p>Jesper Tynell har orlov fra DRs Orientering på P1 i perioden august 2010 til januar 2011, mens han er Fellow på Journalistuddannelserne i Odense.</p> <p><b>Uddrag af Jesper Tynells CV :</b></p> <p>Født 1971<br />Fagmedarbejder, Social- og retspolitik<br />Cand.hist. og cand.comm.<br />Siden 2003 ansat på Orientering på P1<br />Har tidligere produceret Indblik på P1, radiofeatures, Lige Lovligt, en dokumentarfilm, Læst og Påtalt og P1 Debat<br />Har arbejdet som fotograf, undervist i film-dramaturgi og fortælleteknik og skrevet forskningsbaseret om magtrelationer på moderne arbejdspladser<br />Vinder af FUJs radiopris 2009<br />Vinder af Cavlingprisen 2009</p><b>Kontaktinformation:</b><br /> <p style="PADDING-BOTTOM: 0px; PADDING-LEFT: 0px; PADDING-RIGHT: 0px; PADDING-TOP: 0px">Bente Dalgaard, Presse og formidling, Syddansk Universitet, tlf. 65 50 28 89</p>International forskning vækker computerchip til live http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/flint+computerchipTue, 16 Mar 2010 14:37:20 GMTSolpaneler, der hele tiden fornyr sig selv. Computersystemer, der kan opbevare data i millioner af år. Og medicin, der selv kan finde og modvirke sygdom dybt inde i kroppen. <p> <p>I dag er disse scenarier science fiction. Men de kan blive en realitet gennem et nyt forskningsprojekt i levende teknologi - et banebrydende krydsfelt mellem computerteknologi, bioteknologi og nanovidenskab. </p> <p> <p>- Vi baner vejen for en revolution. Den industrielle revolution mekaniserede produktionen i fabrikker. Derefter mekaniserede informationsrevolutionen informationsprocesser i computere. Levende systemer kombinerer uden problemer informationsbehandling og produktion. Det skal vi lære, og nu tager vi de første skridt ved at kombinere produktion og informationsprocesser i en kunstig subcellulær matrix, som efterligner levende celler i planter, dyr og mennesker, siger professor Steen Rasmussen fra Syddansk Universitet. </p> <p>Han er projektkoordinator for et forskerkonsortium fra Danmark, Tyskland, Italien og Israel, som tidligere på måneden igangsatte forskningen på European Center for Living Technology i Venedig. <br />Projektet finansieres af EU med 23 millioner kroner over tre år. </p> <p>- Den teknologi, vi udvikler, er anderledes end den teknologi, vi kender til i dag. Den baseres på de samme principper som livet. Hvis din mobiltelefon går i stykker, skal du have nogen til at reparere den. Men hvis du får en rift i hånden, reparerer hånden sig selv. Sådan bliver levende teknologi. Den har potentielle anvendelser de fleste steder i vores samfund og har derfor potentialet til at ændre den måde, vi lever på. Mulighederne er uendelige – både smukke og skræmmende, siger Steen Rasmussen.</p> <p><b>Sådan fungerer det</b><br /></p> <p>Forskerne er begyndt at skabe en kunstig subcellulær matrix, der hedder Matrix for Chemical IT, eller MATCHIT. Den efterligner en biologiske celles interne funktioner: informationsprocessering, selvprogrammering, selvreparation, selvkonstruktion og selvreproduktion. MACHIT kan således tage sine egne beslutninger ligesom en biologisk celle. Men det er forskerne, der programmerer MACHIT’s hovedopgaver. </p> <p>Dette er muligt ved at kombinere MEMS (Micro-Electronic-Mechanical Systems) teknologi med bløde funktionelle materialer i nano- og mikroskala samt kemiske komponenter, som kan være magen til dem, der fandtes i de tidligste organismer på jorden. </p> <p>- Matricen bygges op af kemiske containere på en siliconechip. Når vi anvender DNA-tagging og DNA-computing, kan vi få containerne til at interagere med hinanden inde i bittesmå kanaler på chippen. Vi bruger dernæst mikrokameraer for at videregive informationen om containerne til en computer, som så kan beregne, om elektroderne eller kanalerne er åbne eller lukkede. Resultatet er, at containerne kan guide sig selv rundt i chippen og give systemet netop dét, det har brug for, for at udføre sine programmerede opgaver, siger Steen Rasmussen.</p><br /> <p><b>Baggrundsinformation<br /></b>Det internationale konsortium består af følgende forskningsgrupper:</p> <p>· Center for Fundamental Living Technology (FLinT) og Mærsk McKinney Møller Institute, Syddansk Universitet</p> <p>· BioMIP gruppen og gruppen for Organisk Kemi I på Bochum Universitet, Tyskland</p> <p>· Human Genome Center og Computer Science Department på the Weizmann Institute, Israel</p> <p>· European Center for Living Technology, Venedig, Italien. </p><br /> <p><a href="http://www.fp7-matchit.eu/">www.fp7-matchit.eu</a></p> <p>Billeder sendes efter aftale. </p> <p><b>Presse kontakt<br /></b>Professor Steen Rasmussen, Centerleder på Center for Fundamental Living Technology på Syddansk Universitet: <a href="mailto:steen@ifk.sdu.dk">steen@ifk.sdu.dk</a>, arbejde: 6550 4436, mobil: 6011 2507.</p><br /><br /><br /><br /></p></p> Litauisk hæder til SDU-professorhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/medalje+til+albaekFri, 12 Mar 2010 09:29:09 GMTErik Albæk har modtaget Millenium Star-medaljen for sin indsats for at fremme samarbejde mellem Litauen og DanmarkProfessor Erik Albæk har modtaget den litauiske stats Millenium Star-medalje. Medaljen blev overrakt af Litauens ambassadør i Danmark, Rasa Kairiené torsdag, hvor 20-årsdagen for genoprettelsen af Litauens uafhængighed blev fejret i Odd Fellow Palæet i København. <br /><br /><strong>Til minde om Litauens fødsel</strong><br /><br />Millenium Star-medaljen blev indstiftet i 2009 til minde om 1000 året for Litauens fødsel. Erik Albæk, der er professor ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet, modtog medaljen for sit mangeårige virke for at fremme samarbejde mellem universiteter og myndigheder i Litauen og Danmark, både hvad angår forskning og undervisning. <br />Lederskifte på SIFhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/morten+groenbaekFri, 05 Mar 2010 11:22:10 GMTMorten Grønbæk bliver ny direktør for Statens Institut for Folkesundheds, Syddansk Universitet <p>Professor, dr. med., ph.d., Morten Grønbæk, 49 år, tiltræder 1. april som direktør for Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet (SDU).</p> <p> <p>Morten Grønbæk er kendt som en engageret forsker og formidler specielt i forbindelse med forebyggelse af de store folkesygdomme. Han er medlem af Det Nationale Forebyggelsesråd, Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedr. borgerrettet kræftforebyggelse, Regionernes Kræftforskningsforum og af The Science Group within the European Alcohol and Health Forum. Han har tidligere været formand for Motions- og Ernæringsrådet og medlem af Regeringens Forebyggelseskommission. Desuden var han stifter og formand for Dansk Selskab for Alkoholforskning.</p> <p> <p>Interessen for forebyggelse blev allerede vakt, da han som nyuddannet læge i 1988 blev ansat på Hepatologisk Afdeling på Hvidovre Hospital. Her iagttog han, hvordan de samme mennesker kom igen og igen med alkoholrelaterede leverskader. Hans ph.d.-afhandling og dernæst doktorgrad, begge fra Københavns Universitet (KU), kom derfor naturligt til at handle om epidemiologiske studier af alkohol, vin og dødelighed. Morten Grønbæk begyndte sin forskerkarriere på Institut for Sygdomsforebyggelse og fik i 2002 et professorat på Statens Institut for Folkesundhed, som på det tidspunkt hørte under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Siden 2007 har han været forskningschef. Forskningen er publiceret i mere end 200 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter, og Morten Grønbæk er selv associate editor ved flere af tidsskrifterne, bl.a. Addictio og Scandinavian Journal of Public Health. Ud over sit arbejde med forskning og ledelse fungerer han også som underviser, vejleder og bedømmer ved både Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet. </p> <p>Morten Grønbæk afløser Finn Kamper-Jørgensen, der har været direktør for Statens Institut for Folkesundhed siden 1981.</p> <p> <p> <p><b>Yderligere oplysninger</b>:</p> <p>Morten Grønbæk, professor, forskningschef, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, <a href="mailto:mg@si-folkesundhed.dk">mg@si-folkesundhed.dk</a>, telefon 3920 7777, mobil 2424 8165<br />Ole Skøtt, dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, <a href="mailto:dekan@health.sdu.dk">dekan@health.sdu.dk</a> , telefon 6550 3752, mobil 6011 3752</p> <p> <p><br /></p> <p>Fødselsdag: Født 21. august 1960 </p> <p> <p>Privatadresse: Mosedybet 3, 2880 Bagsværd</p> <p></p></p></p></p></p></p></p>Pesticider forsinker udvikling af hjernen hos skolebørnhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/pesticider+kan+skadeMon, 01 Mar 2010 11:54:31 GMT- Skræmmende resultat, siger lederen af det internationale forskningsprojekt, Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet. <p> <p>Mange pesticider mistænkes for at kunne skade nervesystemet, specielt udviklingen af et barns hjerne under graviditeten og i de tidlige leveår.</p> <p>Nu har en international forskergruppe under ledelse af professor Philippe Grandjean, Syddansk Universitet, påvist forsinket udvikling på op til 2 år hos skolebørn, hvis mødre arbejdede i drivhus under graviditeten. De udsatte børn havde også forhøjet blodtryk, mens mødrene ikke selv havde haft symptomer. </p> <p> <p>Projektet er gennemført i det nordlige Ecuador, hvor store områder er dækket af drivhuse til produktion af langstilkede roser.</p> <p>I drivhusene, hvor hovedparten af arbejdskraften er kvinder, bruger man godt en snes forskellige kemiske stoffer til bekæmpelse af organismer, der er skadelige for roserne. Nogle af disse pesticider er i de senere år er blevet forbudt i EU, men bruges stadig i andre lande.</p> <p> <p>Forskerne fandt, at mange mødre og fædre til de deltagende skolebørn, havde arbejdet i drivhuse i graviditetsperioden. Ingen af kvinderne havde selv arbejdet med pesticider som sådan, men de blev udsat for stofferne, når de rørte ved planterne. </p> <p> <p><b>1,5 til 2 år bagud i udvikling</b></p> <p> <p>Alle 84 børn, som gik i 1. og 2. klasse i en lokal kommuneskole, blev undersøgt af et lægehold, og deres mødre blev udspurgt om arbejde, levevaner og sociale forhold. </p> <p>35 af børnene havde i fostertilstanden været udsat for pesticider gennem moderens arbejde, og 23 kunne være udsat på grund af faderens arbejde i samme periode. </p> <p> <p>Når man tog hensyn til kost og sociale forhold var der en sikker negativ påvirkning hos børn, hvor moderen havde været udsat for pesticider under graviditeten. Effekten var kraftigst for muskel-koordination, rumopfattelse og visuel hukommelse. </p> <p>Børnene var således 1,5 til 2 år bagud i udviklingen, hvilket er en meget kraftig påvirkning i 6-8 års alderen, hvor hjernens udvikling foregår med stor hast.</p> <p>Forskerne fandt samtidig et forhøjet blodtryk, formentlig på grund af skadelig påvirkning af de centre i hjernen, som styrer hjerte-karsystemets funktioner. </p> <p> <p><b>Tavs epidemi</b></p> <p> <p>- Resultaterne er skræmmende. Når disse påvirkninger kan ses i skolealderen, må de regnes for varige. Vores resultater bør vække opmærksomhed i EU, som sidste år besluttede ikke at kræve en forudgående undersøgelse af pesticiders mulige påvirkning af hjernens udvikling, inden stofferne godkendes. Den beslutning bør man tage op til fornyet overvejelse, mener professor, dr. med. Philippe Grandjean.</p> <p> <p>I 2006 publicerede han sammen med den amerikanske professor Philip Landrigan en meget omtalt artikel i tidsskriftet The Lancet, hvor forskerne forudsagde, at forureningen med metaller, opløsningsmidler, pesticider og andre hjernegifte vil føre til en tavs epidemi, fordi stofferne hver især og tilsammen hæmmer hjernens udvikling hos fostre og mindre børn. Dengang sagde Grandjean, at den tavse epidemi kun kan hindres, hvis vi er indstillet på at bruge forsigtighedsprincippet. </p> <p>– Nu må vi tage stilling til, om vi vil sætte ind over for pesticiderne, siger han i dag. </p> <p> <p> <p><b>Flere oplysninger</b></p> <p><b></b></p> <p>Professor, dr.med. Philippe Grandjean kan bedst kontaktes i dag og de kommende dage på email til <a href="mailto:pgrandjean@health.sdu.dk">pgrandjean@health.sdu.dk</a>, og evt. telefonkontakt kan da aftales. </p> <p> <p>Forskernes resultater kan ses i artiklen:</p> <p><i>Raul Harari, Jordi Julvez, Katsuyuki Murata, Dana Barr, David C. Bellinger, Frodi Debes, Philippe Grandjean</i>: Neurobehavioral Deficits and Increased Blood Pressure in School-Age Children Prenatally Exposed to Pesticides.</p> <p>Artiklen offentliggøres i Environmental Health Perspectives 2010, som er under udgivelse, og den er netop gjort tilgængelig på tidsskriftets hjemmeside:</p> <p><a href="http://ehp03.niehs.nih.gov/article/fetchArticle.action;jsessionid=C8A1577FC473497A207E1EFED9340DF0?articleURI=info%3Adoi%2F10.1289%2Fehp.0901582">http://ehp03.niehs.nih.gov/article/fetchArticle.action;jsessionid=C8A1577FC473497A207E1EFED9340DF0?articleURI=info%3Adoi%2F10.1289%2Fehp.0901582</a> </p> <p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p> SDU booster regionens gymnasieeleverhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/gymnasieelevcampFri, 26 Feb 2010 11:06:32 GMTGymnasieelever i Region Syddanmark kan forbedre deres kundskaber forud for studentereksamen gennem en Boostcamp på Syddansk Universitet. <div style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; PADDING-BOTTOM: 4pt; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: #4f81bd 1pt solid"> </div> <p>De syddanske gymnasieelever kan lørdag 6. marts komme til Syddansk Universitet i Odense og få ”boostet” deres skrivestil på en humanistisk Boostcamp.</p> <p>Denne dag har Det Humanistiske Fakultet tilrettelagt et program med den kendte forfatter Trisse Gejl og nogle af universitetets bedste kræfter inden for opgaveskrivning. Formålet er at give eleverne en lang række redskaber og inspiration, som de kan bruge ved deres kommende eksamener.</p> <p>- Vi tilbyder gymnasieeleverne at komme på Boostcamp hos os, fordi vi gerne vil bygge en stærkere bro til gymnasieeleverne i regionen. Ved at invitere dem til faglige arrangementer, giver vi dem noget brugbar viden og samtidig får de et indtryk af, hvad det vil sige at være studerende på Syddansk Universitet, som de ikke kan læse sig til på nettet eller andre steder, siger sekretariatschef Mads Funding, Det Humanistiske Fakultet.</p> <p><b>Flere camps i foråret</b></p> <p>Boostcamp’en den 6. marts er forløberen for en række af boostcamps, som Det Humanistiske Fakultet arrangerer i april og maj. </p> <p>Her vil gymnasieeleverne over en hel weekend kunne få et fagligt indspark, som de vil kunne bruge i forbindelse med de kommende eksaminer – så at sige booste deres studentereksamener. Fagene bliver Dansk, Engelsk, Historie, Spansk og Tysk. </p> <p>Konceptet bag Boostcamps bygger på workshoppen Deutsches Wochenende, som blev arrangeret af en gruppe tyskstuderende fra SDU sidste år. Her deltog omkring 100 gymnasieelever fra hele Fyn i workshops med det ene formål at forbedre deres kundskaber i tysk. Interessen var så overvældende, at fakultetet har besluttet at udbrede workshoppen til andre af gymnasiets traditionelle fag.</p> <p>- Vi tror på, at vi her giver eleverne et tilbud, som de ikke kan sige nej til, fordi de gerne vil gøre det godt til eksamen. Og som samtidig giver dem et bedre indblik i livet på et universitet end de kan få på de traditionelle uddannelsesmesser eller åbent hus-arrangementer, siger Mads Funding.</p> <p>Se mere om programmet for 6. marts på <a href="http://www.sdu.dk/boostcamp">www.sdu.dk/boostcamp</a></p> <p>For redaktionel kontakt: Informationsmedarbejder Maria Slej-Hasselstrøm, tlf. 65 50 45 70 eller informationsmedarbejder Dea Becher Sørensen, tlf. 65 50 29 02.</p>20 millioner til nanooptik-projekthttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/20+millioner+til+nanooptik-projektWed, 24 Feb 2010 15:31:16 GMT1000 gange hurtigere computere og internetforbindelser, bedre mobiltelefoner og smartere computerspil er på vej til danskerne, da Syddansk Universitet (SDU) og Aalborg Universitet netop har fået en kæmpe bevilling til et nyt forskningsprojekt <p>Tiden er ved at løbe fra den type båndbredde, der i dag knytter verden virtuelt sammen. Fremtiden kræver mere plads og hurtigere kommunikation, og derfor har vi brug for optisk nanoteknologi og optiske fibre. Og nu rykker den lynhurtige teknologi endnu nærmere, da Det Frie Forskningsråd investerer knap 20 millioner til forskning i emnet.</p> <p><b>Teknologi til fremtiden<br /></b>Pengene til et projekt om nano-plasmonics, hvor man bruger lyssignaler på helt nye måder. Lyset bindes til elektroner, så det kan bevæge sig langs en metaloverflade. En teknologi, der er nøglen til lynhurtige computerchips, bedre skærmopløsning på mobiltelefoner, hurtigere internet og ultra-små og super-følsomme optiske sensorer. </p> <p><i>- Teknologien betyder blandt andet, at man vil kunne sende endnu større mængde af informationen hurtigere og hurtigere gennem mindre og mindre kredsløb. Dermed får man fx væsentligt bedre internetforbindelse og computerspil,</i> siger professor Sergey Bozhevolnyi, der er manden bag projektet<i> ’</i>Active Nano-plasmonics’. </p> <p><b>Skub i forskning<br /></b>Nano-plasmonics er et af de nyeste områder inden for fysik og nanoteknologi, og derfor kan forskningsmidlerne gøre en stor forskel:<br /><i><br />- I løbet af projektet vil vi studere og blive klogere på anvendelsesmulighederne af lys på metalliske overflader; såkaldte optiske felter i nanostrukturer. Nano-plasmonics har et kæmpe stort potentiale - men vi har brug for endnu mere viden,</i> siger professoren, der allerede har bidraget til teknikker til fremtidens lynhurtige computerchips.</p> <p>Professor Sergey Bozhevolnyi fra Institut for Sensorer, Signaler og Elektroteknik, SDU, leder det tværfaglige projekt. Han har for nyligt skrevet om de seneste udviklinger inden for nano-plasmonics i det prestigefyldte magasin Nature Photonics.</p> <p>Med i det 4,5-årige projekt er også nanoteknologi-ekspert Horst-Günter Rubahn fra Mads Clausen Instituttet, SDU, samt forskere fra Aalborg Universitet. Foruden universiteterne deltager sensor-virksomheden Senmatic som partner i projektet.<br /><br /></p><b>For mere information kontakt:<br /></b>- Institutleder John Erland Østergaard, Institut for Sensorer Signaler og Elektroteknik: Tlf. 6550 7425/mobil 27787425 og e-mail <a href="mailto:jeo@sense.sdu.dk">jeo@sense.sdu.dk</a><br /><b>- </b>Professor Sergey I. Bozhevolnyi, Institut for Sensorer Signaler og Elektroteknik: Tlf. 6550 7341/mobil 20585128 og e-mail <a href="mailto:sejb@sense.sdu.dk">sejb@sense.sdu.dk</a> <br />- Professor Horst-Günter Rubahn, Mads Clausen Instituttet: Tlf. 6550 1657 og e-mail <a href="mailto:rubahn@mci.sdu.dk">rubahn@mci.sdu.dk</a>Færdiguddannede bliver i Syddanmarkhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Faerdiguddannede+bliver+i+SyddanmarkFri, 22 Jan 2010 16:07:42 GMTKandidater fra Syddansk Universitet bliver i regionen efter endt uddannelse. Det viser en ny dimittendundersøgelse fra KarriereCentret, som også påviser, at hovedparten af kandidaterne er tilfredse med deres uddannelse og de kompetencer, de har fået gennem uddannelsen <p>KarriereCentret på Syddansk Universitet har kortlagt dimittendernes erhvervs- og karriereveje i en ny dimittendundersøgelse om årgangene 2005 til 2009. </p> <p> <p>Undersøgelsen viser, at 79 % af dimittenderne er kommet i arbejde, og 10 % er i gang med en fuldtidsuddannelse som kandidat- eller ph.d.-studerende, mens kun en lille del (tre procent) er selvstændige. Cirka 40 % er gået direkte fra universitet ud i arbejde, og 89 % fik job inden for det første halve år. Det vil sige, at cirka ni ud af ti ikke i nævneværdigt omfang har været arbejdsløse. </p> <p> <p>Undersøgelsen viser også, at kun fire procent af dimittenderne stadig gik ledige efter et år. </p> <p> <p>”Dimittendårgangene 2005-2009 kom på arbejdsmarkedet i en meget turbulent periode, hvor akademikerledigheden var den laveste i adskillige år, hvilket naturligvis har påvirket tiden fra dimission til det første job og dermed også undersøgelsens positive tal”, udtaler daglig leder af KarriereCentret ved Syddansk Universitet, Mette Hansen. </p> <p> <p>”Det undersøgelsen imidlertid også viser, er, at hovedparten af vores dimittender er tilfredse med deres uddannelse og de kompetencer, de har erhvervet, nu når de har fået lidt erfaringer på arbejdsmarkedet”, tilføjer Mette Hansen. ”Samtidig vurderer hele to tredjedel af de dimitterede, at de er tilfredse med den erhvervsvejledning, de har modtaget. Det er selvfølgelig glædeligt, at universitetets mange vejlednings- og karrieretilbud giver de studerende en følelse af at være godt orienteret om jobmuligheder”, tilføjer Mette Hansen. </p> <h2>Syddansk hjerneflugt på retur</h2> <p>Meget tyder på, at dimittenderne ikke længere automatisk søger mod hovedstadsområdet, når de står med eksamensbeviset i hånden og skal søge arbejde. Når en kandidat dimitterer fra Syddansk Universitet, taler sandsynligheden nemlig for, at vedkommende bliver boende i området, idet 57 % af kandidaterne bliver i regionen, hvilket svarer til en stigning på 10 procentpoint i forhold til sidste Kandidatundersøgelse fra 2005. </p> <p> <p>”Det er glædeligt at se, at vores dimittender lader flyttekasserne blive på loftet og i højere grad retter blikket mod deres eget nærmiljø, når de skal søge arbejde”, udtaler Mette Hansen. ”Vi tror på, at vi kan fastholde denne positive udvikling, men det siger sig selv, at regionens virksomheder fortsat spiller en væsentlig rolle i den udvikling”, tilføjer Mette Hansen. </p> <p> <p>Undersøgelsen viser, at det især er dimittender fra Kolding og Sønderborg, der er glade for at blive i regionen, og som finder arbejde der. </p> <h2>CV-pleje</h2> <p>Med den stigende akademikerledighed er det afgørende, at de studerende plejer deres CV i løbet af studierne. Undersøgelsen viser da også, at dimittenderne er bevidste om, hvad der står på deres CV. Eksempelvis har over halvdelen (52 %) af dimittenderne gennemført et praktik- eller projektsamarbejde med en virksomhed under deres uddannelse. Det er en stigning på 10 procentpoint i forhold til Kandidatundersøgelsen fra 2005. Stort set alle (95 %) mener, at disse erfaringer kan bruges, når de skal søge deres første job. Desuden efterlyser hver anden færdiguddannet mere praktik og projektsamarbejde med en virksomhed på uddannelserne. </p> <h2>Flest humanister bliver selvstændige</h2> <p>Det er i højere grad humanister, der starter egen virksomhed blandt dimittenderne fra Syddansk Universitet. Undersøgelsen viser, at 62 % af alle selvstændige er dimitteret fra det humanistiske fakultet. Det er en vækst på 14 procentpoint i forhold til Kandidatundersøgelsen fra 2005. 7 ud af 10 såkaldte humanistiske virksomheder er enkeltmandsvirksomheder. De mange humanistiske enkeltmandsvirksomheder udgøres af konsulent- og rådgivningsvirksomhed samt medievirksomhed. </p> <h2>Potentiale frem for erfaring</h2> <p>Arbejdsmarkedet i 2010 er præget af en historisk stor konjunkturnedgang, der får virksomhederne til at tøve med at ansætte nyuddannet arbejdskraft. ”Det siger sig selv, at de nyuddannede kandidater er særlig hårdt ramt og ikke har de samme lyse jobudsigter som dimittendårgangene i vores undersøgelse. Jeg vil derfor opfordre virksomhederne til at se på potentialet og ikke kun fokusere på et erfaringstungt CV. I disse krisetider med mange nyuddannede akademikere har virksomhederne en enestående mulighed for at ansætte højt kvalificerede kandidater”, slutter Mette Hansen. </p> <h2>Yderligere information</h2> <p>Hvis du vil vide mere om Dimittendundersøgelsen, er du velkommen til at ringe til KarriereCentret på 6550 1056 eller til daglig leder Mette Hansen på 6550 2790. Du kan også maile til <a href="mailto:meha@sdu.dk">meha@sdu.dk</a>.</p> <p> <p>Download <a href="http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Job_og_karriere/Undersoegelser.aspx">Dimittendundersøgelsen 2009 her</a>. </p> <p> <p>Læs mere om KarriereCentret på <a href="http://www.sdu.dk/karriere">www.sdu.dk/karriere</a> og <a href="http://www.sdu.dk/karrierenyheder">www.sdu.dk/karrierenyheder</a>. </p> <p> <table style="BACKGROUND: silver; WIDTH: 482.2pt" cellspacing="0" cellpadding="0" width="643" border="0"> <tbody> <tr> <td style="PADDING-RIGHT: 3.75pt; PADDING-LEFT: 3.75pt; PADDING-BOTTOM: 3.75pt; WIDTH: 17cm; PADDING-TOP: 3.75pt" width="643"> <h2>Fakta: Kort om Dimittendundersøgelsen 2009</h2></td></tr> <tr> <td style="PADDING-RIGHT: 3.75pt; PADDING-LEFT: 3.75pt; BACKGROUND: none transparent scroll repeat 0% 0%; PADDING-BOTTOM: 3.75pt; WIDTH: 17cm; PADDING-TOP: 3.75pt" width="643"> <p>Undersøgelsen omfatter i alt 5548 kandidater og bachelorer, der dimitterede fra Syddansk Universitet i perioden 2005-2009. Undersøgelsen var udformet som en spørgeskemaundersøgelse på internettet, der blev suppleret med telefoninterview. Af de adspurgte valgte 42 % at svare, hvilket er repræsentativt for denne form for spørgeskemaundersøgelser. Syddansk Universitets første Kandidatundersøgelse udkom i 2005. Denne anden Dimittendundersøgelse er en videreførelse af undersøgelsen i 2005. </p> <p> <p>Undersøgelsen kortlægger, hvor universitetets dimittender får job efter endt uddannelse. Desuden er den med til at give et billede af, hvordan dimittenderne benytter deres uddannelse og dermed også, hvordan universitetet kan videreudvikle sine mange informations-, vejlednings- og rådgivningstilbud under og umiddelbart efter endt uddannelse. </p> <p></p></p></td></tr></tbody></table></p> <p style="LINE-HEIGHT: normal"> <p style="LINE-HEIGHT: normal"> <table style="BACKGROUND: silver; WIDTH: 482.2pt" cellspacing="0" cellpadding="0" width="643" border="0"> <tbody> <tr> <td style="PADDING-RIGHT: 3.75pt; PADDING-LEFT: 3.75pt; PADDING-BOTTOM: 3.75pt; WIDTH: 17cm; PADDING-TOP: 3.75pt" width="643"> <h2>Fakta: KarriereCentret</h2></td></tr> <tr> <td style="PADDING-RIGHT: 3.75pt; PADDING-LEFT: 3.75pt; BACKGROUND: none transparent scroll repeat 0% 0%; PADDING-BOTTOM: 3.75pt; WIDTH: 17cm; PADDING-TOP: 3.75pt" width="643"> <p>KarriereCentret på Syddansk Universitet er en gratis service til alle studerende på universitetet – uanset studieretning og uanset om man lige er startet eller er ved at lægge sidste hånd på specialet. </p> <p> <p>KarriereCentret er repræsenteret med vejledere og virksomhedskonsulenter i hele den syddanske region – seks i Odense og en i henholdsvis Esbjerg, Kolding og Sønderborg. </p> <p> <p>KarriereCentret tilbyder bl.a. kurser, arrangementer og individuel vejledning i forhold til jobsøgning og karrieremuligheder. Desuden formidler KarriereCentret studiejob, praktikpladser og specialesamarbejde med virksomheder. Læs mere på <a href="http://www.sdu.dk/karriere">www.sdu.dk/karriere</a> og <a href="http://www.sdu.dk/karrierenyheder">www.sdu.dk/karrierenyheder</a>. </p> <p> <p></p></p></p></p></td></tr></tbody></table></p> <p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p>Hvordan skal vi hjælpe børn med sprogproblemer?http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/sprogkonferenceThu, 14 Jan 2010 09:15:18 GMTStor konference på Syddansk Universitet skal komme med bud på, hvordan vi i Danmark bedst muligt finder de børn, der har vanskeligheder med sproget, og hvordan vi bedst hjælper dem. <p>Hvordan finder vi bedst de danske børn, der har brug for hjælp til at lære sproget? Er det gennem test af alle børn i 3 års alderen eller skal det ske ved, at pædagoger og andre udvælger børnene efter nogle fastlagte kriterier? Og hvordan tilrettelægger vi den sproglige indsats, så vi bedst muligt kan afhjælpe de sproglige problemer hos forskellige grupper af børn.</p> <p>Debatten om metoden kører for højt blus lige nu. Og med en stort anlagt konference på Syddansk Universitet er det tanken, at beslutningstagere, undervisere og andre faggrupper, der beskæftiger sig med børns sprog, skal få kvalificeret viden til at træffe beslutning om netop det.</p> <p><b>Sprogtilegnelsen vigtig for læsning<br /></b>Det er af stor betydning for de helt små at få rigtigt fat i sproget, hvis de senere i livet skal undgå at få problemer med at læse. De seneste års forskning viser, at jo tidligere der sættes ind over for børn, der har svært ved at tilegne sig sprog, med jo større held kan læsevanskelighederne afværges.</p> <p>Internationale undersøgelser har tidligere vist, at danske børn ikke læser så godt, som vi gerne vil have det. </p> <p>Derfor har regeringen besluttet, at fra i år skal alle danske børn sprogtestes, når de starter i skole. Siden 2007 er alle 3-årige børn med deres forældres accept blevet sprogvurderet i børnehaven – en direkte konsekvens af den nyeste forskning.</p> <p><b>Børn bliver måske ikke opdaget<br /></b>Center for Børnesprog har i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) netop offentliggjort en undersøgelse af sprogvurderinger af 14.911 et- og tosprogede børn. I undersøgelsen kobles børnenes sprogvanskeligheder med deres socioøkonomiske baggrund, og det viser sig, at en række baggrundsfaktorer som forældrenes uddannelsesbaggrund, deres tilknytning til arbejdsmarkedet og oprindelsesland har stor betydning for børns sprogtilegnelse. Undersøgelsen er den til dato største undersøgelse af 3-årige danske børns sprogtilegnelse. </p> <p>Rapporten ”Sprogvurdering af 3-årige (09) – karakteristika og risikofaktorer” (<a href="http://www.sdu.dk/cfb">www.sdu.dk/cfb</a>) fra Center for Børnesprog på Syddansk Universitet belyser perspektiver i forhold til at anvende de omtalte risikofaktorer til at identificere børn, der har sproglige vanskeligheder. </p> <p>Regeringen er som led i afbureaukratiseringsprocessen kommet med et udspil om målrettede sprogvurderinger. Der lægges således op til, at kommunerne fremover selv må bestemme, om det er alle børn, der skal testes eller om det kun skal være børn i risikogrupperne. Eksperter vurderer imidlertid, at denne model kan rumme visse faldgruber, da mange børn har sproglige vanskeligheder uden at tilhøre de kendte risikogrupper. Disse børn kan derfor blive overset og miste muligheden for den nødvendige hjælp.</p> <p><b>Dansk indsats i internationalt perspektiv<br /></b>Både forskere og fagfolk fra Danmark og udlandet er på programmet for konferencen for at få både nationale og internationale erfaringer med sprogvurdering og den opfølgende sproglige indsats i spil.</p> <p>- Målet med konferencen er blandt andet at kvalificere de kommunale beslutningstagere, så de bedre kan træffe beslutning om, hvordan sprogvurderingen og den opfølgende indsats skal forløbe i de enkelte kommuner, siger centerleder ved Center for Børnesprog, Dorthe Bleses, lektor, ph.d.</p> <p>Konferencen er arrangeret af Center for Børnesprog og Kompetenceenheden for Logopædi på UCC og finder sted på Syddansk Universitet d. 19. januar og får også besøg af indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V). </p> <p> <p>For yderligere oplysninger se hjemmesiden <a href="http://www.humaniora.sdu.dk/boernesprog/DK/konference/10/index.php">http://www.humaniora.sdu.dk/boernesprog/DK/konference/10/index.php</a> eller kontakt informationsmedarbejder Dea Becher Sørensen, Det Humanistiske Fakultet, tlf. 65 50 29 02.</p></p>Hvorfor bliver vi gråhårede?http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Hvorfor+bliver+vi+graahaaredeMon, 30 Nov 2009 11:22:24 GMTNår kvinder bliver gråhårede, skyldes det næsten altid kun én ting, viser ny forskning <p style="BACKGROUND: white">Det nytter ikke at påstå, at det er dine børn, som sætter grå hår i hovedet på dig. Ny forskning dokumenterer nemlig, at det i stedet er dine forældre.</p> <p style="BACKGROUND: white">Eller sagt på en anden måde viser det sig, at stress, rygning, chock og andre ydre faktorer sjældent har nogen væsentlig indflydelse på, om du bliver gråhåret. I stedet er det i omkring 90 procent af tilfældene dine gener, som afgør det.</p> <p style="BACKGROUND: white">Det viser en undersøgelse, som professor og aldringsforsker Kaare Christensen fra Syddansk Universitet har foretaget sammen med den verdensomspændende virksomhed Unilever, der blandt andet udvikler produkter inden for hud- og hårpleje.</p> <p style="BACKGROUND: white">Resultaterne udkommer i dag i det amerikanske fagtidsskrift PloS ONE og er et led i et større forskningsprojekt om ældre, som professor Kaare Christensen er i gang med.</p> <p style="BACKGROUND: white"><b>Hundrede sæt tvillingekvinder deltager<br /></b>Han og hans kolleger har studeret hårfarven på 200 kvinder mellem 60 og 80 år. Forskerne har benyttet Dansk Tvillingregister, så alle kvinderne er tvillinger. Nogle af dem er enæggede med identiske gener, mens andre&nbsp;er tveæggede, hvilket betyder, at de kun deler halvdelen af deres gener med deres søster – i lighed med andre søskende.</p> <p style="BACKGROUND: white">- For mig er det ikke nødvendigvis den store overraskelse at konstatere at forklaringen på, at man bliver gråhåret, skal findes i generne. Men videnskab handler også om at bevise det, som man tror, man ved, siger Kaare Christensen og tilføjer:</p> <p style="BACKGROUND: white">- Omvendt har nogle ment, at man udvikler gråt hår på grund af sin livsstil. Vi bruger også en talemåde som ”du giver mig grå hår”, der jo indirekte er udtryk for, at gråt hår skyldes ydre faktorer. Og i folkemunde har det ligefrem heddet sig, at nogle kan få gråt hår på en nat. </p> <p style="BACKGROUND: white">Kaare Christensen understreger, at der fortsat er omkring ti procent af tilfældene, hvor de grå hår skyldes andre faktorer end genetiske. Mænd har ikke deltaget i undersøgelsen. </p> <p style="BACKGROUND: white"> <p style="BACKGROUND: white">Yderligere oplysninger: Kaare Christensen: 6550 3049 / 6011 1886 </p> <p></p></p>Ny chef skal forske i sundheden til søshttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Ny+leder+skal+forske+i+sikkerhed+til+soesThu, 26 Nov 2009 10:07:55 GMTCenter fokuserer på sundhed og miljø for søfolk, fiskere og offshore ansatte <p>Den 1. december tiltræder speciallæge Jørgen Riis Jepsen som ny forskningsleder ved Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed på Syddansk Universitet. </p> <p>Centret leverer ekspertise til, hvordan man udvikler den bedst mulige sundhed og sikkerhed for søfolk, fiskere og offshore ansatte.</p> <p>Det sker gennem forskning, dokumentation, rådgivning, undervisning og kliniske undersøgelser. I øjeblikket arbejder forskerne på en række projekter, der blandt andet skal forebygge ulykker i offshore industrien og forbedre sikkerhedskulturen i multikulturelle besætninger i søfarten.</p> <p>Jørgen Riis Jepsen er speciallæge i samfundsmedicin og arbejdsmedicin. Han kommer fra en overlægestilling ved den arbejdsmedicinske afdeling ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, hvor han fortsat vil arbejde et par dage ugentligt. </p> <p> <div style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; PADDING-BOTTOM: 1pt; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: windowtext 1pt solid"> <p style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; PADDING-BOTTOM: 0cm; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: medium none"></p></div> <p> <p>Yderligere oplysninger: Vibeke Nygaard 6550 4260</p></p></p>Nyt klimaudspil fra SDUhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/klimasatsningThu, 26 Nov 2009 10:07:47 GMTSyddansk Universitet styrker sin forskning i globale klimaforandringer. Det sker i tæt samarbejde med det nye klimaforskningscenter i Grønland, som netop er indviet. <p> <p><b><i></i></b></p>Arktis er en vigtig arbejdsmark for de forskere, der søger viden om udviklingen i Jordens klima, og derfor vil SDU næste år øge sin indsats højt mod nord. <p> <p>Biologisk Institut har således ansat to specialister inden for klimarelateret forskning. Ronnie Glud er ansat som professor i marin biogeokemi, mens Søren Rysgaard, der leder Klimaforskningscentret i Nuuk, knyttes til universitetet som professor i klimaændringer og arktiske undersøgelser. </p> <p>Instituttet huser i forvejen Nordisk Center for Jordens Udvikling (NordCEE), hvor professor Donald Canfield og professor Bo Thamdrup bedriver dansk grundforskning på højt internationalt niveau. Begge står bag banebrydende forskningsresultater, der er vitale for forståelsen af Jordens og livets udvikling. </p> <p>Ronnie Glud, der forsker i Jordens CO<sub>2</sub>-kredsløb, knyttes til centret, men han vil også arbejde tæt sammen med Klimaforskningscentret i Grønland. Her skal han undersøge, hvilken rolle isen spiller for havets udledning af CO<sub>2</sub> til atmosfæren.</p> <p>Søren Rysgaard vil især beskæftige sig med effekten af klimaændringerne.</p> <p>- Det er virkelig markante ændringer vi har oplevet de seneste årtier. Perioderne, hvor havene omkring Grønland ikke er isdækkede bliver længere og længere i takt med lokale temperaturstigninger. Faktisk forventer vi visse steder en temperaturstigning på op til 10 grader frem mod år 2050, siger han.</p> <p>Klimasatsningen på Biologisk Institut involverer en række af instituttets ansatte, men også andre af universitetets forskere beskæftiger sig med klimarelaterede forskningsprojekter. </p> <p><b>Klima på web</b></p> <p>De enkelte projekter er kort beskrevet på universitetets nye klima-website, hvor SDU har samlet sin forskning inden for miljø, energi og klima. Websiten indeholder desuden information om de uddannelser og enkeltkurser, som universitetet udbyder indenfor miljø, energi og klima samt om energi- og klimaundervisningstilbud til grund- og gymnasieskoler.</p> <p>Og sidst, men ikke mindst, kan medarbejdere, studerende og andre interesserede se og læse, hvordan SDU arbejder med energireduktion i hverdagen, og hvordan de som medarbejdere eller brugere af universitetet kan bidrage til at lette universitetets CO<sub>2</sub>-aftryk. </p> <p>- Som en af de største arbejdspladser på Fyn og i den syddanske region kan vi heller ikke tillade os ikke at tænke på vores eget energiforbrug. Derfor bliver vores nye universitetsbygning i Kolding opført som lavenergibyggeri i energiklasse 1, og derfor gør vi alt, hvad vi kan for at mindske energiforbruget i vores ældre byggeri, blandt andet ved at bruge varmepumper og gøre vores medarbejdere og studerende bevidste om, at de også er forbrugere, når de er på universitetet, siger rektor Jens Oddershede.</p> <p><b>Flere oplysninger: Rektor Jens Oddershede, tlf. 65 50 10 30 </b></p></p></p> Ny centerlederhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Ny+centerlederFri, 13 Nov 2009 10:25:04 GMTRokadeskifte på Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet <p>Cand.oecon. Jens Olsen er ny leder for Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering på Syddansk Universitet.</p> <p>Centret, som i daglig tale kaldes CAST, har en række forskere ansat til at udføre sundhedsøkonomiske analyser og medicinske teknologivurderinger for blandt andet hospitaler, kommuner, regioner samt private virksomheder og organisationer.</p> <p>Jens Olsen har været ansat ved centret siden 2000, og inden da arbejde han som økonom ved Odense Universitetshospital samt i Sundhedsministeriet.</p> <p>Han afløser professor Jan Sørensen som centerleder. Sidstnævnte fortsætter ved CAST men har ønsket at blive løst fra en række administrative opgaver.</p>Professor med flair for både sprog og musikhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Professor+med+flair+for+sprog+og+musikWed, 11 Nov 2009 15:14:38 GMTEngelskstudierne i Kolding fejrer sin nye litteraturprofessor og sit 10 års jubilæum Marianne Novrup Børch er i år blevet udnævnt til professor i engelsk litteratur, og hun holder fredag den 20. november sin tiltrædelsesforelæsning på Syddansk Universitet i Kolding. <br />Her vil hun tale om fantasy-litteraturen før og nu – og bagefter bliver der måske lejlighed til at høre hende synge. <br />For den 60-årige litteraturprofessor har en fortid som professionel sanger, dels som medlem af Radiokoret, dels som solist, hvor hun foruden mangfoldige kirkekoncerter har sunget sopranpartier i oratorier som Messias og Juleoratoriet. <br />Hun har for nylig genoptaget sangen og giver blandt andet koncerter sammen med sine to døtre, Ingeborg og Elisabeth, som begge er sangere. De er også med på SDU i Kolding fredag den 20. november, hvor de står bag musikalske indslag i løbet af dagen og aftenen, for engelskstudierne i Kolding fejrer samme dag sit 10-års jubilæum. <br /><br /><strong>Bidt af fantasy <br /></strong>Marianne Novrup Børch blev cand. phil. i engelsk i Odense i 1972, og hun tog diplomeksamen i sang fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1979, så både sproget og sangen har hun dyrket på højt niveau. I 1993 erhvervede hun doktorgrad i litteratur på Syddansk Universitet og koncentrerede sig siden om forskning og undervisning. Hendes hovedområde er ældre engelsk litteratur op til 1800-tallet, og så er hun stærkt optaget af den nye fantasy-bølge, som hun vil komme ind på i sin forelæsning. <br /><br /><strong>Knyttet til Kolding </strong><br />Marianne Novrup Børch er udnævnt til professor på Institut for Litteratur, Kultur og Medier med særlig tilknytning til SDU i Kolding, og derfor har hun anskaffet sig en lejlighed i Kolding, så hun kan lære byen bedre at kende. <br />- Jeg har dog undervist ved engelskstudiet i Kolding med jævne mellemrum i de sidste 10 år, så det er et sted, som jeg allerede kender godt og et sted, hvor jeg befinder mig godt, siger Marianne Novrup Børch. <br />Hendes tiltrædelsesforelæsning ”Mirror, Reflection, Projection: Against the Debunking Fallacy” finder sted 20. november kl. 15.00 i auditoriet, Syddansk Universitet, Engstien 1 i Kolding. Alle er velkomne <br />Bagefter er der reception og dagen slutter med jubilæumsfest. <br /><br /><strong>Kontakt: Marianne Novrup Børch, tlf. 65 50 14 56, mobil 22 97 70 799</strong> <br /><br />SDU-professor får Lærebogsprisen 2009 http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/fagbogprisen2009Wed, 11 Nov 2009 14:12:03 GMTProfessor Kirsten Drotner fra Syddansk Universitet får Danmarks største faglitterære pris. Med bogprojektet Medier og historie viser hun, at selv de allernyeste medier som Facebook har en historie og bunder i fortiden. Med et forslag til bogen Medier og historie tildeles professor og dr. phil Kirsten Drotner, Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet, dette års Lærebogspris på 100.000 kroner. <br />Lærebogsprisen er landets største faglitterære pris og adskiller sig fra andre litteraturpriser ved at gives bøger, der endnu ikke er udgivet. <br />Kirsten Drotner vil med sit bogprojekt give den første samlede beskrivelse af mediernes og medievidenskabens historie på dansk. Aktuel forskning lægger rammen for bogen, ”som sætter læseren i stand til selv at analysere, hvordan medierne adskiller sig fra hinanden, og hvordan de er med til at forme samfundet, som vi kender det i dag”, lyder det fra juryen, der har tildelt prisen. <br />- Det er en stor gave og en central opgave at skabe en grundbog for studerende og elever, så de får inspiration til selv at stille spørgsmål og reflektere over de svar, de giver, siger Kirsten Drotner. <br /><br /><strong>Berige forståelsen af mediekulturen </strong><br />- Medier er centrale redskaber til moderne dannelse, og alle unge har et forhold til dem. Men få kender og kan se de spor af fortiden, som præger selv de nyeste medier som Facebook og X-Faktor. For eksempel er dialogen gennem medierne jo ikke noget, der først er kommet via Facebook og andre sociale medier. Vi har i mange, mange år sendt læserbreve til aviser og dameblade. Og vi har også gennem tiden haft lige så stor underholdning i for eksempel Eleva2eren, som vi har med X-Faktor. Alligevel er noget forandret, men hvad?, spørger professoren. Svarene kan læses i bogen. <br />- Jeg håber, at Medier og historie kan være med til at berige ikke mindst unges forståelse af mediekulturen ved at sætte den i et perspektiv, der ofte glemmes, siger Kirsten Drotner. <br />Lærebogsprisen uddeles af forlaget Samfundslitteratur, og prisen har til formål at inspirere til at skabe nye lærebøger inden for de videregående uddannelser i humaniora, samfunds- og naturvidenskab. <br />Medier og historie er planlagt til udgivelse i starten af 2011. <br /><br />Kontakt Kirsten Drotner på tlf. 21 35 63 25. <br /><br />Ekspertliste til kommunalvalgethttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Ekspertliste+til+kommunalvalgetFri, 06 Nov 2009 14:34:17 GMTFind eksperter og download fotos <p>Presse og formidling på Syddansk Universitet har samlet et panel af universitetets&nbsp;forskere, der kan være anvendelige i de sidste intense dage af valgkampen samt til efterfølgende analyser.</p> <p>Listen indeholder ud over eksperter i kommunalvalg og politisk kommunikation også et par sundhedsøkonomer, der kan være behjælpelige i spørgsmål om regioner og sundhed.</p> <p> <p>Listen kan åbnes via <a href="http://www1.sdu.dk/Adm/Nyheder/valgpanel/sdu-valgpanel.pdf">dette link </a><br />Desuden findes listen i vores <a href="http://www.sdu.dk/Nyheder/Presserummet.aspx">presserum</a></p> <p>Fotos af alle eksperterne kan downloades i god kvalitet ved at klikke på det enkelte foto og kopiere/gemme det.</p> <p></p></p>Verdensmand gæster SDUhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Verdensmand+gaester+SDUFri, 30 Oct 2009 10:28:00 GMTNobelprisvinderen Ahmed Zewail har haft en fantastisk karriere og et spændende liv. Han fortæller om begge dele, når han på tirsdag leverer årets HCA-forelæsning på Syddansk Universitet<p>Ved hj&aelig;lp af laserlys og 4D-teknik er Ahmed Zewail i &oslash;jeblikket ved at kortl&aelig;gge menneskecellens historie. Forskningen vil sandsynligvis f&oslash;re til beskrivelser af, hvordan en celle forandrer sig over tid &ndash; eksempelvis fra normal celle til kr&aelig;ftcelle.</p> <p>&nbsp;</p> <p>N&aring;r han p&aring; tirsdag den 3. november g&aelig;ster Syddansk Universitet, vil han have sin egen historie i fokus. &Aring;rets HCA-forel&aelig;ser har nemlig b&aring;de haft en karriere og et liv, der er en fort&aelig;lling v&aelig;rd.</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><b>Revolutionerende forskning om kemiske reaktioner<br /> </b>Det forskningsm&aelig;ssige h&oslash;jdepunkt n&aring;ede han i 1999, hvor han blev tildelt Nobelprisen i Kemi for sin forskning i kemiske reaktioner. Det var lykkedes ham &ndash; ved hj&aelig;lp af laserlys &ndash; at tage billeder af atomers bev&aelig;gelser under en kemisk reaktion med milliontedele af milliardtedele sekunder &ndash; ogs&aring; kaldet femtosekunders &ndash; mellemrum. Teknikken gav helt ny viden om, hvordan en kemisk reaktion foreg&aring;r, og den benyttes i dag af forskergrupper verden over.</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><b>P&aring; frim&aelig;rke og r&aring;dgiver for Obama<br /> </b>Som eneste s&oslash;n i en s&oslash;skendeflok p&aring; fire var der s&aelig;rlige forventninger til lille Ahmed fra Alexandria, Egypten. Allerede tidligt satte faderen et skilt p&aring; d&oslash;ren til s&oslash;nnens v&aelig;relse med p&aring;skriften DR. Zewail.<br /> Efter tilegnelse af ph.d.-graden, valgte Ahmed Zewail at forts&aelig;tte karrieren i USA. Og selv om han har haft vind i sejlene, har han ogs&aring; brugt krudt p&aring; k&aelig;mpe for sine synspunkter som moderat muslim i Guds eget land.</p> <p>Hjemme i Egypten har han &ndash; som en af tre nobelvindere &ndash; opn&aring;et h&oslash;j status. S&aring;ledes har han v&aelig;ret portr&aelig;tteret p&aring; nationale frim&aelig;rker, ligesom barndomsskolen har f&aring;et hans navn.<br /> <br /> I USA er den 63-&aring;rige professor fra California Institute of Technology for nylig blevet udpeget til at sidde i den gruppe, der r&aring;dgiver pr&aelig;sident Obama om anliggender vedr&oslash;rende videnskab og teknologi.</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><b>Faktuelle oplysninger</b><br /> Pressen er velkommen til at overv&aelig;re HCA-forel&aelig;sningen &ndash; Tale of Time - der foreg&aring;r p&aring; et ikke-videnskabeligt niveau p&aring; tirsdag kl. 15.00-16.15 i <a href="http://vejviser.sdu.dk/opslag?lid=2169">Auditorium 45 p&aring; Syddansk Universitet i Odense</a>. </p> <p>Efter forel&aelig;sningen har pressen mulighed for at interviewe Ahmed Zewail p&aring; tomandsh&aring;nd.<br /> Hvis der i lighed med tidligere &aring;r er stor interesse for at interviewe HCA-forel&aelig;seren, sker udv&aelig;lgelsen efter f&oslash;rst til m&oslash;lle-princippet. </p> <p>&nbsp;</p> <p>Forel&aelig;sningen er arrangeret af The Hans Christian Andersen Academy, som hvert &aring;r inviterer en forsker af international s&aelig;rklasse til universitetet. </p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><i></i></p> <p><i>Pressefoto til fri afbenyttelse er vedh&aelig;ftet</i></p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>Med venlig hilsen </p> <p>&nbsp;</p> <p>Dan Hansen<br /> Journalist<br /> Presse og formidling<br /> Syddansk Universitet<br /> Tlf. 65 50 20 69<br /> E-mail. <a href="mailto:dan@sdu.dk">dan@sdu.dk</a></p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p>Turismefolk udforsker Norden http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/turismefolk+moedes+i+esbjergMon, 19 Oct 2009 10:39:51 GMTStor konference på Syddansk Universitet i Esbjerg sætter fokus på den nordiske turisme og dens udfordringer. Næsten 100 forskere i turisme og hotelmanagement mødes i denne uge på Syddansk Universitet i Esbjerg for at blive klogere på turisme i Norden. <br />Norden er ikke et af de billigste steder i verden at rejse til. Vejret er måske heller ikke altid noget at prale af. Alligevel kommer turisterne, for her er meget at byde på. Gastronomi, byliv og ikke mindst smukke landskaber trækker turister fra hele verden til Norden, der sine steder også byder på is-hoteller, Julemanden og H.C. Andersen. <br />Konferencen i Esbjerg sætter fokus på erfaringsudveksling mellem forskerne, for der er masser af udfordringer for den nordiske turisme. <br />- Turismevirksomheder, hoteller og restauranter i Norden står overfor den enorme udfordring at levere ”value for money” samtidig med at Norden er en dyr destination. Derfor er det nødvendigt, at de nordiske turismeforskere også leverer varen i form af den allerbedste viden om, hvordan vi kan skabe en værdi for vores gæster, som berettiger det det koster at holde ferie i Norden. Derfor mødes forskerne og præsenterer de allernyeste undersøgelser og resultater, sådan at vi alle kan lære af det, som de andre går og laver, siger Bodil Stilling Blichfeldt, lektor ved Center for Turisme, Innovation og Kultur i Esbjerg. <br />Samtidig er konferencen også med til at styrke Syddansk Universitets uddannelser inden for turisme og hotel management: <br />- For de studerende i Esbjerg er konferencen også en måde at få indblik i, hvad der tegner dette område lige nu og her – og lang tid før alle de nyeste resultater bliver at finde i de artikler og lærebøger, som vi jo ellers bruger i undervisningen, siger Bodil Stilling Blichfeldt. <br /><br />Konferencen finder sted 22.-25. oktober. <br /><br />For redaktionel kontakt: Informationsmedarbejder Dea Becher Sørensen, <br />Det Humanistiske Fakultet, tlf. 65 50 29 02 <br />Centerleder bliver redaktør på anerkendt tidsskrift http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/centerleder+bliver+redaktorMon, 19 Oct 2009 10:33:17 GMTErik Kulavig er blevet udpeget som medlem af redaktionskomiteen på det anerkendte amerikanske tidsskrift Journal of Cold War Studies. Lederen af Center for Koldkrigsstudier på Syddansk Universitet Erik Kulavig er netop trådt ind i den redaktionelle gruppe bag det prestigefyldte tidsskrift Journal of Cold War Studies. <br />Lektor og lic. phil. Erik Kulavig skal som medlem af skriftets ”editorial board” skrive anmeldelser, redigere artikler og fungere som sparringspartner for den ansvarshavende redaktør. <br />Journal of Cold War Studies udgives fra Harvard University, der ligesom Syddansk Universitet har et Cold War Studies Center. <br />Erik Kulavig er den eneste skandinav i redaktørgruppen, og bliver således tidsskriftets kontaktperson for skandinaviske forskere. <br />-Bestillingen bringer mig i selskab med nogle af de mest fremtrædende forskere på mit område og privilegeret adgang til Harvards enestående arkiv på Sovjetunionen og den kolde krigs historie, siger han. <br /><br />For redaktionel kontakt: Informationsmedarbejder Dea Becher Sørensen, Det Humanistiske Fakultet, 65 50 29 02 <br />Forskningsenhed i anti-terror indvieshttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Forskningsenhed+i+terror+indviesTue, 13 Oct 2009 14:37:00 GMTDiplomater, efterrretningsagenter og forskere er med til at åbne ny forskningsenhed på SDU <p>Europa<i>s første anti-terrorforskningslab – </i>Counter-terrorism Research Lab<i> – </i>er nu en realitet på Syddansk Universitet. Formålet er at hjælpe regeringer og efterretningstjenester med fx et avanceret advarselssystem og bedre grænsesikkerhed. Her vil forskerne udvikle nye og bedre metoder til at reagere på terrortruslen og redde menneskeliv – uanset om det er i London, Madrid, Bali, Mumbai eller København. </p> <p><b></b>I forsøget på at forudsige og forhindre terrorisme har verdens efterretningstjenester nemlig samlet en enorm mængde information fra forskellige kilder. Denne omfattende mængde data skal behandles. Derfor udvikler forskerne nye matematiske modeller og databehandlingsmetoder, som bl.a. kan analysere disse data, så man kan beregne effektiviteten af antiterroroperationer og -strategier.</p> <p><b>Workshop med topforskere</b><br />Åbningen markeres med en <i>international workshop den 27.-28. oktober 2009</i>. Her er en række af de mest førende forskere inden for terrorbekæmpelse samlet og holder oplæg om fx Bin Laden 2.0, bekæmpelse af Al Quaeda-terror og cyber-sikkerhed.</p> <p>Workshoppen henvender sig bl.a. til forskere, efterretningsvæsnet, beslutningstagere og virksomheder, der arbejder med sikkerhed.</p> <p><b>Nøgleord til workshoppen</b></p> <h4>· Den internationale situation for cyber-sikkerhed, terrortrusler eller øget forretningsrisiko </h4> <h4>· Bin Laden 2.0: Abu Yahya al-Libis fremgang </h4> <h4>· Bekæmpelse af Al Qaeda terror: Hvordan kan Pakistan spille en mere effektiv rolle? </h4> <h4>· Resocialisering af terrorister: Hvordan bryder vi radikaliseringscirklen? </h4> <h4>· Udfordringer for OSINT (Open Source Intelligence) i dagens verden </h4> <h4>· Terror i menneskets genmasse: Identifikation af sygdomsfremkaldende biologiske markører gennem analyser af sociale netværk </h4> <h4>· Den ultimative ’hack’: genopfindelse af efterretningsarbejde og ingeniørvidenskaber for at udrydde terrorisme og alle trusler mod menneskeheden</h4> <p><b><br />Prominent indvielse den 26. oktober</b><br />Odense Rådhus danner ramme for den officielle indvielse af det nye forskningslab. Til åbningen deltager centrale diplomater, politikere, forskere samt en række centrale personer fra virksomheder, offentlige organisationer og efterretningsvæsnet.</p> <p><b>Initiativtager og kontaktperson</b>: Lektor Nasrullah Memon, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet: tlf. 6550 3574, mobil 21356334 og e-mail: <a href="mailto:memon@mmmi.sdu.dk">memon@mmmi.sdu.dk</a> </p> <p>Professor Uffe Kock Wiil, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet: tlf. 6550 3565, mobil 60113565 og e-mail: <a href="mailto:ukwiil@mmmi.sdu.dk">ukwiil@mmmi.sdu.dk</a> </p>Bedste undervisere på SDUhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Bedste+undervisere+paa+SDUTue, 13 Oct 2009 14:49:33 GMTKåringen fandt sted ved universitetets årsfest <p>De studerende har valgt årets bedste undervisere på Syddansk Universitet for 2009, og de blev kåret, da universitetet holdt årsfest fredag den 2. oktober. </p> <p> <p>På Det Humanistiske Fakultet fik lektor Peter Wolsing fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier prisen. Han underviser i filosofi, og i indstillingen fremhæves blandt andet hans smittende engagement og evne til at gøre svært tilgængeligt stof vedkommende.</p> <p> <p>Lektor Nils J. Færgeman fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi blev årets underviser på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Han hædres blandt andet for sin store indsats som vejleder for de specialestuderende samt de studerende, som er i gang med deres bachelorprojekter.</p> <p> <p>Studielektor Lone Hansen fra Juridisk Institut modtog prisen fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Hun sætter altid den enkelte studerende i centrum, og hun er ikke bange for at gå nye pædagogiske veje for at optimere læringen, hedder det blandt andet i begrundelsen.</p> <p> <p>På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fik professor Boye L. Jensen prisen. Han er ansat på Institut for Medicinsk Biologi og har blandt andet udarbejdet studieguides på e-lærings-platformen og får stor ros sine moduler og forelæsninger.</p> <p> <p>Lektor Henrik Johnsen Vindt fra Institut for Industri og Byggeri blev årets underviser ved Det Tekniske Fakultet. Han fremhæves blandt andet for sin evne til at inddrage IT-værktøjer og for sin inspirerende undervisning. Hver pris er på 25.000 kroner. </p> <p> <p> <p> <p> <p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p>Fatima, Nacide og Dunya vil lære kemi i ferienhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Fatima+Nacide+og+Dunya+vil+lære+kemi+i+ferienFri, 09 Oct 2009 21:20:00 GMTUnge fra hele landet valfarter til Syddansk Universitet i efterårsferien for at blive klogere og få indblik i livet som universitetsstuderende <p>Det er efterhånden ikke overraskende nyt, at mange gymnasieelever vil bruge efterårsferien på at studere kemi på Syddansk Universitet. Nyt er det heller ikke, at der er en klar overvægt af piger blandt de mange ansøgere, som kæmper om de 24 pladser til kemisk efterårslaboratorium. <br />Til gengæld er de sædvanlige navne som Ida, Camilla og Jakob i år blevet suppleret med et hav af navne med fremmed klang, som bekræfter tendensen med, at især piger af anden etnisk herkomst end dansk stormer frem i det danske uddannelsessystem.<br />Således vil både Nacide og Dunya fra Fredericia og Fatima fra Grindsted være blandt de, som i efterårsferien er at finde i SDU’s laboratorier og undervisningslokaler for blandt andet at blive klogere på intelligente lægemidler, bioanalyse og kvalitetsforbedring af fødevarer.</p> <p> <p> <p><b>Klogere på kemi og studielivet<br /></b>Allerede søndag aften indkvarteres de 24 gymnasieelever fra hele landet på Danhostel i Odense city. Frem til torsdag står den så på forelæsninger, kemiske forsøg og virksomhedsbesøg, der skal give indsigt i moderne kemi og indblik i niveauet på et universitet.<br />Undervejs får de unge også mulighed for at lære hinanden og Odense by at kende. Blandt andet via sightseeing, restaurantbesøg og i et af de lokale bowlingcentre.</p> <p> <p> <p> <p>Efterårslaboratoriet er arrangeret af Institut for Fysik og Kemi på Syddansk Universitet.<br />For yderligere oplysninger og aftale om interview eller reportage henvises til lektor emeritus, Carl Th. Pedersen, som i løbet af laboratorie-dagene bedst træffes via e-mail: <a href="mailto:cthp@ifk.sdu.dk">cthp@ifk.sdu.dk</a> </p> <p> <p><i>Vedhæftet er det sociale og faglige program.</i></p></p></p></p></p></p></p>Turismeforsker løb med formidlingsprisenhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Tursmeforsker+loeb+med+formidlingsprisenTue, 06 Oct 2009 16:12:21 GMTJanne J. Liburd roses for fremragende forskningsformidling <p>Turismeforsker Janne J. Liburd er hædret med Syddansk Universitets formidlingspris 2009.</p> <p>Hun får prisen for sin utraditionelle og levende tilgang til at formidle til mange forskellige målgrupper.</p> <p>Den 39-årige lektor er leder af Center for Turisme, Innovation og Kultur ved universitetet og har gennem en årrække bidraget til at udbrede kendskabet til turismeforskning. Hun stiller ofte op til foredrag, paneldebatter eller diverse interviews i medierne. </p> <p>Janne J. Liburd Hun har også arrangeret adskillige events for at skabe samspil mellem universitetet og turisme-erhvervet og er i det hele taget gået nye veje for at formidle sin turismeforskning. Hun har eksempelvis ledet forskningsprojektet ”Kompetenceudvikling og storytelling i danske kroer”, hvor formålet var at sætte fokus på kvalitetsudvikling inden for områderne storytelling, aktiv ferie, servicemanagement, god ledelse, branding og marketing i det danske krosystem.</p> <p>Det er femte gang, at Syddansk Universitet uddeler sin formidlingspris, som er på 25.000 kroner.</p> <p>&nbsp;</p>Prinsesse Marie i samarbejde med SDUhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Prinsesse+Marie+i+samarbejde+med+SDUWed, 30 Sep 2009 10:36:11 GMTSamarbejdet markeres på fredag ved universitetets årsfest <p>H.K.H. Prinsesse Marie påbegynder et nyt samarbejde med Syddansk Universitet. Målet er at medvirke til at styrke kendskabet til universitetets uddannelser, forskning og øvrige virke.</p> <p> <p>Desuden ønsker Prinsesse Marie med sit engagement i Syddansk Universitet at øge kendskabet til den syddanske region nationalt såvel som internationalt.</p> <p> <p>Det kommende samarbejde mellem Prinsesse Marie og Syddansk Universitet indledes formelt ved universitetets årsfest på fredag den 2. oktober, hvor Prinsessen deltager sammen med H.K.H. Prins Joachim.</p> <p> <p>- Prinsesse Marie har en international profil og en række erfaringer, som kan inspirere vores danske og udenlandske studerende. Hun ved, hvad det vil sige at være studerende i et andet land, og hun har arbejdet i internationale virksomheder. Nu glæder vi os til sammen at se på, hvad det kan være for opgaver, H.K.H. Prinsesse Marie kan udføre for universitetet, siger Jens Oddershede, der er rektor for Syddansk Universitet.</p> <p> <p><b>Taler og prisoverrækkelser</b></p> <p>Ved universitetets årsfest i Odense vil der i lighed med tidligere år være taler og prisoverrækkelser. Festforelæsningen holdes af professor Helle Johannesen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, og hun skal tale om alternativ behandling.</p> <p> <p>Udover Prinsesse Marie og Prins Joachim er videnskabsminister Helge Sander samt en række politikere og erhvervsfolk fra den syddanske region blandt gæsterne. </p> <p> <p>Efter den officielle del spreder festen sig til hele Campusvej, når flere tusinde studerende og ansatte sammen med gæsterne sætter sig til bordene for at spise. Efterfølgende spiller diverse orkestre op til dans.</p> <p> <p> <p><b><i>Yderligere oplysninger: Rektor Jens Oddershede. 6550 1030, mobil 4040 1097</i></b></p> <p> <p>-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------</p> <p>Pressefotografer er velkomne til at dække de første 20 minutter af den officielle del af årsfesten, som foregår i Lokale 45 på Syddansk Universitet i Odense. Prinsesse Marie og Prins Joachim ankommer til universitetet ved indgang F kort før klokken 16.00.</p> <p> <p>Efter at Prinsesse Marie formelt har været på talerstolen og sagt et par få ord om det kommende samarbejde med universitetet vil alle fotografer herefter blive bedt om at forlade universitetet. </p> <p> <p>Skulle der være journalister, som har lyst til at overvære resten a den officielle del med taler og prisoverrækkelser, er de velkomne til det. Den del slutter klokken 18, og herefter er resten af årsfesten kun for inviterede gæster. Vi kan oplyse, at Prinsesse Marie og Prins Joachim ikke giver interviews, og at de ikke deltager i den efterfølgende middag.</p> <p>Af praktiske hensyn er pressen velkomne til på forhånd at meddele, hvis I ønsker en plads i Lokale U-45, hvor den officielle del foregår. Det kan ske på <a href="mailto:kk@sdu.dk">kk@sdu.dk</a></p> <p> <p> <p> <p>Kort over Syddansk Universitet i Odense:</p> <p><a href="http://vejviser.sdu.dk/vejviser/servlet/Main?level=1&amp;map=74a359f2-9d5e-4d76-96f5-41bb3f301bb2">http://vejviser.sdu.dk/vejviser/servlet/Main?level=1&amp;map=74a359f2-9d5e-4d76-96f5-41bb3f301bb2</a></p> <p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p>Fortællinger i en krisetidhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/fortaellinger+i+en+krisetidMon, 28 Sep 2009 10:11:36 GMTNetværk for forskere og erhvervsliv holder seminar i Vejle om forandringskommunikation <p>Forandringer kan være nødvendige – ikke mindst i en krisetid, hvor mange virksomheder må se i øjnene, at det, de plejer at gøre, ikke længere er godt nok. Men det kan være svært at frigøre sig fra fastlåste opfattelser af virksomheden, og i de tilfælde kan storytelling være et vigtigt redskab til forandring. </p> <p>Netværk for Corporate Storytelling,Syddansk Universitet, sætter derfor fokus på Fortællinger og Forandringer på deres årlige seminar, som holdes i Spinderihallerne i Vejle den 8. oktober.</p> <p><b>Forskere møder erhvervsliv</b></p> <p>Netværket, der er et forum for forskere og erhvervsliv, får besøg af en række eksperter, som vil dele deres perspektiver på fortællingens rolle i forandringsprocessen, blandt andet John Lassen, der er partner i arkitektfirmaet Schmidt, Hammer og Lassen, Michael Dyrby, der er nyhedschef på TV2, og Georg Mester der er Visitor Relations Manager på Danfoss.</p> <p><b>Yderligere oplysninger kan fås på netværkets hjemmeside </b><a href="http://www.sdu.dk/ncs/arrange">www.sdu.dk/ncs/arrange</a> <b>og hos netværkets formand Cindie Maagaard, Institut for sprog og kommunikation på Syddansk Universitet, telefon 65 50 31 59. </b></p>Dylan-seminar på SDUhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Dylan-seminar+paa+SDUThu, 17 Sep 2009 15:43:00 GMTDylan-fans hylder rock-poeten på seminar, hvor en række forskere vil begrunde, hvorfor han bør tildeles Nobels litteraturpris. Steffen Brandt giver intimkoncert<p>P&aring; mandag m&oslash;des flere hundrede mennesker i lokale 55 p&aring; Syddansk Universitet i Odense. Det er danske musikere og litterater, gymnasieelever, internationale topforskere og en r&aelig;kke privatpersoner, som har det til f&aelig;lles, at de holder af Bob Dylan og hans musik og tekster.</p> <p>&nbsp;</p> <p>SDU-professor Anne-Marie Mai endda i en s&aring;dan grad, at hun mener, den produktive trubadur b&oslash;r tildeles Nobelprisen i litteratur. P&aring; seminaret vil hun sammen med kolleger fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier offentligg&oslash;re argumenter for at placere prisen p&aring; Dylans kaminhylde.</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><b>Kontroversielt p&aring; flere m&aring;der<br /> </b>Seminaret har ogs&aring; deltagelse af sir professor Christoffer Ricks, der indtil for nylig var residerende digter og Dylan-ekspert p&aring; Oxford University samt den tyske professor Heinrich Detering, der i 2007 udgav en monografi om Bob Dylan. De g&aring;r for at v&aelig;re nogle af de st&oslash;rste kendere af Dylan og hans imponerende produktion, der best&aring;r af 52 album med originale digte/sange.</p> <p>&nbsp;</p> <p>Ud over en lang r&aelig;kke privatpersoner fra hele landet har ogs&aring; prominente danskere som Michael Falck og Steffen Brandt meldt deres ankomst. Sidstn&aelig;vnte vil endda afslutte dagen med en intimkoncert med fortolkninger af sine endnu uudgivne Dylan-sange p&aring; dansk.</p> <p>&nbsp;</p> <p>Men ogs&aring; helt unge vil v&aelig;re med til at hylde den snart 70-&aring;rige legende og h&oslash;re de argumenter, som Anne-Marie Mai har lagt frem for Nobelpris-udvalget. Ud over mange af universitetets egne studerende har blandt andet en klasse fra musiklinjen ved Roskilde Tekniske Gymnasium tilmeldt sig.</p> <p>&nbsp;</p> <p>- Jeg ved, det kan blive betragtet som kontroversielt at indstille en sing-and-dance-man til verdens fornemmeste litteraturpris. Oven i k&oslash;bet i fuld offentlighed. Men jeg mener, at Dylan er s&aring; godt et bud, at det er n&oslash;dvendigt at tage en &aring;ben diskussion om hans kandidatur. Han er en ordets kunstner og har alle de kvaliteter, der skal til. Det skal ikke v&aelig;re en ulempe, at hans lyrik er blevet folkeeje, siger Anne-Marie Mai. </p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>Pressen er meget velkommen til at deltage i hele &ndash; eller dele af &ndash; seminaret, der finder sted p&aring; mandag den 21. september kl. 10-17.30 i lokale 55 p&aring; Syddansk Universitet i Odense. </p> <p>Tilmeld meget gerne hos institutsekret&aelig;r Anya Aarenstrup, mail: <a href="mailto:anaa@litcul.sdu.dk">anaa@litcul.sdu.dk</a> </p> <p>&nbsp;</p> <p>Anne-Marie Mai st&aring;r gerne til r&aring;dighed f&oslash;r, under og efter seminaret. Hun kan kontaktes p&aring; mobil: 2427 6357.</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p>Kulturminister til gammel elevdaghttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/kulturminister+til+gammel+elevdagFri, 11 Sep 2009 10:03:38 GMTAlumnedag ’09 lørdag den 12. september 2009 kl. 12-18 på Syddansk Universitet <p> <i>Syddansk Universitetet inviterer gamle elever tilbage på campus lørdag, hvor universitetet for første gang holder Alumnedag. Universitetet har gennem tiderne uddannet tusinder af studerende, som nu sidder ude i en lang række offentlige og private virksomheder og organisationer i den syddanske region. SDU vil gerne knytte en tættere kontakt til dem – en kontakt som begge parter kan få meget ud af.</i> </p> <p><b>Gamle elever og ny viden</b></p> <p>Den 12. september slår Syddansk Universitet for første gang dørene op til en fælles alumnedag for alle sine alumner (tidligere studerende). 450 alumner har valgt at komme tilbage på campus i Odense, møde gamle studiekammerater og blive opdateret med den seneste forskning inden for emner som religion, velfærdsstat, forurening, medier, energi, nano, sundhed, Obama og meget mere.</p> <p><b>Fra Campusvej til Christiansborg</b></p> <p>Dagens hovedtaler er kulturminister Carina Christensen, som selv er uddannet cand.negot. på Syddansk Universitet i 1998. 11 år efter vender hun tilbage og fortæller om sin vej fra campus til Christiansborg.</p> <p><b>Netværk med nye muligheder</b></p> <p>Syddansk Universitet ønsker med arrangementet at knytte de mange tusinde tidligere studerende tættere til universitet. Alumnerne har fået masser af viden og erfaring siden de forlod universitetet, en viden som universitetet kan bruge både i forhold til at gøre uddannelserne endnu bedre, men også til at skabe kontakter mellem forskningsmiljøerne, erhvervslivet og det omkringliggende samfund. Ligeledes har universitetet en masse spændende viden at tilbyde alumnerne fx i form af efteruddannelser. Udover en række spændende input og gensynet med gamle venner byder dagen også på en unik mulighed for at skabe forbindelser, der kan bruges i den videre karriere.</p> <p><b>Kontakt:</b></p> <p>Hvis du vil vide mere om Alumnedag ’09, så kontakt alumnekoordinator Kasper Duus på 6550 4334, 2058 5062 eller <a href="mailto:kdu@sdu.dk">kdu@sdu.dk</a>. </p> <p>Læs mere om Alumnedag ’09 og se programmet her: <a href="http://www.sdu.dk/Information_til/Alumner/Alumnedag09.aspx">http://www.sdu.dk/Information_til/Alumner/Alumnedag09.aspx</a> </p>Ny type solceller paa vejhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Ny+type+solceller+paa+vejThu, 10 Sep 2009 11:19:55 GMTI fremtiden vil solceller levere strøm til mange af de produkter, vi omgiver os med. Det skyldes bl.a. nye materialer, der nu investeres yderligere i. <p style="TEXT-ALIGN: justify">Virksomheden Nanofiber A/S har udviklet nye nanoteknologiske materialer, der forventes at blive en væsentlig brik i fremtidens solceller. Det sker i tæt samarbejde med Syddansk Universitet, Energi Fyn og Novi Innovation.</p> <p> <p>Materialerne skal indgå i små gennemsigtige og fleksible solceller, der om få år kan placeres i eks. vinduer, og som kan levere strøm til bl.a. indendørs belysning. Men de kommende solceller kan også skabe strøm til andre produkter, som i dag kun med stort besvær kan drives med solenergi. Mobiltelefoner, bærbare computere, kameraer og anden forbrugerelektronik er nogle af dem.</p> <p> <p><b>Udviklet ved SDU</b></p> <p>Materialerne til fremtidens solceller er såkaldte nanofibre. De specifikke materialer er udviklet på Mads Clausen Instituttet ved SDU i Sønderborg. Her har forskere i nanoteknologi fundet ud af at dyrke og høste materialerne fra forskellige molekyler.</p> <p> <p>- Nanofibrene er en ny type organisk materiale. Hvis det sættes sammen med bestemte materialer, forvandler det, populært sagt, lys til strøm. Fordi vi her taler om nano-skaleret materiale, har det meget lovende egenskaber i forhold til de krav, der stilles til effektivitet, levetid og produktionsomkostninger i fremtidens solceller, siger professor Horst-Günter Rubahn fra Mads Clausen Instituttet ved SDU.</p> <p> <p><b>Investerer i opfindelsen</b></p> <p>Derfor modtager virksomheden, som udspringer fra Syddansk Universitet, nu en økonomisk indsprøjtning fra Energi Invest Fyn A/S og Novi Innovation A/S. <br /><br />- Med engagementet fra Energi Invest Fyn og Novi Innovation kommer vi tættere på at validere nanofibrenes egenskaber, og vi kan indlede opskalering af vores pilot-produktion. Selvom vi stadig har udfordringer foran os før egentlige prototyper er klar, bringer det os tættere på udviklingsaftaler med etablerede industrielle spillere, siger Poul Kvist, direktør i Nanofiber A/S.</p> <p><b></b></p> <p style="BACKGROUND: white">- Nanofiber A/S er spændende for os, fordi vi her kan være med til at udvikle en virksomhed i regionen, hvis produkt har et overordentlig stort potentiale indenfor energisektoren, siger Jens Kr. Damsgaard, der er direktør i Energi Invest Fyn A/S</p> <p> <p>Læs mere om Nanofiber A/S på <a href="http://www.nanofiber.dk/">www.nanofiber.dk</a></p> <p> <p>-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------</p> <p> <p>Yderligere information: </p> <p> <p>Direktør Poul Kvist, Nanofiber A/S (2215 1610)</p> <p>Professor Horst-Günter Rubahn, Mads Clausen Instituttet, Syddansk Universitet (6011 3517)</p> <p>Direktør Jens Kr. Damsgaard, Energi Invest Fyn A/S (3178 7780)</p> <p> <p> <div style="BORDER-RIGHT: windowtext 1pt solid; PADDING-RIGHT: 4pt; BORDER-TOP: windowtext 1pt solid; PADDING-LEFT: 4pt; BACKGROUND: white; PADDING-BOTTOM: 1pt; BORDER-LEFT: windowtext 1pt solid; PADDING-TOP: 1pt; BORDER-BOTTOM: windowtext 1pt solid"> <p class="bodytext" style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; BACKGROUND: white; PADDING-BOTTOM: 0cm; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: medium none"><b>Hvem er hvem?</b></p> <p class="bodytext" style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; BACKGROUND: white; PADDING-BOTTOM: 0cm; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: medium none"><b>Nanofiber A/S </b>er en såkaldt spin-out fra Syddansk Universitet, der af Science Ventures Denmark A/S og Novi Innovation A/S blev stiftet med det formål at kommercialisere resultaterne af Prof. Horst Günter Rubahns forskning. Virksomheden har siden 2005 arbejdet med nanofiberteknologien og har udviklet prototyper til anti-kopi produkter. </p> <p class="bodytext" style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; BACKGROUND: white; PADDING-BOTTOM: 0cm; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: medium none"><b>Energi Invest Fyn A/S</b> ejes af Energi Fyn og Science Ventures Denmark A/S. Energi Invest Fyn A/S investerer i umodne energi- og kommunikationsteknologier med det mål at kommercialisere ny viden og forskning. Energi Invest Fyn A/S vil samtidig bidrage til udviklingen af den fynske regionaløkonomi ved at skabe nye produkter og virksomheder. <br /><br />Energi Fyn er en koncern med el-forsyning som kerneforretning ejet af 165.000 andelshavere på Fyn.</p> <p class="bodytext" style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; BACKGROUND: white; PADDING-BOTTOM: 0cm; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: medium none">Science Ventures Denmark A/S er et investeringsselskab, ejet af Syddansk Universitet. Science Ventures Denmark A/S har fokus på at etablere og udvikle højteknologiske virksomheder og teknologier fra forskermiljøer og virksomheder i ind- og udland.</p> <p class="bodytext" style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; BACKGROUND: white; PADDING-BOTTOM: 0cm; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: medium none"><b>Novi Innovation A/S </b>har som investor og såkaldt Innovationsmiljø siden 1998 investeret i mere end 80 højteknologiske virksomheder.<b></b></p></div> <p> <div style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 4pt; PADDING-BOTTOM: 0cm; BORDER-LEFT: #8db3e2 3pt solid; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: medium none"> <p style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; PADDING-BOTTOM: 0cm; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: medium none"></p></div> <p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p>Klar til ny periodehttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Klar+til+ny+periodeTue, 08 Sep 2009 09:43:43 GMTPer Overgaard Nielsen er blevet genansat som direktør for Syddansk Universitet <p>Syddansk Universitets bestyrelse besluttede i aftes, efter indstilling fra rektor Jens Oddershede, at genansætte Per Overgaard Nielsen (54 år) som universitetsdirektør på SDU.<br />Når den nuværende kontrakt udløber per 31. april 2010 er han dermed klar til at sætte sig i direktørstolen for endnu en periode.</p> <p> <p>Per Overgaard Nielsen, der er cand. phil. fra Historisk Institut på Aarhus Universitet, kom til Syddansk Universitet i 2001 fra en stilling som udviklingsdirektør i Vejle Amt. I sine foreløbig otte år som direktør for SDU har han opbygget en effektiv organisation og ikke mindst været drivkraft for de mange administrative fusioner, som universitetet har gennemført. </p> <p>Per Overgaard Nielsen bestrider en lang række tillidsposter. Blandt andet er han formand for bestyrelsen for Fredericia Gymnasium, Næstformand for bestyrelsen i Energi Invest Fyn A/S og medlem af Udviklingsforum, Odense kommunes erhvervsråd.</p> <p>Han bor i Erritsø ved Fredericia sammen med sin kone, afdelingstandlæge Grethe Terkelsen. De har fire børn.</p> <p> <p>For yderligere oplysninger, kontakt:<br />Rektor Jens Oddershede, tlf: 6550 1030</p> <p> <p></p></p></p></p>Internationale studerende valfarter til SDUhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Internationale+studerede+valfarter+til+SDUFri, 28 Aug 2009 09:52:23 GMTSyddansk Universitet har oprettet boligformidling og Buddy-ordninger for sine mange udvekslingsstuderende <p>Sidste år slog Syddansk Universitet rekord med 570 nye internationale studerende. I år er tallet foreløbigt oppe på 695. Og efterhånden er det en tendens, at stadig flere unge udlændinge vælger at studere på Syddansk Universitet.</p> <p> <p>- Vi har arbejdet hårdt for at gøre opmærksom på os selv i udlandet, og det har virket. Både i vores egne evalueringer og i en ny stor international undersøgelse kan vi se, at vi er kendte og har ry for at være et godt sted at studere, blandt andet fordi vi tilbyder så mange engelsksprogede uddannelser og fordi vi modtager og servicerer de internationale studerende godt, siger Lisbeth Pinholt, der er leder af universitetets Internationale Kontor.</p> <p> <p>De internationale studerende repræsenterer 62 lande – hvilket også er rekord. Listen toppes af Tyskland (101), Polen (88) og Spanien (68), mens fjernere lande som Mongoliet, Syrien og DR Congo alle udlåner en enkelt studerende.</p> <p> <p>- Jeg glæder mig naturligvis over, at så mange internationale studerende vælger Syddansk Universitet og over at så mange lande er repræsenteret. Det giver både bredde og kolorit og så er det med til at skabe et dynamisk, internationalt studiemiljø, som også vore danske studerende har glæde af, siger Lisbeth Pinholt.</p> <p> <p><b>Velkomstkomite på banegården<br /></b>Som konsekvens af det stigende ryk ind af studerende fra fjerne himmelstrøg har SDU oprettet en boligformidling, der har fundet værelser og kollegieboliger til de studerende, der ønsker det. Desuden er den såkaldte Buddy-ordning – hvor udenlandske studerende bliver tilknyttet danske - blevet udvidet. Eksempelvis vil de 417 studerende, som i disse dage ankommer i en lind strøm til Odense Banegård blive mødt af Buddies med velkomstbannere, kaffe og nøgler til den nye bolig.</p> <p> <p>Netop i Odense holdes der på tirsdag den 1. september en velkomstreception for de nye internationale studerende, der skal læse på Campus Odense. Efter en velkomsttale ved rektor Jens Oddershede, vil professor Søren Askegaard fra Institut for Marketing og Management fortælle om "Consumer freedom - a mixed blessing". <br />Det foregår i Auditorium 45 fra klokken 18.30.</p> <p> <p style="LINE-HEIGHT: 14pt; TEXT-ALIGN: justify"><i></i></p> <p style="LINE-HEIGHT: 14pt; TEXT-ALIGN: justify"><i>Vedhæftet: Tabeller over optagne fordelt på lande og campus.</i></p> <p style="LINE-HEIGHT: 14pt; TEXT-ALIGN: justify"> <p style="LINE-HEIGHT: 14pt; TEXT-ALIGN: justify"> <p style="LINE-HEIGHT: 14pt; TEXT-ALIGN: justify">For yderligere information, kontakt<br />Lisbeth Pinholt, leder af Det Internationale Kontor, mobil: 6011 3181<br />Rektor Jens Oddershede, mobil: 4040 1097</p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p>Ny juraprofessor i miljø og energihttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/ny+professor+i+energi+og+miljoThu, 27 Aug 2009 10:03:25 GMTSyddansk Universitet har pr. 1. august ansat Bent Ole Gram Mortensen som professor i erhvervsreguleringsret med fokus på miljø og energi. <p>Ansættelsen er et led i den generelle udbygning af miljø-, energi- og klimaforskning, der i disse år finder sted på universitetet.<br />Den 47-årige professor er allerede godt kendt på universitet, hvor han har været ansat siden 1999. Han blev headhuntet for at styrke universitets juridiske institut på det forvaltningsretlige område, og de seneste fem år har han beklædt et midlertidigt professorat med netop den opgave.</p> <p> <p><b>Bred erhvervserfaring</b></p> <p>Efter sin kandidateksamen i 1986 arbejdede Bent Ole Gram Mortensen i en årrække i advokatbranchen. Han har blandt andet været ansat i Retslægerådet under Justitsministeriet og som legal manager i afdelingen Maersk Drilling i A.P.Møller. <br />Det var her, han fattede interesse for krydsfeltet mellem miljø og energi. Bent Ole Gram Mortensen vendte derfor tilbage til universitetsverdenen og kunne i 1998 forsvare sin ph.d.-afhandling om liberalisering af elforsyningssektoren.</p> <p> <p><b>Andre hverv</b></p> <p>Ud over sin hovedbeskæftigelse er Bent Ole Gram Mortensen medlem af Energiklagenævnet, hvor han er med til at træffe afgørelser i klagesager, blandt andet om prisfastsættelse inden for el-, fjernvarme- og naturgasforsyning samt ændringer af forsyningsområder mellem fjernvarme og naturgas.<br />Som nyudnævnt formand for Taksationsmyndigheden efter lov om fremme af vedvarende energi i Region Syd skal han endvidere være med til at fastlægge kompensationen for naboer til nye vindmøller.</p> <p> <p><b>Privat</b></p> <p>Bent Ole Gram Mortensen er gift med forlagsredaktør og oversætter Dorthe Stage Mortensen. Sammen har de datteren Vita. Han er født den 19. Marts 1962.</p> <p> <p> <p></p></p></p></p></p></p>Eksperter skal drøfte store spørgsmål om energi, klima og miljøhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Eksperter+skal+droefte+store+spoergsmaalMon, 17 Aug 2009 12:49:07 GMTSkal der satses på vind, sol eller halm – eller lidt af det hele? Og hvad er de miljømæssige og økonomiske gevinster? Internationale eksperter drøfter miljø, klima og økonomi med erhvervslivet på SDU-konference <p>Vi kan alle blive enige om, at det er en god idé at udnytte alternativ energi og at reducere vores høje udslip af CO<sub>2</sub>.<br />Til gengæld kan det være mere end svært at finde fælles fodslag om, hvordan vi forbedrer miljøet og ikke mindst hvor mange ressourcer og kroner, vi vil bruge på det.</p> <p> <p>Syddansk Universitet holder sin egen lille klimakonference som optakt til COP15 i december og har samlet en lang række eksperter, som over to dage skal vende miljømæssige og økonomiske perspektiver af de mange udfordringer, som vi står over for på klima- og miljøområdet. </p> <p> <p>- Det kan godt være, vi har vind nok i Danmark. Men hvordan får vi udnyttet og transporteret vindenergien? Kan det gøres mere effektivt? Hvad gør vi, når det er vindstille? Og er udnyttelse af vindenergi overhovedet en god løsning sammenlignet med andre muligheder?, spørger Bjarne Sloth Jensen og Niels Vestergaard retorisk </p> <p> <p>De er begge professor ved Syddansk Universitets Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, og har sammen arrangeret mini-konferencen, der har deltagelse af en række internationalt kendte miljø- og økonomieksperter. Herunder Finn Førsund fra Oslo Universitet, Gary Shaffer fra Niels Bohr Instituttet og David Newbery fra Cambridge Universitet.</p> <p> <p> <p><b>Energimæssige gevinster og økonomiske aspekter <br /></b>Sammen med en række virksomheder under Danfoss, DONG Energy, Energinet.dk, Offshore Center Denmark og andre repræsentanter fra det danske erhvervsliv, skal eksperterne debattere emner som integration af vindenergi, reduktion af CO<sub>2</sub> og udnyttelse af bioenergi. Og ikke mindst se om de kan finde et fælles fodslag til, hvordan der skal satses og hvad der kan lade sig gøre.</p> <p> <p>- Personligt tror jeg ikke, at én model er løsningen på alt. Jeg tror, vi skal have nogle flere vindmøller, jeg tror, vi skal bruge noget mere halm som brændstof osv. Der skal nok gøres lidt af det hele. Derfor er det også vigtigt, at vi sætter folk med forskellig viden og ekspertområder sammen, så vi kan sammenholde de energimæssige gevinster med de økonomiske aspekter, siger Niels Vestergaard.</p> <p> <p>Mini-konferencen foregår tirsdag den 18. august og onsdag den 19. august på hhv. Sandbjerg (Aarhus Universitet) og Alsion (Syddansk Universitet i Sønderborg). Se vedhæftede program.</p> <p> <p>- Man kan forvente sig en række meget spændende foredrag med ny viden og fokus på aktuelle problemstillinger inden for miljø og klima med hovedvægt på vedvarende energi og co2-reduktion. Det der gør det så spændende er, at vi både har miljømæssige og økonomiske aspekter på dagsordenen. Derfor forventer jeg også, at der vil komme spændende og utraditionelle perspektiver frem. Og så håber jeg, at sammensætningen af alle disse eksperter vil resultere i både frugtbar ideudveksling og etablering af nye samarbejdsaftaler. Både på forskningsniveau, men så sandelig også mellem virksomheder og forskere, siger Bjarne Sloth Jensen.</p> <p> <p> <p>Pressen er velkommen til at overvære de enkelte sessioner, ligesom der gerne hjælpes med at arrangere interview.</p> <p> <p>Bjarne Sloth står til rådighed med yderligere oplysninger på mobil: 2311 4252</p>Niels Vestergaard træffes på mobil: 6011 4181</p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p>Største fremgang nogensinde på SDUhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Storste+fremgang+nogensinde+paa+SDUThu, 30 Jul 2009 09:24:54 GMTSyddansk Universitet kan melde om fremgang i alle fem uddannelsesbyer og på fire af fem fakulteter <p>2859 ansøgere får i dag en tyk kuvert fra Syddansk Universitet med meddelelsen om, at de er blevet optaget på en af universitetets uddannelser. Det er 18,8 procent flere end sidste år – og den største stigning i SDU’s historie.<br />Der er fremgang i alle fem byer. I Slagelse er stigningen på godt 30 procent, mens Esbjerg kan melde om en stigning på mere end 50 procent.<br />Stigningen fordeler sig jævnt på fire af universitetets fem fakulteter. Kun Det Tekniske Fakultet oplever en mindre tilbagegang efter et flot optag i 2008.</p> <p> <p>- Det er utroligt glædeligt, at de unge igen er parate til at tage en universitetsuddannelse og at så mange ønsker at gøre det på Syddansk Universitet. Vi ser meget frem til at tage imod de mange nye studerende efter sommerferien, sige rektor Jens Oddershede.</p> <p> <p> <p><b>En fremgang, der kan bruges<br /></b>Studiechef Per Andersen hæfter sig ved, at den brede søgning til universitetets uddannelser har betydet, at universitetet har kunnet give positivt tilsagn til så mange.<br />- Hvis de mange ekstra ansøgere, som i år har søgt ind på universitetet, alle ønskede at læse medicin, kunne vi ikke bruge fremgangen til noget. Heldigvis har de fleste uddannelser oplevet fremgang, så vi kan byde flere velkommen, siger han.</p> <p> <p>Skulle man få et afslag. Eller nåede man ikke at sende en ansøgning inden for tidsfristen er alt håb dog ikke ude.<br />- Mange af vores uddannelser har stadig ledige pladser. Så det er bare om at gå ind på vores hjemmeside og se hvilke. Traditionelt er der faktisk mange, som finder drømmeuddannelsen – eller et godt alternativ til den - i denne fase, siger studiechefen.</p> <p> <p><i>Vedhæftet som pdf.-fil er tabel for antallet af optagne i 2009 og 2008 fordelt på fakulteter og byer</i></p> <p> <p> <p>For yderlige information, kontakt:</p> <p>Rektor Jens Oddershede, mobil: 4040 1097</p> <p>Studiechef Per Andersen, mobil: 6011 2095</p></p></p></p></p></p></p></p>Markant fremgang på SDUhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Markant+fremgang+paa+SDUMon, 06 Jul 2009 15:49:49 GMTUniversitetet oplever det næsthøjeste ansøgertal i sin historie <p>Syddansk Universitet oplever en markant fremgang i antallet af unge, der ønsker at studere ved universitetet. I alt har SDU modtaget mere end 7.500 ansøgninger, og det er det næsthøjeste i universitets historie.</p> <p>Fremgangen er på 22 procent i forhold til sidste år, og den fordeler sig på alle fakulteter og campusser. </p> <p>De største stigninger findes inden for samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og humaniora, og ligesom tidligere år er lægestudiet det mest populære. Med en fremgang på 50 procent er jura også meget efterspurgt. </p> <p>Journaliststudiet, medievidenskab og idræt er sammen med Nordens eneste uddannelse i biomekanik (kiropraktik) blandt nogle af de øvrige himmelstormere. Universitetets nye uddannelse i biblioteksvidenskab og videnskommunikation er også kommet godt fra start.</p> <p><b>Atter øget tilstrømning</b></p> <p>- Det er dejligt, at vi fik ret i vores spådom om, at sidste års tilbagegang ville blive en enkeltstående begivenhed. Nu oplever vi atter øget tilstrømning, og det tyder også på, at de studerende nu har indrettet sig efter de skærpede adgangskrav, siger rektor Jens Oddershede fra Syddansk Universitet og tilføjer:</p> <p>- Jeg er glad over, at vi går frem på så mange områder, og jeg hæfter mig også ved, at vi har fået flere ansøgere fra den syddanske region. Vi ønsker netop at give hele det område et uddannelsesmæssigt og forskningsmæssigt løft. Samtidigt har vi også har markant tilstrømning af internationale studerende, der ønsker at tage en bachelor- eller kandidatuddannelse hos os.</p> <div style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; PADDING-BOTTOM: 1pt; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: windowtext 1pt solid"> <p style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; PADDING-BOTTOM: 0cm; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: medium none">Syddansk Universitet har fem fakulteter fordelt på seks campusser. I alt læser mere end 18.000 studerende på universitet.</p></div> <p> <p>Yderligere oplysninger: Rektor Jens Oddershede: 65 50 10 30, mobil 40 40 10 97.</p> <p> <p></p></p></p>Fremgang på jyske campusserhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Fremgang+paa+jyske+campusserMon, 06 Jul 2009 15:46:37 GMTFlere lokale end tidligere vil læse på SDUs jyske campusser, og det kan give regionen et løft <p>Antallet af studerende, der ønsker at læse på Syddansk Universitet, stiger markant, og fremgangen er også tydelig på universitets jyske campusser.</p> <p>Her tegner Esbjerg sig for den største stigning, idet der er 47 procent flere end sidste år, der har SDU i Esbjerg som deres foretrukne studiested. Den øgede tilstrømning fordeler sig på alle fag, men det er især almen erhvervsøkonomi (HA) samt cand.negot. i turisme, der har tiltrukket flere ansøgere.</p> <p>- Det er en udvikling, som jeg glæder mig over, og som også betyder meget i forhold til de diskussioner, der i øjeblikket foregår omkring universitetets fremtid i Esbjerg, siger rektor Jens Oddershede.</p> <p><b>Flere jyder begynder at læse</b></p> <p>I Kolding er det især ud for informationsvidenskab og erhvervssprog, at der er flere studerende, der sætter kryds. I alt er ansøgerøgerfeltet vokset med fem procent, og for både Kolding og Esbjerg gælder det, at der er betydeligt flere jyder, der ønsker at begynde en uddannelse på universitetet.</p> <p>- Vi tiltrækker flere studerende fra Syddanmark end tidligere, og det er vigtigt i vores bestræbelser på at give hele regionen et løft, konstaterer Jens Oddershede.</p> <p>I Sønderborg er det blandt andet European studies, der efterspurgt, og generelt lander også det sønderjyske campus med et resultat på godt fem procent over sidste års niveau.</p> <p>Tilsammen er der knap tusind, der har lagt billet ind på at læse ved et af Syddansk Universitets tre jyske campusser efter sommerferien.</p> <div style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; PADDING-BOTTOM: 1pt; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: windowtext 1pt solid"> <p style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; PADDING-BOTTOM: 0cm; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: medium none">Også resten af universitet oplever store fremgang. I alt har SDU modtaget mere end 7.500 ansøgninger i første runde, og det er det næsthøjeste tal i SDUs historie. I alt er der tale om en samlet fremgang på 22 procent.</p></div> <p> <p>Yderligere oplysninger: Rektor Jens Oddershede: 65 50 10 30, mobil 40 40 10 97.</p> <p></p></p>Flere vil læse på Campus Slagelsehttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Flere+vil+laese+paa+Campus+SlagelseMon, 06 Jul 2009 15:44:18 GMTMed en stigning på 60 procent er Slagelse det campus på Syddansk Universitet, der går mest frem <p>Antallet af studerende, som vil læse på Syddansk Universitet i Slagelse, stiger markant i år. I alt er der tale om en fremgang på 60 procent i forhold til sidste år, hvis man ser på, hvor mange der har sat kryds ud for campus i Slagelse som deres foretrukne studiested efter sommerferien.</p> <p>Opgjort i hoveder er der 239 personer, der har SDU i Slagelse som deres 1. prioritet i forhold til 149 sidste år. Det er først og fremmest de samfundsvidenskabelige studier som professionsbachelor i økonomi og IT samt HA, der oplever større tilstrømning, mens også erhvervssprog kan notere fremgang.</p> <p>Tælles alle ansøgninger med, lå der i alt 403 breve og elektroniske tilmeldinger hos Syddansk Universitet i Slagelse, da ansøgningsfristen for den koordinerede tilmelding i går, den 5. juli, løb ud.</p> <p><b>Fusion bærer frugt</b></p> <p>- Jeg glæder mig naturligvis over fremgangen i Slagelse. Vores målsætning er at give hele den vestsjællandske region et uddannelsesmæssigt løft, og derfor er det vigtigt, at vi øger antallet af studerende på universitetet. Den fusion, vi indgik i 2007, og som resulterede i Campus Slagelse, bærer nu frugt, siger Jens Oddershede, der er rektor på Syddansk Universitet.</p> <div style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; PADDING-BOTTOM: 1pt; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: windowtext 1pt solid"> <p style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; PADDING-BOTTOM: 0cm; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: medium none">Også resten af Syddansk Universitet oplever stor fremgang. I alt har universitetet modtaget mere end 7500 ansøgninger fra studerende, der ønsker at læse på SDU efter sommerferien, og det er det næsthøjeste tal i Syddansk Universitets historie.</p></div> <p> <p>Yderligere oplysninger: Rektor Jens Oddershede: 6550 1030, mobil 4040 1097.</p> <p>Studiechef Per Andersen: 6550 2095, mobil 6011 2095</p></p>Internationalt boom i Esbjerghttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Boom+af+internationale+studerende+i+EsbjergWed, 01 Jul 2009 13:38:08 GMTCampuschef i fuld gang med at finde boliger efter stor stigning af ansøgere på SDU i Esbjerg <p>På ét punkt kan Syddansk Universitet i Esbjerg allerede nu melde om betydeligt flere studerende efter sommerferien.</p> <p> <p>For mens danske studerende har frem til den 5. juli, inden de skal søge deres videregående uddannelse, har de internationale studerende allerede indsendt deres valg. Og Campus i Esbjerg oplever en voldsom fremgang:</p> <p> <p>- I alt forventer vi, at omkring 165 udenlandske studerende begynder på campus Esbjerg til september, og det er langt flere, end vi plejer, fortæller campuschef Birgit Mikkelsen.</p> <p> <p>Hun er nu i fuld gang med at finde lejligheder til de kommende Esbjerg-borgere. Esbjerg Højskole er allerede kontaktet, men det ligger fast, at højskolen ikke kan huse samtlige studerende.</p> <p>- Men selv om fremgangen giver nogle praktiske problemer, er vi selvfølgelig glade. Og det er da også godt for byen og studiemiljøet, påpeger Birgit Mikkelsen.</p> <p> <p><b>To grupper studerende</b></p> <p>De udenlandske studerende er fordelt i to grupper, hvor den ene er kandidatstuderende. Her var der i alt 315 ansøgere, og Birgit Mikkelsen forventer, at omkring 70 tager imod deres studieplads. De skal eksempelvis læse miljøplanlægning og sundhedsvidenskab.</p> <p> <p>De resterende er udvekslingsstuderende, og her har 98 valgt at læse på SDU i Esbjerg som led i deres hjemlige uddannelse. Her er det blandt andet international turisme og fritidsmanagement samt almen erhvervsøkonomi, der trækker.</p> <p> <p>Ifølge Birgit Mikkelsen er der flere årsager til den markante fremgang.</p> <p> <p><b>Klimamøde smitter af</b></p> <p>- Vi har gjort vores kandidatuddannelser så fleksible så muligt, sådan at de studerende får flere muligheder, når de skal vælge valgfag. Desuden er vores campus blevet markedsført meget i forbindelse med det kommende klima-topmøde i København. Vi udbyder jo miljøplanlægning, og her har internationale studerende kunnet søge et stipendium, fortæller campuschefen.</p> <p> <p>I planlægningen af topmøder afsættes normalt store beløb til forskellige former for gaver til deltagerne, men her har den danske regering i stedet valgt at bruge pengene til stipendier på uddannelser med en klimavenlig profil.</p> <p>- Markedsføringen har sandsynligvis også gavnet vores øvrige uddannelser, siger Birgit Mikkelsen.</p> <div style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; PADDING-BOTTOM: 1pt; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: windowtext 1pt solid"> <p style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; PADDING-BOTTOM: 0cm; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: medium none">De udenlandske studerende kommer blandt andet fra USA, Tyskland, Frankrig, Spanien, England, Polen, Ghana og Cameroun.</p></div> <p> <p>Yderligere information: Campuschef Birgit Mikkelsen (6550 1501 / 6011 1501) <a href="mailto:bmi@sdu.dk">bmi@sdu.dk</a></p> <p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p>SDU-dimittender hurtigere i arbejdehttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/SDU-dimittender+hurtigere+i+arbejdeTue, 23 Jun 2009 15:45:46 GMTFærdige dimittender fra Syddansk Universitet får bedre muligheder for at hoppe over arbejdsløshedskøen efter bevilling fra Videnskabsministeriet <p>Finanskrise og stigende arbejdsløshed. Vi ved det efterhånden.<br />Men nu er der godt nyt til dimittender fra Syddansk Universitet. Videnskabsministeren har netop bevilget KarriereCentret på SDU 1,7 millioner kroner til projekter og tiltag, der skal sikre, at de studerende kommer i arbejde mens blækket på eksamensbeviset endnu er friskt.</p> <p> <p>Pengene skal bruges til en særlig indsats for de studerende, der afslutter en uddannelse efter sommerferien og frem mod næste års sommerferie, fortæller leder af KarriereCentret, Thorbjørn Hertz Jensen:<br />- Halvdelen af alle landets dimittender går ledig i mindst to måneder. Mange af dem kunne komme i arbejde langt hurtigere. Helt banalt handler det eksempelvis om at komme hurtigere i gang med at søge job og om at målrette sit cv. Det kan vi hjælpe dem med, siger han.</p> <p> <p><b></b></p> <p><b>Kan vi gøre det endnu bedre?<br /></b>En del af bevillingen skal bruges til at måle kvaliteten og effekten af den karriererådgivning, som Syddansk Universitet i forvejen yder. <br />- Vi er uden tvivl det universitet, der har det største karrierecenter og yder den mest målrettede indsats for studerende og færdige kandidater. Men vi skal finde ud af om det, vi gør, virker efter hensigten. Og hvordan vi forbedrer vores indsats, siger Thorbjørn Hertz Jensen.</p> <p> <p>Videnskabsministeren har fra samme pulje tildelt Aalborg Universitet og Aarhus Universitet tilsvarende beløb til at nedbringe arbejdsløsheden blandt dimittender.</p> <p> <p><i>For yderligere oplysninger, kontakt Thorbjørn Hertz Jensen på 6011 2058</i></p></p></p></p></p>Navnet er Syddansk Universitet - også i Esbjerghttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Navnet+er+Syddansk+UniversitetTue, 23 Jun 2009 14:52:21 GMTUniversitetssituationen i Esbjerg har i dag været drøftet på et møde hos videnskabsminister Helge Sander. Syddansk Universitet vil indgå i de kommende forhandlinger <p> <p><b><i></i></b></p>Syddansk Universitet har siden 1998 udbudt uddannelser og forskning i flere byer, og i dag har universitet et campusser i seks byer. <p> <p>Det har fra starten været en ambition at skabe en fælles identitet, som skal sikre, at universitetets uddannelser og forskningsinitiativer er langtidsholdbare og holder en høj kvalitet. Den strategi har blandt andet betydet, at universitetet i dag har over 4000 flere studerende end for 10 år siden.</p> <p>Derfor vil Syddansk Universitet i de kommende forhandlinger om universitetssamarbejde i Esbjerg lægge afgørende vægt på, at universitetet fortsat er repræsenteret under sit eget navn i Esbjerg. </p> <p> <p>- Det er vores ansvar at give de unge en tidssvarende akademisk uddannelse, og det ansvar skal fremstå klart og utvetydigt for alle. Navnet Syddansk Universitet forpligter – uanset om vi befinder os i Odense, Slagelse eller Esbjerg - og heldigvis for det, siger rektor Jens Oddershede.</p> <p>Han har i dag deltaget i et møde hos videnskabsminister Helge Sander om universitetssituationen i Esbjerg. Til stede var også repræsentanter for Aalborg Universitet samt Esbjerg Kommune. </p> <p> <p><b>Kerneområder skal fastholdes</b></p> <p>Jens Oddershede understreger, at Syddansk Universitet selvfølgelig gerne samarbejder med Aalborg Universitet og andre uddannelsesinstitutioner i Esbjerg om uddannelser. For eksempel er SDU og University College Vest langt fremme med planer om at etablere en uddannelse inden for elite- og konkurrencesport i Esbjerg.</p> <p>Der er tale om en sundhedsvidenskabelig uddannelse, som falder fint i tråd med en anden sundhedsvidenskabelig uddannelse, nemlig folkesundhedsvidenskab, som SDU har haft i Esbjerg siden 2001.</p> <p> <p>- Hvis der forsat skal være to universiteter i Esbjerg, vil vi lægge stor vægt, at hvert universitet udbyder uddannelser inden de kerneområder, som de allerede har opbygget i Esbjerg, så erfaring og ressourcer kan udnyttes optimalt. Det vil sige, at vi skal fastholde og udbygge uddannelser inden for samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og humaniora, mens Aalborg Universitet skal stå for teknik og naturvidenskab, siger Jens Oddershede, som glæder sig over, at Esbjerg Kommune vil investere 50 millioner kroner over fem år for at styrke de to universiteter. </p> <p> <p><b>Færre og stærkere universiteter</b></p> <p>På lang sigt ser han fortsat gerne, at der kun bliver ét universitet i Esbjerg:</p> <p>- Det er kun tre år siden, at hele den danske universitetsverden var igennem omfattende fusioner for at skabe færre og stærkere universiteter, som er langt bedre rustet til den stigende internationale konkurrence om uddannelse og midler til forskning. Den udvikling kan man ikke lukke øjnene for, den er en realitet - også for Esbjerg. </p> <p> <p>Yderligere oplysninger: Rektor Jens Oddershede, tlf. 65 50 10 30, mobil 40 40 10 97. </p></p></p></p></p></p></p></p> Nyeste stamcelleforskning præsentereshttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Nyeste+stamcelleforskning+praesenteresFri, 12 Jun 2009 10:13:50 GMTForskere fra nogle af verdens førende stamcellelaboratorier mødes på Syddansk Universitet, hvor de præsenterer nyeste viden – blandt andet om, hvordan almindelige menneskeceller kan omprogrammeres til stamceller. Andre deltagende forskere står umiddelbart foran de første forsøg med behandling af patienter med hjerneblødning og truende blindhed <p>Hvor langt er man i dag med hensyn til at behandle ødelagte hjerner med stamceller? Og hvilke nye muligheder giver den seneste udvikling indenfor omprogrammering af almindelige celler til stamcelle-lignende celler?<br />Forskere fra verdens førende stamcelle-grupper mødes i denne uge på en international konference på Syddansk Universitet i Odense for at fremlægge nyeste stamcelle-viden og diskutere perspektiver i fremtidens forskning</p> <p><br /><b>Sundhedsminister kræver Danmark i front<br /></b>Konferencen løber af stabelen netop som, som Sundheds- og Forebyggelsesminister Jakob Axel Nielsen – i en kronik i Jyllands-Posten - har argumenteret for, hvorfor man nu i Danmark skal satse kraftigt på stamcelleforskning med henblik på fremtidens patientbehandling.<br />- Vi skal være med i forreste række, når det gælder forskning i stamceller. Der er åbenlyse gevinster for både erhvervsliv og staten. Og ikke mindst tegner der sig nogle meget spændende perspektiver for fremtidens patienter. Tænk at bære den bedst tænkelige kur rundt i egen krop, skriver han blandt andet.<b></b></p> <p>Udmeldingen og konferencen falder også sammen med færdiggørelsen af en rapport til Rådet for Teknologi og Innovation, om behov og muligheder for dansk stamcelleforskning, rettet mod behandling og udnyttelse i virksomheder. Rapporten afleveres i uge 26.</p> <p> <p> <p><b>Til rådighed for pressen</b></p> <p>Konferencen er den 6. i serien ”Stem Cell Schools in Regenerative Medicine”, støttet af EU's Marie Curie program, og afholdes i Auditorium 100 (ved hovedindgangen) på Syddansk Universitet i Odense i dagene 14.-16. juni. Se vedhæftede program.</p> <p> <p>Pressen er efter aftale meget velkommen til at overvære dele af konferencen, ligesom der efter aftale kan arrangeres interviews med deltagende forskere, herunder engelske forskere, som har eller står foran at søge tilladelse til begyndende behandling af hjerneblødning og tab af synet på grund af sygdom i øjets nethinde.</p> <p> <p>Henvendelse kan ske inden eller under konferencen på tlf. 2012 1935 til SDU-professor Jens Zimmer Rasmussen , der er arrangør af konferencen, eller til sekretær Bodil Theilade på tlf. 6011 3800.</p> <p>Efter konference afholdes tre forskerkurser for yngre forskere og ph.d.-studerende, hvor de bliver oplært i metoder indenfor stamcelleforskning.</p></p></p></p></p>Alternativ behandling i videnskabeligt lyshttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Alternativ+behandling+i+videnskabeligt+lysFri, 12 Jun 2009 10:12:02 GMTForskere fremlægger nyeste viden på konference i Odense <p style="LINE-HEIGHT: 115%">Hver fjerde dansker har brugt alternativ behandling inden for det seneste år og blandt kræftpatienter er det nu halvdelen, der supplerer den etablerede behandling med den alternative. <br />Men til trods for, at danskerne valfarter til de alternative klinikker og at mange læger i dag bruger akupunktur i deres praksis - ligesom alternativ behandling er blevet et valgfag på medicinstudiet - er det stadig ret småt med forskning i de næsten 200 eksisterende alternative behandlingsformer.</p> <p style="LINE-HEIGHT: 115%">Nu er en række forskere dog klar til at fremlægge helt ny viden fra en række forskningsprojekter, som Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) i 2005 gav 10 millioner kroner til. </p> <p style="LINE-HEIGHT: 115%">Det sker på konferencen ”Dansk forskning i alternativ behandling”, som Center for Tværdisciplinær Evaluering af Komplementær og Alternativ Behandling (CCESCAM) ved Syddansk Universitet er vært for.</p> <p style="LINE-HEIGHT: 115%"> <p style="LINE-HEIGHT: 115%"><b>Psyke og tro</b></p> <p style="LINE-HEIGHT: 115%">I seks oplæg vil danske forskere fremstille og diskutere, hvordan det står til med alternativ behandling i Danmark – nu og i fremtiden. Emnerne spænder fra, hvordan det psykologiske og fysiske spiller sammen til, hvilken betydning religiøs eller spirituel tro har ved kræftdiagnose. </p> <p>Konferencen foregår på mandag den 8. juni kl. 10-16 i Auditorium 100 (ved hovedindgangen) på Syddansk Universitet i Odense. Den er åben for forskere, behandlere samt patienter og andre med interesse for forskning i alternativ behandling. Journalister er også meget velkomne til at deltage i hele – eller dele af – konferencen. </p> <p><i>Vedhæftet er et detaljeret program med tidspunkter for og beskrivelser af de enkelte oplæg.</i></p> <p>Klokken 12.45-13.15 vil SDU-professorer Helle Johannessen og Jan Sørensen samt professor Bobby Zachariae fra Aarhus Universitet i øvrigt stå til rådighed for pressen i lokale 96.</p> <p> <p>Helle Johannessen, der er leder af SDU’s Center for Tværdisciplinær Evaluering af Komplementær og Alternativ Behandling kan desuden kontaktes på tlf.nr.: 6550 3647 / mobil: 2978 9968.</p></p></p>Uddannelse fylder 10 århttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Uddannelse+fylder+10+aarFri, 24 Apr 2009 10:33:07 GMT I år det 10 år siden, at Syddansk Universitet begyndte at uddanne sundhedsfaglige kandidater, og siden har 165 studerende gennemført den toårige uddannelse. <p>Uddannelsen har især været et hit blandt sygeplejersker, som har ønsket at studerede videre, men også ergoterapeuter, fysioterapeuter, jordmødre, bioanalytikere og andre med en mellemlang videregående sundhedsuddannelse har søgt denne mulighed for at få en akademisk uddannelse.</p> <p>- Da vi startede, var det tydeligt, at der havde ophobet sig et behov for yderligere uddannelse, ikke mindst blandt afdelingssygeplejersker, undervisere på sundhedsuddannelser og sundhedsprofessionelle, som deltog i forsknings- og udviklingsprojekter. Det betød, at kandidaterne ofte vendte tilbage til deres gamle arbejde efter endt uddannelse. Men nu er det behov ved at være mættet, og vi har fokus på en række andre muligheder, siger professor Helle Ploug Hansen, der er studieleder på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.</p> <p>- Man kan anskue sundhedsområdet fra mange forskellige vinkler, og vi tager – i modsætning til mere traditionelle sundhedsuddannelser – i høj grad udgangspunkt i patientperspektivet. Det betyder, at vores kandidater i dag ofte får job i patientforeninger og som projektmagere i de nye sundhedscentre og på sygehusene i , siger hun. </p> <p>Samtidig vælger en lille gruppe at gå forskervejen, og en af ambitionerne for den 10 år gamle uddannelse er at øge antallet af unge forskerstuderende inden for de fagområder, som den sundhedsfaglige kandidatuddannelse dækker. </p> <p><b>Torsdag den 30. april kl. 14 markerer Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 10-året med et arrangement</b>, hvor ledende overlæge Ole Hartling, der er tidligere formand for Etisk Råd, holder foredraget ”Sundhed og sundhedisme”. </p> <p>Desuden taler den Ole Skøtt, der er dekan for sundhedsvidenskab, professor Helle Ploug Hansen, der er studieleder for Den sundhedsvidenskabelige Kandidatuddannelse og Hanne Agerskov, som gennemførte uddannelsen i 2008 og dermed erhvervede retten til at kalde sig cand.scient.san (candidata scientiarum sanitas). </p> <p>Arrangementet holdes i auditoriet i Medicinsk Bioteknologisk Center, Winsløwparken 25 i Odense, og ventes at vare to timer, hvorefter der er reception frem til kl. 18.</p> <p>Pressen er meget velkommen til at deltage. Yderligere oplysninger fås hos professor Helle Ploug Hansen, mail: <a href="mailto:hphansen@health.sdu.dk">hphansen@health.sdu.dk</a> , telefon: 65 50 29 89 </p> <p></p>Besættelsestiden under luphttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/temadag+koldingThu, 16 Apr 2009 09:56:38 GMTTemadag på Kolding Bibliotek skruer tiden tilbage til 1940. Nazisterne besatte Danmark, hvordan tacklede vi situationen? <div style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; PADDING-BOTTOM: 4pt; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: #4f81bd 1pt solid"> </div> <p style="LINE-HEIGHT: 150%"><i>"Besættelsestiden - samarbejde og modstand". Temadag lørdag d. 25. april 2009 kl. 13-17 på Kolding Bibliotek. Gratis entré.</i></p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%"><b></b></p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%"><b>For eller imod?</b></p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%">Et britisk flyveblad fra 1940 spurgte: ”Hvor staar Danmark? For eller imod?” Fire foredrag og en paneldebat tager dette spørgsmål op igen, når en række eksperter sætter samarbejde og modstand i besættelsestiden under lup.</p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%">Mogens R. Nissen, lektor i historie ved Syddansk Universitet i Kolding er hovedarrangør af temadagen. Han har besættelsestiden som sit primære forskningsområde og oplever stor interesse hos befolkningen omkring dette emne.</p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%">- Besættelsestiden er ikke mere fjern, end at den i mange danske familier stadig kan opleves gennem førstehåndsskildringer. </p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%">Historieforskere giver på temadagen et nuanceret billede af, hvordan politikere og modstandsfolk med hver deres metoder og mål forsøgte at håndhæve landets interesser, og hvordan henholdsvis samarbejde og modstand spillede ind på forholdene. </p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%"> <p style="LINE-HEIGHT: 150%"><b>Danmark bidrog til den nazistiske krigsøkonomi</b></p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%">Danmarks forhold til besættelsesmagten kan ikke tolkes sort/hvidt. Der var flere interesser at tage hensyn til, da Danmark skulle finde sit ståsted for eller imod nazisterne.</p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%">- Under besættelsen opfordrede regeringen og Rigsdagen de danske virksomheder til at påtage sig tyske ordrer, fortæller Mogens R. Nissen. Hans foredrag uddyber Danmarks økonomiske samarbejde med Tyskland. </p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%">Mogens R. Nissen fortæller, hvordan man fra politisk hold ønskede, at der blev leveret varer til Tyskland, fordi det var en god måde at opnå politisk goodwill på. Og det var et godt middel til at opretholde ro og orden i Danmark. På kort tid omstillede de danske virksomheder produktionen, og Danmark kom på den måde til at bidrage til den nazistiske krigsøkonomi.</p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%"> <p style="LINE-HEIGHT: 150%"><b>Sabotager og likvideringer</b></p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%">På grund af at mange danskere under krigen samarbejdede med besættelsesmagten, står modstandsbevægelsen og helte såsom ”Flammen” og ”Citronen” som symbol på Danmarks modstand.</p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%">Holger Danske var den største sabotageorganisation i Danmark under besættelsen. Selvom den illegale gruppe havde sabotage som formål, kom drab på danskere i tysk tjeneste – de såkaldte ”stikkerlikvideringer” - til at fylde mere og mere, som krigen skred frem.</p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%">I sit foredrag fortæller Peter Birkelund fra Rigsarkivet om sabotagegruppen Holger Danske og den illegale indsats med sabotager og likvideringer.</p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%"> <p style="LINE-HEIGHT: 150%"><b>Gestapo – terror og tortur</b></p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%">Det var fra besættelsens begyndelse hovedsageligt en sag for dansk politi, at bekæmpe modstandsbevægelsen. Senere overtog tysk politi, anført af Gestapo, opgaven med hjælp fra Hipo-korpset. I takt med denne udvikling skærpedes metoderne i modstandsbekæmpelsen voldsomt – anvendelsen af fx terror og tortur blev stadig mere udbredt. </p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%">Henrik Lundtofte, leder af Historisk Samling for Besættelsestiden 1940-1945 i Esbjerg fortæller i sit foredrag omkring brutalisering af modstandsbekæmpelsen og giver bud på tysk politis effektivitet. </p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%"> <p style="LINE-HEIGHT: 150%"><b>Danske kz-fanger</b></p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%">Talrige mennesker led og døde i tysk fangenskab. Historien om de tyske koncentrationslejre er dyster. De danske myndigheder betalte for opførslen og driften af Frøslevlejren i forsøg på at undgå, at danskere blev deporteret til tyske kz-lejre. Henrik Skov Kristensen, leder af Frøslevlejrens Museum, beretter om, hvordan besættelsesmagtens deportationer af danskere til kz-lejre forløb – og hvordan de danske kz-fanger blev behandlet i kz-lejrene sammenlignet med fanger fra andre tysk-besatte lande. Frøslevlejren blev kaldt ”verdens mærkeligste kz-lejr”, og Henrik Skov Kristensen besvarer spørgsmålet, om Frøslevlejren var et specielt dansk fænomen, eller om der var andre af den slags lejre rundt om i det tysk-besatte Europa.</p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%"> <p style="LINE-HEIGHT: 150%"><b>Temadagen afsluttes med paneldebat med modstandsmand, tidl. chefredaktør og tidl. formand for Grænseforeningen Bent A. Koch, debatredaktør Bent Blüdnikow og historielektor fra Aarhus Universitet Niels Wium Olesen.</b></p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%"> <p style="LINE-HEIGHT: 150%">"Besættelsestiden - samarbejde og modstand" er arrangeret af Syddansk Universitet, Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse i Kolding, Kolding Bibliotek og Historisk Samling for Besættelsestiden 1940-45, Esbjerg.</p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%"> <p style="LINE-HEIGHT: 150%"><b></b></p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%"><b></b></p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%"><b></b></p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%"><b></b></p> <div style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; PADDING-BOTTOM: 4pt; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: #4f81bd 1pt solid"> <p>Forskning i øjenhøjde</p></div> <p style="LINE-HEIGHT: 150%"><b>Temadag på Kolding Bibliotek om besættelsestiden er en del af Forskningens Døgn. </b></p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%"> <p style="LINE-HEIGHT: 150%"><i>Forskningens Døgn 23.-25. april 2009. www.forsk.dk</i></p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%"> <p style="LINE-HEIGHT: 150%">Forskningens Døgn er en årlig landsdækkende begivenhed, som skal vække interesse og forståelse for den forskning, der foregår i Danmark.</p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%">I Kolding inviterer forskere til temadagen "Besættelsestiden - samarbejde og modstand" på Kolding Bibliotek. </p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%"> <p style="LINE-HEIGHT: 150%">Åbning af Forskningens Døgn 2009 foregår på Syddansk Universitet i Odense. </p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p>Flere vil stemmehttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Flere+vil+stemmeMon, 06 Apr 2009 10:36:34 GMTEU-skeptiske partier har vundet fodfæste, og det skaber spænding om udfaldet af sommerens valg til Europa-Parlamentet. <p>Valgdeltagelsen vil stige i flere lande, når europæerne i juni skal vælge medlemmer til Europa-Parlamentet. <br />Det vurderer en dansk ekspert i politisk kommunikation, Claes de Vreese. Han er direktør for Center for Politics and Communication ved universitetet i Amsterdam og adjungeret professor ved Syddansk Universitet. </p> <p> <p>- EU-skeptiske partier i mange af de gamle og nye medlemslande har organiseret sig godt, og det vil påvirke stemmeprocenten. Deres deltagelse giver nemlig vælgerne et reelt valg i de lande, hvor der tidligere kun var pro-europæiske partier at vælge imellem. Så selvom det måske virker paradoksalt, er de EU-kritiske partier faktisk med til at styrke det europæiske demokrati og gøre parlamentsvalget mere relevant, siger Claes de Vreese, som forudser et meget spændende valg.</p> <p> <p>Han nævner Holland som et godt eksempel på et land, hvor EU-skeptiske partier har fundet fodfæste. Det er traditionelt et europa-venligt land, men det har skiftet kurs i de senere år. Det sås tydeligt ved folkeafstemningen om forfatningstraktaten i 2005, hvor et flertal sagde nej, men også debatten om Tyrkiets mulige medlemskab af EU har vist, at holdningen til EU har forandret sig. </p> <p> <p>- Højrepolitikeren Geert Wilders parti – og den hollandske venstrefløj - rider på en EU-skeptisk bølge, som også viser sig i andre lande. I Belgien er det Vlaams Belang, i Italien Lega Nord og i Danmark Dansk Folkeparti. Desuden er den irske mangemillionær Declan Ganley i gang med at lancere Libertas med kandidater i flere af medlemslandene, siger Claes de Vreese.</p> <p> <p><b>Unikt forskningsprojekt i 27 lande</b></p> <p>Den danske forsker leder et stort og unikt forskningsprojekt, der vil analysere mediedækningen af valgkampen i de 27 EU-lande. I Danmark foretages tre delundersøgelser:<br /><br />- En systematisk indholdsanalyse af mediedækningen.<br />- En panelundersøgelse, hvor 1000 danskere interviewes en måned før valget og umiddelbart efter valget.<br />- Daglige opinionsmålinger med deltagelse af et par hundrede danskere for at kortlægge valgkampens dynamik fra dag til dag. </p> <p> <p>Center for Politics and Communication publicerer resultater fra undersøgelsen i løbet af valgkampen. De kan ses på centerets hjemmeside <a href="http://www.polcomm.org/">www.polcomm.org</a>. Forskningsprojektet er finansieret af hollandske og danske forskningsråd.</p> <p> <p><b>Claes de Vreese er knyttet til Center for Journalistik på Syddansk Universitet, og han er i Danmark onsdag den 8. april.</b></p> <p>I Danmark kan han kontaktes på universitetet gennem Dorte Sohl Pedersen på telefon 65 50 22 67<br />I Holland er Claes de Vreeses tlf.: 00 31 20 525 3680, og hans mail er <a href="mailto:c.h.devreese@uva.nl">c.h.devreese@uva.nl</a> </p></p></p></p></p></p></p>Professor i blodsygdommehttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/professorat+styrker+samarbejdeThu, 26 Mar 2009 10:23:18 GMTNyt professorat i samarbejde mellem Syddansk Universitet og Vejle Sygehus <p>Vejle Sygehus og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet styrker samarbejdet inden for kræftforskning med udnævnelsen af overlæge, dr. med. Torben Plesner som ny SDU-professor med speciale i hæmatologi (blodsygdomme). Vejle Sygehus er et af seks kræftcentre i Danmark, og denne funktion styrkes af udnævnelsen, da Torben Plesners speciale er myelomatose - knoglemarvskræft - og specielt den knoglenedbrydning, der sker i forbindelse med denne kræftform. Han har siden oktober 2000 beklædt stillingen som specialeansvarlig overlæge på Vejle Sygehus efter en årrække på bl.a. Rigshospitalet og Herlev Sygehus. Han er cand. med. fra Københavns Universitet (1972) og speciallæge i Klinisk Biokemi (1981), Intern Medicin (1989) og Hæmatologi (1990).</p> <p> <p>Professoratet er etableret på Institut for Regional Sundhedsforskning (IRS) under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. IRS danner grundlag for det forskningsmæssige samarbejde mellem Syddansk Universitet og Region Syddanmarks hospitaler – udover Odense Universitetshospital - og andre forskningsaktive institutioner i regionen. </p> <p> <p>Siden sin ansættelse i 2000 på Vejle Sygehus har Torben Plesner opbygget en hæmatologisk afdeling og iværksat en række initiativer til fremme af forskning på afdelingen, både på det kliniske og det eksperimentelle område. Den kliniske forskning er funderet i sygehusets Kliniske Forskningsenhed, KFE. Sammen med professor Jean-Marie Delaissé, Vejle Sygehus og Syddansk Universitet, har Torben Plesner endvidere etableret afdelingen for Klinisk Cellebiologi på Vejle Sygehus, således at patientbehandling og forskning går hånd i hånd.</p> <p> <p>I mange tilfælde vil det bedste behandlingstilbud til en patient være en protokolleret behandling, hvor patienten ofte vil få tilbudt et nyt behandlingsprincip og samtidigt bidrage til akkumulering af ny viden til gavn for kommende patienter. </p> <p> <p>Torben Plesner er 61 år og bosat i Vejle.</p> <p> <p> <p> <p></p></p></p></p></p></p></p></p>SDU bryder monopol på biblioteksuddannelsehttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Ny+biblioteksuddannelse+til+SDUWed, 25 Mar 2009 14:43:20 GMTSyddansk Universitet i Odense tilbyder per 1. september en ny uddannelse i bibliotekskundskab og videnskommunikation <p> <p><i></i></p> <p><i></i></p>Fra 1. september kan nye studerende uddanne sig til bibliotekar på et universitet. Syddansk Universitet i Odense har netop fået den endelige godkendelse af den nye uddannelse, der bærer navnet Bibliotekskundskab og videnskommunikation. Dermed er den eneret på uddannelse af bibliotekarer, som Danmarks Biblioteksskole har haft, brudt. <p> <p>- Den nye uddannelse, vi tilbyder, retter sig ikke kun mod bibliotekssektoren. Jeg tror, der bliver masser af jobs for kandidaterne i store virksomheder, som har et enormt videns-flow, og som har brug for medarbejdere til at håndtere denne viden, siger leder for Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet Johs. Nørregaard Frandsen.</p> <p>I branchen har der været en del polemik omkring den nye uddannelse, inden den blev godkendt. Og det forstår Johs. Nørrgaard Frandsen godt:</p> <p>- Men jeg tror også, at ved at der kommer en ny uddannelse, får vi to spillere, der kan markere sig fagligt, politisk og forskningsmæssigt.</p> <p>Dekan for det Humanistiske Fakultet Flemming G. Andersen mener, at den nye uddannelse føjer endnu et kapitel til SDUs kerneområder:</p> <p>- Den nye uddannelse er med til at styrke de kompetencer, vi allerede har inden for IT, kultur, medier og læring. Og så viser forløbet, at vi som universitet er hurtige til at reagere på aftagernes behov, fordi vi har et tæt og konstruktivt forhold til det omgivende samfund, siger Flemming G. Andersen.</p> <p><b>Slut med knold-i-nakken-bibliotekaren</b></p> <p>Uddannelsen er blandt andet er blevet til på baggrund af ønsker i biblioteksbranchen. Syddansk Universitet fik en henvendelse fra en række biblioteksledere i det jyske og fynske, fordi de mener, at de unge i dag hellere vil have en universitetsuddannelse end en professionsuddannelse. Og dermed gik startskuddet til det arbejde, som SDU i et års tid har lagt i at få den nye uddannelse.</p> <p>- Derudover har vi på Syddansk Universitet en betydelig viden inden for den del af den kulturelle sektor, som omfatter folkebibliotekerne, skolebibliotekerne og forskningsbibliotekerne. Desuden har vi nogle stærke kort i Kultur og Formidling samt i Medievidenskab. Og så har vi et robust informationsvidenskabeligt miljø, ligesom vi har et stærkt pædagogisk miljø, siger Johs. Nørregaard Frandsen.</p> <p>For allerede nu er det slut med det typiske billede af ”Frk. Jørgensen”. Bibliotekaren, der iført gråt eller brunt tøj, med knold i nakken og briller på næsen kan udpege bøgerne på hylderne med imponerende præcision. I dag er en bibliotekar meget mere end det.</p> <p>- Frøken Jørgensen vidste alt. Hvis hun blev spurgt. Den moderne bibliotekar skal være opsøgende. Være en vidensformidler, og derfor skal der pædagogik ind over, forklarer Johs. Nørregaard Frandsen.</p> <p><b>Systematisere viden</b></p> <p>- I dag er bibliotekerne jo ikke kun bøger, men i høj grad også vidensstrømme, der kører på internetportaler. Og der er det tilfældigt, hvad man finder, når man søger, så derfor er det nødvendigt med nogen, der kan lave systematiske søgninger og organisere den viden, som samfundet er så rigt på, siger Johs. Nørregaard Frandsen.</p> <p>De biblioteksuddannede, der kommer ud fra Syddansk Universitet vil have en bachelor i bibliotekskundskab bag sig. Og kan derefter vælge en hvilken som helst kandidatuddannelse, de måtte ønske. Så vi kan i fremtiden få bibliotekarer, der også ved en masse om samfundsfag, engelsk eller historie – for blot at nævne nogle eksempler.</p> <p> <p>For redaktionel kontakt: Informationsmedarbejder ved Det Humanistiske Fakultet, Dea Becher Sørensen, 65 55 29 02.</p> <p> <p> <p></p></p></p></p></p></p> Se naturvidenskaben i øjnenehttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/se+naturvidenskab+i+oejneneThu, 12 Mar 2009 10:14:00 GMTLørdag kl. 11 til 14 slår Syddansk Universitet i Odense dørene op for unge, der overvejer et naturvidenskabeligt studium.<p>&nbsp;</p> <p><b></b></p> <p>- Kom og f&aring; en naturvidenskabelig totaloplevelse, lyder opfordringen fra Syddansk Universitet, der gerne vil vise unge uddannelsess&oslash;gende, hvad de kan se frem til, hvis v&aelig;lger at l&aelig;se naturvidenskab. </p> <p>&nbsp;</p> <p>P&aring; l&oslash;rdag den 14. marts kl. 11-14 st&aring;r studerende og forskere klar til at vise deres verden frem, og Det Naturvidenskabelige Fakultet h&aring;ber, at interesserede unge vil dukke op &ndash; eventuelt sammen med familie og venner &ndash; og tage mulighederne i &oslash;jesyn. </p> <p>- Vi tror p&aring; det personlige m&oslash;de. De unge skal have en fornemmelse af stedet, atmosf&aelig;ren, menneskerne og selvf&oslash;lgelig forskningen. Valget om, hvorvidt man vil begive sig ud i et universitetsstudium, afg&oslash;res sj&aelig;ldent alene af, hvad man kan l&aelig;se p&aring; nettet eller i en brochure, is&aelig;r ikke hvis man er lidt i tvivl. Her kan det personlige m&oslash;de med en studerende eller en forsker p&aring; naturvidenskab blive den afg&oslash;rende forskel, siger afdelingsleder Niels Kring.</p> <p>&nbsp;</p> <p>&Aring;bent Science Hus er tilrettelagt s&aring;ledes, at unge og deres familier kan f&aring; svar p&aring; sp&oslash;rgsm&aring;l om studiemilj&oslash;, SU og karrieremuligheder. De kan ogs&aring; f&aring; mere at vide om Odense som studieby og om de garantier, der findes for bolig og studiejob.</p> <p>Endelig bliver der mulighed for at blive vist rundt p&aring; institutterne samt at opleve en inspirationsforel&aelig;sning om &rdquo;Det Kloge Liv&rdquo;, som fysikprofessor Ole G. Mouritsen holder. </p> <p>&nbsp;</p> <p>Naturvidenskab p&aring; Syddansk Universitet best&aring;r af fire institutter, der alle ligger p&aring; Campusvej 55 i Odense M: Biologisk Institut, Institut for Biokemi og Molekyl&aelig;r Biologi, Institut for Fysik og Kemi samt Institut for Matematik og Datalogi (IMADA)</p> <p>&nbsp;</p> <p><b>Pressen er naturligvis meget velkommen til at komme til &Aring;bent Science Hus og tage pulsen p&aring;, om naturvidenskab har tag i de unge. </b></p> <p><b></b></p> <p><b>Kontakt: Henrik Juhl Kristensen, tlf. 6550 2059 &ndash; <a href="mailto:hjkr@sdu.dk">hjkr@sdu.dk</a></b></p> <p><a href="http://www.youtube.com/watch?v=EwI1GaKXg4M">Og se vores tv-reklame p&aring; Youtube</a></p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p>Aldring i Europahttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Share+sunhedsvidenskabWed, 18 Mar 2009 10:43:00 GMTNye forskningsdata fra SHARE vil hjælpe Europa med at tackle udfordringerne med en aldrende befolkning<p style="line-height: normal;">SHARE &ndash; Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe, er det f&oslash;rste tv&aelig;rfaglige forskningsprojekt om aldring i Europa. Hovedform&aring;let er at indsamle viden til at kunne forst&aring; og im&oslash;deg&aring; nogle af de udfordringer, Europa st&aring;r overfor med en aldrende befolkning, hvilket skyldes en &oslash;get levetid og et fald i antallet af f&oslash;dsler.<br /> <br /> Indenfor en kort &aring;rr&aelig;kke vil de talm&aelig;ssigt store efterkrigsgenerationer tilh&oslash;re gruppen af 65+-&aring;rige, hvilket vil forst&aelig;rke de &oslash;konomiske, sundhedsm&aelig;ssige og sociale aspekter af et aldrende samfund. Idet de n&aelig;vnte aspekter er indbyrdes afh&aelig;ngige, vil &aelig;ndring af &eacute;t aspekt kunne f&aring; indflydelse p&aring; de &oslash;vrige. <b><span style="text-decoration: underline;"></span></b></p> <p style="line-height: normal; background: white;">&nbsp;</p> <p style="line-height: normal;"><b>Hvad sp&oslash;rger SHARE om?<br /> &nbsp;<br /> </b>SHARE-projektet er en forl&oslash;bsunders&oslash;gelse, dvs. man f&oslash;lger de samme personer over tid. I mods&aelig;tning til tv&aelig;rsnitsunders&oslash;gelser, giver det viden om sammenh&aelig;nge mellem &aring;rsager og virkning. Svarpersonerne bliver spurgt bredt ind til alle de faktorer, der har indflydelse p&aring; livet som senior (helbred, &oslash;konomi, arbejde, pension, bolig, socialt netv&aelig;rk m.m.). Uanset hvilket europ&aelig;isk land deltagerne bor i bliver alle deltagere stillet de samme sp&oslash;rgsm&aring;l, hvilket g&oslash;r det muligt at sammenligne data p&aring; tv&aelig;rs af de europ&aelig;iske lande. Og med baggrundsviden i de enkelte landes organisering af og mulighed for velf&aelig;rd, fx tilgang til sundhedsydelser, uddannelsesforhold, pensionsforhold og pensionsalder, kan man f&aring; indblik i hvorledes nationale forhold p&aring;virker den 50+-&aring;riges muligheder for at opn&aring; en god tid som senior. Strenge procedurem&aelig;ssige retningslinjer for overs&aelig;ttelse og udformning af sp&oslash;rgeskema, sikrer at SHARE-unders&oslash;gelsen udf&oslash;res ensartet i de forskellige SHARE-deltager-lande.<b><span style="text-decoration: underline;"></span></b></p> <p style="line-height: normal; background: white;">&nbsp;</p> <p style="line-height: normal; background: white;">F&oslash;rste unders&oslash;gelsesrunde foregik i 11 europ&aelig;iske lande i 2004 (data frigivet i 2006). Samme &aring;r gennemf&oslash;rtes 2. runde samtidig med inddragelse af nye lande til i alt 15 deltagerlande (data frigivet i 2008). Aktuelt p&aring;g&aring;r en 3. unders&oslash;gelsesrunde, hvor der fokuseres p&aring; deltagernes opv&aelig;kst vilk&aring;r. Der arbejdes p&aring; at forl&aelig;nge SHARE projektet med yderligere 5 runder, og vil da forts&aelig;tte under navnet 50+ i Europa. Derved f&aring;r forskere i og uden for Europa adgang til en af verdens f&oslash;rende og st&oslash;rste databaser inden for aldringsforskning. P&aring; nuv&aelig;rende tidspunkt er mere end 35.000 personer i alderen 50 &aring;r og &aelig;ldre i 15 europ&aelig;iske lande blevet interviewet. </p> <p style="line-height: normal; background: white;">&nbsp;</p> <p style="line-height: normal; background: white;"><b>Hvilke hovedresultater er opn&aring;et indtil nu &ndash; set fra et europ&aelig;isk perspektiv?</b></p> <p style="line-height: normal; background: white;"><b><span style="text-decoration: underline;"></span></b></p> <p style="line-height: normal; background: white;"><b>Om helbred:<br /> </b>Nordeurop&aelig;ere er sundere og rigere, men sydeurop&aelig;ere lever l&aelig;ngst. <br /> Uddannelse er godt for helbredet og forebygger depression.P<br /> lads til forbedringer i behandlingen af &aelig;ldre personers helbred.</p> <p style="line-height: normal; background: white;"><b>Om besk&aelig;ftigelse:<br /> </b>Forebyggelse af d&aring;rligt helbred betaler sig. <br /> Incitamenter til tidlig pensionering medf&oslash;rer tidlig afgang fra arbejdsmarkedet og en stor ubenyttet arbejdskapacitet.<br /> Gunstige arbejdsforhold st&oslash;tter en senere tilbagetr&aelig;kning fra arbejdsmarkedet.<b></b></p> <p style="line-height: normal; background: white;"><b>Om familie og socialt netv&aelig;rk:<br /> </b>&nbsp;At familien som institution skulle v&aelig;re &rsquo;d&oslash;d&rsquo;, er en myte.<br /> For&aelig;ldre yder st&oslash;tte i nord, mens b&oslash;rn yder st&oslash;tte i syd.<br /> &nbsp;Frivilligt arbejde optr&aelig;der hyppigt i visse lande (bl.a. i Skandinavien).<b></b></p> <p style="line-height: normal; background: white;"><b>Om &oslash;konomisk status, indkomst og velstand:<br /> </b>Ulighed i forbrug er mindre udtalt end de &oslash;konomiske uligheder.<br /> Fattigdom mildnes af &rdquo;ikke-&oslash;konomiske&rdquo; ressourcer.<b></b></p> <p style="line-height: normal;"><b></b></p> <p style="line-height: normal; background: white;"><b></b></p> <p><b>Finansiering <br /> </b><br /> SHARE finansieres hovedsagligt af den Europ&aelig;iske Kommission gennem 5.og 6. rammeprogram samt af National Institute of Aging i USA. Der er opn&aring;et yderligere st&oslash;tte fra en r&aelig;kke nationale forskningsfonde.<br /> Den Europ&aelig;iske Union har valgt SHARE til at v&aelig;re et af 35 ESFRI projekter, der skal forme det europ&aelig;iske forskningsomr&aring;de i de n&aelig;ste 10-20 &aring;r.</p> <div style="border-bottom: windowtext 1.5pt solid; border-left: medium none; padding-bottom: 1pt; padding-left: 0cm; padding-right: 0cm; border-top: medium none; border-right: medium none; padding-top: 0cm;"> <p style="padding-bottom: 0cm; padding-left: 0cm; padding-right: 0cm; padding-top: 0cm;border: medium none;">Gennemf&oslash;relse af SHARE unders&oslash;gelsen i de enkelte deltagerlande varetages af universit&aelig;re forskningsmilj&oslash;er, der desuden har en faglig interesse i at generere ny evidensbaseret viden. <br /> I Danmark varetages SHARE unders&oslash;gelsen af forskningsenheden for Epidemiologi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, der siden begyndelsen af 1990&rsquo;erne har haft hoved interesse i aldringsforskning p&aring; befolkningsniveau.<br /> &nbsp;Et s&aelig;rligt interesseomr&aring;de er forskning om de aller&aelig;ldste i samfundet, idet de er den aldersgruppe der relativt set &oslash;ges mest. Derfor er forskningsenheden ogs&aring; leder af en international arbejdsgruppe under SHARE, der specifikt fokuserer p&aring; SHARE data vedr&oslash;rende de 80+-&aring;rige i hele Europa. </p> <p style="padding-bottom: 0cm; padding-left: 0cm; padding-right: 0cm; padding-top: 0cm;border: medium none;">&nbsp;</p> <p style="padding-bottom: 0cm; padding-left: 0cm; padding-right: 0cm; padding-top: 0cm;border: medium none;">&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> </div> <p>&nbsp;</p> <p><b><span style="text-decoration: underline;">KONTAKTOPLYSNINGER:</span></b></p> <p><b>Syddansk Universitet</b><b></b></p> <p><b>Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet<br /> Institut for Sundhedstjenesteforskning</b><br /> J. B. Winsl&oslash;ws Vej 9B<br /> 5000 Odense C<br /> Tlf. 65 50 30 38 <br /> Fax. 65 50 36 82<br /> <b>E-mail:</b> <a href="mailto:kontakt@share-project.dk">kontakt@share-project.dk</a> </p> <p><b>Website:</b> <a href="http://www.share-project.dk/">http://www.share-project.dk</a></p> <p><b><span style="text-decoration: underline;"></span></b></p> <p><b><span style="text-decoration: underline;">Kontaktperson: Karen Andersen-Ranberg</span></b></p> <p style="line-height: normal;">Lektor, PhD og daglig leder af SHARE-Danmark<br /> <b>Karen Andersen-Ranberg</b><b><br /> </b>IST - Epidemiologi<br /> Telefon: 6550 3038<br /> Alt. Tel.: 6550 4170<br /> <b>E-mail:</b> <a href="mailto:karanberg@health.sdu.dk">karanberg@health.sdu.dk</a></p> <p style="line-height: normal;"><b>Website: </b><a href="http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/Ist_sundhedstjenesteforsk/Forskning/Forskningsenheder/Epidemiologi/Medarbejdere/VIP/KARA.aspx">http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/Ist_sundhedstjenesteforsk/Forskning/Forskningsenheder/Epidemiologi/Medarbejdere/VIP/KARA.aspx</a></p> <p><b><span style="text-decoration: underline;"></span></b></p> <p><b><span style="text-decoration: underline;">Andre n&oslash;glepersoner: Kaare Christensen</span></b></p> <p style="line-height: normal;">Professor, Dr med. og forskningsleder:<br /> <b>Kaare Christensen</b><br /> IST - Epidemiologi<br /> Telefon: 6550 3049<br /> Alt. Tel.: 6550 3029<br /> <b>E-mail: </b><a href="mailto:kchristensen@health.sdu.dk">kchristensen@health.sdu.dk</a></p> <p style="line-height: normal;"><b>Website: </b><a href="http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/Ist_sundhedstjenesteforsk/Forskning/Forskningsenheder/Epidemiologi/Medarbejdere/VIP/KChr.aspx">http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/Ist_sundhedstjenesteforsk/Forskning/Forskningsenheder/Epidemiologi/Medarbejdere/VIP/KChr.aspx</a></p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p>Skolelærere bliver akademikerehttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/skolelaerere+bliver+akademikereTue, 10 Mar 2009 14:31:14 GMTPå fredag kan de første 15 skolelærere i Danmark fejre, at de er blevet mastere i naturfagsundervisning. Det sker ved en dimissionsfest på Syddansk Universitet, hvor undervisningsminister Bertel Haarder er blandt talerne. <p>I slutningen af januar blev de første 15 mastere i naturfagsundervisning færdige med deres uddannelse, som har været forankret på Institut for Matematik og Datalogi ved Syddansk Universitet.</p> <p> <p>- For første gang i Danmark har vi en gruppe grundskolelærere i matematik og naturfag, der i et videreuddannelsesforløb har været i nærkontakt med den moderne naturvidenskab gennem mødet med universitetets forskere. De bringer et helt nyt syn på naturvidenskab ud i skolerne. Lærerne har således udviklet nyskabende undervisningsforløb, som nu stilles til rådighed for matematik og naturfagsundervisningen i den danske grundskole, siger institutleder Claus Michelsen fra Institut for Matematik og Datalogi. </p> <p> <p><b>Tæt samarbejde</b></p> <p>Masteruddannelsen i naturfagsundervisning er kommet i stand som resultat af et tæt samarbejde mellem mange aktører: Kommunernes pædagogiske konsulenter, praktiserende lærere, læreruddannelsesinstitutioner samt både det fagdidaktiske og det naturvidenskabelige forskningsmiljø.</p> <p> <p>Undervisningsminister Bertel Haarder, der vil holde tale for de nybagte mastere ved dimissionsfesten, er begejstret for den nye uddannelse, hvilket han meddelte institutleder Claus Michelsen i et brev tidligere i år. Heri hed det blandt andet: </p> <p>- Jeg sætter stor pris på jeres arbejde med at styrke det naturvidenskabelige område. Det er vigtigt, at vi får flere gode naturfagslærere, som kan formidle inspirerende undervisning, så vi kan stimulere flere unge til at interessere sig for de naturvidenskabelige fag.</p> <p> <p>Den 3. september sidste år startede det næste hold grundskolelærere på den to-årige masteruddannelse.</p> <p> <p>Yderligere oplysninger: </p> <p>Claus Michelsen, tlf. 6550 2355 – <a href="mailto:cmich@imada.sdu">cmich@imada.sdu</a>. dk</p> <p>-----------------</p> <p><b></b></p> <p><b>Dimissionsfesten fredag 13. marts </b>holdes<b> </b>i Seminarrummet på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (ved indgang 0) på Campusvej 55 i Odense. Pressen er velkommen.</p> <p> <p>13.00 – 13.10 Velkomst v. rektor Jens Oddershede, SDU </p> <p>13.10 – 13.25 Undervisningsminister Bertel Haarder taler til de nye mastere </p> <p>13.25 – 13.40 Baggrund for uddannelsen v. institutleder Claus Michelsen, IMADA </p> <p>13.40 – 14.00 Overrækkelse af masterdiplomer v. dekan Henrik Pedersen, Det Naturvidenskabelige Fakultet </p> <p>14.00 – 14.15 Kaffe </p> <p>14.15 – 15.00 Exploring the fascination of science: universal self organization. Festforelæsning v. professor dr. Manfred Euler, IPN – Leibniz Institute for Science Education, Kiel </p> <p>15.00 Reception </p> <p> <p></p></p></p></p></p></p></p></p>Bærbar hund til forestilling http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Center+for+kunst+og+videnskab+soger+hundTue, 24 Feb 2009 09:37:00 GMTCenter for Kunst og videnskab søger hund til ny teaterforestilling<p>Til medvirken i forestillingen Robottens Anatomi (premiere 18/4 i Teaterhuset, Odense) s&oslash;ger Center for Kunst og Videnskab, SDU, en tillidsfuld, gerne scenevant hund. <br /> Hunden skal v&aelig;re &rdquo;b&aelig;rbar&rdquo;, idet den vil medvirke i en scene, hvor skuespilleren Baard Owe holder den, samtidig med, at den aes af en robot-arm. <br /> Hunden forventes at medvirke i samtlige 17 forestillinger til april og september. </p> <p>&nbsp;</p> <p>Forestillingen Robottens Anatomi handler om, hvad det vil sige at v&aelig;re menneske, og hvad der adskiller os fra maskiner og robotter. Den er instrueret af <b>Bent N&oslash;rgaard</b> og pr&aelig;senterer publikum for et spektakul&aelig;rt m&oslash;de mellem teater og forskning, hvor den menneskelige eksistens spejles i den nyeste viden om robotteknologi og kunstigt liv. P&aring; scenen st&aring;r et st&aelig;rkt skuespillerhold best&aring;ende af <b>Baard Owe</b> (Blodbryllup, Lars Von Triers Riget m.v.) , <b>Jeanette Lindb&aelig;k Larsen</b> (Nick Cave Teaterkoncert) og <b>Morten Steensgaard</b>. De f&aring;r selskab af forskere fra Syddansk Universitet &ndash; fysikere, filosoffer og robotforskere,&ndash; som bidrager til forestillingen med deres viden og indsigt. <br /> Billetter kan k&oslash;bes via BilletNet fra mandag d. 2. marts. </p> <p>&nbsp;</p> <p>Forestillingens instrukt&oslash;r Bent N&oslash;rgaard h&aring;ber, at rigtigt mange hunde sammen med deres ejere vil indfinde sig til den planlagte audition: <br /> - Da forestillingen netop tematiserer forholdet mellem det s&aring;kaldt kunstige og det naturlige, vil det v&aelig;re det et scoop at kunne pr&aelig;sentere publikum for at &aelig;gte m&oslash;de mellem de to verdener. Vi har f&aring;et nogle af Danmarks dygtigste skuespillere og fremmeste forskere samt en vaske&aelig;gte robot-arm med om bord. Det eneste, vi mangler nu, er den hund! </p> <p>&nbsp;</p> <p>Hundeaudition afholdes audition mandag d. 2. marts kl. 17-19 p&aring; Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M. Tilmelding finder sted via Center for Kunst og Videnskabs hjemmeside: <a href="http://www.sdu.dk/kunstogvidenskab">www.sdu.dk/kunstogvidenskab</a></p> <p>&nbsp;</p> <p>Yderligere information f&aring;s ved henvendelse til produktionskoordinator Mimo Antabi: 65 50 40 72. mail: <a href="mailto:mantabi@health.sdu.dk">mantabi@health.sdu.dk</a></p>Helt eller skurk?http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Helt+eller+skurkSun, 22 Feb 2009 15:03:21 GMTDebatmøde om Stauffenberg og den tyske modstand mod Hitler <p>Filmen OPERATION VALKYRIE har gjort historien om oberst Claus von Stauffenberg aktuel. <br />Den 20. juli 1944 forsøgte han i spidsen for en sammensværgelse at myrde Hitler og gennemføre statskup i Tyskland. <br />Stauffenberg er i dag symbolet på "det andet Tyskland", men måske skal man prise sig lykkelig over, at modstandsfolkene ikke kom til magten. Det påstod Therkel Stræde i hvert fald i Politikens kronik d. 25. januar. <br />Tysklands ambassadør i Danmark, Christoph Jessen reagerede med et modindlæg: Han anser det for en tragisk katastrofe, at kuppet slog fejl. </p> <p> <p>Den 2. februar debatterede de to spørgsmålet i DR2 Deadline. </p> <p>På onsdag fortsætter diskussionen - på dansk – på Syddansk Universitet i Odense.</p> <p> <p>Debatten mellem Therkel Stræde og Christoph styres af modstandsmand i "Holger Danske" 1944-45, Bent A. Koch, der tidligere har været chefredaktør og direktør på Kristeligt Dagblad, Ritzaus Bureau og Fyens Stiftstidende.</p> <p> <p> <p>Den foregår onsdag den 25. februar kl. 13.15-15 i BMB-seminarrummet på</p> <p>Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M.</p> <p><a href="http://vejviser.sdu.dk/opslag?lid=3427">Se kort her</a> </p> <p> <p> <p>Pressen er velkommen og kan for yderligere information kontakte Therkel Stræde på tlf. 27 20 89 06</p> <p> <p> <p>Debatmødet er arrangeret af Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse</p> <p>og Tysk-studiet ved Syddansk Universitet.</p></p></p></p></p></p></p></p></p>Vigtigt skridt mod kunstigt livhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Vigtigt+skridt+mod+kunstigt+livFri, 13 Feb 2009 13:13:57 GMTForskere fra Syddansk Universitet og Los Alamos National Laboratory i USA har påvist, at hovedkomponenterne i primitivt liv kan spille sammen. Der er hermed taget et vigtigt skridt i retning af at skabe minimalt liv af ikke-levende materialer <p>Professor Steen Rasmussen (billedet), lektor Pierre-Alain Monnard og ph.d.-studerende Sarah Maurer fra Syddansk Universitet står sammen med forskerkolleger fra Los Alamos National Laboratory i USA på tærsklen til at udvikle et system af molekyler, der udviser levende celleagtig opførsel – den såkaldte protocelle. </p> <p>Den mikroskopiske protocelle repræsenterer det første skridt i retning af at udvikle levende nanosystemer, som kan udføre specifikke, nyttige funktioner.</p> <p> <p><b>Livets oprindelse - igen</b></p> <p>Den helt enkle protocelle består af tre komponenter, som interagerer med hinanden: Et stofskifte, et informationssystem og en container (cellelegeme). Forskergruppens første eksperimentelle hovedresultat viser nu, at informationskomponenter<i> </i>(et minimalt “gen”) kan styre en stofstifteproces, der laver protocelle-beholdere (cellelegemer). </p> <p>- Vi har nu som de første demonstreret, hvordan de tre hovedkomponenter i primitivt liv kan spille sammen: information – stofskifte – container. Jeg vil sige, at dette resultat er langt det vigtigste, vores team indtil nu har genereret, forklarer Steen Rasmussen og fortsætter:</p> <p>- Vores målsætning er at tage de egenskaber, som gør levende celler så succesfulde, og anvende dem i en ny sammenhæng. Vores arbejde starter helt fra bunden, og vi skulle i princippet blive i stand til at designe vores protocelle, så den kan gøre ting, som levende celler ikke er i stand til i dag. </p> <p><b></b></p> <p><b>Grundlag for vidtrækkende ny viden</b></p> <p>Før Steen Rasmussen i 2007 blev udnævnt til Danmarks første Grundforskningsprofessor på Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU, arbejdede han i 20 år på netop Los Alamos National Laboratory i New Mexico USA med udviklingen af primitivt liv. Det er dette arbejde, han nu fortsætter i Odense på Center for Fundamental Living Technology (FLinT).</p> <p> <p>- Den langsigtede teknologiske vision er at skabe grundlaget for en såkaldt levende teknologi, der er karakteriseret af robusthed, autonomi, lokal intelligens, evnen til at reparere sig selv, og selvreplikation. Med tiden forventes udviklingen af selvreplikerende materialer at kunne danne grundlag for vidtrækkende ny viden, som formodentlig vil kunne anvendes i medicin, informations-, materiale-, energi-, og miljøvidenskaberne. Vi er kommet ganske langt i forhold til forståelsen af kunstigt liv, men nye, kunstige organismer bygget helt fra grunden venter næppe lige om hjørnet. Der går nogle år endnu. Men vi er kommet et vigtigt skridt videre, siger Steen Rasmussen.</p> <p> <p>Resultaterne er er publiceret i det sidste nummer af Journal of American Chemical Society (JACS):<a href="http://pubs.acs.org/doi/full/10.1021/ja808200n?prevSearch=Nucleobase+Mediated%2C+Photocatalytic&amp;searchHistoryKey">http://pubs.acs.org/doi/full/10.1021/ja808200n?prevSearch=Nucleobase+Mediated%2C+Photocatalytic&amp;searchHistoryKey</a> </p> <p> <p><b><i>Kontakt: Steen Rasmussen, fasttelefon 6550-2507, mobil: 6011-2507, email: <a href="mailto:steen@ifk.sdu.dk">steen@ifk.sdu.dk</a> </i></b></p> <p><b><i></i></b></p> <p> <p> <p> <p></p></p></p></p></p></p></p></p>Professor i projektledelsehttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Professor+i+projektledelseThu, 22 Jan 2009 15:57:33 GMTPernille Eskerod skal sætte SDU’s viden om projektledelse på verdenskortet <p>Pernille Eskerod er ansat som professor med særlige opgaver ved Syddansk Universitet i Esbjerg. Gennem de næste fem år skal hun hos Enheden for Projektledelse under Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi arbejde på at gøre Syddansk Universitet internationalt kendt og anerkendt inden for forskning og uddannelse i projektledelse og ledelse/udvikling af den projektorienterede organisation.</p> <p>Pernille Eskerod har forsket og undervist i projektledelse på Syddansk Universitet (tidligere Handelshøjskole Syd) siden 1992. I sin forskning har hun et tæt samarbejde med erhvervslivet og den offentlige sektor. I 2006-2008 udførte hun sammen med kollegaen Eva Riis studier hos Danfoss, KMD, Lundbeck, Nordea og Rambøll for at kortlægge brugen og værdien af projektledelse. Resultaterne indgår i det globale forskningsprojekt “Understanding the Value of Project Management”.</p> <p>Hun er uddannelsesleder på – og en af hovedaktørerne bag – en masteruddannelse i projektledelse, som i 2008 blev udbudt på Syddansk Universitet for første gang. Desuden underviser hun hvert år MBA-studerende på Wirtschaftsuniversität Wien.</p> <p>Pernille Eskerod, der er landets første kvindelige professor i projektledelse, holder den 30. januar tiltrædelsesforelæsning om virksomhedslederes udfordringer med at afbalancere krav og ønsker med virksomhedens ressourcer. Forelæsningen ”Projektporteføljestyring – hvor svært kan det være?” foregår kl. 14-15.30 i Auditoriet på Syddansk Universitet i Esbjerg. </p> <p>Pernille Eskerod er uddannet cand.merc. i 1992. I 1996 blev hun ph.d. i virksomhedsledelse. Hun er 42 år og bor i Ribe sammen med <b>s</b>in mand, softwareudvikler Torben Ring.<b> </b></p> <p>For yderligere information, kontakt Pernille Eskerod:<br />Tlf. 6550 4154,&nbsp;e-mail <a href="mailto:pernille@sam.sdu.dk">pernille@sam.sdu.dk</a></p>Vækstvirksomheder skal lære af hinandenhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Vaekstvirksomheder+skal+laere+af+hinandenWed, 21 Jan 2009 12:47:44 GMT14,9 mio. til nyt forskningsprojekt <p class="Default" style="MARGIN: 0cm 0cm 0pt">Pressemeddelelse</p> <p class="Default" style="MARGIN: 0cm 0cm 0pt">Syddansk Universitet 21.01.09<br /><br />Det Strategiske Forskningsråd har bevilget 14,9 millioner kroner til et 3-årigt forskningsprojekt, som skal gøre det lettere for virksomheder og brancher, at tage ved lære af hinanden.</p> <p class="Default"> <p class="Default">Pengene er givet til tre forskere fra Syddansk Universitet, der - i samarbejde med projektpartnere fra Aalborg Universitet, Copenhagen Business School og Chalmers University of Technology, Sverige - i løbet af de tre år skal beskrive, hvordan innovative tiltag kan styrke virksomheders konkurrencemæssige position og skabe vækst både internationalt og i Danmark</p> <p class="Default"> <p class="Default">Mere end 20 virksomheder og flere af deres brancheorganisationer er med i projektet, der har fokus på tekstilbranchen, møbelbranchen, maritime industrier, telebranchen, vindenergi, byggematerialer, plastik og fødevarer – og det forventes, at der bliver fundet et stort innovationspotentiale ved at overføre erfaringer og succesfulde modeller mellem forskellige brancher, som ikke traditionelt har søgt inspiration hos hinanden. </p> <p class="Default"> <p class="Default"> <p class="Default"><b>Vigtigt projekt<br /></b>De tre SDU-forskere er professor Jan Stentoft Arlbjørn, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, lektor Mogens Rostgaard Nissen, Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse samt post.doc. René Taudal Poulsen, Institut for Maritim Forskning og Innovation.</p> <p class="Default"> <p class="Default">- Hvis danske produktionsvirksomheder fortsat skal være globalt konkurrencedygtige må de konstant nytænke og udvikle deres forsyningsnetværk – og have fokus på, hvordan det stigende pres på indenlandske produktionsomkostninger stiller krav om, at de gentænker organiseringen af deres produktionssystem. Derfor er det et meget vigtigt projekt, vi nu skal i gang med, siger Jan Stentoft Arlbjørn, der leder projektet.</p> <p class="Default"> <p class="Default">Sideløbende med det dansk-svenske projekt lægges der en international dimension på arbejdet, idet finske forskere fra Helsinki University of Technology starter en parallel aktivitet efter dansk forbillede. <br /></p> <p> <p> <p> <p> <p> <p class="Default" style="MARGIN: 0cm 0cm 0pt">Yderligere oplysninger: Jan Stentoft Arlbjørn, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, tlf.: 65 50 13 70 / 20 88 71 91, mail: <a href="mailto:jar@sam.sdu.dk">jar@sam.sdu.dk</a></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p>Ny Institutleder paa Mads Clausen Instituttethttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Ny+Institutleder+paa+Mads+Clausen+InstituttetThu, 08 Jan 2009 11:10:33 GMTJust Justesen tiltræder den 1. februar 2009 som institutleder på Mads Clausen Instituttet i Sønderborg ved Det Tekniske Fakultet, SDU <p>Just Justesen er 60 år og kommer fra en stilling som lektor ved Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet. Den nye institutleder blev i 1975 cand. scient. i biokemi fra Københavns Universitet, fik sin ph.d. i molekylærbiologi i 1979 fra Aarhus Universitet og blev Docteur-es-sciences d’Etat fra Université de Paris i 1982. Den kommende Institutleders forskning har blandt andet ført ham til USA, Canada og Australien. Just Justesen har også undervist og vejledt studerende fra bachelor til ph.d. niveau samt stået for udveksling af studerende med Europa og Australien.</p> <p>- Vi har valgt Just Justesen på grund af hans alsidige erfaring og målrettede karriere – både inden for forskning og undervisning. For ligesom resten af det Tekniske Fakultet står Mads Clausen instituttet som en alsidig og målrettet leverandør af kompetencer og viden - til erhvervslivet og til samfundet alment. Ingeniører er jo netop i høj kurs, fordi de udvikler den teknik, der i fremtiden skal styrke Danmarks globale konkurrencedygtighed, udtaler dekan Per Michael Johansen.</p> <p>- Jeg ser frem til at lære Mads Clausen Instituttets medarbejdere og studerende at kende og til at arbejde i det smukke Alsion, hvor instituttet bor. Mit fornemste mål som institutleder bliver at fastholde og udvikle et godt miljø for vores forskere, medarbejdere, studerende og samarbejdspartnere, således at forskningen bliver til gavn for erhvervslivet og den almindelige borger, ja hele samfundet. Og ikke mindst at tiltrække studerende, fordi de ved, at de her får en god og interessant uddannelse med gode udsigter til spændende job, fortæller Just Justesen. </p> <p><b></b></p> <p><b>Kontakt og mere information</b><br />Institutleder for Mads Clausen Instituttet, Just Justesen: Tlf. 2899 2301</p> <p>Dekan for Det Tekniske Fakultet, Per Michael Johansen: Tlf. 2778 7302 <br /><br />Læs mere om Mads Clausen Instituttet her: <a href="http://www.sdu.dk/mci">www.sdu.dk/mci</a></p>Første kandidat i europæiske studierhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/forste+kandidat+i+europaeiske+studieriThu, 18 Dec 2008 09:56:10 GMTSyddansk Universitet DU i Sønderborg og Flensborg Universitet har udklækket deres første Master i European Studies <p> <p><b><i></i></b></p>Valentina Thörner da Cruz, 26 år, er første kandidat fra den nye uddannelse - Master i Europeans Studies - som Syddansk Universitet i Sønderborg og Flensborg Universitet samarbejder om.<br />Uddannelsen startede på bachelor- og kandidatniveau i 2006, og i november forsvarede Valentina Thörner da Cruz som den første et kandidatspeciale. Hun fik topkarakteren 12 for sit ”Regional Innovation Systems and the Business Service Sector: The Case of Catalonia”. <p> <p>Valentina Thörner da Cruz har allerede inden afslutningen af studiet fået ansættelse som markedsanalytiker hos reklamebureauet Aedgency Spain i Barcelona. Hun valgte i sin tid uddannelsen, fordi den gav muligheden for at opnå en Dual Degree fra et dansk og et tysk universitet, fordi uddannelsens profil satte fokus på grænseregioner, og fordi den første årgangs små hold muliggjorde et intensivt studium med tæt kontakt til lærerne. </p> <p><b><i>Flere oplysninger fås hos lektor Martin Klatt, Institut for Grænseregionsforskning, tlf. 65 50 17 67</i></b></p></p></p> HR-forsker ny institutleder på SDUhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/HR-forsker+ny+institutleder+i+SlagelseMon, 15 Dec 2008 14:53:01 GMTInstitut for Ledelse og Virksomhedsstrategi får ny leder <p>Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har ansat Torben Andersen, ph.d., som institutleder ved Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi <b>på Syddansk Universitet</b> i Slagelse med tiltrædelse 1. januar 2009.</p> <p> <p>Torben Andersen kommer fra en stilling som direktør på Center for Technology, Economics &amp; Management på Danmarks Tekniske Universitet. Han har bl.a. gennem de seneste 2 ½ år stået for uddannelsen i Master i Management of Technology samt opbygningen af en gruppe af forskere inden for innovation og forretningsudvikling. Torben Andersen tilhører gruppen af Human Resource Management-forskere i Danmark og har 15 års erfaring med forskning og undervisning indenfor en bred vifte af HR-temaer.</p> <p> <p>Torben Andersen har tidligere været ansat ved Syddansk Universitet, på det daværende Institut for Organisation og Ledelse, Odense, hvor han var sektionsleder. Desuden har han tidligere været adjunkt, lektor og institutleder ved Handelshøjskolen i Århus, Aarhus Universitet.</p> <p>- Det er mig en stor glæde at byde Torben Andersen velkommen på Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi. Her venter en spændende opgave dels med at få opbygget forskning inden for området forandringsledelse, og dels at få videreudviklet, instituttets uddannelser og relationer til det omgivende samfund. Med Torben Andersen ved roret er jeg sikker på, at den ekspansive kurs instituttet er i, vil blive fastholdt og videreudbygget i de kommende år, udtaler Jesper Strandskov, der er dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.</p> <p> <p></p></p></p></p>Esbjerg Universitetspris uddelthttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Esbjerg+Universitetspris+uddeltTue, 09 Dec 2008 16:16:52 GMTFonden Danske Bank i Esbjerg og Esbjerg Erhvervsudvikling har uddelt Esbjerg Universitetspris til nyuddannet topstuderende fra Syddansk Universitet <p>Bettina Møller Pedersen, der for nylig afsluttede sin uddannelse til cand.negot. på Syddansk Universitet i Esbjerg, har i dag modtaget Esbjerg Universitetspris.<br />Prisen uddeles af Fonden Danske Bank i Esbjerg og Esbjerg Erhvervsudvikling til særligt skarpe hjerner fra Syddansk Universitet i Esbjerg eller Aalborg Universitet Esbjerg. Det er 10. Gang, at prisen blev uddelt. Med æren følger en check på 10.000 kroner.</p> <p> <p><b>Speciale om tweens og ferier<br /></b>Valget af Bettina Møller Pedersen begrundes med hendes dygtighed, store engagement og medvirken til at udvikle Syddansk Universitets turismeuddannelse, som hun selv var en af de første studerende på. Hun har gennem hele studiet gennemført erhvervsrettede projekter, som har bidraget til innovation og kompetenceløft inden for turismeerhvervet.<br />Det nyligt afsluttede speciale, der fokuserer på de såkaldte ’tweens’ (8-12-årige) og ferier, indbragte karakteren 12. Specialet bygger på dybde- og fokusgruppeinterviews med cirka 100 tweens over hele Danmark og vil ifølge bedømmelsesudvalget være til gavn for såvel turismeerhvervet som for andre organisationer, der har tweens og deres familier som kundegruppe”.</p> <p> <p>Prisen blev overrakt af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der også holdt en tale om den aktuelle finanskrise.</p> <p> <p><br />De to fotos af Bettina Møller Pedersen og Poul Nyrup Rasmussen er taget af Jesper Kristensen og er til fri afbenyttelse</p> <p> <p>For yderligere oplysninger, kontakt<br />Bettina Møller Pedersen - mobil 2759 3936<br />Pernille Kragh Rühe, marketingchef Esbjerg Erhvervsudvikling - mobil 2513 9630</p></p></p></p></p>Danmarks første kvindelige professorhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Danmarks+foerste+kvindelige+professorMon, 01 Dec 2008 11:13:50 GMTSyddansk Universitet ansætter landets første kvindelige professor i skatteret <p>Danmarks får nu sin første kvindelige professor i skatteret.. Det er Jane Bolander, som den 1. december er ansat som professor i skatteret på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet. </p> <p> <p>I sit nye job bliver hun en del af landets største forskergruppe i&nbsp; skatteret, og en af hendes opgaver bliver netop at koordinere gruppens forskningsmæssige indsats.</p> <p> <p>Hun kommer fra en stilling som lektor på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, og er desuden næstformand for Det Finansielle Virksomhedsråd og redaktør af Yearbook for Nordic Tax Research.</p> <p> <div style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; PADDING-BOTTOM: 1pt; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: windowtext 1pt solid"> <p style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; PADDING-BOTTOM: 0cm; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: medium none"></p></div> <p> <p>Yderligere oplysninger: Institutleder Michael Steinicke (6550 2780 / 2536 7205)</p></p></p></p></p>Færre syddanske unge vælger universitetethttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/faerre+syddanske+unge+vaelger+uniWed, 19 Nov 2008 09:39:45 GMTSyddansk Universitet har - trods tilbagegang - bevaret sine markedsandele <p> <p><b><i></i></b></p> <p> <p>Flere unge i den syddanske region har i år valgt job eller korte uddannelser frem for universitetsstudier, og det er hovedårsagen til, at Syddansk Universitet i år har oplevet større tilbagegang end de andre danske universiteter. <br />Antallet af syddanske unge der i år ønskede en lang videregående uddannelse faldt således med 25 procent i forhold til 2007, og det er den største nedgang blandt alle regioner, viser de seneste analyser fra Studiekontoret på Syddansk Universitet. Den samlede nedgang for alle regioner er på 17 procent. <p> <p> <p>- Da syddanske unge, der ønsker en universitetsuddannelse, ofte vælger SDU, rammes vi særlig hårdt af den faldende søgning, siger universitetsdirektør Per Overgaard Nielsen. <br />Tre ud af fem førsteprioritets-ansøgninger til SDU, stammer således fra unge i den syddanske region. </p> <p> <p>- Alle danske universiteter har haft faldende søgning i 2008, men det er klart, at vi har været særdeles interesserede i at klarlægge, hvorfor SDU – som ellers har haft fremgang siden det blev dannet for 10 år siden – har måttet tegne sig for den største tilbagegang, siger Per Overgaard Nielsen. </p> <p>Det har været fremme, at de store fusioner i universitetsverdenen kan have påvirket de unges valg, således at de største universiteter tiltrækker stadig flere studerende på bekostning af de mindre. <br />- Men det er der ikke belæg for i vores ansøgningsstatistikker, tværtimod. Vi mister ikke studerende til andre universiteter og har bevaret vores markedsandele.<br />- Den største udfordring for os og for det syddanske samfund er derfor at motivere flere unge i regionen til at tage en lang videregående uddannelse, siger Per Overgaard Nielsen. </p> <p> <p>Flere oplysninger fås hos universitetsdirektør Per Overgaard Nielsen, tlf. 65 50 10 20, mobil 60 11 10 20 </p> <p> <p> <p><i>Kilde: ”Tillæg til ansøgningsstatistik”, Afd. For Dokumentation og Kvalitet, Studiekontoret, Syddansk Universitet. </i></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p> Erhvervspris til forbrugerforskerehttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/DEAs+erhvervsprisThu, 20 Nov 2008 13:41:19 GMTSøren Askegaard og Per Østergaard fra Syddansk Universitet er blevet hædret med DEAs Erhvervsforskerpris på 200.000 kr. <p>Professor Søren Askegaard og lektor Per Østergaard fra Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet har modtaget DEAs Erhvervsforskerpris, som gives til forskning inden for samfund og erhverv. Hædersprisen på 200.000 kroner tildeles forskere, der i særlig grad har formået at skabe ny viden i samspil med erhvervslivet. </p> <p> <p>Søren Askegaard og Per Østergaard er internationalt anerkendte forskere inden for forbrugerkultur og branding. De modtager prisen som en anerkendelse af deres pionerarbejde inden for forskningsformidling – blandet andet med etableringen af Brand Base, som er en forening af erhvervsledere, forskere og andre, der brænder for branding og brands. Brand Base udvikler og formidler på femte år forskningsbaseret viden, der indgår i virksomhedernes strategiske arbejde med kommunikation, innovation og branding. </p> <p> <p>- Brand Base er blevet et informations- og kraftcentrum, der søges aktivt af erhvervslivet. Søren Askegaard og Per Østergaard er dermed langt fremme, når det gælder forskningens relevans, substans og væsentlighed for erhvervslivet og har i regi af Brand Base bidraget til en styrkelse af virksomhedernes kompetenceniveau inden for brands og branding. Det er for denne indsats, at de hædres, lyder det blandt andet fra formand for priskomiteen Samfund &amp; Erhverv, direktør Lars Nørby Johansen.</p> <p> <p>Læs mere her: <a href="http://fuhu.dk/dea/partnerforum0/deaserhvervsforskerpriser0/prisvindere20080">http://fuhu.dk/dea/partnerforum0/deaserhvervsforskerpriser0/prisvindere20080</a></p> <p> <p> <p> <p> <p>Yderligere oplysninger:</p> <p> <p>Professor Søren Askegaard, Syddansk Universitet: 2630 7555, 6550 3255<br />Lars Nørby Johansen, formand for priskomiteen Samfund &amp; Erhverv::29 60 60 71<br />Stina Vrang Elias, direktør for DEA: 33 42 66 07, 23 29 06 71</p></p></p></p></p></p></p></p></p>Forskning i DNA-kemi giver stor forskerprishttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Forskning+i+DNA-kemi+giver+stor+prisFri, 28 Nov 2008 10:40:10 GMTMandag den 1. december uddeler Direktør Ib Henriksens Fond Forskerprisen 2008 på kr. 250.000 til den 45-årige professor Jesper Wengel fra Syddansk Universitet. Prisen gives for hans epokegørende forskning inden for DNA-kemi og hans bidrag til at udnytte forskningsresultater til gavn for det danske samfund. <p> <p><b></b></p> <p>Jesper Wengel er professor ved Institut for Fysik og Kemi på Syddansk Universitet, hvor han samtidig er leder af Danmarks Grundforskningsfonds Nukleinsyrecenter. Jesper Wengel står sammen med sin forskergruppe bag molekylet kaldet LNA - ”locked nucleic acid” - der er en kemisk efterligning af naturens genetiske molekyler DNA og RNA. <p> <p> <p>- LNA molekyler anvendes af mange bioteknologiske og medicinske forskere over hele verden på grund af deres evne til at slukke for forskellige gener. Derfor kan LNA ikke alene anvendes i forskning til forståelse af livets mysterier, det kan samtidig bidrage i udviklingen af lægemidler til forbedret behandling af sygdomme som kræft, infektioner og forhøjet kolesteroltal. Således er fire LNA molekyler til kræftbehandling allerede i klinisk afprøvning på mennesker, forklarer advokat Michael Prince fra Ib Henriksens Fond. </p> <p> <p>- Jesper Wengel har på unik vis forstået at koble grundforskning sammen med innovation til gavn for det danske samfund. Han er (med)opfinder på ikke mindre end 15 patenter/pantentansøgninger, og hans LNA-patenter danner grundlag for aktiviteterne i biotekselskaberne Santaris Pharma A/S og Exiqon A/S. Disse firmaer arbejder med lægemiddeludvikling og diagnostik og beskæftiger nu ca. 300 ansatte. </p> <p>- I 2006 var Jesper Wengel desuden medstifter af biotekfirmaet RiboTask ApS. Han har således bidraget væsentligt til udvikling af videnbaseret teknologi og beskæftigelse i Danmark, og LNA-historien er et enestående eksempel på, hvordan forskning på universiteterne kan føre til vækst i samfundet, siger advokat Michael Prince.</p> <p> <p>Prisoverrækkelsen finder sted <b>mandag, den 1. december 2008 kl. 15.00</b> ved en reception på Hotel D’Angleterre, Kgs. Nytorv, København. </p> <p> <p>Et foto af prismodtageren er vedhæftet og kan frit bruges. </p> <p>For yderligere information kontakt Professor Jesper Wengel, 6550 2510, <a title="blocked::mailto:jwe@ifk.sdu.dk" href="mailto:jwe@ifk.sdu.dk">jwe@ifk.sdu.dk</a> </p> <div></div></p></p></p></p></p></p></p> Ny centerleder på Center for Journalistikhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Ny+centerleder+paa+center+for+journalistikMon, 01 Dec 2008 11:28:07 GMTPr. 1. januar 2009 tiltræder journalist Per Knudsen som ny leder for Center for Journalistik, Syddansk Universitet. <p>Den 54-årige Per Knudsen har en alsidig baggrund inden for journalistikken. Som journalist og redaktør gennem mere end 30 år har han bl.a. gennem sit virke på dagbladene Information og Politiken varetaget en bred vifte af opgaver spændende fra dækning af indlands- og udlandsstof til dybdegående journalistiske reportager. Udover sin journalistiske baggrund – som reporter, fagmedarbejder, praktikvejleder og redaktør – har Per Knudsen også erfaringer fra forlagsbranchen og i arbejdet med produktion af TV og radio. </p> <p> <p>Samtidigt har han en stor ledelsesmæssig ballast, bl.a. som stedfortrædende chefredaktør på Information og journalistisk chefredaktør på Politiken i mere end 10 år, hvor han stod i spidsen for avisomlægninger, nye redaktionelle initiativer m.v. Senest – i efteråret 2008 - har Per Knudsen været journalistisk fellow på Center for Journalistik. </p> <p> <p>”Det er med stor glæde, at jeg kan byde Per Knudsen velkommen som ny centerleder. Jeg er sikker på, at han sammen med centerets dygtige medarbejdere vil være i stand til at videreudvikle det i forvejen inspirerende forsknings- og studiemiljø, som findes på Center for Journalistik”, udtaler dekan Jesper Strandskov, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. </p> <p> <p>Centerstyrelsens formand, chefredaktør Per Westergaard, Fyns Stiftstidende udtaler:<br />”Journalistuddannelsen på SDU har nu godt 10 år på bagen og har et særdeles godt renomme i omverdenen. Med Per Knudsens stærke journalistiske baggrund, sin bekendelse til journalistikkens klassiske, idealistiske værdier samt sine visioner om journalistprofessionens fremtid glæder jeg mig meget til samarbejdet med den nye centerleder. Jeg er sikker på, at Per Knudsen og centerets medarbejdere vil kunne sætte nye pejlemærker for fremtidens journalistuddannelse og for journalistprofessionen som helhed</p></p></p></p>Ny behandling hjælper patienter med strumahttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/ny+behandling+mod+strumaFri, 14 Nov 2008 09:36:00 GMTPatienter med meget stor struma kan nu hjælpes bedre og uden operation. Det er konklusionen i en videnskabelig undersøgelse fra Klinisk Institut ved Syddansk Universitet og Odense Uni­ver­si­tets­­hospital.<div> <p>&nbsp;</p> <p><b></b></p> <p>&rdquo;Patienter med struma (forst&oslash;rret skjoldbruskkirtel der viser sig ved en h&aelig;velse p&aring; halsen) behandles ofte med radioaktivt jod, men ved meget stor struma er behandlingen ikke effektiv. Indtil nu har disse patienter v&aelig;ret henvist til operation&rdquo;, siger overl&aelig;ge, ph.d. Steen Bonnema, som er hovedmanden bag den nye unders&oslash;gelse. Han forts&aelig;tter, &rdquo;vi har nu vist, at et kunstigt fremstillet hormon (rhTSH), som stimulerer skjoldbruskkirtlen, kan anvendes til at forst&aelig;rke behandlingen med radioaktivt jod. Herved undg&aring;r patienterne operation&rdquo;. Sygdommen kan hos nogle patienter medf&oslash;re tryk p&aring; luftr&oslash;r og spiser&oslash;r. </p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>I alt 29 patienter deltog i unders&oslash;gelsen. Inden den radioaktive jodbehandling fik halvdelen uvirksomt medicin (placebo) og halvdelen fik rhTSH. Patienterne blev fulgt i et &aring;r. St&oslash;rrelsen af strumaen, luftr&oslash;rets st&oslash;rrelse og lungefunktionen blev m&aring;lt flere gange undervejs. Den halvdel som blev forbehandlet med rhTSH havde en langt bedre effekt af radioaktivt jod.</p> <p>&rdquo;Operation for struma kan v&aelig;re en vanskelig sag og indeb&aelig;rer en risiko for at beskadige nerven til stemmeb&aring;ndet&rdquo;, siger Steen Bonnema; &rdquo;medicinsk behandling er uden denne risiko og er desuden billigere. Vores unders&oslash;gelse &aring;bner muligheden for helt at undg&aring; operation for denne sygdom&rdquo;. </p> <p>&nbsp;</p> <p>Unders&oslash;gelsen er netop offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism. </p> <p>&nbsp;</p> <p>Unders&oslash;gelsen er st&oslash;ttet &oslash;konomisk af Agnes og Knut M&oslash;rks Fond, Hans Skouby og hustru Emma Skoubys Fond, Dagmar Marshalls Fond, Kong Christian d. X. Fond, Oda Pedersens Forskningsfond, Frode V. Nyegaard og hustrus fond, Fyn Amts Forskningsfond, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, Thyroideaforeningen, Novo Nordisk Fonden og A. P. M&oslash;llers Relief Foundation.</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p><b>Billedtekst: </b></p> <div style="border-bottom: windowtext 1.5pt solid; border-left: medium none; padding-bottom: 1pt; padding-left: 0cm; padding-right: 0cm; border-top: medium none; border-right: medium none; padding-top: 0cm;"> <p style="padding-bottom: 0cm; padding-left: 0cm; padding-right: 0cm; padding-top: 0cm;border: medium none;">Steen Bonnema ved en ultralydsskanner, som bruges til at udm&aring;le st&oslash;rrelsen af struma.</p> </div> <p>&nbsp;</p> <p><b>Kontakt for yderligere information:</b></p> <p>Overl&aelig;ge, ph.d., Steen Bonnema. E-mail: <a href="mailto:steen.bonnema@ouh.regionsyddanmark.dk" title="mailto:steen.bonnema@ouh.regionsyddanmark.dk">steen.bonnema@ouh.regionsyddanmark.dk</a>, </p> <p>&nbsp;</p> <p><b>Artiklen:</b></p> <p>Steen J. Bonnema et al. J Endocrinol Metab 93: 3981&ndash;3984, 2008</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> </div>Center for Playware flytterhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Center+for+Playware+flytterWed, 12 Nov 2008 09:04:45 GMTForskningscenter i leg og legetøj flytter til København <h4>&nbsp;</h4> <div style="CLEAR: left; PADDING-RIGHT: 0px; PADDING-LEFT: 20px; FLOAT: right; PADDING-BOTTOM: 4px; PADDING-TOP: 4px"></div> <p>&nbsp;</p> <p><b>Center for Playware flytter</b></p> <p>SDU’s Center for Playware flytter i januar 2009 til Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og får som ny samarbejdspartner Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Centerets ankermænd, professor Henrik Hautop Lund fra Det Tekniske Fakultet og lektor Carsten Jessen fra Det Humanistiske Fakultet, flytter med centeret og står fortsat for dets forskning og udvikling.</p> <p><b>Robotter og leg</b><br />Baggrunden for flytningen er, at Center for Playware øjner en mulighed for en forskningsmæssig udvikling og tilføring af nye ressourcer på DTU i samarbejde med DPU. Centeret arbejder videre ud fra sit oprindelige formål: At forske i og finde nye muligheder for at bruge robotteknologi til at fremme leg og læring, fx ved at lave intelligente legeredskaber.<br /><br /><b>Næste skridt</b><br />Dekan Per Michael Johansen, Det Tekniske Fakultet: ’På SDU har Center for Playware taget sine første skridt i et solidt fagligt miljø. Den udvikling, der sker nu, er meget naturlig: Nu er centeret modent til at tage sine næste skridt mod nye muligheder – de muligheder som DTU og DPU altså tilbyder. Det væsentligste her er, at forskningen i playware bliver styrket endnu mere og kan vokse i nye retninger inden for den danske forskningsverden samt i udvikling nye produkter til glæde for legende børn og voksne’.<br /><br /><b>Supplere og styrke</b><br />Flemming G. Andersen, dekan på Det Humanistiske Fakultet, tilføjer: ’For os har det tværgående samarbejde med ingeniørerne været utroligt spændende. For samarbejdet bekræfter, at teknologisk og humanistisk forskning sagtens kan supplere og styrke hinanden. Derfor ser vi den erfaring, vi nu har fået med Center for Playware, som første spadestik i en sund proces, der i andre, fremtidige forskningsprojekter kan tjene til inspiration’.</p> <p>Center for Playware flytter til DTU primo januar 2009 og bliver der tilknyttet Institut for Elektroteknologi.</p> <p><b>Yderligere oplysninger:</b><br />Per Michael Johansen: 6550 7302 eller <a href="mailto:pmj@tek.sdu.dk"><span style="COLOR: #8a9e00">pmj@tek.sdu.dk</span></a> <br />Flemming G. Andersen: 6550 2164 eller <a href="mailto:fga@sdu.dk"><span style="COLOR: #8a9e00">fga@sdu.dk</span></a><br /></p> <p><span style="COLOR: #8a9e00"><span style="COLOR: #000000">Pressemeddelelse fra Syddansk Universitet 10.11.08</span><br /></span></p>SDU-forsker får Lundbeck-prishttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/SDU-forsker+faar+Lundbeck-prisThu, 30 Oct 2008 14:51:50 GMTLundbeckfondens Pris for Yngre Forskere 2008 går til lektor, Ph.d. Blagoy Blagoev fra Syddansk Universitets Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB) <p>Prisen er en personlig hæderspris på 250.000 kr., som tildeles en forsker under 40 år. Prismodtageren udvælges blandt kandidater foreslået af professorer og lektorer ved danske sundheds- og naturvidenskabelige forskningsinstitutioner. <br />Det er andet år i træk, at Blagoy Blagoev modtager en pris for yngre forskere. Sidste år var han en af modtagerne af Dansk Bioteknologisk Selskabs Bioteknologipris for unge forskere 2007.</p> <p> <p><b>International gennemslagskraft</b><br />Den 34-årige Blagoy Blagoev tildeles Lundbeckfondens pris som en anerkendelse af hans fremragende bidrag til udbredelsen af anvendelsen af massespektrometri i studier af cellesignalering. Arbejdet har medvirket betydeligt til, at man nu kan analysere komplicerede celle-kommunikationsnetværk og identificere de proteiner, der blandt spiller en afgørende rolle for cellers reaktioner og udvikling fra stamceller til modne celletyper. Blagoy Blagoevs forskning har haft særdeles stor international gennemslagskraft. <br />Han får overrakt prisen ved en ceremoni den 14. november 2008 kl. 14.00 på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. </p> <p> <p><b></b></p> <p><b>Yderligere oplysninger:<br /></b>Professor Jens Andersen, Center for Experimental Bioinformatics, Inst. for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet, tlf. 65 50 23 65 eller e-mail: jens.andersen@bmb.sdu.dk <br />Overlæge, dr. med Nils Axelsen, formand for Lundbeckfondens forskerprisudvalg, tlf. 32 68 32 62 eller e-mail: na@ssi.dk. <br />Forskningschef, cand.med., Ph.D. Anne-Marie Engel, tlf. 39 12 80 00 eller e-mail: ame@lundbeckfonden.dk</p> <p> <p></p></p></p></p>Gennembrud for fynsk biotekfirmahttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Gennembrud+for+fynsk+biotekfirmaWed, 12 Nov 2008 09:47:36 GMTRiboTask har solgt lægemiddelrettigheder til amerikansk virksomhed <p>Den fynske biotekvirksomhed RiboTask ApS har netop solgt en af sine teknologier til det børsnoterede amerikanske firma, MDRNA Inc.. </p> <p> <p>RiboTask arbejder med syntetiske molekyler, som populært sagt kan skræddersys, så de får bestemte egenskaber, der gør, at sygdomme som for eksempel cancer kan bremses.</p> <p> <p>Det er en helt ny teknologi, UNA, (Unlocked Nucleic Acid), som det amerikanske firma nu overtager de terapeutiske rettigheder til. Med købet forventer firmaet at øge sine muligheder for at udvikle succesfulde lægemidler. <u></u></p> <p> <p>- Det skyldes, at UNA-teknologien forbedrer egenskaberne ved de pågældende lægemiddel-molekyler, så de bliver mere stabile og har færre bivirkninger. Der er virkelig tale om et stort fremskridt, vurderer Jesper Wengel, der er en af medstifterne og bestyrelsesformand for RiboTask.</p> <p> <p>Parterne er enige om ikke at offentliggøre de økonomiske detaljer ved salget på nuværende tidspunkt.</p> <p> <p>- Men det ikke nogen hemmelighed, at handlen er et stort boost for os her og nu, og at gevinsten stiger i takt med at vores amerikanske partner bringer teknologien tættere på egentlige lægemidler. Og ikke mindst er det et vigtigt signal om, at vi er på rette spor med vores øvrige lovende projekter, siger direktøren i RiboTask, Suzy Lena Wengel.</p> <p> <p>Syddansk Universitet får også gevinst af handlen. Blandt medejerne af den fynske biotekvirksomhed er nemlig Science Ventures Denmark A/S. Det er et selskab ejet af Syddansk Universitet, der investerer i og forretningsudvikler højteknologiske projekter og virksomheder.</p> <p> <p>Set med danske briller er handlen altså udtryk for en vellykket strategi, hvor et universitet har været fødekæde for en højteknologisk virksomhed. RiboTask udspringer således af forskning på Syddansk Universitets, og Jesper Wengel er samtidig professor og centerleder for Nukleinsyrecentret ved Syddansk Universitet.</p> <p> <p>Den fynske virksomhed, der blev etableret for to år siden, producerer reagenser - såkaldt RNA og LNA til bioteknologiske og farmaceutiske virksomheder verden over. Produkterne nedregulerer sygdomsfremkaldende gener og kan dermed stoppe udviklingen af syge celler. </p> <p style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; PADDING-BOTTOM: 0cm; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: medium none"> <p> <p>Yderligere oplysninger:</p> <p><b></b></p> <p>Direktør Suzy Lena Wengel</p> <p>RiboTask ApS</p> <p>Email: <a href="mailto:swl@ribotask.com">swl@ribotask.com</a></p> <p>Tlf.: 40973682</p> <p> <p>Direktør i Science Ventures Denmark A/S Jens Kr. Damsgaard: 31 787 780</p> <p>UNA (Unlocked nucleic acid) er en acyklisk RNA analog, der strukturelt er mere fleksibel end naturligt RNA. Dette forhold gør UNA meget anvendelig inden for såkaldte RNAi teknologier, der er nye og revolutionerende strategier til kontrol af sygdomsrelaterede gener. Populært sagt kan man ved at kombinere UNA og RNAi opnå meget præcis angreb på de bagved liggende årsager til sygdomme. </p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p>Pressemeddelelse udsendt 27.10.2008</p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p>SDU allierer sig med Langelandsfortethttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/sdu+allierer+sig+med+fortWed, 29 Oct 2008 11:21:24 GMTDe to institutioner vil i fællesskab styrke formidling og forskning i den kolde krig <div> <p> <p><i><b></b></i></p> <p><b></b></p>Center for Koldkrigsstudier ved Syddansk Universitet og Langelands Museum har indgået et partnerskab om udviklingen af Koldkrigsudstillingen ved Langelandsfortet. <p> <p>Samarbejdet skal styrke formidlingen og udforskningen af den kolde krig. Og udvikle Langelandsfortet som en national og international udkigspost til historien. </p> <p> <p>- Vi har i vores forskning lagt vægt på forholdet til vores nabolande i Østersøen, og hvilke interesser de har haft i at udspionere og infiltrere Danmark. Langelandsfortet er en væsentlig del af den historie, og derfor har et samarbejde store perspektiver for udforskning og formidlingen af vores nærmeste fortid, siger lektor Erik Kulavig, der er leder af Center for Koldkrigsstudier på SDU.</p> <p> <p>Langelandsfortet, der blev opført i 1952, var i årtier en vigtig brik i forsvaret af Danmark mod en invasion fra Warszawapagtlandene. Det ligger ved indsejlingen til Storebælt og overvågede derfor trafikken ud og ind af Østersøen. </p> <p>Det danske forsvar lukkede fortet i 1990’erne, da den kolde krig var slut, men i 1997 genåbnede det som et museum, der fortæller historien om Danmark under den Kolde Krig. </p> <p>Udstillingen kan ses i de oprindelige anlæg, der består af bunkers, kanon- og antiluftskytsstillinger.</p> <p>Museet byder blandt andet på et svenskbygget Drakenfly, et sovjetisk MIG 23 jagerfly, ubåden ”Springeren” samt minestrygeren ”Askø”. Det har har et årligt besøgstal på godt 40.000.</p> <p> <p>De to nye samabejdspartnere arbejder aktuelt på at skaffe udstillingen ”Fjenden er den anderledes tænkende” til Danmark. Den er udviklet af Stasi-arkiverne i Berlin og sætter fokus på livet bag jerntæppet. Det vil være første gang udstillingen bliver vist uden for Tyskland. På længere sigt er det tanken at udbygge samarbejdet i fælles forskningsprojekter.</p> <p> <p> <p>Yderligere oplysninger: </p> <p>Lektor Erik Kulavig, Center for Koldkrigsstudier, tlf. 65 50 34 15</p> <p>Adjunkt Thomas Wegener Friis, Center for Koldkrigsstudier, tlf. 65 50 22 68, mobil 25 67 63 80 </p> <p> <p><i><b>Center for Koldkrigsstudier opstod på Syddansk Universitet i 2006 med det formål at samle danske og udenlandske forskere inden for området. Centeret har siden været vært for internationale konferencer, udgivet flere bøger og videnskabelige artikler samt taget del i den offentlige debat om den nyeste historie. </b></i></p> <p><i><b></b></i></p> <p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></div> <div></div>10 millioner til KarriereCentrethttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/10+millioner+til+KarriereCentretThu, 09 Oct 2008 10:05:29 GMTSDU styrker sit samarbejde med regionens virksomheder <p> <p><b><i></i></b></p> <p><b><i></i></b></p>KarriereCentret på Syddansk Universitet kan i de kommende to år intensivere sit samarbejde med det syddanske erhvervsliv. <br />Centret har fået sin hidtil største bevilling: 10 millioner kroner, og de er øremærket projekt ”Viden til Vækst”, som skal stimulere samarbejdet mellem de studerende på SDU og regionens virksomheder – især de små og mellemstore. <p> <p> <p>Millionstøtten til SDU kommer fra Syddansk Vækstforum og Den Europæiske Socialfond. Universitetet finansierer selv en fjerdedel af projektet, hvis langsigtede mål er at skabe flere arbejdspladser for højtuddannede og dermed bidrage til den regionale erhvervsudvikling. <br />- Små virksomheder kan have svært ved på forhånd at se, hvad de kan bruge højtuddannede medarbejdere til. Derfor kan studerende, der udfører projekter sammen med virksomhederne, være med til at vise nye potentialer, siger Thorbjørn Hertz Jensen, som leder KarriereCentret.</p> <p> <p>Samarbejdet med virksomhederne vil ofte handle om projekter, hvor de studerende skriver bacheloropgaver eller specialer om emner, der er væsentlige for virksomhederne. Men KarriereCentret samarbejder også med virksomheder om praktik og studiejob, erhvervsPhD og ansættelse af nyuddannede kandidater. <br />Centrets rolle er at skabe kontakt til virksomhederne, at identificere, hvilke kompetencer virksomhederne efterspørger og endeligt at matche studerende og virksomheder i konkrete projekter.</p> <p> <p>- Der er ingen tvivl om, at vi har fået den store bevilling, fordi vi her på SDU har valgt at oprette KarriereCentret for at have en samlet aktør, som kan styrke og vedligeholde kontakten til erhvervslivet, siger Thorbjørn Hertz Jensen, som har oplevet en stadig stigende interesse fra virksomhederne og fra andre erhvervsaktører, f.eks. kommuner og erhvervssammenslutninger. <br />Da centret blev startet i 2004, var der således to medarbejdere, fire år efter er der 10, og snart skal KarriereCentret i gang med at ansætte flere til at løfte opgaverne i projekt ”Viden til vækst”.<br />Der skal ansætte nye virksomhedskonsulenter, som skal opsøge virksomhederne. Desuden satser KarriereCentret på at placere en medarbejder på hver SDU-campus for at udvikle de lokale kontakter.</p> <p> <p>KarriereCentret arrangerer bl.a. også jobsøgningsarrangementer for studerende, der er ved at være færdige, og har desuden en jobbank til nyuddannede.</p> <p> <p><b><i>Flere oplysninger fås hos afdelingsleder Thorbjørn Hertz Jensen, tlf. 65 50 2058 eller mobil 60 11 20 58 </i></b></p></p></p></p></p></p></p></p> Folketingsmedlemmer: Journalister afgør vores succeshttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Undersogelse+af+det+politiske+magtspilMon, 06 Oct 2008 13:34:03 GMTCenter for Journalistik på SDU har lavet en undersøgelse af politikeres og politiske journalisters opfattelse af det politiske magtspil <p>Medierne sætter den politiske dagsorden, og de politiske journalister afgør, om en politiker har succes eller ej.<br />Det mener i hvert fald et stort flertal af folketingsmedlemmerne, som i en spørgeskemaundersøgelse endvidere peger på, at medierne er særligt indflydelsesrige i valgkampe.</p> <p> <p>Det er en af konklusionerne i en omfattende undersøgelse af såvel politikeres som politiske journalisters opfattelse af det politiske magtspil og hinandens rolle heri, som et forskerteam fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet har gennemført.<br />Det er første gang herhjemme, at journalisternes og politikernes indbyrdes forhold undersøges så detaljeret.</p> <p> <p>- Store dele af den offentlige debat om den politiske journalistik og forholdet mellem journalister og politikere bygger på myter og skrøner. Nu har vi endelig nogle konkrete undersøgelser, der blandt andet viser, at der intet belæg er for påstanden om, at politiske journalister skulle være særligt venstreorienterede, siger Erik Albæk, der er professor i journalistik og statskundskab.</p> <p> <p> <p><b>Kritiske politikere<br /></b>Forskningen viser desuden, at politikere ofte har en kritisk holdning til politisk journalistik. Journalister er mindre kritiske over for deres eget arbejde, men er enige i visse kritikpunkter. Således mener 80 procent af de adspurgte politikere, at dækningen af politik domineres af hændelser i stedet for de større perspektiver. To tredjedele af journalisterne er enige heri.</p> <p> <p>Journalister og politikere er uenige med hensyn til nyhedernes fokus. To tredjedele af folketingsmedlemmerne mener, at journalister forsøger at tiltrække et stort antal læsere, lyttere og seere med sensationelle historier. Den samme andel mener, at journalister fokuserer på den politiske proces snarere end på substansen. Kun et lille mindretal af journalisterne er enigt heri.</p> <p> <p>Generelt oplever de politiske journalister i Folketinget, at de har stor frihed i deres arbejde. De oplever stort set ikke noget kommercielt eller politisk pres. Det eneste pres, de oplever, er fra den stærke konkurrence med andre medier. Journalisterne ser det som den mest negative indflydelse på deres arbejde. </p> <p> <p> <p><b>Vedhæftet: Resumé af undersøgelsens konklusioner</b></p> <p> <p><i>For yderligere kommentarer, kontakt Claes de Vreese, adjungeret professor ved SDU og professor ved Amsterdam School of Communications Research, telefon +31(0) 64128 9337, email: <a title="mailto:C.H.deVreese@uva.nl" href="mailto:C.H.deVreese@uva.nl">C.H.deVreese@uva.nl</a>.</i></p> <p> <p><i>Efter 14. oktober kan man også kontakte professor Erik Albæk, Center for Journalistik, Syddansk Universitet, telefon 2445 8224, email <a title="mailto:eri@sam.sdu.dk" href="mailto:eri@sam.sdu.dk">eri@sam.sdu.dk</a></i></p> <p> <p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p>Dansk-tysk vidensamarbejde styrkeshttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Dansk+tysk+samarbejde+styrkesMon, 06 Oct 2008 12:22:00 GMTSyv universiteter og hospitaler opretter fælles sekretariat i Odense <div> <p><b></b></p> <p> <p>Et nyt dansk-tysk samarbejde skal sikre, at viden fra universiteter og hospitaler på begge sider af grænsen udnyttes til gavn for erhvervsudviklingen i Syddanmark og Nordtyskland. <br />Syv partnere har fået midler fra den Europæiske Fond for Regional Udvikling (Interreg) til at oprette et fælles sekretariat, der fremover skal være med til at fastholde og udvikle samarbejdet inden forskning, uddannelse og sygdomsbehandling.<br />Fra dansk side deltager Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, mens Christian-Albrechts-Universität i Kiel, Universität Flensburg, Fachhochschule Flensburg, Fachhochschule Kiel og Universitätsklinikum Schleswig-Holstein tegner den tyske side. </p> <p>Det nye sekretariat placeres i Odense, og de første to medarbejdere vil blive ansat i løbet af efteråret. <br />En af sekretariatets hovedopgaver bliver at øge samarbejdet om grænseoverskridende uddannelser. Inden for forskning har parterne valgt en række fokusområder. Det er: Sundhedsmæssig forebyggelse, energiressourcer og miljøeffektive teknologier, historie, regional dynamik, nanoteknologi, lifescience og -medicin, stamceller, cancerbehandling og inflammationsterapi. Endvidere skal sekretariatet søge midler til nye grænseoverskridende projekter.</p> <p> <p>- Stærke regioner vil fremover blive dynamoer i et Europa, hvor de nationale skel får stadig mindre betydning, og samarbejdet over grænserne vokser. Ved at øge vores samarbejde med universiteter og hospitaler syd for grænsen kan vi være med til at skabe yderligere udvikling og vækst i et område, der dækker region Syddanmark og Schleswig-Holstein, siger rektor Jens Oddershede, Syddansk Universitet.</p> <p><b><i></i></b></p> <p>Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital samarbejder i forvejen med de tyske partnere på flere områder. Blandt andet uddanner SDU i Sønderborg og Universität Flensburg i fællesskab erhvervsøkonomiske og erhvervssproglige bachelorer samt kandidater på en international cand. merc. linje. </p> <p> <p><b><i>Flere oplysninger om samarbejdet og det kommende sekretariat kan fås hos: </i></b><b><i></i></b></p> <p><b><i>Rektor Jens Oddershede, Syddansk Universitet, tlf.65 50 10 30 </i></b></p> <p> <p> <p></p></p></p></p></p></p></div> <div><b><i></i></b></div>Storyteller-guru til Koldinghttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Storyteller-guru+til+KoldingThu, 25 Sep 2008 11:20:29 GMTStephen Denning, en af verdens førende business-storytellere, kommer til Kolding fredag den 3. oktober. Han er hovedtaler på seminaret ”Management by Stories”, som holdes på Koldinghus. Her vil Denning tale om, hvordan man kan lede ved hjælp af storytelling. <div> <p>Det er Network for Corporate Storytelling, der har skaffet den internationale kapacitet til Danmark. Netværket er startet af Center for Narratologiske Studier på Syddansk Universitet i Kolding, og der er tale om et forum, som bringer forskere og erhvervsfolk sammen for at udveksle erfaringer og nye ideer inden for organisationskommunikation. </p> <p>Udover Denning har netværket inviteret storyteller Svend-Erik Engh og en række universitetsforskere til at holde oplæg om lederskab og storytelling.</p> <p> <p>Stephen Denning var i mere end 30 år ansat i Verdensbanken, og der blev han opmærksom på storytelling som redskab til at igangsætte og skabe forandringsprocesser i organisationer. </p> <p>Dennings internationale berømmelse skyldes ikke mindst, at det på få år – ved hjælp af storytelling - lykkedes ham at omforme den store, tunge og forandringsfjendtlige verdensbank til en af verdens førende vidensdelende organisationer. </p> <p>- Kommunikation har vist sig at have stor betydning for bundlinjen. Fortællinger er ikke alene en yderst effektiv kommunikationsform, men ligeledes en god måde at konkretisere abstrakte begreber på såsom virksomhedens værdisæt, identitet og kultur. Derudover kan fortællingen anvendes som en måde, hvorpå virksomheden kan gøre sig selv mere attraktiv både over for nuværende og kommende medarbejdere, mener Denning.</p> <p> <p>Siden den australske storyteller-guru forlod Verdensbanken i 2000, har han været efterspurgt som forfatter, rådgiver og taler. Dennings seneste bog ”The Secret Language of Leadership” opnåede således at komme på flere internationale lister over de bedste business-bøger i 2007.</p> <p> <p><b><i>Flere oplysninger på <a title="blocked::http://www.sdu.dk/narratologi/storytelling&#xA;http://www.sdu.dk/narratologi/storytelling" href="http://www.sdu.dk/narratologi/storytelling">www.sdu.dk/narratologi/storytelling</a> og hos Cindie Maagaard, Institut for Sprog og Kommunikation, </i></b><b><i>tlf. 65 50 31 59, mail: </i></b><b><i><a title="blocked::mailto:cindiem@language.sdu.dk&#xA;mailto:cindiem@language.sdu.dk" href="mailto:cindiem@language.sdu.dk">cindiem@language.sdu.dk</a></i></b><b><i>&nbsp; </i></b><b><i>Hun er formand for Network for Corporate Storytelling. </i></b></p> <p> <p> <p></p></p></p></p></p></p></div> Stor fremgang for humaniora i Sønderborghttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Fremgang+humaniora+i+sonderborgFri, 12 Sep 2008 08:53:23 GMTIsær mange tyskere har valgt at studere i Danmark <p> <p><b></b></p>Med 38 procent flere studerende end sidste år er der grund til stor glæde på Det Humanistiske Fakultet i Sønderborg. Universitetet i det sønderjyske udbyder bacheloruddannelsen i sproglig og kulturel formidling.<br />Dette års flotte optag er tilmed også det højeste for humaniora i Sønderborg, siden uddannelsen første gang blev udbudt i 1997. <p> <p>- Vi ser det som en tendens til, at de unge igen har fået øjnene op for, hvor vigtigt fremmedsprog er. Der har de sidste år været meget fokus på det naturvidenskabelig område, og man har lidt glemt, at det at kunne fremmedsprog også er vigtigt for den økonomiske udvikling i Danmark, siger Ella Mølgaard, der er studieleder på Syddansk Universitet i Sønderborg.</p> <p>En stor del af de studerende på den humanistiske bacheloruddannelse er tyskere, der dermed har valgt at bruge i hvert fald de næste tre år i et fremmed land. <br />- Det er der nok flere grunde til. For det første har man ikke en tilsvarende uddannelse i Tyskland. Derudover har højkonjunkturen i Danmark måske også tiltrukket nogle, lyder det fra Ella Mølgaard.</p> <p>De tyske studerende undervises indenfor dansk og engelsk, mens det for deres danske studiekammerater foregår på tysk og engelsk. Frem til dette studieår har universitetet i Sønderborg lavet flere reklamefremstød målrettet både danske og tyske studerende, blandt andet har man i april deltaget i sprogkampagnen ”Grenzelos-Grænseløs i Flensburg Galerie.</p> <p>For yderligere information kontakt Ella Mølgaard, mobil 28 77 56 83</p> <p></p></p></p> Obama: Den første "sorte" præsident?http://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Obama+den+forste+sorte+prasidentTue, 09 Sep 2008 14:15:51 GMTEr Barack Obama overhovedet sort? Og kan han vinde kampen om præsidentposten til november? <p> <p>Det vil den amerikanske professor David Roediger give sit svar på, når han gæster Syddansk Universitet.</p> <p> <p>Obama selv, men også medierne, har viet racespørgsmålet betydelig interesse i den amerikanske valgkamp. Man er enige om, at der er sket store fremskridt i USA siden 1950erne og 1960erne. Men det betyder ikke, at opdelingen blandt sorte og hvide ikke stadig fylder meget i det amerikanske folks bevidsthed.</p> <p> <p>Foredraget på Syddansk Universitet er baseret på David Roedigers bog, <i>How Race Survived United States History</i>, som udkommer snart. David Roediger sætter Barack Obamas historiske præsidentkandidatur ind i en større sammenhæng i forhold til fortidens lange hvide politiske dominans. </p> <p> <p>David Roediger argumenterer for, at Obamas succes som kandidat vidner om vigtige og alligevel modsigende ændringer i holdningerne til race i det moderne USA.</p> <p>I sit foredrag vil David Roediger give sit syn på racespørgsmålet og prøve at forudse, hvor vigtigt det bliver i forhold til om Barack Obama kan gå hele vejen til Det Hvide Hus.</p> <p> <p>Obamas hjemstat er Illinois og det er også her, at Roediger kommer fra. Det giver ham et unikt kendskab til præsidentkandidatens hjemmebane på allernærmeste hold.</p> <p> <p>Roediger er verdenskendt for at have påbegyndt forskningen om den hvide befolkning som en særskilt befolkningsgruppe, der bør analyseres på lige fod med andre etniske grupper. Ideen bag denne forskning er med en kritisk vinkel at undersøge hvilke fordele, man har som hvidt menneske. Derudover forskes der i, hvilke konsekvenser identifikationen med ”hvide” forestillinger og værdier har haft for opbygningen af det amerikanske samfund.</p> <p> <p>Hvornår: 25. september fra 14.15-16</p> <p>Hvor: Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M, lokale U100</p> <p></p></p></p></p></p></p></p></p> Michael Rudolph ansat som ny professor i kinesiskhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Ny+professor+i+kinesiskFri, 05 Sep 2008 09:40:13 GMTDr. phil Michael Rudolph er ansat som professor i kinesisk ved Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab ved Syddansk Universitet i Sønderborg. <p style="LINE-HEIGHT: 150%; TEXT-ALIGN: justify">Dr. phil Michael Rudolph er ansat som professor i kinesisk ved Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab ved Syddansk Universitet i Sønderborg.</p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%; TEXT-ALIGN: justify"> <p style="LINE-HEIGHT: 150%; TEXT-ALIGN: justify">Michael Rudolph, der er født i Hildesheim, fik i juni tildelt doktorgraden på en afhandling, der omhandler aboriginerne i Taiwan og deres kulturelle fremstilling gennem tiderne. <br />Da Michael Rudolph i 2007 tiltrådte som lektor ved Syddansk Universitet i Sønderborg, kom han fra en stilling ved Institut for Etnologi ved universitetet i Heidelberg. </p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%; TEXT-ALIGN: justify"> <p style="LINE-HEIGHT: 150%; TEXT-ALIGN: justify">Siden sin tiltrædelse i Sønderborg har Michael Rudolph stået for opbygningen af negot-uddannelsen i kinesisk. Uddannelsen optog studerende første gang i 2007. <br />Ud over at have tilrettelagt selve studiet og dets opstart har Michael Rudolph intensiveret et samarbejde med universitetet i Beijing og startet en såkaldt tandem-undervisning, hvor de negot-studerende i kinesisk mødes med unge kinesere, som i for&amp;shy;vejen studerer ved campus Sønderborg. <br />Michael Rudolph står ligeledes sammen med kolleger i Sønderborg for indretningen af et sproglaboratorium i Alsion. </p> <p style="LINE-HEIGHT: 150%; TEXT-ALIGN: justify"> <p style="LINE-HEIGHT: 150%; TEXT-ALIGN: justify">Aboriginere og Taiwan har været den røde tråd i Michael Rudolphs arbejde de sidste 15 år. Hans kandidatafhandling fra 1993 omhandlede således prostitution blandt Taiwans aboriginere, og emnet for hans Ph.D.-afhandling var Taiwan som multi-etnisk samfund og de politiske, kulturelle og sociale faktorer, der har spillet ind på aborigin-bevægelsen i Taiwan. I sit arbejde fokuserer Michael Rudolph på den konflikt, ritualerne befinder sig i mellem det oprindelige og det globale. <br />Rudolph har i forbindelse med sin store arbejdsmæssige interesse opholdt sig seks år i Kina og kinesisk talende områder, specielt med henblik på feltarbejde inden for netop Taiwan og aboriginerne.</p> <p> <p> <p></p></p></p></p></p></p>Genvalgt som formandhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Genvalgt+som+forrmandMon, 01 Sep 2008 11:23:45 GMTJens Oddershede er for anden gang genvalgt som formand for Rektorkollegiet <p>Jens Oddershede er genvalgt som formand for Rektorkollegiet og dermed som talsmand for Danske Universiteter. </p> <p> <p>Det er anden gang, at Jens Oddershede opnår genvalg. Han har været formand siden november 2005, og hans nye periode løber over to år og starter den 1. september. Til daglig er han rektor på Syddansk Universitet.</p> <p> <p>Rektorkollegiet genvalgte samtidig rektor for Aarhus Universitet, Lauritz B. Holm-Nielsen som næstformand og rektor for Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen som det tredje medlem af Rektorkollegiets forretningsudvalg for den kommende valgperiode.</p> <p> <p>Organisationen repræsenterer de danske universiteters fælles interesser og har blandt andet til opgave at fremme universitetssektorens synlighed og gennemslagskraft i ind- og udland.</p> <div style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; PADDING-BOTTOM: 1pt; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: windowtext 1pt solid"> <p style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; PADDING-BOTTOM: 0cm; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: medium none"></p></div> <p> <p>Fotos af Jens Oddershede kan hentes på <a href="http://intern.sdu.dk/enheder/infokt/presse/">http://intern.sdu.dk/enheder/infokt/presse/</a></p> <p></p></p></p></p></p>Mange internationale studerende til SDUhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Mange+internationale+studerende+til+SDUFri, 29 Aug 2008 12:38:53 GMT624 studerende fra 57 lande indtager i disse dage Syddansk Universitet. På mandag er der officiel velkomst til de 402, der starter i Odense <p>Unge mennesker fra hele 57 forskellige lande slår på mandag dørene ind til en tilværelse som international studerende på Syddansk Universitet. Det sker, når rektor Jens Oddershede byder officielt velkommen ved et arrangement i lokale U45 i Odense kl. 18.30.<br />De 624 studerende kommer blandt andet fra så fjerne himmelstrøg som Usbekistan, Iran, Moldova, Etiopien og Nepal. <br />- På Syddansk Universitet gør vi en stor indsats for at tiltrække internationale studerende. Så vi har været spændte på om det ville lykkes at leve op til sidste års rekordoptag, hvor der med 646 studerende var en fremgang på 30 procent i forhold til året før. Det mål er stort set opnået, og det er vi meget tilfredse med, siger Lisbeth Pinholt, der er leder af Det Internationale Kontor på Syddansk Universitet.</p> <p> <p>Årets suveræne topscorer er Polen, som leverer hele 109 studerende. Herefter følger Tyskland (80), Spanien (46) og Frankrig (42). Også Kina med 31 studerende og Tyrkiet med 23 studerende hører til blandt topscorerne.<br />Særligt de tekniske og samfundsvidenskabelige uddannelser trækker i vores naboer mod syd og øst. Knap 500 skal studere på en ingeniør- eller samfundsfaglig uddannelse.</p> <p> <p>Pressen er velkommen til at komme og møde de nye internationale studerende.<br />Efter rektors velkomst vil lektor Jan Guldager Jørgensen holde et oplæg om globalisering.</p> <p> <p> <p>Yderligere oplysninger fås hos Lisbeth Pinholt, mobil 6011 3181 og rektor Jens Oddershede, tlf. 6550 1030</p></p></p></p></p>Fortidsgåder og nutidsproblemerhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/fortidsgaader+og+nutidsproblemerThu, 28 Aug 2008 13:13:44 GMTInternational kongres for 200 antropologer i Odense <p> <p>Fedme-epidemi, mordgåder og neanderthalere. Emnerne spænder vidt på den 16. europæiske antropologkongres, der netop er åbnet på Syddansk Universitet. </p> <p> <p>200 antropologer er kommet til Odense for at deltage i kongressen, som Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet har tilrettelagt for European Anthropological Association, der tæller 600 medlemmer fra 35 lande. </p> <p>I fire dage – 28.-31. august - vil forskerne, som beskæftiger sig med menneskehedens biologiske udvikling, udveksle erfaringer om emner, der strækker sig fra ernæring og vækst i relation til den globale fedmeepidemi til retsantropologiske metoder, der kan bidrage til at opklare forbrydelser. </p> <p> <p>- Antropologi er et lille forskningsområde, men vi er et vigtigt beredskab over for uventede situationer, fordi vi altid anskuer enkeltfænomener i social og kulturel sammenhæng. Vi er på mange måder forskningens generalister, der kan træde et skridt tilbage, så problemerne anskues i et lidt bredere perspektiv. Jeg analyserede for eksempel for år tilbage, hvordan AIDS-epidemien ville udvikle sig herhjemme, siger lektor Jesper Boldsen fra Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet.</p> <p><b><i></i></b></p> <p><b>Har I brug for flere oplysninger eller kontakt til en af talerne kan I ringe til lektor Jesper Boldsen, mobil 26 18 45 40</b></p> <p> <p>----------------------------------------</p> <p><b>De syv inviterede taler på kongressen er: </b></p> <p><b></b></p> <p><b>George Milner, Pennsylvania State University</b>, taler om bioarkæologi. Han har været med til at formulere grundlaget for at forske i fortidens befolkninger ved hjælp af skeletter.</p> <p> <p><b>Nick Mascie-Taylor, Cambridge University</b>, taler om vækst og ernæring i relation til ulandene</p> <p> <p><b>Michael Hermanussen, privatpraktiserende børnelæge i Tyskland</b>, taler om vækst og ernæring i relation til appetitregulering og fedmeepidemi. </p> <p> <p><b>Niels Lynnerup, Københavns Universitet</b>, taler om retsantropologi. Lynnerup har blandt andet været med i undersøgelserne af mordet på den svenske udenrigsminister Anna Lindh.</p> <p> <p><b>Rimantas Jankauskas, Vilnius University</b>, taler om retsantropologiske metoder.</p> <p> <p><b>Jampes Vaupel, Max Planck Institut for Demographic Research i Rostock</b>, taler om menneskets udvikling. </p> <p> <p><b>Alan Mann, Princeton University</b>, taler om neanderthalmanden som model for menneskets udvikling. </p> <p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p> 135 nye studiejob paa Fynhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/135+nye+studiejob+paa+FynWed, 27 Aug 2008 10:31:00 GMTSDU jagter skjulte studiejob. Målet er at skabe mindst 135 nye job<p>Et nyt samarbejde mellem Syddansk Universitet og Udviklingsforum Odense skal sikre, at der bliver skabt mindst 135 nye studiejob p&aring; Fyn i l&oslash;bet af de n&aelig;ste to &aring;r. <br /> Projektet skal im&oslash;dekomme den stigende eftersp&oslash;rgsel blandt de studerende p&aring; studiejob, der kan supplere SU&rsquo;en &ndash; og samtidig give v&aelig;rdifuld erhvervserfaring og et godt netv&aelig;rk. <br /> &ndash; Vi vil aflive myten om, at de studerende ikke kan f&aring; et relevant studiejob p&aring; Fyn. Vores unders&oslash;gelser viser, at det fynske erhvervsliv ogs&aring; eftersp&oslash;rger flere synlige samarbejdsmuligheder med universitetet. S&aring; n&aring;r vi nu intensiverer brobygningen mellem virksomheder og universitetets unge hjernekraft, s&aring; er det efter &oslash;nske fra &ndash; og til gavn for &ndash; begge parter, siger Kamille Smed. <br /> Hun er en af to nye studiejob-koordinatorer ved SDU&rsquo;s KarriereCenter i Odense, som nu er g&aring;et i gang med at f&aring; konkrete stillinger frem i lyset. Alene i august og september holder koordinatorerne 40 m&oslash;der med b&aring;de offentlige og private virksomheder p&aring; Fyn. </p> <p>&nbsp;</p> <p><b>Helt oplagt<br /> </b>Et af de f&oslash;rste m&oslash;der - med virksomheden JNA Vinduer og D&oslash;re - har allerede givet pote i form af to nye stillingsopslag i Syddansk Universitets jobbank.<br /> &ndash; Vi har flere sp&aelig;ndende opgaver liggende i skuffen, som vi ikke har tid til at udf&oslash;re i en travl hverdag, s&aring; opringningen fra KarriereCentret faldt p&aring; et t&oslash;rt sted. Jeg havde ikke lige overvejet muligheden for at ans&aelig;tte studerende, men nu virker det helt oplagt, forklarer direkt&oslash;r Bo Christensen. </p> <p>&nbsp;</p> <p>KarriereCentret har ogs&aring; ansat en studiekoordinator i S&oslash;nderborg og har planer om at ans&aelig;tte yderligere en i Kolding.</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>For yderligere oplysninger:<br /> Koordinator Kamille Smed, tlf.: 6550 4473, mobil: 2058 5096</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p>Ny SDU-professor i forandringsledelsehttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Ny+SDU-professor+i+forandringsledelseMon, 25 Aug 2008 09:45:00 GMTSteen Scheuer skal stå for forskningens opbygningen på samfundsvidenskab i Slagelse <div> <p>Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet har pr. 1. oktober 2008 ansat professor, dr. merc. Steen Scheuer ved Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi i Slagelse. Han kommer til at stå i spidsen for opbygningen af et helt nyt forskningsmiljø på instituttet inden for området forandringsledelse.</p> <p>Steen Scheuer kommer fra en stilling som professor i virksomheders organisation og ledelse ved RUC og får til opgave at stå for forskningsopbygningen på samfundsvidenskab i Slagelse. Fakultetet har med ansættelse af Steen Scheuer fået en forskningsleder, som ikke alene er en dygtig forsker på internationalt niveau, men som også har solid erfaring med forskningsledelse og fundraising, bl.a. som institutleder på CBS Handelshøjskolen og som leder af et forskningsnetværk på RUC med fokus på det neoinstitutionelle forskningsfelt. </p> <p>Aktuelt forsker Steen Scheuer bl.a. i medarbejderreaktioner på globalisering og individualisering i ti europæiske lande, et forskningsrådsstøttet projekt, der udføres i samarbejde med en professor fra London School of Economics.</p> <p>Steen Scheuer er uddannet mag. art. i kultursociologi fra København Universitet, 1977, ph.d. fra CBS i 1985, og han blev i 1999 tildelt doktorgraden i industriel sociologi fra CBS. Steen Scheuers forskningsinteresser ligger inden for områderne: ledelse og forandring, aktørmotivation i arbejdslivet, lønsystemer og karriereforhold/karriereudvikling. Han har publiceret i højt rangerede internationale tidsskrifter, men har også udgivet mere anvendelsesorienterede bøger, artikler og rapporter. </p> <p>Steen Scheuer er 57 år, gift med lektor Lilli Zeuner, har to voksne børn og bor i Bagsværd.</p></div> Gamle klarer sig godthttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Gamle+klarer+sig+godtWed, 20 Aug 2008 12:44:03 GMTOverraskende forskningsresultat gør op med forestillingen om, at et usædvanligt langt liv er forbundet med dårlig funktionsevne <p>De 100-årige er den hurtigst voksende befolkningsgruppe i Danmark og i den vestlige verden. Mange frygter imidlertid, at denne udvikling blot skyldes, at den medicinske udvikling er i stand til at holde meget gamle mennesker i live i en tilstand med få fysiske og intellektuelle ressourcer – og altså hverken gavner den enkelte eller samfundet, som vil skulle bruge mange resurser på disse patienter. </p> <p>Imidlertid viser en ny stor undersøgelse fra Syddansk Universitet, at andelen af 100-årige der kan klare sig selv, er lige så stor som hos 92-årige.</p> <p>Et forskerhold fra Institut for Sundhedstjenesteforskning med professor Kaare Christensen i spidsen har således i ti år fulgt de danskere, som blev født i 1905, og som stadig er i live.</p> <p>- Vi besøgte dem, da de var henholdsvis 92, 95, 98 og 100 år. Og det forbløffende var, at der ved alle alderstrin var godt en tredjedel af dem, som fortsat kunne klare sig selv. Så når man betragter en fødselsårgang i 90 års-alderen bliver den samlet set ikke dårligere fra år til år, forklarer Kaare Christensen. </p> <p>Det er den gode nyhed for de politikere, som frygter en voldsom eksplosion i udgifter til ældresektoren i løbet af de kommende år.</p> <p>Til gengæld bør budskabet modtages med lidt blandede følelser af den enkelte ældre, for forklaringen på, at andelen af velfungerende ældre er konstant op i gennem 90 års alderen, er, at de dårligst fungerende dør undervejs.</p> <p>- Man kan sige, at naturen selv ordner det og tager nedefra, så de dårligste dør først. På den måde bliver der heller ikke tale om, at vi kun får gamle mennesker, der til sidst nærmest sidder som en slags tomme hylstre, vurderer Kaare Christensen og tilføjer:</p> <p>- Til gengæld er der meget, som tyder på, at man fortsat kan have nogle gode år i sig, hvis man som 90-årig stadig er frisk i ben og hoved.</p> <p>Da forskerne begyndte på undersøgelsen, var der 3600 92-årige, og 2262 sagde ja til at medvirke.</p> <p>Resultaterne fra Syddansk Universitet, som netop er publiceret i det ansete amerikansk fagskrift, <i>Proceedings of the National Academy of Sciences</i>, bliver modtaget med stor interesse i mange vestlige lande, som i lighed med Danmark forventer at få en større gruppe gamle i fremtiden.</p> <p> <p>------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------</p> <p> <p> <p>Yderligere oplysninger: Professor Kaare Christensen (6550 3049 / 6011 1886)</p></p></p></p>Syddansk Universitet i tophttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Syddansk+Universitet+i+topMon, 18 Aug 2008 10:17:51 GMTEn ny rapport fra Iværksætterakademiet IDEA dokumenterer, at SDU ligger helt i top med udbuddet af uddannelser og fag relateret til iværksætteri og innovation <p style="LINE-HEIGHT: 115%">Syddansk Universitet udbyder i år 30 fag og fire uddannelser i iværksætteri, entreprenørskab og innovation, og det placerer SDU helt i top blandt landets universiteter.<br />Sammenholdes antallet af fag med antal studerende ligger universitetet forsat i en førerposition med flest fag pr. 1000 studerende.</p> <p style="LINE-HEIGHT: 115%"> <p style="LINE-HEIGHT: 115%">Også på landets øvrige universiteter her fremgangen været betydelig. En rapport, som Iværksætterakademiet IDEA har udgivet, tæller hele 107 fag og 20 uddannelser indenfor felterne iværksætteri og innovation, og det er en markant forbedring på få år. Hertil kommer tilbud, som ligger uden for den egentlige undervisning, såsom deltagelse i studentervæksthuse, der ligeledes giver de studerende mulighed for at arbejde med iværksætteri.<br />Rapporten viser, at fagfordelingen mellem universiteterne er: Aalborg Universitet: 21; Aarhus Universitet: 16; Syddansk Universitet: 30; Københavns Universitet: 6; Copenhagen Business School: 16; Danmarks Tekniske Universitet: 16; IT-Universitetet: 2.<br /><br />Professor og direktør for IDEA Torben Bager forklarer Syddansk Universitets gode placering i statistikken som resultatet af flere faktorer. <br />- Universitetet har længe været i gang på området og har et særdeles stærkt forskningsmiljø, som er baseret i Kolding, inden for entreprenørskab. Allerede i 2003 udbød SDU således bacheloruddannelsen HA i Entreprenørskab og Innovation. De seneste år har der også i regionen været stort fokus på opgaven, og private virksomheder har ydet støtte til udvikling af f.eks. studentervæksthusene IDEA House, hvor studerende trænes i at generere nye ideer og udvikle forretningskoncepter, siger han.<br /><br />Også rektor Jens Oddershede peger på, at Syddansk Universitet i flere år har arbejdet målrettet på at styrke innovation og iværksætteri inden for både uddannelse og forskning. <br />- Det glæder mig, at der har været vækst i hele landet, men jeg er selvfølgelig særlig glad for, at indsatsen på SDU bærer frugt, siger han. </p> <p style="LINE-HEIGHT: 115%"> <p style="LINE-HEIGHT: 115%">IDEA er i dag vært for et seminar, som Videnskabsministeriet, Økonomi- og erhvervsministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet holder om uddannelse i iværksætteri, innovation og entreprenørskab. </p> <p style="LINE-HEIGHT: 115%"> <p style="LINE-HEIGHT: 115%"><b>Flere oplysninger: <br /></b><b>Professor og direktør Torben Bager, tlf. 65 50 13 91, mobil 60 11 13 91<br />R</b><b>ektor Jens Oddershede, tlf. 65 50 10 30</b></p> <p style="LINE-HEIGHT: 115%"> <p style="LINE-HEIGHT: 115%"> <p style="LINE-HEIGHT: 115%">Rapporten fra IDEA kan downloades her:&nbsp;<br /><a href="http://www.idea-denmark.dk/fileadmin/IDEA/IDEA_Denmark/PDF_filer/rapporter/Registrering_endelig_version1.pdf" target="_blank">Registreringer af uddannelser og fag indenfor entreprenørskab og innovation ved de danske universiteter.</a></p> <p> <p> <p> <p> <p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p>Fokus på finansielle kriser og privatøkonomihttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Fokus+paa+finansielle+kriser+og+privatokonomiWed, 13 Aug 2008 11:59:00 GMTAmerikansk nobelprismodtager, der har haft afgørende indflydelse på dansk økonomi, er hovedtaler, når Syddansk Universitet afholder konference med fokus på problemstillinger inden for finansiering og økonomi<p>Hvordan skal privatpersoner investere og forbruge igennem livet? Hvordan foreg&aring;r prisdannelsen p&aring; aktiemarkederne? Og hvordan p&aring;virkes den &oslash;konomiske v&aelig;kst i et samfund af &aelig;ndringer i befolkningssammens&aelig;tningen eller ved teknologiske fremskridt eller pengepolitiske indgreb?<br /> En r&aelig;kke fremtr&aelig;dende &oslash;konomer fra ind- og udland &ndash; herunder den amerikanske nobelprismodtager Robert C. Merton &ndash; m&oslash;des fredag og l&oslash;rdag p&aring; Syddansk Universitet for at diskutere sp&oslash;rgsm&aring;l som disse. Det overordnede form&aring;l med konferencen er at dr&oslash;fte, hvorledes avancerede matematiske modeller kan anvendes til at belyse forskellige problemstillinger inden for finansiering og &oslash;konomi.</p> <p>&nbsp;</p> <p><b>Temperatur p&aring; aktuel finansiel krise<br /> </b>Konferencens hovedtaler Robert C. Merton er professor ved Harvard Business School i USA. Han blev i 1997 tildelt Nobelprisen i &oslash;konomisk videnskab og er gennem sin forskning og sine foredrag stadig med til at udvikle forst&aring;elsen af samfunds&oslash;konomien og de finansielle markeder. Han r&aring;dgiver blandt andet finansielle virksomheder i &oslash;konomiske sp&oslash;rgsm&aring;l og vil p&aring; konferencen kommentere den seneste tids internationale finansielle krise. <br /> Det sker p&aring; fredag kl. 14-15 i auditorium U100 p&aring; Syddansk Universitet i Odense under overskriften: &ldquo;A Derivatives Perspective and Other Observations on the Dynamics of Macro Financial Crises&rdquo;.<br /> Merton er en pioner inden for omr&aring;det moderne finansieringsteori og skrev i &aring;rene 1969-1976 en r&aelig;kke banebrydende artikler, som stadig i dag er det naturlige udgangspunkt og sammenligningsgrundlag for store dele af forskningen i finansiering og &oslash;konomi. Hans forskning har v&aelig;ret st&aelig;rkt medvirkende til de senere &aring;rs betydelige produktudvikling p&aring; de finansielle markeder. Herunder udviklingen af nye typer boligl&aring;n samt kontrakter, der muligg&oslash;r en effektiv styring af finansielle virksomheders risiko ved at give kredit. </p> <p>&nbsp;</p> <p>Ud over Merton pr&aelig;senterer forskere fra USA og Europa deres aktuelle forskningsprojekter. Herunder SDU-professor Bjarne S. Jensen fra Institut for Milj&oslash;- og Erhvervs&oslash;konomi, der er aktuel med bogen Stochastic Economic Dynamics. Han har ogs&aring; &ndash; i samarbejde med professor Claus Munk fra Institut for Virksomhedsledelse og &Oslash;konomi p&aring; Syddansk Universitet &ndash; st&aring;et for at organisere konferencen. <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> Pressen er velkommen til at overv&aelig;re enkelte eller flere foredrag.</p> <p>&nbsp;</p> <p>For yderligere oplysninger kontakt:<br /> Professor Claus Munk fra Institut for Virksomhedsledelse og &Oslash;konomi, mobil: 6171 3053<br /> Professor Bjarne S. Jensen fra Institut for Milj&oslash;- og Erhvervs&oslash;konomi, mobil: 2311 4252</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p>Humanister er bedre end deres rygtehttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Humanister+er+bedre+end+deres+rygteWed, 06 Aug 2008 14:24:34 GMT10 procent ødelægger statistikken. Nu bliver de bedt om at gå. <p> <p><b></b></p> <p>De humaniora-studerende på Syddansk Universitet er faktisk flittigere end deres rygte. Der er bare nogle, som ikke er studieaktive overhovedet, og de trækker hele gennemsnittet ned. Det vil Det Humanistiske Fakultet nu gøre noget ved. <p> <p>De inaktive studerende, der aldrig sætter deres fødder på universitetet eller ikke møder op til eksamen, vil simpelthen blive smidt ud.</p> <p> <p>Fakultetet har registreret, at 10 procent eller 522 af de studerende falder ind under den regel, der nu gør muligt at udskrive dem fra universitetet. </p> <p>- Ved at få ryddet ud i spøgelserne, der aldrig går til eksamen eller består et fag, får vi et mere reelt tal på, hvor længe de studerende er om at gennemføre deres studie. Og det vil give en mere realistisk gennemførselprocent, end vi har i dag, lyder det fra dekan på Det Humanistiske Fakultet, Flemming G. Andersen.</p> <p> <p>Muligheden for at udskrive studerende trådte i kraft på Det humanistiske Fakultet i september 2006 og gælder de studerende, der har været inaktive i to år. For ikke at slå hårdt ned på de mindre aktive studerende fra dag ét har man valgt først at gøre brug af muligheden nu..</p> <p> <p>Inden de studerende må aflevere deres adgangskort til universitetet, får de dog mulighed for at bevise, at de rent faktisk har været studieaktive i løbet af de to år. Hvis de ikke kan bevise det, er det slut med at kalde sig studerende.</p> <p>De er første gang, at man bruger denne regel om udsmidning på humaniora.</p> <p> <p>Aldersmæssigt ligger de inaktive studerende på Det Humanistiske Fakultet spredt over et større område, men over halvdelen er mellem 27 og 37 år. </p> <p>Myterne om at en del studerende drukner i den såkaldte specialesump, altså aldrig får afleveret den store afsluttende opgave, kan også afvises. Faktisk er det kun 6 procent af de inaktive, der er specialeskrivende.</p> <p> <p>For yderligere information kan dekan Flemming G. Andersen kontaktes på tlf. 60 11 21 64</p> <p></p></p></p></p></p></p></p></p></p> Færre studerende på SDUhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Faerre+studerende+paa+SDUWed, 30 Jul 2008 09:25:20 GMT89 procent af årets ansøgere har Syddansk Universitet som førstevalg. <p> <p><b><i></i></b></p> <p>2407 nye studerende bliver i dag tilbudt en uddannelsesplads på Syddansk Universitet. Det er 21,5 procent færre end sidste års rekordoptag.<br />De uddannelser, der finansieres af Videnskabsministeriet, har således en tilbagegang på 25,8 procent. Til gengæld ses en fremgang på 23 procent for de uddannelser, som Undervisningsministeriet finansierer. Det er især diplomingeniørerne og en række merkantile uddannelser. <p> <p> <p>Sidst år havde SDU en fremgang på 17,2 procent, hvilket var ca. 10 procent mere end gennemsnittet for universitetssektoren. <br />- Den fremgang har vi tabt, og så er vi i øvrigt gået tilbage med nogenlunde samme andel som den øvrige universitetssektor. Det er ikke tilfredsstillende, og vi vil i den nærmeste tid studere tallene og vurdere, hvad der skal gøres, siger rektor Jens Oddershede.</p> <p> <p>Humaniora, som havde den største fremgang sidste år, har også den største tilbagegang i år. Også naturvidenskab og i lidt mindre omfang samfundsvidenskab får færre nye studerende til september.<br />Tilbagegangen er ca. den samme i alle byer, hvor Syddansk Universitet er til stede, dog med undtagelse af Slagelse, som har en fremgang på 37 procent. Tilbagegangen i de øvrige byer kan forklares ud fra tilbagegangen i de fagområder, der udbydes, og skyldes således ikke særlige geografiske faktorer.</p> <p> <p>Hele 89 procent af årets nye studerende har SDU som førstevalg. Det er den største andel nogensinde og 6 procent større end sidste år.<br />- Det giver os troen på, at vi fremover kan fastholde en endnu større andel af disse nye studerende og sikre, at flere fuldfører studiet, siger rektor Jens Oddershede.</p> <p> <p><b><i>Yderligere oplysninger: Rektor Jens Oddershede, tlf. 65 50 10 30, mobil 40 40 10 97. </i></b></p> <p><b><i></i></b></p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p> Ny forskerskole ved SDUhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/SDU+aabner+ny+forskerskoleMon, 28 Jul 2008 12:16:11 GMTSyddansk Universitet skal være trækplaster for international forskning i medicinsk endokrinologi <p> <p> <p>Et samarbejde mellem Syddansk Universitet og Den Danske Forskningsfond resulterer nu i, at universitetet åbner en forskerskole i medicinsk endokrinologi (= læren om menneskets hormoner). </p> <p> <p>Emnerne, der primært skal forskes i, er en række hormonsygdomme som type-II diabetes (også kendt som ”gammelmandssukkersyge”), overvægt samt knogleskørhed. Disse sygdomme kan alle betegnes som ”folkesygdomme”, der rammer en stor del af den voksne befolkning, og som bekendt er hyppigheden stigende i disse år. I forbindelse med, at man rammes af en af de nævnte sygdomme, vil mange ofte udvikle følgesygdomme som blodpropper og åreforkalkning – sygdomme der kan være livstruende.</p> <p> <p>Der er derfor et stort behov for at styrke udforskningen af disse sygdomme, for forskning vil forbedre muligheden for at forebygge og helbrede.</p> <p>- En forudsætning for god forskning er dog, at man har dygtige og kompetente forskere, og derfor er det nødvendigt, at vi uddanner flere forskere, siger Henning Beck-Nielsen, der bliver leder af den nye forskerskole. </p> <p>Han er professor i medicinsk endokrinologi ved Syddansk Universitet og ledende overlæge ved Odense Universitetshospital. Han skrev i sin tid doktorafhandling om insulinreceptorer hos mennesker og er en af verdens førende diabetes-forskere.</p> <p> <p>Claus Christiansen er medstifter af Den Danske Forskningsfond. Han er også en verdenskapacitet inden for sit forskningsfelt, som primært har drejet sig om knogle- og brusksygdomme (som knogleskørhed og slidgigt), og han skrev i sin tid doktorafhandling om knoglesygdomme hos patienter med epilepsi. Sammen med sin hustru Bente Juel Riis har han gennem årene opbygget en række virksomheder, og undervejs har de stiftet Den Danske Forskningsfond, som giver støtte til forskning. </p> <p> <p><b>20 mio. over tre år</b></p> <p>Syddansk Universitet har med dette initiativ for alvor placeret sig på det globale landkort inden for medicinsk endokrinologi, og målsætningen er da også, at forskerskolen skal være trækplaster for den internationale elite.</p> <p> <p>Skolen skal over de næste tre år optage mindst 10 ph.d.-studerende, arrangere kurser og kongresser samt opbygge et samarbejde med erhvervslivet. I den periode støtter Syddansk Universitet og Den Danske Forskningsfond projektet med hver 10 millioner kroner.</p> <p> <p><b>Yderligere oplysninger: </b></p> <p><b><i>Syddansk Universitet</i></b>: Rektor Jens Oddershede, tlf. 65 50 10 30</p> <p>Henning Beck-Nielsen, mail: <a href="mailto:henning.beck-nielsen@dadlnet.dk">henning.beck-nielsen@dadlnet.dk</a></p> <p><b><i>Den Danske Forskningsfond</i></b>: Claus Christiansen, mail: <a href="mailto:cc@nordicbioscience.com">cc@nordicbioscience.com</a> eller Niels Helveg Petersen, mail: <a href="mailto:rvsusr@ft.dk">rvsusr@ft.dk</a></p> <p></p></p></p></p></p></p></p></p></p> Professorat i kemihttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Professorat+i+kemiFri, 18 Jul 2008 10:45:08 GMTNyudnævnt professor anvender organisk kemi i bioteknologi og lægemiddelvidenskab <p>Poul Nielsen er ansat som professor i kemi ved Institut for Fysik og Kemi på Syddansk Universitet.</p> <p> <p> <p>Som helt ung forsker fik han for ti år siden et gennembrud, da han sammen med professor Jesper Wengel under sin ph.d.-afhandling udviklede et kunstigt molekyle kaldet Locked Nucleic Acid (LNA). Dette syntetiske molekyle har vist sig i stand til at knytte sig til kroppens egne RNA-molekyler på en måde, så det forhindrer dannelsen af skadelige proteiner. Derved kan udviklingen af en række lidelser som kræft og virussygdomme bremses.</p> <p> <p>Den nu 38-årige forsker stammer fra Nordjylland men har fået sin uddannelse ved Odense Universitet. Han har hidtil arbejdet som lektor på Syddansk Universitet, hvor han leder en forskningsgruppe tilknyttet Nukleinsyrecenteret. Gruppen arbejder med nukleinsyrebaseret nanobioteknologi, medicinalkemi og organisk syntese. Han har også været meget involveret i studieudviklingsarbejde inden for kemi, farmaceutisk kemi og lægemiddelvidenskab.</p> <p></p></p></p></p>Ny professor i kemihttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Ny+professor+i+kemiFri, 18 Jul 2008 10:27:22 GMTNyudnævnt professor arbejder på at udvikle sensorer, der kan hjælpe myndigheder med at afsløre sprængstof <p>Jan O. Jeppesen er ansat som professor i kemi ved Institut for Fysik og Kemi på Syddansk Universitet.</p> <p>Den 35-årige forsker har en ph.d. i kemi fra 2001 og har i to omgange været på forskningsophold ved University of California at Los Angeles i USA, hvor han arbejdede med udvikling af molekylære computere.</p>Den nyudnævnte professor er uddannet fra Syddansk Universitet, hvor han hidtil har arbejdet som lektor. Han er leder af en forskningsgruppe, der har speciale i organisk og supramolekylær kemi, og som blandt andet sammen med et hold kolleger fra DTU samt en række amerikanske universiteter og virksomheder arbejder på at udvikle en helt nye type mikrosensorer, der kan detektere (afsløre) sprængstofFire institutledere ansathttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Fire+institutledere+ansatWed, 16 Jul 2008 09:01:36 GMTDet Samfundsvidenskabelige Fakultet ved SDU har ansat to nuværende samt to nye ledere <p>Per Svejstrup Hansen og Vibeke Normann Andersen er to nye ansigter ud af de fire institutledere, som netop er ansat på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.</p> <p>De to lektorer tiltræder til august deres nye stillinger på henholdsvis Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi og Institut for Statskundskab. </p> <p>På Institut for Marketing og Management fortsætter professor Tage Koed Madsen på institutlederposten, og det samme gør lektor Torben Damgaard ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse. </p> <p></p>SDU sælger aktierhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/SDU+saelger+aktierThu, 10 Jul 2008 12:30:32 GMTSyddansk Universitet lader nu iværksættervirksomhed med ny chip til diabetikere stå på egne ben <p>Syddansk Universitet og Region Syddanmark har solgt deres aktier i medicovirksomheden Hypo-Safe A/S. Salget indbragte 2,8 millioner kroner.</p> <p>Hypo-Safe blev grundlagt i 2005 af professor og overlæge Henning Beck-Nielsen, som er en af verdens førende forskere i diabetes. Han har fået ideen til en elektronisk anordning, der kan alarmere diabetikere, hvis deres blodsukker bliver for lavt, og der er store forhåbninger om, at opfindelsen kan udvikles til et produkt, som kan komme diabetikere verden over til gode.</p> <p>Det videre udviklingsarbejdet foregår således i Hypo-Safe, som netop har fået tilført ny kapital til udviklingsomkostningerne. </p> <p>Syddansk Universitet håndterede i sin tid den proces, der førte til patentering af Henning Beck-Nielsens opfindelse. Universitetet ejede sammen med Odense Universitetshospital (og dermed Region Syddanmark) rettighederne til opfindelsen og havde, ifølge forskerpatentloven, pligt til at forsøge at kommercialisere den. </p> <p>- Vi valgte at overdrage rettighederne til den nye virksomhed og fik aktier i stedet. Det er de aktier, vi nu har afhændet, for Hypo-Safe er kommet godt i gang og har ikke længere brug for vores støtte, siger universitetsdirektør Per Overgaard Nielsen og tilføjer:</p> <p>- Som universitet skal vi være med til at sikre, at forskernes viden og opfindelser bliver til gavn for samfundet. Men vores rolle er at være fødselshjælper, vi skal hverken drive eller eje virksomheder. </p> <p> <p><b><i>Flere oplysninger fås hos universitetsdirektør Per Overgaard Nielsen, tlf. 60 11 10 20 </i></b></p> <p> <p> <p> <p></p></p></p></p></p>Ti Millioner til forskning i velfærdenhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Ti+Millioner+til+forskning+i+velfaerdenThu, 10 Jul 2008 12:25:51 GMTForskere ved Syddansk Universitet skal kulegrave velfærdens historie <p>Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet påbegynder til efteråret et seksårigt projekt, der skal munde ud i den første samlede og systematiske fremstilling af den danske velfærdsstatshistorie fra 1800-tallet til i dag. Frem til 2014 vil centret udgive et illustreret fembinds bogværk om den sociale og politiske udvikling i den danske velfærdsstat.<br />Forskningsprojektet ”Dansk velfærdshistorie gennem 200 år” er muliggjort takket være en bevilling på 9,7 millioner kroner, som centret netop har modtaget fra Carlsbergfondet. Bevillingen giver mulighed for at etablere en større tværfaglig forskergruppe med ekspertise i dansk velfærdshistorie. Gruppen og bogprojektet ledes af Jørn Henrik Petersen og Klaus Petersen, der begge er professorer ved Center for Velfærdsstatsforskning.</p> <p> <p> <p>- Spørger du folk på gaden om, hvad det vil sige at være dansk, vil nogle nævne folkekirken, folkeskolen og højskolerne, men alle vil nævne, at Danmark er et velfærdssamfund. Vi vil give et bidrag til, hvordan den lange fremadskridende historie ser ud. Både om økonomi, politik og de sociale forhold, siger Jørn Henrik Petersen.</p> <p> <p>- Bøgerne skal være et stykke dansk identitetshistorie og forklare, hvordan danskernes selvforståelse ser ud. De skal skrives, så de kan læses af alle med interesse i velfærdsstatens udvikling, fortæller Klaus Petersen.</p> <p style="BACKGROUND: white">Center for Velfærdsstatsforskning har i sin knap tre år lange historie fokuseret på studier af velfærdsstatens udvikling og politiske processer i et historisk og sammenlignende perspektiv. Centret har etableret sig som et af de førende nordiske forskningsmiljøer på feltet.</p> <p style="BACKGROUND: white">-----------------------------------------------------------------------------------------------------------</p> <p style="BACKGROUND: white">For yderligere oplysninger, kontakt:</p> <p style="BACKGROUND: white">Professor, centerleder Jørn Henrik Petersen: 6550 2150 </p> <p> <p> <p></p></p></p></p></p></p>Ny dekan på vejhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Ny+dekan+paa+vejThu, 10 Jul 2008 09:46:54 GMTDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet skifter chef <p>Professor dr.med. Ole Skøtt tiltræder den 1. september som dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.</p> <p>Ole Skøtt kommer fra en stilling som leder af Institut for Medicinsk Biologi ved universitetet, og inden da var han forskningsleder ved afdelingen for Fysiologi og Farmakologi. </p> <p>Efter kandidatgraden i medicin har han i alt tilbragt 26 år i universitetsverdenen – ligeligt fordelt mellem Københavns Universitet og Syddansk Universitet - og så med godt et år ved University of Michigan i USA.</p> <p>Gennem årene har Ole Skøtt opbygget et stort internationalt netværk, og han er medlem af en lang række videnskabelige organisationer. Han forsker blandt andet i nyrefunktion og hjertekarsygdomme og forsvarede doktorgraden i 1989. I alt har han publiceret omkring 130 videnskabelige artikler.</p> <p>Ole Skøtt bliver leder af et fakultet med godt 600 ansatte og mere end 3000 studerende. Fakultetet rummer syv institutter med 51 forskningsenheder, og en række af forskerne er blandt de bedste på den internationale scene.</p> <p>- Jeg er sikker på, at Ole Skøtt har de faglige, ledelsesmæssige og personlige kvaliteter til at sikre en fortsat fremgang for fakultetet. Det kommer også til at spille en central rolle i forhold til den flytning af Odense Universitetshospital og Det Sundhedsfaglige Fakultet, som vi alle regner med, bliver en realitet, siger Jens Oddershede, som er rektor ved Syddansk Universitet.</p> <p>Den kommende dekan, som den18. juli fylder 53 år, er bosat i det sydlige Odense sammen med sin hustru, der er speciallæge, og to døtre. I fritiden er det blandt andet våbenhistorie, som har hans interesse.</p> <p>Ole Skøtt afløser Mogens Hørder, som har været dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet siden 1989.</p> <div style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; PADDING-BOTTOM: 1pt; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: windowtext 1pt solid"> <p style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; PADDING-BOTTOM: 0cm; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: medium none"></p></div> <p> <p> <p> <p> <p>Yderligere oplysninger Ole Skøtt: 6550 3752 / 6011 3752</p></p></p></p></p>Halvanden million til kræftforskerhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Halvanden+million+til+kraeftforskerTue, 17 Jun 2008 08:46:17 GMTSDU-forsker modtager bevilling for de kommende tre år <p>Kræftens Bekæmpelse har tildelt lektor, M.Sc., Ph.d. Barbara Guerra fra Institut for Biokemi og Molekylærbiologi ved Syddansk Universitet 1,5 mio. kroner til kræftforskning i de kommende tre år. </p> <p>Pengene skal bruges til at finansiere en undersøgelse af protein kinase CK2s rolle i udviklingen af kræft i bugspytkirtlen (pankreas) og af dens resistens mod kemoterapi.</p> <p>- Bugspytkirtelkræft er en ondartet tumor i kirtelcellerne i pankreas. Hvert år får mere end 60.000 mennesker stillet denne diagnose i Europa, hvoraf ca. 700 er i Danmark. Prognosen bliver generelt betragtet som dårlig, og da en helbredende operation ikke er mulig, er der en akut mangel på nye behandlings metoder til denne dødelige sygdom, fortæller Barbara Guerra. </p> <p><b></b></p> <p> <p>Yderligere oplysninger:</p> <p> <p>Lektor Barbara Guerra</p> <p>Telefon: 6550 2388</p> <p><a href="http://www1.sdu.dk/Nat/bmb/faculty/guerra_b.htm">http://www1.sdu.dk/Nat/bmb/faculty/guerra_b.htm</a> </p> <p> <p>Kræftens Bekæmpelse</p> <p>Telefon: 35 25 75 00</p> <p><a href="http://www.cancer.dk/Cancer/Nyheder/2008kv2/rekorduddeling.htm">http://www.cancer.dk/Cancer/Nyheder/2008kv2/rekorduddeling.htm</a> </p> <p> <p> <p></p></p></p></p></p></p>Omgivelserne skal lokke til motionhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Omgivelserne+skal+lokke+til+motionMon, 16 Jun 2008 11:48:38 GMTDet spiller en stor rolle for vores sundhed, hvordan vores boligområder er indrettet, viser ny rapport fra Syddansk Universitet <p class="Broedtekst">Vi skal bo tæt på arbejdspladser, institutioner, skoler og forretninger. Der skal være grønne områder, torve, legepladser og idrætsanlæg i nærheden, og der skal være stisystemer og veje, hvor det er sikkert og tillokkende at gå og cykle. Så er der mulighed for, at vi forlader sofaen, fjernsynet og computeren og kommer ud og får den motion, vi har godt af. Så i disse tider, hvor fysisk inaktivitet er et stort og voksende sundhedsproblem, bør byer planlægges efter principperne nærhed, stimulation og trivsel. <br />Det anbefaler en gruppe sdu-forskere, der står bag en ny rapport om de bolignære områders betydning for sundhed.</p> <p class="Mellemrubrik"> <p class="Mellemrubrik"><strong>Det uden for hoveddøren<br /></strong>De bolignære områder er det, vi træder ud i, når vi går ud ad vores hoveddør. Og mens der er stakkevis af dokumentation for, at fysisk aktivitet er sundt for krop, sind og social trivsel, så er det temmelig nyt, at forskere fokuserer på, hvordan boligområder påvirker vores lyst til at udfolde os fysisk og socialt. <br />Rapporten præsenterer den nyeste viden, som by- og trafikplanlæggere, landskabsarkitekter, sundhedsprofessionelle, læger, psykologer, sociologer og antropologer har samlet de senere år om omgivelsernes betydning for fysisk, psykisk og social sundhed. På baggrund af denne viden, kommer rapportens forfattere med tre anbefalinger til principper for fremtidens byplanlægning: </p> <ul> <li> <div class="Broedtekst">Nærhed: Der skal være grønne områder, let adgang til leg, idræt og motion og plads til at gå og cykle – lige uden for døren. Og boliger skal ikke placeres i særskilte zoner, men blandes med områder for virksomheder, forretninger og institutioner. Forenet med et godt stisystem giver blandingsforholdet gå- og cykelvenlige afstande til daglige gøremål.</div></li> <li>Stimulation: Farver, lys, lyd og dufte skal stimulere lysten til at bruge omgivelserne, som skal være trygge og overskuelige. Hyggekroge til afslapning skal veksle med pladser, der udfordrer til bevægelse.</li> <li>Trivsel: Der skal være plads til både spontane og planlagte, formelle og uformelle møder. For eksempel borde og bænke og bålsteder, hvor man møder dem man kender. Legepladser, boldbaner og udekøkkener, hvor man møder dem, man endnu ikke kender. Og parker, torvepladser og idrætsanlæg hvor man mødes om interesser på tværs af sociale og kulturelle forskelle.</li></ul> <p> <p>Rapporten ”De bolignæreområders betydning for sundhed” er udarbejdet af Jens Troelsen, Kirsten Kaya Roessler, Gert Allan Nielsen og Mette Toftager, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Den er udarbejdet i samarbejde med Helse og med økonomisk støtte af Realdania. Rapporten kan downloades på <a href="http://www.helse.dk/">www.helse.dk</a>. Det samme kan en pjece, der kort gennemgår rapportens indhold.</p> <p class="Broedtekst"> <p class="Broedtekst">Yderligere oplysninger ved henvendelse til:<br />Specialkonsulent Gert Nielsen, Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet tlf. 60 11 19 31<br />Projektleder Mette Enel Ugelvig, Helse tlf. 36 91 44 60<br />Projektleder Marianne Kofoed, Realdania tlf. 70 11 66 66</p> <p class="Broedtekst"></p></p></p></p>Stor pris til ung SDU-økonomhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Stor+pris+til+ung+SDU-oekonomFri, 13 Jun 2008 11:14:51 GMT150.000 kr. fra Tuborgfondet <p>Kevin Berg Grell, der er ph.d.-studerende ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet, har modtaget Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske Pris 2008.<br />Med æren følger en check på 150.000 kroner, som den 28-årige økonom vil bruge på et studieophold på Anderson School of Management - University of California.<br />Kevin Berg Grell blev kandidat i matematik og økonomi med speciale i finansiering fra Syddansk Universitet i sommeren 2007. Siden har han arbejdet på en ph.d. om de beslutningsproblemer, som såkaldte venturekapitalister konfronteres med. Venturekapitalister investerer typisk i højrisikable opstartsvirksomheder.<br />Tuborgfondet har siden 1999 uddelt Den Erhvervsøkonomiske Pris, som skal bruges på et ophold i USA.</p> <p> <p>For yderligere oplysninger:<br />Kevin Berg Grell, tlf.nr.: 6550 3623, mobil: 2757 9918</p> <p></p></p>Nyt håb for fedmemedicinhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Nyt+haab+for+fedmemedicinThu, 12 Jun 2008 15:19:18 GMTSpisning og vægtstigning hænger ikke nødvendigvis sammen. Det viser undersøgelser, som blandt andet forskere fra Syddansk Universitet står bag. Opdagelsen giver håb om, at der vil kunne udvikles effektiv medicin mod fedme. <p>Om man er tyk eller tynd afgøres ikke alene af, hvad og hvor meget man spiser. Det forholder sig snarere således, at madvarer og fedtforbrænding faktisk er udtryk for to forskellige reaktioner på kroppens opfattelse af næringsstoffer. Reaktionerne er oftest koordinerede, men der er tale om uafhængige reaktioner, som derfor kan påvirkes enkeltvis.</p> <p> <p>Det viser undersøgelser, som en gruppe forskere, der blandt andet tæller ph.d. studerende Ida C. Elle, specialestuderende Anne G.L. Christensen og lektor Nils Færgeman fra Syddansk Universitet, har foretaget på den mikroskopiske rundorm C. elegans. Rundormen har halvdelen af sine gener til fælles med mennesker og bruges derfor ofte til at forudsige menneskelige træk. </p> <p> <p><b>Medicin mod fedme</b></p> <p>Forskergruppen, der har været under ledelse af adjunkt Kaveh Ashrafi fra University of California, har opdaget, at neurotransmitteren Serotonin – som allerede er kendt for at kunne regulere appetit og fedtopbygning – faktisk virker gennem to kanaler. Et sæt signaler regulerer sulten og et sæt signaler regulerer forbrændingen. </p> <p>- Hvis denne to-kanals funktion også findes hos mennesker, kan man forestille sig, at der kan udvikles nye typer vægt-kontrollerende medicin, som specifikt indvirker på fedtopbygnings-signalerne. En sådan medicin ville være af stor værdi i kampen mod fedme, type 2 diabetes og hjertekarsygdomme, siger Nils Færgeman.</p> <p> <p>Forskergruppens opdagelse underminerer ikke opfattelsen af, at sult, madindtag og fedt er kædet sammen under indflydelse af Serotonin og andre neurotransmittere, som indvirker på neuroner i hjernen. Men opdagelsen viser, at det ikke er hele historien.</p> <p> <p><b>Slukning af gener</b></p> <p>Forskerne har undersøgt mere end 250 gener for at identificere dem, der indvirker på Serotonins effekt på fedt og madindtag. De anvendte den såkaldte RNA interferens-teknik, som gjorde dem i stand til at ”slukke” for hundredvis af gener ét efter ét, for herefter at afdække, hvilken indvirkning disse slukninger havde på Serotonins indflydelse på fedt-regulering. </p> <p>De fandt ud af, at Serotonin kontrollerer madindtaget ved at knytte sig til receptorer på neuroner, der adskiller sig fra dem, der kontrollerer fedt. I forlængelse heraf sender disse fedt-kontrollerende neuroner signaler til de steder, hvor fedtopbygningen finder sted, om, at der nu skal skrues op for forbrændingen.</p> <p> <p>- Det er en udbredt opfattelse, at ydre omstændigheder som overdreven madindtag og ringe fysisk aktivitet fremmer udviklingen af fedme. Omfattende undersøgelser viser imidlertid, at kropsvægten ikke kun er en passiv konsekvens af ydre omstændigheder, men at et fysiologisk system koordinerer de komplekse mekanismer som regulerer madindtaget og energiforbruget, forklarer Nils Færgeman. </p> <p> <p><b>Yderligere oplysninger: Lektor Nils J. Færgeman, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, tlf. 65 50 24 53</b></p> <p> <p> <p> <p> <p> <p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p>Ny pris til aldringsforskerhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Ny+pris+til++aldringsforskerMon, 26 May 2008 09:53:56 GMTProfessor Kaare Christensen modtager som den første Erhoff Prisen <p>Professor Kaare Christensen fra Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet har som den første modtaget Erhoff Prisen på 300.000 kroner.</p> <p>- Dit format som videnskabelig sværvægter og fornyer indenfor læbe-ganespalte-forskning, tvillingeforskning og aldring har længe været kendt og anerkendt. Din indsats kan næppe overvurderes og den fortsætter, lød det, da fonden begrundede sit valg af Kaare Christensen.</p> <p>Kaare Christensen, der er aldringsforsker, er blandt andet leder for Danmarks første samlede Forskningscenter i aldring samt for Det Danske Tvillingregister. </p> <p>Erhoff Prisen er nystiftet og uddeles hvert år til en til en person, som har gjort et enestående arbejde inden for udforskning eller behandling af sygdomme.</p> <p> <div style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; PADDING-BOTTOM: 1pt; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: windowtext 1pt solid"> <p style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; PADDING-BOTTOM: 0cm; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: medium none"></p></div> <p> <p>Yderligere oplysninger: Professor Kaare Christensen 6550 3049</p> <p> <p>Se eventuelt Erhoff-fonden på <a href="http://www.erhoffs-familiefond.dk/">www.erhoffs-familiefond.dk/</a></p> <p></p></p></p></p>SDU styrker sin uddannelsesforskninghttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/SDU+styrker+sin+uddannelsesforskningMon, 26 May 2008 09:02:08 GMTHarry Haue er ansat som ny professor i historiedidaktik og historieundervisningens historie <div> <p> <p><b><i></i></b></p> <p>Dr. phil. Harry Haue er pr. 1. juni ansat som professor i historiedidaktik og historieundervisningens historie ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet. <p> <p style="TEXT-ALIGN: justify"> <p>Ansættelsen er et led i Det Humanistiske Fakultets hidtil største satsning – 15 nye professorer – og Harry Haue er den første af de nye. Han skal således være med til at styrke uddannelsesforskningen, som er et af universitetets markante forskningsområder. </p> <p style="TEXT-ALIGN: justify">Harry Haues særlige opgave bliver desuden at bidrage til instituttets nære samspil med de gymnasiale uddannelser, og han skal være med til at udbygge instituttets eksterne kontakter. </p> <p style="TEXT-ALIGN: justify"> <p style="TEXT-ALIGN: justify">Den nye professor er mag. art. i historie fra Aarhus Universitet, og han var i 25 år lærer ved Mulernes Legatskole i Odense og Nordfyns Gymnasium.</p> <p style="TEXT-ALIGN: justify">I en årrække underviste han sideløbende på historiestudiet på Syddansk Universitet, men i 1998 valgte Harry Haue universitetet på fuldtid inden for gymnasiepædagogik. Han har blandt andet undervist på SDU’s masteruddannelse i gymnasiepædagogik samt på teoretisk pædagogikum. </p> <p style="TEXT-ALIGN: justify"> <p style="TEXT-ALIGN: justify">Harry Haue blev i 2003 dr. phil. på disputatsen med titlen ’Almendannelse som ledestjerne. En undersøgelse af almendannelsens funktion i dansk gymnasieundervisning 1775-2000’ - senere formidlet i bogen ’Almendannelse for tiden’ og i ’Allgemeinbildung – Ein deutscher Begriff im dänischen Gymnasium 1750-2007’ . </p> <p style="TEXT-ALIGN: justify">I dag forsker han i historieundervisningens historie fra 1775 til 2005 og i historieundervisningens didaktiske udvikling 1960 til 2005, hvilket afspejler sig i en af hans seneste publikationer ’Didactics of History. Five lectures’, som udkom i 2007.</p> <p style="TEXT-ALIGN: justify"> <p style="TEXT-ALIGN: justify">Harry Haue har besat en række tillidsposter inden for gymnasieverdenen, blandt andet i forbindelse med planlæggelsen af gymnasiereformen, hvor han var medlem af læreplansudvalget i historie i det almene gymnasium og af læreplansudvalget i samtidshistorie i hhx.</p> <p> <p> <p> <p> <p> <p> <p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></p></div> Værk af Olafur Eliasson i havnebyrumhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Nyt+vaerk+af+olaur+eliassonWed, 21 May 2008 09:45:05 GMTEn syv meter høj installation af den internationalt kendte kunstner Olafur Eliasson er på vej til Sønderborgs nye havnebyrum. Installationen finansieres af Realdania. <div> <p> <p><b><i></i></b></p> <p>I 2006 blev Olafur Eliassons store kunstværk <i>Music wall - </i>en væg af cirka 5.000 tredimensionale, platin-glaserede keramiske fliser -<i> </i>installeret i viden- og kulturcentret Alsion i Sønderborg. Nu foreligger en underskrevet kontrakt til et nyt værk af kunstneren, og det forventes færdigt næste år. <p> <p>Der er tale om en godt syv meter høj pavillonbygning af lette, bøjede aluminiumsenheder, der udgør en kompleks konstruktion. De enkelte metalenheder vil danne et krydsende mønster af forstrakte firkanter, som veksler mellem transparens, refleksion og flade på samme tid. En åbning i pavillonen vil gøre det muligt at træde ind i den og se omgivelserne forskudt og reflekteret indefra.</p> <p> <p>Det nye værk vil blive placeret på havnepromenaden ned mod Als Sund - ud for den del af byggeriet, hvor <i>Music wall </i>allerede befinder sig. </p> <p>- Jeg tror, at det nye værk kommer til at spille fornemt sammen med Olafur Eliassons udsmykning inde i bygningen – og man kan helt klart se slægtskabet mellem de to værker, siger prorektor Bjarne G. Sørensen, Syddansk Universitet. Han er formand for Ejerforeningen Alsion og har ført forhandlingerne sammen med formanden for kunstudvalget for Alsion, tidligere borgmester A.P. Hansen.</p> <p> <p>Realdania har bevilget midlerne til at realisere kunstinstallationen ud fra den overbevisning, at værket vil blive en integreret del af det havnebyrum, der er ved at tage form i Sønderborg. Realdania har i forvejen været med til at finansiere Alsions koncertsal og den havnepromenade, som løber langs Alsion.</p> <p>- Installationen indgår i den samlede plan for kunstnerisk integration, som Olafur Eliasson udarbejdede i 2004. Vi mener, at kunstværket vil fuldende havnebyrummet ned til Als Sund på en meget spændende og udfordrende måde – og samtidig være med til at skabe yderligere liv i og omkring Alsion, siger direktør Hans Peter Svendler, Realdania.</p> <p> <p>Alsion, der blev indviet i 2007, rummer universitet, koncertsal, forskerpark, og det er hjemsted for Sønderjyllands Symfoniorkester. Der er tale om et markant byggeri med høje lyse rum, som åbner for kig på tværs - fra land mod vand, og man har fra starten været opmærksom på, at arkitekturen fordrer unikke kunstværker. Alsion vil således bibeholde kontakten med Olafur Eliasson i håb om, at samarbejdet kan fortsætte gennem nye projekter. </p> <p> <p><i>Olafur Eliasson (f.1967) har høstet stor anerkendelse for sine udstillinger på førende museer verden over. Han har i det seneste årti brugt is, vand, lys, luft, gigantiske spejle og krystallinske kalejdoskoper, ja, sågar solnedgange og brusende floder, i sine bestræbelser på at udfordre os selv og vores omverden. Denne radikalitet har gjort ham til en af de mest interessante og succesrige kunstnere i sin generation.</i></p> <p><i></i></p> <p><b><i>Kontakt for yderligere oplysninger: </i></b><b><i>Prorektor Bjarne G. Sørensen, tlf. 65 50 10 25, mobil 60 11 10 25 </i></b></p></p></p></p></p></p></p></p></div> <div></div>Flagermus og robotterhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Falgermus+og+robotterTue, 06 May 2008 08:41:00 GMTSyddansk Universitet står i spidsen for nyt europæisk forskningsprojekt, der vil overføre flagermusens orienteringsevner til robotter. <p>De kan flyve i b&aelig;lgravende m&oslash;rke og fange deres bytte ved hj&aelig;lp af lyde, der er s&aring; h&oslash;je, at mennesket ikke kan h&oslash;re dem. </p> <p>Flagermus har fascinerende egenskaber, som forskere gerne vil afkode og udnytte i andre sammenh&aelig;nge. S&aring;ledes satser et helt nyt projekt p&aring; at udvikle intelligente aktive sansesystemer, der er baseret p&aring; deltaljerede studier af danske og tropiske flagermus&rsquo; biologiske sonarsystemer.</p> <p>&nbsp;</p> <p>- Evnen til at genkende objekter i m&oslash;rke kan for eksempel v&aelig;re overordentligt vigtig under redningsaktioner. Vi vil kombinere biologernes viden om, hvordan flagermusen rent faktisk opererer, med robotfaglig viden, s&aring; vi kan udvikle systemer, der g&oslash;r brug af flagemusens unikke orienteringsevner, siger professor John Hallam fra Syddansk Universitet.<br /> Han forsker i kunstig intelligens p&aring; M&aelig;rsk Mc-Kinney M&oslash;ller Instituttet, hvor han netop arbejder med at konstruere mobile robotter, der bev&aelig;ger sig ved hj&aelig;lp af sansesystemer, som er &rdquo;kopieret&rdquo; fra dyrenes verden. </p> <p>&nbsp;</p> <p>John Hallam er leder af det nye projekt - kaldet ChiRoPing -, hvor Syddansk Universitet samarbejder med universiteter i Antwerpen, Edinburgh og Ulm. EU har bevilget 2,5 millioner euro (ca. 18,6 mio. kr) til projektet, som skal l&oslash;be i tre &aring;r.<br /> <br /> <b>Torsdag den 8. maj kl. 9-10.45</b> holder ChiRoPing et lille offentligt seminar for at fort&aelig;lle om projektet.<br /> Udover John Hallam vil lektor Annemarie Surlykke fra Biologisk Institut, to udenlandske g&aelig;ster, Herman Permans fra Antwerpen og Elisbeth Kalko fra Ulm, fort&aelig;lle om projektet og besvare sp&oslash;rgsm&aring;l. </p> <p>&nbsp;</p> <p>Seminaret holdes i lokale 99 p&aring; Syddansk Universitet, Campusvej 55 i Odense. <br /> Flere oplysninger kan f&aring;s hos John Hallam tlf. 65 50 35 46.<br /> Der er fri adgang til seminaret, men send gerne en mail om deltagelse til Birgit Davidsen <a href="mailto:bd@mmi.sdu.dk">bd@mmi.sdu.dk</a> </p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p>Konference om krig og etikhttp://www.sdu.dk/da/Nyheder/Presserummet/Pressemeddelelser/Konference+om+krig+og+etikFri, 02 May 2008 10:35:16 GMTHvordan har en dansk forsvarsminister det med at sende sine soldater i krig? Hvordan holder man gejsten oppe i befolkningen? Og er USA og Europa ved at udvikle hver sin etik? <p style="BACKGROUND: white">Der er lagt op til en usædvanlig konference, når forskere fra ind- og udland på mandag den 5. maj mødes på Syddansk Universitet i Odense for at diskutere krig og krigsfilm.</p> <p style="BACKGROUND: white">Dels er forsvarsminister Søren Gade også inviteret til at holde et oplæg om, hvordan det er at skulle sende danske soldater i krig.</p> <p style="BACKGROUND: white">Og dels har den amerikanske skuespiller og filminstruktør, Clint Eastwood, på forhånd sendt en hilsen og ønsket Syddansk Universitet held og lykke med konferencen.</p> <p style="BACKGROUND: white">To af hans film er nemlig blandt omdrejningspunkterne for nogle af oplægsholderne. Det drejer sig om ”Flags of Our Fathers” samt ”Letters From Iwo Jima”.</p> <p style="BACKGROUND: white">- Jeg synes, at Clint Eastwoods to krigsfilm rejser en masse spørgsmål om krig. Under optagelserne til den første film, som skildrer Anden Verdenskrig fra en amerikansk vinkel, indså Eastwood, at der også var en anden sandhed. At han var nødt til at lave en tilsvarende film set fra japanernes synspunkt, fortæller lektor Rikke Schubart fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet.</p> <p style="BACKGROUND: white">Hun er en af hovedkræfterne bag konferencen, og ifølge hende har der i de senere år været en tilsvarende udvikling i den offentlige debat:</p> <p style="BACKGROUND: white">- Der er nye normer på vej, når det gælder retten til at føre krig. Hvor det tidligere var accepteret kun at fokusere på egne interesser, føler vi os mere moralsk forpligtet til at erkende, at modstanderne også har et perspektiv. Derfor får USA for eksempel også vanskeligere ved at gå enegang, siger Rikke Schubart..</p> <div style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; BACKGROUND: white; PADDING-BOTTOM: 1pt; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: windowtext 1pt solid"> <p style="BORDER-RIGHT: medium none; PADDING-RIGHT: 0cm; BORDER-TOP: medium none; PADDING-LEFT: 0cm; BACKGROUND: white; PADDING-BOTTOM: 0cm; BORDER-LEFT: medium none; PADDING-TOP: 0cm; BORDER-BOTTOM: medium none">Blandt mandagens oplægsholdere er repræsentanter fra Forsvarsakademiet samt forskere, der til daglig beskæftiger sig med politik, filmvidenskab, medievidenskab og amerikanske forhold. </p></div> <p> <p>Yderligere oplysninger:</p> <p> <p>Lektor Rikke Schubart Arb: 6550 3464</p> <p>Mob. 2728 8804</p> <p>Priv: 3325 9025</p></p></p>