Tidligere pressemeddelelser

Journalistik på SDU vil lave journalist-løfte

Fri, 21 Dec 2007 13:55:35 GMT

Center for journalistik vil skelne mellem skidt og kanel og udklække journalister, der er bevidste om det ansvar, som jobbet kræver

Hver gang et nyt hold læger dimitterer fra et dansk universitet, aflægger det et lægeløfte som et højtideligt indslag i dimissions-festlighederne. Her lover de nye læger blandt andet at arbejde samvittighedsfuldt og at behandle fattig og rig lige.
Nu arbejder Center for Journalistik på Syddansk Universitet på at skabe en lignende ed, som kommende generationer af SDU-journalister skal aflægge og forpligte sig på.
- Vi lever i en tid, hvor alle kan være journalister med et par klik på computerskærmen. Vi vil gerne skelne mellem skidt og kanel og synes, det er værd at stræbe efter at være særligt ansvarlige og samvittighedsfulde. Derfor er vi nu gået i gang med at skabe et sæt af værdier, som vi gerne vil have at journalister fra SDU skal kendes på, siger Troels Mylenberg, der er leder af Center for Journalistik.

Mod og ambitioner
Med inspiration fra 125 af centrets ansatte og studerende er Mette Davidsen-Nielsen, der er ansat som journalistisk fellow ved centret, nu i gang med at udvælge de værdier og begreber, der bedst lever op til de krav som centret og omverdenen har til ”kanelet” fra SDU.
- Journalistik handler om at tage sin rolle på sig og at tage den alvorligt. Vi vil appellere til begreber som ansvar, mod og ambitioner hos den enkelte, forklarer Mette Davidsen-Nielsen, der er ophavskvinde til initiativet.
- Det handler ikke om en masse regler for, hvad journalister ikke må, men om at stræbe efter at kunne træffe de mange valg, som man hele tiden står over for som journalist, på en ansvarlig og samvittighedsfuld måde, siger hun.

Journalist-løftet ventes at blive præsenteret ved centrets 10-års-jubilæum i april næste år.

For yderligere oplysninger kontakt:
Centerleder Troels Mylenberg, mobil: 6011 2801
Journalistisk Fellow Mette Davidsen-Nielsen, mobil: 2010 8760

Sportsfolk er superstuderende

Mon, 03 Dec 2007 14:17:38 GMT

Elitesportsudøvere klarer sig bedre end andre studerende på Syddansk Universitet

En ny undersøgelse på Syddansk Universitet viser, at de mange elitesportsudøvere, der er tilmeldt universitetet via ordningen Syddansk Elite, klarer livet som studerende til UG. Syddansk Elite hjælper sportsfolkene med at kombinere en krævende sportskarriere med en uddannelse på universitetet. Mere end 70 elitesportsudøvere og -trænere studerer under Syddansk Elite.
Undersøgelsen afslører, at sportsfolkene i Syddansk Elite ikke alene præsterer i sportshallen og på grønsværen, men også ved det grønne bord. For mens en gennemsnitlig studieaktiv studerende på universitetet opnår 49 af de såkaldte ECTS-point om året, opnåede sportsfolkene i Syddansk Elite, der studerede hele sidste studieår, i snit 52 point. Et studieår er normeret til 60 ECTS-point, der opnås på baggrund af beståede eksamener og opgaver.

Projektleder i Syddansk Elite, Jens Franck, er overrasket og imponeret over resultatet. Han forklarer det med, at sportsfolkene er ambitiøse, målrettede og vant til at præstere, og derfor klarer de sig godt, når bare de får hjælp til at løse de praktiske problemer i hverdagen på universitet.
Syddansk Elite hjælper rent praktisk sportsfolkene med rådgivning, studieplanlægning, eksamensflytning, SU-regnskab og dispensationsansøgninger. Samtidig hjælper universitets mange studienævn, studieledere og administrative medarbejdere ved at vise forståelse for sportsudøvernes særlige situation, når der skal findes løsninger for, hvordan sport og uddannelse kan kombineres.
- Men den vigtigste hjælp får sportsfolkene nu nok af de medstuderende, der mod symbolsk betaling blandt andet hjælper dem med at få et socialt netværk på deres studium og med at tage noter, når de er forhindret i at følge undervisningen. Og af de professorer og lektorer, der - frivilligt og uden betaling - er faglige mentorer for udøverne, så de altid ved, hvor de kan få råd og vejledning i hverdagen. Det er imponerende, hvad de mennesker gør for udøverne, fortæller Jens Franck.

Hele universitetet kan lære
Universitetsdirektør Per Overgaard Nielsen, har været involveret i Syddansk Elite siden projektet for et par år siden startede som en idé i en eksamensopgave frem til i dag, hvor flere end 70 professionelle sportsudøvere, der blandt andet repræsenterer de danske håndbold- fodbold- og ishockeylandshold, er tilknyttet. Han glæder sig over ordningens store succes.
- Syddansk Elite har haft et ekstraordinært forløb, som hele universitetet kan lære af. Det viser, at vi i høj grad kan være med til at påvirke studieforløbet og frafaldsprocenterne ved at vejlede og yde en særlig indsats. Det lægger da op til overvejelser af, hvad de enkelte miljøer på universitetet kan gøre for at fastholde de studerende på uddannelserne, siger han.

Undersøgelsen viser desuden, at elitesportsudøverne er overordentligt tilfredse med tilværelsen på universitetet. Hele 92 % af de 62 studerende, der har medvirket i en evaluering siger, de er tilfredse eller meget tilfredse med Syddansk Elite.

Få mere at vide hos projektleder Jens Franck, der også gerne formidler kontakt til en studerende på Syddansk Elite på tlf. 6011 2169

Universitetsdirektør Per Overgaard Nielsen kan kontaktes på tlf. 6011 1020

Europas bedste science-aktivitet skal kåres

Tue, 20 Nov 2007 15:48:17 GMT

SDU forsvarer danske farver

Når den internationale science event WONDERS i den kommende weekend afholdes i Lissabon, er det to naturvidenskabsstuderende fra Syddansk Universitet, der skal overbevise dommerpanelet om, at netop deres aktivitet er den bedste. Danmark stiller op med aktiviteten ’CSI agent’, en bloddryppende mordgåde, der skal løses gennem intelligent brug af naturvidenskab. Og selvom de ved, konkurrencen bliver hård, glæder Dorte Heidi Højland og Elisabeth Christiansen sig begge til at vise, hvad en spændende fortælling kan gøre, når der skal formidles indviklet naturvidenskab.
Sammen med projektleder Allan Haurballe Madsen fra Det Naturvidenskabelige Fakultet, har de to derfor knoklet med at finpudse detaljer i mordsagen. Og en ting er de tre helt enige om: ”Er man med i en konkurrence, så skal man selvfølgelig også gå efter at vinde”.

Der deltager i alt 35 forskellige aktiviteter, så dommerpanelet får nok at se til og prøve, når de skal finde frem til, hvem der løber med titlen som Europas bedste science-aktivitet. Udover holdet fra Syddansk Universitet stiller Danmark også med en af de 12 dommere ved konkurrencen. Det er astrofysiker Anja C. Andersen, der selv har vundet flere priser for sin fremragende formidling til børn og unge.

Science-weekenden i Lissabon skal også bruges til at udveksle ideer og erfaringer med formidling af naturvidenskab. Den danske aktivitet er udviklet af Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet. Og her har den med stor succes været afprøvet som både sommerferieaktivitet og undervisningsforløb i folkeskolen.

For yderligere information kontakt Det Naturvidenskabelige Fakultet, SDU:
Projektleder Allan Haurballe Madsen, mobil 6127 1576
Pressekonsulent Charlotte Autzen, mobil 2065 1074

Gamle fisk i nyt netværk

Tue, 13 Nov 2007 08:54:27 GMT

Syddansk Universitet er med til at skabe internationalt samarbejde om antikkens fiskeri, som er et forskningsområde i stærk vækst

40-50 forskere fra Europa og USA mødes torsdag i den sydspanske kystby Cadiz. Her vil de i tre dage fokusere på antikkens fiskeri, som de alle – uanset om de er historikere, arkæologer eller havbiologer – er særlig interesseret i.

- Der sidder forskere rundt omkring på universiteter og andre institutioner, som er kommet langt inden for det lille hjørne, de arbejder med. Men der findes ikke noget samlet billede over antikkens fiskeri, som er en vigtig del af vores miljøhistorie, siger lektor Tønnes Bekker-Nielsen fra Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse på Syddansk Universitet.

Han har sammen med professor Dario Bernal fra universitetet i Cadiz arrangeret workshoppen, som gerne skulle være startskuddet til et nyt internationalt og tværfagligt netværk for forskere, der beskæftiger sig med antikkens fiskeri. Også professor Thijs Maarleveld fra den nye marinarkæologi-uddannelse i Esbjerg deltager i workshoppen.

- Det er et forskningsområde i stærk vækst. Ikke mindst fordi det er blevet muligt at konservere organiske materialer som træ og tovværk og dermed bevare de fiskenet, redskaber m.m., som hentes op fra havbunden, siger Tønnes Bekker-Nielsen.

Mødet i Cadiz er blandt andet støttet af det spanske forskningsråd og et stort internationalt forskningsprojekt: History of Marine Animal Populations.

Flere oplysninger fås hos Tønnes Bekker-Nielsen, tlf. 0045 2343 1462

Fornem anerkendelse til SDU-professor

Wed, 07 Nov 2007 10:36:55 GMT

Uffe Haagerup er første skandinaviske matematiker, der er udvalgt til at holde de prestigefulde "The Fields Institute Distinguished Lecture Series" Professor Uffe Haagerup fra Institut for Matematik og Datalogi på Syddansk Universitet holder i disse dage tre prestigefulde forelæsninger på Fields Institute i Toronto, Canada. Han er inviteret til at holde ”The Fields Institute Distinguished Lecture Series”, og SDU-professoren indskriver sig dermed i en fornem række af forskere, som har ydet fremragende bidrag inden for deres område af matematikken.

Uffe Haagerup er således den første skandinaviske matematiker, der er blevet udvalgt til at holde den ”distinguished lecture series”, som Fields Institute arrangerer hvert år i maj og november. Den canadiske forskningsinstitution står også bag den højeste internationale udmærkelse i matematik: Fields-medaljen.

Uffe Haagerup, der er 58 år, har været ansat på universitetet i Odense siden 1974. Han betragtes i dag som en af verdens førende forskere inden for operator algebra, som er teoretisk matematik med stor anvendelse inden for moderne fysik.

De tre forelæsninger på Fields Institute holdes i dag, i morgen og på torsdag – og i salen vil også være enkelte forskere fra Syddansk Universitet. Et par ph.d.-studerende og andre forskere fra universitetets forskningsgruppe i operator algebra er nemlig taget med Uffe Haagerup til Canada for at overvære begivenheden.

Sendt ud tirsdag den 6.november

Den sociale arv skal brydes tidligt

Mon, 05 Nov 2007 10:28:00 GMT

Det kan betale sig, at investere i de mange danske børn, der vokser op i fattigdom. Samfundet får sine penge op til 13 gange igen og børnene får en ny chance i livet

Det bør være topprioritet i socialpolitikken at sikre, at børn ikke fødes ind i trange kår, der på forhånd definerer deres livschancer. Sådan siger velfærdsforskeren Gøsta Esping-Andersen, der er dette års HCA-forelæser på Syddansk Universitet.
Han mener, at vi i Danmark er alt for dårlige til at bryde negativ social arv hos børn. Det kan ellers godt betale sig, for samfundet kan vente at få sine investeringer op til 13 gange igen. Og børnene får en chance for at komme ud af den næsten ubrydelige spiral, hvor børn af socialt udsatte ender med at blive socialt udsatte forældre til socialt udsatte børn.
Men man skal gribe ind tidligt, siger forskeren. De første seks år af et barns liv er nemlig helt afgørende for dets evner til at forstå og lære nyt resten af livet. Derfor er en indsats, der først starter i folkeskolen stort set forgæves.

Vinkler på valget
The Hans Christian Andersen Academy på Syddansk Universitet, der hvert år inviterer en forsker af international særklasse til universitetet, kunne næppe have valgt en mere aktuel gæst end den danske sociolog, der i mere end 30 år har forsket i velfærdsproblematikker - og på det seneste særligt har fokuseret på indkomstmuligheder og social arv.
Lige midt i valgkampen – på torsdag den 8. november – giver han på Syddansk Universitet i Odense sit bud på, hvordan man kan bryde negativ sociale arv.
Gøsta Esping-Andersen fra Universitat Pompeu Fabra i Barcelona er uden tvivl Danmarks mest anerkendte samfundsforsker. Og med tidligere arbejdsgivere som Harvard University, EU, Verdensbanken, OECD og flere europæiske regeringer har han et godt grundlag for at vurdere, hvordan teorier kan forvandles til virkelighed.

Forelæsningen ”Kan den sociale arv brydes?” foregår i auditorium 45 fra kl. 15.00-16.15. Herefter har pressen i et par timer mulighed for at interviewe Gøsta Esping-Andersen på tomandshånd – og få nye vinkler på et af valgkampens hovedtemaer, velfærd og børn.
Af hensyn til den praktiske planlægning vil jeg bede jer kontakte mig senest onsdag for en aftale.
Hvis der i lighed med tidligere år er stor interesse for at interviewe HCA-forelæseren, sker udvælgelsen efter først til mølle-princippet.

Med venlig hilsen

Dan Hansen
Journalist
Presse og formidling
Syddansk Universitet
Tlf. 65 50 20 69
E-mail. dan@sdu.dk

Dating-dag paa Alsion

Fri, 02 Nov 2007 10:48:18 GMT

Studerende og virksomheder får mulighed for at finde hinandenDet kan være svært at finde den helt rigtige partner. Men nu er der hjælp at hente på Alsion i Sønderborg, hvor Syddansk Universitet holder dating-dag.
Universitetet har sat en række virksomheder stævne tirsdag den 6. november og stillet dem i udsigt, at de kan møde studerende, som gerne vil tættere på erhvervslivet for at løse opgaver inden for strategi og organisation, marketing, regnskab, kommunikation, samhandel m.m.

Der er sat to timer af – fra kl. 14 til 16 - til den direkte kontakt mellem virksomheder og studerende, som alle er i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse. Parterne kan således se hinanden an og diskutere de studiejob, projekter eller opgaver, som virksomheden gerne vil have løst.
- Der er store fordele for begge parter. Virksomheden får mulighed for at få løst konkrete opgaver og samtidig afprøve, hvordan det er at samarbejde med studerende fra universitetet. De studerende får praktiske erfaring og kan i mange tilfælde bruge projekterne i deres studier, for eksempel som speciale eller bacheloropgaver, siger Lars Jørgensen. Han er lektor og studieleder på Institut for Grænseregionsforskning, som varetager uddannelser og forskningen inden for samfundsvidenskab på Syddansk Universitet i Sønderborg.
En række virksomheder og kommuner har allerede tilmeldt sig virksomhedsdatingen, blandt andet vil Tønder Kommune komme med projekter fra otte forskellige virksomheder.

Samfundsvidenskab i Sønderborg har en markant international profil. Undervisningen foregår på engelsk og mange af de studerende kommer fra udlandet.
Der er i alt 200 studerende på uddannelserne HA på engelsk, europæiske studier, cand. merc. samt HD, som er et deltidsstudium. I år har der været stor stigning i optaget, og omkring 100 af de studerende er førsteårsstuderende.
Virksomhedsdatingen er arrangeret af Syddansk Universitets KarriereCenter i samarbejde med samfundsvidenskab i Sønderborg og Center for Erhvervsudvikling i Sønderborg.

Flere oplysninger fås hos lektor Lars Jørgensen, telefon 65 50 12 23.

Unge golfspillere får penge for at læse

Fri, 19 Oct 2007 11:59:55 GMT

Nyt stipendium hjælper unge elitegolfspillere med at kombinere sport og uddannelse

Man skulle tro, at sandsynligheden for at få sat 3.000 kroner ind på sin bankkonto hver måned er ringere end sandsynligheden for at lave et hole-in-one. Men faktisk kan flere unge elitegolfspillere nu se frem til en månedlig pengegave lige så længe, de studerer.
Danfoss, Syddansk Universitet og Sønderjyske Eagles har nemlig for første gang herhjemme skabt et stipendium, der gør det muligt for unge elitegolfspillere at satse på deres sport samtidig med, at de tager en videregående uddannelse. Det nye stipendium bliver finansieret af midler fra Bitten og Mads Clausens Fond.
- Det ligger os meget på sinde, at støtte regionens unge, og med golfstipendierne ønsker vi at markere, at det godt kan lade sig gøre at kan kombinere sport og uddannelse. Uddannelse og hjernekraft er samfundets vigtigste ressource, så det betyder meget for os, at vi kan hjælpe de unge med at blive klogere uden at det skal gå ud over deres muligheder for at nå til tops i sportens verden, siger stabsdirektør hos Danfoss, Ole M. Daugbjerg.

Projektleder Jens Franck fra Syddansk Elite på Syddansk Universitet, der administrerer stipendiet i hverdagen, er imponeret over initiativet.
- Det er et meget flot initiativ fra fonden og Danfoss, siger Jens Franck fra Syddansk Elite, der arbejder hårdt for at flere elitesportsudøvere vælger at studere, mens de dyrker deres sportskarriere. Syddansk Elite har på halvandet år tid fået omkring 70 sportsfolk tilknyttet - herunder kendte profiler som håndboldspillerne Cecilie Leganger og Jesper Jensen - som får rådgivning og praktisk hjælp, så de lettere kan klare at kombinere deres sport med en videregående uddannelse, de kan leve af efter sportskarrieren.
- Golfstipendierne betyder, at de unge i endnu højere grad får øjnene op for vigtigheden af at få en uddannelse, de kan falde tilbage på, når karrieren er slut, eller hvis nu det ikke skulle lykkes at blive den nye Thomas Bjørn, siger han.

Betyder alt
For at komme i betragtning til det nye stipendium skal ansøgerne spille golf for Sønderjyske Eagles, der er et elitesamarbejde mellem ni golfklubber i Sønderjylland. Samtidig skal man helst studere på Syddansk Universitet i enten Sønderborg eller Kolding, men man kan få stipendiet, selv om man studerer andre steder.
Det store golftalent Sarah Åkerlind er den første modtager af stipendiet, og hun læser på fysioterapeutuddannelsen i Odense. Sarah får sammen med stipendiet mulighed for at benytte sig af den støtte og rådgivning, der tilbydes i Syddansk Elite. Det er den 20-årige køllesvinger taknemmelig for, ligesom hun ikke beklager, at hun nu slipper for at skulle kombinere 60-70 timers ugentlig sport og uddannelse med et kassedamejob for at betale husleje, bøger og udstyr.
- Man kan sige, at 3.000 kroner ikke er meget, men for mig betyder de alt. Jeg kan få noget at spise og koncentrere mig om de to ting, jeg skal have fokus på - min golf og min uddannelse, siger hun.
- Jeg vil golfen så meget, og håber, at jeg en dag kan leve af min sport. Men jeg er også glad for at have en uddannelse at gå op i og kunne falde tilbage på, forklarer hun.

For yderligere information kontakt:
Jens Franck, projektleder, Syddansk Elite: 6011 2169
Ole M. Daugbjerg, stabschef, Danfoss: 2424 8815
Sarah Åkerlind, golfspiller: 3050 3987

Mellem regional og national identitet

Fri, 19 Oct 2007 11:59:00 GMT

Fremtrædende forskere fra Sønderjylland knyttets Syddansk UniversitetTo fremtrædende forskere fra Sønderjylland er blevet tildelt titlen adjungeret professor ved Syddansk Universitet. Det er arkivar og forskningsleder, dr. phil. Hans Schultz Hansen og museumsinspektør, ph.d. Inge Adriansen, som begge beskæftiger sig med den dansk-tyske grænseregion. Hans Schultz Hansen fokuserer således på regionens erhvervshistorie og politiske historie, mens Inge Adriansen forsker i kulturhistorie.

De nye adjungerede professorer har på hvert deres område bragt forskningen afgørende skridt videre og formidlet ny viden til et bredt publikum. De vil derfor være med til at styrke forskning, uddannelse og formidling ved Syddansk Universitet, hvor de knyttes til Institut for Grænseregionsforskning i Sønderborg.

Inge Adriansen og Hans Schultz Hansen holder tiltrædelsesforelæsninger under overskriften ”Mellem regionale og nationale identiteter” tirsdag den 6. november kl. 15.00 – 17.00 i auditorium 101 på Alsion i Sønderborg.

Hans Schultz Hansen forelæser kl. 15.00 – 15.45 om: "Økonomiske og sociale interessers betydning for slesvigernes valg af national identitet 1840-1848".

Hans Schultz Hansen er historiker og dr. phil. fra Syddansk Universitet i 2005 med disputatsen "Hjemmetyskheden i Nordslesvig 1840-1867 - den slesvig-holstenske bevægelse". Han arbejder som arkivar ved Landsarkivet for Sønderjylland i Aabenraa og er tillige forskningsleder for Statens Arkiver. Hans forskning koncentrerer sig om Sønderjyllands historie i 1800- og 1900-tallet, hvor han især har beskæftiget sig med de nationale forhold.

Inge Adriansen forelæser 16.15.- 17.00 om: "Lokale, regionale og nationale identiteter i krydsfelt i Sønderjylland omkring år 2000".

Inge Adriansen er kulturhistoriker og ph.d. i Nordisk Folkemindevidenskab fra Københavns Universitet i 1988 med afhandlingen ”Fædrelandet, folkeminder og modersmålet. Brug af folkeminder og folkesprog i nationale identitetsprocesser – især belyst ud fra striden mellem dansk og tysk i Sønderjylland”. Hun arbejder som museumsinspektør og souschef på Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot og har beskæftiget sig med mange aspekter af både sønderjysk og dansk kultur fra industrihistorie over kostskikke til nationale og regionale identiteter.

Yderligere oplysninger fås hos konstitueret institutleder Karen Margrethe Pedersen, Institut for Grænseregionsforskning tlf. 65 50 17 61, mobil 60 11 17 61.

Tyvstart på uni

Wed, 10 Oct 2007 09:38:55 GMT

38 gymnasieelever holder efterårsferie på Syddansk Universitet. De skal studere kemi og biologi

Interessen for at tyvstarte på universitetet er stor blandt landets gymnasieelever.

Syddansk Universitets efterårslaboratorier i kemi og havbiologi har fået ansøgninger fra knap 100 videbegærlige unge, der hellere vil bruge efterårsferien på at studere biologi og kemi end at fede den af på sofaen derhjemme.

38 af de unge har fået positivt svar, og der venter dem en anderledes ferieoplevelse, hvad enten de skal ud og lede efter marsvin i bølgerne ved Kerteminde eller på opdagelse i nanoverdenen, der er så ufatteligt lille, at den kun lader sig ane gennem avancerede mikroskoper.

De 24 kursister på efterårslaboratorium i kemi har base i Odense. Gennem forsøg, eksperimenter og forelæsninger på Campus får de svar på, hvad kemikere beskæftiger sig med og bliver klogere inden for aktuelle områder som nanoteknologi, intelligente lægemidler og kemi på computere. Derudover er der rundvisninger, kemishow og en udflugt i massespektrometriens tegn, når turen onsdag eftermiddag går til ACE Biosciences A/S.

De 14 unge på ”Havpattedyrs biologi” skal besøge både Biologisk Institut på SDU i Odense og Fjord- og Bæltcentret i Kerteminde for at få indblik i biologistudiet. De skal blandt andet ud at sejle for at foretage lydoptagelser, som de kan arbejde videre med i laboratoriet. Desuden skal de unge kursister studere havpattedyrs adfærd og dissekere et marsvin.

Både Biologisk Institut og Institut for Fysik og Kemi har i flere år serveret gode og spændende ferieoplevelser, der skal give de unge lyst til at komme tilbage på universitetet som rigtige studerende. Begge efterårskurser er bygget op, så kursisterne har mulighed for at lave forarbejde til 3.-års-opgaver og andre projekter i gymnasiet, og det benytter mange sig af.

Dette års efterårslaboratorier starter søndag den 14. oktober og slutter torsdag den 18. oktober. For flere oplysninger eller aftaler kontakt:

Kemi:Carl Th. Pedersen, tlf. 65 50 25 68, cthp@ifk.sdu.dk
Biologi: Vibeke Hepworth, 65 50 24 49, hep@biology.sdu.dk

Forskere mødes i Svendborg

Tue, 02 Oct 2007 13:59:53 GMT

Pressemeddelelsen er sendt ud den 2. oktober

Der er fokus på kroppens immunforsvar, når flere end 100 danske forskere i morgen mødes til konference på Hotel Svendborg.

Konferencen er for universitetsansatte, folk fra biotek industrien og unge ph.d.-studerende, der forsker i immunologi, og de vil i løbet af tre dage blive opdateret med den seneste viden inden for området. Der vil således være oplægsholdere fra Danmark, Sverige, Schweiz, Holland og Storbritannien, som blandt andet vil tale om, hvordan immunforsvaret reagerer ved kræft, hiv og andre alvorlige sygdomme.

Konferencen er arrangeret af en forskerskole, som Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet er fælles om. Den blev startet i 2005 og får i en femårs periode 10 millioner kroner i støtte fra Videnskabsministeriet.

- Det er vigtigt, at de unge forskere møder hinanden og udveksler erfaringer, så konferencen handler også om at danne netværk inden for den immunologiske forskning, siger professor Henrik Ditzel fra Medicinsk Bioteknologisk Center på Syddansk Universitet. Han er medarrangør af konferencen, der holdes for anden gang.

Flere oplysninger om konferencen ”Frontier in Adaptive Immunity” 3.-5. oktober fås hos:

Professor Henrik Ditzel, Syddansk Universitet, tlf. 65 50 37 81, mobil 60 11 37 81

Brølende flagermus

Tue, 29 Apr 2008 17:03:28 GMT

Ny forskning viser, at flagermus udsender flere dB end rockkoncert

Lektor Annemarie Surlykke fra Biologisk Institut, SDU, og hendes kollega Elisabeth Kalko, fra Ulm Universitet, Tyskland har studeret ekkolokalisering, biosonar, hos 11 arter af tropiske flagermus fra Panama. Flagermusene blev fulgt i felten, mens de fløj og jagede insekter om natten, dels ved lydoptagelser med mikrofonarray og dels ved multiflash fotografering.

Rekord i lydtryk
Ved hjælp af disse metoder kunne flyvemønstrene rekonstrueres og sammenlignes med de udsendte ekkolokaliseringssignaler. Resultaterne viste, at de udsendte lydtryk var ekstreme, helt oppe på 140 dB SPL målt 10 cm fra flagermusens mund; de højeste lydtryk der er rapporteret fra noget dyr i luft. Til sammenligning er lydniveauet ved en rockkoncert 115-120 dB og for mennesker er smertegrænsen for lyd omkring 120 dB. Flagermus udsender deres sonarsignaler ved så høje frekvenser, ultralyd, at de ikke kan høres af mennesker.

Intensitet og dæmpning
Høje frekvenser er en forudsætning for at få ekko tilbage fra små insekter, men ulempen er, at høje frekvenser dæmpes meget hurtigt med afstanden. Ved at beregne hvor langt væk flagermusene kunne detektere typiske insekter ved deres biosonar, konkluderer Surlykke og Kalko at de høje intensiteter er nødvendige for at kompensere for dæmpningen.
Dette studie er det første komparative studie af biosonar, hvor intensitet er målt. Sammenligning viste, at trods store variationer fra art til art i udsendt intensitet (og frekvens), så kan alle flagermus detektere insekter på nogenlunde samme afstand, fordi de arter der udsender de højeste intensiteter samtidig er dem, der udsender de højeste frekvenser.

Nøglefaktor
Det er meget interessant, fordi det tyder på at detektionsafstand (og derfor udsendt intensitet) er en nøglefaktor for evolutionen af biosonar hos flagermus. Surlykke og Kalko’s resultater viser tydeligt værdien af inter-disciplinære studier som dette, hvor biologi, adfærd, økologi og akustik kombineres.
Surlykke og Kalko, der netop er vendt tilbage fra Panama, offentliggjort 30. april deres forskningsresultater i det internationale, videnskabelige tidsskrift “PLoS ONE.”

Yderligere oplysninger:
Lektor Annemarie Surlykke, Biologisk Institut, Syddansk Universitet
Tlf. 6550 2608
Mobil: 20886648

Fornemt fellowship til ung forsker

Tue, 29 Apr 2008 17:02:14 GMT

Skal forske på Standford

Kim Klyver, der er adjunkt ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet, har vundet fellowsshippet Stanford University’s Scancor Postdoctoral Awards. Han skal nu et år til Stanford og arbejde med øvrige forskere på Stanford University.
Fellowshippet er skabt i et samarbejde mellem skandinaviske universiteter og Stanford University. Hvert år udvælges en enkelt yngre samfundsvidenskabelig forsker fra hvert land til at arbejde på Stanford i et år.
Bedømmelsesudvalget fra Stanford har peget på Kim Klyver på baggrund af hans forskningspubliceringer samt en vurdering af hans evne til at få udbytte af opholdet.

Kim Klyver kommer fra Vejle og har taget både en HA, cand.merc og ph.d. på Syddansk Universitet i Kolding. Efter afslutningen sin ph.d. fik han en stilling ved Australian Graduate School of Entrepreneurhip på Swinburne University of Technology i Melbourne, Australien, inden han vendte tilbage til Syddansk Universitet.

Kim Klyvers forskning har primært været koncentreret om iværksætteres netværk samt rådgivning af iværksættere og mindre virksomheder. Den 33-årige adjunkt har skrevet flere bøger og monografier og publiceret sin forskning internationalt i anerkendte forskningstidsskrifter.

På sit ophold på Stanford skal han videreudvikle de ideer han tidligere har udviklet og publiceret. Helt konkret går hans projekt ud på at identificere de mekanismer i personers personlige netværk, der kan virke hæmmende for ambitionen om at starte virksomhed og hvorvidt man opnår succes.

Hjælpemidler der kan selv

Thu, 17 Apr 2008 14:54:49 GMT

Syddansk Universitet er med i nyt stort projekt, der forsker i, hvordan nye teknologier kan arbejde sammen om at skabe tryghed og livskvalitet i ældres hverdag

Robotter og hjælpemidler, som i disse år holder deres indtog i ældreplejen, skal være bedre til at snakke sammen og udnytte hinandens muligheder, så ældre i højere grad kan få hjælp, der er tilpasset den enkeltes behov og daglige rytme.
De ældre vil få en mere tryg og fleksibel hverdag, hvis de f. eks. selv kan kalde på hjælpemidlerne i stedet for at vente på, at plejepersonalet skal komme med dem. Eller hvis hjælpemidlerne i et vist omfang selv træder i aktion, når de observerer ændret adfærd hos den ældre.

Det er grundtankerne i et stort firårigt forskningsprojekt IntelliCare, hvor forskere fra Syddansk Universitet arbejder sammen med en lang række virksomheder, Teknologisk Institut, Hjælpemiddelinstituttet og København og Frederiksberg kommuner.
- Projektets mål er ikke at udvikle helt nye robotter, men at kombinere og udnytte de teknologier, vi allerede kender. Hvis man for eksempel udstyrer et hørerapparat med feedback system, vil en ældre dement, der er faret vild, kunne guides tilbage på rette spor gennem en stemme i øret, siger konsortieleder Kasper Hallenborg fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet.
Projektet vil således i et tæt samarbejde med virksomhederne udvikle teknologier, der arbejder sammen, og dermed skabe rammer for, at robotter og hjælpemidler i højere grad kan agere autonomt og på en intelligent måde tage hensyn til den enkeltes behov.

Teknologierne vil blive afprøvet og observeret i praksis i et demonstrationsplejehjem, så der også tages højde for de barrierer, der kan være mod teknologien, f. eks. at få ældre til at bruge den.
- Forskerne skal have mulighed for at se og udvikle teknologien i virkelige plejesituationer, så vi kan sikre, at nye hjælpemidler lever op til brugernes behov og krav, siger Kasper Hallenborg.

Det nystartede projekt, der har et budget på 42,4 millioner kroner, får 13,9 millioner kroner fra Videnskabsministeriets ordning for innovationskonsortier.
- Manglen på arbejdskraft i pleje- og omsorgssektoren er alarmerende. Så det er altafgørende for velfærdsniveauet, at vi begynder at tage teknologien til hjælp i servicesektoren, så menneskelige ressourcer kan frigøres til den personlige pleje og kontakt, siger Kasper Hallenborg.

Yderligere oplysninger kan fås hos: Konsortieleder Kasper Hallenborg, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, tlf. 65 50 35 85 eller 41 58 29 40. Mail: hallenborg@mmmi.sdu.dk

Medaljens pris

Thu, 10 Apr 2008 13:37:26 GMT

Særudstilling af Røde Kors medaljer på Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Fra 12. april til 21.december 2008
Åbning den 11. april kl. 12 med deltagelse af bl.a. dekan Mogens Hørder fra SDU

Citronen er i disse dage kendt fra filmen ”Flammen og Citronen” om to modstandsmænd fra 2.Verdenskrig. I timerne op til sin død blev han passet af sygeplejerske Ellen Christensen, som i 1953 fik tildelt den prestigefyldte Florence Nightingale-medalje for sin indsats under krigen.

En af verdens største samlinger af Røde Kors medaljer

Ellen Christensens historie er en af mange, som Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding præsenterer ved særudstillingen ”Medaljens Pris” fra den 12. april. Medaljerne er indsamlet af sygeplejerske Jes Haberlandt gennem de sidste 25 år og rummer hen ved 900 dekorationer og 2000 emblemer fra hele verden. Den imponerende medaljesamling er den næststørste af sin art i verden, og samlingen er i dag blevet anerkendt som Dansk Røde Kors’ officielle samling.

En medalje gemmer ofte på en personhistorie, som vidner om stærkt personligt engagement, enestående mod samt stor glæde over, at ens personlige indsats er blevet anerkendt og værdsat. Dansk Sygeplejehistorisk Museum ønsker med særudstillingen at stille historierne til rådighed for den besøgende. Det vil ske på flere måder.

Oplev Røde Kors sygeplejerskernes hverdag

Der vil være mulighed for, at besøgende selv kan gå på opdagelse i ”arkivskabet” og finde oplysninger om nulevende og afdøde sygeplejerskers ofte farefulde oplevelser som udsendt ved Røde Kors missioner. Et display giver et realistisk indtryk af en nutidig krigszone med landminer, klyngebomber, en militær- og en Røde Kors sygeplejerske. Sygeplejerskernes udstyr vises i montrer, og du kan prøve en fragmentationsvest og en kampvest.

Den 13. april kl. 14.00 fortæller tre modtagere af Florence Nightingale-medaljen om deres oplevelser som krigssygeplejerske og om bagsiden af medaljen, i form af Posttraumatisk Stresslidelse.

- og endelig kan du den 25. maj kl. 14.00 få vurderet dine egne medaljer ved ordensekspert Jan René Westh fra Ordenshistorisk Selskab, som også vil holde foredrag om medaljernes heraldik og symbolik.

Find flere oplysninger på www.sygeplejemuseum.dk og kontakt gerne Dansk Sygeplejehistorisk Museum på tlf. 76 32 76 76 ved behov for yderligere information.

Dansk Sygeplejehistoriske Museum er pr. 1.1. 2008 blevet en del af Syddansk Universitet.

Humanist får erhvervspris

Fri, 04 Apr 2008 16:08:39 GMT

Tietgenpris til SDU-filosofAdjunkt Nikolaj Nottelmann fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet modtog i aftes Tietgenprisen.
Dermed indskriver filosoffen sig i den lange række af Tietgenprismodtagere, som går tilbage til 1929, hvor prisen blev stiftet i anledning af 100 året for C.F. Tietgens fødsel. Med prisen, der uddeles af DEA, følger en guldmedalje og 100.000 kroner.
Prisen gives til unge forskere inden for erhvervsøkonomisk forskning, og det hører til sjældenhederne, at en humanistisk forsker får den tildelt.
Nikolaj Nottelmanns forskningsområde handler om, i hvilken forstand, og i hvilken udstrækning en handlende person kan holdes ansvarlig for sin overbevisning, både i moralsk og i juridisk henseende. Forskningsfeltet har relevans for virksomheder og institutioner, der må forholde sig til fastsættelser af straf og erstatningsansvar på baggrund af uagtsom adfærd.
Nikolaj Nottelmann modtog sidste år også Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskerpris.
Den 33-årige cand.mag. i filosofi og musik og uddannet ved University of California at Santa Barbara samt ved Københavns Universitet, hvor han i 2000 modtog universitetets guldmedalje.
Udover Nikolaj Nottelmann modtog også Dana Minbaeva fra CBS og Anders Frederiksen fra Handelshøjskolen i Århus en Tietgenpris.

Etikken højere op på dagsordenen

Fri, 04 Apr 2008 12:30:49 GMT

Journalistik introducerer etik-fag og journalistløfte

På SDU’s journalistuddannelses 10-års fødselsdag introduceres nu et endnu større fokus på etik og journalistisk troværdighed i uddannelsen af fremtidens journalister.

Det sker ved indførelsen og udarbejdelsen af et nyt fag med et entydigt fokus på netop etik.
- I en tid hvor produktionstempoet i journalistikken sættes hastigt i vejret, og hvor nye medieplatforme giver journalistikken nye muligheder, men samtidig også nye fejlkilder, er journalistisk etik og troværdighed vigtigere end nogensinde før. Hidtil har spørgsmål om presseetik og journalistisk troværdighed været integreret i forskellige undervisningsforløb på journalistuddannelsen, men vi oplever et stigende behov for at få taget endnu mere fat om disse spørgsmål, som er helt afgørende for det journalistiske virke, siger leder af Center for Journalistik Troels Mylenberg.

Sidste efterår igangsatte uddannelsens 2007-fellow, tidligere DR2-chef Mette Davidsen-Nielsen, arbejdet med et journalistløfte i stil med lægeløftet. Og gennem længere tid har studerende, undervisere, forskere og branchefolk arbejdet på at formulere løftet, som kan ses herunder.

Formanden for Styrelsen, DRs nyhedschef Ulrik Haagerup siger:
- Journalistik er ikke blot hvilket som helst job. Man har et ansvar; over for det samfund, man betjener, over for sine kilder og over de mennesker, for hvem man filtrerer virkeligheden på en vedkommende og retvisende måde. Det ansvar synes vi, at det er vigtigt at højtideligholde i en tid, hvor journalistikken er under pres fra økonomi, nye medievaner, teknologi og et stadig mere kommercialiseret mediemarked. Fremtidens journalister skal huske rødderne og fokusere endnu mere på etik og troværdighed. Journalistløftet er en del af den proces.

Journalistløftet har skabt stor debat både blandt de studerende og i branchen. Den debat vil Center for Journalistik forsøge at holde fast i.
- Det har været en vigtig og debatskabende proces, som har været med til at øge såvel vores bevidsthed om journalistikkens rolle i samfundet som bevidstheden om, at selv om journalister uddannet fra SDU fint kan arbejde med andet en journalistik, når de bliver færdige, så er det en journalistuddannelse, vi driver. I en tid hvor markedskræfternes har et fast tag om journalistikken, mener vi, at det er en moderne journalistuddannelses kerneopgave at uddanne journalister, der først og fremmest arbejder i offentlighedens tjeneste, siger Troels Mylenberg.

Etik-faget vil koble aktuelle eksempler med forskningen og dermed søger at forene akademisk viden med journalistisk praksis i udvidet form.

JOURNALISTLØFTET:

I mit virke som journalist lover jeg hermed, at jeg vedholdende og med åbent sind vil opsøge og formidle den bedst opnåelige version af sandheden.
Min journalistik er til for borgerne. Jeg er bevidst om mit demokratiske ansvar og min pligt til at overvåge magthaverne. Derfor vil jeg følge min samvittighed og være både kritisk og selvkritisk.
Endelig er det er min ambition at gå nye veje og bidrage til journalistfagets udvikling.

Teksten til dette journalistløftet er blevet til i samarbejde og gensidig inspiration mellem studerende, undervisere, forskere og branchefolk. Teksten bliver nu overdraget Styrelsen for journalistuddannelserne på SDU, som konkret vil beslutte på hvilken måde, løftet skal implementeres. Centerstyrelsen, der består af repræsentanter for studerende, mediebranche, universitetet og medarbejdere, vil nu arbejde videre med indførelsen af løftet. Det står fast, at løftet fra og med det hold studerende, der påbegynder journaliststudiet i 2008 vil blive anvendt på Center for Journalstik som et middel til at fokusere på journalistikkens indre værdi og dens samfundsopgave.

Yderligere oplysninger:

Troels Mylenberg: 60112801
Mette Davidsen-Nielsen 20108760

10 millioner til journalistikforskning

Thu, 03 Apr 2008 14:41:00 GMT

Fødselsdag og forskning på Journalistik

Center for Journalistik på Syddansk Universitet fejrer i disse dage 10-året for oprettelsen journalistuddannelsen.
På de 10 år er uddannelsen kommet i flertal og tæller i dag en bacheloruddannelse, to kandidatuddannelser, to masteruddannelser, et hav af efteruddannelsesaktiviteter og i alt mere end 500 studerende.

Og så er journalistikforskningen for alvor kommet i fokus. Center for Journalistik på SDU har således på under tre år skaffet mere end 10 millioner kroner i eksterne forskningsbevillinger fra forskningsråd og fonde. Senest 900.000 kr. fra Pressens Uddannelsesfond blandt andet til opbygningen af mere forskningsbaseret journalistisk efteruddannelse.
”Forskningen i journalistik er helt afgørende for os. Vores uddannelse blev evalueret i 2004, og anbefalingerne derfra har vi fulgt til punkt og prikke. Vi er godt på vej til at blive det førende journalistiske forskningsmiljø i Norden, hvilket er vores klare ambition,” siger centerleder Troels Mylenberg.

Center for Journalistik satser bevidst på at uddannede en ung generation af journalistikforskere, som kan være med til at markere dansk journalistik forskning i både Danmark og udlandet. Der er for tiden ansat 10 ph.d.-studerende og en post.doc. – det klart største miljø for forskningsuddannelse inden for journalistik i Norden.
”Jeg har aldrig haft det sjovere i mit arbejdsliv. Det er et fantastisk privilegium at være med til at opbygge et forskningsmiljø i noget så forsømt, men vigtigt som dansk journalistik,” siger professor i journalistik Erik Albæk, der i 2005 kom til Center for Journalistik.

De kommende år vil en lang række forskningsprojekter blive lagt frem. Og første bind i en bogserie, der både formidler centres forskning og udgiver debatbøger om journalistik, er netop udkommet.
”Vi skal bruge forskningen i undervisningen, men vi skal også i høj grad samarbejde med mediebranchen og tilbyde den forskning af international kaliber lavet af forskere med et indgående kendskab til den journalistiske faglighed,” siger Troels Mylenberg

Center for Journalistik har søsat en stribe forskningsprojekter med stor relevans for den danske mediebranche. Det drejer sig eksempelvis om:

forskning i mediesprog – Med professor Peder Skyum-Nielsens udgivelsesaktuelle bog: ”Godt Dansk” som eksempel.
forskning i journalisters arbejdsidentitet og arbejdsmiljø - Et projekt undersøger det psykiske arbejdsmiljø i den danske nyhedsbranche, herunder hvordan forskelle i journalisters arbejdsidentitet kan påvirke deres psykiske arbejdsmiljø. Et andet undersøger udviklingen i danske journalisters arbejdsidentitet og sammenligner med udlandet.
forskning i journalistik og politik - Et projekt undersøger den politiske balance i de to danske public service tv-kanalers valgdækning i de sidste 10 år. Et andet sammenligner den politiske journalistik i Danmark med den politiske journalistik i Spanien, Storbritannien og Tyskland.

For yderligere oplysninger følg Link

Troels Mylenberg: 60112801
Erik Albæk: 24458224

Kina forærer SDU 130 kg bøger

Fri, 07 Mar 2008 12:14:23 GMT

Stor boggave fra den kinesiske regering til den nye negot.-uddannelse i kinesisk på SDU

Syddansk Universitet i Sønderborg har modtaget ikke mindre end 130 kilo bøger og andet undervisningsmateriale fra den kinesiske regering. Foruden ordbøger, litteratur og bøger om kultur og pædagogik indeholder donationen også spil, musik-cd’er og film-DVD’er, som de 25 studerende på den nye negot.-uddannelse i kinesisk kan muntre sig med – i og uden for undervisningen.
Lektor i kinesisk Michael Rudolph, der har ansøgt om boggaven, glæder sig over de nye muligheder, som de studerende får for at lære det vanskelige sprog og blive klogere på landets kultur og mentalitet.
- Donationen får i den grad positiv betydning for de studerende. Omkring halvdelen havde intet kendskab til sproget inden studiestart, og for dem er der brug for al den motivation, man overhovedet kan opdrive. Kinesisk er jo et meget vanskeligt sprog at lære, så alle disse hjælpemidler kan give en håndsrækning frem mod tredje studieår, hvor der venter praktikophold i Kina, siger han.

Michael Rudolph kan interviewes på tysk, engelsk – og kinesisk. Han træffes på mobilnr. 2152 9446.

Babyrobot skal lære at tale

Tue, 04 Mar 2008 12:16:57 GMT

SDU-forskere med i projekt, hvor en robot skal lære sprog ved interaktion med mennesker

En gruppe forskere fra Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab ved Syddansk Universitet går nu i gang med en opgave, der på flere måder er usædvanlig. De skal lære en baby-robot at tale på ved at bruge de samme metoder, som forældre benytter over for deres børn. Sprogeksperterne vil undervejs bruge forskellige redskaber som stablede kopper og træbrikker, som den lille robotfyr skal udføre forskellige sproglige tests med.

Undervejs får studerende og andre interesserede også mulighed for at tale med den lille fyr, og for at gøre det hele så realistisk som muligt overvejer forskerne endda at give ham et dukke-ansigt på et tidspunkt.

Det er første gang nogensinde, at forskere vil forsøge at lære en robot sprog ved interaktion med mennesker. I sidste ende handler det om at kunne udvikle en robot, der på et mere avanceret niveau end hidtil kan kommunikere med rigtige personer.

- Mange virksomheder bruger allerede computere i deres telefonomstilling, ligesom biografer og DSB gør det ved bestilling af billetter. Men lidt forsimplet sagt er computerne stort set ikke i stand til at føre en samtale. Et mål kunne for eksempel være, at hvis man i fremtiden skulle bestille en tid hos lægen eller advokaten, så kunne computeren tage imod en besked om at finde en tid på en bestemt dato, forklarer lektor Kerstin Fischer, som er Syddansk Universitets leder på det store internationale projekt.

Projektet hedder ITALK, som står for Integration and Transfer of Action and Language Knowledge in Robots. Det gennemføres i samarbejde med universiteter fra England, Italien, Tyskland og Japan. Det finansieres af EU over de næste fire år.

Kerstin Fischers gruppe skal beskæftige sig med en grammatisk beskrivelse af menneske-robot interaktion på både tysk og engelsk baseret på scenarier inden for automatisk sprogindlæring.

Resultaterne fra projektet ventes at få stor betydning for den fremtidige produktion af interaktive robot-systemer.

Yderligere oplysninger: Kerstin Fischer: 6550 1220, mail. kerstin@sitcom.sdu.dk

Hun har også kontor i Hamborg, hvor hun kan træffes på 0049-42883-2516

Debat om KZ-lejre

Thu, 28 Feb 2008 15:59:09 GMT

Syddansk Universitet i Kolding er vært for netværk af historikere, der sætter fokus på KZ-lejrene

Hvad vidste man i besættelsestidens Danmark om forholdene i de nazistiske koncentrationslejre?

Hvilken mindekultur udviklede de overlevende KZ-fanger, som repræsenterede alle samfundslag og politiske fløje?

Og hvad kan arkæologiske metoder bidrage med til yderligere udforskning af lejrenes historie?

Det er nogle af de spørgsmål, som et netværk af yngre historikere tager op, når de på fredag mødes på Syddansk Universitets nye afdeling for historie i Kolding.

6.000 danskere blev deporteret til KZ-lejrene. Modstandsfolk, jøder, politifolk og grænsegendarmer, men også et mindre antal kriminelle fik de forfærdende forhold i de tyske lejre at føle med sult, slavearbejde og hæmningsløs vold. Cirka 600 omkom i lejrene, og de fleste overlevende fik varige mén.

Mødets arrangører er – ligesom en del af foredragsholderne – personer fra SDU - nemlig Henrik Lundtofte, leder af Historisk Samling fra Besættelsestiden (Esbjerg), adjunkt Mogens Rostgaard Nissen (Historie, Kolding) og lektor Therkel Stræde (Historie og Tysk, Odense).

Besættelsestidsnetværket består af yngre historikere med tilknytning til museer, forsknings- og uddannelsesinstitutioner over hele Danmark. Efter mødet på SDU i Kolding beser deltagerne det tidligere Gestapo-fængsel i Staldgården, der var første station på vejen gennem tyske fængsler og lejre for mange jyske modstandsfolk.

Kong Knud i CT-scanner

Thu, 28 Feb 2008 14:36:49 GMT

Han blev dræbt i 1086, men hvordan? Nye retsmedicinske undersøgelser af Knud den Hellige kan måske give svaret

Det er snart 1000 år siden, at han blev dræbt af oprørske undersåtter, men selv om de jordiske rester af Kong Knud den Hellige er særdeles velbevarede, er dødsårsagen aldrig blev klarlagt.

På mandag vil Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet foretage nye undersøgelser, der måske kan løfte sløret for, hvad der skete den julidag i 1086, hvor kongen og hans følge havde søgt tilflugt i en kirke i Odense.

- Ifølge legenden fik kongen et stort antal stik og slag, fordi ingen af oprørerne turde tage ansvaret og give kongen dødsstødet. Hvis det var tilfældet, vil vores undersøgelser dokumentere det, for vi vil kunne se, hvilke traumer, han har fået i forbindelse med sin død, siger lektor Jesper Boldsen fra Retsmedicinsk Institut.

Han har søgt og fået tilladelse til at tage Kong Knuds knogler ud af den glaskiste, hvor de jordiske rester er udstillet.

- Det er en del år siden, at knoglerne sidst er blevet undersøgt, og der er kommet nye metoder til, som kan give os flere oplysninger. Vi har blandt andet fået en CT-scanner, så vi kan gennemføre en elektronisk undersøgelse uden at røre knoglerne, og vi vil også tage en DNA-test, siger Jesper Boldsen.

Knud den Hellige blev helgenkåret i 1101, og hans skelet opbevares i dag i krypten under Odenses domkirke – Sankt Knuds Kirke. Her ligger også skelettet af kongens lillebror Benedikt, som blev dræbt sammen med ham. DNA-testen kan blandt andet fastslå, om de to i virkeligheden er biologiske brødre, og hvilket af skeletterne, der er ældst – og dermed tidligere konge af Danmark.

Tilladelsen til de nye undersøgelser er givet af Sankt Knuds Kirke, Nationalmuseet og Kongehuset, da der jo er tale om en royal person.

Retsmedicinerne starter mandag kl. 9 i krypten under kirken, hvor knoglerne tages ud af glaskisten. De køres derefter til Retsmedicinsk Institut i Winsløwparken 17, hvor undersøgelserne ventes at gå i gang ved 10.30- tiden. Jesper Boldsen regner med, at Kong Knud kan være tilbage på sin vante plads ved 16-tiden.

Der vil være mulighed for at fotografere undervejs. Kontakt lektor Jesper Boldsen tlf. 26 18 45 40 for yderlige oplysninger.

Richard Boone – et liv i musik

Thu, 21 Feb 2008 10:40:57 GMT

Syddansk Universitetsbibliotek arrangerer den første danske udstilling om en jazzmusiker

Richard Boone, amerikansk sanger og basunist, satte i mange år sit præg på det danske jazzmiljø – både på scenen og i venners lag.
Jazzmusikeren fra Little Rock i Arkansas blev tidligt tunet ind på et liv i musik. Hans stemme og hans trombone bragte ham vidt omkring i både USA og Europa, og det var en berigelse for dansk jazz, at Richard Boone som 40-årig valgte at slå sig ned i København.

En ny udstilling ”Fra Little Rock til København – Richard Boones liv i musik” følger ham fra hjembyen i Arkansas, hvor han blev født i 1930, til Danmark, hvor han døde i 1999.
Udstillingen, der er den første herhjemme om en jazzmusiker, er arrangeret af Syddansk Universitetsbibliotek, som har en stor og voksende jazzsamling.
- Vi har i de senere år fået mange ting forærende - blandt andet Ben Websters pianostol, Richard Boones scenetøj og en del musikinstrumenter - så fra at være en decideret pladesamling er vi ved at etablere os som jazzmuseum. Og vi vil utrolig gerne vise, hvad vi har i arkiverne, siger bibliotekar og jazzekspert Frank Büchmann-Møller fra Syddansk Universitetsbibliotek.

Han har sammen med Richard Boones enke, Inga Boone, valgt de ting ud, der vises på udstillingen i Syddansk Universitetsbibliotek på Campusvej i Odense.
Inga Boone forærede for to år siden biblioteket en stor samling, som omfatter private papirer, kontrakter, fotos, instrumenter, mikrofon, tasker, hatte, portrætmalerier, scrapbøger, plakater m.m.
- Det er mig, der har samlet og sorteret det hele, for Richard gik ikke selv op i at dokumentere sin karriere. Det gør jazzmusikere ikke, de spiller - og når de dør, spredes deres ting for alle vinde. Ofte ender ting, der kan fortælle jazzhistorie, i en container, fordi arvingerne ikke ved, hvad de skal stille op med dem, siger Inga Boone.

Den retrospektive udstilling om Richard Boone er således en unik mulighed for at få indblik i en tid og et musikmiljø, der stadig går ry om. Dengang - for 30-40 år siden – slog flere internationale jazzkoryfæer sig ned i København, og de var med til at spille byen ind i jazzhistorien.

”Fra Little Rock til København – Richard Boones liv i musik” åbner torsdag 28. februar, og den kan i hele marts ses i bibliotekets åbningstider: Mandag-torsdag 8-19, fredag, 8-16 og lørdag 10-15.

Flere oplysninger om udstillingen fås hos Frank Büchmann-Møller tlf. 66110438-19

Universitetet synger

Thu, 07 Feb 2008 14:40:33 GMT

Syddansk Universitet markerer Sangens År med fællessang i frokostpausen, foredrag om sang og forskertræf

Studerende og medarbejdere på Syddansk Universitet får i år flere chancer for at få rørt stemmebåndene. Første gang er onsdag den 13. februar, hvor de inviteres til en halv times fællessang i frokostpausen.
Rektor Jens Oddershede vil vælge to sange, som forsamlingen skal istemme, og han vil fortælle, hvorfor han har valgt netop de sange.
Fællessangen foregår kl. 12.-12.30 ved hovedindgangen i Odense, og alle er velkomne til arrangementet, hvor forskningsbibliotekar Peter E. Nissen betjener klaveret. Det gør han også 12. marts, 9. april og 14. maj, hvor der igen kaldes til fællessang.

- Sang skaber livsglæde og sammenhold, og det er vigtigt, at vi i en individualistisk tid også husker at pleje disse egenskaber, siger Peter E. Nissen, som leder universitetsbibliotekets musikafdeling.
Han er en af initiativtagerne til fællessangen og andre musikalske aktiviteter, der skal markere, at Syddansk Universitet slutter op om Sangens År.
- Sang er kultur, og da vi som universitet gerne formidler og bearbejder vores kultur, finder vi det helt oplagt, at vi skal være med, siger han.

Og det er ikke kun studerende og medarbejdere i Odense, der skal synge. Den 25. februar kl. 19.30 er der fællessang og foredrag på Alsion i Sønderborg.
Her vil adjungeret professor Inge Adriansen fortælle om ”Den blå sangbog”, som var den foretrukne sangbog blandt dansksindede sønderjyder i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Den blev så populær, at nogle af sangene blev forbudt af de tyske myndigheder, og derfor udkom sangbogen med blanke sider, som folk selv kunne skrive de forbudte sange på.
I Kolding bliver sangen flankeret af et foredrag om ”Poul Henningsens viser”, og dette arrangement vil blive holdt i løbet af efteråret. Også SDU i Slagelse og Esbjerg planlægger at holde musikaftner.

Syddansk Universitet står desuden bag seks sangarrangementer, som dels holdes på museer i Odense, dels i Sct. Hans Kirke i Odense. Det er ” Sangen og Carl Nielsen” på Carl Nielsen Museet den 6. maj og ”Sangen og H.C. Andersen” i H.C. Andersens Hus den 5. november. De øvrige arrangementer foregår alle i kirken, hvor SDU og kirkens nabo, Marie Jørgensens Skole er gået sammen om fire omgange fællessang.

- Vi er også i gang med at arrangere til symposium i november, hvor de SDU-forskere, der på en eller anden måde har fokus på sang, får mulighed for at udveksle viden, siger Peter E. Nissen.

Sangens År 2008 er oprettet på initiativ af Michael Bojesen, en af landets førende korledere og chefdirigent for DR Radiopigekoret. Projektet er blevet til i samarbejde med og med støtte fra bl.a. Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og DR.
Sangens År 2008 fungerer som en paraplyorganisation der udvikler, formidler og markedsfører alle initiativer der omhandler sang i 2008.

Yderligere oplysninger fås hos Peter E. Nissen, tlf. 66110438-20

SDU hovedsæde for aldringsforskning

Tue, 22 Jan 2008 11:27:59 GMT

Hvorfor ældes vi forskelligt? Og hvorfor bliver mænd ikke lige så gamle som kvinder?

Danmark får nu sit første landsdækkende forskningscenter i aldring. Centret får hovedsæde ved Syddansk Universitet, og professor Kaare Christensen (se foto) bliver leder. Det består af tre forskergrupper fra henholdsvis Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, og det hele gøres muligt ved hjælp af en bevilling fra VELUX Fonden på 22,5 millioner kroner.

- Nu bliver vi i stand til at forske i menneskets aldringsprocesser ud fra mange flere vinkler, og det gør os naturligvis stærkere. I København er de blandt andet gode til at se på, hvordan de sociale forhold påvirker aldringen, og i Århus arbejder forskerne med molekylernes betydning – især for de mennesker, som ældes meget tidligt. Og i Odense forsker vi både i genetiske og miljømæssige faktorer, som kan være med til at øge muligheden for et godt og langt liv, fortæller Kaare Christensen og tilføjer:

- Nu kan vi altså kombinere aldersforskningen fra molekylært niveau, til den enkelte person, og til hele befolkningen.

Forskningcentret får også en række ph.d.-projekter tilknyttet. Et af dem kommer til at handle om, hvorvidt man kan lokalisere de reparations-gener, som har en positiv indvirkning på vores aldring. Et andet projekt fokuserer på, om der er en sammenhæng mellem træthed og aldring, mens et tredje skal forsøge at afdække, hvordan sociale forhold kan indvirke på tvillingers aldring.

I Danmark er den gennemsnitlige levealder for kvinder 80,2 år, mens den kun er 75,6 for mænd. Og selv om antallet af personer, der bliver over hundrede år, er øget markant over de seneste 50 år, er det næsten udelukkende kvinder, som står bag stigningen. Hvor der for få årtier siden var dobbelt så mange 100-årige kvinder som mænd, er der nu fem gange så mange.

- Ud over, at vi generelt interesserer os for, hvorfor mennesker ældes forskelligt, er der også et kønsmæssigt aspekt. Vi kender fortsat ikke den fulde forklaring på, hvorfor mænds levetid er kortere end kvinders. På sin vis er det et paradoks, for ældre mænd er stærkere og har på mange måder et bedre helbred end ældre kvinder, siger Kaare Christensen.

Den hidtil længstlevende kvinde i verden var fransk og blev 122 år. Den ældste mand var dansker men emigrerede som ung til USA. Han --døde i 1998 som 115-årig.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Yderligere oplysninger: Professor Kaare Christensen, Syddansk Universitet: 65 50 30 49

Mysterium om ålegræs skal løses

Wed, 02 Jan 2008 12:59:59 GMT

Biologer fra Syddansk Universitet vil undersøge, hvorfor ålegræsset, som blandt andet er levested for Danmarks nationalfugl svanen, forsvinder fra de danske fjorde. Forskningsrådet støtter med ti millioner.

PRESSEMEDDELELSE Syddansk Universitet, 2. januar 2008

Ålegræsset er fjordenes vigtigste bundplante. Ålegræsskovene udgør levesteder for blandt andet svaner, ænder, fisk og bunddyr. Ålegræsset indgår endvidere i fødekæden for en lang række arter. Med implementeringen af EU’s vandrammedirektiv bliver ålegræs inddraget som nøgleparameter i vurderingen af de europæiske fjordes økologiske tilstand.

Hidtil er det imidlertid ikke lykkedes at forstå, hvorfor ålegræsset ikke retableres de steder, hvor vandkvaliteten er forbedret. Denne gåde vil biologer fra Syddansk Universitet nu forsøge at løse i det nye ålegræs-projekt, som støttes af Det Strategiske Forskningsråd med i alt ti millioner kroner over de kommende fire år. Dette sker i samarbejde med kolleger fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Roskilde Universitetscenter, Miljøministeriets Miljøcenter i Odense og Dansk Hydraulisk Institut.

- Vi vil undersøge ålegræssets retableringsmuligheder i forhold til blandt andet fysisk stress skabt af vandstrømme og bølger, sedimentets forankringspotentiale og iltsvindsrisici, nedbrydeligheden af det organiske materiale samt effekten af bundfaunaen og alger, forklarer projektets leder lektor Mogens Flindt fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet. Han fortsætter:

- Vi vil i de kommende tre år gennemføre intensive feltstudier i Odense Fjord, Det Sydfynske Øhav og Roskilde Fjord, hvor sedimenter med tidligere ålegræs-bevoksning vil blive sammenlignet med sedimenter, hvor planterne findes.

Resultaterne af biologernes undersøgelser vil af nationale såvel som internationale miljømyndigheder blive benyttet til at udforme strategiske vejledninger, økonomiske vurderinger samt styrke de dynamiske modellers evne til at forudsige, om der er retableringspotentiale for ålegræs i udvalgte vandområder.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Projektet lanceres torsdag den. 3. januar 2008 i kl.10.00 på Syddansk Universitet, Seminarrummet på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Pressen skal være velkommen.

Offentligt program

Titel: Ålegræs tilbage til danske vandområder

10.00 Velkomst og åbning v. dekan Henrik Pedersen

10.10 Projektet formål og dets organisation v. koordinator Mogens Flindt

10.25 Fra tangmadrasser til EU’s vanrammedirektiv v. Kaj Sand Jensen

10.50 Jævn- og stærk-strøm i og omkring ålegræsbede v. Mogens R. Flindt

11.10 Åndenød og friske pust i ålegræsenge v. Jens Borum

11.30 Prisen for god økologisk tilstand i kystvande v. Harley B. Madsen

12.00 Lille frokost-reception

Yderligere oplysninger:

Lektor Mogens Flindt

Tllf. 6530 1073 (privat) eller 6550 2606