Flere nyheder

Udforskning af de helt basale livsprocesser trækker 60 mio. kr. til Syddansk Universitet

Tue, 18 Jun 2013 09:35:16 GMT

”Vi ved meget, men slet ikke nok”, siger institutleder Ole Nørregaard Jensen, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, om de basale processer, der foregår i celler, væv og hele organismer.

Vi er f.eks. meget interesserede i at forstå stofskiftet, altså hvordan vi omsætter næring til energi og forskellige byggesten som fedt og aminosyrer, og hvorfor det nogen gange går galt og man bliver syg. Vi ved, at det i nogle tilfælde har noget at gøre med den enkelte celles evne til at forbrænde fedt – og hvis vi forstår denne proces bedre, kan vi få en bedre forståelse af overvægt og dens følgesygdomme”, nævner Ole Nørregaard Jensen som et eksempel på, hvorfor det er så vigtigt at få mere viden om de basale livsprocesser.

De 60 mio. kr. fra Villum Fonden går til at etablere et nyt center, VILLUM Center for Bioanalytical Sciences, som skal ledes af Ole Nørregaard Jensen. Centeret vil give mulighed for at gøre helt nye biologiske opdagelser, og det vil danne rammen om uddannelsen af unge naturvidenskabsforskere i brugen af højt avancerede computerteknologier og måleinstrumenter.

Udforskningen af basale livsprocesser handler f.eks. om at forstå, hvordan en proteingruppes egenskaber kan aktiveres eller inaktiveres. Hvis man kan slukke eller tænde for en egenskab, kan man også påvirke livet for den organisme, som er vært for proteingruppen.

VILLUM Center for Bioanalytical Sciences vil opbygge et nyt forskningsområde indenfor billeddannelse med avancerede massespektrometri-metoder. Dette nye forskningsfelt supplerer eksisterende mikroskopi-teknikker og åbner helt nye muligheder for undersøgelser af komplekse biologiske prøver fra planter, pattedyrceller og -væv.

VILLUM Centeret etablerer også en avanceret informatik-platform, som skal bruges til at lagre og analysere de store datamængder, som frembringes i forskningslaboratorierne og til at udvikle computer-baserede modeller af biokemiske og biologiske systemer.

”Samspillet mellem den eksperimentelle forskning i laboratorierne og den computerbaserede dataanalyse og simulering af biologiske processer er af helt afgørende betydning for at gøre nye opdagelser indenfor biologi og medicin”, siger Ole Nørregaard Jensen.

”Derfor er denne store bevilling meget vigtig for SDU, og vi er glade og stolte over, at Villum Fonden fandt vores projektforslag ambitiøst og visionært.”

”Man kan derved kontrollere processens hastighed, og det kan have stor betydning i bioteknologien. Hvis man kan kontrollere en proces, kan det fx føre til, at man kan producere et biologisk aktivt stof hurtigere eller renere i en bakterie, end man gør i dag med kemiske metoder”, siger Ole Nørregaard Jensen.

Udforskning af basale livsprocesser fører også til bedre forståelse af sygdomme – og det kan med tiden føre til mere effektiv diagnostik og bedre behandlingsmetoder.

”Perspektiverne i udforskning af de basale mekanismer i levende celler er enorme, og nu hvor vi kan udstyre vores laboratorier med det bedste udstyr, der kan købes for penge, er vi med helt i front”, vurderer Ole Nørregaard Jensen.

Instituttet har allerede defineret 29 forskellige forskningsprojekter, der skal gennemføres ved hjælp af det nye udstyr. Heriblandt er der et projekt, der handler om kolesterols rolle i den enkelte celle; et andet handler om hvordan celler kommunikerer med hinanden, og et tredje om hvordan gener bliver reguleret i stamceller.

VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN er almennyttige fonde stiftet af Villum Kann Rasmussen - grundlægger af bl.a. VELUX og andre firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag. I 2012 uddelte VILLUM FONDEN 759 mio. kr. og VELUX FONDEN 202 mio. kr. til almennyttige formål.

Denne pressemeddelelse er skrevet af kommunikationsmedarbejder Birgitte Svennevig.

Derfor virker gammel skizofreni-medicin på antibiotika-resistente bakterier

Wed, 22 May 2013 09:15:00 GMT

Et gammelt præparat mod skizofreni har vist sig at være effektivt til at behandle noget helt andet end det, det er udviklet til, nemlig antibiotika-resistente bakterier. Hidtil har det været et mysterium, hvordan skizofreni-medicinen virker på de resistente bakterier, men nu har forskere fra Syddansk Universitet fundet ud af det. Dermed rykker en ny medicin mod de stadigt mere truende antibiotika-resistente bakterier nærmere.

I 2008 viste forskere fra Syddansk Universitet, at lægemidlet thioridazin, der tidligere har været brugt mod skizofreni, også er et effektivt middel mod antibiotika-resistente bakterier som stafylokokker (Staphylococcus aureus).

Antibiotika-resistente bakterier er et kæmpe problem over hele verden: Fx er 25 - 50 pct. af befolkningerne i Sydeuropa resistente overfor stafylokokker. I Norden er det mindre end 5 pct., men også vi er i risiko for at resistensen breder sig yderligere. Så når der dukker en effektiv betændelsesbekæmpende kandidat op, gælder det om at holde fast i den og udnytte dens potentiale – også selvom kandidaten er et psykofarmakum, der oprindeligt er blevet udviklet til at afhjælpe en af de sværeste psykiske sygdomme; skizofreni.

Hidtil har forskere kun kunne konstatere, at thioridazin virker effektivt, og at det kan dræbe stafylokok-bakterier i en kolbe i laboratoriet, men nu afslører nye forsøg, hvorfor og hvordan thioridazin virker. Forskergruppen, der også består af bl.a. Jørn Kolmos og Birgitte H. Kalipolitis og har deltagere fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi og Klinisk Institut, Syddansk Universitet, publicerer deres resultater i tidsskriftet PLOS ONE den 17. maj 2013.

Helt konkret har forskergruppen testet thioridazin på stafylokok-bakterier og opdaget, at thioridazin virker ved at svække bakteriens cellevæg.

"Når vi giver bakterierne antibiotika alene, sker der ingenting; bakterierne svækkes ikke engang. Men når vi tilsætter både thioridazin og antibiotika, sker der noget: thioridazin går ind og svækker bakteriens cellevæg ved at fjerne glycin (en aminosyre) fra cellevæggen, hvorved den svækkes. Når der mangler glycin, kan antibiotikaen angribe den svækkede cellevæg og dræbe stafylokokbakterierne", forklarer Janne Kudsk Klitgaard, postdoc ved Klinisk Institut og gæsteforsker ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet.

Det er altså samspillet mellem thioridazin og antibiotika, der virker. Og nu, hvor forskerne ved, at thioridazin virker ved at svække stafylokokkens cellevæg, kan de koncentrere sig om at forbedre denne evne.

"Når vi nu ved, hvordan thioridazin virker, kan vi udvikle en medicin, der går målrettet efter de resistente bakterier. Og lige så vigtigt: Vi kan fjerne eller inaktivere de dele af thioridazin, der behandler for skizofreni, så vi ender med et helt nyt præparat, der ikke længere er et psykofarmakum", forklarer Janne Kudsk Klitgaard.

Iflg. hende er vi nu lidt nærmere en sikker, ikke-psykofarmakologisk medicin, der kan redde mennesker fra potentielt dødelige betændelser, der ikke responderer på antibiotika. "Der vil ikke længere være tale om et psykofarmakum, når forskerne er færdige med denne opgave", siger hun.

Sammen med sine kolleger har Klitgaard testet thioridazin på rundorm i laboratoriet og set, at de blev kureret for stafylokokker i tarmen. Næste skridt bliver test på mus og grise.


På det første billede ses en ubehandlet stafylokok set gennem et elektronmikroskop. På det andet billede ses en stafylokok behandlet med thioridazine, hvor man kan se forandringer i stafylokokkens omkransende cellevæg.

Fotos: Henrik Gautier/SDU og Janne Kudsk Klitgaard/SDU.

Tidsskrift ref: Thioridazine induces major changes in global gene expression and cell wall composition in methicillin-resistant Staphylococcus aureus. USA300. Publiceret i PLOS ONE, 17. maj 2013.

Denne pressemeddelelse er skrevet af kommunikationsmedarbejder Birgitte Svennevig, Naturvidenskabeligt Fakultet, SDU.

Kontakt: Janne Kudsk Klitgaard, tlf. 6550 2376. Email: jkklitgaard@health.sdu.dk

Lagt på af UAL.

Ny banebrydende bakterieforskning kan føre til mere effektiv behandling af komplicerede infektioner

Thu, 16 May 2013 11:37:00 GMT

Bakterier spiller en enorm rolle, når vi får betændelser i kroppen. Nu er det lykkedes danske forskere fra Syddansk Universitet at aflure en af bakteriernes ødelæggende effekter, og dermed kan det blive muligt for medicinalindustrien at behandle selv meget komplicerede bakterielle infektioner.

Bakterier er en livsform, der ligesom alle andre livsformer kæmper for så gode livsbetingelser for sig selv som muligt. Derfor er også de interesseret i at undgå at blive angrebet af menneskets immunforsvar, og derfor har de udviklet forskellige former for modangreb og beskyttelse mod vores immunsystem. Dette giver bakterierne fred til at formere sig, og hvis de bliver mange nok, vil menneskekroppen opleve deres tilstedeværelse som en infektion. Nogle bakterier er forholdsvist harmløse, mens andre er dødelige. Bakterierne undgår at blive angrebet af menneskets immunforsvar bl.a. ved at danne en biofilm – en overflade, som beskytter dem mod immunforsvaret.

"Biofilmen bidrager til bakteriel resistens, og det kan forårsage alvorlige, vedvarende infektioner i fx hjerteklapimplantater, lungerne, kroniske sår og urinvejene", forklarer post doc. Mikkel Girke Jørgensen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.

Sammen med bl.a. professor Poul Valentin-Hansen fra samme institut og amerikanske forskere fra Eunice Kennedy Shriver National Institute of Child Health and Human Development, Bethesda, og Georgetown University Medical Center, Washington DC, står han bag den nye opdagelse.

Det er nu lykkedes forskerne at aflure nogle af de underliggende, regulatoriske mekanismer bag dannelsen af biofilm. Mekanismen involverer små RNA molekyler, som kan påvirke bakteriernes genudtryk og dermed beslutningen for, om der skal dannes biofilm eller ej. Bakterier kan bevæge sig ved at svømme med såkaldte flageller. Når de skal danne biofilm, "slukker" de for flagellerne og sætter sig sammen.

"Vi har nu fundet ud af, hvad der skal til for om de svømmer eller ikke svømmer – og det afgør, om de danner biofilm eller ej", forklarer Mikkel Girke Jørgensen og fortsætter:

"Perspektiverne for medicinalindustrien er enorme. Denne øgede forståelse af biofilmdannelse kan være det første skridt på vejen til at skabe nye måder at behandle komplicerede bakterielle infektioner i fremtiden".

Forskernes arbejde offentliggøres i det ansete tidsskrift Genes and Development den 15. maj 2013, vol. 27, nr. 10.

Arbejdet er finansieret af Villum Fonden og Lundbeck Fonden. Lundbeck Fonden har netop ydet en ny to-årig bevilling på 1.153.646 kr. til at gå videre med arbejdet.

Denne pressemeddelelse er skrevet af kommunikationsmedarbejder Birgitte Svennevig.

Kontakt: Mikkel Girke Jørgensen, ph.d., Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.

Tlf: 6550 2334. Email: mikkelj@bmb.sdu.dk

Lagt på af UAL.

Ny forskning kan føre til mere sikre forsøg på mennesker

Thu, 11 Apr 2013 14:02:00 GMT

Ofte virker medicinen ikke. I værste fald dør testpersonerne, når medicinalfirmaer i dag tester ny medicin på mennesker. Ny SDU-forskning viser nu, at dette tal kan nedbringes.

Ofte virker medicinen ikke. I værste fald dør testpersonerne, når medicinalfirmaer i dag tester ny medicin på mennesker. I hele 90 pct. af tilfældene virker medicinen ikke efter hensigten, når den testes på mennesker og må derfor skrottes. Ny forskning fra SDU viser nu, at dette tal kan nedbringes. Hemmeligheden er at teste medicinen på celler, der aldrig må få lov at røre kanten af den beholder, de lever i. 3D celle-kulturer, kalder forskerne dem.

I 1993 døde fem af 15 leverpatienter, der deltog i et medicinsk forsøg, som fulgte den amerikanske sundhedsmyndighed, Federal Drug Administration (FDA)s vejledninger til punkt og prikke. Patienterne var blevet behandlet med stoffet fialuridin, der skulle redde dem fra sygdommen hepatitis B. Stoffet var blevet testet i laboratoriet og på dyr og var blevet vurderet sikkert til forsøg på mennesker.

Grufuldt overraskende viste det sig, at stoffet var akut dødeligt for mennesker og førte til så fatale leversvigt, at fem patienter døde og to andre kun lige blev reddet i sidste øjeblik af en levertransplantation.

Når forskere udvikler nye medicintyper, er der altså ikke kun milliarder af kroner og årevis af forskning på spil. Patientsikkerheden er også i spil.

Nu viser ny forskning fra Syddansk Universitet, at sikkerheden for de mennesker, der deltager i medicinske forsøg, kan forbedres.

”Med vores nye teknik kan medicinalindustrien blive bedre til at undgå skadelige eller ligefrem dødelige effekter på medicinske testpersoner”, siger celleforskeren Stephen Fey fra Syddansk Universitet.

Når en ny medicin skal udvikles, skal dens enkelte aktive stoffer testes for uønskede bivirkninger.

Alle stoffer i verden er potentielt dødelige, hvis bare dosen er høj nok - det opdagede den tysk-schweiziske videnskabsmand Paracelsus (1493 – 1541) allerede i renæssancen. Udfordringen er altså ikke at finde stoffer, der ikke er dødelige – men at finde den dosis af et stof, der har en positiv, helbredende virkning og ikke er giftigt eller dødeligt.

Stofferne testes i første omgang på menneskelige leverceller i laboratoriet. Hvis levercellerne ikke reagerer negativt på stoffet, går man videre til tests på dyr og siden tests på mennesker. Men til trods for dette enorme forarbejde kan forskerne kun regne med, at 10 pct. af de stoffer, der bliver testet på mennesker, rent faktisk virker efter hensigten. 90 pct. virker i bedste fald ikke. I værste fald gør de ondt værre. I ekstreme tilfælde dør testpersonerne.

”Succesraten kan komme op over de 10 pct.”, forklarer Stephen Fey, lektor ved Institut for Biokemi og Molekylærbiologi ved Syddansk Universitet.

Sammen med postdoc Krzysztof Wrzesinski står han bag opdagelsen, som publiceres i to artikler i tidsskriftet Toxicology Research.

”Det banebrydende er at teste stofferne på menneskelige leverceller, der er mere naturtro end de celler, som medicinindustrien i dag bruger og har brugt siden 1950erne. Laboratoriernes celler i dag har nemlig ikke meget til fælles med de celler, som lever i menneskets krop”, siger Stephen Fey.

I en menneskekrop er cellerne i stand til at kommunikere med hinanden og dermed fortælle hinanden om deres eksistens. Celler, der tror, at de er alene, opfører sig anderledes end når de ved, at der er andre celler: De begynder at vokse så meget, at de bruger al deres energi på at vokse og derfor ikke længere kan varetage deres funktioner. Hvis man kan arbejde med celler, der kommunikerer med hinanden, kan man altså få mere naturtro celler at arbejde med.

Årsagen til at laboratorier i dag arbejder med celler, der ikke kan kommunikere med hinanden, er hverken dovenskab eller uvidenhed: For at holde cellerne i live, bliver man nødt til at udsætte dem for en ret hårdhændet storvask, der fjerner deres evne til at kommunikere med hinanden. Uden storvasken vil cellerne dø, inden de bliver gamle nok til at kunne kommunikere effektivt med hinanden. Hvis man lader dem ligge i en beholder og giver dem næring og ilt, vil de gerne formere sig – problemet er bare, at de lægger sig oven på hinanden i lag og således forhindrer de nederstliggende celler i at få ilt og næring. De nederste celler vil dø, og når de dør, dør også resten af cellerne.

For at forhindre cellerne i at dø og holde dem i live længe nok til, at man kan foretage forsøg med dem, tilsætter man ofte enzymet trypsin. Dette enzym gør det muligt at give cellerne mere plads, så de ikke dør. Med trypsin kan man altså holde sine laboratorieceller i live – men de mister evnen til at kommunikere.

”De reagerer ikke som virkelighedens celler, og derfor giver de alt for ofte fejlmeldinger om, hvordan et stof virker på menneskets organisme. Når man tester et stofs dødelighed – og det gør man altid for at undersøge, om et stof kan være farligt for mennesker – kan man risikere, at de trypsin-vaskede celler melder tilbage, at de godt kan tåle stoffet, men når vi ser stoffet testet på et rigtigt menneske, så kan effekten faktisk være dødelig”, forklarer Stephen Fey.

I helt ekstreme tilfælde kan man opleve tilfælde, hvor forsøg viser, at både menneskeceller og dyr kan tåle et stof, men at virkelighedens testpersoner ikke kan – sådan som det gik i den amerikanske fialuridin-tragedie.

”Der har i mange år ligget en uhyre vigtig opgave i at finde en erstatning for trypsin-vaskede celler i laboratoriet, og det er netop sådan en erstatning, vi har fundet”, forklarer Stephen Fey.

”Med vores metode kan man dyrke og bevare langt mere naturtro celler og dermed få sikrere resultater”, siger Stephen Fey.

”Man kan undvære trypsin ved at lade cellerne leve i et miljø, hvor der er plads til, at de både kan vokse og bevare evnen til at kommunikere, som ellers bliver vasket væk af trypsin. Det kan lade sig gøre ved at opbevare cellerne i små runde klumper, spheroider, i en opløsning, som hele tiden bliver vendt. Dette holder dem væk fra beholderens overflader og narrer dem til at tro, at de befinder sig i væv omgivet af blod i en naturlig menneskekrop”, forklarer Stephen Fey.

Han kalder celler, der dyrkes på denne måde, for 3D celle-kulturer, fordi de lever i et tredimensionelt rum i modsætning til de traditionelle trypsin-vaskede celler, der lever i et todimensionelt rum; en beholder, som de vokser på bunden af.

Det er altså lykkedes SDU-forskerne at dyrke og bevare menneskelige leverceller, som har en hel del flere ligheder med menneskekroppens rigtige leverceller, og som er en hel del mere levedygtige end de trypsin-vaskede celler, som laboratorierne ellers normalt bruger.

”Vores undersøgelser viser, at vi nu kan forudsige et stofs giftige virkning på mennesket mere præcist end hidtil. Sandsynligheden for, at et menneske dør af samme stof som en celle i laboratoriet dør af, er 86 pct. med den nye teknik. Til sammenligning er sandsynligheden kun 55 - 75 pct., hvis forskerne har brugt trypsin-vaskede celler”, forklarer Stephen Fey.

Publiceringerne i Toxicology Research:

After trypsinisation, 3D spheroids of C3A hepatocytes need 18 days to re-establish similar levels of key physiological functions to those seen in the liver, Toxicol. Res., 2013, 2.

HepG2/C3A 3D spheroids exhibit stable physiological functionality for at least 24 days after recovering from trypsinisation, Toxicol. Res., 2013

Denne artikel er skrevet af Birgitte Svennevig, kommunikationsmedarbejder, Det Naturvidenskabelige Fakultet.

Kontakt: Lektor, forskningsleder, Stephen Fey, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet.
Tlf. 6550 2467 Email: sjf@bmb.sdu.dk

Lagt på af UAL.

Ny professor i biokemi kortlægger fedtets omsætning i celler

Tue, 09 Apr 2013 14:20:00 GMT

Nils J. Færgeman er tiltrådt som professor i lipid biokemi på SDU’s Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Han anvender gær, små orme og mus til at kortlægge fedtets omsætning i levende celler og organismer.

Nils J. Færgeman har siden 2000 været ansat som adjunkt og siden 2003 som lektor på SDU. Han har opbygget en dynamisk forskningsgruppe af ph.d.- og projekt-studerende, som anvender avancerede eksperimentelle teknikker og målemetoder til at kortlægge fedtets omsætningsveje i levende organismer.

Fedt (lipid) spiller en vigtig rolle i celler og organismer, både som byggesten i cellens membraner, som energidepot i levende væv og som signalmolekyler. Forkert livsstil eller genetiske fejl kan lede til ændringer i fedtomsætningen, som kan resultere i en række sygdomme som f.eks. diabetes, fedme, kræft og neurologiske lidelser.

Nils J. Færgeman har ved anvendelse af simple biologiske modelsystemer for højerestående organismer kortlagt en række biokemiske processer og mekanismer, som er vigtige for cellens omsætning af fedt. Forskningsgruppens ekspertise i anvendelsen af sådanne biologiske modelsystemer for fedtstofskiftet i mennesker er højt anset såvel i Danmark som internationalt og har derfor resulteret i en række frugtbare samarbejder både lokalt, nationalt og internationalt.

Den fundamentale biokemiske forståelse for og viden om fedtstoffers omsætning øger vores indsigt i cellers og organismers næringsmæssige krav, fedtstoffers betydning for raske celler og for udviklingen af en række sygdomme.

Nils J. Færgeman var i perioden 2007 til 2010 formand for instituttets undervisningsudvalg; et hverv, han udførte med dygtighed og initiativ. Hans store engagement og erfaring i uddannelse kommer nu til udtryk i hans nuværende tillidshverv som instituttets internationaliseringskoordinator og hans fortsatte arbejde i instituttets undervisningsudvalg. Nils J. Færgemans engagement og interesse i undervisning blev endvidere anerkendt, da han modtog det naturvidenskabelige fakultets undervisningspris i 2009.

Nyhed fra NAT. Lagt på af UAL.

Skønhedscremer virker ikke

Thu, 21 Feb 2013 10:18:00 GMT

De forskønnede stoffer, der er i mange rynke- og fugtighedscremer, trænger ikke ned i huden – sådan som hidtil antaget. Det viser ny forskning fra BMB

Mange dyre skønhedscremer hævder at kunne opstramme, glatte og forskønne huden. Men nu viser det sig, at de såkaldte liposomer, der findes i cremerne, ikke virker efter hensigten.

Tidligere har man troet, at liposomerne var i stand til at transportere plejende og forskønnede stoffer dybt ind i huden. Men fakta er, at liposomerne går i stykker, så snart de rammer hudens overflade.

Det viser ny forskning fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet.

- Vores undersøgelse viser, at liposomerne går i stykker i det øjeblik, de rammer hudens overflade eller meget hurtigt derefter. Liposomer kan ikke transporteres ned til dybere lag, forklarer professor Luis A. Bagatolli, der sammen med sit forskerhold fra instituttet står bag den videnskabelige opdagelse.

Han understreger, at forskerne ikke har set på effekten af de stoffer, som skønhedscremernes liposomer indeholder - kun på om liposomerne er i stand til at transportere aktive, forskønnede stofferne ind under hudens overflade. Og det er de altså ikke.

Læs mere her:

Nyhed fra SDU. Lagt på af UAL.

Hæder og forskningsmidler til forskning i flagermus, stamceller og lægemidler

Thu, 07 Feb 2013 11:33:00 GMT

Ved EliteForsk-konferencen i København bliver der uddelt forskningsmidler til tre forskere fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.

Professor David Needham, leder af Center for Single Particle Science and Engineering ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU, modtager et Niels Bohr Professorat. Det er Dansk Grundforskningsfond, der står bag Niels Bohr programmet, som har til formål at bringe dygtige udenlandske forskere til Danmark. Fonden har udpeget seks udenlandske topforskere, der frem til 2017 skal arbejde på danske universiteter. David Needham kommer fra Department of Mechanical Engineering and Material Science, Duke University, USA, og han skal forske i lægemidler på Syddansk Universitet.
Professor, ph.d. ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Susanne Mandrup, modtager Det Frie Forskningsråds Sapere Aude topforsker-bevilling. Som de første i verden har Susanne Mandrup og hendes forskningsgruppe undersøgt omprogrammering af DNA-strengen, når stamceller udvikler sig. Det handler om vores cellers udvikling, og om de faktorer der afgør, om en celle udvikler sig til eksempelvis en knoglecelle eller en fedtcelle. Med sådan en viden kan man begynde at arbejde hen imod en effektiv behandling af fx knogleskørhed, muskelsvind og fedme.
Ph.d., postdoc ved Biologisk Institut, Lasse Jakobsen, modtager Det Frie Forskningsråds Sapere Aude bevilling til en ung eliteforsker. Lasse Jakobsen forsker i flagermus og skal de næste to år studere, hvordan flagermus agerer, når de udsættes for forskellige påvirkninger i en vindtunnel. Flagermus navigerer via lyd, og de kan flyve; tilsammen gør det dem fantastisk dygtige til at klare sig i naturen. Flagermus er så succesfuld en skabning, at hver fjerde pattedyrsart i dag er en flagermus.

Ved EliteForsk-konferencen i dag bliver alle modtagere af EliteForsk-priser og Niels Bohr-professorater hædret under deltagelse af blandt andre uddannelsesminister Morten Østergaard og H.K.H. Kronprinsesse Mary.
Den første EliteForsk-konference blev afholdt i 2006, og siden har der hvert år været afholdt en konference, hvor repræsentanter fra kongehuset og ministre har uddelt EliteForsk-priser og EliteForsk-rejsestipendier.
Læs mere om EliteForsk-initiativet

Lagt på af UAL.

Bevilling til Jakob Møller-Jensen

Wed, 06 Feb 2013 14:12:00 GMT

100.000,- kr. fra Augustinus Fonden.

Associate professor Jakob Møller-Jensen has received 100.000 DKK from Augustinus Fonden for a project titled: "Intracellular bacterial growth and development during recurrent E. coli urinary tract infection". Congratulations!

Lagt på af U. Aljene.

Mange bevillinger til BMB

Thu, 06 Dec 2012 14:52:00 GMT

Bevillinger til Susanne Mandrup, Nils Færgeman, Daniel Wüstner, Brage S. Andresen, Blagoy Blagoev, Martin Røssel Larsen, Alexander Rauch, Barbara Guerra, Thomas J. D. Jørgensen, Birgitte Kallipolitis, Birte Vester, Jacob Morville Schrøder, Søren Fisker Schmidt, Rasmus Siersbæk og Alistair Edwards.

Professor Nils J. Færgeman has also received 800.000 DKK from Novo Nordisk Foundation for a two-year project titled: "The regulatory function of Acyl-CoA binding proteins on cellular ceramide synthesis". Congratulations!

Associate professor Daniel Wüstner has received 1.000.000 DKK from Novo Nordisk Foundation for a two-year project titled: "Direct observation of the LDL pathway of cellular cholesterol transport in sterol storage diseases". Congratulations!

Associate professor Barbara Guerra has received 60.000 DKK from Grosserer M. Brogaard og Hustrus Mindefond for a project titled: "Identification of the molecular mechanisms underlying resistance to targeted treatment of pancreatic cancer". Congratulations!

Professor mso Brage Storstein Andresen has received 1.011.109 DKK from Lundbeck Foundation for a two-year project titled: "The role of the negative splicing regulator SFRS10 in human disease with special focus on missplicing in the severe neurodegenerative disease spinal muscular atrophy". Congratulations!

Associate professor Blagoy Blagoev has received 1.300.000 DKK from Novo Nordisk Foundation for a two-year project titled: "Understanding the involvement of adipose Mdm2 in glucose homeostasis". Congratulations!

Postdoc Alexander Rauch has received 800.000 DKK from Novo Nordisk Foundation for a two-year project titled: "Early decisive events in mesenchymal stem cell differentiation". Congratulations!

Professor Susanne Mandrup has received 474.000 DKK from Lundbeck Foundation for the project titled: "Function and architecture of transcription factor hotspots in adipocyte differentiation". Congratulations!

Professor Susanne Mandrup has also received 100.000 Euro from EFSD/Lilly European Diabetes Research Programme for the project titled: "Genome-wide investigation of transcriptional networks regulated by glucose in pancreatic beta cells". Congratulations!

Associate professor Thomas J. D. Jørgensen has received 586.000 DKK from Carlsberg Foundation for a new mass spectrometer. Congratulations!

Professor Martin R. Larsen has received 1.200.000 DKK from Novo Nordisk Foundation for the project titled: "Characterization of signaling mechanisms underlying insulin release from beta cells from normal and db/db mice after glucose stimulation." Congratulations!

Professor Susanne Mandrup has received 2.400.000 DKK from Novo Nordisk Fonden for the project titled:
"Nutrient-induced reprogramming of gene expression and function of pancreatic & 946;-cells". Congratulations!

Professor Susanne Mandrup has received 2.086.119 DKK from European Commision, Directorate-general for research & innovation for the project titled: "Pivotal assessment of the effects of bioactives on heath and wellbeing. From human genoma to food industry - pathway". Congratulations!

Associate professor Birgitte Kallipolitis has received 100.000 DKK from Styrelsen for Forskning og Innovation for employment of a research assistant. Congratulations!

Associate professor Birte Vester has received 80.000 DKK from Brødrene Hartmanns Fond for the project titled: "Undersøgelser af om mutationer giver antibiotikaresistens i stafylokokker". Congratulations!

Postdoc Jacob Morville Schrøder has received 21.285 DKK from Lundbeck Fonden for participation in "The American Society for Cell Biology Annual Meeting 2012". Congratulations!

Postdoc Søren Fisker Schmidt has received 21.095 DKK from Lundbeck Fonden for participation in: "CHSL Nuclear Receptors & Disease". Congratulations!

Postdoc Rasmus Siersbæk has received 14.978 DKK from Lundbeck Fonden for participation in: "Cold Spring Harbor meeting on Nuclear Receptors & Disease". Congratulations!

Postdoc Alistair Edwards has received 13.139 DKK from Lundbeck Fonden for participation in: "60th Amirican Society for Mass Spectrometry Conference on Mass Spectrometry and Allied Topics". Congratulations!

Lagt på af UAL.

Store bevillinger til BMB!

Fri, 12 Oct 2012 11:34:00 GMT

Bevillinger til Susanne Mandrup, Nils Færgeman, Irina Kratchmarova, Frank Kjeldsen, Birgitte Kallipolitis, Birte Vester, Peter Højrup, og Luis Bagatolli.

Professor mso Susanne Mandrup has received 11.593.440 DKK from The Danish Council for Independent Research’ “Sapere Aude”-program for the project titled: Transcriptional networks involved in the regulation of adipocyte differentiation.

Associate professor Nils J. Færgeman has received 5.068.000 DKK from The Danish Council of Independent Research (FNU) for the project titled: Central Signaling Hubs and Molecular Circuits in Eukaryotic Energy and Lipid Metabolism.

Associate professor Birgitte Kallipolitis has received 2.147.040 DKK from The Danish Council of Independent Research (FNU) for the project titled: Exploring the role of non-coding RNAs in the bacterial pathogen Listeria monocytogenes.

Associate professor Birthe Vester has received 2.086.560 DKK from The Danish Council of Independent Research (FNU) for the project titled: Origin and dissemination of the enigmatic cfr antibiotic multi-resistance gene.

Professor Luis Bagatolli has received 1.944.000 DKK from The Danish Council of Independent Research (FNU) for the project titled: A biophysical approach to the behavior of membranes in crowded environments.

Professor mso Peter Højrup has received 2.027.520 DKK from The Danish Council of Independent Research (FNU) for the project titled: Structure and interactions of immune-related protein complexes.

Associate professor Irina Kratchmarova has received 3.934.080 DKK from The Danish Council of Independent Research (FSS) for the project titled: Identification and characterization of secreted proteins influencing the physiopathology of human dysferlinopathies.

Associate professor Frank Kjeldsen has received 3.403.008 DKK from The Danish Council of Independent Research (FTP) for the project titled: Protection of Labile Phosphate Ester Groups by Novel Metal Complex Chemistry: A Missing Link to Facilitate Reliable Identification and Comprehensive Characterization of Phosphorylation.

Congratulations to all!

Lagt på af UAL.

Topforskerbevilling på 11 millioner til professor Susanne Mandrup

Thu, 04 Oct 2012 10:47:00 GMT

Susanne Mandrup modtager en bevilling under det såkaldte ”Sapere Aude”-program fra Det Frie Forskningsråd. Der er grund til glæde for forskningsleder Susanne Mandrup og hendes forskningsgruppe på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på SDU. Bevillingen sikrer arbejdsro, samt muligheden for at fastholde gruppens forspring inden for stamcelleforskning.

Øjnene stråler og smilet er bredt. Det er ikke ualmindeligt, når professor, ph.d. Susanne Mandrup bliver bedt om at fortælle om sin forskning i fedtcellers udvikling. Alligevel er det, som om smilet er lidt bredere, og øjnene stråler lidt klarere end sædvanligt, når hun fortæller om, hvordan det føles at modtage de, helt nøjagtigt, 11.593.440 kroner til sin forskning.

”Det er helt fantastisk. Det er et kæmpe skulderklap, og den største anerkendelse jeg har fået,” siger Susanne Mandrup og beskriver, hvad bevillingen betyder for hende og Mandrup-gruppens forskning.
”Det giver os i hvert fald fem års relativ ro og dermed også meget bedre arbejdsbetingelser. Samtidig giver det os mulighed for at bevare den førerposition, vi har inden for området,” lyder det fra Susanne Mandrup, der er tydelig stolt og meget glad for bevillingen.

Mandrup-gruppen med Susanne Mandrup i spidsen bedriver grundforskning på højeste plan. Som de første i verden har gruppen undersøgt omprogrammering af DNA-strengen, når stamceller udvikler sig. Det handler om vores cellers udvikling, og om de faktorer der afgør, om en celle udvikler sig til eksempelvis en knoglecelle eller en fedtcelle. Tidligere har man, når det handlede om at undersøge DNA-strengen i en celle, måtte nøjes med at undersøge et udsnit af cellens cirka to meter lange DNA-streng. Men, ved hjælp af ny teknik er det nu muligt at undersøge hele DNA-strengen på én gang.

Den konkrete anvendelse af professor Susanne Mandrup og hendes forskningsgruppes arbejde ligger dog et godt stykke ude i fremtiden. Efterhånden som man bliver klogere på stamcellernes udvikling, vil resultaterne af den vigtige grundforskning kunne bruges til at regulere de mekanismer, der styrer selve udviklingen af kroppens celler. Således kan man forestille sig en effektiv behandling af knogleskørhed, muskelsvind og fedme. Men, der er stadig langt fra forskningsgruppens petriskåle til behandling af faktiske lidelser.

Lige nu handler det først og fremmest om de muligheder, bevillingen giver Susanne Mandrup og hendes team. Og her er SDU-professoren kontant.
”Det betyder, at der skal ansættes flere i forskningsgruppen – flere hænder og flere hjerner, og at vi fortsat kan være med helt i front,” slutter Susanne Mandrup, der den 7. februar 2013 vil blive behørigt fejret på EliteForsk konferencen i København.

Nyhed fra NAT. Lagt på af UAL.

Total Totaldag på BMB

Tue, 12 Jun 2012 12:55:00 GMT

Faglighed, fællesskab og fest var nøgleordene, da Institut for Biokemi og Molekylær Biologi fredag den 1. juni afholdt ”Totaldag”, og instituttets forskere, studerende og administrative personale i skøn forening skabte et brag af en begivenhed.

”Det er et kick,” lød det med begejstring fra institutleder Ole Nørregaard Jensen om arrangementet, da han sidst på dagen havde uddelt priserne for bedste poster. Førstepladsen gik til Anders Olsen skarpt forfulgt af Anne Loft og Katja Larsen på en delt andenplads. Med priserne fulgte samtidig en opfordring fra Ole Nørregaard Jensen til de forsamlede om at huske, at formidling er en vigtig del af forskningen. Og at komplicerede budskaber gerne må serveres enkelt og overskueligt.
”Husk, less is more,” sluttede Ole Nørregaard Jensen, før bifaldet skyllede ned over de tre glade poster-vindere på instituttorvet.

Forud var dagen gået med et tætpakket program, der bød på morgenbrød og hygge for førsteårsstuderende efterfulgt af et minisymposium med tre af instituttets forskere. Her var viden og inspiration for alle pengene. Susanne Mandrup fortalte om sine seneste forskningsresultater, og tilhørerne i et næsten fyldt auditorium kunne efterfølgende opleve Lars Folke Olsen og Peter Roepstorff komme omkring både bluesguitar og øresvin (en delfinart, red.) To underholdende oplæg om deres lange forskerkarrierer på BMB.

Pokalkamp på BMB

Som en slags X-Factor tilsat en betragtelig mængde intelligens og viden blev eftermiddagens ph.d.-battle arrangeret af Cellebiologisk Forening Odense, i daglig tale CFO, det helt store tilløbsstykke. I en tætpakket sal konkurrerede fem ph.d.-stipendiater om publikums gunst. På ti minutter skulle hver deltager præsentere sit forskningsprojekt, hvorefter de begejstrede og medlevende tilhørere afgav deres stemmer elektronisk. Kombattanterne blev bedømt på henholdsvis deres underholdningsværdi, power-point slides og deres evne til at formidle det faglige indhold.

Til lyden af ”Eye Of The Tiger” blev deltagerne Jesper Madsen, Kirstine Jakobsen, Simone Sidoli, Surabhi Khandige og Anders Håkansson præsenteret og budt velkommen med bifald og tilråb fra et veloplagt publikum. Alle fem formåede at levere varen. Med stor energi, humor og et højt fagligt niveau blev salen udsat for et sandt vidensbombardement, og efter den endelige afstemning kunne sidste års vinder, Thomas Rasmussen fra forskningscenteret Memphys, overrække pokalen til en jublende Simone Sidoli fra Italien, der som en sand triumfator kunne hæve trofæet og lade sig hylde for sit oplæg om epigenetik.

Et løft til fælleskabet

Sidst på eftermiddagen mens solen skinnede, og blæsten stod strid omkring BMB-bygningen, valgte de fleste en forfriskning og en hyggesnak i baren fremfor et spil kroket eller frisbee på de stadigt noget medtagne udendørsarealer. Her var det så oplagt at gøre en foreløbig status over dagen.

”Jeg er superglad – og meget tilfreds,” kom det uden tøven fra en afslappet og storsmilende institutleder.
”Dette her betyder, at der sker rigtig meget for fælleskabet på instituttet, og det er helt sikkert med til at styrke holdånden og give et tættere sammenhold i hverdagen. Det er en perfekt balance mellem det faglige og sociale, og en dag som denne giver mulighed for, at alle kan mødes på tværs af grupper – se hvad andre laver og lade sig inspirere,” sagde Ole Nørregaard Jensen, der stadig havde en lang og festlig aften med både grillbuffet, levende musik og dans at se frem til, før BMB Totaldag 2012 sluttede klokken 02.00.

Nyhed fra NAT. Lagt på af UAL.

Fynsk avispris til SDU-forskere

Tue, 01 May 2012 08:42:00 GMT

Gitte Rasmussen og Birgitte Haahr Kallipolitis, begge SDU-lektorer, modtog i formiddag Fyens Stiftstidendes Forskerpris 2012

Emnerne var handicappede, velfærdssamfundet og livsfarlige listeria-bakterier, da Fyens Stiftstidende i formiddag uddelte sin årlige forskerpris.

To lektorer fra Syddansk Universitet modtog den fornemme pris, og de kvitterede for æren med en kort forelæsning om deres forskning.

Gitte Rasmussen fra Institut for Sprog og Kommunikation er leder af forskningscentret Center for Social Praksis og Kognition.

Hun fortalte om sin aktuelle forskning, der især handler om at undersøge, hvordan handicappede, der har svært ved at tale og gøre sig forståelige - som f.eks. hjerneskadede, psykisk udviklingshæmmede og døve – kan blive hørt i velfærdsdebatten og på den måde blive inddraget i det danske velfærdssamfund.

Birgitte Haahr Kallipolitis er fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi og forsker i sundhedsskadelige bakterier og infektionssygdomme.

Hendes forskning har især fokus på listeria- og stafylokok-bakterier, som inficerer mennesker via forurenede madvarer, og som er resistente mod de fleste antibiotika-behandlinger.

I sit oplæg fortalte Birgitte Haahr Kallipolitis om sin forskningsgruppe, der på laboratorierne på SDU dyrker de farlige Listeria-bakterier med det formål at blive klogere på bakterierne og især på, hvordan man kan ramme dem.

Prismodtagerne fik overrakt et diplom og 15.000 kr. hver.

På billedet ses Gitte Rasmussen til venstre og Birgitte Haahr Kallipolitis til højre.

Nyhed fra SDU's side. Lagt på af UAL.

Bevillinger til BMB bl.a. fra Lundbeckfonden, Novo Nordisk fonden, FNU, Villum fonden m. fl.

Thu, 19 Apr 2012 14:05:00 GMT

Bevillinger bl.a. til Birgitte Kallipolitis, Susanne Mandrup, Nils Færgeman, Irina Kratchmarova, Finn Kirpekar, Brage S. Andresen, Christer Ejsing m.fl.

Birgitte Kallipolitis har i marts 2012 modtaget 179.000,- kr. fra Lundbeckfonden til projektet:
Small regulatory RNAs in the human pathogens Listeria monocytogenes and Staphylococcus aureus

Susanne Mandrup har i marts 2012 modtaget 275.000,- kr. fra Augustius Fonden til projektet:
Transcriptional networks and epigenetic modulation in differentiation of white and brown adipocytes

Anders Boysen har i december 2011 modtaget 1.000.000,- kr. fra Lundbeckfonden til projektet:
Identification of Virulence-Associated Glycoproteins in Enterotoxigenic Escherichia coli

Anders Boysen har i december 2011 også modtaget et 2-årigt postdoc stipendium fra Villum fonden til ophold på et udenlandsk universitet.

Susanne Mandrup har i december 2011 modtaget 1.500.000,-kr. fra Lundbeckfonden til projektet:
Transcriptional networks determining lineage commitment during mesenchymal stem cell differentiation

Nils Færgeman har i december 2011 modtaget 769.000,- kr. fra Lundbeckfonden til projektet:
Molecular Circuits Regulating Lipid and Energy Homeostasis

Karina Trankjær Simonsen har i december 2011 modtaget 1.713.076,- kr. fra Det Frie Forskningsråd – Natur og Univers (FNU) til projektet:
The role of gap junction-forming proteins in glial cells of the nematode C. elegans

Christer Ejsing har i november 2011 modtaget 1.420.239,- kr. fra Det Strategiske Forskningsråd for Sundhed, Fødevarer og Velfærd til projektet:
FFARMED – The molecular effects of food on metabolic diseases through nutrient sensing free fatty acid receptors

Brage S. Andresen har i november 2011 modtaget 600.000,- kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet:
Global identification and characterization of isolated, synergistic, antagonistic and competitive binding of three important splicing regulatory proteins in human disease genes

Irina Kratchmarova har i november 2011 modtaget 300.000,- kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet:
Identification and characterization of secreted proteins influencing the physiopathology of human dysferlinopathies

Kristoffer T. G. Rigbolt har i december 2011 modaget 1.921.357,- kr. fra Det Frie Forskningsråd – Natur og Univers (FNU) til projektet:
Regulatory mechanisms in autophagy signaling revealed by kinase correlation profiling

Ronni Nielsen har i november 2011 modtaget 300.000,- kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet:
Adipocyt enhanceosoment – mekanisme og funktion

Birgitte Kallipolitis har i november 2011 modtaget 250.000,- kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet:
Små regulatoriske RNA molekylers betydning for Listeria monocytogenes´s patogene egenskaber

Nils Færgeman har i november 2011 modtaget 350.000,- kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet:
Funktionen af Acyl-CoA Bindende Protein i syntesen af meget langkædede fedtsyrer og komplekse lipider i mus

Finn Kirpekar har i november 2011 modaget 1.627.200,- kr. fra Det Fire Forskningsråd – Natur og Univers (FNU) til projektet:
Discovery of ribosome-targeting antibiotic resistances

Alistair Edwards har i oktober 2011 modtaget 501.443,- kr. fra Lundbeckfonden til projektet:
Spatial-temporal characterization of the mouse brain proteome during development and pathogenesis using post-genomic techniques combined with systems biology

Irina Kratchmarova har i september modtaget 200.000,- kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet:
Analysis of the human muscle secretome using quantitative proteomics and targeted RNA-based approaches

Nyt molekyle med store muligheder

Wed, 14 Mar 2012 11:42:00 GMT

SDU-forskere har designet et molekyle, der gør det lettere at identificere regulerings-mekanismer, som afgør, om vi udvikler sygdomme eller ej

Forskere på Syddansk Universitet har skabt et helt nyt molekyle, som kan fremme forståelsen af, hvorfor mennesker udvikler sygdomme som diabetes og cancer.

-Vi har løst et analytisk problem, som i 20-30 år har gjort det svært at nå dybere ind i de regulerings-mekanismer, der afgør, om vi udvikler sygdomme eller ej, fortæller lektor Frank Kjeldsen, som har undersøgt og designet molekylet sammen med professor Christine McKenzie.

Syddansk Universitet vurderer, at molekylet kan få udbredt anvendelse inden for proteinforskningen og er derfor gået i gang med at søge patent på det.

Det nye molekyle kan bruges til at udforske fosfatgrupper i proteiner. Processerne, hvor fosfatgrupper bindes til proteinet, kaldes fosforylering , og de er helt centrale for reguleringen af proteinernes aktivitet. Der er således en tæt sammenhæng mellem fosforylerede proteiner og sygdom. Fosforyleringen er blandt andet forstyrret ved stofskiftesygdomme, nyresvigt, cancer og Parkinsons Sygdom.

Molekyle fanger og beskytter

Men det har hidtil været meget vanskeligt at udforske fosforyleringerne, fordi fosfatgrupperne er ustabile og let falder af proteinet. Det gør de blandt andet under massespektrometri, som er den mest udbredte metode til at undersøge proteiner.

-Men nu har vi udviklet et smart molekyle, der ikke blot genkender fosfatgrupperne. Det fanger dem og forhindrer i at falde af ved massespektrometri, siger Frank Kjeldsen.

Han fremhæver, at den nye opfindelse er sket på tværs af to institutter: Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, hvor han selv er ansat, og Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, hvor Christine Mckenzie arbejder. De blev bragt sammen via en elitestuderende Simon Svane, som skulle i gang med sit specialeprojekt.

Nyhed fra SDU. Lagt på af UAL.

Pris til forskere på Robotkonference

Mon, 12 Mar 2012 10:21:00 GMT

Forskere fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi vinder førstepris på EU Robotics konference afholdt i Odense.

2012 EU Robotics Forum blev afholdt i Odense d. 5.-7. marts. Konferencen blev åbnet af bl.a. den danske uddannelsesminister Morten Østergaard, formanden for European Robotics Technology Platform, Rainer Bischoff og formand for European Robotics Research Networker, Herman Bryninckx.

I konferencen deltog bl.a. post.doc., ph.d. Krzysztof Wrzesinski og lektor Stephen J. Fey, begge fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB), hvor de medbragte deres projekt til konferencens iværksætterworkshop. Ideen bag projektet, der er udviklet i samarbejde med Lektor Lars Folke Olsen (BMB) og Andreas Holmetoft Lyder fra Syddansk Teknologisk Innovation, er at kombinere nye teknologier indenfor 3D vævskulturer, robotovervågning og nanobiosensorer til et automatiseret og effektivt lægemiddelscreeningssystem.

Seks af de deltagende hold blev valgt ud til grundig undersøgelse og lynsamarbejde med 6 business coaches. Herefter præsenterede hvert hold deres forretningsidé, hvorfra et internationalt panel af 9 eksperter skulle udvælge den bedste forretningsidé. Vinderen blev udråbt til en efterfølgende gallamiddag, og blandt robotter som kan luge ukrudt, købe ind og sørge for personers helbred, var det robotten fra BMB, som vandt. Grunden til sejren var, at robotten var højt anvendelig til det nuværende marked i forhold til eksisterende teknologier. Man vurderede derfor, at der var gode chancer for succes som virksomhed.

Nyhed fra NAT. Lagt på af UAL.

Roepstorff har rundet 20.000 citationer

Thu, 16 Feb 2012 14:33:00 GMT

Forskere over hele verden citerer flittigt professor Peter Roepstorff fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi

Flere end 20.000 gange har forskere fra hele verden citeret et af de videnskabelige arbejder, som professor Peter Roepstorff fra Syddansk Universitet har fået udgivet.
En databasesøgning viser, at det anerkendte ”Web of Science” har registreret 438 publikationer med Peter Roepstorff på forfatterlisten. Den mest citerede artikel har næsten 2000 citationer, og selv om den blev publiceret tilbage i 1984, citeres den stadig livligt.

- Det er altid dejligt, når andre forskere anvender, værdsætter og citerer de forskningsresultater, man har publiceret. Det viser, at det man har beskæftiget sig med og fået løn for gennem et langt arbejdsliv er mere end blot et egotrip. Mine publikationer har også medført utallige invitationer til at holde foredrag på andre universiteter og på kongresser rundt omkring i verden og har skabt konstruktive spændende nationale og internationale samarbejder. Som min kone udtrykker det: ”Verden er blevet min legeplads”, siger Peter Roepstorff.

Med på Galathea 3

De imponerende citationstal afspejler to kernepunkter i hans forskning i proteiner. Peter Roepstorff var i 70’erne og 80’erne med til at lægge fundamentet for at analysere proteiner ved hjælp af massespektrometri, og hans forskningsgruppe på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi arbejder med metodeudvikling af massespektrometri.
MenPeter Roepstorff har også anvendt sin store viden til at kaste sig over stadigt nye projekter. Han deltog blandt andet i den store danske forskningsekspedition Galathea 3 i 2006, hvor hans mål var at finde nye og ukendte selvlysende proteiner, som kan bruges inden for celleforskning.

Nyhed fra NAT. Lagt på af UAL.

Pris til SDU-forsker

Wed, 25 Jan 2012 10:02:00 GMT

Professor Susanne Mandrup modtager prestigefyldt pris for sin forskning i diabetes

Professor ved Syddansk Universitet, Susanne Mandrup, er netop blevet hædret for sit arbejde indenfor diabetes-forskning.

Susanne Mandrup, der er ansat ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, modtog i fredags Niels Schwartz Sørensen Prisen, der er stiftet af Diabetesforeningen. Udover æren følger 25.000 kroner.

Susanne Mandrup blev tildelt prisen primært for sin forskning indenfor forståelsen af, hvordan udviklingen og funktionen af fedtceller reguleres – dvs. hvordan generne er reguleret, og hvordan genomet bliver omprogrammeret under udvikling af fedtceller.

Susanne Mandrup har været tilknyttet Syddansk Universitet siden 1996 - først som adjunkt, fra 1999 som lektor og siden 2008 som professor.

Niels Schwartz Sørensen Prisen er opkaldt efter professor og overlæge, Niels Schwartz Sørensen, der var med til at opbygge den moderne behandling af diabetes i Danmark i 1960’erne.

Prisen blev overrakt Susanne Mandrup på årsmødet i Dansk Endokrinologisk Selskab.

Nyhed fra NAT. Lagt på af UAL.

Ny viden om gener bag alvorlig muskelsvind-sygdom

Fri, 20 Jan 2012 11:45:00 GMT

Dansk-Japansk forskning fører til vigtig viden om de gener, der er skyld i alvorlig muskelsvind-sygdom

Forskere fra Syddansk Universitet og Nagoya universitetet i Japan står bag et gennembrud i forskningen om de gener, der er årsag til muskelsvind.

Forskerne har i fællesskab opdaget en ny funktion for to styreproteiner, der blandt andet regulerer udviklingen af muskelceller: Et fund, der er godt nyt for patienter, der lider af muskelsvind-sygdommen Myoton Dystrofi.

-Fundene er fundamentale for, at der i fremtiden kan udvikles en behandling. Nu kan vi finde ud af, hvad der går galt og hvilke gener, der er skyld i de mange og meget forskellige symptomer bag sygdommen. Dermed kan vi bedre målrette behandlingen, siger professor og forskningsleder Brage Storstein Andersen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.

Ny avanceret teknik

Brage Storstein Andersen og hans forskerkolleger har i projektet benyttet den nye og meget avancerede teknologi ”Next Generation Sequencing” til at kortlægge bindingsstederne for de to styreproteiner i samtlige 25.000 gener i hele genomet.

Det har ført til kortlægning af mange nye vigtige gener, hvis funktion er forstyrret hos patienter med Myoton Dystrofi. En sygdom, som 500 danskere lider af.

Resultaterne er netop publiceret i det nye højt profilerede, videnskabelige tidsskrift Scientific Reports, der publiceres af Nature Publishing.

Udover professor Brage Storstein Andresen består SDU-holdet af ph.d.-studerende Thomas K. Doktor og post.doc. Henriette S. Andersen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.

Artiklen er et resultat af et treårigt dansk-japansk samarbejdsprojekt under programmet ”Strategic Japanese-Danish Cooperative Program on Molecular Medical Research, hvor Det Frie Forskningsråd i Danmark støtter den danske forskningsgruppe og Det Japanske forskningsråd støtter den japanske forskningsgruppe.

Myoton Dystrofi type 1 er den hyppigste årsag til arvelig muskelsvind. Sygdommen skyldes en gendefekt, der fører til ubalance i styreproteinerne. Der opdages ca. 15 nye tilfælde om året.

Nyhed fra SDU. Lagt på af UAL.

Link til artiklen i tidsskriftet Scientific Reports:

http://www.nature.com/srep/2012/120104/srep00209/full/srep00209.html

Gennembrud i forskning i cellers fedtsyntese

Tue, 10 Jan 2012 09:48:00 GMT

SDU-forskere bag stort gennembrud i forskningen af, hvordan ændringer i cellers fedtsyresyntese påvirker deres evne til at vokse og dele sig

Forskerne fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi har fundet frem til, hvordan nedsat syntese af fedtsyrer hæmmer cellers evne til at vokse og dele sig.

Svarene vil bringe os nærmere et svar på, hvordan ændringer i menneskers metabolisme i forbindelse med f.eks. fedtindtag kan have en effekt på cellers deling og vækst. De nye opdagelser underbygger hypotesen om, at overdrevet fedtindtag kan medføre øget risiko for udvikling af forskellige former for kræft.

- Ved at påvirke tilstedeværelsen af en metabolit viser vi her, at et stort kompliceret program af kinaser fører til en effekt på en lang række cellecyklus proteiner, som regulerer cellers vækst og udvikling, fortæller lektor Nils Joakim Færgeman, der er en af forskerne bag de nye opdagelser.

- Der er mange ting, vi endnu ikke ved om, hvordan bestemte metabolitter påvirker cellers vækst og deling, og som vi måske nu kan begynde at forstå - og forhåbentligt på sigt bruge i kampen mod kræft, siger Nils Joakim Færgeman.

Udover Nils Joakim Færgeman består SDU-holdet af de tre ph.d. studerende: Dennis Pultz, Martin Bennetzen, Steven V. Rødkær og professor Jens S. Andersen, alle fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, samt samarbejdspartnere fra Oslo Universitet.

Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte, videnskabelige tidsskrift Molecular Biosystems

Nyhed fra SDU. Lagt på af UAL.

Link til artikel i Molecular Biosystems: http://www.nature.com/srep/2012/120104/srep00209/full/srep00209.html

Tre unge topforskere fra SDU får prestigefyldt pris

Tue, 20 Dec 2011 09:44:00 GMT

David Nicolas Hopmann, Irina Astakhova og Kristoffer Tobias Gustav Rigbolt er udnævnt som "Unge Eliteforskere" og modtager million-bevillinger fra Det Frie Forskningsråd

Tre yngre SDU-forskere har netop modtaget bevillinger fra Det Frie Forskningsråd. Det er David Nicolas Hopmann, Irina Astakhova samt Kristoffer Tobias Gustav Rigbolt.

Det Frie Forskningsråd uddeler i december omkring 124 mio. kr. til i alt 45 yngre, danske forskere i absolut topklasse. Bevillingerne gives som en del af rådets eliteprogram Sapere Aude DFF – Ung Eliteforsker, der blev lanceret i 2010. Målet er blandt andet at finansiere forskningsprojekter af allerhøjeste kvalitet og fremme yngre forskeres karriere.

David Nicolas Hopmann fra Institut for Statskundskab modtager over 3 mio. kr. til at forske i, hvordan medier og politiske samtaler med venner og bekendte påvirker politiske holdninger.

Irina Astakhova fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci modtager 1 mio. kr. til at forske i syntetiske fluorescerende biokonjugater.

Endelig får Kristoffer Tobias Gustav Rigbolt fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi over 2 mio. kr. til sin forskning i de mekanismer, der ligger bag kontrollen af autofagi.

Nyhed fra SDU. Lagt på af UAL.

Stipendier til SDU-studerende

Fri, 16 Dec 2011 09:07:00 GMT

To specialestuderende ved Det Naturvidenskabelige Fakultet har hver fået et Novo Nordisk/Novozymes scholarstipendium

De to studerende, som får stipendierne, er Jesper Grud Skat Madsen og Anders Højgaard Hansen. Jesper skriver specialet ”The role of ChREBP in β-cell function and dysfunction” under vejledning af professor og ph.d. Susanne Mandrup fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Anders skriver specialet ”Development of siRNA-based Liposomal Platforms” under vejledning af professor Ole G. Mouritsen fra MEMPHYS ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. Stipendierne tildeles på baggrund af høj videnskabelig kvalitet fra den studerende, som skal føre til mindst en videnskabelig udgivelse.

Novo Nordisk/Novozymes stipendiet har til formål at støtte de bedste studerende indenfor bl.a. bioteknologi, molekylær biologi og farmaci. Stipendiet er på 7.000 kr. om måneden i max. 12 måneder, og beløbet skal sikre, at de studerende kan hellige sig deres studie. Herved ønsker man at bidrage til at styrke de unge menneskers forskeruddannelse.

Nyhed fra NAT. Lagt på af UAL.

Bevillinger til BMB bl.a. fra FI - Sundhed og Sygdom, Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden m.fl.

Fri, 23 Sep 2011 10:13:00 GMT

Bevillinger til Susanne Mandrup, Brage S. Andresen, Giuseppe Palmisano, Olaf-Georg Issinger, Lis Jakobsen, Birgitte Kallipolitis, Peter Roepstorff, Jeanette Henningsen, Jonathan Brewer og Martin Bennetzen.

Bevillinger til projekter:

Susanne Mandrup har i september 2011 modtaget 2.705.098,- kr fra Det Frie Forskningsråd - Sundhed og Sygdom til projektet:

The role of ChREBP in pancreatic B-cell function and dysfunction

Susanne Mandrup har i september 2011 også modtaget 530.000,- kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet:

Genome-wide mapping of PPARy target sites and cross talk with inflammatory transcription factors in primary human adipocytes

Brage Storstein Andresen har i september 2011 modtaget 2.565.484,- kr fra Det Frie Forskningsråd - Sundhed og Sygdom til projektet:

Global identification and characterization of disease-associated splicing regulatory motifs and development of tools for in silico prediction of effects of SNPs and mutations

Giuseppe Palmisano har i august 2011 modtaget 1.446.101,- kr. fra Det Frie Forskningsråd - Sundhed og Sygdom til projektet:

Interpreting the cancer glycobiology through the inhibition of the glycosylation machinery using targeted nanoscale delivery systems and post-genomics techniques

Olaf-Georg Issinger har i juni 2011 modtaget 200.000,- kr. fra Hjerteforeningen til projektet:

Exploring the effects of hypoxia on signaling proteins in human cardiomyocytes and cardiac fibroblasts (a biomedical bench-to-bedside project)

Susanne Mandrup har i juni 2011 modtaget et blokstipendium til ansættelse af en postdoc fra Villum Kann Rasmussen Fonden

Lis Jakobsen har i maj 2011 modtaget 1.200.000,- kr. fra Kræftens Bekæmpelse til projektet:

Funktionel analyse af nye centrosomale proteiner for undersøgelse af betydningen af centrosomcyklus i kræftudvikling

Birgitte Kallipolitis har i april 2011 modtaget 100.000,- kr. fra Aase og Ejnar Danielsens Fonden samt 50.000,- kr. fra Brødrene Hartmanns Fonden til projektet:

Karakterisering af thioridazins resistensreverserende effekt på antibiotika-resistente Staphylococcus aureus

Peter Roepstorff har i april 2011 modtaget ca. 100.000,- Euro fra Eurostars-projektet til projektet:

Find the Needle In Haystack instrumentation for Mass Spectrometry

Jeanette Henningsen har i marts 2011 modtaget 400.000,- kr. fra Augustinus Fonden til projektet:

Characterization of growth factors, cytokines and chemokines during skeletal muscle development

Andre bevillinger:

Jonathan Brewer har i juni 2011 modtaget 15.504,- fra Lundbeckfonden til deltagelse i konference

Martin Bennetzen har i maj 2011 modtaget 8.000,- fra Mogens Rendals Fonden til deltagelse i konference

Martin Bennetzen har i april 2011 modtaget 7.860,- kr. fra Fuhrmann-Fonden til rejseomkostninger ifm forskningsprojekt

Gennembrud i forskning af geners funktion

Mon, 29 Aug 2011 10:01:00 GMT

Forskere på SDU bag ny metode, der kan hjælpe i kampen mod en lang række sygdomme blandt andet kræft, sukkersyge og alzheimers
SDU-forskere står bag et gennembrud i forskningen af, hvordan syge gener fungerer.

Forskerne fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi har fundet frem til en ny metode, der kan hjælpe med at finde svar på, hvordan mutationer i gener påvirker en organisme. Svarene kan anvendes til at undersøge, hvorfor folk f. eks. får sukkersyge, hjertesygdomme og stofskiftesygdomme.

Metoden går ud på at kombinere massespektrometri med molekylær genetik til at undersøge geners funktion. Til dét bruger forskerne den mikroskopiske rundorm C. elegans, der har halvdelen af sine gener til fælles med mennesker, og som derfor ofte bruges til at forudsige menneskelige træk og sygdomme.

Værktøj til at forstå syge gener

- Metoden er tidligere brugt på f. eks. isolerede celler, men det er første gang, at den bruges på modelorganismen C. elegans. Og rundormen er fremragende værktøj til at forstå, dels hvordan syge gener påvirker organismen, dels hvordan levende organismer regerer på genetiske ændringer, fortæller lektor Nils Joakim Færgeman, der er en af forskerne bag den ny metode.
- Der er mange ting, vi ikke ved omkring mutationer i bestemte gener, og som vi måske nu kan begynde at forstå - og forhåbentligt på sigt bruge i kampen mod en række alvorlige sygdomme, siger Nils Joakim Færgeman.

Artikel i Nature Methods

Udover Nils Joakim Færgeman består holdet af de tre ph.d. studerende Julius Fredens, Kasper Engholm-Keller samt Dennis Pultz, post doc Anders Giessing, professorerne Martin Røssel Larsen og Peter Højrup samt lektor Jakob Møller Jensen. Alle fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.

Forskernes arbejde er netop blevet publiceret i det velansete tidsskrift ”Nature Methods”.
Læs artiklen her:

Nyhed fra SDU's side. Lagt på af UAL.

Forskere opdager mekanisme, der fører til leukæmi

Tue, 16 Aug 2011 11:43:00 GMT

SDU-professor Ole Nørregaard Jensens gruppe har deltaget i udforskningen af et vigtigt molekyle, som er med til at regulere dannelsen af blodceller

Forskere fra Syddansk Universitet har sammen med internationale forskergrupper opdaget en mekanisme i blodets celler, som fører til leukæmi.

- Der er tale om en opdagelse, som kan få stor betydning for behandlingen af flere former for blodkræft, siger professor Ole Nørregaard Jensen.

Han har sammen med postdoc Clifford Young været med i udforskningen af et protein med navnet JAK2. Der er tale om et vigtigt signalmolekyle, som er med til at regulere og producere flere forskellige typer blodceller i mennesket.

Mutation ødelægger styringen

Forskerne har kortlagt molekylets funktioner og i den forbindelse fundet ud af, at en bestemt genetisk mutation ødelægger molekylets normale styringsmekanismer og får cellevæksten til at løbe løbsk. Mutationen findes ofte hos leukæmi-patienter med kræftformen polycythemia vera - og det forventes derfor, at den nye viden vil danne grundlag for udvikling af helt nye behandlingsformer.

Forskere fra fire lande

Resultaterne fra det internationale forskerhold – med deltagere fra Finland, USA, Schweiz og Danmark – er netop offentliggjort i tidsskriftet Nature Structural and Molecular Biology.

Den danske forskergruppe har bidraget med avanceret massespektrometri, som er et af SDU’s styrkeområder, og derigennem har de været i stand til at identificere de små kemiske ændringer, som påvirker JAK2-molekylets funktion i blodcellerne.

Gruppen, der ledes af professor Ole Nørregaard Jensen, er ét ud af fem forskerhold i Center for Epigenetik, som Dansk Grundforskningsfond støtter frem til år 2017.

Læs artiklen i Nature Structural and Molecular Biology

Nyhed fra SDU, lagt på af UAL.

Proteiner afslører sygdomme

Thu, 19 May 2011 11:00:00 GMT

Odense er internationalt kendt for sin proteinforskning, og den position styrkes nu yderligere. I dag åbner Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital et fælles center: Center for Klinisk Proteomforskning.

Det nye center kombinerer universitetets højt anerkendte proteinforskning med biomedicinsk og klinisk forskning. Og det vil udvikle avancerede målemetoder, der helt nøjagtig kan bestemme proteinsammensætningen i vævsprøver fra patienter og dermed skaffe ny viden om, hvordan cancer, diabetes og neurologiske sygdomme opstår og udvikler sig.

Molekylære årsager til sygdomme

Centret ledes af Martin Røssel Larsen, der netop er tiltrådt som professor i klinisk proteomik på Syddansk Universitet.
- Vi vil skabe et forskningscenter på højt internationalt niveau indenfor et område, der i de senere år har været inde i en rivende udvikling. Universitetet har været med i front fra starten og har derfor mange års erfaring med protein- og proteom-undersøgelser. Nu kombinerer vi disse kompetencer med kliniske studier på hospitalet og får dermed mulighed for at undersøge de helt basale molekylære årsager til sygdomme, siger Martin Røssel Larsen.

Han forventer, at centret kan være med til at udvikle nye metoder til at opdage sygdomme på tidligere stadier, så patienter kan komme i behandling tidligere.

Det nye center koordinerer en række forskningsprojekter, der allerede er i gang, og det skal fremme nye projekter mellem forskere på OUH og forskere på universitetets sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige fakulteter.

Højfølsomt forskningsudstyr

Forskning i proteiner kræver avanceret forskningsudstyr og højt specialiseret personale – og det nye center skal være med til at fastholde og udbygge såvel kompetencer som udstyr. Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på SDU har højfølsomt massespetrometri-udstyr, som indgår i den nye satsning.
Desuden har OUH for nyligt investeret i udstyr og tilknyttet personale, så det fremover er muligt at analysere proteiner i kliniske prøver på hospitalets eget laboratorium.

Åbningen af centret markeres med en reception og et mini-symposium om klinisk proteomik på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi den 19. maj kl 13-17.

Nyhed fra SDU's hjemmeside. Lagt på af UAL.

How is gene expression reprogrammed during fat cell development?

Wed, 13 Apr 2011 14:14:56 GMT

Researchers from SDU’s Department of Biochemistry and Molecular Biology have recently obtained new insights into the mechanisms of gene regulation during the development of fat cells. This project and related initiatives in Professor Susanne Mandrup’s research group contribute to our fundamental understanding of how gene expression is reprogrammed during stem cell differentiation, specifically fat cell development. This has implications for our molecular understanding of obesity.

The lead author, PhD student Rasmus Siersbæk explains: The formation of fat cells is controlled by a multitude of proteins termed transcription factors, which act at various stages of differentiation to remodel the chromatin structure and induce transcriptional changes. In this study we mapped open chromatin regions at a genome-wide level throughout a differentiation process, specifically fat cell differentiation. Intriguingly, we find that the major remodeling events occur within the first four hours of differentiation. Based on these findings we identify a network of early transcription factors that act in concert to induce fat cell differentiation through co-operative binding to sites on DNA that we call ‘hotspots’. We suggest that these ‘hotspots’ constitute important regulatory nodes in the genome.”

The results were reported online March 22 in EMBO J.:

Extensive chromatin remodelling and establishment of transcription factor 'hotspots' during early adipogenesis. Siersbæk R, Nielsen R, John S, Sung MH, Baek S, Loft A, Hager GL, Mandrup S.
EMBO J. 2011 Mar 22.

Fra BMB Weekly bulletin. Lagt på af UAL.

Karin Hjernø og Jonas Borch-Jensen - accepted in Nature Communications

Wed, 13 Apr 2011 13:31:05 GMT

Karin Hjernø (academic staff in the PR-group) and Jonas Borch-Jensen (postdoc in PR-group) have, in collaboration with co-workers from Department of Plant Biology and Biotechnology/Section for Plant Biochemistry at KU-LIFE, written a paper which has been accepted in ”Nature Communications” – and has been chosen as a highlighted article.

Jonas has provided an edited version of the official press release from Nature Communications, which describes their exciting work: ”Certain plants and insects use cyanide-sugar conjugates as chemical bombs that release cyanide upon digestion by predators. How they both came to use this same defence technique has not been clear. Our collaboration partners study cyanide production in the Burnet moth (Zygaena filipendulae) larvae. Although the larvae can collect cyanide as a sugar conjugate from the plant food they eat, they can produce the very same compound independently. By shot-gun sequencing of the larvae’ s transcriptome and proteome in combination with product analysis of candidate enzymes we show that only three enzymes are needed by the larvae to produce cyanogenic glucosides in the same way as plants. The enzymes catalyze the same reactions in the plants and in the insects, but from sequence analysis we find that the plant and insect versions do not have common ancestors. We therefore conclude that, over the past 420 million years, plants and insects have evolved When bitten by a predator the larvae of the six-spotted burnet moth secrete cyanogenic glucosides in defence droplets. separately by convergent evolution to produce enzyme systems necessary for cyanide production in their defence against predators.”

When bitten by a predator the larvae of the six-spotted burnet moth secrete cyanogenic glucosides in defence droplets.

Fra BMB weekly bulletin. Lagt på af UAL.

Bevillinger til BMB fra FNU, Lundbeckfonden, Villumfonden, Augustinusfonden, Novo Scholarship m.fl.

Wed, 06 Apr 2011 10:15:28 GMT

Bevillinger til Olaf-Georg Issinger, Luis Bagatolli, Finn Kirpekar, Albert Casanovas, Jakob Møller-Jensen, Ronni Nielsen, Anne Loft, Radoslaw Sobota, Antonina Kloster, Martin Bennetzen og Simon Rose.

Olaf-Georg Issinger har i december 2010 modtaget 1.953.600,- kr fra Det Frie Forskningsråd - Natur og Univers til projektet:

CK2 and AMPK: Exploration and interference with their activation status

Albert Casanovas har i december 2010 modtaget 1.782.000,- kr. fra Det Frie Forskningsråd - Natur og Univers til projektet:

Proteolipidomic characterization of the gegulatory circuitry of global lipid metabolism

Luis Bagatolli har i november 2010 modtaget 250.000,- kr. fra Villumfonden til delvis finansiering af Roberto Pablo Stock i et VELUX Visiting Professor Programme 2011-2012.

Finn Kirpekar har i marts 2011 modtaget 1.000.000,- kr. fra Lundbeckfonden til projektet:

MicroRNA function in synaptic plasticity of the adult brain: regulation of microRNA stability and modifications

Jakob Møller-Jensen har i december 2010 modtaget 340.000,- kr. fra Augustinusfonden til projektet:

DFI-Seq: en metode til kortlægning af bakterielle gener, som induceres under infektion

Ronni Nielsen har i marts 2011 modtaget 300.000,- kr. fra Augustinusfonden til projektet:

Adipocyt enhanceosomet - mekanisme og funktion

Anne Loft har i december 2010 modtaget 84.000,- kr. fra Novo Scholarship Programme til projektet:

Genome-wide investigations of chromatin remodelling and epigenetic modulation during in vitro differentiation og white vs. brown adipocytes

Anne Loft har også i januar 2011 modtaget 30.000,- fra Siemensfonden til projektet:

Kromatin remodelering under differentieringen af primære brune og hvide præ-fedtceller

Radoslaw M. Sobota har i januar 2011 modtaget 8.707,- kr. fra Lundbeckfonden til projektet:

Keystone Symposia, Dendritic Cells and the Initiation of Adaptive Immunity

Antonina Kloster har i januar 2011 modtaget 29.500,- til fra Siemensfonden til hendes specialeprojekt.

Simon Rose har i marts 2011 modtaget 46.460,- kr. fra SCKK til udlandsophold.

Martin V. Bennetzen har i februar 2011 modtaget 14.000,- fra Syddansk Universitets Forskningsfond til indkøb af materialer af storskalaforsøg.

Lagt på af UAL.

Ung stamcelleforsker på forsiden af anerkendt tidsskrift

Thu, 31 Mar 2011 10:20:00 GMT

Forskningsgruppe ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi har nået forsiden af Science Signaling

Kristoffer Rigbolt (Ph.d.-stud.), Tatyana Prokhorova (postdoc), Vyacheslav Akimov (Ph.d.-stud.), Jeanette Henningsen (postdoc), som alle er medlemmer af Blagoy Blagoev og Irina Kratchmarovas forskningsgrupper ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi har nået forsiden af Science Signaling med artiklen: ”System-wide temporal characterization of the proteome and phosphoproteome of human embryonic stem cell differentiation”.

Dette arbejde er udført i samarbejde med kolleger ved både Novo Nordisk Fondens Center for Protein Forskning ved Københavns Universitet, Max-Planck Instituttet i München og Klinik for Molekylær Endokrinologi ved Odense Universitetshospital. Forskningsgruppen forsker i embryonale stamceller, som udgør et af de tidligste stadier i udviklingen af det menneskelige foster. En forståelse af denne særegne celletypes biologi er kritisk for at kunne forklare de komplekse processer, der ligger bag dannelsen af et nyt individ.

”I artiklen beskriver vi, hvordan vi har undersøgt ændringer i mængden og aktiviteten af tusindvis af proteiner i embryonale stamceller under de allerførste trin i fosterdannelsen” forklarer Kristoffer.

Resultat af disse undersøgelser har tilvejebragt en detaljeret kortlægning af, hvilke proteiner der kan tænkes at spille en kritisk rolle. Samtidig har det givet et værdifuldt overblik over, hvorledes aktiviteten af disse proteiner bliver kontrolleret. Denne kortlægning kan, udover at afdække nye mekanismer i embryonale stamcellers biologi, også tjene som en kilde til inspiration for nye retninger inden for stamcelleforskningen. Blandt andet håber man at embryonale stamceller en dag vil kunne anvendes som råmateriale til at erstatte sygt eller beskadiget væv.

Nyhed fra NAT's hjemmeside. Lagt på af UAL.

Når kunst og videnskab går hånd i hånd

Thu, 31 Mar 2011 10:15:06 GMT

Jorge Bernardino de la Serna vækker opmærksomhed med sine karakteristiske farvestrålende cellemembraner. I sidste måned vandt han ”The Art of Science Image Contest” til det årlige møde i Biophysical American Society.

Gennem de seneste fire år har Jorge deltaget i en række fotokonkurrencer om billeder af ting, der ikke kan ses med det menneskelige øje, og er altid blevet placeret på top 50 ud af 3-5000 deltagere. Sammen med sine kollegaer bidrager Jorge til billedgalleriet ”Science in Your Eyes”, der blev oprettet af MEMPHYS for 7 år siden.

Ideen var at kombinere kunst og videnskab gennem billeder taget ved hjælp af forskellige mikroskopiteknikker. Hjemmesiden indeholder et stort galleri samt en gennemgang af de basale principper bag de teknikker der bruges for at lave billederne. Science in Your Eyes modtager jævnligt forespørgsler fra forlag, pladeproducenter, reklamebranchen og

Vinderbilledet med titlen: Membrandomæner i kæmpeliposomer.
Hvert liposom (20-50 μm) er farvet med fluorescerende farvestoffer og er lavet af naturlige fedtstoffer og proteiner som udgør lungeoverfladen i mammale lungeaveoler uden kemisk forbehandling. Hvert billede er fremkommet ud fra frie liposomer taget enten ved forskellige temperaturer eller med eller uden tilstedeværelsen af lipoproteiner.

websider, der alle gerne vil have lov til at anvende Science in Your Eyes billeder som dekorativt blikfang og Science in Your Eyes siger altid ja, bare de husker copyright.

Jorge Bernardino de la Serna er post doc og kom til Memphys i 2006 for at lære teknikken bag billederne af Luis Bagatolli. Til daglig arbejder de sammen i Membrane Biophysics and Biophotonics gruppen på Institut for Biokemi og Molekylærbiologi som er affilieret til Biomembranfysik- centeret MEMPHYS. Billederne stammer fra Jorges og hans samarbejdspartneres forskning i overfladen mellem alveoler og kapillærer kaldet lungesurfactanten. Billederne er taget af lungevæv fra mus, grise og mennesker og bag hvert billede ligger grundigt laboratoriearbejde og mikroskopsnilde med både konfokal fluorescens mikroskopi og atomart kraftmikroskopi (AFM).

Billederne bruges til at uddrage en lang række data, til at kaste lys på lungesurfactanten og den karakteristiske opbygning. Lungesurfactantens primære formål er som barriere til forsvar mod sygdom, sikring af gasudveksling mellem lunger og blodbanen og til reduktion af overfladespændingen, så lungerne ikke sidder fast eller kollapser under den voldsomme udvidelse og sammentrækning, der sker under vejrtrækning.

Lungesurfactanten består af forskellige fedtmolekyler struktureret i monolag, bilag og som vesikler. Det er de forskellige domæner af fedtmolekyler, der giver lungesurfactanten de særlige egenskaber. Kendskabet til lungesurfactanten er essentiel, når der skal forskes i lungerelaterede sygdomme herunder lungemodning hos for tidligt fødte, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), kronisk bronkitis, astma og vævskader m.m. Jorge Bernardino de la Serna har en passion for at tage billeder og er taknemmelig for, at han gennem arbejdet med bioimaging har mulighed for at kombinere sin passion med forskningen.

Udvalgte konkurrencer Jorge har deltaget i:

http://www.nikonsmallworld.com/detail/year/2007/46

http://www.nikonsmallworld.com/detail/year/2009/41

http://covercontest.embo.org/

Nyhed fra NAT' hjemmeside. Lagt på af UAL.

Ny professor i klinisk proteomanalyse

Thu, 24 Feb 2011 14:48:20 GMT

Den 1. marts tiltræder Martin R. Larsen som professor MSO (med særlige opgaver) i klinisk proteomanalyse.

Klinisk proteomanalyse er et område i rivende vækst, og Martins mål er at sikre, at Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet fortsætter med at være i front i denne udvikling.

Martins forskningsgruppe har længe været førende i udviklingen af nye metoder og teknikker inden for proteomanalyse. Som noget nyt er sygdomsforståelse nu også blevet et satsningsområde, da nye teknikker inden for proteomics gør det muligt at kortlægge komplekse regulatoriske netværk og de ændringer, der sker i disse netværk under sygdom. De nye teknikker anvendes blandt andet på studier af Alzheimers og type I diabetes.

Læs mere om Martin R. Larsens forskning og forskningsgruppe

Nyhed fra NAT's hjemeside. Lagt på af U. Aljene.

Bevillinger til BMB fra Novo Nordisk Fonden, LUNDBECKFONDEN, FI m.fl.

Fri, 17 Dec 2010 10:09:40 GMT

Bevillinger til Susanne Mandrup, Stephen Douthwaite, Martin Røssel Larsen, Christer Ejsing, Brage Storstein Andresen, Ronni Nielsen, Daniel Wüstner, Jakob Møller-Jensen og Irina Kratchmarova.

Susanne Mandrup har modtaget 2 bevillinger:

Fra LUNDBECKFONDEN har Susanne Mandrup i december 2010 modtaget 1.500.000,- kr. til projektet:

Transcriptional networks and epigenetic modulation in differentiation of white and brown adipocytes

Fra EFSD (European Foundation for the Study of Diabetes) har Susanne Mandrup i december 2010 modtaget 100.000,- Euro til projektet:

Genome-wide chromatin and transcriptional effects metabolic stress in pancreatic beta cells

Stephen Douthwaite har i december 2010 modtaget 3.499.200,- kr. fra Det Frie Forskningsråd - Natur og Univers til projektet:

Tracking the origin of rRNA methyltransferases that confer antibiotic resistance

Daniel Wüstner har i december 2010 modtaget 350.000,- kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet:

Function of ATP-binding cassette transporter A1; in cellular cholesterol efflux and regulation of plasma membrane fluidity

Ronni Nielsen har i december modtaget 400.000,- kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet:

Adipocyt enhanceosomet - mekanisme og funktion

Jakob Møller-Jensen har i december 2010 modtaget 250.000,- kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet:

DFI-Seq: en metode til kortlægning af bakterielle gener, som induceres under infektion

Christer Ejsing har i oktober 2010 modtaget 3.000.000,- kr. fra LUNDBECKFONDEN til projektet:

Characterising the regulatory circuitry of sphingolipid metabolism using a novel proteolipidomics platform

Martin Røssel Larsen har modtaget 2 bevillinger:

Fra LUNDBECKFONDEN har Martin Røssel Larsen i oktober 2010 modtaget 2.000.000,- til projektet:

LTQ Orbitrap Velos for quantitative proteomics and phosphoproteomics of primary cell material

Fra EMBO (European Molecular Biology Organization) har Martin Røssel Larsen i oktober 2010 modtaget 25.345,- Euro til projektet: Phosphoproteomics

Brage Storstein Andresen har i oktober modtaget 800.000,- kr. fra LUNDBECKFONDEN til projektet:

Aberrant Splicing in the Severe Neuromuscular Disease Spinal Muscular Atrophy (SMA) - A global Approach Using Next Generation Sequencing of RNA

Irina Kratchmarova har i september 2010 modtaget 300.000,- kr. fra AUGUSTINUS FONDEN til projektet:

Identification and characterization of secreted proteins from skeletal muscle cells during myogenesis using quantitative proteomic approach

Lagt på af U. Aljene.

Elever fra hele landet laver studieretningsprojekt på SDU

Tue, 14 Dec 2010 11:31:49 GMT

I løbet af de seneste har forskningsgrupper fra hele det naturvidenskabelige fakultet haft besøg af gymnasieelever, der er i gang med deres studieretningsprojekter. Til jul har i alt 56 elever lavet øvelser om alt fra kryptering, parabener i kosmetik til indkapsling af lægemidler.

Formålet med studieretningsprojektet er, at gymnasieeleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til deres studieretning. Indenfor de naturvidenskabelige fag er det ofte en laboratorieøvelse, der er omdrejningspunkt for opgaven. For de særligt dygtige elever er det attraktivt at besøge et universitet og lave en øvelse, som rækker ud over det, udstyret på gymnasiet, tillader. Line Thing Simonsen (Vestjysk Gymnasium), Sophie Marie Kjær Magaard (Odense Katedralskole) og Tobias Sandholdt (Kalundborg Gymnasium) har netop besøgt BMB og arbejdet tæt sammen med ph.d. stipendiat, Tine Daa Schrøder, om fremstillingen af nanopartikler i kampen mod kræft.

”Jeg har fået rigtig meget ud af det og det er et forsøg som jeg ikke havde mulighed for at lave på gymnasiet fordi det er meget avanceret. Man får hjælp af nogle mennesker der er vant til at arbejde med det hver dag og kommer hen til et sted hvor man forsker i tingene – det synes jeg er rigtig spændende” fortæller Line Thing Simonsen (billedet). Line vil gerne uddanne sig indenfor naturvidenskab og overvejer at læse biomedicin.

Tine Daa Schrøder kommer fra BMB og har meldt sig til at bruge nogle af sine obligatoriske undervisningstimer som ph.d. studerende til at udbyde et studieretningsprojekt for gymnasieelever. Ann Zahle Andersen (outreach koordinator på BMB) siger om projekterne. ”Det er et nyt tiltag fra os på BMB, at vi udbyder studieretningsprojekter for små grupper af elever i samarbejde med vores ph.d. studerende og deres vejledere. Vores ph.d. studerende har projekterne og den nødvendige viden til at vejlede eleverne og samtidigt har de deres egne vejledere og laboratorier i ryggen, så den samlede pakke har en høj faglig kvalitet. Vi vælger at satse på denne løsning, hvor eleverne kommer ud i vores forskningslaboratorier og udfører et forsøg og samtidig får et indblik i vores hverdag herude i forskningsgrupperne.”

I år har SDUs naturvidenskabelige studieretningsprojekttilbud bestået af en række faste øvelser med plads til 3-10 elever på hver. Øvelserne er præsenteret på vores hjemmeside, hvor elever og lærere også har kunnet læse om rammerne for øvelserne og udfylde tilmeldingsskemaet.

Nyhed fra NAT. Lagt på af U. Aljene.

Nyt håb for vin-allergikere

Wed, 01 Dec 2010 09:47:55 GMT

Forskere fra Syddansk Universitet har gjort en opdagelse, der kan være med til at afdække, hvad det er, vin-allergikere reagerer på, når de drikker vin. Opdagelsen kan måske danne grundlag for fremtidige produktioner af mere allergivenlige vine.

Guiseppe Palmisano, postdoc i Martin Røssel Larsens forskningsgruppe på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, har sammen med sine kolleger udført undersøgelser af Chardonnay hvidvin, og her fandt de glycosylerede proteiner (proteiner med sukkerstrukturer). Disse proteiner har meget store ligheder med kendte allergifremkaldende stoffer, og de kan dermed være årsagen til, at så mange i verden har allergi over for vin. Den nye viden kan medvirke til, at vinproducenterne i fremtiden kan arbejde med at fremstille vine, der er mere allergivenlige, så også allergikere har mulighed for at nyde et glas vin, uden at næsen begynder at løbe, eller andre allergisymptomer melder sig.

Forskningsresultatet har vakt interesse verden over, hvor medier som Science Daily, Top News US, The Independent og mange andre har bragt historien. Guiseppe Palmisano blev på baggrund af sit forskningsresultat yderligere kåret som ugens videnskabsmand af Laboratory Equipment, som også bringer et interview.

Nyhed fra NAT. Lagt på af U. Aljene.

Studerende fra SDU vinder guld ved international konkurrence

Mon, 15 Nov 2010 10:04:07 GMT

De studerende har netop præsenteret deres arbejde med syntetisk biologi ved en international konkurrence på Massachusetts Institute of Technology, USA.

Syntetisk biologi er navnet på en fremadstormende videnskabelig disciplin, der kombinerer biologisk viden med ingeniør-videnskaben. Ideen er at man kan bruge DNA til at skrive små genetiske ”programmer”, der kan aflæses af fx bakterier eller planter. På denne måde skaber man små mikro-maskiner der gør hvad man beder dem om.

Det synes 12 studerende fra Syddansk Universitet var så spændende, at de tilsidesatte deres sommerferier, for at arbejde frivilligt i laboratoriet. Holdet er det danske bidrag til en international konkurrence kaldt iGEM (International Genetically Engineereed Machine), der afholdes af det verdenskendte universitet Massachusetts Institute of Technology i Boston. De har netop præsenteret deres projekt for over 1000 studerende og forskere fra hele verden.

”Med vores projekt har vi forsøgt at danne en bakteriel pumpe, som har til formål at generer flow i meget små systemer. Lidt forenklet sætter vi haler på vores bakterier, som de slår med når vi lyser med blåt lys på dem. Ideen er, at hvis vi bare fodre de små bakterier, så kan de skabe en strøm i væsker, som vi kan kontrollere med lys.” siger Pernille Marie Madsen, der læser biomedicin på 7. semester, og fortsætter: ”For at det kan lade sig gøre, satte vi en række forskellige gener ind i vores bakterie. Et gen kommer f.eks. fra fluer. Andre har vi selv sat sammen ud fra eksisterende gener, for at opnå de funktioner vi havde brug for.”

Er det okay at lege med livets kode?

Holdet har haft et meget stort fokus på de sikkerhedsmæssige og etiske spørgsmål, der melder sig, når man begynder at lege med livets kode.

Sif Schmidt-Petersen læser filosofi på 5. semester og hun synes det er et spændende område: ”Syntetisk biologi kan blive en af de vigtigste teknologier i det 21. århundrede og det er at vigtigt vi som samfund forsker i levende teknologi, så vi ikke falder bagud i vores sygdomsbekæmpelse og miljøindsats. Men det kræver samtidig, at vi ikke går på kompromis med sikkerheden bag; og at vi får diskuteret, hvordan vores evne til at ændre DNA, påvirker vores opfattelse af liv.”

Derfor introducerede holdet forskellige sikkerhedstiltag, så som biologiske vandmærker, i deres projekt. Det arbejde var så godt, at holdet i direkte konkurrence med top universiteter som bl.a. Cambridge, MIT og Harvard og hundrede andre hold fra hele verden, vandt en særlig sikkerhedspris ved konkurrencens afslutning.

Den bedste uddannelse man kan få

Holdet blev sammensat i foråret og er et helt særligt tilbud for studerende på Syddansk Universitet.

”Projektet er en satsning fra de Natur – og Sundhedsvidenskabelige fakulteter på Syddansk Universitet og en helt fantastisk mulighed for de studerende. De arbejder i en tværfaglig forskningsgruppe, hvor de selv har defineret projektet, men støttes massivt af vejledere. Det giver et meget intensivt forløb, hvor de konstant udfordres og lærer exceptionelt meget.” siger Ann Zahle Andersen fra Biokemi og Molekylærbiologi, der er hovedansvarlig for gruppen og fortsætter: ”Vi håber at lære dem, at være gode og kreative forskere, der også tager tanker om anvendelse og etik med i deres videre karriere”.

Fakta:

International Genetically Engineered Machine er en international konkurrence blandt 120 universiteter fra hele verden.
Over 1000 studerende og forskere deltager.
Den 5-8. november blev de bedste hold inden for forskellige kategorier kåret som vindere på MIT, Boston.
SDU vandt i år guld og en særlig pris for bedste sikkerhedsovervejelser.
SDU deltager for anden gang i konkurrencen. I år består holdet af studerende fra medicin, biomedicin, kemi, molekylærbiologi, fysik og filosofi.
Man kan læse mere om holdets projekt på: http://2010.igem.org/Team:SDU-Denmark og http://igem.sdu.dk samt http://2010.igem.org.
Holdet er sponsoreret af: Natur – og Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på SDU, DNA Technology, UniSensor, Fermentas, IDA og Papfar.

Mere information:
For mere information, kontakt venligst Mike Stein Barnkob på 27 21 68 90, Ann Zahle Andersen på 29 93 43 36, Pernille Madsen på 23 98 20 16 eller Sif Schmidt-Petersen på 22 56 25 96.

Nyhed fra NAT's hjemmeside. Lagt på af U. Aljene.

Deltagerne på holdet fra BMB var: Louise Christoffersen (biomedicin), Maria Mollerup (BMB), Marie Brøns Nørgaard (BMB), Pernille Madsen (biomedicin), Sheila Maibom-Thomsen (BMB).

Instruktører og vejledere fra BMB: Janni Vester Bjerrum (BMB), Kirstine Jacobsen (BMB), Ann ZahleAndersen (BMB) og Jacob MøllJensen (BMB).

Ny sæson med Danskernes Akademi

Mon, 15 Nov 2010 10:07:39 GMT

Aktuelt er et naturvidenskabeligt forskerportræt med Peter Roepstorff og en forelæsning med Jakob Christensen-Dalsgaard.

Danskernes Akademi på DR2 er en serie af forelæsninger inden for mange forskellige emner, som alle interesserede har mulighed for at følge foran TV-skærmen eller på nettet.

Naturvidenskab på Syddansk Universitet skal i den nye sæson være med til at prøve en ny form af for produktioner til Danskernes Akademi. Hidtil har formen været forelæsninger, men DR har netop godkendt, at SDU producerer et forskerportræt af professor Peter Roepstorff fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Han vil fortælle om proteiner i levende organismer, proteomanalyse og massespektrometri.

En hel stribe forskere fra Naturvidenskab på Syddansk Universitet har været på skærmen i Danskernes Akademi, siden programmet blev sendt første gang i januar i år. Senest har lektor Jakob Christensen-Dalsgaard været i Danskernes Akademi med forelæsningen ”Ørets udvikling”.

Se forelæsningen her

Nyhed fra NAT's hjemmeside. Lagt på af U. Aljene.

Millionbevilling fra Lundbeckfonden til forsker fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi

Fri, 15 Oct 2010 11:22:00 GMT

Lundbeckfonden har bevilget 10 mio. kr. til lektor Blagoy Blagoev fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB) i form af et Junior Group Leader Fellowship, der løber i de næste fem år.

Stamcellers modning - vejen til færdigspecialiserede celler og anvendelse i medicinsk behandling

Blagoy Blagoevs forskning fokuserer på de kontrolmekanismer, som styrer udviklingen af menneskelige celler fra stamceller til færdigmodnede og specialiserede celler. Stamceller har et stort potentiale inden for regenerativ medicin, hvis mål er at genopbygge eller erstatte skadet væv ved hjælp af stamceller.

Blagoevs forskningsgruppe benytter en analysemetode, der kaldes kvantitativ massespektrometri til at opnå detaljeret information om de generelle processer og individuelle faktorer, som regulerer opretholdelsen af en basispopulation af stamceller og de faktorer, som driver differentieringen af stamceller til specialiserede celler.

Det er nødvendigt at opnå mere viden om og bedre beskrivelser af de komplekse og dynamiske systemer, som regulerer stamcellers biologi for at kunne forbedre de praktiske medicinske anvendelsesmuligheder af den viden om stamceller, grundforskningen tilvejebringer.

Læs mere om Lundbeckfonden

Nyhed fra NAT. Lagt på af UAL.

Banebrydende sammenhæng mellem fedtmetabolisme og genregulering

Fri, 15 Oct 2010 11:19:01 GMT

Forskerne Nils J. Færgeman og Ida Coordt Elle har bidraget til fundet af en hidtil ukendt sammenhæng mellem fedtmetabolisme og genregulering, der baner vejen for nye lægemidler.

Fedme er et verdensomspændende problem, der de seneste år har givet anledning til en intensivering af forskningen inden for fedme for at forstå de mekanismer, der er involveret i fedtmetabolisme og fedtophobning. Resultaterne har vist, at fedme er en meget kompleks sygdom, der opstår som en kombination af genetisk disponering, forhøjet kalorieindtag og den moderne livsstil.

Forskere fra Lipidgruppen på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB) lektor Nils J. Færgeman og ph.d. studerende Ida Coordt Elle har fundet en hidtil ukendt sammenhæng mellem fedtsyremetabolismen og genekspression i et forskningssamarbejde med en amerikansk forskningsgruppe fra UCSF ledet af Kaveh Ashrafi. Deres forskning viser, at visse fedtstoffer påvirker aktiviteteten af en transkriptionsfaktor (NHR-25), man ikke tidligere har forbundet med fedtmetabolisme. Transkriptionsfaktorer er proteiner, der binder til DNA og er med til at starte transkriptionen af generne. Forskningsresultaterne er for nylig blevet publiceret i det prestigefyldte tidsskrift Cell Metabolism (Cell Metabolism vol 12 issue 4)

Forsøgene er foretaget i modelormen C. elegans, der har op til 60 % af sine gener tilfælles med mennesket. C. elegans bruges blandt andet som modelorganisme til at identificere og forstå de gener, der er involveret i ophobning af fedt i cellerne. Kendskab til denne mekanisme er relevant for at forstå udvikling af fedme og til afhjælpning af problemet. Til forsøgene nedregulerer man på skift forskellige geners udtryk og kan derved bestemme, hvilke gener, der er aktivt involveret i fedmeophobning i cellerne – populært sagt fedmegenerne. I det konkrete forsøg har de således slukket for transkriptionsfaktoren, hvilket bevirkede at ormene ikke blev fede. Det peger således på, at man i fremtiden med fordel kan målrette lægemidler mod transkriptionsfaktoren i kampen mod fedme.

Nyhed fra NAT. Lagt på af U. Aljene.

I fremtiden kan sklerose og leddegigt måske kureres

Thu, 07 Oct 2010 09:57:24 GMT

Nyt dansk konsortium ”TREG-Center” med deltagelse af blandt andre professor mso Jens S. Andersen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet vil sikre nye behandlingsmetoder for autoimmune sygdomme, som på sigt vil kunne kurere patienter helt eller delvist. Virksomheder og universiteter skyder 41 mio. kr. i immunologisk forskning inden for nye individualiserede behandlingsstrategier.

Inden for den seneste årrække har antallet af personer med autoimmune sygdomme som sklerose, leddegigt og kronisk tarmbetændelse været stigende. Hvor disse patienter i dag kun får lindrende behandling, vil konsortiet gennem projektet udvikle nye behandlingsmetoder baseret på såkaldte regulatoriske T-celler, som påvirker specifikke dele af immunsystemet. Målet er at udvikle markant forbedret individualiseret behandling, som vil give øget lindring og på sigt vil kunne kurere patienten helt eller delvist.

I TREG-Centeret vil der blive udviklet avancerede testmodeller baseret på immunceller fra raske personer samt fra patienter med autoimmune sygdomme. Ved at undersøge cellerne efter påvirkning med lægemidler kan forskerne forudsige, hvordan forskellige stoffer indvirker på de såkaldte regulatoriske T-celler, som har vist sig at have en positiv indflydelse på behandlingen af en lang række autoimmune sygdomme. Det giver virksomhederne mulighed for at afprøve, om deres lægemidler kan have en gavnlig eller kurerende effekt på sygdomme i immunsystemet. Med velfungerende testsystemer vil virksomhederne hurtigt kunne afgøre, om deres produktkandidater er brugbare til behandling af autoimmune sygdomme.

Konsortiets resultater kan benyttes af virksomheder, der primært udvikler lægemidler, samt til virksomheder inden for diagnostik og instrumentudvikling, samt benyttes både forskningsmæssigt og behandlingsmæssigt. På lidt længere sigt forventes det, at projektet kan bidrage til udvikling af helt nye lægemidler og behandlingsstrategier ved at øge mængden og aktiviteten i kroppen af regulatoriske T-celler.

Deltagerne i forskningssamarbejdet, som løber over de næste tre år, er GTS-virksomheden Bioneer A/S, virksomhederne Becton Dickinson A/S, Immudex A/S, Action Pharma A/S og Novozymes A/S samt Syddansk Universitet og Karolinska Instituttet i Sverige.

Rådet for teknologi og Innovation, som hører under Forsknings- og Innovationsstyrelsen, har bevilget 18,2 millioner kroner til innovationskonsortiet, mens parterne i centeret selv bidrager med 23 millioner kroner.

Nyhed fra NAT. Lagt på af U. Aljene.

Bevillinger til BMB fra bl.a. Novo Nordisk Fonden, LUNDBECKFONDEN og Kræftens Bekæmpelse

Mon, 13 Sep 2010 09:59:50 GMT

Susanne Mandrup, Jens S. Andersen, Thomas J. D. Jørgensen, Irina Kratchmarova, Olaf-Georg Issinger, Anne K. Øgendahl, Radoslaw Sobota, Martin V. Bennetzen og Anders S. Olsen har modtaget bevillinger

Susanne Mandrup har modtaget 2 bevillinger:

Fra AUGUSTINUS FONDEN har Susanne Mandrup i september 2010 modtaget 300.000,- kr. til projektet:

Glucose effects on pancreatic beta-cells as investigated by genome-wide approaches

Fra Novo Nordisk Fonden har Susanne Mandrup i september 2010 modtaget 500.000,- kr. til projektet:

Genome-wide mapping of PPARgamma target sites and cross talk with inflammatory transcription factors in primary human adipocytes



Irina Kratchmarova har i september 2010 modtaget 250.000,- kr. fra Novo Nordisk Fonden til projektet:

Global analysis of fat and muscle secretome using quantitative proteomics and targeted siRNA silencing approach



Anne Kjærgaard Øgendahl har i juni 2010 modtaget 600.000,- kr. fra Kræftens Bekæmpelse til projektet:

Protein profiler i blod til diagnose og prognose af kvinder med bryst- og æggestokkræft



Olaf-Georg Issinger har i maj 2010 modtaget 1.950.000,- kr. fra Kræftens Bekæmpelse til projektet:

CK2, a druggable kinase - Undersøgelsen af funktionen og reguleringen i multiple signalveje i menneskelige kræftformer under normoxia og hypoxia



Jens S. Andersen har i marts 2010 modtaget 700.000,- kr. fra LUNDBECKFONDEN til projektet:

Characterization of factors essensial for the formation and resorption of primary cilia with the aim to understand their role in ciliopathies



Radoslaw M. Sobota har i marts modtaget 1.091.668,- kr. fra LUNDBECKFONDEN til projektet:

Immunological synapse - the key to understanding adaptive immunity, inflammation and autoimmune diseases

Thomas J. D. Jørgensen har i marts 2010 modtaget 3.149.280,- kr. fra FTP (Forskningsrådet for Teknologi og Produktion) til projektet:

New technologies for intervention with conformational disease

Derudover er der også givet bevillinger til:

Ph.d.-stipendiat Anders Steno Olsen som i maj 2010 har modtaget 32.000,- kr. fra Fuhrmann-Fonden til deltagelse i kursus samt anskaffelses af materialer til analyser

Ph.d.-studerende Martin V. Bennetzen som i januar 2010 har modtaget 10.600,- kr. fra Syddansk Universitets Forskningsfond til deltagelse i kursus samt anskaffelse af kemikalier til storskalaforsøg

Clickers i undervisningen aktiverer de studerende

Mon, 06 Sep 2010 13:19:51 GMT

Lektor Jakob Møller-Jensen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi tog i dag fakultetets nyindkøbte clickers i brug for at gøre undervisningen i "Biologi – fra molekyle til økosystem" mere interaktiv

Ved forelæsningens start fik alle studerende udleveret en clicker, som de kunne bruge til at svare på de spørgsmål, underviseren havde indbygget i sin forelæsning.

Man kan som underviser bruge clickers på den måde, at man stiller et spørgsmål til de studerende og opstiller en række svarmuligheder, og derefter "stemmer" de studerende ved at vælge den svarmulighed, de mener er den rigtige. Underviserens computer modtager de studerendes svar, og på den måde kan forelæseren være i kontakt med alle studerende i hele auditoriet.

Clickerteknologi er således et redskab til at gøre forelæsninger mere interaktive, og den giver forelæseren mulighed for at få et øjebliksbillede af de studerendes forståelse af de faglige begreber og sammenhænge, der bliver præsenteret i undervisningen.

Hvis du vil vide mere om brugen af clickers eller har lyst til at afprøve teknologien i din undervisning, er du meget velkommen til at kontakte Det Naturvidenskabelige Fakultets universitetspædagogiske konsulent Signe S. Irminger på ssi@sdu.dk

Nyhed fra NAT's hjemmeside. Lagt på af U. Aljene.

Ny institutleder til Biokemi og Molekylær Biologi

Mon, 06 Sep 2010 13:15:33 GMT

Professor Ole Nørregaard Jensen bliver ny leder af SDU’s Institut for Biokemi og Molekylær Biologi

Den 1. august tiltræder professor Ole Nørregaard Jensen som ny leder af Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet. Den 43-årige Ole Nørregaard Jensen har siden 1997 været ansat på Syddansk Universitet, hvor han forsker i proteiner på selvsamme institut, som han nu skal stå i spidsen for.

Ole Nørregaard Jensen har allerede ledelseserfaring at trække på. Han har været forskningsleder for proteinforskningsgruppen og en del af ledelsesgruppen på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. De sidste ni år har han desuden været prodekan for bioteknologi på Det Naturvidenskabelige Fakultet.

I 2009 modtog han Videnskabsministeriets Eliteforsk-pris. Begrundelsen var blandt andet, at Ole Nørregaard Jensen ”er blandt verdens førende forskere inden for protein-massespektrometri og proteomanalyse.”

Ole Nørregaard er født og opvokset på Fyn og uddannet cand.scient. i Cellebiologi-Datalogi i 1990 fra Syddansk Universitet (daværende Odense Universitet). I syv år inden ansættelsen på SDU indhentede han international forskningserfaring i henholdsvis USA og Tyskland.

Nyhed fra SDU's hjemmeside. Lagt på af U. Aljene.

To glade vinderhold fra BMB ved Postersession 2010

Mon, 28 Jun 2010 11:01:06 GMT

Førsteårsstuderende præsenterede deres ”forskningsprojekter” på Postersession, hvor både en publikumsfavorit og en videnskabelig vinder blev kåret. Det var to glade vinderhold fra BMB, der tog imod priserne.

Førsteårsprojektet

Førsteårsprojektet er afslutningen på Science-året for de naturvidenskabelige studerende, og med dette projekt får de studerende mulighed for at forske i en videnskabelig problemstilling, finde frem til en konklusion og vise processen og resultaterne frem for medstuderende, familiemedlemmer, undervisere og andre interesserede på minikonferencen Postersession.

Store forventninger

De førsteårsstuderende var spændte og forventningsfulde, før Postersession gik i gang, og opbakningen fra de mange fremmødte gæster gjorde da også stemningen ekstra god, da dekan Henrik Pedersen kl. 13 åbnede arrangementet på Campustorvet. Han fortalte, at det i år var nogle virkelig gode projekter, og at det havde været et forrygende kvartal, så der var noget at leve op til for projektgrupperne og deres posters.

Både en videnskabelig vinder og en publikumsfavorit skulle findes, så den videnskabelige jury gik i gang med at vurdere de mange posters, alt imens tilskuere, studerende og familiemedlemmer udfyldte stemmesedler til fordel for deres personlige favoritter.

Vinderne

Vinderne af publikumsprisen blev holdet med forskningsprojektet: "Enterotoksigen escherichia coli infektion af caenorhabditis elegans". Et projekt, der undersøger, om enterotoksinet fra enterotoksigene Escherischia coli spiller en rolle under infektion i en simpel værtsorganisme, nematoden Caenorhabditis elegans.
Holdet bestod af de fem studerende: Andreas M. Nielsen, Anne Louise Hemdrup, Rikke V. Barkholt, Thamayandika Sivananthan og Tobias B. Bernthsen ( det øverste billede).

Den videnskabelige pris gik til holdet med projektet: "Proteolytiske enzymer i venus fluefanger". Dette projekt undersøger, hvordan et enzym i den kødædende plante nedbryder det, planten fanger - fx insekter.
De glade vindere var: Kamilla S. Sjøgaard, Mathias K. Mortensen, Katrine Stegmann, Kristian Brøgger og Nadia Davidsen ( det nederste billede).

Stort tillykke til begge holdene!

(Vejlidere på holdet der vandt publikumsprisen - Jakob Møller-Jensen og Jonas Borch-Jensen. Vejleder på holdet der vandt den videnskabelige pris - Frank Kjeldsen).

Nyhed fra NAT og BMB weekly bulletin. Lagt på U. Aljene.

To NAT-studerende i Harddisken på P1

Mon, 28 Jun 2010 10:56:32 GMT

To studerende fra naturvidenskab på SDU medvirkede i teknologimagasinet Harddisken på P1, hvor de fortalte om syntetisk biologi og deres deltagelse i den internationale konkurrence iGem (the International Genetically Engineered Machine).

De to studerende, Kirstine Jacobsen fra biokemi og molekylær biologi og Tommy Andersen fra kemi, er en del af et hold på 14 studerende fra SDU, der deltager i iGem-konkurrencen med et projekt, hvor de prøver at lave en kunstig muskel af bakterier.

Til efteråret samles alle deltagerne i den internationale konkurrence på MIT i Boston, hvor de præsenterer deres projekter.

Download Harddisken om syntetisk biologi med Tommy og Kirstine

Se SDU-holdets iGem-hjemmeside

Nyhed fra NAT. Lagt på af U. Aljene.

Rejsemaver

Thu, 24 Jun 2010 13:44:00 GMT

Jonas Borch-Jensen fra BMB fortæller på P1 programmet "Videnskaben kort" om bakteriernes våbenarsenal i forbindelse med rejsemaver. Projektet er sammen med Jakob Møller-Jensen. I projektet forsøger de at kortlægge hvilke protein-giftstoffer der er involveret i infektion af tarmen med enterotoxigen E. coli, der er årsag til ca. 50% af rejsemavetilfældene samt hvordan giftsofferne virker.

"Videnskaben kort" 08. juni 2010 kl. 16:55 på P1

Hør udsendelsen her

Rejsemave er vandfyldt diarhhe som ofte opleves af turister der har spist fordærvet mad eller salat skyllet i urent vand. 50% af tilfældene skyldes tarmbakterien enterotoxigen E. coli, og det er den Jonas Borch og hans kollegaer fra Institut for Biokemi og Molekylærbiologi arbejder med.

Bakteriens våbenarsenal
De undersøger bakteriens våbenarsenal, specifikt de proteiner som bakterierne sender ud i deres omgivelser. Bakterier er som bekendt encellede organismer, men de sender også molekyler ud i deres omgivelser som de kan kommunikere med. Nogle bruger de til at sende signaler til deres kolleger, så de har en ide om hvor de befinder sig, hvordan de andre har det og hvor tæt de er på hinanden.
Den slags kommunikation kan de blandt andet bruge til at bestemme sig for hvornår de skal gå sammen om at danne biofilm, som dannes af en stor mængde bakterier der beslutter sig for at sidde meget tæt sammen. Det er den gele-agtige hinde man kan f.eks. kan finde på indersiden af madkasser der har stået for længe varmt og fugtigt. Det giver bakterierne en fordel fordi den tætte film udgør en barriere mod omgivelserne.

Men ud over at arbejde sammen kan de sygdomsfremkaldende bakterier også benytte sig af fjendtlig kommunikation. Her manipulerer bakterien med dens vært, altså f.eks. tarmen hos den de har spist fordærvet mad. Formålet for bakterien er at overtage kontrollen med tarmen så de kan optimere forholdet for deres vækst. Midlet de bruger er giftstoffer, også kaldet toxiner, som de spytter ud i deres omgivelser. Derved kan de svække kroppens celler og måske endda manipulere dem til at give noget bakterine har brug for. For at få giftstofferne helt tæt på tarmen sætter bakterien sig på dens overflade ved hjælp af nogle fangliner, som genkender bestemte kemiske strukturer på tarmcellernes overflade, og mange bakterier har endda et arsenal af kanoner eller kanyler som de kan bruge til at skyde eller injecere toxinet direkte ind i tarmcellerne som de er i kontakt med.

Slægtning til kolera
Det toxin fra rejsemavebakterien, som forskerne, arbejder med er en nær slægtning til kolera toxinet. Det bliver sendt ud fra bakteriens overflade siddende på flydeminer, der afsnøres fra bakterien og rammer tarmcellernes overflade. Toxinet består af to dele, dels et anker, der genkender nogle helt bestemte molekyler i tarmvæggen, men ikke har nogen giftig effekt og dels den giftige del. For at toxinet kan virke skal det ind i cellen: De molekyler i tarmvæggen som toxinet sidder på bliver under normale omstændigheder taget ind i tarmcellen sammen med en del af cellens overflade. Og det sker også når de er dekoreret med toxinet. Så toxinet bliver pga. dets anker siddende, mens overflade molekylerne bliver taget ind i cellerne, hvor den giftige del løslades fra sit anker. Det benytter altså tarmcellernes normale mekanismer som en en form for trojask hest. Den giftige del begynder så at manipulere med sin værtscelle. Det gør den ved at klistre en kemisk gruppe på et af tarmcellens proteiner, der er involveret i at kontrollere saltkanaler der sidder gennem tarmcellens ydre membran. Kanalerne sidder som porer membranen og kan åbnes eller lukkes for at eksportere eller holde på chlorid-ioner samt vand. De er dermed normalt med til at opretholde en saltbalance der er fornuftig for tarmcellen. Men når den kontrollør der skal sørge for om kanalen er åben eller lukket ændres af toxinet går der kuk i dens funktion og dermed kanalens åbne/lukke mekanisme, hvilket medfører at cellens saltbalance ødelægges. Konsekvensen er at cellen spytter salt og vand ud. Når det sker for en stor del af tarmens celler har man vandig diarrhe, altså rejsemave. Som følge af dirrheen bliver en del af bakterierne skyllet ud af tarmen, og hvis man svækker på hygiejnen kan bakterierne ligge og hygge sig, f.eks. i salatbaren på en dårlig restaurant.

Jonas Borchs del af den her forskning beskæftiger sig især med de vekselvirkninger der er mellem de proteiner bakterien spytter ud og molekylerne i værtens cellemembran, altså tarmens overflade. Til det formål oprenser forskerne proteiner eller værtsmolekyler og bruger dem til at fiske efter andre proteiner som de kan binde til. Typisk kan man isolere nogle få milliardenedele gram af de bindende proteiner, og det er altså nok til at man ved kemiske analyser kan identificere proteinet, altså finde ud af hvilket gen der har kodet for det. Formålet med at identificere de molekyler er at man så kan gætte på hvad toxinets mål er, altså hvad det skal ødelægge eller aflure hvordan det kommer ind i cellen.

Derudover er Jonas Borch interesseret i hvordan binding mellem værtens og bakteriens molekyler foregår: Hvor hurtigt og hvor kraftigt binder de? F.eks. er det vigtigt for rejsemavebakteriens toxin at det har et anker der sidder rigtig godt fast på tarmcellen i lang tid, så det kan nå at blive taget ind i cellen. Omvendt er det vigtigt for selve den giftige del at den hurtigt kan genkende saltkanalens kontrollør, manipulere med den og hurtigt forlade den så den kan manipulere med flere kontrollører der så fejlagtigt kan åbne flere saltkanaler.

Formålet med at vide hvad toxinerne binder og hvilke bakterielle proteiner der binder til tarmcellerne, samt hvordan de binder er at så kan man sætte målrettet ind over for de vekselvirkninger: altså udvikle medicin der kan ødelægge bindingerne ved at udkonkurrere dem. Altså ny antibiotika der sætter målrettet ind mod bakeriens våbenarsenal.

Kilde: Jonas Borch.

Nyhed lagt på af U. Aljene.

BMB-forskere inddrager sukkersygens matematik

Tue, 25 May 2010 11:05:20 GMT

En række vitale processer i vores krop svinger med bestemte mønstre frem for blot at være i ligevægt. I ”Aktuel Naturvidenskab” nr. 2, 2010 beskriver ph.d.-studerende Jens Christian Brasen og lektor Lars Folke Olsen, begge fra Institut for Biokemi og Molekylærbiologi (BMB), hvordan blandt andet matematiske målinger indenfor systembiologi kan hjælpe os med at forstå, hvilken betydning svingningerne har i forhold til eksempelvis type 2 diabetes.

Svingningerne – kaldet oscillationer - forekommer blandt andet i vores immunsystem, i muskler, og i hormonsystemer. Og de gør sig eksempelvis gældende i forhold til glykolysen, der betegner nedbrydningen af glukose (druesukker) til nogle mindre bestanddele, der videre kan omsættes i cellen.

I artiklen i ”Aktuel Naturvidenskab” skriver de to forskere blandt andet:

- I vores undersøgelser af bl.a. glykolysen i gær arbejder vi dels med eksperimentelle undersøgelser og dels med at indbygge de eksperimentelle fund i de matematiske modeller. Med modellen i hånden kan vi stille nogle meget præcise spørgsmål og derefter teste dem direkte i laboratoriet. Det gør modellen til et fantastisk værktøj, som samtidig kan bruges til besvare overordnede spørgsmål, der ligger inden for rammerne af modellen.

- Et af de spørgsmål, som vi mener kan besvares med undersøgelser af matematiske modeller af glykolysen, er: Hvorfor oscillerer glykolysen i normale personer, men ikke i personer med type 2 diabetes, og hvordan kan svaret på dette spørgsmål udnyttes i eventuelle nye behandlingsformer af et af denne sygdom, der i dag rammer millioner af mennesker i den vestlige verden?

Besøg hjemmesiden for "Aktuel Naturvidenskab"

Nyhed fra NAT. Lagt på af U. Aljene.

Stor proteinundersøgelse publiceret

Mon, 10 May 2010 08:48:58 GMT

BMBs Center for Experimental Bioinformatics (CEBI), der blandt andet forsker i proteiner og hvordan de fordeler sig i cellen og medvirker til cellesignalering og stamcellers udvikling, har netop færdiggjort en stor undersøgelse af "fosforyleringssites" på proteiner fra cellekernen. Arbejdet er publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift Molecular & Cellular Proteomics (MCP).

Under titlen "Site-specific phosphorylation dynamics of the nuclear proteome during the DNA damage response" gennemfører CEBI netop nu et projekt sammen med Kræftens Bekæmpelse, der belyser, hvorledes celler reagerer på meget alvorlige DNA-skader - eksempelvis som følge af Røntgenstråling. I projektet er profiler, der viser regulering over tid for mere end 5000 "fosforyleringssites" på proteiner fra cellekernen, blevet bestemt. Dette gør denne videnskabelige undersøgelse meget vigtig for en dybere forståelse af, hvorledes cellen responderer overfor stråling, der kan forårsage fatale DNA skader, over tid. Vigtigheden og nyhedsværdien i undersøgelse er cementeret ved, at artiklen lige efter udgivelsen i marts var den næst mest læste artikel på MCPs hjemmeside.

Ny erkendelse

- Traditionelt har forskningen inden for DNA-skade respons været fokuseret omkring fosforylering som mediering af signalering i cellen. I dette projekt har vi vist, at defosforylering i langt højere grad end antaget er involveret i selv den helt tidlige signalering, forklarer Martin V. Bennetzen (billedet), der til dagligt er 4+4 PhD-studerende ved CEBI med Jens Andersen som vejleder og som i januar 2010 modtog Videnskabsministeriets EliteForsk Rejsestipendium for Ph.D. studerende.

I projektet er det endvidere vist, at fosforyleringsbaseret signalering regulerer proteiner, der er i stand til at modificere andre proteiner ved f.eks. acetylering og methylering. Derudover er det vist, at proteiner involveret i modifikation af RNA ligeledes er reguleret fosforylering. Således er det hypotesen, at tidlig fosforyleringsafhængig signalering konverteres til signalering baseret på andre typer af modifikationer af proteiner og RNA.

Martin V. Bennetzen og Jens Andersen har begge redegjort for deres arbejde med projektet som talere i forbindelse med den internationale konference "ECDO - Euroconference on Apoptosis" i Paris i september 2009.

Læs artiklen i MCP

Nyhed fra NAT. Lagt på af U. Aljene.

Nat-forskere når forsiden af Traffic

Mon, 19 Apr 2010 09:53:34 GMT

Lektor Daniel Wüstner fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB) er førsteforfatter til en artikel, der har nået forsiden af denne måneds udgivelse af det velanskrevne, internationale tidsskrift ”Traffic”. Blandt de øvrige forfattere til artiklen er to andre forskere fra Det Naturvidenskabelige Fakultet - nemlig lektor Nils J. Færgeman (BMB) og akademisk medarbejder Jonathan R. Brewer fra MEMPHYS Center.

I artiklen ”Selective Visualization of Fluorescent Sterols in Caenorhabditis elegans by Bleach-Rate-Based Image Segmentation” beskriver forfatterne en ny metode til at visualisere kolesteroltransport i en rundorm.

Visualisering

- Metaboliske sygdomme, som arteriosklerose og hjertesygdomme, er blandt de yppigste dødsårsager i den vestlige verden. Disse sygdomme er ofte associeret med patologiske forandringer i lipidmetabolisme, for eksempel af kolesterol. Vores viden om kolesteroltransport mellem cellerne er meget begrænset og fremskridt afhænger af gode modelsystemer for at undersøge disse processer. Vores artikel beskriver en ny metode til at visualisere kolesteroltransport med hjælp af fluorescensmikroskopi i den lille rundorm Caenorhabdiditis elegans (C. elegans), forklarer Daniel Wüstner.

- Vi bruger en fluorescerent koleterol-analog og undersøger dens transport mellem forskellige væv i orm. Vores metode er baseret på den meget hurtige blegning af fluorescensen af sterol i forhold til den cellulære autofluorescens. Vi kombinerer vores nye matematiske billedanalysemetode med molekylærbiologiske teknikker til at visualisere kolesteroltransport i C. elegans med forskellig genetiske baggrund, afslutter han.

Traffic

Tidsskriftet ”Traffic” fokuserer på offentliggørelsen af de mest spændende forskningsresultater vedrørende cellebiologi og biokemi i forhold til intercellulær transport.

Nyhed fra NAT. Lagt på af U. Aljene.

Ung BMB-forsker i "Nature"

Fri, 26 Feb 2010 10:21:11 GMT

Adjunkt Christer Ejsing fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB) blev i januar hædret som Ung Eliteforsker. I denne uges udgave af "Nature" er han blandt forfatterne til en artikel, som giver nyt kendskab til regulering af lipid metabolisme og derigennem en ny eksperimentel indgangsvinkel til studier af årsagen til børne-astma.

Selv om det længe har været kendt, at sphingolipider spiller en afgørende rolle som strukturelle dele af membraner og signalmolekyler, har vi hidtil kun haft et begrænset kendskab til, hvordan celler regulerer deres sphingolipid-niveauer.

Adjunkt Christer Ejsing og hans medforfattere sætter i deres artikel i ”Nature” fokus på, hvilken betydning såkaldte Orm proteiner har for stofskiftet af sphingolipider. For nyligt er det blevet konstateret, at et humant Orm protein (ORMDL3) udgør en potential risikofaktor for udviklingen af asthma hos børn. Christer Ejsing og hans medforfattere peger nu i deres artikel på, at lige netop fejlreguleret sphingolipid homeostase kan være med til at bidrage til udvikling af asthma.

Læs artikel

Nyhed fra NAT. Lagt på af U. Aljene.

Fremtidens sygdomsbekæmpelse godt fra start

Wed, 14 Apr 2010 10:41:29 GMT

Det Naturvidenskabelige Fakultets nye serie af gratisforelæsninger i regi af Folkeuniversitetet kom tirsdag aften godt fra start. Mere end 100 tilhørere oplevede lektor, ph.d. Martin Røssel Larsen (billedet) fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB) fortælle om nervesygdomme.

Der bruges mange skattekroner på forskning i sygdomsbekæmpelse, men hvad får man som borger egentlig for sine penge? Det spørgsmål har dannet udgangspunkt for forårets række af gratisforelæsninger, der gennemføres tre tirsdage i april under fællestitlen ”Fremtidens sygdomsbekæmpelse … lige om hjørnet?”.

Ved forelæsningen i går aftes redegjorde Martin Røssel Larsen for, hvordan nervesygdomme som epilepsi opstår, når signalmolekyler i hjernen afsendes ukontrolleret samt om, hvordan der arbejdes med at designe nye medikamenter til bekæmpelse af nervesygdomme.

Gratisforelæsningerne fortsætter næste tirsdag, hvor professor Poul Nielsen fra Institut for Fysik og Kemi sætter spotlys på, hvad syntetisk DNA er, og hvorfor det muligvis kan blive et element i kommende lægemidler mod virusinfektioner og kræft.

”Fremtidens sygdomsbekæmpelse … lige om hjørnet?” afsluttes tirsdag den 27. april, hvor post.doc. Janne Kudsk Klitgaard fra BMB og Klinisk Institut, OUH i sin forelæsning redegør for multiresistente bakterier og hvad der gøres for at løse problemerne med dem.

Det Naturvidenskabelige Fakultets forventer i efteråret at gennemføre nok en serie af serie af gratisforelæsninger i regi af Folkeuniversitetet. Temaet herfor er endnu ikke endeligt fastlagt.

Mere om "Fremtidens sygdomsbekæmpelse... lige om hjørnet?"

Nyhed fra NAT. Lagt på af U. Aljene.

BioBugs

Mon, 22 Feb 2010 14:36:36 GMT

Lektor Birgitte Kallipolitis fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB) er blevet medlem af redaktionskomitéen på det helt nye tidsskrift "Bioengineered Bugs", som netop har offentliggjort sit første nummer.

"Bioengineered Bugs" – eller "BioBugs" som redaktionen kalder det i daglig tale – er et nyt internationalt tidsskrift med peer review, som fokuserer på fordelagtig anvendelse af gensplejsede mikroorganismer i forhold til blandt andet fødevarer, medicin, miljø og beskyttelse mod biologisk krigførelse.

Redaktionskomitéen udgøres af en lang række eksperter indenfor gensplejsning. Ud over Birgitte Kallipolitis (billedet) tæller den blandt andre Dr. J. Craig Venter, der særligt kendes fra arbejdet med at kortlægge det menneskelige genom, og professor Ananda Chakrabarty, der som den første i verden fik patenteret en gensplejset mikrobe.

Besøg BioBugs hjemmeside

Nyhed fra NAT. Lagt på af U. Aljene.

Viden om hud

Fri, 12 Feb 2010 11:31:34 GMT

På Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB) forsker Ph.D. Maria Bloksgaard Mølgaard i huden. Torsdag aften gav hun seeren et indblik i sin forskning på TV2/Fyn+ og her til formiddag på TV2/Fyn.

Se indslaget med Maria her

12.02.2010

Lagt på af U. Aljene.

Maria går under huden

Thu, 11 Feb 2010 14:22:25 GMT

Seere, der kan modtage den digitale kanal TV2/Fyn+ kan i aften kl. 20:25 opleve postdoc Maria Bloksgaard Mølgaard fra BMB/MEMPHYS Center fortælle om huden i programpunktet ”+viden”.

Maria vil blandt andet fokusere på, hvilken rolle fedtstoffer i huden spiller, og hun vil understøtte sine forklaringer med farvefotos taget på to-foton fluorescens mikroskopet.

Maria deltog sidste år i Forsker Grand Prix under Forskningens Døgn, hvor hun fortalte om sit phd-projekt og forskning med knock-out mus.

Det var hendes optræden her, der fangede TV2/Fyns interesse og som efterfølgende har resulteret i det indslag, der sendes i aften.

Indslaget vil i morgen kl. 11:25 kunne ses eller gen-ses på TV2, ligesom det vil kunne genses på TV2/Fyns og TV2 hjemmesider.

Nyhed fra NAT. Lagt på af U. Aljene.

BMB-professor i redaktionelt akademi

Tue, 09 Feb 2010 10:46:33 GMT

Professor Olaf-Georg Issinger, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB), er blevet udpeget til at være medlem af det redaktionelle akademi for det anerkendte månedsskrift ”International Journal of Oncology”.

Med virkning fra marts-udgaven er Olaf-Georg Issinger blevet udpeget som medlem af tidsskiftets editorial academy. Udpegelsen er sket på baggrund af hans omfattende forskningsindsats og hans videnskabelige publikationer indenfor onkologi-området. Issinger er således forfatter til mere end 180 publikationer i tidsskrifter med peer-review.

- Jeg er glad for, at jeg har kunnet leve op til de strikse krav, der stilles, for at man kan være medlem af tidsskriftets redaktion, fortæller Olaf-Georg Issinger, der ser frem til det redaktionelle arbejde i regi af ”International Journal of Oncology”.

Ud over sin store indsats på onkologi-området finder tyske Olaf-Georg Issinger tid til i sin fritid at dyrke sin store hobby: Flyvning. Den dyrker han som pilot i Fyns Flyveklub - Danmarks ældste flyvesportsforening – som er hjemhørende i Odense Lufthavn (Beldringe).

- Lige siden jeg kom til Danmark og til Syddansk Universitet i 1996, har jeg syntes, det var vigtigt at gøre en indsats for at integrere mig og finde danske venner. Det har jeg blandt andet gjort ved at deltage i en række foreninger og klubber – eksempelvis Fyns Flyveklub, forklarer Olaf-Georg Issinger. Ud over at flyve i klubbens Cessna-maskiner underviser han unge mennesker, der er i færd med at tage flyve-certifikat, i ”Menneskelig ydelse og begrænsning” – et obligatorisk forløb, der fokuserer på en række fysiologiske emner med betydning for det at være pilot.

- Jeg lærte selv at flyve, mens jeg var postdoc på University of California. Og siden har jeg haft stor glæde af flyvesporten både her i Danmark og i forbindelse med diverse udlandsophold – ikke mindst i Australien, hvor afstandene mellem de forskellige bysamfund jo kan være ganske betydelige, afslutter Olaf-Georg Issinger.

Læs on-line version af ”International Journal of Oncology” med omtale af Olaf-Georg Issinger

Nyhed fra NAT. Lagt på af U. Aljene.

Protein stabiliserer lysosomer

Wed, 03 Feb 2010 11:51:34 GMT

Forskergruppe med BMB-deltagelse beskriver i dagens udgave af det anerkendte videnskabelige tidsskrift ”Nature”, hvordan proteinet Hsp70 stabiliserer lysosomer og derved kan danne udgangspunkt for udvikling af metoder til behandlingen af mennesker med den sjældne stofskiftesygdom Niemann-Pick Disease.

Hsp70 er et evolutionært konserveret protein, der har været sat i forbindelse med cancer på grund af dets evne til at hjælpe celler med at modstå stress-induceret celledød. Dens aktivitet er for nylig sat i forbindelse med lysosomer. Lysosomer er membran-bundne organeller inde i cellen, der indeholder enzymer, som nedbryder og genbruger celle-komponenter, der ikke længere er brug for.

Marja Jäättelä fra Kræftens Bekæmpelses Apoptoselaboratorium og en række videnskabelige kolleger – blandt andre professor Jens Knudsen fra Institut for Biokemi og Molekylærbiologi (BMB) – rapporterer i en artikel i ”Nature”, at Hsp70, i lysosomerne, binder til et lipid (fedtstof) der kaldes BMP. BMP stabiliserer lysosomerne og forhindrer dem i at blive utætte. Gruppen viser endvidere, at de kan reparere defekte lysosomer i celler fra patienter med den sjældne stofskiftesygdom Niemann–Pick Disease ved at behandle med Hsp70.

Læs artikel i "Nature"

Nyhed fra NAT. Lagt på af U. Aljene.

Tre Nat-forskere får elitepriser

Wed, 27 Jan 2010 09:55:37 GMT

Onsdag den 27. januar vil gå over i historien som en stolt dag for fakultetets forskning: Professor Francesco Sannino modtager den store EliteForsk-pris på 1,2 millioner kroner, Martin V. Bennetzen modtager et Eliteforsk-rejsestipendiat og Christer Stenby Ejsing får ung Eliteforskerpris.

Fire forskere fra Syddansk Universitet er blandt prismodtagerne, når videnskabsminister Helge Sander og Kronprinsesse Mary i eftermiddag overrækker årets EliteForsk-priser på Glyptoteket i København. Og de tre af dem kommer fra det Naturvidenskabelige Fakultet. - ”Det er imponerende, at vores relativt lille videnskabelige miljø på Det Naturvidenskabelige Fakultet bidrager med tre af modtagerne af årets EliteForsk-stipendier,” udtaler en glad dekan Henrik Pedersen.

Professor Francesco Sannino (billledet til højre), der leder det nye grundforskningscenter CP3-Origins, der er placeret i regi af Institut for Fysik og Kemi og Institut for Matematik og Datalogi, modtager den store EliteForsk-pris på 1,2 millioner kroner.

Den 41-årige forsker får prisen for sit originale forskningsarbejde. Det Frie Forskningsråds bestyrelse, der har udvalgt prismodtagerne, skriver blandt andet:

”Francesco Sanninos forskningsarbejde er på et meget højt internationalt niveau. Det er originalt og spænder bredt lige fra kosmologi til partikelfysik”.

Desuden vægtes det, at hans videnskabelige artikler er blevet citeret over 3100 gange, hvilket er meget højt for så ung en forsker og bringer ham helt i front blandt de allerbedste højenergifysikere.

Penge til at rejse

Martin V. Bennetzen (billedet herover) og Jonas Bloch Thorlund modtager begge EliteForsk-rejsestipendier på 300. 000 kr. til meget talentfulde unge ph.d. studerende

Martin Bennetzen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi er knyttet til Center for Eksperimentel Bioinformatik. Her er han i gang med at undersøge, hvordan proteinerne reagerer, når celler udsættes for forskellige former for stress, for eksempel stråling.

Den 27-biofysiker rejser til Tyskland på sit stipendium, nærmere bestemt Max Planck Institute of Biochemistry, som er stærk i den analyseteknik, som Bennetzen også anvender: massespektrometri-baseret proteomics.

Jonas Bloch Thorlund fra Institut for Idræt og Biomekanik er knyttet til Forskningsinitiativet for Fysioterapi, og han forsker i muskelfunktioner hos patienter, der har høj risiko for at udvikle slidgigt i knæet.

Den 32-årige cand.scient. i idræt og sundhed vil bruge stipendiet på et ophold hos Centre for Health, Exercise and Sports Medicine ved University of Melbourne, som forsker i træning som behandling for sygdomme i bevægeapparatet.

Talenter under 35 år

33-årige Christer Stenby Ejsing (billedet herover) får Frie Forskningsråds Ung Eliteforskerpris på 200. 000 kr. til de mest talentfulde unge forskere under 35 år.Han er adjunkt på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, hvor han forsker i lipidomics, som er et nyt forskningsområde, der forsøger at kortægge alle cellens fedtstoffer.

Forskningsrådet skriver blandt andet i sin begrundelse:

”Christer Stenby Ejsing har på trods af sin unge alder lykkedes at positionere sig internationalt med en række væsentlige publikationer og har fået en tung ballast til at fortsætte et særdeles succesrigt karriereforløb”.

12 millioner til eliten

EliteForsk-priserne uddeles en gang om året for at belønne og synliggøre den indsats, som nogle af Danmarks dygtigste forskere yder.

Videnskabsministeriet uddeler EliteForsk-priserne og rejsestipendierne, mens Det Frie Forskningsråd uddeler Ung EliterForsker-priserne. I år uddeles 12 millioner fordelt på 45 forskere.

Nyhed fra NAT. Lagt på af U. Aljene.

3D-projekt skal bane vejen for bedre kosmetik og lægemidler

Wed, 13 Jan 2010 11:29:51 GMT

En bevilling på 1. mio. kroner fra Unilever har muliggjort et nyt forskningsprojekt på Syddansk Universitet. Gennem særlige 3D farvebilleder vil professor Luis Bagatolli og hans forskningsgruppe vedrørende membranbiofysik og biofotonik kortlægge, hvordan forskellige stoffer påvirker egenskaberne i væv fra menneskehudens yderste millimeter.

Sammen med akademisk medarbejder Jonathan Brewer og videnskabelig assistent Maria Bloksgaard Mølgaard vil Luis Bagatolli (billedet) i de kommende 20 måneder bruge fluorescens-mikroskopi til at undersøge, hvordan huden påvirkes af en række kemiske elementer, som kan indgå i kosmetikprodukter som eksempelvis sæbe, cremer og olier. Ved hjælp af fluorescens-mikroskopien er gruppen i stand til at opnå nogle særlige tre-dimensionelle farvebilleder af og i huden, på baggrund af det ultrasvage lys som al biologisk liv udsender. Teknologien kan synliggøre fysiske fænomener på molekyle-niveau – eksempelvis strukturer af og bevægelse på biologiske membraner, og ydermere bevægelse af molekyler i hudens væv.

Lys på huden

Luis Bagatolli, der til dagligt arbejder med grundforskning, har et vågent øje til forskningens anvendelser i teknologi og medicin. - Vi har i øjeblikket et særligt fokus på menneskehuden, der jo er en biologisk barriere, i vores arbejde både i forhold til det nye projekt men også i forhold til andre projekter. Vi kan således anvende de tre-dimensionelle farvebilleder, vi opnår via fluorescens-mikroskopi, til at lære om fysiske ændringer i vævet – for eksempel i forhold til hudsygdomme. Kosmetik er et andet fokusområde for os. Huden virker jo som membran eller barriere for stoffers indtrængen i kroppen. Så via fluorescens-mikroskopi søger vi at opnå indsigt, der eksempelvis kan nyttiggøres i forhold til udvikling af nikotinplastre, cremer og lignende, forklarer Luis Bagatolli og tilføjer: - Et billede og den information vi kan drage derfra, siger jo ofte mere end tusinde ord.

Rejsen til Danmark

Luis Bagatolli kommer fra Argentina, hvor han på University of Cordoba blev uddannet som kemiker med speciale i ”Lipid Biophysics”. Siden tog han til USA, hvor han arbejdede med brugen af mikroskopi-teknikker, herunder fluorescens. Han tog tilbage til Argentina, men kom så meget på kant med styret, som han kritiserede offentligt, at han til sidst valgte at forlade landet. Han flyttede til Danmark, hvor han siden har arbejdet med membranbiofysik på Syddansk Universitet i Odense. Her er han i dag er professor ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi og tilknyttet universitetets Center for Biomembranfysik (MEMPHYS).

- Jeg er virkelig glad for Danmark og danskerne, og med min udnævnelse til professor i 2008 gjorde jeg endelig op med mig selv, at det er her, jeg vil leve, forklarer Luis Bagatolli, der i dag både er dansk gift og har børn i Danmark.

Nyhed fra NAT. Lagt på af U. Aljene

2 bevillinger fra Novo Nordisk Fonden til BMB

Wed, 06 Jan 2010 11:50:18 GMT

Nils J. Færgeman og Ronni Nielsen modtager bevillinger

Nils J. Færgeman modtager 250.000,- kr. til projektet:

Komplekse lipiders rolle i regulering af udvikling og aldring af den multicellulære organisme C. elegans

Ronni Nielsen modtager 400.000,- kr. til projektet:

Funktionelle undersøgelser af acyl-CoA bindende protein - ACBP - ved konventionel og konditionel knockout af genet i mus

Du kan se bellingsoversigten her.

Lagt på af U. Aljene.

FSS bevilling til BMB

Tue, 05 Jan 2010 14:03:33 GMT

Daniel Würstner modtager bevilling fra FSS

Daniel Würstner modtager bevilling på 1.922.400,- kr. til projektet:

Transport and function of Niemann-Pick C2 protein in maintenance of intracellular cholesterol homeostasis

Du kan se bevillingsoversigten fra FSS her.

Lagt på af U. Aljene.

6 FNU bevillinger til BMB

Tue, 05 Jan 2010 11:46:12 GMT

Daniel Würstner, Nils J. Færgeman, Christer S. Ejsing, Thomas J. D. Jørgensen, Jens S. Andersen og Ole Nørregaard Jensen modtager bevillinger

Daniel Würstner modtager 1.922.400,- kr. til projektet:

Molecular characterization of sterol transport by Niemann-Pick C proteins in mammalian cells and in Caenorhabditis elegants

Nils J. Færgeman modtager 2.150.729,- kr. til projektet:

Role of lipid metabolism in the regulation of life span of cells and organisms

Christer S. Ejsing modtager 1.389.730.- kr. til projektet:

Characterising the transcriptional circuitry of global lipid metabolism

Thomas J. D. Jørgensen modtager 2.145.600,- kr. til projektet:

Protein structural dynamics at single-residue resolution determined by mass spectrometry and isotopic exchange

Jens S. Andersen modtager 2.140.801,- kr. til projektet:

Dieting on the cellular level studied by quantitative mass spectrometry

Ole Nørregaard Jensen modtager 5.760.000,- kr. til projektet:

The Dynamic Proteome: Elucidation of post-translational regulatory events by multiplexed mass spectrometry experiments

Du kan se FNU bevillingsoversigten her.

Lagt på af U. Aljene.

3 bevillinger fra LUNDBECKFONDEN til BMB

Mon, 28 Dec 2009 10:52:58 GMT

Thomas J. D. Jørgensen, Daniel Würstner og Jens S. Andersen modtager bevillinger
Thomas J. D. Jørgensens bevilling er på 600.000,- kr. til projektet:

Transient protein unfolding and its implication for protein aggregation and disease

Daniel Würstners bevilling er på 1.622.400,- kr. til projektet:

Transport and function of Niemann-Pick C2 protein in maintenance of intracellular cholesterol homeostasis

Jens S. Andersens bevilling er på 700.000,- kr. til projektet:

Mitophagy - how are mitochodria targeted for degradation under metabolic stress

Lagt på af U. Aljene.

Attraktive stipendier bl.a. til studerende på BMB

Mon, 28 Dec 2009 10:39:46 GMT

Fire specialestuderende ved Det Naturvidenskabelige Fakultet er den 18. december blevet tildelt en ekstra ”julegave” i form af Novo Nordisk/Novozymes scholarstipendier.

Stipendiet udgør i alt 75.000 kr. per studerende og er givet som støtte til nedenstående specialeprojekter i en studieperiode på et år:

Katrine Lindequist Madsen laver projektet ”Kvantitativ temporal fosfoproteomanalyse af endothel-cell immunsignallering ved iTRAQ-metoden” under vejledning af lektor Trond Ulven, Institut for Fysik og Kemi, lektor Martin Røssel Larsen, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi samt lektor Grith Lykke Sørensen, Institut for Medicins Biologi (Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet).

Peter Bjerre Jensen laver projektet ”Atomistic modelling of enzyme catalysis: Subtilisin” under vejledning af lektor Hans Jørgen Aagaard Jensen, Institut for Fysik og Kemi samt lektor Peter Fristrup, Institut for Kemi (DTU).

Signe Bek laver projektet ”Investigation of blunted cholesterol synthesis at weaning in ACBP knockout mice” under vejledning af professor Susanne Mandrup, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.

Ann-Britt Marcher laver projektet ”Investigation ACBPfunction in metabolic homeostasis” ligeledes under vejledning af professor Susanne Mandrup, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.

Nyhed fra NAT's hjemmeside. Lagt på af U. Aljene.

Nyt center skal udvikle nanolægemidler til kræftbehandling

Tue, 01 Dec 2009 10:39:18 GMT

Universitet, der skal udvikle nanolægemidler til kræftbehandling. Professor Jesper Wengel (Institut for Fysik og Kemi), professor Ole G. Mouritsen (MEMPHYS Center ved Institut for Fysik og Kemi) og professor Ole Nørregaard Jensen (Biokemi og Molekylær Biologi), der ses på billederne herunder, er blandt det nye centers hovedaktører.

Lundbeckfonden lancerer det nye NanoCAN Center, som vil være lokaliseret ved Syddansk Universitet i Odense. Det nye center støttes af Lundbeckfonden med op til 35 millioner kroner. Centret etableres i begyndelsen af 2010, og det skal samle de bedste forskergrupper inden for nanoteknologi, molekylær biologi, kræft og stamcelleforskning på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Lundbeckfondens NanoCAN Center vil fokusere på brystkræft, der er den hyppigste årsag til kræftdødsfald hos kvinder på verdensplan.

Robotter undersøger gener

På samme vis som kroppens almindelige stamceller har til opgave at regenerere organerne, ser såkaldte kræftstamceller ud til at regenerere tumorer. Kræftstamceller mistænkes for at forhindre virkningen af stråle- og kemoterapi og medvirke til spredning af kræftcellerne. Det betyder, at der skal findes nye måder at behandle kræft på. NanoCan Centrets mål er at udvikle nye nano-lægemidler, der slår kræftstamcellerne ihjel uden at skade kroppens normale stamceller. En af de centrale aktiviteter i NanoCAN vil være at finde nye lægemidler ved at undersøge hvert af de 20.000 menneskelige gener, hvilket vil blive opnået ved brug af avancerede robotter, der ligner, men er meget mindre end samlebåndsrobotter på bilfabrikker. Det nye centers nano-lægemidler vil ikke være i stand til at kopiere sig selv, hvilket minimerer risikoen for mennesker og miljøet.

Hovedaktører

I centret vil hovedaktørerne være internationalt anerkendte forskere herunder professor Jesper Wengel, professor Ole G. Mouritsen, professor Ole Nørregaard Jensen, professor Moustapha Kassem, professor Torben Kruse, professor Henrik Ditzel og professor Jan Mollenhauer som centerleder.

Nyhed fra NAT. Lagt på U. Aljene.

Kolesterolmedicin ind i kampen mod kræft

Tue, 01 Dec 2009 10:13:01 GMT

Kolesterolsænkende lægemidler kan muligvis anvendes til kræftbehandling.

Ny forskning viser, at kolesterol-sænkende lægemidler, kaldet statiner, muligvis også kan anvendes i behandling mod kræft. Det afslører undersøgelser, som en gruppe forskere fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB) har foretaget på den mikroskopiske rundorm C. elegans. Rundormen har halvdelen af sine gener til fælles med mennesker og bruges derfor ofte til at forudsige menneskelige træk og sygdomme.

Dansk-svensk samarbejde

BMB-forskerne, der blandt andet tæller ph.d. studerende Louise Cathrine Braun Olsen, specialestuderende Nadia Jin Storm Hansen og lektor samt Ph. D. Nils Færgeman (billedet), har i samarbejde med forskere fra Gøteborgs Universitet og Chalmers Tekniske Universitet i Gøteborg, påvist, at udover at hæmme dannelsen af kolesterol i celler, hæmmer statiner også dannelsen af specifikke fedtstoffer, som fremmer udviklingen af kræftceller. Dette arbejde er netop blevet publiceret i det velansete amerikanske tidsskrift ”Proceedings of the National Academy of Science”.

I følge Lektor Nils Færgeman understøtter resultaterne, at statiner på længere sigt ikke bare kan anvendes som kolesterol-sænkende medicin, men også i behandlingen af nogle typer af kræft. Kolesterol-sænkende lægemidler, som er et af de mest solgte lægemidler på verdensplan, kan udover at reducere kolesterol-mængden i blodet, også hæmme vækst og udvikling af celler, svampe- og bakterielle infektioner, og nu også udviklingen af visse kræftformer.

Læs omtale i ”Proceedings of the National Academy of Science”

Nyhed fra Nat. Lagt på af U. Aljene.

To PostDoc-stipendier fra det Frie Forskningsråd for Natur og Univers

Wed, 11 Nov 2009 09:45:50 GMT

To PhD'er fra BMB har fået PostDoc-stipendier fra FNUMorten Thaysen Andersen er PhD fra BMB og har nu fået et PostDoc-stipendie fra det Frie Forskningsråd til projektet: Anti-Microbial Effect of Salivary Glycoproteins for Protection against Oral Infection. Projektet skal udføres i Sydney, Australien og det bevilgede beløb er på kr. 1.083.943.

Samtidig har PhD Anne Skovsø Bugge fået et PostDoc-stipendie på kr. 1.120.000 til projektet: Transcriptional Regulation of Circadian Rhythm and Metabolism. Anne skal udføre arbejdet på University of Pennsylvania, School of Medicine, USA.

Se bevillingsoversigten her.

Lagt på af Square One/Gitte Toftgaard Jørgensen

Populær underviser

Mon, 05 Oct 2009 11:49:10 GMT

Lektor Nils J. Færgeman, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB), er blevet tildelt Det Naturvidenskabelige Fakultets Undervisningspris 2009 på baggrund af indstillinger fra de kandidatstuderende.

Uddelingen af årets Undervisningspris - der gives til én underviser på hvert af universitetets fakulteter - fandt sted i fredags i forbindelse med SDUs Årsfest. Formålet med Undervisningsprisen er at fremhæve og belønne en heltidsansat forsker/underviser, der har gjort en særlig indsats og udvist et stort engagement i den væsentlige opgave, som vejlederrollen for bachelorprojekt- og specialestuderende udgør.

Sætter barren højt

De studerende fremhæver, at Nils Færgeman er en uvurderlig person at have som vejleder. Han lægger et stort engagement i hver enkelt studerende og viser stor professionalisme omkring deres projekter. Ydermere er han en meget sympatisk og venlig person, som gør stemningen fantastisk.

Han har altid døren stående på klem, når han ikke underviser, hvilket giver en mulighed for altid at stikke hovedet ind, hvis man har et spørgsmål.

En studerende skriver: ”Han er en af de mest engagerede og inspirerende undervisere, jeg har mødt i min tid på universitetet. Han forventer meget af en som projektstuderende og sætter barren højt, men er samtidig altid klar til at hjælpe med små og store problemer, man støder på, både praktisk og teoretisk, uden at man får løsningerne serveret på et sølvfad. Samtidig er han med til at skabe et behageligt socialt miljø, hvor fagligheden er i centrum, men hvor der stadig er plads til sjov og ballade, hvilket gør, at man har lyst til at tilbringe mere end den tid, der er højst nødvendig, i og omkring laboratoriet”.

Orme-kort

Nils J. Færgeman er 40 år. Han blev cand. scient i molekylær og cellebiologi fra det daværende Odense Universitet i 1995. Efter en periode som gæsteforsker ved University of Tennessee, USA, blev han i 1997 ph.d. fra Odense Universitet. Efter at han efterfølgende havde arbejdet på Novo-Nordisk og været gæsteforsker på Albany Medical College, USA, blev han tilknyttet Syddansk Universitet, fra 2000-2003 som forskningsadjunkt og siden 2003 som lektor ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.

Ph.d.-studerende Louise Cathrine Braun Olsen fra BMBs lipidlab havde i forbindelse med overrækkelsen i fredags lavet et særligt kort til Nils Færgeman, hvor en række C.elegans-orme formende ordet tillykke.

Nyhed fra NAT. Lagt på af U. Aljene.

Internationalt fedmesymposium på BMB

Tue, 29 Sep 2009 10:51:21 GMT

Mitch Lazar taler ved internationalt fedme-symposium på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB) onsdag den 7. oktober.

50 forskere fra universiteter og virksomheder verden over mødes den 7. oktober i BMBs seminarierum til et fedme-seminar under titlen ”Becoming fat – apipogenesis and beyond.”

Symposiet, der er arrangeret af Biokemisk Forening og Forskerskolen for Molekylær Metabolisme, fokuserer på de molekylære netværk, som regulerer adipogenese og på, hvordan denne proces påvirker kroppens metabolisme og fysiologi.

Programmet byder på indlæg fra en lang række kapaciteter indenfor fedme-området - blandt andre franske Dominique Langin, Université Paul Sabatier i Toulouse og den amerikanske professor Mitch Lazar (billedet til højre) fra Institute of Diabetes, Obesity and Metabolism på University of Pennsylvania, Philadelphia.

Professor Susanne Mandrup (billedet herover til venstre) og PhD-studerende Anne Bugge (billedet herover til højre), begge fra BMB, forankrer symposiet.

Vigtige fedtceller

Adipogenese er navnet på den proces, hvor fibroblastiske præfedtceller differentierer til funktionelle fedtceller. Processen reguleres både af eksterne signaler og af et komplekst netværk af cellulære signaler og transkriptionelle regulatorer. Fedtvævet spiller en central rolle i opretholdelsen af kroppens fedt- og glukosehomeostase, og nye banebrydende opdagelser indenfor dette forskningsfelt indikerer at både hvide og brune fedtceller spiller en vigtig rolle også i voksne mennesker.

Hvide fedtceller lagre overskydende fedt og beskytter derved andre væv mod skadelig ophobning af fedt og de udskiller hormoner som påvirker kroppens insulin sensitivitet. Brune fedtceller forbrænder fedtsyrer og frigør derved oplagret energi i form af varme som følge af kuldepåvirkning eller overspisning.

Se symposiets program

Nyhed fra NAT. Lagt på af U. Aljene.

Bevilling til dansk-japansk samarbejde til forsker ved BMB

Fri, 25 Sep 2009 13:21:19 GMT

Professor Brage Storstein Andresen modtager bevilling på 1.008.000 kr

Professor Brage Storstein Andresen har modtaget en bevilling til projektet:

Aberrant splicing in neuromuscular diseases

Projektet er et tre-årigt dansk-japansk samarbejdsprojekt i forbindelse med : Strategic Japanese-Danish Cooperative Program on “Molecular Medical Research”

I projektet vil de udnytte patient celler, minigener og nogle helt nye teknikker, der baserer sig på global sekventering af RNA med SOLEXA sekventering, ligesom de vil udnytte deres ekspertise i RNA baseret i affinitetsoprensning og MS/MS karakterisering. Deres approach er således helt nyt også i international sammenhæng.

Projektet udføres i samarbejde med Prof. Kinji Ohno, Ph.D., Center for Neurological Diseases and Cancer, Nagoya University Graduate School of Medicine og med Ole Nørregaard Jensen.

_{lagt på af Helen}

BMB-forskere opdager ny regulatorisk mekanisme

Thu, 17 Sep 2009 09:57:00 GMT

Postdoc Martin Overgaard, professor Poul Valentin-Hansen, forskningslektor Jakob Møller-Jensen (billedet) samt tidligere ph.d. studerende Jesper Johansen - alle fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB) - har opdaget en ny regulatorisk mekanisme indenfor gen-regulering med antisense RNA i bakterien E. coli. Opdagelsen kan få betydning for behandling af eksempelvis cancer og smitsom leverbetændelse.

Opdagelsen blev publiceret i sidste uges udgave af det anerkendte tidsskrift "Molecular Microbiology" sammen med en perspektiverende artikel fra Dr. J. Vogel, Max Planck Institute for Infection Biology. Opdagelsen, som også er gjort uafhængigt i et fransk laboratorie (Dr. L Bossi, CNRS) i Salmonella, publiseres samtidig og ligeledes med en perspektiverende artikel fra Dr. S. Gottesman, National Cancer Institute i det generelle tidsskrift "Genes and Development".

Proteinsyntese

Små regulatoriske RNA molekyler (sRNA`er) findes i alle organismer ligefra bakterier til planter, dyr og mennesker. I planter og dyr kaldes de siRNA og miRNA. Disse molekyler nedregulerer som oftest syntesen af et protein ved at baseparre med komplementære eller delvist komplementære sekvenser i et givent ”target” budbringer RNA (mRNA), hvorefter ”target” mRNA molekylerne nedbrydes.

- I vores studie har vi vist et eksempel på at i modsætning til paradigmet, så kan rollerne være byttet om, således at et sRNA molekyle er ”target” for et mRNA molekyle. Dette bevirker at en hæmning af et hæmmende sRNA fører til akkumulering af et specifikt ”target” mRNA og deraf følgende proteinsyntese. Vi har også kraftige indikationer på at dette regulatoriske kredsløb har en fysiologisk funktion, nemlig at optimere udnyttelsen af en alternativ kulstof-og energikilde, kitobiose, som er et nedbrydningsprodukt af det i naturen meget udbredte polysakkarid kitin, forklarer Martin Overgaard.

Betydning for behandling

Opdagelsen har endvidere medicinsk relevans. Ved at lære om, hvordan disse antisense mekanismer virker i levende organismer, kan man bedre designe korte evt. modificerede oligonukleotider, der specifikt blokerer et givent regulatorisk RNA inde i cellen og derved stimulerer syntesen af et fysiologisk vigtigt protein. Således er der allerede nu fokus på RNA-baseret behandling af menneskelige sygdomme såsom cancer, forhøjet kolesterol indhold i blodet og smitsom leverbetændelse.

BMB forskernes artikel i "Molecular Microbiology"
Perspektiverende artikel i "Molecular Microbiology"
Artikel fra Dr. S. Gottesman, National Cancer Institute i "Genes and Development"

Nyhed fra NAT's hjemmeside. Lagt på af U. Aljene.

Tre bevillinger fra Novo Nordisk Fonden til BMB

Wed, 09 Sep 2009 15:03:18 GMT

Susanne Mandrup, Blagoy Blagoev og Irina Kratchmarova modtager bevillingerNovo Nordisk fonden har støttet med tre bevillinger til Endokrinologisk forsknings på BMB

Irina Kratchmarovas bevilling er på 150.000 kr til projektet:

Global analysis of fat and muscle secretome using quantitative proteomics and targeted siRNA silencing appoach

Susanne Mandrups bevilling er på 300.000 kr til projektet

Genome-wide mapping of PPARgamma target sites and cross talk with inflammatory transcription factors in primary human adipocytes

Blagoy Blagoev’s bevilling er på 150.000 kr til projekter

Understanding the role og Mdm2 in adipocte biology

Der blev uddelt i alt 85 bevillinger (total 24,7 mio kr), heraf 6 bevillinger til SDU.
Der gik 5 bevillinger til KU og en meget stor mængde til Svenske institutioner.

De fleste bevillinger er på 150.000 kr og 300.000 kr med nogle enkelte i 500-800.000 kr størrelse

^{Lagt på af Schandorff}

PR-gruppen med i EU-netværk

Wed, 05 Aug 2009 13:01:06 GMT

Ole Nørregaard Jensen har fået en EU-bevilling som deltager i et 4-årigt Marie Curie Initial Training Network

SDU er som en del af LMC-kredsen med i et netværk med titlen: Enzyme technology for Lean and Green food processing. Netværket tilbyder unge forskere mulighed for at forbedre deres forskningsevner, deltage i etablerede forskningsgrupper og forstærke deres karrrieremuligheder. Netværket består udover LMC-kredsen af universiteterne: Wageningen i Holland, Landbrugsuniversitetet i Athen samt virksomhederne: Danisco France, FOSS A/S, DSM Food Specialties og Biosensores S.L.

Emnet for netværket er ’Lean and Green food’, og herunder er nøgleord; bæredygtig fødevareproduktion, nytænkning af fødevareproduktionssystemer, enzym teknologi og ’Lean and green’ konceptet.

Plantematerialer er en kilde til værdifulde funktionelle ingredienser til brug i forarbejdede fødevarer. Denne nødvendige forarbejdning af relevant landbrugsaffald kræver nytænkning, da den ofte er afhængig af brug af kemiske reagenter til skade for miljøet og med et højt energiforbrug. LeanGreenFood Initial Training Network vil fokusere på løsninger til at reducere forbrug af vandressourcer samt energi, der begge vil være knappe ressourcer i fremtiden.

LeanGreenFood-netværket vil uddanne 13 PhD’er (early stage researchers) og ansætte 4 PostDocs (experienced researchers) til at udvikle og implementere nye enzym-baserede teknologier til fremtidig udvikling af en mere bæredygtig produktion. SDU deltager i én arbejdsgruppe, og har dertil fået bevilliget en PostDoc i 2 år.

_{Lagt på af Gitte Toftgaard, Square One}

Peter Roepstorffs med i bevilling fra det Norske Forskningsråd

Fri, 26 Jun 2009 11:52:43 GMT

iCod: integrative enviromental genomics of cod (Gadus morhua)Peter Roepstorffs er med i en bevilling fra det Norske Forskningsråd, som har støttet projektet
iCod: integrative enviromental genomics of cod (Gadus morhua)

_{Lagt på af sgade}

EU – Marie Curie bevilling til Kerstin Wagner

Fri, 26 Jun 2009 11:31:05 GMT

Biofysisks studier af edderkoppe gift på BMB

Kerstin Wagner har modtaget en bevilling fra EU – Marie Curie (enzyMEmbrane) på 1,3 mio kr til projektet:

The study of membrane phenomena caused by sphingomyelinase D from spider venoms

Luis Bagatolli er vejleder på projektet.

^{Lagt på af Sgade}

Lars Folk Olsen med i nyt Innovationskonsortium

Fri, 26 Jun 2009 11:40:47 GMT

NaKIM Innovationskonsortiet er blevet godkendtLars Folke Olsen er med i Innovationskonsortiet NaKIM, blandt andet med en to-årig postdoc stilling

^{Lagt på af sgade}

Forskning på højeste studieniveau

Thu, 25 Jun 2009 10:37:55 GMT

SDU-team kæmper for Danmark - 2 deltagere fra BMB

Når den fjerde internationale studenter-konkurrence iGEM afholdes til november vil der for første gang være dansk deltagelse. I konkurrencen kæmper tværfaglige hold – af bachelor- og kandidatstuderende – fra hele verden om at levere det bedste forskningsprojekt med afsæt i syntetisk biologi.

SDU-holdet består af fem medicinstuderende, en studerende fra Nano-Bio-Science og to fra Biokemi og Molekylær Biologi (BMB) - med Ann Zahle Andersen, Jacob Møller-Jensen og Birgitte Kallipolitis fra BMB og professor Steen Rasmussen samt adjunkt Martin Hanczyc fra Institut for Fysik og Kemi med sig på sidelinjen som vejledere.
Hen over sommeren og efteråret skal teamet arbejde benhårdt med forskning på højeste studieniveau - i forsøget på at indbygge DNA i en organisme efter eget valg på den mest raffinerede måde.
Til november kåres det bedste projekt på MIT i Boston.

Et godt projekt
En af de studerende, Kirstine Jacobsen, der studerer på SDU’s kandidatuddannelse i biokemi og molekylær biologi, ser frem til at forsvare de danske farver og at prøve kræfter med forskning på højt internationalt niveau.
- Og det gør det ikke mindre spændende, at vi har sammensat et hold på tværs af uddannelser og fakulteter. Det er faktisk en fordel, for det giver bredere tanker, siger Kirstine Jacobsen.

Hun vil ikke spå om SDU’s placering, men går ind i kampen med oprejst pande:
- Vi har fundet et godt projekt, så jeg håber da på det bedste, siger hun.

Sidste år deltog 84 hold fra 24 lande. Men det er første gang, et dansk hold er med i konkurrencen. SDU-holdet bliver dog ikke alene om at repræsentere Danmark, da DTU også stiller med et hold.

Læs mere om konkurrencen her

Nyhed fra SDU's hjemmeside. Lagt på af U. Aljene.

Ti millioner til ung forsker

Mon, 22 Jun 2009 11:14:00 GMT

Lundbeckfonden har tildelt et Junior Group Leader Fellowship til lektor Martin Røssel Larsen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet. Med Fellowship´et følger 10 mio. kroner fordelt over fem år, som nu vil blive brugt på et forskningsprojekt, der skal gøre os klogere på nervesystemets kommunikation og på dets betydning i forhold til sygdomme som epilepsi.

39-årige Martin R. Larsen vil bruge sit fellowship til at etablere en forskningsgruppe, som skal undersøge de mekanismer, der ligger bag den molekylære signalering, der foregår inde i nerveceller, og som fører til opretholdelse af kommunikationen mellem nerveceller, der er essentiel for et funktionelt nervesystem.

Synaptisk transmission

- Når nerveceller i hjernen kommunikere med hinanden, sender de små byger af signalmolekyler af sted, som efterfølgende bliver opfanget på overfladen af tilstødende nerveceller. Denne mekanisme betegnes som synaptisk transmission og er vigtig i opretholdelse af kommunikation i hjernen. Ændringer i de processer der frigiver signalmolekyler fra nerver i hjernen, kan resultere i et antal sygdomme, f.eks. epilepsi, hvor der kan ske en ukontrolleret frigivelse af disse signalmolekyler, forklarer Martin R. Larsen. Han fortsætter: - Mange af de molekylære mekanismer der ligger bag synaptisk transmission er kontrolleret af specifikke kemiske modifikationer på proteiner, der er involveret i processerne. Den vigtigste modifikation er fosforylering. At være i stand til at kunne karakterisere specifik fosforylering er yderst vigtig for forståelsen af mekanismen bag synaptisk transmission.

Martin R. Larsen har i sin forskning på Syddansk Universitet udviklet en lang række yderst følsomme proteinkemiske og massespektrometriske metoder til at undersøge proteinfosforylering i meget små mængder protein. I øjeblikket arbejder hans forskningsgruppe på at kortlægge alle fosforyleringer, der finder sted på proteiner i isolerede nerveender og på at finde ændringer i proteinfosforylering før og efter stimulering af nerveenderne. Efterfølgende vil fosforyleringer af udvalgte proteiner i processerne blive undersøgt nærmere for at finde den specifikke funktion af fosforyleringen.

Nærmere om Martin

Martin Røssel Larsen har skrevet både sit speciale og sin PhD-afhandling i proteinkemi og massespektrometri på Syddansk Universitet, hvor han blev færdig i 2000. Derefter fik han gennem det naturvidenskabelige forskningsråd bevilliget en postdoc-stilling på Macquarie University i Sydney, Australien, hvorefter han kom tilbage til Syddansk Universitet som adjunkt. Han blev efterfølgende i 2003 tildelt et Steno stipendium på 3 år fra det naturvidenskabelige forskningsråd og herefter et 2 årigt Skou Stipendium fra samme sted. Under sit Steno-stipendium fik han blandt andet en ”Young Investiagtor Award” fra det strategiske forskningsråd. I 2009 blev han fastansat på Syddansk Universitet som lektor.

Nyhed fra NAT's hjemmeside. Lagt på af U. Aljene.

Flot anerkendelse til Susanne Mandrup

Mon, 18 May 2009 10:57:49 GMT

Professor Susanne Mandrup, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, er med virkning fra 1. juli og frem til udgangen af år 2013 blevet beskikket til Novo Nordisk Fondens Læge- og Naturvidenskabelig Komite.

- Der er tale om en personlig udpegning, forklarer professor, dr.med. Niels Borregaard, der er formand for komitéen. - Vi kender hende som et behageligt menneske og har stor respekt for hendes forskning. Vi ved, at hun er en anerkendt vejleder af yngre forskere, og vi værdsætter, at hun har erfaring i bedømmelse af videnskabelige ansøgninger fra Forskningsrådet for Natur og Univers. I forlængelse heraf har en enstemmig bestyrelse for Novo Nordisk Fonden fundet det naturligt at udpege hende til den Læge- og Naturvidenskabelig Komite

Novo Nordisk Fonden er en erhvervsdrivende fond og en selvejende institution, som yder støtte til videnskabelige og humanitære formål. Den største del af denne støtte går til læge- og naturvidenskabelige formål samt til andre udvalgte forskningsområder. Beslutningen om tildeling af støtte er lagt i hænderne på videnskabelige komitéer, som prioriterer ud fra ansøgningers forskningsmæssige kvalitet men derimod ikke ud fra den interesse, selskaberne i Novo A/S koncernen måtte have i de enkelte projekter.

- Beskikkelsen er et skulderklap, som jeg da er glad for, udtaler Susanne Mandrup (billedet), der ser frem til opgaverne i den Læge- og Naturvidenskabelig Komite. Disse opgaver omfatter blandt andet vurdering af de ca. 400 ansøgninger om støtte til driftsmidler, som komitéen hver år vurderer op til sin store uddeling i november. Komitéen uddeler endvidere en række stipendier i marts, som samlet bringer komitéens uddelinger op på en årlig sum på mere end 54 millioner kroner.

Om Novo Nordisk Fonden

Nyhed fra NAT's hjemmeside. Lagt på af U.Aljene.

Bevillinger fra Lundbeckfonden til PR-gruppen

Wed, 13 May 2009 13:24:46 GMT

Søren Skov Jensen og Jonas Borch får bevillinger fra Lundbeck

PhD Søren Skov Jensen fra PR-gruppen kan med Lundbecks bevillig på 461.000 kr. fortsætte i en 1-årig PostDoc-stilling. Bevillingen er givet til projektet: 'Quantitative proteomic analysis of ubiquination and its role in DNA damage and cancer'.

Samtidig er PostDoc Jonas Borch blevet bevilliget 500.000 kr. af Lundbeckfonden til projektet: 'The Nanodisc: A Novel Tool for Studies of Membrane-Protein Interactions', der skal udvikle nanodisc-teknologi til studier af bindingen mellem membranproteiner og opløselige proteiner og sammenligne teknologien med membranproteiner indsat i liposomer og opløst i sæbe. Nanodiscs er opløselige, stabile, ensartede skiver af membran med diameter på ca. 10 nm, hvori man kan indsætte membran proteiner. Projektet vil sætte nanodiscs med membranprotein fast på sensorchips og andre faste materialer for at fiske efter, identificere og karakterisere bindingen til ukendte bindende proteiner. Som udgangspunkt vil der bl.a. blive søgt efter regulatoriske bindingspartnere til en natrium/kalium pumpe.

_{Lagt på af G. T. Jørgensen}

Ole Nørregaard Jensen får 1,9 mio. kr. fra franske Servier

Thu, 30 Apr 2009 13:40:53 GMT

Nørregaards gruppe skal arbjede sammen med Institut de Recherches Servier om massespektrometri-projektProfessor Ole Nørregaard Jensen har fået bevilling på 1,9 mio. kr. til projektet: "Mass Spectrometry based Phosphoproteomic Profiling of Met Tyrosine Kinase Inhibition".

Projektet er et samarbejde mellem SDU og franske Servier.

_{Lagt på af G. T. Jørgensen}

Kallipolitis får 1,1 mio. kr. fra Lundbeckfonden

Thu, 30 Apr 2009 13:21:11 GMT

Bevillingen går til et projekt om resistensAssoc. Prof. Birgitte Kallipolitis har fået 1,1 mio. kr. til projektet: "Karakterisering af Thioridazins resistensreverserende effekt i kliniske MRSA isolater".

Methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA) giver anledning til stigende behandlingsproblemer overalt i verden, og der er stor mangel på effektive antibiotika. Thioridazin er et psykofarmakon som har vist sig at kunne ophæve MRSA bakteriers antibiotikaresistens. Tidligere forsøg udført af forsker-teamet har vist, at kombinationen af thioridazin og oxacillin (en methicillin-analog) genskaber MRSA bakteriers følsomhed overfor oxacillin og medfører kimdrab in vitro. Resistens mekanismen i MRSA involverer to specifikke gener, mecA og blaZ. Kallipolitis-gruppen har vist, at kombinationsbehandlingen nedsætter genudtrykket fra mecA og blaZ og at resistens mekanismerne derved ophæves. Disse studier er udført på et enkelt klinisk MRSA isolat. I projektet skal det klarlægges om den resistensreverserende effekt af thioridazin på MRSA er et generelt fænomen.

_{Lagt på af G. T. Jørgensen}

Bevilling til Martin Røssel Larsen

Thu, 30 Apr 2009 12:54:31 GMT

Steno Diabetes Center giver bevillingen til et BMB-projekt

Martin Røssel Larsen har modtaget en bevilling fra Steno Diabetes Center til PhD-projektet: "Characterization of pro-inflammatory cytokine signalling pathways in pancreatic beta cells by quantitative phosphoproteomics".

Projektet er et samarbejde mellem SDU og Hagedorn Research Institute (HRI).

_{Lagt på af G. T. Jørgensen}

Roepstorff hædret på ny

Mon, 27 Apr 2009 14:28:00 GMT

Æresbevisningerne regner ned over Peter Roepstorff, der er professor emeritus i proteinkemi ved institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB). Senest er hæderen kommet fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Ved DTUs årsfest, der blev afholdt i fredags, blev Peter Roepstorff udnævnt til doctor technices honoris causa. Begrundelsen var: "Outstanding and highly innovative achievements in protein chemistry and proteomics, particularly for his creation of the world wide used area of mass spectrometry of proteins and other biological macromolecules."

Det seneste år har været rigt på hædersbevisninger til Peter Roepstorff. I februar blev han udnævnt til æresmedlem af The Spanish Proteome Society and the Latin American Human Proteome Organization og i juli 2008 blev han gjort til æresmedlem af The British Society for Proteome Research i Cambridge. Begge æresmedlemskaber blev tildelt i erkendelse af hans bidrag til forskning indenfor massespektrometri og proteomik.

Fra NAT's hjemmeside. Lagt på af UAL.

Højt niveau ved Forsker Grand Prix

Fri, 24 Apr 2009 11:03:34 GMT

Ni unge forskere fra forskellige fakulteter dystede torsdag aften ved Syddansk Universitets Forsker Grand Prix 2009. Det fandt sted i University College Lillebælts festsal i Odense. Naturvidenskabs to deltagere leverede fremragende præstationer, der af dommere og publikum blev belønnet med henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Kun én stemme skildte Maria Bloksgaard, der er Ph.d.-studerende på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi samt MEMPHYS (Center for Biomembranfysik) fra førstepladsen. Den gik til Ph.d.-studerende Morten Busk Jensen fra Det Tekniske Fakultets Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, der fortalte om, hvordan han arbejder med at trække farve og sukker ud af solbærsaft.

Knockout-mus

Maria Bloksgaard orienterede i sine indlæg med stor ro og sikkerhed om sit tværfaglige projekt indenfor biomedicinsk grundforskning, hvor hun undersøger funktionen af et gen in vivo (i kroppen) ved hjælp af knockout mus. Knockout-mus er genmanipulerede mus, hvor begge funktionelle kopier af et gen er slået i stykker ved hjælp af kloning i stamceller fra musefostre. Knockout-musene kan ikke udtrykke proteinet, som genet koder for, og ved at undersøge den måde musenes krop, adfærd og fysiologi ændrer sig på som følge af genmanipulationen, finder hun ud af, hvilke funktioner i kroppen proteinet betyder mest for.

Tunghøre lungefisk

Ph.d.-studerende Christian Brandt fra Biologisk Institut kunne gå hjem med en tredjeplads i årets Forsker Grand Prix for sit underholdende foredrag om, hvad lungefisk kan høre (hvilket er såre lidt) og for sin forklaring om, hvor vidt orme egentlig bliver påvirket af magnetfelter. Som biolog har Christian arbejdet med meget forskellige dele af dyreriget. Han har undersøgt rotters hørelse, testet mink for høreskader og trænet ørkenrotter. Ingen af disse udfordringer var dog så svære, som at teste lungefiskenes hørelse, forsikrede han.

Højt niveau

Samtlige ni deltagere leverede torsdag aften sammenhængende og interessante oplæg om deres forskning – oplæg, der for de flestes vedkommende afspejlede, at de meget grundigt havde overvejet, hvordan de ville disponere deres foredrag i forhold til fortælleform, gestik og ”cliff hangers”. Elementer, der alle skulle være med til at overbevise dommere og publikum om, at netop deres deltagerpræstationer skulle sikres en god placering i konkurrencen, hvis koncept er udviklet af SDUs Center for Kunst og Videnskab.

Forskningens Døgn ´09

Forsker Grand Prix 2009 var SDUs eget startskud i forhold til årets Forskningens Døgn ´09, der kører frem til lørdag eftermiddag kl. 15 med aktiviteter i Flakhaven og flere steder i Odense by. Den landsdækkende åbning af Forskningens Døgn 2009 fandt sted på Syddansk Universitet i Odense tidligere torsdag, hvor forskningsmister Helger Sander forestod den officielle åbning under et flot show i O 100. Efter showet havde deltagerne mulighed for at opleve forskellige videnskabelige stande. Naturvidenskab var her repræsenteret ved Bioteam.

Fra NAT's hjemmeside. Lagt på af U. Aljene.

Protein Research gruppen har fået støtte til besøg fra Professor Stuart Cordwell fra Sydney

Fri, 17 Apr 2009 15:45:41 GMT

Bevilling fra Velux Visiting Professor Programme

Martin R. Larsen, Peter Roepstorff og Ole N. Jensen har fået støtte fra Velux Visiting Professor Programme til at Associate Professor Stuart Cordwell fra School of Molecular and Microbial Biosciences and Department of Pathology, The University of Sydney, Sydney, Australien kan tilbringe 3 måneder som gæsteprofessor i Proteinforskningsgruppen.

Stuart Cordwell har en stærk baggrund i proteomics og biologisk massespektrometri metodologi og vil deltage i både undervisning og vejledning under sit besøg.

Projektets titel er:

Phosphoproteomics of myocardial ischemia / reperfusion (I/R) injury

_{Lagt på af S. Schandorff}

Nye lægemidler uden fejlskud

Wed, 18 Mar 2009 14:50:01 GMT

Nyt konsortium af danske virksomheder og institutioner heriblandt Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet, skal udvikle nye proteinkemiske analysemetoder, så medicinalindustrien hurtigere kan fremstille lægemidler med færre bivirkninger

Inden nye lægemidler kan komme på markedet, skal de igennem en række kliniske tests for at kortlægge eventuelle bivirkninger. Denne proces er ofte meget langsommelig, og det betyder at lovende lægemidler på et sent tidspunkt ofte ikke kan godkendes.

Det nye konsortium, som består af Teknologisk Institut, Syddansk Universitet, Leo Pharma og NeuroSearch, skal forsøge at forbedre denne proces, dels ved at øge nye lægemidlers chance for at ramme rigtigt, dels ved at opdage og frasortere fejlskuddene tidligere.

Den stærke proteinforskning på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi er årsagen til deres deltagelse i konsortiet. Et af hovedformålene i projektet bliver at udvikle en teknologi, der skal gøre det muligt at identificere præcis hvilke proteinforandringer, der sker i cellen, når den udsættes for et lægemiddel. Den viden kan bruges til at udvikle lægemidler som kun ”rammer” de rigtige såkaldte proteintargets, som forårsager sygdomme.

Konsortiet støttes af Rådet for Teknologi og Innovation og forløber over de næste tre år.

Læs mere om emnet på Ingeniørens hjemmeside.

Fra NAT's hjemmeside. Lagt på af U. Aljene.

Luis Bagatolli modtager bevilling

Tue, 17 Mar 2009 16:59:53 GMT

Bevilling fra det franske udenrigsministerium til Luis Bagatolli

Luis Bagatolli har modtaget en bevilling fra det franske udenrigsministerium

Bevillingen skal bruges i et projekt med Thierry Granjon (Fra Universite Clause Bernard Lyon i Frankrig) hvor der skal ses nærmere på dannelse af liposomer

Projektets titel er:
"Etude de la formation de microstructures lipidiques ordonnees par la creatine kinase mitochindriale au sein de liposomes geants"

_{Lagt på af S. Schandorff}

Siemensfonden støtter studerende

Tue, 10 Mar 2009 13:40:07 GMT

Siemensfonden har mandag tildelt tre studerende fra henholdsvis IFK, Biologi og BMB et studielegat.

Blandt de 40 ansøgninger om studielegater, som Siemensfonden i 2008 har modtaget fra studerende på universiteter og andre højere læreanstalter, har fonden i februar i år besluttet at imødekomme de 17 – heraf tre fra Syddansk Universitet: Helle Søndergaard (Institut for Fysik og Kemi) har fået kr. 30.000 til et projekt, der går ud på at fremstille et 4'-spironukleosid, som skal indbygges i korte DNA-stykker køleudstyr; ph.d.-studerende Rasmus Siersbæk (Institut for Biokemi og Molekylær Biologi) er blevet bevilget kr. 29.936 til sin forskning i reguleringsmekanismer i forhold til fedtceller og endelig har Lara Delgados (Biologisk Institut) fået kr. 8.000 til støtte for sit speciale omkring social interaktion med marsvin.

Bevillinger til de tre studerende blev i formiddag markeret ved en lille ceremoni på torvet på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Her overrakte Kommunikationsdirektør John Finnich fra Siemens A/S checks til de legatmodtagerne, idet professor Susanne Mandrup dog fungerede som stand in for Rasmus Siersbæk, der for tiden opholder sig i Washington. På billedet ses fra venstre Helle, Susanne og Lara.

Siemensfonden blev etableret i 1966, og er en uafhængig fond, der donerer midler til forsknings- og uddannelsesprojekter primært inden for det naturvidenskabelige område. Midlerne til fondens arbejde kommer hovedsageligt fra Siemens A/S.

Nyhed fra NAT's hjemmeside. Lagt på U. Aljene.

Roepstorff blev æresmedlem

Tue, 24 Feb 2009 11:11:18 GMT

Fredag den 13. februar var bestemt ikke nogen dårlig dag for Peter Roepstorff, der er professor emeritus i proteinkemi ved institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Denne dag blev han nemlig udnævnt til æresmedlem af The Spanish Proteome Society and the Latin American Human Proteome Organization.

Æresmedlemskabet blev tildelt under kongressen Proteomics and Human Proteome: From bench to bedsite i Pamplona med følgende motivering: For a distinguished career in protein chemistry, biological mass spectrometry and proteomics, and for having promoted education and training in these disciplines for over 4o years… Prof. Roepstorff is not only rightly considered a founder of what started as mass spectrometry of proteins and then became proteomics; he remains one of the most eminent developers and experts.

- Jeg bliver altid glad, når folk anerkender min indsats – og da også lidt smigret. Det kan jeg ikke komme udenom, siger Peter Roepstorff, der trods sin emeritus-status fortsat er meget aktiv som videnskabsmand. Således rejser han på fredag til Brasilien, hvor han i en to-måneders periode som gæsteprofessor på University of Brasilia skal hjælpe med at sætte en proteinkemi-enhed op. En opgave han også har arbejdet på i efteråret 2008.

Udmærkelser og æresmedlemskaber er bestemt ikke noget ukendt begreb for den travle senior. Således blev Peter Roepstorff i juli 2008 æresmedlem af The British Society for Proteome Research i Cambridge. Også dette æresmedlemskab blev tildelt i erkendelse af hans bidrag til forskning indenfor massespektrometri og proteomik.

På billedet ses Peter Roepstorff (yderst til venstre) ved kongressen i Pamplona sammen med den afgående formand for The Spanish Proteome Society, Professor Juan Calvete, og den nye formand, Professor Fernando

Nyhed fra NAT's hjemmeside. Lagt på af U. Aljene.

Olympisk biologi

Wed, 04 Feb 2009 14:12:37 GMT

30 gymnasielever fra hele landet har i denne uge gæstet Biologisk Institut samt Institut for Biokemi og Molekylærbiologi på SDU for at deltage i semifinalen til årets Biologi Olympiade. De 15 bedste deltagere blev fundet, og de kan nu gå videre til finalen, der finder sted i Århus den 26. marts.

18-årige Bolette Mose Jakobsen (yderst til venstre på billedet) fra Midtfyns Gymnasium i Ringe, som i øvrigt var den eneste repræsentant fra Fyn, er en af de 15, der nu kan tage tage turen til finalen i Århus. Men inden hæderen måtte hun sammen med de øvrige elever gennemgå en teoretisk test på to timer, samt to laboratorieøvelser om henholdsvis DNA og adfærdsbiologi i løbet af mandagen. Og niveauet var højt, testen var bl.a. udviklet af olympiadens styregruppe, og de forsikrede om, at selv en gymnasielærer sandsynligvis ikke ville kunne svare rigtig på alle spørgsmål i prøven. Tirsdagen blev afsluttet med en hyggelig tur rundt i Odense Zoo med biologistuderende Jesper Terp (yderst til højre på billedet) fra Syddansk Universitet med som guide.

Den Internationale Biologi Olympiade (IBO) er en konkurrence mellem elever fra hele verden. Konkurrencen omfatter såvel teoretiske som praktiske opgaver, og er for elever i ungdomsuddannelserne som ikke er fyldt 20 år den 1. juli 2009. Den 20. Internationale Biologi Olympiade finder sted i Tsukuba, Japan den 12.-19. juli. 2009.

Efter den danske finale i Århus den 26. marts, vil der kunne være fire elever tilbage. De bliver Danmark repræsentanter ved den internationale Biologiolympiade i Japan.

Nyhed fra NAT's hjemmeside. Lagt på af U. Aljene.

BMB-studerende får Novo Scholarship

Fri, 30 Jan 2009 10:07:00 GMT

I år er der to specialestuderende fra BMB blandt modtagerne af Novo Nordisk/Novozymes scholarstipendium på 75.000 kr. til et helt års arbejde med specialet.

De to studerende, som nu skal i gang med deres specialer, er Maria Stahl Madsen og Anders Kristian Haakonsson (billedet). De har begge professor Susanne Mandrup (BMB) som vejleder.

Anders Kristian Haakonsson skal det kommende år undersøge biokemiske pathways i fedtceller, som nedbryder sukker og aminosyrer til brug i glycerolsyntese.

- Det er skønt med dette scholarship. Det er virkelig med til at motivere mig i forhold til min specialeskrivning, udtaler Anders, der håber at en forskningskarriere kunne blive en del af hans fremtid. Det samme håb har Maria Stahl Madsen, der i sit speciale fordyber sig i emnet C/EBPalpha som potentiel direkte modulator af PPARgamma aktivitet i fedtceller.

Gymnasier og skoler

De to scholarshipmodtagere får – foruden den økonomiske støtte – også mulighed for at komme ud på gymnasier og i grundskolen og fortælle om, hvor vigtig naturvidenskabelig forskning er for samfundet. Som scholarshipmodtagere er de nemlig også blevet Novo Science Ambassadører, som gratis kan bestilles af gymnasierne og grundskolerne.

Novo Nordisks/Novozymes ønsker således dels at bidrage til at styrke scholarshipmodtagernes forskeruddannelse, dels at kunne øge danske skoleelevers kendskab til spændende uddannelses- og karrieremuligheden inden for bioteknologi og lægemidler.

Symposium

Anders og Maria aflagde i sidste uge besøg på Novo Scholarship Symposium, hvor sidste års scholarshipmodtagere havde lejlighed til at præsentere, hvilke formidlingsfærdigheder de har opnået som Novo Science Ambassadører. Blandt de deltagende var to tidligere scholarshipmodtagere fra BMB – nemlig Mads Malik Aagaard Jørgensen og Lars la Cour Poulsen. Begge gjorde en fin figur. Mads holdt således et meget rost foredrag om ”Identification and characterization of PPAR domains involved in subtype specific activation of target genes” og Lars vandt en førstepris for sin populærvidenskabelige artikel ”Et fedt problem,” hvor han fokuserer på, ”…hvor fantastisk det er, når sukker omdannes til fedt, og hvor tragisk det er, når der bliver for meget af det…,” som han skriver i artiklen. Læs artiklen her.

41 scholarships

Siden scholarship programmet blev oprettet, har omkring 400 studerende fået en økonomisk håndsrækning fra Novo Nordisk og Novozymes under specialeskrivningen. Og interessen har været stor i år med 111 ansøgninger, hvoraf 41 studerende blev valgt ud primært inden for de biomedicinske, farmaceutiske og bioteknologiske videnskaber.

For at kunne søge om pengene skal de studerende gå på et dansk universitet eller Lunds Universitet, de må ikke modtage andre legater, og så forventes det, at de studerende helliger sig specialet fuldt ud og ikke arbejder ved siden af studierne.

Nyhed fra NAT's hjemmeside. Lagt på af U. Aljene.

EliteForsk-priser til to BMB-forskere

Thu, 29 Jan 2009 09:46:59 GMT

Professor Ole Nørregaard Jensen og lektor Blagoy Blagoev, begge fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB), er i eftermiddag blandt prismodtagerne, når videnskabsminister Helge Sander og Kronprinsesse Mary overrækker årets EliteForsk-priser. Det sker ved et arrangement i festsalen på Ny Carlsberg Glyptotek i København.

EliteForsk-prisen 2009

Den store EliteForsk-pris 2009 på kr. 1,1 million – hvoraf kr. 200.000 udgør en personlig hædersgave - går i år blandt andet til professor, ph.d. Ole Nørregaard Jensen (billedet øtil højre), der sammen med sit forskningsteam studerer proteiner fra mikrober, planter og dyr, inklusive mennesker, for at få indsigt i grundlæggende biokemiske processer og i sygdomsprocesser.

Teamet anvender massespektrometri til at følge dynamiske ændringer i proteinsammensætningen og i proteiners kemiske struktur og opnår derved indsigt i de mekanismer, som kontrollerer de basale livsprocesser.

- Det er dejligt at modtage denne store anerkendelse for den forskning, man udfører som en del af sit arbejde på universitetet. Jeg er især meget taknemlig for den store indsats, som mine kolleger og medarbejdere i proteinforskningsgruppen udfører, som gør det muligt at udføre proteinforskning på det højeste internationale niveau. Jeg skylder dem alle en stor tak, udtaler Ole Nørregaard Jensen, der vil bruge den personlige hædersgave på en rejse med hele familien, enten til USA eller Australien, samt på at vedligeholde familiens gård i udkanten af Odense.

Ung Eliteforsker-pris

Lektor, ph.d. Blagoy Blagoev (billedet herunder) er i dag blandt modtagerne af Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforsker-priser - hver på 200.000 kroner - til de mest talentfulde unge forskere. Som en del af BMBs Center for Experimental Bioinformatics (CEBI) arbejder han ved hjælp af massespektrometri og mikroskopi på at analysere en stor del af de proteiner, som vores celler kan danne fra de forskellige gener, der koder for proteiner. Målet er at få et overblik over, hvordan de mange proteiner dynamisk fordeler sig i cellens strukturer for at nå frem til en bedre forståelse af deres funktion.

- Jeg sætter meget stor pris på Det Frie Forskningsråds anerkendelse af vores arbejde i centret vedrørende kvatitativ proteomik, og jeg håber inderligt, at vore videnskabelige resultater i sidste ende kan medvirke til at bane vejen for bedre medicinske behandlingsformer, udtaler Blagoy Blagoev. Han vil blandt andet benytte prispengene til at deltage i en række internationale konferencer. Blagoy Blagoev har tidligere modtaget Bioteknologiprisen for unge forskere 2007 og Lundbeckfondens Pris for Yngre Forskere 2008.

Højt forskningsniveau

- Det er meget glædeligt, at et af Syddansk Universitets indsatsområder, proteinforskningen, er i stand til at tiltrække både en EliteForsk-pris 2009 til min prodekan Ole Nørregaard Jensen og en Ung Eliteforsker-pris til en af vore unge, videnskabsstjerner, Blagoy Blagoev, udtaler dekan Henrik Pedersen fra Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Han fortsætter: - Det forhold, at vi har kunnet tiltrække to priser på én gang, er et vidnesbyrd om det internationalt meget høje forskningsniveau på Syddansk Universitet.

EliteForsk-priserne bliver uddelt en gang årligt for at belønne og synliggøre den indsats, som nogle af Danmarks dygtigste forskere yder. I alt bliver 45 udvalgte forskere fra hele landet hædret med sammenlagt 12 mio. kroner fordelt på forskellige priser ved dagens EliteForsk-arrangement.

Nyhed fra NAT's hjemmeside. Lagt på af U. Aljene.

Fornem anerkendelse til BMB-studerende

Thu, 29 Jan 2009 10:02:12 GMT

Modtager pris i Novo Nordisk-konkurrence

Der stod ære og prestige på spil ved det netop afholdte Novo Nordisk Symposium, hvor de 50 specialestuderende, som sidste år modtog et af virksomhedens scholarships, var mødt op for at fremlægge deres specialeprojekter.
Inden for tre kategorier blev der konkurreret om i alt 6 priser på mellem 1000 og 2000 kroner samt - ikke mindst - anerkendelse for evnen til at formidle mange måneders arbejde.

I den ene kategori vandt Lars la Cour, der skriver speciale ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, 1.-prisen for en populærvidenskabelig artikel om fedme.
I kategorien bedste poster-præsentation, blev det til 2.-prisen til Martin Reichhardt, der laver speciale om immunforsvaret ved Institut for Medicinsk Biologi.

Fra SDU's hjemmeside. Lagt på af U.Aljene.

CEBI sikrer projektmillioner

Wed, 14 Jan 2009 09:57:33 GMT

EU-projekter sikrer BMBs Center for Experimental Bioinformatics (CEBI) ni millioner kroner i eksterne projektmidler.

CEBI, der blandt andet forsker i proteiner og hvordan de fordeler sig i cellen og medvirker til cellesignalering og stamcellers udvikling, er kommet med i konsortierne for to nye, store EU-projekter under det 7. rammeprogram. Det drejer sig om projekterne ”Proteomics Specification in Time and Space” (PROSPECTS) og ”Apoptosis systems biology applied to cancer and AIDS” (APO-SYS).

Vis mig dine venner og jeg skal sige dig hvad du laver

- Ved hjælp af massespektrometri og mikroskopi vil vi analysere en stor del af de proteiner, som vores celler kan danne fra de cirka 22000 forskellige gener, der koder for proteiner. Vores mål er at få et overblik over, hvordan de mange proteiner dynamisk fordeler sig i cellens strukturer for at nå frem til en bedre forståelse af deres funktion. En af de strukturer, vi arbejder med i ”PROSPECTS” er centrosomet, som blandt andet medvirker til organisering af cellens form, transport af cellens andre strukturer, og adskillelse af kromosomerne ved celledeling. Derudover er centrosomet nødvendig til dannelsen af cilier, som fungerer som små antenner der modtager signaler, forklarer Jens S. Andersen (billedet), der i september blev udnævnt til professor. Han fortsætter: - Øjets lysantenner er for eksempel dannet omkring sådanne cilier. De centrale funktioner tilknyttet centrosomet fremgår tydeligt af de mange arvelige sygdomme, der er relateret til ikke-fungerende centrosomale proteiner. Vi ønsker at udvide kendskabet til disse proteiner og deres rolle i forskellige sydomme. Til dette formål vil vi udvikle og anvende kvantitative metoder til præcist at bestemme, hvilke proteiner der findes i centrosomet for derefter at undersøge, hvordan de arbejder sammen i proteinkomplekser. Disse forsøg giver et begrænset sæt af proteiner, hvor mulige funktioner vil blive undersøgt systematisk ved at sænke niveauet af individuelle proteiner og følge med mikroskopi, hvordan dette påvirker deres funktion. At sådanne forsøg giver god mening, har vi allerede fået bekræftet med vores bidrag til, hvilke proteiner der er årsag til flere arvelige sygdomme, herunder polycystisk nyresygdom.

Sig mig hvad du spiser og jeg skal sige dig hvor længe du lever

Hvis celler opfører sig unormalt kan de få besked på at undergå celledød (apoptosis). Det sker heldigvis for de fleste kræft- og virusinficerede celler. Omvendt, hvis cellerne er normale men bliver udsat for stress og sult prøver de at overleve ved blandt andet at spise lidt af sig selv (autophagi) for at skaffe byggesten til opretholdelse af vitale funktioner. Autophagi har længe stået i skyggen af apoptosis men nu har det vist sig at de to mekanismer snakker sammen hvilket har medført en livlig forskningsaktivitet.

- I ”APO-SYS” undersøger vi samspillet mellem de to mekanismer og hvordan denne viden kan anvendes til behandling af kræft og AIDS. Netop nu undersøger vi sammen med Kræftens Bekæmpelse cellens ædepartikler (autophagosomer) og har fundet frem til at det bestemt ikke er tilfældigt hvad cellen spiser for bedst muligt at overleve. Øvrige midler fra Forskningsrådene, Kræftens Bekæmpelse, Lundbeckfonden og SDU har betydet at CEBI har kunnet investere i det nødvendige laboratorieudstyr til de store projekter. Det er rart at kunne konstatere, at vi har mulighed for at lave grundforskning på et niveau der gør, at vi har kunnet hente disse projektmillionerne hjem. Deltagelsen i projektkonsortierne sikrer os endvidere informationer, synergier og relationer af stor vigtighed for vores bestræbelser på fortsat at bidrage til videreudviklingen af proteomics på Syddansk Universitet, afslutter Jens S. Andersen.

Nyhed fra NAT's hjemmeside, lagt på af U. Aljene.

Stor Bevilling fra Lundbeckfonden

Mon, 12 Jan 2009 10:42:23 GMT

Jakob Møller-Jensen modtager 2.512.000 krJakob Møller-Jensen har modtaget en bevilling på 2.512.000 kr fra Lundbeckfonden til projektet:

Host-Microbe Interactions in Enterotoxigenic Escherichia coli Pathogenesis

I projektet skal der forskes i sygdomssfremkaldende E. coli bakteriers infektionsmekanismer og hvordan man kan anvende denne viden til at uskadeliggøre bakterierne.
Metoden adskiller sig derfor fra traditionelle metoder (som antibiotika), hvor man forsøger at dræbe bakterierne, hvilket kan føre til resistens.

_{Lagt på af S. Schandorff (13. januar 2009)}

Proteinprofessor med skarp optik

Mon, 22 Dec 2008 11:32:25 GMT

Peter Højrup, Institut for Biokemi og Molekylær Biolog (BMB), der per 1. august blev udnævnt til professor MSO, er en mand med øje for de mindste detaljer – og som slapper allerbedst af, når han er i selskab med en god algoritme.

- Proteiner har altid interesseret mig. Der er jo nu engang ikke alt, man kan tackle på gen-niveau. Man er eksempelvis også nødt til at kende til proteiner og deres samspil. Hvordan det enkelte protein fungerer og hvordan forskellige proteiner interagerer med hinanden, fastslår professor Peter Højrup, da fakultetssekretariatets kommunikationsmedarbejder besøger ham på sit kontor.

Kontoret er fyldt med superflotte fotos. Billeder han selv har taget– blandt andet fra en tur til Cuba. Hans fotos er præget af stor detaljeringsgrad, klare strukturer, det omhyggelige og klar sans for billedkomposition. Og detaljerne, strukturerne og det omhyggelige præger på samme måde hans daglige arbejde i BMBs Protein Research Group. I den befinder sig også Peter Roepstorff, Ole Nørregaard Jensen, Martin Larsen, Thomas Jørgensen og Finn Kirpekar.

Protein Research Group

Hovedindsatsområderne i Protein Research Group er – sagt meget overordnet - identifikation og analyse af proteiner samt nukleotider via massespektrometri

- Indenfor massespektrometri er vi rigtig langt fremme på BMB – ja, vi kan godt tillade os at sige, at vi er længst fremme i hele Skandinavien. Det gælder også i forholdet til samspillet med erhvervslivet, påpeger Peter Højrup.

Via det såkaldte BAMSE-konsortie, der beskæftiger sig med forskning i forhold til massespektrometri af makromolekyler, er der etableret et konkret samarbejde mellem BMBs Protein Research Group og et antal af landets vigtigste biotekvirksomheder – blandt andre Novozymes, Danisco, Leo og Novo Nordisk.

Lagt på af U. Aljene (Nyhed fra NAT)

Marie Curie Initial Training Netværket LeanGreenFood er godkendt til kontraktforhandling

Fri, 19 Dec 2008 10:54:07 GMT

Ole Nørregaard Jensen og LMC partnere med i et netop godkendt EU training network

Ole Nørregaard Jensen er igennem LMC (levnedsmiddelcenteret) med på et EU Marie Curie Initial Training Networks med titlen LeanGreenFood som netop er godkendt til kontraktforhandling.

LeanGreenFood er et netværk, der skal bruge enzymer til at ekstrahere og modificere fødevareingredienser baseret på stivelse, pektin og proteiner.
Dermed skabes grundlaget for mere miljøvenlige produktionsmetoder.
Formålet er blandt andet at 15 unge forskere vil blive trænet til at kunne implementere socialt og miljømæssigt ansvarlige produktionsmetoder i fødevaresektoren, med andre ord - LEAN og GREEN fødevareproduktion.

Projektet involverer 7 partnere fra LMC samt 10 andre partnere fra ind- og udland. Projektet inkluderer to årsværk for en postdoc i PR gruppen.

Ideen bag programmet Marie Curie Initial Training Networks er at kunne forbedre karrieremulighederne for forskere der er i starten af deres forskningskarriere. Dette er blandt andet med henblik på at gøre forskerkarrierer mere attraktive for unge mennesker.

_{Lagt på af S. Schandorff}

Bevilling til Nils J. K. Færgeman fra Fødevareforskningsprogrammet

Fri, 12 Dec 2008 11:16:20 GMT

til projektet 'Prydplanter med øget kuldestress tolerance og reduceret energibehov'

Nils J. K. Færgeman modtager bevilling på 607.500 kr fra Fødevareforskningsprogrammet 2008 til projektet:

'Prydplanter med øget kuldestress tolerance og reduceret energibehov'

Projektet skal blandt andet forske i en mere miljøvenlig produktion af danske prydplanter, hvor bioteknologiske redskaber anvendes til at udvikle sorter med øget kuldetolerance. En del af opgaven bliver at analysere lipid sammensætningen i grønkorn's (kloroplasts) membran.

Bevillingen er del af en større bevilling, da projektet er et samarbejde med Seniorforsker Karen Koefoed Petersen fra Årslev (Århus Universitet) samt Professor Søren K. Rasmussen fra KU-Life

Fødevareministeriet har ialt givet tilsagn om støtte på i alt 88 mio. kr. til 18 forskningsprojekter indenfor tre hovedindsatsområder:

Kvalitetsfødevarer med fokus på smag og oplevelser

Dyrevelfærd
Miljørigtige nonfood- og foderprodukter af høj kvalitet

_{Lagt på af S. Schandorff}

Endnu tre bevillinger fra Forskningsrådet for Natur og Univers til BMB forskere

Mon, 08 Dec 2008 09:26:40 GMT

Luis Bagatolli, Martin Røssel Larsen og Blagoy Blagoev modtager bevillinger

Endnu tre bevillinger fra Forskningsrådet for Natur og Univers til BMB forskere

Ved uddellingen den 3 december blev følgende BMB projekter tildelt støtte:

Projekttitel: Biochemical, biophysical and biological aspects of the action of sphingomyelinase d from loxosceles spider venoms
Bevillingsmodtager: Bagatolli, Luis Alberto
Institution: Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet
Bevilget beløb: kr 500.000

Projekttitel: Comprehensive phosphoproteomics applied to cellular signalling in primary biological material.
Bevillingsmodtager: Larsen, Martin Røssel
Institution: Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet
Bevilget beløb: kr 1.515.786

Projekttitel: Unraveling the complexity and dynamics of ubiquitinationdependent regulation in cellular signaling networks
Bevillingsmodtager: Blagoev, Blagoy
Institution: Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet
Bevilget beløb: kr 2.500.000

Den samlede bevillingsoversigt kan ses på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside på dette link

_{Lagt på af S. Schandorff}

Ph.d.-stipendie til Anders Riis Kristensen

Fri, 05 Dec 2008 15:16:46 GMT

Forskeruddannelsesbevillingen 2008 - Internationale ph.d.-stipendier
Anders Riis Kristensen (kandidat fra BMB i år) har fået en bevilling på 2.238.617 kr til sit Ph.D. projekt:
Global ubiquitylation changes in the host cell infected with Salmonella typhimurium

Bevillingen kommer fra Forskeruddannelsesbevillingen 2008 - de Internationale ph.d.-stipendier

Projektet udføres i The Foster Lab på University of British Columbia

^{Lagt på af S. Schandorff}

Bevilling til BMB forsker fra Augustinusfonden

Fri, 28 Nov 2008 14:03:14 GMT

Professor Brage Storstein Andresen modtager bevilling på 100.000 kr
Professor Brage Storstein Andresen har modtaget 100.000 kr til projektet:

En grisemodel for den alvorlige neurodegenerative sygdom spinal muskel atrofi (SMA).

Augustinusfonden har løbende ansøgning og fondens formål er blandt andet at virke for videnskabelige formål.

2 +1 bevillinger til forskere (og gæsteforsker) ved BMB fra Novo Nordisk Fonden

Fri, 28 Nov 2008 12:44:54 GMT

Nils Færgeman, Susanne Mandrup og Janne Klitgaard modtager bevillinger

Novo Nordisk Fonden har uddelt legatmidler til lægevidenskabelig forskning til to forskere ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.
Støtte til projekter indenfor biomedicinsk forskning, klinisk forskning og biologisk grundforskning i Danmark.

De glade modtagere er

Lektor Nils. J. Færgeman
200.000 kr. til projektet Transkriptionel regulering af lipid homeostase i C. elegans

Professor Susanne Mandrup
360.000 kr. til projektet Funktionelle undersøgelser af acyl-CoA bindende protein (ACBP) ved konventionel og konditionel knockout af genet i mus

Gæsteforsker Janne Kudsk Klitgaard
200.000 kr til projektet Karakterisering af thioridazins resistensreverserende effekt på MRSA

Novo Nordisk Fonden er en erhvervsdrivende fond og en selvejende institution, som har to hovedformål:
At udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaber i Novo A/S koncernen
At yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.

_{Lagt på af S. Schandorff}

Bevilling til inkøb af tre apparaturer til ialt 225.000 kr.

Mon, 17 Nov 2008 11:26:37 GMT

Bevilling fra Almenfonden til Ann Zahle Andersen

Ann Zahle Andersen har modtaget en bevilling fra Almenfonden til inkøb af tre apparaturer til ialt 225.000 kr.

Apparaturene skal anvendes i projektet "Bekæmpelse af sygdomsfremkaldende bakterier i fødevarer", der udføres i samarbejde med GTS-virksomheden FORCE Technology.

Apparaturene åbner op for en udvidelse af det planlagte spektrum af sygdomsfremkaldende bakterier, herunder Campylobacter, ved at muliggøre de særlige vækstbetingelser, som feks campylobacter kræver.

Almenfondens fulde navn er A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

_{^{S. Schandorff, Square One}}

Flot FNU-høst

Wed, 12 Nov 2008 10:10:02 GMT

3 projekter fra BMB er blevet tildelt støtte

Det Naturvidenskabelige Fakultet har klaret sig flot ved den aktuelle uddeling af midler fra Forskningsrådet for Natur og Univers (FNU).

Mere end 18 millioner kroner – svarende til næsten 22 % af de midler, som rådet har uddelt her i november – er hentet hjem af forskere ved naturvidenskab på SDU. En tildeling, der nærmest er en faktor 3 i forhold til fakultetets størrelse indenfor dansk naturvidenskab.

Følgende projekter er blevet tildelt støtte:

Projekttitel: The PPARã interactome of adipocytes - a chromatin perspective
Bevillingsmodtager: Mandrup, Susanne
Institution: Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet
Bevilget beløb: kr 4.545.808

Projekttitel: Crystal Induced Selectivity (CIS)
Bevillingsmodtager: McKenzie, Christine Joy
Institution: Institut for Fysik og Kemi, Syddansk Universitet
Bevilget beløb: kr 4.058.100

Projekttitel: Origin of Mass
Bevillingsmodtager: Sannino, Francesco
Institution: Institut for Fysik og Kemi, Syddansk Universitet
Bevilget beløb: kr 3.500.000

Projekttitel: Elucidating features of the three-dimensional structure of native proteins by mass spectrometry
Bevillingsmodtager: Højrup, Peter
Institution: Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet
Bevilget beløb: kr 3.013.025

Projekttitel: Control of translational processes and roles of Sm-like proteins
Bevillingsmodtager: Valentin-Hansen, Poul
Institution: Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet
Bevilget beløb: kr 3.050.000

Endvidere har Poul Nielsen, Institut for Fysik og Kemi, modtaget kr. 135.000 til UNF Chemistry Camp 2009.

Stort tillykke til alle.

Fra NAT's hjemmeside, redigeret af Ulla Aljene.

Endnu en stor bevilling fra LUNDBECKFONDEN

Fri, 24 Oct 2008 10:47:09 GMT

Blagoy Blagoev har modtaget en bevilling på 1.494.000,- kr

Lektor Blagoy Blagoev, CEBI, har modtaget de 1.494.000,- kr til projektet: Quantitative proteomics analysis of human embryonic stem cells during self-renewal and differentation by adapting stable isotope labelling technology.

Stor bevilling fra LUNDBECKFONDEN

Wed, 08 Oct 2008 14:00:50 GMT

Jens S. Andersen har modtaget en bevilling på 800.000,- kr

Professor mso Jens S. Andersen, CEBI, har modtaget de 800.000,- kr til projektet: Global analysis of the subcellular localization, interaction partners and functional phenotypes of proteins associated with the human centrosome and cilium.

Fine resultater ved postersessionen på Campustorvet

Fri, 20 Jun 2008 14:11:26 GMT

Både Mette Millers og Martin Røssel Larsens projektgruppe vandt priser

Mette Millers projektgruppe vandt Videnskabsprisen med projektet: Bakteriel fotosyntese: Inspiration til fremtidens energiforsyning.
Martin Røssel Larsens projektgruppe vandt Publikumsprisen sammen med en anden gruppe. De vandt med projektet: Ændringer i sammensætningen af proteiner i spyt efter indtagelsen af forskellige stoffer.

Nyt håb for fedme-medicin

Mon, 16 Jun 2008 13:36:33 GMT

Spisning og vægtstigning hænger ikke nødvendigvis sammen
Spisning og vægtstigning hænger ikke nødvendigvis sammen. Det viser undersøgelser, som en gruppe forskere, der blandt andet tæller ph.d. studerende Ida C. Elle, specialestuderende Anne G.L. Christensen samt lektor Nils Færgeman fra BMB, har foretaget på den mikroskopiske rundorm C. elegans.

Opdagelsen giver håb for, at der vil kunne udvikles effektiv medicin mod fedme.

Læs mere:

http://www.sdu.dk/Om_SDU/Fakulteterne/Naturvidenskab/Nyheder_2008/2008_06_12_fedmemedicin.aspx

Barbara Guerra får 1,5 mio. kr. fra Kræftens Bekæmpelse

Tue, 10 Jun 2008 11:01:12 GMT

Pengene skal bruges til kræftforskning i de kommende 3 år
Bevillingen er givet til undersøgelse af protein kinase CK2s rolle i udviklingen af kræft i bugspytkirtlen og i dennes resistens mod kemoterapi.

Bugspytkirtelkræft er en ondartet tumor i kirtelcellerne i pankreas. Hvert år får mere end 60.000 mennesker stillet denne diagnose i Europa, hvoraf ca. 700 er i Danmark. Prognosen bliver generelt betragtet som dårlig og remission af sygdommen er ekstrem sjælden. Da en helbredende operation ikke er mulig, er der en akut mangel på nye behandlings metoder til denne dødelige sygdom.

Barbaras undersøgelser fokuserer på protein kinaser, som udgør en del af de deregulerede signaleringsveje involveret i vækst af tumorer i bugspytkirtlen. Idéen med kombinationsbehandling baseret på kemoterapi og små molekyler (dvs. hæmstoffer, siRNA), hvis mål er at ramme specifikke protein kinaser, kunne ende med at blive en succesfuld behandlingsmetode, også for kræft i bygspytkirtlen."

Rekorduddeling

Barbara modtog støtten den 4. juni i forbindelse med Kræftens Bekæmpelses uddeling af forskningsmidler for 2008 – en begivenhed som var henlagt til Moltkes Palæ i København med deltagelse af blandt andre Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary.

Kræftens Bekæmpelse, der betaler halvdelen af al kræftforskning herhjemme, uddelte ved denne lejlighed sit hidtil største samlede beløb til forskning. I alt 74,7 millioner kroner blev fordelt til 66 forskningsprojekter.

Velvilje

Kræftens Bekæmpelses formand Frede Olesen, sagde i sin tale i forbindelse med uddelingen af midlerne.
-Det er værd at bemærke, at grunden til, vi kan uddele 74,7 millioner kroner, skyldes danskernes velvilje. Der er ikke tale om penge fra det offentlige, men udelukkende fra private personer, og det har vi stor ydmyghed over for. Og det er jeg overbevist om, at det har de forskere, der i dag får penge, også, sagde
Frede Olesen præciserede også, at vi hver eneste dag bliver lidt klogere og hele tiden rykker en lille bitte smule fremad mod at løse kræftens gåde.

4 store bevillinger mere fra Forskningsrådet for Natur og Univers

Mon, 09 Jun 2008 08:40:15 GMT

Lars Folke Olsen, Jakob Møller-Jensen, Jens S. Andersen og Peter Højrup har alle modtaget bevillinger

Lektor Lars Folke Olsen, CELCOM, har modtaget en bevilling på 765.000,- kr til udførelsen af projektet Måling af intracellulære metabolitter ved hjælp af fluorescens-levetid.
Postdoc Jakob Møller-Jensen, MIKROBIOLOGI, har modtaget en bevilling på 900.000,- kr til udførelsen af projektet Fluorescence-Based Identification of Bacterial Virulence Factors.
Lektor Jens S. Andersen, CEBI, har modtaget en bevilling på 2.587.500,- kr til udførelsen af projektet Development and application of quantitative mass spectrometry and microscopy based proteomics to advance the understanding of human cell organelles and the molecular function of their associated proteins.
Lektor Peter Højrup, PR, har modtaget en bevilling på 1.968.750,- kr til udførelsen af projektet Protein identification, characterization and quantification by MALDI tandem mass spectrometry.

2 bevillinger fra Forskningsrådet for Teknologi og Produktion

Thu, 29 May 2008 10:05:56 GMT

Martin Røssel Larsen og Nicolai Bache har begge modtaget store bevillinger

Martin Røssel Larsen, PR, har modtaget en bevilling på 3.375.000,- kr til udførelsen af projektet Development of a technological platform for biomarker detection and validation.
Nicolai Bache, PR, har modtaget en bevilling på 1.180.206,- kr til udførelsen af projektet Quantitative changes in phosphorylation of endocytic proteins during nerve terminal depolarisation.

Bevilling fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom

Tue, 27 May 2008 09:41:12 GMT

Thomas Åskov Pedersen har modtaget en bevilling på 600.000,- kr

Postdoc Thomas Åskov Pedersen, EUGENE, har modtaget de 600.000,- kr til udførelsen af projektet: Profiling PPARy target genes and physiology in the kidney

Bevilling fra Forskningsrådet for Natur og univers

Mon, 26 May 2008 11:15:34 GMT

Frank Kjeldsen har modtaget en bevilling på 3,7 millioner

Postdoc Frank Kjeldsen, PR-gruppen, har modtaget de 3,7 millioner til udførelsen af projektet: Comprehensive Protein Characterization using Novel Ionelectron Reactions and Tandem Mass Spectrometry

Martin Røssel Larsen modtager 70.000 fra Poul og Erna Schested Hansen Fonden

Wed, 21 May 2008 13:49:37 GMT

Beløbet er givet til forskning indenfor type 1 diabetes

Titlen på Martins forskningsprojekt er:

Phosphoproteomics, Bioinformatics and Systems Biology applied to cytokine signalling pathways in mammalian cells: The effect of pro-inflammatory cytokines on insulin producing beta-cells.

Overrækkelsen af de 70.000,- kr. sker ved en reception d. 26. maj 2008.

Barbara Guerra har fået tildelt en 3-årig bevilling fra Kræftens Bekæmpelse

Fri, 16 May 2008 10:54:07 GMT

Bevillingen bliver overrakt ved et arrangement hvor HKH Kronprinsesse Mary vil være tilstede Den 4. juni 2008 får Barbara Guerra overrakt bevillingsskrivelsen ved et arrangement ved Kræftens Bekæmpelse. HKH Kronprinsesse Mary være tilstede ved overrækkelsen.

Hvor stor bevillingen er, må Barbara vente på at få at vide indtil ved overrækkelsen af bevillingsskrivelsen.

Bevillingen gives til projektet Undersøgelse af protein kinase CK2s rolle i udviklingen af kræft i bugspytkirtlen og i dennes resistens mod kemoterapi.

2 forskere fra BMB modtager forskningsmidler fra Diabetesforeningen

Tue, 29 Jan 2008 15:06:59 GMT

De to modtagere er professor Karsten Kristiansen og lektor Nils Færgeman
Karsten Kristiansen modtager 38.000 kr. til projektet:

Samspillet mellem protein, kulhydrater og fedt i udvikling og funktion af fedtceller. cAMP signalering som regulator af insulinfølsomhed og den mulige brug af fedtafledte mikropartikler som biomarkører

Nils Færgeman modtager 53.000 kr. til projektet:

Identification of novel biomolecules and their molecular targets which regulate lipid homeostatis in eukaryotes

Det Globale Eventyr

Thu, 31 Jan 2008 09:52:45 GMT

Ny platform til naturvidenskabelig forskningsformidling henvender sig især til unge, men andre kan sagtens kigge medDet Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet har netop lanceret en helt ny platform til forskningsformidling. Platformen sætter fokus på naturvidenskabelige forskeres mangfoldige feltarbejder og mange internationale samarbejder og rejser. Det Globale Eventyr er altså stedet, hvor man kan følge forskere og forskningsprojekter på hele kloden.

Platformens primære målgruppe er gymnasiet, men dekanen for Det Naturvidenskabelige Fakultet, Henrik Pedersen, håber selvfølgelig også, at den nysgerrige journalist og den interesserede borger kigger med. Udover en løbende udbygning af platformen med flere forskere og forskningsområder, er det også planen at koble undervisningsmaterialer og databaser på platformen.

Projektleder Kirsten Habich fra Biologisk Institut satser på, at Det Globale Eventyr kan være med til at vise især de unge naturvidenskabens mange spændende og internationale muligheder, og så håber hun, at gymnasielærerne griber chancen for at beskæftige sig med den nyeste forskning i undervisningen.

- Vi ved godt, at lærerne har travlt, og at der sker så meget i naturvidenskaben, at det kan være svært at følge med siger Kirsten Habich og forklarer, at Det Globale Eventyr netop er tænkt som en hjælpende hånd, der kan give både inspiration, ny viden og sætte forskningen i perspektiv.

- Og så sætter platformen selvfølgelig også ansigter og historier på alle os forskere, så de unge kan få en god idé om, hvordan en naturvidenskabelig karriere kan tegne sig, tilføjer hun.

Dekan Henrik Pedersen glæder sig desuden over, at fakultetets forskere i den grad har grebet chancen for at få forskningen ud til befolkningen.

- Kravet til at formidle det, vi laver på universitetet bliver stadig større, og her bidrager en platform som Det Globale Eventyr virkelig til at løfte opgaven, siger han.

Det Globale Eventyr er støttet af Forskningsrådet for Natur og Univers og kører foreløbig i tre år.

Find eventyret på

30.000 kr. fra Siemensfonden

Tue, 22 Jan 2008 10:07:03 GMT

En specialestuderende fra BMB har modtaget støtte fra SiemensfondenSiemensfonden har valgt at belønne stud.scient Thomas Obsen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.

Han har modtaget 30.000 kr. til projektet Molecular mechanisms governing the delipidating effect of CLA in human adipocytes.

Nils færgemann er hovedvejleder og Susanne Mandrup er medvejleder på projektet.

Siemensfonden er en uafhængig fond, der donerer midler til tekniske studieprojekter og forskning primært inden for det naturvidenskabelige område. De primære midler til fondens arbejde kommer fra Siemens A/S.

Tildeling af stipendier fra Novo Nordisk/Novozymes

Wed, 09 Jan 2008 12:02:45 GMT

3 specialestuderende fra BMB modtager stipendium

Stud.scient. Lars la Cour Poulsen, stud.scient. Mads Malik Aagaard Jørgensen og stud.scient. Maria Murholm, som alle er specialestuderende ved BMB, har fået tildelt et Novo stipendium for en studieperiode på 1 år.

Stipendiet udgør i alt 72.000 kr. per studerende og er givet som støtte til nedenstående specialeprojekter:

Lars la Cour Poulsen laver projektet Function and regulation of the Carbohydrate Response Element Binding Protein (ChREBP) in pancreatic b-cells under vejledning af lektor Susanne Mandrup.

Mads Malik Aagaard Jørgensen laver projektet Identification and characterization of PPAR domains involved in subtype specific activation of target genes under vejledning af lektor Susanne Mandrup.

Maria Murholm laver projektet Molecular mechanisms involved in the formation of energy-consuming fat cells under vejledning af lektor Nils Færgeman.

Alzheimerprojekt udløser Forskerspirerpris

Wed, 19 Dec 2007 11:06:48 GMT

BMB forsker vejleder Årets Forskerspirer

Gymnasieelev og forskerspirer Josefine Adler fra Odsherreds Gymnasium kan nu tilføje titlen Årets Forskerspirer til sit visitkortet. Med hjælp og vejledning fra post. doc. Allan Poulsen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, har Josefine det sidste halve år arbejdet på formulering af et forskningsprojekt, der sigter mod at finde en nem og sikker metode til diagnosticering af Alzheimer’s Disease. Og projektet har vist sig så godt og perspektivrigt, at dommerkomiteen for den landsdækkende forskerspirerkonkurrence, netop har valgt at præmiere det med 20.000 kr.

Og pengene skal selvfølgelig gå til forskning. Som led i arbejdet med projektet indgår nemlig også en både tidsmæssig og økonomisk plan for udførelse af forskningsarbejdet. Det er derfor planen, at Josefine tilbringer en del af sin sommerferie i laboratoriet på Syddansk Universitet. Her skal hun sammen med Allan Poulsen bl.a. afprøve om dynamisk lysspredning kan bruges til bestemmelse af niveauet af bestemte proteiner i blodet hos Alzheimerramte.

Et af de helt store problemer ved Alzheimers sygdom er, at en obduktion lige nu er den eneste sikre metode til at diagnosticere sygdommen på. Her kan lægerne nemlig se de specielle proteiner, der bliver aflejret i hjernecellerne, når en person har Alzheimers. Ved at udvikle en metode til at finde proteinerne i blodet, mens patienterne stadig lever, håber Josefine på, at patienterne kan få en hurtigere og mere korrekt behandling af denne særlige form for aldersdemens.

Projekt Forskerspirer er et tværfakultært eliteprojekt for gymnasieelever, der sigter mod at lade de unge talenter prøve kræfter med forskningens verden. I år deltog i alt 180 elever, heraf nåede 56 frem til den afsluttende konkurrence, hvor et egentligt forskningsprojekt skal formuleres. Syddansk Universitet har de sidste to år inviteret til Inspirationsdag for forskerspirer fra den syddanske region og Vestsjælland. Og erfaringerne med at give forskerspirerne sparring på deres mange forskningsideer har været så gode, at der formodentlig også afholdes en Inspirationsdag i 2008.

14 mio. fra Programkomiteen for Fødevarer og Sundhed til BMB

Fri, 30 Nov 2007 15:17:00 GMT

Professor Karsten Kristiansen, ...Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, modtager bevilling fra Programkomiteen for Fødevarer og Sundhed (FøSu).

Bevillingen på 13.944.418 kr. er givet til projektet Health promoting effects of bioactive compounds in plants, inkluderer 3 ph.d.-studerende og 1 postdoc., og strækker sig over perioden 1. januar 2008 til 31. december 2011. Projektets øvrige partnere inkluderer Aarhus Universit, Rheoscience A/S og Visiopharm A/S.

Programkomiteen for Fødevarer og Sundhed (FøSu) er en del af Det Strategiske Forskningsråd, der omfatter en bestyrelse og et mindre antal programkomiteer.

FøSu modtog i starten af 2007 interessetilkendegivelser fra 115 forskellige forskergrupper og udvalgte 58 forskere, som man opfordrede til at indgive en ansøgning. Ved fristens udløb var der indkommet 52 ansøgninger, der fordelte sig inden for de seks udbudte temaer.

Programkomiteen uddeler 27 bevillinger, hvoraf 23 projekter udgør mindre strategiske forskningssatsninger, mens der er givet fire bevillinger til strategiske netværk. Den samlede udmøntning er på ca. 287 mio.kr.

Opslag af Oticonstipendium

Tue, 13 Nov 2007 13:21:57 GMT

Oticon Fonden har stillet 1 stipendium til rådighed i år for studerende inden for naturvidenskab ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Stipendiet gives til velkvalificerede studerende, der mangler ca. 1 år i at færdiggøre deres kandidatstudium.

Stipendiet udgør 100.000 kr., heraf 80.000 kr. til løn til den studerende og 20.000 kr. til driftsomkostninger, f.eks. til udstyr og/eller studierejser.

Der uddeles 1 stipendium 1. februar 2008.

Ansøgningsfristen er den 1. december 2007.

Ansøgning inkl. bilag sendes senest 1. december 2007 i to eksemplarer til:

Det Naturvidenskabelige Fakultet
Campusvej 55
5230 Odense M

Rejselegat til Susanne Mandrup

Mon, 29 Oct 2007 08:47:53 GMT

Susanne Mandrup modtager Lektor Marie Lønggaards rejselegat

Lektor Susanne Mandrup har netop modtaget Lektor Marie Lønggaards Rejselegat på 100.000 kr.

Susanne Mandrup modtager legatet for sin eminente forskning, sit store internationale netværk og for sin betydning som rollemodel for yngre forskere.

'Det er altid dejligt at få et klap på skulderen' siger en glad Susanne, der glæder sig over, at rejselegatet giver hende ekstra muligheder for at pleje sit store internationale netværk. Og Susanne er allerede gået i tænkeboks, når det gælder anvendelsen af rejselegatet. Noget af det, der står først på listen er et par besøg i USA. Her har Susanne bl.a. planer om at besøge sine forskningspartnere i North Carolina, som hun har en amerikansk bevilling sammen med. Og så vil hun gerne besøge sin gamle chef og mentor fra sin post.doc. tid på Johns Hopkins University. Her gæstede Susanne i 1995-96 professor M. Daniel Lane´s laboratorium og ham vil Susanne meget gerne nå at besøge, inden han trækker sig tilbage fra sin aktive forskerkarriere. 'Han har betydet meget både forskningsmæssigt og personligt for mig' fortæller Susanne og tilføjer, at hendes gamle mentor er 77 år nu, og at det derfor ville være dejligt at bruge nogen af rejsepengene på at mødes med ham og snakke forskning, mens han er 'still going strong'.

Legatet blev indstiftet af Marie Lønggaard, lektor ved Øregaard Gymnasium i Hellerup, hvorfra hun gik på pension i 1954. Legatet blev uddelt for sidste gang i år.

Novo Nordisk og Novozymes scholarships

Tue, 25 Sep 2007 10:26:11 GMT

Novos scholarstipendier gives efter ansøgning til dygtige specialestuderendeNovo Nordisk og Novozymes vil gerne bidrage til unge menneskers uddannelse inden for bioteknologi og de farmaceutiske videnskaber, f.eks. bioinformatik, mikrobiologi, medicinalkemi, biofysik, farmakologi, farmaci og drug delivery.

I den anledning uddelte de sidste år 41 scholarstipendier til dygtige specialestuderende ved nogle af universiteternes bedste vejledermiljøer. Initiativet er blevet meget positivt modtaget både på universiteterne og blandt de unge, og derfor ønsker Novo Nordisk/Novozymes at fortsætte scholarstipendie-programmet i år.

Stipendierne gives til særligt ambitiøse og talentfulde specialestuderende inden for de bioteknologiske og farmaceutiske videnskaber. Stipendierne er på op til 72.000 kr. for et år.

Ansøgningsfristen er 1. november 2007 kl 12.00.

Læs mere stipendierne og ansøgningsproceduren (pdf).

Mindeord for Shanna Køltzen Johansen

Wed, 15 Aug 2007 08:11:56 GMT

Du vil altid være savnet

Med Shanna Køltzen Johansens alt for pludselige død har kolleger og studerende på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi mistet en god ven og en dygtig kollega. Kolleger og venner, der stod Shanna nær minder hende med følgende ord.

Shanna var en pige, der levede livet og elskede det hun lavede. I sit forskningsarbejde var Shanna præget af en utrolig flittighed. Hun gjorde tingene hundrede procent og altid med hjertet. Hvis man skabte rum til hende, fyldte hun det til fulde og man fik altid meget mere tilbage, end man havde investeret. Hun var intelligent og kreativ og kom tit med løsninger i laboratoriet, ingen andre havde tænkt på. Forskningsmæssigt var det vigtigt for Shanna, at hendes arbejde havde en mening og hun havde en evne til at se tingene i det store perspektiv. Som forskningstalent stod Shanna på tærsklen til en lovende karriere, hvor alting var ved at falde på plads og fremtiden tegnede lyst. Shanna havde allerede flere flotte publikationer bag sig og skulle netop i gang med sit ph.d. projekt og glædede sig til sit udvekslingsophold på et amerikansk universitet. Shanna var en pige, der valgte sin egen vej og som brændte for de ting, hun lavede.

Shanna efterlader et stort tomrum i den forskningsgruppe, hun var så vigtig en del af. Som menneske havde hun en helt særlig evne til at få folk til at hænge sammen og hun lagde stor vægt på, at man ikke kun var kolleger, men også venner. Shanna var ikke en, man kom hurtigt ind på livet af, men når man gjorde, fik man en fantastisk ven. Hun var skæg at være sammen med og alle de små samtaler om løst og fast i løbet af dagen vil blive savnet. Shanna havde glimt i øjet, og var altid med på sjov og drillerier blandt sine kolleger.

Shanna du vil altid være savnet og vi glemmer dig aldrig.

Publikumspris og videnskabspris uddelt

Mon, 18 Jun 2007 10:18:37 GMT

Publikumspris til studerende ved BMB

Studerende på Scienceåret satte flot punktum for deres projektarbejder, da der blev afholdt minikonference med postersession fredag den 15. juni 2007.

Siden påske har 43 grupper arbejdet med teorier, problemformuleringer, laboratoriearbejde og rapportskrivning, og fredag eftermiddag blev resultatet af alle anstrengelserne så præsenteret ved en velbesøgt postersession i fredagsbaren.

Der blev uddelt 2 priser, en publikumspris, der uddeles på baggrund af publikums vurdering af de mange poster, og en videnskabspris, der uddeles af dekanen, Akademisk Råd og Studienævnet.

Publikumsprisen gik til Johannes Havelund, Julie Clasen, Stine Schmidt Larsen og Trine Dahl Nielsen for deres poster How to kill a cancer cell. De studerende lavede projektet Point of no return: In how many ways can a cell die under vejledning af lektor Barbara Guerra.

Steffen Kromann Madsen, Michael Osmann, Jeppe Uddegaard Jørgensen og Esben Schøler Nielsen fik videnskabsprisen for deres poster Kosmologi.

Se indslag om postersessionen i TV2Fyn.

Tildeling af Oticon-stipendium

Wed, 13 Jun 2007 08:51:37 GMT

Specialestuderende på BMB og MEMPHYS modtager Oticon-stipendium

Stud.scient. Hanne Matras har fået tildelt et Oticon-stipendium ved BMB i ét år fra 1. august 2007 til 31. juli 2008.

Stipendiet udgør i alt 100.000 kr. og er givet til gennemførelse af specialeprojektet A large-scale investigation of the cellular plasma membrane nanostructure with native plasma membrane protein biosensors.

Specialet er et tværfagligt projekt mellem Institut for Biokemi og Molekylær Biologi og MEMPHYS, hvor specialet udføres. Professor Ole G. Mouritsen, MEMPHYS, og lektor Nils J. Færgeman, BMB, er vejledere.

Oticon-stipendier tildeles studerende, som på tildelingstidspunktet vil mangle ca. ét år i at færdiggøre kandidatstudiet, og formålet med stipendierne er blandt andet

at give den studerende mulighed for at fordybe sig i et afsluttende forskningsprojekt
at forberede sig på en efterfølgende ph.d.-uddannelse

Læs mere om Oticon Fonden på www.oticonfonden.dk.

FNU uddeler bevillinger til BMB

Mon, 11 Jun 2007 08:28:50 GMT

I forbindelse med rådsmødet den 4. juni 2007 har Forskningsrådet for Natur og Univers uddelt 21 bevillinger, hvoraf 4 er givet til forskere ved BMB.

Bevillingerne, som er givet til apparatur, udgør tilsammen 7.701.500 kr. og er givet til:

Ole Nørregaard Jensen har modtaget 3.991.500 kr.til projektet Post-transcriptional and post-translational regulation in biology: A challenge to high-performance multi-stage mass spectrometry
Karsten Kristiansen har modtaget 300.000 kr. til projektet Genetically modified mice for analysis of adipocyte differentiation and function
Susanne Mandrup har modtaget 630.000 kr. til projektet Domains and co-factors in PPAR transactivation
Jun Wang har modtaget 3.050.000 kr. til projektet Genomics in the era of the new ultra high-throughput sequencing technology - new possibilities and perspectives

FNU uddelte bevillinger for 69.461.112 kr., og bevillingerne til BMB udgør ca. 11 procent af den samlede støtte.

Susanne Mandrup og Ole Nørregaard Jensen med i 'Nordisk Center for marine Bioaktive stoffer og forebyggelse af livsstilssygdomme’

Mon, 04 Jun 2007 10:31:49 GMT

To forskergrupper fra Syddansk Universitet med i nyt nordisk forskningscenter

Det er velkendt, at fiskeolier og andre fødevarer fra havet har en gavnlig effekt i forbindelse med forebyggelse af sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme. Derfra og så til at forstå hvorfor og hvordan det hele hænger sammen, er der dog stadig et stykke vej. Men med oprettelsen af ’Nordisk Center for marine Bioaktive stoffer og forebyggelse af livsstilssygdomme’ er det første vigtige skridt taget.

Det nye center er et samarbejde mellem ni forskningspartnere, og fra Syddansk Universitet deltager forskningsgrupperne under ledelse af lektor Susanne Mandrup og professor Ole Nørregaard Jensen, begge fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Centeret er et af tre ’Nordic Centres of Excellence in research on Food, Nutrition & Health’, finansieret af NordForsk. Alle tre centre skal de næste fem år forske i nordiske fødevarer og sundhed.

Det er et spændende og meget vigtigt arbejde, forskerne nu skal i gang med. ”I sidste ende handler det jo om at forbedre vores sundhedstilstand” forklarer Susanne Mandrup. Forskerne skal allerførst i gang med at identificere de såkaldte bioaktive stoffer, altså bestemme hvilke stoffer, der er de aktive komponenter i de marine fødevarer; et arbejde Susanne Mandrup ser frem til. Når de aktive stoffer så er identificeret, kommer opgaven med at finde ud af, hvordan de rent faktisk påvirker vores krop. ”Vi vil specielt undersøge, hvordan muskelceller påvirkes af de bioaktive stoffer. Det er nemlig her nøglen ligger, hvis vi skal udnytte stoffernes potentiale til at forbedre sundhedstilstanden” forklarer Susanne Mandrup, der sammen med kollegaen Ole Nørregaard Jensen både glæder sig til at komme i gang med forskningen, men også glæder sig over, at Syddansk Universitet kommer til at spille en central rolle i det nye centers arbejde.

’Nordisk Center for marine Bioaktive stoffer og forebyggelse af livsstilssygdomme’ ledes af Rolf Berge fra Bergen Universitet og det præsenteres på et pressemøde i Oslo mandag d. 4. juni 2007.

Stipendier til BMB fra Forskningsrådet for Natur og Univers

Wed, 16 May 2007 11:15:24 GMT

Forskningsrådet for Natur og Univers (FNU) har uddelt 36 stipendier i forårsuddelingen, hvoraf to er givet til forskere ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.

Stipendierne, som i alt udgør 4.068.739 kr., har FNU givet til

Irina H. Kratchmarova, CEBI, der har modtaget 2.871.225 kr. i form af et Skou-stipendium til udførelsen af projektet Global investigation of insulin signalin by integrative quantitative proteomics.
Pia Hønnerup Jensen, PR-gruppen, der har modtaget 1.197.514 kr. i form af et postdoc-stipendium til udførelsen af projektet Structure and function of highly O-glycosylated protein domains ved Macquarie University, Australien.

Bevillinger til BMB fra Kræftens Bekæmpelse

Wed, 02 May 2007 07:57:25 GMT

Det Læge- og Naturvidenskabelige Udvalg har uddelt ca. 51,6 mio. kr. fordelt på 48 bevillinger.

BMB har modtaget 3 bevillinger til grundforskning på i alt 4.138.400 mio. kr., hvilket er 8% af den samlede uddeling.

Jens Andersen, CEBI, har modtaget 950.000 kr. til projektet Spatio-temporal proteomics af autofagi i kræftceller
Peter Højrup, PR-gruppen, har modtaget 1.648.400 kr. til projektet Individspecifik analyse af glykosylering i cancermarkører
Olaf-Georg Issinger, BMR, har modtaget 1.500.000 kr. til projektet CK2 nyre tumorer og metastaser: Decifrering af den asymmetriske ekspression af CK2beta subunit og den forøgede CK2 aktivitet

Læs mere:
http://www.cancer.dk/Forskning/Stotte+til+forskning/DLNU/fororsuddeling+2007.htm.

Bevillinger til BMB fra Forskningsrådet for Natur og Univers

Wed, 18 Apr 2007 10:15:40 GMT

FNU har uddelt i alt godt 22, 4 mio. kr. som større bevillinger til 11 forskningsprojekter inden for systembiologi...

FNU har uddelt i alt godt 22, 4 mio. kr. som større bevillinger til 11 forskningsprojekter inden for systembiologi, der er udpeget af FNU som et særligt indsatsområde. BMB har modtaget 2 af bevillingerne til Lars Folke Olsen, Celcom, der har fået ca. 2,5 mio. kr. til projektet Metabolic systems biology, og Ole Nørregaard Jensen, PR-gruppen, der har fået ca. 3 mio. kr. til projektet Computational data analysis and bioinformatics in functional phosphoproteomics.

Hvad er systembiologi?
Systembiologi går ud på at lave komplette beskrivelser af biologiske systemer som f.eks. en celle, en gruppe af celler, en bakterie, et pattedyr eller et økosystem. Den helhedsorienterede tilgang til et biologisk system omfatter ikke blot kortlægning af samtlige bestanddele (gener, proteiner osv.) i et biologisk system men også afdækning af deres funktioner - og de indbyrdes sammenhænge mellem alle bestanddelene og funktionerne.

Læs mere:
http://fist.dk/site/forside/nyheder/pressemeddelelser/2007/systembiologi-forskning-kaste-lys-over-evolutionens-gaade

Stort udbytte af forskningsophold i Australien

Wed, 18 Apr 2007 08:44:49 GMT

Nicolai Bache, ph.d-studerende ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, har fået meget stort udbytte af et forskningsophold i Australien. En artikel i det højtestimerede tidsskrift Science er således det første synlige resultat, men Nicolai forventer flere gevinster af opholdet hos Dr. Phil Robinson på Children’s Medical Research Institute i Australien.

Om artiklen i Science siger Nicolai: ”Lige siden enzymet telomerase blev opdaget for 18 år siden, har man ikke haft kendskab til den præcise sammensætning af dette vigtige enzymkompleks. Det skyldes, at det eksisterer i for små mængder i cellerne til, at det kan analyseres. Man har indtil nu antaget, at det bestod af 32 forskellige proteiner, men i kraft af en helt unik metode til at oprense den aktive form af telomerase fra humane celler, kan vi nu oprense mængder, der muliggør analyser af enzymkomplekset. Vores resultater har vist, at telomerase kun består af 2 proteiner samt telomerase RNA”.

Opdagelsen, der har vakt international opmærksomhed, ventes af få betydningen inden for forståelse og behandling af kræft. Nicolai pointerer: ”Telomerase er et centralt enzym i 85% af alle cancertyper, og derfor er denne nye metode et signifikant gennembrud for den videre kræftforskning.”

Læs mere:

Artikel: S. B. Choen et al., Protein Composition of Catalytically Active Human Telomerase from Immortal Cells, Science, 315, 1850-1853, 2007.

Online: http://www.sciencemag.org/cgi/content/full/315/5820/1850.

WWW: http://www.parramattasun.com.au/2007/03/cancer_breakthtough_at_westmea_1.php og http://www.cmri.com.au/cmri.php?news=24

The Scientist sætter fokus på forskning på BMB

Sat, 17 Mar 2007 12:00:00 GMT

Tidsskriftet The Scientist har i deres gennemgang af ”hottest life science papers” - under overskriften Time-Lapse Proteomics - valgt at fremhæve en række artikler hvor forskere fra CEBI (Danmarks Grundforskningsfonds Center for Eksperimentel Bioinformatik) har haft en helt central rolle.

Artiklerne beskriver de teknikker og metoder der gør, at man i dag er i stand til at studere den dynamiske opførsel af proteomer, hvilket har essentiel betydning for forståelsen af celler. Betydningen af metoderne kan aflæses i de meget imponerende citationstal som artiklerne allerede har opnået:

B. Blagoev et al., ”Temporal analysis of phosphotyrosine-dependent signaling networks by quantitative proteomics”, NATURE BIOTECHNOLOGY 22: 1139-1145, 2004. Citeret 120 gange.
J.S. Andersen et al., ”Nucleolar proteome dynamics”, Nature, 433:77-83, 2005. Citeret 124 gange.
J.V. Olsen et al., “Global, in vivo, and site-specific phosphorylation dynamics in signaling networks”, Cell, 127:635-648, 2006.
A.M. Hinsby et al., ”A wiring of the human nucleolus”, Molecular Cell, 22:285-295, 2006.

Læs omtalen af artiklerne i The Scientist på følgende link: http://www.the-scientist.com/2007/3/1/63/1/