Menu

Forskningsplaner pudses af

Vores museum har holdt internt seminar på Det Informationsvidenskabelige Akademi i København. Omdrejningspunktet var de 13 forskningsplaner, som skal udstikke kursen for Vores museums arbejde de næste fire år.

Den 13. oktober mødtes otte seniorforskere, to postdocs og 11 ph.d. studerende fra forsknings- og udviklingsprojektet Vores museum for at arbejde med og raffinere de 13 forskningsplaner, der skal danne grundlaget for det samlede projekts forskningsarbejde de næste fire år. Formålet var at skærpe problemformuleringer og forskningsspørgsmål, foruden at sikre sammenhæng og fælles fremdrift i projektet.

 

Gennem en hel dag med ”speed-vejledning” fik de yngre forskere feedback og vejledning fra samtlige seniorforskere – og der var mange inputs og spørgsmål til det videre arbejde. De næste 1-2 måneder skal juniorforskerne arbejde videre på færdiggørelsen af deres forskningsplaner, før de hver især skal endeligt godkendes inden jul på de respektive universiteter, hvor forskerne er tilknyttet.

Tilbage til aktuelt
Kontakt

Anne Høgedal, projektkoordinator, T: 65 50 46 66, M: 93 50 72 43, E: anhoe@sdu.dk

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies