Den Ortopædkirurgiske Forskningsenhed

Den Ortopædkirurgiske Forskningsenhed under Syddansk Universitet (SDU) og Odense Universitetshospital (OUH) markerer sig inden for en række områder. Det drejer sig om både klinisk og eksperimentel forskning samt forskning inden for epidemiologien, herunder registerforskning og ulykkesanalyse.

Forskningsenheden efterår 2014
Den ortopædkirurgiske forskningsenhed 2014

Der er tilknyttet en række laboratorier (Ortopædkirurgisk Forskningslaboratorium, Ganganalyselaboratorium, Røntgenstereoanalyse Laboratorium), der hører under forskellige forskningsfelter.

Til vores forskningsenhed er knyttet en fast stab af medarbejdere, dygtige og engagerede ph.d.-studerende og herudover en række andre dygtige forskere. Vi samarbejder med flere institutter og afdelinger under SDU og OUH og har herudover samarbejdspartnere nationalt og internationalt.

Forskningsinteresserede er altid velkomne til at kontakte vores forskningsenhed med henblik på deltagelse i projekter eller opbygning af egne projekter.

Med venlig hilsen

Søren Overgaard
Professor, overlæge, dr.med., forskningsleder.
Den Ortopædkirurgiske forskningsenhed

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies