Menu

Forskningskonsortium

REGLINK-SHAREDK

REGLINK-SHAREDK er en forskningsinfrastruktur, som består af en database indeholdende de danske SHARE-interviewdata koblet med registre fra bl.a. Danmarks Statistik. Således vil det give forskere fra danske forskningsinstitutioner mulighed for at belyse arbejdsmarkedsadfærd, sundhedstilstande, aldringsprocesser mv. og derved give evidensbaserede svar på mange af de samfundsmæssige udfordringer, som også Danmark står overfor.

Det danske SHARE-DK forskningsinfrastrukturkonsortium omfatter Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Copenhagen Business School, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Syddansk Universitet, som alle er medfinansierende parter og ligeledes har en repræsentant i konsortiets ledelsesgruppe. Forskningskonsortiet er desuden finansieret af midler fra Styrelsen for Forskning og Innovation.

Indsamling af de danske SHARE data i bølge 6 og bølge 7 (igangværende) er finansieret af disse midler.

Adgang til koblede data

Der kan gives adgang til data til forskningsformål for forskere ansat ved danske forskningsinstitutioner. Desuden skal man registreres som bruger af SHARE data for at få adgang til data. Læs mere proceduren her.

Forskningskonsortiets ledelsesgruppe er ansvarlig for REGLINK-SHAREDK databasens opretholdelse og brug heraf overfor Danmarks Statistik, Datatilsynet og SHARE. Adgang til data følger i øvrigt regler for anvendelse af data under Danmarks Statistiks forskerordning.





Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies