Menu

Den økonomiske situation blandt ældre europæere

Familien som værn mod fattigdom i alderdommen

Fattigdom og social udstødelse i alderdommen er fortsat et alvorligt problem i visse europæiske lande. Generelt skal de ældre i Sydeuropa klare sig for en lavere indkomst end ældre i Nordeuropa. Men billedet bliver pænere når man medregner det at eje sin egen bolig.

Studiet ”50+ i Europa” viser også, at i mange tilfælde bliver økonomiske trængsler mildnet, hvis man bor i nærheden af familien. Det at bo sammen med sine børn, ikke kun i samme husholdning, men også i separate boliger under samme tag, yder en høj grad af beskyttelse mod fattigdom. Dette gælder ikke kun for ældre borgere i Sydeuropa, men også for ældre i Tyskland og Østrig.

Mindre forbrug i Nordeuropa

Når det gælder forbrug er uligheden mindre udtalt, end uligheden i økonomi i de europæiske lande. Alligevel viser data fra ”50+ i Europa”-undersøgelsen en tydelig og uventet forskel i forbrug. Udgifterne til mad i nordiske lande som Sverige og Danmark er betydeligt lavere end i resten af Europa. Dette er overraskende i betragtning af, at indkomstniveauet er højere i de nordeuropæiske lande end i de sydeuropæiske. Forskellen skyldes i nogen grad fødevarepriserne. På grund af høje priser i de nordeuropæiske lande, lader mindre velhavende pensionister sig nøje med det allermest nødvendige, hvad fødevarer angår.

Indkomstfordelingen i Europa i DKK

Figur 1: Indkomstfordeling i Europa i DKK

Læs mere her: (på engelsk)

  • Levels of household income and wealth vary substantially across Europe. While poverty and social exclusion are still serious in some countries. See Socio-Economic status.pdf

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies