Menu

Helbredet hos ældre europæere

Helbredet hos ældre europæere

Nordeuropæere er sundere og rigere, men folk i Sydeuropa lever længst. Danskerne, efterfulgt af svenskerne og schweizerne, er de mennesker, der er mest tilfredse med deres helbred, med omtrent 40 % der mener, at deres helbred er det bedst tænkelige.

Helbredsproblemer er nært knyttet til alder i hele Europa. Sygdomme, som for eksempel grå stær, optræder mere end fem gange så ofte hos folk over 80 år som hos folk i aldersgruppen 50-59 år. Kvinder lider betydeligt oftere af flere forskellige sygdomme end mænd, men det er ”det stærke køn” (mændene) som hovedsageligt får de mere livstruende sygdomme såsom sukkersyge, hjerte-karsygdomme og lungesygdomme. Eksperter mener, at en af grundene til, at mænds helbred er mere truet end kvinders, er at mænd har større tendens til at leve et mere risikofyldt liv ved for eksempel at ryge mere og drikke mere alkohol.

Europæere med meget god eller god helbredstilstand
% i meget god eller god helbredstilstand

God faglig karriereudvikling holder gang i åndsevnerne

Det er ikke kun den fysiske sundhedstilstand som forringes med stigende alder. Åndsevnerne – blandt andet hukommelsen – bliver også ringere, efterhånden som folk bliver ældre, uanset hvilket land, de bor i. Det skyldes påvirkning fra demens-sygdomme, som for eksempel Alzheimers sygdom. Gode åndsevner afhænger dog også af påvirkninger i barndommen samt af faglig uddannelse og karrieremæssig udvikling. Det kan muligvis forklare hvorfor der er markante forskelle i mellem landene. For eksempel synes deltagere fra Middelhavslandene at have en meget større mental svækkelse med stigende alder. En årsag hertil kan være at disse lande ikke har så gode muligheder for faglig uddannelse og karrieremæssig udvikling som de nordiske lande.

50+ i Europa

Uddannelse er godt for helbredet

Hvis man afstår fra at ryge, drikker moderate mængder af vin og øl, er regelmæssigt fysisk aktiv, samt undgår at tage for meget på i vægt, vil det have en gavnlig effekt på helbredet og føre til et længere liv.

I alle europæiske lande spiller indkomst og uddannelse en stor rolle for mænds og kvinders helbred og livsstil. ”50+ i Europa”-deltagere med et lavt uddannelsesniveau dyrker meget mindre motion og lider oftere af fedme end folk på samme alder med et højere uddannelsesniveau. I alle lande er mænd betydeligt mere overvægtige end kvinder.

Læs mere her: (på engelsk)

  • Physical health problems are closely related to age throughout Europe. But although people in southern Europe live longer, Northern Europeans are healthier and richer - and in general health the Danes are the most satisfied: See Health and Health Care.pdf

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies