Menu

Livet bliver længere, men mændene halter efter

Selvom levetiden for begge køn stadig øges, er forskellen mellem kønnene stadig tydelig. Det viser ny forskning fra SDU’s Max-Planck Center Odense og internationale samarbejdspartnere.

Over hele verden lever mennesker længere og sundere. Og et nyt studie, som har kortlagt dødeligheden blandt både mennesker og aber tyder på, at det største boost for levetiden i historien er sket indenfor de seneste generationer.

“Tidligere skyldtes længere levetid I høj grad færre dødsfald blandt spædbørn og børn, Men siden 1950 er det især de ældre over 65, der lever længere og længere, som driver fremgangen i levetid. Det skyldes blandt andet den medicinske udvikling, men også sundere livsstil og sundere omgivelser som sikre veje, mindre forurenende biler og renere luft. Mere uddannelse og højere indkomst har også indflydelse,” fortæller James Vaupel, professor på SDU og forskningsleder på Max-Planck Odense Research Center, som er den del af det internationale Max-Planck forskningsnetværk.
Alligevel halter hankønnet efter hunkønnet – ikke kun blandt mennesker, men på tværs af primaternes stamtræ.

En million fødsler og dødsfald

Han har som leder af et team fra Danmark, USA, Tyskland, Kenya og Canada studeret fødsels- og dødsattester fra over en million mennesker fra 1800-tallet og frem til i dag.

Datamaterialet dækker både over indbyggere fra postindustrielle samfund som Sverige og Japan, mennesker født før den industrielle tidsalder og moderne jægere og fangere, som tilsammen udgør et solidt fundament for et bud på, hvor længe man har levet før supermarkeder og moderne medicin.
Forskerne kombinerede disse data med lignende data for seks arter af primater, som er blevet studeret indgående over de sidste tre til fem årtier, nemlig lemurer, muriqui-aber, capuchiner, bavianer, chimpanser og gorillaer.

Udvikling giver længere liv

”I løbet af de sidste 200 år er den forventede levealder i Sverige sprunget fra midten af 30'erne til over 80, hvilket betyder, at et barn født i dag kan håbe på at leve mere end dobbelt så længe som et barn født i begyndelsen af det 19. århundrede,” fortæller James Vaupel.

Dataene viser, at nutidens længst levende befolkningsgrupper i gennemsnit lever 40 til 50 år længere end traditionelle folkeslag som Hadza-jæger-samlere i Tanzania og Ache-folket i Paraguay.
I modsætning hertil lever disse moderne jæger-samlere, som er det nærmeste vi kommer de tidlige mennesker, kun 10 til 20 år længere end vilde primater såsom muriquis eller chimpanser, som igen er det tætteste vi kommer på menneskehedens forfædre.

"Vi har lavet en større rejse i forlængelse vores levetid i de seneste par hundrede år, end vi gjorde i løbet af millioner af år af evolutionære historie," siger James Vaupel.

Lange liv fordeles jævnt

En indikator for den forbedrede sundhedspleje er børnedødeligheden, der rammer færre end 3 af 1000 børn født i Sverige eller Japan i dag. Tallet var mere end 40 gange højere for dem, der blev født for to århundreder siden, og er stadig højt blandt jægere og samlere og vilde primater.

Forskerne har også studeret lighed i levetid, et begreb svarende til lighed i indkomst, der angiver, om levetiden fordeles jævnt i hele samfundet, eller kun nydes af et fåtal.

“I de lande, hvor den forventede levetid er længst, er der ikke store forskelle i levetiden. Langt de fleste mennesker lever lige så længe som gennemsnittet, plus-minus et årti. I befolkninger med lav forventet levetid er spredningen langt større. Det gælder både for mennesker og primater.”

Forskellen mellem kønnene

James Vaupel og forskerkolleger fra SDU og Duke University i USA blev overrasket over at finde, at levetiden for menneskelige hanner endnu ikke kan hamle op med hunner, og at den øgede levetid ikke fordeles jævnt blandt hannerne..

En pige født i Sverige i begyndelsen af 1800-tallet kunne forvente at overleve sine mandlige landsfæller med i gennemsnit tre til fire år. To hundrede år senere er den forskel ikke ændret, selvom svenskerne i gennemsnit lever 45 år længere.

Den kønsbestemte forskel i forventet levetid er ikke kun gældende for mennesker. Hunnerne overlever hanner i næsten alle de vilde primater, forskerne så på.
"Det er gådefuldt," siger James Vaupel.
"Hvis vi kan leve så meget længere, hvorfor kan vi så ikke krympe forskellen mellem mænd og kvinder?"

En mulig forklaring

Der er blevet foreslået adskillige hypoteser. Nogle skyder skylden på genetik. Mandlige primater, der kun bærer ét X-kromosom sammenlignet med de to eksemplarer hunner har, mangler måske det andet X-kromosom for at kompensere for eventuelle skadelige genvarianter i det enkelte X-kromosom, de har.

En anden mulighed kan ifølge forskerne være, at kønsforskelle i risikofyldte situationer som kampe fortsætter med at sænke hannernes gennemsnitlige levetid, selvom færre dør af smitsomme og kroniske sygdomme, der påvirker begge køn.

Hvis vi kan identificere synderen, kan vi være i stand til at hjælpe mændene med at indhente kvinderne, mener forskerne.

Studiet "The Emergence of Longevous Populations” er publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.

Arbejdet er udført af forskere fra Max Planck Odense Center på SDU i samarbejde med med internationale kolleger.

Til grund for de videnskabelige resultater ligger banebrydende statistiske analysemetoder, udviklet af lektor Fernando Colchero, Institut for Matematik og Datalogi på SDU. Med metoderne har forskerne kunne fæste lid til langt større mængder af de data om primater, der findes.

Tilbage til aktuelt
Mød forskeren

Professor James Vaupel fra Max-Planck Odense Center.

James Vaupel

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies