Menu

Længe Leve - et familiestudie

Længe Leve - et Familiestudie

Baggrund 
Et meget langt liv synes at være mere almindeligt i nogle familier end i andre – ”I vores familie bliver vi gamle”, hedder det. I denne forløbsundersøgelse fokuseres på sådanne familier, hvor flere søskende er blevet over 90 år gamle med et godt helbred i behold. De gamle søskende indgår i studiet sammen med deres børn, søskendebørn og ægtefæller.

Formål
Vi håber, at få værdifulde informationer om miljøets og arvens betydning for at opnå et usædvanligt langt liv med et godt helbred i behold. Den viden vi får fra undersøgelsen, håber vi, vil give fremtidige generationer mulighed for at bevare et godt helbred højt op i årene.

Undersøgelsen
Forskningsprojektet gennemføres i samarbejde med universiteter i St. Louis, New York, Pittsburgh og Boston, hvor lignende undersøgelser finder sted. Projektet inkluderer i Danmark 1.268 personer fra 76 forskellige familier, som er særligt udvalgt, fordi usædvanligt mange i disse familier har nået en alder betydeligt over gennemsnittet, for de fødselsårgange de tilhører. Deltagerne er blevet undersøgt i eget hjem af vore sygeplejersker.

1. undersøgelses indhold
Spørgeskema: Spørgsmål om helbred, dagligdagens aktiviteter (ADL), uddannelse, arbejde, levevaner, personlighed (NEO-FFI), depressionssymptomatologi (CES-D), sygdomme, indlæggelser, medicinforbrug, selvvurderet helbred.

Undersøgelser og opgaver: Deltagerens fysiske formåen er blevet testet ved: balanceøvelse, gå en kort afstand, rejse sig fra en stol, gribestyrke måling, blodtryk og puls, spirometri, måling af højde, siddehøjde, knæhøjde, armspændvidde, livvidde og vægt. Endelig en række hukommelsesprøver: Mini Mental State Examination (MMSE), logisk hukommelse – umiddelbar og forsinket, talspændvidde – forlæns og baglæns, ordmobilisering samt tal-symbol erstatning.

Faste-blodprøve: Mhp. blodsukker, kolesteroltal og en række andre biomarkører samt til studier af kendte arveanlæg samt af arveanlæg, der i fremtiden måtte blive identificeret af betydning for menneskets helbred og livslængde.

Kontakt årligt
Vi følger op på hvordan de 1.268 deltageres helbred udvikler sig med årlige henvendelser efter det første hjemmebesøg. Til den ældste generation henvender vi os telefonisk, medens vi til den yngste sender spørgeskema med posten. Opfølgningen fokuserer ligeledes på ADL-funktioner, helbred, indlæggelser, medicinforbrug, psykisk velbefindende, motionsvaner og søvn.

2. undersøgelses indhold
Spørgeskema: Indholdet i den anden undersøgelsesrunde svarer til den første for de parametre, der kan forventes at ændre sig over tid, dvs. spørgsmål om helbred, sygdomme, medicinforbrug og funktionsevne.

Undersøgelser og opgaver: Deltagerens fysiske formåen bliver testet som i første runde, men der er blevet tilføjet en ultralydsscanning af pulsårerne på halsen. Hukommelsesprøverne er desuden blevet udvidet med: Clock Drawing Test, Trail Making Test og Hopkins Verbal Learning Test.

Blodprøve: Der tages desuden faste-blodprøve svarende til første spørgerunde.

Godkendelse
Undersøgelsen er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité (S-VF 20030227) og Datatilsynet (Jnr.: 2008-41-1753).

Projektperiode
Dataindsamlingen ved første hjemmebesøg foregik fra oktober 2006 til april 2009. Andet hjemmebesøg foregår september 2014 til september 2017.

Finansiering
Studiet finansieres af det amerikanske forskningsagentur National Institutes of Health, National Institute on Aging (NIH/NIA).

Kontaktpersoner: Kaare Christensen eller Frans Lærke Bødker

Projektgruppe:

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies