Menu

LSADT: Danske tvillingers aldringsproces

Longitudinal Study of Aging Danish Twins (LSADT) er en forløbsundersøgelse, hvor der indgår næsten 5.000 af de ældste tvillinger fra Det Danske Tvillingregister, dvs. deltagerne er født før 1931. Tvillingerne blev interviewet første gang i 1995 og siden hen i 1997, 1999, 2001, 2003, 2005 og 2007.

Formål

Formålet med undersøgelserne er at belyse årsager til variation i levetid, helbred, sygdomsudvikling, tab af funktionsevne og intellektuelle færdigheder blandt ældre og de allerældste danskere. En af de bedste metoder til at vurdere den relative betydning af arvelige og miljømæssige påvirkninger er den klassiske tvillingmetode idet enæggede tvillinger principielt deler alle medens toæggede deler omkring halvdelen af deres gener.

I en forløbsundersøgelse deltager de samme personer flere gange og forskerne kan derved opnå en række fordele som enkeltstående undersøgelser  ikke kan give.

Indhold

Der findes forskellige metoder, der søger at skelne mellem ”raske leveår” og ”leveår med funktionsevnetab” og i LSADT er følgende metoder anvendt: ADL-skemaer (Katz, Lawton, Avlund), den kognitive funktion ved MMSE (Folstein), tidligere og aktuelle sygdomme og medicinforbrug også valideret gennem samkøring med Landspatientregister og Lægemiddelregisteret.

Alle interviews er blevet foretaget i den ældres eget hjem af interviewere fra Socialforsknings Instituttet - og de er endvidere blevet suppleret med fotografering, blodprøver, lungefunktionsmåling, lugtetest m.v.

Projektperiode

1990-2008.

Finansiering

NIH/NIA-støttet projekt. 

Kontaktperson

 Professor Kaare Christensen

 

Om projektet

A Danish population-based twin study on general health in the elderly.
Christensen K, Holm NV, McGue M, Corder L, Vaupel JW.
J Aging Health. 1999 Feb;11(1):49-64. Pubmed abstract

Relateret  

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies