Menu

IDEAL aldring

IDEAL repræsenterer et ambitiøst program om determinanter for udvikling, epigenetik og levetid. IDEAL teamet består af 16 institutioner i 8 lande og i dette studie vil ekspertise indenfor udviklingsbiologi, gerontologi, geriatri, genetik, epidemiologi, bioinformatik, translationel videnskab og matematik blive integreret.

Dansk bidrag til IDEAL

Med IDEAL integreres forskningen i komplekse helbredsfænomener såsom menneskets udvikling, sygdomme, aldring og livslængde, hvilket ligger helt i tråd med den forskning, der udføres ved enheden for Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi og Det Danske Tvillingregister. Den danske gruppe vil, på baggrund af studier af tvillinger og deres børn, have fokus på de epigenetiske påvirkninger senere i livet, der er en følge af forskellige eksponeringer tidligt i livet. Derudover vil de danske forskere sammen med deres europæiske partnere se nærmere på den samlede genpulje for 8.000 meget gamle mennesker med det formål at finde nye gener, der er associeret med et meget langt liv.

IDEAL aldring

IDEAL ønsker at forstå hvilken indflydelse forhold i den tidlige barndom har på helbredet sidst i livet, sygdom og aldring. Rapporter fra studier på menneskelige populationer indikerer, at hvis fosteret udsættes for underernæring og stressende forhold i livmoderen eller i den tidligere barndom, kan det lede til vedvarende ændringer i DNAet, hvilket kan påvirke genregulationen (epigenetiske forandringer) og føre til uheldige helbredstilstande i voksenlivet og i de senere aldre. Sådanne eksponeringer kan på en eller anden måde påvirke den tidlige udvikling af hjernen og andre organer og resultere i en forhøjet risiko for at udvikle skizofreni, mentale sygdomme, forhøjet blodtryk og fedme meget senere i livet.

Med udgangspunkt i disse rapporter ønsker IDEAL at forstå hvilke fysiologiske og biologiske mekanismer, der bliver påvirket af tidlig eksponering af forskellige forhold som fejlernæring og infektioner, men også reproduktion med kunstig befrugtning. Vi stræber efter en bedre forståelse af, hvilke effekter der overføres til senere generationer og hvilken plasticitet, der er i et levende system, hvordan kan det omstille sig til eller kompensere for effekten af sådanne påvirkninger. Vi ved, at det levende system har kapacitet til at reagere på miljømæssige påvirkninger ved at ændre reguleringen og ekspressionen af forskellige gener i genomet. Vi kalder dette ‘den epigenetiske regulation’ af genomet og når udviklingen er afsluttet kan det forventes, at visse set-points i den epigenetiske regulation er fastlagt. IDEAL vil undersøge om sådanne epigenetiske set-points er robuste over for aldring eller om de kan påvirkes. Vi vil bl.a. undersøge om særligt længelevende familier har mekanismer, der beskytter dem mod sådanne aldringseffekter.

IDEAL konsortiet vil identificere determinanter og targets for denne epigenetiske regulering ved at undersøge kohorter af særligt informative mennesker og dyrestudier, der gør det muligt at teste hypotesen om en sammenhæng mellem udvikling og aldring.

De centrale videnskabelig mål for IDEAL er at:

  1. Kvantificere betydningen af epigenetisk regulering i responsen på udviklingsmæssige forhold, der påvirker vækst og stofskifte, immunitet og reproduktion i dyremodeller og overført til menneskelige forhold.
  2. Kvantificere betydningen af epigenetisk regulering i responsen på udviklingsmæssige betingelser for mennesker, og skabe dyremodeller der efterligner denne type respons.  
  3. Oprette et referencebibliotek af genekspression og epigenetiske ændringer, der sker som følge af alder og opnå indsigt i principperne for epigenetisk regulering på tværs af arter.
  4. Udvikle redskaber til bestemmelse af epigenetiske effekter, der sker som følge af udviklingsmæssige forhold.
  5. Udvikle redskaber til bestemmelse af epigenetisk kontrol under aldring og dens betydning for de fysiologiske funktioner, og til udvikling af biomarkører for aldring.
  6. Identificere mekanismer der er bestemmende for og fremmer lang levetid hos mennesker.
  7. Identificere mekanismer de udviklingsmæssige processer, der er bestemmende for sundhed og lang levetid hos mennesker.
  8. Udvikle dyremodeller til testning af relevante kemiske forbindelser der modificerer de epigenetiske effekter tidligt og sent i livet

Projektperiode

2011 - 2014.

Finansiering

Projektet har fået bevilget 12 millioner euro fra EU og vil blive koordineret fra Leiden University Medical Centre (LUMC) i Holland med Professor Eline Slagboom (LUMC) og Bas Zwaan (Wageningen University & Research Centre) i spidsen.

Udvalgte publikationer

Kontaktpersoner

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies