Menu

Genetics of Healthy Aging (GeHA)

Undersøgelsen foregik i perioden 2004-8. Formålet var at identificere arveanlæg, som er af betydning for, at nogle mennesker lever meget længe med høj funktionsevne i behold og uden væsentlig sygdom og færdighedstab. Det er forholdsvis sjældent, at to eller flere søskende oplever at være i live i 90’erne samtidig.

Undersøgelsen

Projektet, som var et europæisk samarbejdsprojekt betalt af EU, havde deltagere fra følgende lande: Danmark, Finland, England, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Italien, Grækenland, Polen og Ukraine. I alt deltager +90-årige fra 2.650 familier. Danmark bidrager med 451 familier svarende til 960 enkeltpersoner (søskende) samt 451 tilfældigt udvalgte kontrolpersoner, nemlig en pr. familie.

Indhold

Undersøgelsen omfattede en blodprøve til undersøgelse af bl.a. arvelige forhold. Desuden oplysninger om familierelationer, uddannelse og arbejde, selvvurderet fysisk og psykisk helbred, sygdomme, medicinforbrug, fysiske aktivitet (ADL) og levevaner. Deltagerne fik endvidere undersøgt deres fysiske formåen ved at de skulle rejse sig fra en stol uden at bruge armene, samt måling af deres gribestyrke, vægt og højde. Hukommelsen testedes ved hjælp af Standardized Mini Mental State Examination (SMMSE).

Kontaktpersoner

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies