Menu

Fødselsårgang 1911-12 i fem lande

Baggrund 

Nyere forskning tyder på, at personer under 85 år lever længere og i det store hele bedre end tidligere. Men hvad angår de ældste ældre, er situationen ikke helt klar. Der er kun få data vedrørende denne gruppe og det kan frygtes, at den stigende overlevelse til stadig højere aldre kan have dystre følger. På grund af den bedre behandling og pleje overlever flere og flere ældre til 90- og 100-årsalderen. Men mange overlever med deres kroniske sygdomme og tab af funktionsevne, og kan derfor blive stærkt afhængige af hjælp. Det er derfor vigtigt at belyse om de mange flere, som når de højeste aldre i dag, er i en dårligere stand end i tidligere årtier, hvor kun ganske få blev 100 år.

Der er dog også muligt, at stigningen i andelen af de ældre, samtidig ledsages af en udsættelse af fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse. En stigende overlevelse til meget høje aldre behøver dog ikke nødvendigvis at betyde en forværring af helbredet hos de ældste voksne i befolkningen.

Denne sidste mulighed har for nylig fundet overraskende positiv støtte i resultaterne fra andre af vore undersøgelser. For det første kunne vi i et registerstudie, hvor de ca. 40.000 personer fra 1905-årgangen, som var i live i 1968, fulgtes i de efterfølgende 29 år, vise, at dem, som levede længst, også havde haft færre og kortere hospitalsindlæggelser end deres generationsfæller, der døde som yngre ældre. De havde som halvfjerds- og firsårige altså været raskere end deres generationsfæller i samme aldre.

For det andet fandt vi, da vi undersøgte 1905-årgangen da de blev 92, 95, 98 og 100 år, at andelen, som var selvhjulpne, var nogenlunde den samme på hvert alderstrin – ca. en tredjedel. Da det på hvert af disse stigende alderstrin kun var den halvdel, som var mest rask og robust, som overlevede, førte stigende levealder altså ikke i sig selv til en stigende andel af meget skrøbelige, afhængige ældre. Blandt 100-årige var der ikke en større andel, som måtte have hjælp i dagligdagen, end blandt 92-årige.

For det tredje viste vores første sammenligninger mellem 100-årige fra hhv. den danske 1895-årgang og 1905-årgangen, at selvom næsten 50% flere fra 1905-årgangen blev 100 år sammenlignet med 1895-årgangen, fandtes ikke en større andel med nedsat fysisk eller kognitiv funktionsniveau i den yngre årgang end i den ældre årgang. Tværtimod fandt vi en vis forbedring i fysisk funktion blandt kvinderne. 

Andre landes forskeres resultater har dog været mindre opmuntrende. Det er derfor et åbent spørgsmål, om den nuværende stigning i overlevelse er forbundet med en forbedring eller en forværring af helbredet og funktionstilstanden. Det er derfor påkrævet med flere undersøgelser af fremtidige generationer af halvfems- og hundredåriges helbred og funktionsevne i forskellige lande. Og der er brug for at sammenligne data om 100-årige fra flere lande. Det er det, som vi med denne undersøgelse vil kunne gøre.

 

Indhold

Interview med oplysninger om: boligforhold, uddannelse, arbejde, familie, levevaner, helbred & sygdomme, medicinforbrug, søvn, funktionsevne (ADL), plejebehov, og psykisk velbefindende, blev gennemført. Deltagernes fysik blev testet ved at lade de ældre: gå en kort afstand, rejse sig fra en stol, måle deres gribestyrke, måling af lungefunktion og blodtryk, måling af højde og vægt, samt nogle små opgaver: Mini Mental State Examination (MMSE), lighedstest og ordmobilisering. Hvis deltageren indvilgede, blev der desuden taget en blodprøve til bl.a. DNA undersøgelse.

 

Godkendelse

Undersøgelsen blev godkendt af Den Videnskabsetiske Komité (Sagsnr. S-20110011) og Datatilsynet (Jnr. 2010-41-5649).

 

Projektperiode

2011 - 2012.

 

Finansiering

5-COOP (The Five Country Oldest Old Project) finansieres af en bevilling fra sygeforsikringsselskabet AXA.

 

Kontaktpersoner:

Læs mere her:

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies