Menu

Fødselsårgangene 1910 og 1915

I september og oktober måned 2010 modtog samtlige danskere født i 1910 og 1915 en henvendelse fra os om at deltage i en undersøgelse. Vi har tidligere undersøgt 1895-årgangen, da de blev 100 år, og vi fulgte 1905-årgangen og undersøgte dem i fire omgange, nemlig da de var 92, 95, 98 og 100 år.

Baggrund

Ved at sammenligne 1895- og 1905-årgangene kunne vi se, at mange flere klarede den til 100 år i 1905-årgangen, faktisk næsten 50% flere. Det er blandt både forskere og politikere en bekymring over, om det er fordi vi hjælper meget svage og syge mennesker igennem til meget høje aldre. Medens andre, bl.a. os, mener at det er fordi, de nyere generationer af ældre har det bedre.

Vores første sammenligninger af årgangen fra 1895, da de blev 100 år, med dem fra 1905, da de blev 100 år, tydede på, at dem fra 1905 ikke havde det dårligere end dem fra 1895. Tværtimod, den lille forskel vi kunne observere var, at kvinderne så ud til at have det lidt bedre.  

Svagheden ved sammenligningen mellem 1895- og 1905-årgangene var, at den var baseret på relativt få mennesker – nogle få hundrede i hver af årgangene. Det råder vi nu bod på ved at undersøge 1915-årgangen allerede fra de er 95. Derved kan vi sammenligne med 1905-årgangen, da disse var 95. I denne årgang har vi som udgangspunkt mange flere mennesker, nemlig omkring 2.600. Desuden undersøger vi også hele 1910-årgangen for at sammenligne den med 1895- og 1905-årgangene, da disse blev 100 år.

Alle disse mange undersøgelser skal belyse et helt centralt problem for vores aldrende samfund, nemlig den store vækst i gruppen af allerældste. Er det et resultat af at mange meget svage mennesker hjælpes igennem til en høj alder, eller er det fordi de ældre bliver sundere og sundere jo senere de er født, også i de allerhøjeste aldre? Derfor kontakter vi i de kommende måneder alle, der er født i 1910 eller 1915.

Indhold

Interview-undersøgelse med spørgsmål om: Familie, uddannelse, arbejde, levevaner, helbred, sygdomme og medicinforbrug, funktionsevne i dagligdagen (ADL), personlighed og psykisk velbefindende.

Deltagerens fysik testes, når det kan lade sig gøre ved at, gå en kort afstand, rejse sig fra en stol, gribestyrke måling, lungefunktionsmåling (peak-flow), måling af højde og vægt, samt nogle små opgaver: Mini Mental State Examination (MMSE), logisk hukommelse – umiddelbar og forsinket, talspændvidde – forlæns og baglæns og ordmobilisering. Hvis deltageren indvilger tages desuden DNA ved fingerprik eller via spytprøve fra kindslimhinden.

Godkendelse

Undersøgelsen er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité (Sagsnr. S-VF 20100011) og Datatilsynet.

Projektperiode

Dataindsamling foregik via hjemmebesøg i september - oktober 2010. Årgang 1915 genbesøges efteråret 2015 når de også er fyldt 100 år.

Finansiering

Det Frie Forskningsråd, National Institutes of Health (NIH) og Sygekasserne Helsefond.

Kontaktpersoner:

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies