Menu

Den Danske 1905-årgang

Studiet er en forløbsundersøgelse af danskere født i 1905. Deltagerne blev første gang interviewet i 1998 (dvs. da de var ca. 93 år gamle) og efterfølgende i 2000, 2003 og 2005. Derfor kaldes undersøgelsen også: ”Halvfemsåriges helbred og funktionsevne”.

Formål

Undersøgelsernes formål er at indkredse de genetiske og miljømæssige faktorers betydning for aldring og overlevelse og hermed skabe en genetisk-epidemiologisk database om aldringsprocessen med fokus på de ældstes fysiske formåen og kognitive funktion.

Tvillingundersøgelser har antydet at betydningen af arvelige faktorer for en række egenskaber stiger med alderen. 1905-undersøgelserne giver mulighed for at drage sammenligner på DNA-niveau mellem de allerældste og lidt yngre mennesker mhp. at identificere arveanlæg, der har betydning for aldringsprocessen og levetiden.

Indhold

I den første undersøgelse i 1998 deltog 2.262 ældre fra 1905-årgangen (hvilket svarer til en deltagelsesprocent på 63%), Ved den efterfølgende undersøgelse i 2000 deltog 1086 personer, hvilket svarer til 78% af de overlevende. Og i 2003 og 2005 deltog henholdsvis 437 og 166 af den oprindelige gruppe af danskere født det pågældende år.

I forløbsundersøgelserne, som i flere af vore øvrige studier, er interview og undersøgelser foregået i deltagerens eget hjem og efter behov assisteret af et nærtstående familiemedlem eller stedfortræder (proxy).

Datamaterialet omfatter oplysninger om opvækstvilkår, uddannelse, erhverv, helbred og sygdom, medicinforbrug, fysiske færdigheder (ADL), hjælpebehov, humør og personlighed (CAMDEX), hukommelse (MMSE), social aktivitet, levevaner, fotografier, lugtesans og genetisk materiale.

Projektperiode

1998-2005

Finansiering

EU-finansiering projekt

Kontaktpersoner

 

Om projektet

The Danish 1905 cohort: a genetic-epidemiological nationwide survey.
Nybo H, Gaist D, Jeune B, Bathum L, McGue M, Vaupel JW, Christensen K.
J Aging Health. 2001 Feb;13(1):32-46. Pubmed abstract

Relateret

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies