Menu

Aldringsforskning

Hvorfor ældes vi så forskelligt?

Gennem de sidste 150 år er middellevetiden for danskere steget markant. En del af denne stigning kan tilskrives en generelt bedre levestandard, men der er fortsat stor variation med hensyn til vores funktionsevne i de højeste aldre - både fysisk og kognitivt. Udviklingen har betydet, at andelen af ældre i befolkningen i dag er højere end tidligere, og derfor er der stor politisk opmærksomhed omkring ældres sundhed og evne til at klare sig selv.

Er det et mål at leve længe?

Vore tal tyder imidlertid på, at de år som lægges til livet ikke blot er år med sygdom, det er også gode år. Udviklingen i levetid medfører, at mange kommer til at leve i mange år med sygdom, men hvis sygdommene bliver diagnosticeret tidligt og der igangsættes en behandling, kan man undgå en række konsekvenser. Derfor oplever mange i dag, at de har en god funktionsevne og et godt helbred, selv om de har nået en usædvanligt høj alder - bare de får deres medicin.

Målet er gennem undersøgelser af store grupper af midaldrende og ældre, at identificere genetiske og miljømæssige faktorer for helbred, aldring og levetid. Fokus er på fysisk og intellektuel funktionsevne samt aldersrelaterede sygdomme. Tidligere studier har vist, at cirka en fjerdedel af variationen i, hvor længe vi lever, kan tilskrives genetiske faktorer. Desuden kan cirka halvdelen af forskellene i funktionsevne i de højeste aldre både fysisk og kognitivt tilskrives genetiske faktorer.

Studier af aldring og levetid har gennem en årrække haft høj prioritet ved Syddansk Universitet. Det har resulteret i, at det landsdækkende center, Dansk Center for Aldringsforskning, siden 2008 har haft sit hovedsæde her.

Om: Dansk Center for Aldringsforskning

Om: Max-Planck Odense Center

Aldringsforskning

Dansk Center for Aldringsforskning

Gå til DARC

Biodemografi og Aldring

Max-Planck Odense Center

Gå til MaxO

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies