Menu

Databasesystemer

Forskningen indenfor databasesystemgruppen har været fokuseret på håndtering af datastrømme og videnskabelige data, samt index-strukturer, design af forespørgselssprog og optimering og processering af forespørgsler.

Datastrømme
Datastrømme vinder indpas i applikationer vedrørende finansiel overvågning, sensor-netværk, RFID-systemer osv. Online filtrering, aggregering over datastrømme og detektion af komplicerede forhold i strømmene er af stor vigtighed i disse applikationer. Gruppen har fokuseret på skaleringsproblemer ifm. processering af datastrømme og har udviklet adskillige algoritmer til hukommelseshåndtering, datastrømsfordeling, balancering af forespørgselsevaluering, samt fler-forespørgselsoptimering i distribuerede og dynamiske omgivelser.

Sensor-opsamling af videnskabelig data
Miljøovervågningsdata opsamlet via trådløse sensorer skal typisk igennem en bearbejdning ift. en ekstern model, før de kan udnyttes til videre videnskabelig forskning. Dette er ikke kun fordi, rådata er fejlbehæftede og ufuldstændige, men også fordi data direkte fra opsamlingen typisk ikke er på den form, videnskabsfolk foretrækker til det videre arbejde. Denne dataprocesseringsfase kaldes dataforberedelse, og den hænger ofte tæt sammen med den efterfølgende forespørgselsfase og skal derfor ikke håndteres separat. Gruppen har udviklet dataprocesseringssystemer, som integrerer dataforberedelse- og dataforespørgselsfaserne, og som tilbyder let adgang til effektiv dataprocesserings-services til understøttelse af miljøvidenskabelige rutineopgaver. Med afsæt i den veludviklede tradition fra relationelle databaser tilbyder systemet en generisk datamodel, generiske forespørgselsprocesseringsomgivelser, samt et generisk optimeringsmodul, som alt i alt giver anledning til en effektiv og integreret platform for dataprocessering.

Intern forespørgselsprocessering i trådløse sensor-netværk
Trådløse sensor-netværk bliver brugt stadigt oftere til mange vigtige applikationer for at give brugere mulighed for at stille spørgsmål vedrørende den fysiske verden ifm. f.eks. miljøovervågning, helbredsovervågning, militær overvågning, traffikovervågning osv. For at gøre igangsættelsen af sådanne applikationer lettere kan man forsøge at opfatte det trådløse sensor-netværk som en database. Med denne logiske abstraktion kan brugerne stille forespørgsler uden at bekymre sig om, hvordan data genereres, processeres, sendes rundt i netværket, eller hvordan sensor-enhederne programmeres eller omprogrammeres. Forespørgselsoptimeringsteknikker kan så også anvendes til at optimere netværksoperationerne. Når flere samtidige forespørgsler stilles til et belastet trådløst sensor-netværk, er det nødvendigt at udjævne fordelingen af resourceforbrug gennem netværket. Gruppen har udviklet adskillige fler-forespørgselsoptimeringalgoritmer mhp. at nå dette mål.

Index-strukturer
Når der er brug for ikke-sekventiel adgang til data i et databasesystem, opretter man index. Gruppen har arbejdet med datastrukturer med svage balancekrav som en generel træ-baseret index-implementationsteknik. For at opnå effektive datasøgninger skal disse træstrukturer være balancerede. Desværre kan en sådan balance være meget tidskrævende at opretholde, når træstrukturerne opdates. Teknikken med de svage balancekrav tilbyder fleksibilitet ifm. afviklingen af balanceringsoperationer, som kan udnyttes på mange forskellige måder til at forbedre systemets overordnede effektivitet. Samtidigt er det muligt at etablere amortiserede øvre grænser for antallet af nødvendige balanceringsoperationer, som matcher de klassiske resultater, hvor opdatering og balancering er tæt koblede.

Gruppen samarbejder med forskere fra mange internationale institutioner; herunder Ecole Polytechnique Fédérale de Lausanne, ETH Zürich, National University of Singapore og University of Toronto.

Videnskabelige medarbejdere

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies