Menu

Ph.d.-udvalg

Som ph.d.-studerende på Humaniora har du mulighed for at deltage aktivt i de beslutningsprocesser, der vedrører såvel ph.d.-uddannelsen som hverdagen som ph.d.-studerende. I udvalget er fem ph.d.-studerende fra Det Humanistiske Fakultet repræsenteret. Udvalget har til hensigt at godkende ph.d.-planer, merit- og dispensationsansøgninger og nedsættelse af bedømmelsesudvalg. Derudover arbejdes der i udvalget aktivt med uddannelsestiltag, der vedrører ph.d.-uddannelsen, eksempelvis i forhold til vejledning eller udbuddet af interne og generiske ph.d.-kurser. Således kan du i dialog med ph.d.-skolelederen og udvalgets andre repræsentanter få indflydelse på interne tiltag for ph.d.-studerende og få erfaringer med det organisatoriske system, ph.d.-uddannelsen er indlejret i. Udvalgsarbejdet følger kalenderåret, og har du lyst til at deltage i udvalgsarbejde, er det muligt at opstille, når der indkaldes til valg i efteråret.

Ph.d.-udvalgets hjemmeside

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies