Menu

Delprojekt 2. Post.doc. Mette Thobo-Carlsen

Delprojekt 2. Post.doc. Mette Thobo-Carlsen.

Hvordan virker kunstudstillinger? Et projekt om performative udstillingsformater i det moderne kunstmuseum, deltagelsespotentialet og dets æstetiske, sociale og politiske effekter.

Forskningsprojektet udvikler en performativ tilgang til kunst, kuratering og kultur, der kan redegøre for det stigende krav til museumsformidlingen om aktiv deltagelse særligt i form af performative handlinger, affektive oplevelser og kropsbaserede vidensprocesser. Projektet fokuserer på deltagelsesbaserede og eksperimenterende kurateringspraksisser, som konstruerer nye, performative formidlingsrum for en mere affektiv, kropsligt og kritisk engageret æstetisk oplevelse, erfaring og vidensdannelse. Projektet undersøger kunstudstillingens performative aspekt, dvs. hvad den gør med og gennem sit publikum i formidlingssituationen. Hvordan adresseres, konstitueres, engageres og mobiliseres de besøgende, og hvilke kognitive, affektive, sociale og politiske/demokratiske effekter kan aktiv deltagelse i udstillingen generere? Hvordan undersøges, analyseres og evalueres museumsudstillingens participatoriske potentiale og transformative effekt på publikum og institutionelle omgivelser?

Projektet er bygget op omkring tre udstillingscases, Palle Nielsen: Modellen, 2014 på ARKEN Museum for Moderne Kunst og Olafur Eliasson: Riverbed, 2014-2015 og Yayoi Kusama, 2015-2016 på Louisiana Museum of Modern Art. I projektet produceres tre artikler, som udvikler den teoretiske og metodiske ramme omkring kunstudstillingen som performativ formidlingsform og dens participatoriske modaliteter (æstetisk, kropsligt-affektivt, kritisk-politisk). Udstillingernes deltagelsesæstetik sættes i et bredere museologisk, kulturteoretisk og kulturpolitisk perspektiv med fokus på den museumsbesøgendes performative kunstoplevelse og museumsdeltagelsens kulturelle værdi.

Projektet er også del af forskningsprogrammet på Louisiana Museum of Modern Art

Den første artikel er publiceret: ”Deltageren som museumsaktivist”, K & K, (2014). Den kan læses her.

Den anden artikel er “Walking the museum – performing the museum. On performative curating, affective encounters and the anticipation of alternative museum futures in Olafur Eliasson: Riverbed (2014)” (unpublished)
The article examines the performative aspects of the exhibition Olafur Eliasson: Riverbed (2014) in order to qualify and evaluate participatory modes of curating, doing research, and learning from art in museums. The article develops a performative approach to exhibitions as spaces for social and corporeal practices, where affectivity is enacted and social relations may be transformed. The article examines how the participatory design of Riverbed produces affects that are inherently performative, relational and political. The article analyses how the visitors are affected and moved by the exhibition to put into operation alternative ways of knowing, connecting and being together in museums.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies