Menu

3 Projektdesign og delstudier

Der søges ekstraordinært om midler til et fireårigt forskningsprojekt. Dette er fagligt begrundet i forskningsmål og forskningsdesign. Rygraden i projektet er et longitudinalt studie af elevers skriveudvikling i treårige gymnasiale uddannelsesforløb. Det er af afgørende betydning at eleverne følges gennem alle tre år eftersom studiet vil belyse hvordan de på baggrund af folkeskoleerfaringer realiserer og tolker gymnasiereformens samlede skriftlige koncept. I elevernes biografiske fortællinger (Giddens 1991, Ivanič 1998) om skriveridentiteter og skriveudvikling må både overgangen fra folkeskolen og studentereksamen antages at rumme afgørende skrifterfaringer.    

Projektdesignet forbinder longitudinale studier i et elevperspektiv med tematiserede studier i et fagperspektiv. Designet har således et indbygget triangulerende aspekt (Bryman 2004). Metodologisk kombineres etnografiske dataindsamlingsmetoder med tekststudier. Analysetilgangen til de etnografiske data vil være diskursanalytisk (Gee 2005) mens tekstanalyserne vil være baseret på funktionelle teorier om tekst og kommunikation. Gennem det aktivitetsteoretiske begreb medierende redskaber forbindes elevperspektivet med tekstanalysernes fagperspektiv (Blåsjö 2004, Hobel 2009). De empiriske data, som inkluderer klasserumsobservationer, interview, skriveordrer og elevtekster, samles i en fælles elektronisk bank som alle projektmedlemmer har adgang til. Gennem metastudier undersøges medierende redskaber i fagene med henblik på at udvikle et fælles beskrivelsesværktøj for tekster, og det undersøges i hvilket omfang beherskelse af fagenes medierende redskaber er et fagligt kvalitetskriterium.  

I delstudier belyses skrivning i dansk, fremmedsprog, samfundsfag, fysik, matematik og fagligt samspil. Her repræsenteres således de tre hovedområder som strukturelt er bærende i gymnasiet efter reformen, naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Derudover begrundes fagstudierne i specifikke reformudfordringer. At de to største skriftlige fag, matematik og dansk, er repræsenteret med flere studier er begrundet i at stærke skriftlige traditioner i begge fag er blevet underlagt et væsentligt forandringspres. I to komparative fagstudier (dansk/engelsk, matematik/fysik) undersøges forskelle i den fagdidaktiske forvaltning af fælles udfordringer.

Ud over fagforskelle sigter projektet på at kunne belyse forskelle i realiseringen af ’ny skriftlighed’ i de fire gymnasiale uddannelser. Der anlægges således et tværgående komparativt perspektiv i studier af matematik, dansk, engelsk og samfundsfag.

Synergien mellem delprojekterne er et indbygget træk. Forskningsinteressen i den triadiske relation mellem elev, fag og skriftbrug betyder at de longitudinale studier har brug for de fagrelaterede og omvendt. På det metodologiske niveau sikres synergien gennem den fælles databank og fælles analysetilgange og analysebegreber.

En fælles reference er den analyse af skrivekompetence som er gennemført af forskergruppen bag de nationale prøver i skrivning i Norge. Den repræsenteres i skrivekompetencehjulet (Berge 2005) som i en samlet teoretisk model forbinder skrivefunktioner og skrivekompetencer med skrivehandlinger. Modellen kan ikke stå alene (jf. Smidt 2008), men danner et vigtigt udgangspunkt for dataanalyserne.

 

DELSTUDIER

3.1      Seks elevers udvikling af skriveridentiteter i gymnasiale uddannelsesforløb (Christensen, Elf, Krogh)

Projektets mest omfattende delstudie udfolder den triadiske projektkonstruktion med elev som privilegeret synsvinkel. Seks elever følges gennem de tre gymnasieår med henblik på at indsamle alle skriveordrer (Smidt 2008), skrevne produkter og tilbagemeldinger, observere undervisning (8-10 dage pr år) og gennemføre interview (1-2 pr semester). Målet er at undersøge hvilke skriveopgaver eleverne bliver stillet i fag og fagligt samspil, hvordan de forhandler og fortolker disse i skriftaktiviteter (Westman 2009) og produkter, samt hvordan de giver mening til disse erfaringer i biografiske fortællinger om skriveerfaringer og skriveudvikling (Giddens 1991, Ivanič 1998).

Baggrunden er den særlige reformkonstruktion hvor skrivekompetence forstås i et dobbelt perspektiv, som beherskelse af faglige genrer og skrivemåder og som en personlig kombination af skrivefærdigheder, skriveerfaringer og metakundskaber om tekst og skrivning (Krogh et al. 2009). Studiet følger elevers deltagerbaner (trajectories of participation) gennem skrivepraktikker hvor skriveridentitet og skrivekompetence konstant forhandles (jf. Dreier 1999). Teoretisk og metodologisk bygger studiet på Ivanič 1998 som i studier af voksne skrivere analyserede skriveridentiteter som et samspil mellem ”autobiographical self”, ”discoursal self” og ”self as author” sådan som disse forhandles i prototypiske sociokulturelle og institutionelle kontekster. Oversættelsen af denne analysetilgang til studiet af danske gymnasieelever kan støtte sig til Kroghs (2007) skriverbiografiske studie af danskundervisning med portfolier.

3.2      Faglighed og skriftlighed i fagligt samspil på HF (Hobel)

Post.doc.-projektet kobler elev- og fagperspektiv og baseres på selvstændig datagenerering. Skriftligt arbejde med fokus på samspil mellem de deltagende fag er et særligt dansk reformtræk. Hobel (2009) viser i et studie af skriftligt samspil i stx at dette udgør en stor udfordring for elever, men at der også ligger potentialer for innovativ, fagoverskridende tænkning forudsat at eleverne understøttes i at arbejde problemorienteret og i at inddrage fagenes medierende redskaber. Delstudiet viderefører det tidligere projekt i en undersøgelse af fire kursisters skrivepraksis gennem det 2-årige forløb i de obligatoriske samspilsforløb i hf.

Studiet vil undersøge hvordan hf-kursisterne anvender fagdiskursernes medierende redskaber i det skriftlige arbejde i fagligt samspil, og hvilken betydning de tilskriver disse. Endvidere undersøges det hvordan lærerne italesætter kompetencekravene til skriftligt samspil i skriveordrer til kursisterne.

Datagenereringen vil ske på ét hf-kursus over to år. Fire kursisters tekster fra de to samspilsforløb indsamles. Endvidere indsamles alle skriveordrer, og endelig gennemføres kvalitative interview med de fire kursister om deres syn på faglig skrivning og skrivning i fagligt samspil.

3.3      Brug af digitale semiotiske ressourcer i kulturfagene dansk og engelsk (Elf)

Delstudiet belyser hvordan kulturfagene dansk og engelsk responderer på ”det nye tekstsamfund”. Tesen er at digitalisering og - qua Internettet og interaktive medier – globalisering er de to mest presserende udfordringer for skolens (ud)dannelsesprojekt (Drotner 2002).

Kulturfag defineres som fag der har kulturelle semiotiske ressourcer som prioriteret genstands- og gørensområde (Elf 2009). De nye digitale ressourcer antages at lægge særligt forandringspres på disse fag. Studiet spørger hvilken betydning digitale ressourcer har i lærernes udvikling af skriveordrer og i elevers narrativer (Erstad & Wertsch 2008) om skriveerfaringer i dansk og engelsk, og om og på hvilke måder disse udfordrer til udvikling af nye skrive- og fagdidaktiske modeller. Det empiriske grundlag er data indsamlet i det longitudinale projekt.

3.4      Dannelsesperspektiver i danskfaglig skrivning (Krogh)

Delstudiet undersøger stemme som dannelseskategori i danskfaglig skrivning. Empiriske data hentes i den longitudinale undersøgelse.

Dansk har efter reformen ikke længere overordnet ansvar for skriveoplæringen, og den danske stil har tabt sin almendannende aura (Krogh 2003). I reformens læreplaner for de gymnasiale danskfag fremstår fagets skriftlige opgave ikke entydigt (Krogh 2006). Det antages imidlertid at der i danskfaglig skrivning er et rum for forhandling af genrer og tekstnormer, dvs. for den skrivendes formgivende ’stemme’, og at der heri ligger et vigtigt dannelsesperspektiv for danskfaget (Krogh 2003).

’Stemme’ som didaktisk begreb operationaliseres analytisk i en sammenstilling med begreber som positionering (diskursteori), etos (retorik), stemme (pragmatik og tekstlingvistik) og appraisalsystemet i systemisk funktionel lingvistik.  Det undersøges dernæst hvordan ’stemme’ manifesteres i skriveordrer, elevtekster og lærerfeedback i dansk.

3.5      Genrekompetencer og skriftlighed. En undersøgelse af genrebegrebets betydning for skriftligheden i de gymnasiale danskfag (igangværende ph.d.-projekt, Piekut)

3.6      Faglighed og skriftlighed i fire gymnasiale samfundsfag (Christensen)

Delstudiet undersøger i et tværgående komparativt perspektiv hvordan samfundsfagenes særlige fagdidaktiske udfordring, spændingen mellem et praksisdomæne og et samfundsvidenskabeligt domæne, realiseres i det skriftlige arbejde. Data hentes i det longitudinale studie.

I samfundsfag kobles samfundsmæssigt engagement og demokratiske normer med samfundsvidenskabelige redskaber (Hilligen 1976, Gagel 2000, Christensen 2008). Ifølge Hansen (2004) ligger udfordringen i at få eleverne til at forstå at deres samfundsmæssige engagement skal kvalificeres samfundsfagligt så der bliver sammenhæng mellem hverdagserfaringen og den samfundsfaglige diskurs. Det antages at dette udgør en læringsmæssig barriere, ikke mindst i skriftligt arbejde med strenge krav til brug af fagdiskursen.

Studiet vil undersøge 1) balancer mellem videnskabeligt domæne og praksisdomæne i skriftligt arbejde i samfundsfagene, 2) spændingsforhold mellem hverdagssprog og fagsprog i lærernes skriveordrer og feedback, og 3) hvilke skriftlige medierende redskaber eleverne bruger i de gymnasiale samfundsfag, og hvordan deres brug udvikler sig over tid.

3.7      Faglighed og skriftlighed i fremmedsprogsundervisning (tysk) (Jakobsen)

Delstudiet har som formål at belyse fremmedsprogenes bidrag til at udvikle gymnasieelevers studiekompetence, med tysk som eksempel.  Mens engelsk med globaliseringen i stigende grad dominerer de kommunikative funktioner, vil andet fremmedsprog kunne fokusere kognitive funktioner ved at give elever adgang til viden der er skabt og formet gennem andre sprog.

For sprogets kognitive funktioner har skriftlighed en central status. En tekst objektiverer viden i mere eller mindre komplekse strukturer som kan gøres til genstand for eftertanke og til byggesten i vidensudvikling. Denne tekstkompetence opbygges i alle fag. Sprogfagets særlige opgave er at udbygge elevernes tekstkompetence på fremmedsproget og at give dem viden og redskaber som de kan anvende på andre sprog og i andre fag. Sprogfagets specifikke opgave, ”at lære tysk”, er således snævert forbundet med den generiske, at ”erhverve tekstkompetence” som en kognitiv nøglefunktion.

Delstudiet består af a) en analyse af skriftlighedens rolle i tysk som den formuleres i styredokumenter og i den faglige debat, b) analyse af undervisningsenheder hvor skriftlighed indgår i centrale funktioner. Spørgsmål til analyserne er hvilke skriftbaserede aktiviteter der forekommer og med hvilke mål; hvilke medierende redskaber der forekommer, samt hvilke sprog og fagligheder der indgår.

Empirien hentes primært fra longitudinalundersøgelsen. Evt. suppleres med yderligere empirisk materiale indhentet fra en klasse over et kort forløb.

3.8      Faglighed og skriftlighed i matematik og fysik (Lindenskov, Sørensen)

Delstudiet er en komparativ undersøgelse af matematik- og fysikfagenes bidrag til at udvikle gymnasieelevers studiekompetence. International litteratur dokumenterer betydningen af undervisningsfokus på skriftlighed for elevernes faglige udbytte (Morgan 1998, Quinn 2009, Shreyer et al. 2010), og at det største udbytte ses ved et samtidigt fokus på ræsonnementer og skrivning (Cross, 2009). Når danske 15-årige udviser ringe viden om planlægning og gennemførelse af forsøg sammenlignet med elever i andre lande (PISA 2006), hænger det efter vores vurdering sammen med at forsøg i naturfagsundervisningen ikke efterbehandles skriftligt. Når danske 15-årige tilsvarende præsterer mathematical literacy relativt svagest inden for ’forandringer og sammenhænge’ der i særlig grad kræver brug af repræsentationer og refleksion over disse (PISA 2003), er det en plausibel antagelse at det hænger sammen med ensidighed i matematiske skriveopgaver i grundskolen. I begge fag rejser dette særlige udfordringer for gymnasiet.

Delstudiet vil belyse forskellene i skrivetraditioner i fysik og matematik og derigennem bidrage til forståelse af skriftlighed i det naturvidenskabelige fakultet. Undersøgelsens omfatter observationer i 2. og 3.g med henblik på at beskrive skrifthændelser og indsamle skriveordrer og elevprodukter, samt lærerinterview. Analyser af de indsamlede data retter sig mod at lokalisere fagenes medierende redskaber og forbindelser mellem disse og de fokuserede kompetencer. Endelig gennemføres en komparativ analyse af skriftbrugen i matematik- og fysikundervisningen set som bidrag til faglig læring og til studiekompetence.

3.9      Diskursiv matematisk skrivning (Iversen)

Dette delstudie (stipendieprojekt) forbinder elev- og fagperspektiv i et komparativt studie af matematikfagene på tværs. Det baseres på selvstændig datagenerering.

Gymnasiereformen (2005) har introduceret nye typer af skriftlighed i matematikfaget som er kendetegnet ved deres diskursive form og ofte flerfaglige fokus (fx rapporter, synopsis, flerfaglige projektopgaver og forskellige former for uformel udforskende skrivning). Samtidig gør nye digitale medier det muligt for elever at kommunikere i diskursive former om matematik i brugerdrevne elektroniske fora.

Målet med delstudiet er at udforske de nye typer af skrivning. Det undersøges 1) hvilke typer af diskursive matematiske skriveopgaver eleverne arbejder med, og under hvilke didaktiske omstændigheder, samt hvilken betydning for udvikling af matematiske og almene skrivekompetencer eleverne tillægger disse typer af skrivning, 2) hvordan de resulterende elevtekster ser ud, hvilke medierende redskaber der anvendes sammenholdt med den traditionelle matematiske skriftlighed, samt hvilke fortolkninger af en matematikfaglig diskurs der synliggøres i teksterne, og på hvilke måder de rækker ud over en matematikfaglig diskurs.

Med Ongstad (2004) forstås matematikfaget som kommunikation der udfoldes gennem fagets form, indhold og brug. Fagets brug har trængt sig på i de sidste årtier som et krav om at eleverne skal kunne se matematikken i en bredere sammenhæng. De gymnasiale læreplaners krav om samspil mellem fag har ført dette aspekt ind i matematikundervisningen.

Empirisk bygger studiet på observationer, interview og indsamlede elevtekster. Der udvælges to elever fra hver af fire observerede klasser (hhv. stx, hf, hhx og htx), og et datakorpus genereres af alt hvad disse elever producerer skriftligt i matematikfaglig sammenhæng over en periode på ét år. Disse data suppleres med data fra det longitudinale studie og med kvalitative elevinterview. Elevteksterne analyseres med fokus på medierende redskaber og med særligt henblik på at identificere skrivehandlinger og skriveformål (Berge 2005, Misfeldt 2006).

3.10   Medierende redskaber (Togeby)

Delstudiet vil opstille og operationalisere et beskrivelsesapparat for medierende redskaber (Blåsjö 2004), dels i skriveordrer, dels i elevernes skriftlige arbejder i de undersøgte fag. Formålet er at udarbejde en manual over taksonomien af begreber som skal være fælles for alle delstudier således at deres resultater bliver pålidelige og sammenlignelige. Taksonomiens begreber skal være tværfaglige således at der kan inddrages didaktiske, sociologiske, kognitive, sprogvidenskabelige og tekstvidenskabelige begreber for det der her betegnes medierende redskaber, og som omfatter tekstkvalitet, tekstfunktioner, tekstarter, stilistiske træk, grammatiske træk.

3.11   Skrivefærdighed og fagligt standpunkt (Togeby)

I delstudiet undersøges den tese at elever som er eller bliver bedre til at skrive hvad de skal, også bliver bedre i det fag hvori de skriver. Datagrundlaget er den systematiske indsamling af skriveordrer og bedømte elevtekster i det longitudinale studie. Andet indsamlet materiale vil kunne indgå. Undersøgelsen vil belyse om bedømmelsen af elevernes opgaver i de forskellige fag afhænger mest af 1) hvad de kan i de respektive fag uden fokus på hvordan de skriver, 2) om de skriver som læreren siger de skal, 3) om de skriver godt uafhængigt af om de overholder lærerens krav til fremstillingsformer, og 4) om deres bedømte standpunkter korrelerer mest med 2) eller 3).

1       Relevans og mål
2       Baggrund og vidensstatus
4       Organisation og formidling
5       Litteratur

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies