Menu

2 Baggrund og vidensstatus

Projektet udspringer af den sociokulturelle tradition i skriveforskningen. En vigtig inspirationskilde er Vygotsky og den aktivitetsteoretiske tradition (activity theory) (Vygotsky 1986, Wertsch 1998) der forstår sprog og andre tegnsystemer som medierende redskaber (mediational means) mellem individets kognition og den sociale og kulturelle kontekst. Hos Blåsjö (2004) og Hobel (2009) aktualiseres medierende redskaber i analyser af sproglige ressourcer i elevtekster der i andre lingvistiske traditioner kaldes fx genrer, talehandlinger og teksttyper, men som med dette begreb kan forstås i et kognitivt og socialt læringsperspektiv. Fags medierende redskaber sætter muligheder (affordances) og begrænsninger (constraints) for elevernes kognitive udvikling og for deres appropriering (Wertsch 1998) af tekstkompetencer. Med faglige medierende redskaber som overordnet analysebegreb samles projektets triadiske undersøgelsesinteresse i elev, fag og skriftbrug.

Projektet bygger i sin forståelse af skriftkyndighed (literacy) på den engelsk-amerikanske forskningstilgang New Literacy Studies. Skriftkyndighed ses her i et økologisk perspektiv (Barton 1994), som en handlende praksis der er indlejret (embedded) i andre mentale og sociale aktiviteter. Heraf følger at skrivning studeres som skrifthændelser (literacy events) der formes af kulturelle skriftpraksisser (literacy practices), men som også altid skaber ny betydning der bidrager til at forme kulturens skriftpraksisser.

New Literacy Studies har i en lang række etnografiske studier undersøgt skriftbrugen i forskellige sociale miljøer (Heath 1983, Street 1984, Gee 1996, Ivanič 1998 mv.). Nyere nordisk literacyforskning har dokumenteret ’det nye tekstsamfunds’ skriftliggørelse af arbejdskulturer (jf. Karlsson 2006). Studier af gymnasial skriftbrug viser omvendt at disse udfordringer kun i beskedent omfang ser ud til at være trængt ind i skolernes skriftpraksis (Westman 2009, Kronholm-Cederberg 2005 og 2009).

Socialsemiotisk literacyforskning har udviklet kundskab om skrift som en multimodal og mediebåret praksis. I den banebrydende Before Writing (1997) viste Gunther Kress at børn skaber betydning gennem en overflod (plethora) af semiotiske ressourcer, og at sprogbrug må forstås som et aspekt af betydningsskabende praksis i mere generel forstand. Literacyforskningens fokus på handlende forandring skærpes her i påvisningen af at mennesker konstant ’oversætter’ mellem modaliteter, og at denne praksis er grundlæggende for vores forståelse af verden og for innovativ tænkning. Inden for denne forskning udvikles således en vigtig viden om form som betydningsskabende aspekt, med fokus på de nye digitale skriftteknologier som har ændret skriftkulturen i de globale videnssamfund (Kress 2003, Kress & van Leeuwen 1996). Vi kan ikke isolere den sproglige dimension i studiet af skriftbrug, ligesom elevernes skoleskrivning må begribes i lyset af den digitale kommunikative skriftbrug som gennemsyrer unge menneskers hverdag (Elf 2008, Westman 2009, Kronholm-Cederberg 2009).

Det foreliggende projekt skal ses som et bidrag til en nyere nordisk skriveforskningstradition som er rettet mod skriftbrug i uddannelser, anskuet i et fagdidaktisk perspektiv. Denne forskning har været domineret af studier i modersmålsfagene (jf. fx Smidt 1996, Illum 2002, Krogh 2007, Brorsson 2007). Et nyere træk er studier i andre fags skrivning (Knain 1999, Knain & Hugo 2007), og studier i flere fag eller på tværs af fag (Dysthe 1995, Wiese 2004, Hansen 2004a). Organisatorisk ses stadigt flere større, kollektive forskningssatsninger hvor skrivning i forskellige fag belyses, jf. som et vigtigt eksempel Elevers möte med skolans textvärld ved Uppsala Universitet hvor elevers sproganvendelse og skrivning i en række fag blev undersøgt (Edling 2006, Folkeryd 2006, Geijerstam 2006).

Projekt Writing to learn, learning to write har stærkest tilknytning til det norske søsterprojekt Skriving som grunnleggende ferdighet og utfordring i Trondheim. Med Hobels forskningsophold, Krogh i ressourcegruppen for Nasjonalt senter for skriveopplæring og skriveforsking og Christensens, Hobels og Kroghs bidrag i publikationer er der etableret tætte relationer med et helt centralt nordisk skriveforskningsmiljø som også naturligt er repræsenteret med Jon Smidt i ressourcegruppen for det danske projekt. I projekt SKRIV (2006-2010) undersøger en tværfaglig forskergruppe under ledelse af Smidt skrivepraksis i en række fag i et aktionsforskningsperspektiv, med nedslag fra børnehaveklasse til det første gymnasieår (Lorentzen & Smidt 2008). Det foreliggende projekt viderefører på væsentlige punkter SKRIV. De to projekter deler således den etnografiske tilgang, den fagdidaktiske forskningsinteresse og forståelsen af skrivning som en social praksis. Men det danske projekt vil også bryde nyt land, dels i sit empiriske fokus på det gymnasiale niveau og den særlige danske situation, dels metodologisk, i den eksplorative tilgang, vægtningen af elevperspektivet og det longitudinale design. Der findes ikke andre nordiske forskningsprojekter som har koblet longitudinale elevstudier med studier i et fagperspektiv, og det må forventes at projektet vil yde et originalt bidrag til den foreliggende viden om skriveudvikling og faglig skrivning, ligesom det vil øge indsigten i det komplekse spørgsmål om hvordan situerede skriveerfaringer kan generere generel skrivekompetence.

2.1      Egen tidligere og igangværende forskning

I et igangværende pilotstudie har Christensen, Elf og Krogh siden august 2009 gennemført feltarbejde i tre 9. klasser i Nordsjælland, Midtjylland og Århusregionen. Her er udviklet relevante metoder til dataindsamling og analyser og skabt kontakter med elever som vi kan følge gennem deres gymnasiale uddannelsesforløb. Resultater fra pilotstudiet vil styrke projektets empiriske tyngde idet de kan inkorporeres i de læringsbiografiske elevstudier, ligesom overgangen fra folkeskole til gymnasium vil kunne belyses.  

Andre tidligere studier dokumenterer som nævnt behovet for forskning i det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen (Krogh et al. 2009, Christensen 2009, Krogh 2010). Hobel (2009) belyser kompleksiteten i gymnasiereformens tværfaglige skriveopgaver; hans empiriske data synliggør samtidig store ubesvarede spørgsmål om tekstkvalitet, om de kognitive udfordringer i disse opgaver og om den fagdidaktiske undervisningskontekst. Elf (2008) afprøvede i et designforskningsprojekt en multimodal, semiotisk tilgang i danskundervisning og fandt at fagkulturen ydede modstand mod den nye måde at koncipere faget på.

1       Relevans og mål
3       Projektdesign og delstudier
4       Organisation og formidling
5       Litteratur

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies