Menu

Formidling

Tidsskrifter

Gymnasiepædagogik
Skriftserien rummer bl.a.: forskningsrapporter, konferencerapporter, evalueringsrapporter og tematiske rapporter.
Der udgives årligt 4-6 numre. 

 

GymPæd 2.0 
GymPæd 2.0 er et formidlingstidsskrift. Artiklerne dækker et bredt forskningsfelt fra organisation og ledelse over fagdidaktik til læring. Ud over de nævnte artikler er der nyheder fra Institut for Kulturvidenskaber og en oversigt over de seneste udgivelser i skriftserien Gymnasiepædagogik.

REFLEKS
Refleks er de studerendes eget filosofiske magasin, med artikler af studerende såvel som undervisere. Det udkommer pt. en gang i hvert semester. 

 

Foredragsforeninger

Brøndsted forelæsningen
Professor, dr. phil. Mogens Brøndsted (1918-2006) var på Syddansk Universitet, det daværende Odense Universitets, første rektor og første professor i nordisk litteratur. Hans betydning for opbygningen af vores nuværende forskningsmiljø er helt uvurderlig, og Institut for Kulturvidenskaber (det tidligere ILKM) og Syddansk Universitet som helhed ønsker at ære og mindes hans store indsats med en årlig forelæsning inden for et af instituttes fagområder.

Lectures of Excellence
"Lectures of Excellence" er en forelæsningsrække. Målet er to-tre forelæsninger per semester af internationale kapaciteter inden for det brede felt "kulturvidenskab".

Symposion
Foredragsforeningen Symposion arrangerer foredrag som henvender sig til alle der interesserer sig for filosofiske emner. Foreningen har rod hos Filosofi på Syddansk Universitet, men er økonomisk uafhængig og har egen bestyrelse.

Paideia
Paideia – Pædagogisk Forum er en pædagogisk foredragsforening, der ifølge vedtægterne har som formål at præsentere et bredt udsnit af emner omkring pædagogisk forskning og udvikling. Emnerne kan belyses via instituttets egne medarbejdere, medarbejdere ved øvrige institutter eller andre med tilknytning til det pædagogiske område. Foreningen skal være et fagligt og socialt samlingspunkt for studerende, undervisere samt andre med interesse for pædagogik. 

Undervisning

Filosofi i skolen
Filosofi i skolen er et udviklings- og forskningsprojekt som bl.a. arbejder på at etablere organisering af filosofiske aktiviteter for skoleelever. I opstartsfasen er to udvalgte skoler tilknyttet projektet, men andre interesserede skoler vil med tiden også kunne gøre brug af ordningen. Underviserne har filosofifaglig baggrund og særligt trænede i at facilitere aktiviteter hvor børn gennem filosofiske diskussioner træner tænkning, argumentation, forståelse og sociale færdigheder.
Kontakt: Caroline Schaffalitzky de Muckadell

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies