Menu

Robotfryser skal holde styr på vores gener

I takt med udviklingen af personlig medicin vil vi alle have vævsprøver frosset ned på hospitalet. Forskere fra SDU er i gang med at udvikle en robotfryser, som skal sikre, at patienternes gener ikke roder rundt på bunden af en kummefryser eller ender i forkerte hænder.

 Af Birgitte Dalgaard, bird@tek.sdu.dk, 28-02-2017

Blodprøver, der bliver væk eller må tages om, fordi blodet ikke har været opbevaret under den rigtige temperatur. Problemer med at finde prøven i fryseren og en fryser, som konstant iser til. Problemerne er mange på hospitalets laboratorier, men et nyt robotsystem skal nu få styr på det.

 - Behovet for at have et intelligent system, som holder styr på det voksende antal blod-, vævs- og celleprøver er nødvendigt. Medicin, som er skræddersyet den enkelte patient, bliver stadig mere udbredt. Det betyder, at der er et stigende behov for at kende den enkeltes gener og til stadighed at kunne hente prøverne frem, siger lektor Ulrik Pagh Schultz fra SDU Software Engineering.

 Han står sammen med sin kollega, lektor Marco Kuhrmann, bag projektet: Fremtidens Fryserenhed. Projektet har modtaget 16 millioner kroner fra Innovationsfonden til at udvikle en fuldautomatisk robotfryser, som kan holde styr på alle prøverne.

 System højner patientsikkerheden

Personlig medicin bliver allerede anvendt inden for enkelte områder, men i fremtiden vil patienter få en medicin, som tager udgangspunkt i den enkeltes unikke genprofil. Det betyder, at vi alle på sigt vil have biologisk materiale liggende på hospitalet, som læger kan analysere, hvis vi bliver syge.

 - Når der bliver samlet og opbevaret flere biologiske prøver stiger behovet for at have styr på dem, og ikke mindst have kontrol med, hvem der benytter prøverne. Først og fremmest skal prøverne opbevares under den helt rigtige temperatur, men det er vigtigt for patientsikkerheden, at prøverne ikke ved et uheld bliver forbyttet, siger Ulrik Pagh Schultz og fortsætter:

 Systemet højner patientsikkerheden, fordi der sættes en lille chip i prøven, hvor det blandt andet kodes ind, hvilke medarbejdere prøven kan udleveres til. Samtidig lagrer fryserens computersystem alle data omkring de forskellige prøver på en ensartet måde.

 - Systemet kan derfor bidrage til begrebet ”big data”, hvor computersystemer automatisk opdager nye mønstre i udvikling af sygdomme for eksempel ved at opdage en kobling mellem bestemte gener og bestemte sygdomme, påpeger Ulrik Pagh Schultz.

 Robotter kan også holde styr på medicinen

På mange hospitaler bliver patienternes biologiske materialer opbevaret i store centrale frysesystemer, men rundt om på laboratorier og klinikker, er det små frysere, som prøverne opbevares i.

 - Det har været vigtigt for os, at vores intelligente frysesystem er så kompakt, at det kan stå i et almindeligt laboratorium. Fysisk minder det om en forstørret version af fryseren, man har stående derhjemme, men man kan ikke bare åbne fryseren. Den skal betjenes via displayet på skærmen og finder selv den prøve frem, som lægen eller forskeren ønsker, siger Ulrik Pagh Schultz.

 En af partnerne i projektet er Gram Bioline, som producerer frysere og køleskabe til laboratorier, og virksomheden ser et stort potentiale for et robotstyret frysesystem på hospitalerne.

 - Vi forventer, at der på fremtidens hospitaler vil være en kombination af store kølehuse og små decentrale frysere på de enkelte laboratorier, hvor der er behov for større sikkerhed. Men derudover forestiller vi os, at softwaren og robotsystemet kan bruges til mange andre formål, såsom opbevaring og udlevering af medicin, siger Henrik Gammelager Kristensen, chef for forretningsudvikling hos Gram Commercial.

 Projektet: Fremtidens Fryserenhed

Partnere: Gram Bioline, FFU Aps, DTU, KU og Dublin City University

Tilbage til aktuelt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies