Høreprøver skal have testet troværdigheden
De udbredte tale-i-støj-test, som høreklinikker bruger til at undersøge patienters evne til at forstå tale i støjende omgivelser, skal under lup. Der er mistanke om, at høreprøven er upræcis.
Snakken går lystigt omkring bordet. Der bliver grinet og skålet i takt til musikken. Ordene flyver gennem luften, men det er svært at finde hoved og hale i dem. Stemmerne omkring bordet vikler sig ind i hinanden.
Høreforeningen anslår at cirka 800.000 danskere har problemer med hørelsen, og ofte opstår problemerne første gang til en fest. Når hørelsen ikke evner at skære gennem virvaret af lydbølger fra stemmer og musik og koncentrere sig om én person. I stedet flyder alle lydene sammen til en summen af støj.
Normalthørende kan ignorere støjen og lytte koncentreret til en samtalepartner. Det kaldes cocktailpartyeffekten. Men den evne svækkes typisk med alderen, og derfor er tale-i-støj-test udbredte hos landets høreklinikker. Høreprøven tester patienternes evne til at skære støj fra og målrette hørelsen, men tale-i-støj-testene er under mistanke for at være upræcise.
- Der har længe været mistanke om, at der er stor måleusikkerhed forbundet med de tale-i-støj-test, som bliver udført på høreklinikker. Ofte opleves uoverensstemmelse mellem testens resultat og patientens egen oplevelse, siger ph.d.-studerende Ellen Raben Pedersen fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU.
Skal undersøge høreprøvers troværdighed
Ellen Raben Pedersen skal derfor med støtte fra Oticon Fonden undersøge, hvor troværdige testene er. Ud fra blandt andet patientdata fra Gentofte Hospital skal hun tjekke testenes reliabilitet, altså om man får samme resultat, hvis man tester igen.
- Målet med min forskning er at sikre bedre tolkning af den score, som patienten opnår. Testene er et vigtigt redskab til at sikre bedre diagnosticering af høretab og dermed bedre behandling. Høreapparater kan i dag rigtig meget. For eksempel kan apparaterne flytte lyd til et lavere frekvensområde, hvor hørelsen stadig er intakt. Så det er ærgerligt, at så mange apparater lander i skuffen, siger Ellen Raben Pedersen.
Dårlig hørelse er invaliderende
Der er i øjeblikket stor fokus på, at dårlig hørelse kan føre til social isolation. Det kan være direkte invaliderende, når man ikke kan følge med i samtaler, lytte til musik eller mangler lydbilledet på tv. Store udenlandske undersøgelser peger endda på, at risikoen for demens øges ved dårlig hørelse.
For nyligt valgte Innovationsfonden også at investere 29 millioner kroner på at sikre, at brugerne får et større udbytte af deres høreapparater. Blandt andet skal forskere fra SDU finde frem til, hvordan man undgår skuffede høreapparatbrugere, som kaster apparatet ned i skuffen.
- Vi lever i en talende verden, og det er utroligt vigtigt at kunne høre. Vores mål er, at vi skal have flere høreapparater ud af skufferne og op på ørerne. En mere nøjagtig indstilling af det enkelte høreapparat kan højne folks tilfredshed med apparatet, påpeger Ellen Raben Pedersen.
Høreforeningen anslår at cirka 800.000 danskere har problemer med hørelsen, og ofte opstår problemerne første gang til en fest. Når hørelsen ikke evner at skære gennem virvaret af lydbølger fra stemmer og musik og koncentrere sig om én person. I stedet flyder alle lydene sammen til en summen af støj.
Normalthørende kan ignorere støjen og lytte koncentreret til en samtalepartner. Det kaldes cocktailpartyeffekten. Men den evne svækkes typisk med alderen, og derfor er tale-i-støj-test udbredte hos landets høreklinikker. Høreprøven tester patienternes evne til at skære støj fra og målrette hørelsen, men tale-i-støj-testene er under mistanke for at være upræcise.
- Der har længe været mistanke om, at der er stor måleusikkerhed forbundet med de tale-i-støj-test, som bliver udført på høreklinikker. Ofte opleves uoverensstemmelse mellem testens resultat og patientens egen oplevelse, siger ph.d.-studerende Ellen Raben Pedersen fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU.
Skal undersøge høreprøvers troværdighed
Ellen Raben Pedersen skal derfor med støtte fra Oticon Fonden undersøge, hvor troværdige testene er. Ud fra blandt andet patientdata fra Gentofte Hospital skal hun tjekke testenes reliabilitet, altså om man får samme resultat, hvis man tester igen.
- Målet med min forskning er at sikre bedre tolkning af den score, som patienten opnår. Testene er et vigtigt redskab til at sikre bedre diagnosticering af høretab og dermed bedre behandling. Høreapparater kan i dag rigtig meget. For eksempel kan apparaterne flytte lyd til et lavere frekvensområde, hvor hørelsen stadig er intakt. Så det er ærgerligt, at så mange apparater lander i skuffen, siger Ellen Raben Pedersen.
Dårlig hørelse er invaliderende
Der er i øjeblikket stor fokus på, at dårlig hørelse kan føre til social isolation. Det kan være direkte invaliderende, når man ikke kan følge med i samtaler, lytte til musik eller mangler lydbilledet på tv. Store udenlandske undersøgelser peger endda på, at risikoen for demens øges ved dårlig hørelse.
For nyligt valgte Innovationsfonden også at investere 29 millioner kroner på at sikre, at brugerne får et større udbytte af deres høreapparater. Blandt andet skal forskere fra SDU finde frem til, hvordan man undgår skuffede høreapparatbrugere, som kaster apparatet ned i skuffen.
- Vi lever i en talende verden, og det er utroligt vigtigt at kunne høre. Vores mål er, at vi skal have flere høreapparater ud af skufferne og op på ørerne. En mere nøjagtig indstilling af det enkelte høreapparat kan højne folks tilfredshed med apparatet, påpeger Ellen Raben Pedersen.