Menu

Studiefremdriftsreformen på TEK

Der er pr. den 10. juli og den 1. september 2016 sket regelændringer. Her er en oplistning af de vigtigste ændringer. Listen er dog ikke udtømmende. Du finder den fuldstændige beskrivelse af reglerne i din studieordning.

Regler, som gælder for alle studerende

  • Du skal selv tilmelde dig fag og prøver i tilmeldingsperioderne, som er i hhv. maj for undervisning i efterårssemestret og november/december for undervisning i forårssemestret. Du bliver ikke tvangstilmeldt – dermed kan en glemt tilmelding have alvorlige konsekvenser for dig
  • Tilmeldingen er bindende – framelding forudsætter en studienævnsdispensation
  • Når du tilmelder dig til undervisningen, er du kun tilmeldt til den ordinære prøve
  • Du skal selv aktivt tilmelde dig til omprøven/sygeprøven senest 8 dage efter, at du har fået besked om bedømmelsen.

Vigtige regler, som gælder for bachelorstuderende

Studerende optaget fra og med den 1. september 2015:

  • Første studieår: Du skal bestå studiestartsprøven i september. Du har 2 prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven
  • Første studieår: Du skal bestå førsteårsprøven inden udgangen af 1. studieår for at kunne fortsætte på uddannelsen. Førsteårsprøven består af 1. semester og projektmodulet på 2. semester. OBS du har ikke krav på alle 3 prøveforsøg i de fag, som indgår i førsteårsprøven
  • Maksimal studietid: Bacheloruddannelsen skal være afsluttet inden for 4 år
  • Aktivitetskrav: Du skal bestå min. 45 ECTS pr. studieår
  • Minimumsbeståkrav: Du skal bestå mindst én ECTS-udløsende prøve pr. studieår.

Studerende optaget til og med den 31. august 2015:

  • Maksimal studietid: Bacheloruddannelsen skal være afsluttet inden for 4½ år
  • Minimumsbeståkrav (tidligere aktivitetskrav): Du skal bestå mindst én ECTS-udløsende prøve pr. studieår.

Vigtige regler, som gælder for diplomingeniørstuderende

Studerende optaget fra og med den 1. september 2016

  • Første studieår: Du skal bestå studiestartsprøven i september. Du har 2 prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven
  • Første studieår: Du skal bestå førsteårsprøven inden udgangen af 1. studieår for at kunne fortsætte på uddannelsen. Førsteårsprøven består af 1. semester og projektmodulet på 2. semester. OBS du har ikke krav på alle 3 prøveforsøg i de fag, som indgår i førsteårsprøven
  • Maksimal studietid: Diplomingeniøruddannelsen skal være afsluttet inden for 4½ år
  • Aktivitetskrav: Du skal bestå min. 45 ECTS pr. studieår
  • Minimumsbeståkrav: Du skal bestå mindst én ECTS-udløsende prøve pr. studieår

Studerende optaget 1. september 2015 - 31. august 2016:

  • Første studieår: Du skal bestå førsteårsprøven inden udgangen af 1. studieår for at kunne fortsætte på uddannelsen. Førsteårsprøven består af 1. semester og projektmodulet på 2. semester. OBS du har ikke krav på alle 3 prøveforsøg i de fag, som indgår i førsteårsprøven
  • Maksimal studietid: Diplomingeniøruddannelsen skal være afsluttet inden for 7 år
  • Aktivitetskrav: Du skal bestå min. 45 ECTS pr. studieår
  • Minimumsbeståkrav: Du skal bestå mindst én ECTS-udløsende prøve pr. studieår

Studerende optaget før den 1. september 2015:

  • Maksimal studietid: Diplomingeniøruddannelsen skal være afsluttet inden for 7 år
  • Minimumsbeståkrav: Du skal bestå mindst én ECTS-udløsende prøve pr. studieår.

Regler, som gælder for kandidatstuderende

Studerende optaget fra og med den 1. september 2015:

  • Maksimal studietid: Kandidatuddannelsen skal være afsluttet inden for 2½ år
  • Aktivitetskrav: Du skal bestå min. 45 ECTS pr. studieår
  • Minimumsbeståkrav: Du skal bestå mindst én ECTS-udløsende prøve pr. studieår.

Studerende optaget til og med den 31. august 2015:

  • Maksimal studietid: Bacheloruddannelsen skal være afsluttet inden for 3 år
  • Minimumsbeståkrav (tidligere aktivitetskrav): Du skal bestå mindst én ECTS-udløsende prøve pr. studieår.

Hvis der er særlige forhold, som forhindrer dig i at leve op til reglerne, skal du søge Studienævnet om dispensation. Du finder nærmere oplysninger om Studienævnet her.

Har du spørgsmål til studiefremdriftsreformen, er du altid meget velkommen i Studievejledningen i lokale Ø26-601b-3 eller til at kontakte os på studievejledning@tek.sdu.dk eller tlf.: 6550 8665.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies