Menu

Introduktion til forskning ved Det Tekniske Fakultet

Foto af Mette Krull

Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi (KBM)
- har strategisk fokus på forskning og innovation i de tværfaglige temaer: Planter til sundhed, Effektive miljøteknologier, IKT fra jord til bord og Robotter i biologiske produktionssystemer.

De fire områder berører både mennesker, dyr og planters sundhed og trivsel. Med forskningen inden for Effektive miljøteknologier fokuserer man på de store globale udfordringer såsom miljøproblemer, fødevare- og energiefterspørgsel, global opvarmning og biodiversitet. Hermed imødegår man et stort behov for at kunne udvikle og optimere den samlede teknologikæde. IKT fra jord til bord åbner op for nye muligheder for brugerdreven fødevareinnovation, sporbarhed og dokumentation af processer på langs af fødevarekæden. 

Institut for Teknologi og Innovation (ITI)
- bidrager med ny viden inden for et bredt spektrum af forskningsfelter såsom nanoteknologi, sensorer, energisystemer produktion, innovation og design, anvendt matematisk modellering og robotteknologi.
Instituttet forsker bl.a. i nanovidenskab, hvor man arbejder med design og styring af optiske felter på en skala, der er mindre end lysets bølgelængde. Andre forsker i ’eksperimentel modal analyse’, der bruges på mindre konstruktioner såsom motorer, biler og mekaniske dele.
Af øvrige forskningsområder kan nævnes droneteknologi, mekanisk robotteknologi, integrerende innovationsledelse og experience design, der handler om at forstå de faktorer, som spiller ind, når vi oplever et produkt, en service, et interface, en begivenhed eller et miljø. 

Mads Clausen Instituttet (MCI) 
- hører hjemme i ALSION i Sønderborg, har opbygget stærke og internationale forskningsmiljøer inden for områderne Brugerorienteret design, Embedded Software, Matematisk Modellering og Styring af Fysiske Systemer samt Business Innovation, som udvikles i tæt samarbejde med Universitetet i Flensburg. Derudover er AlSION hjemsted for fakultets nanoaktiviteter, hvor der blandt andet er etableret helt nye og meget veludstyrede renrums faciliteter.

Mads Clausen vil også i fremtiden koncentrere sig om produkt- og forretningsinnovation i bred forstand og med primær fokus på mekatroniske systemer, intelligente sensorer og aktuatorer, macro-, micro- og nano-områderne. 

Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet (MMMI) 
- blev etableret i 1997 med fokus på udviklingen af nye teknologier til intelligente autonome systemer – i daglig tale kaldet robotteknologi. Instituttets forskning er centreret inden for kunstig intelligens, herunder playware og indlejrede systemer, hvor der er fokus på at gøre systemerne mindre, mere fleksible, hurtigere og mere sikre. Derudover arbejder man med droneteknologi, softwareudvikling samt robotprogrammering og styring, kognitive computer synssystemer, modellering og styring af moderne gribeprocesser.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies