Ja, svarer SDU-forsker. For mennesket har langt fra nået målet for, hvad det kan præstere. Forskning og teknologi åbner nye muligheder for, at udøverne kan forbedre sig.
”Har vi nået målet nu, kan det gå hurtigere? Sådan lyder det klassiske spørgsmål typisk, når en løber har sat ny 100 meter rekord. Det kan sagtens gå hurtigere, svarer Niels Ørtenblad, der er lektor og ph.d. ved Syddansk Universitets Institut for Idræt og Biomekanik.
- Mennesket er langt fra at have slået sin sidste rekord, siger han, og forklarer, at hvis man følger rekorder på en kurve over tid, så gik det i starten af 1900-tallet relativt langsomt med rekordforbedringer i forhold til perioden fra 1960’erne til 1980’erne. Fra 1990’erne til nu er rekordkurven begyndt at flade ud – uden at det altså er ensbetydende med, at mennesket har nået sin optimale præstation.
Om væksten i kursen fra 60’erne til 80’erne siger Niels Ørtenblad:
- Specielt for kvinder blev der sat mange rekorder i den periode. På det tidspunkt blev det nemlig mere socialt acceptabelt, at kvinder dyrkede eliteidræt. Før da blev det opfattet som ufeminint, og man troede ikke, at kvinder kunne tåle at træne ret meget, forklarer Niels Ørtenblad.
- Der skete desuden i den periode en markant professionalisering af idræt, og – specielt i den tidligere østblok – også en institutionalisering, hvor atleterne blev støttet af staten, tilføjer han.
Også rekordernes størrelser er klinget af:
- I 80’erne og 90’erne blev rekorder slået markant. Men efterfølgende har det jo som bekendt vist sig, at en del af rekorderne blev sat under påvirkning af doping, og derfor har vi nok forklaringen på, at vi ikke længere ser sådanne rekorder, siger Niels Ørtenblad.Nye
Muligheder for forbedringer
Når det skulle være ganske vist, at der bliver sat nye rekorder ved de kommende Olympiske Lege, som begynder den 27. juli med London som værtsby, skyldes det, at forskning og teknologi hele tiden åbner nye muligheder for, at eksempelvis udøverne i løb, svømning og banecykling kan forbedre sig.
Niels Ørtenblad forklarer, at sportsudøverne arbejder på tre områder for at blive bedre: Dels træningstilstand, altså fysiologiske forbedringer som muskelstyrke og udholdenhed/kondition, dels teknik, som handler om, i hvilke positioner kroppen arbejder optimalt, og til sidst redskaber, eksempelvis udformningen af cyklen, hjelmen, skoen eller dragten.
- Rent teknologisk giver computere med simulering af bevægelser og arbejde rigtig gode muligheder for forbedringer. Har man den rette vinkel i knæet? Skal man være mere foroverbøjet i afsættet? Det kan computeren svare på, forklarer Niels Ørtenblad
Selv er han i sin forskning især optaget af muskel funktion, årsager til muskeltræthed, og hvordan man kan forbedre træningen, så man udsætter denne træthed.
Men SDU-forskeren slår fast, at der fortsat er rigtig meget at forbedre på træningen:
- Træning er meget erfaringsbaseret og knap så videnskabeligt baseret. Samtidig er mange af de klassiske idrætsgrene også ret konservative. Her har man sine vante forestillinger om, hvordan tingene skal gøres. Se bare hvordan, det er den nye idrætsgren triatlon, der har udviklet de styr og de hjelme, der i dag også bliver brugt til klassisk banecykling, siger Niels Ørtenblad.
Læs også Mange rekorder at hente ved talentudvikling
Af: Trine Bergman, trb@sdu.dk
Læs hele artiklen i Ny Viden:
