Menu

Cand.merc. Marketing and Innovation

Denne uddannelse kan læses i Esbjerg og udbydes på ENGELSK.

På cand.merc.-profilen i Marketing and Innovation tilegner du dig kompetencer inden for fagområderne marketing, innovation og organisation. I løbet af uddannelsen bliver du klædt på til at tilrettelægge og gennemføre relevante tiltag såvel internt i virksomheden som eksternt i forhold til virksomhedens samarbejdspartnere.

Profilen sigter mod, at du lærer at gennemføre analyser, der kan afdække behov på markedet, og at du opnår kompetencer til at lede projekter, der skal munde ud i innovation. Uddannelsen ruster dig desuden til at kunne udvikle og markedsføre i et samspil med omgivelserne. Profilen udbydes på Campus Esbjerg.

Undervisning
På studiet undervises der i en kombination af projektarbejde – ofte i grupper – og forelæsninger. Fokus er på, at du opnår kompetencer til at gennemføre analyser og udvikle løsninger.

Studiet løber over 8 kvartaler med to fag hvert kvartal. Der er cirka 8 undervisningstimer om ugen, og der er mulighed for at følge kurser som enkeltfag under tompladsordningen.

Profilen udbydes på engelsk, men du har mulighed for at gå til eksamen og skrive speciale på dansk, hvis din underviser/vejleder og censor behersker dansk. Det gør nogle af underviserne og de fleste censorer.

Mange spændende karrieremuligheder
Med en cand.merc. i Marketing and Innovation opnår du kvalifikationer, der baner vejen for en karriere inden for stort set alle administrative funktioner, lige fra marketing, eksport, planlægning, personale til organisation, regnskab og it.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies