Menu

Forskningsenheden for Miljømedicin ved SDU

Præsentation

Hvordan påvirker omgivelserne vores sundhed? I hvilken grad bør man kontrollere skadelige eksponeringer for at undgå negativ påvirkning af sundheden eller udvikling af sygdom? I hvilken grad kan man selv mindske sin udsættelse for farlige stoffer?

Disse spørgsmål er centrale for den miljømedicinske forskningsgruppe, som specielt har været aktiv omkring de negative påvirkninger på langt sigt som følge af udsættelse for skadelige kemiske stoffer tidligt i udviklingen.

Da miljømedicinsk forskning drejer sig om konkrete eksponeringer, foregår de epidemiologiske projekter i reglen de steder, hvor der findes store forskelle i eksponeringerne. Der har således gennem 25 år været samarbejde med færøske forskere, mens andre projekter er gennemført bl.a. i Sydamerika.

Det miljømedicinske laboratorium har specialiseret sig i målinger af forureningsstoffer og deres påvirkninger i blodprøver og lignende, samt - i fællesskab med Odense Universitetshospital – målinger af sporstoffer, herunder metaller i biologiske prøver.

Forskningsenheden underviser i miljømedicin, toksikologi og ernæring på lægeuddannelsen, folkesundhedsvidenskab, biomekanik, og overbygningsuddannelserne. 


J.B. Winsløws Vej 17A/2
5000 Odense C
T:  6550 3768
E: kcederberg@health.sdu.dk

Forskningsleder:
Professor Philippe Grandjean
T:  6550 3769
E: pgrandjean@health.sdu.dk

Enhedssekretær:
Karin Cederberg
T:  6550 3768
E: kcederberg@health.sdu.dk

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies