Menu

STUMV 2013 deltid

INITIATIVER TIL FORBEDRING AF STUDIE- OGUNDERVISNINGSMILJØET FOR DELTIDSSTUDERENDE ER SKUDT IGANG

Resultaterne af studie- og undervisningsmiljøvurderingen for deltidsstuderende, har ført til konkrete initiativer som er samlet i en fælles handlingsplan.

I handlingsplanen ses et øget fokus på at skabe forbedringer indenfor det virtuelle miljø, hvor initiativer under De studerende i centrum bidrager til en række tiltag.

Derudover er der en øget fokus på tilstødende faciliteter; Universitetets driftsafdeling, Teknisk service, har fokus på lokaleplanlægning i forhold til mulighederne for at købe mad og drikke samt sikre en bedre koordinering af rengøring og temperatur i de lokaler som benyttes til undervisning. Universitetsbiblioteket vil kigge på hvordan de skaber en øget grad af benyttelse af bibliotekets faciliteter.

På den psykiske del er der specielt på fokus på relationen til medstuderende, både de faglige og de sociale netværksrelationer.

Handlingsplanen rummer mange flere initiativer end fremhævet her.

Læs den samlede handlingsplan hér: STUMV2013 - deltidsstuderende

STUDIE- OG UNDERVISNINGSMILJØVURDERING - DE DELTIDSSTUDERENDES OPLEVELSE AF SDU

Undersøgelsen har kørt i efteråret 2013, og nu er resultaterne af undersøgelsen offentliggjort i en fælles universitetsrapport.

Universitetsrapporten kigger på de overordnede resultater af undersøgelsen og giver alt i alt et positivt billede af studie- og undervisningsmiljøet på SDU for de deltidsstuderende.

De deltidsstuderende udtrykker i 2013 en større tilfredshed med miljøet på 6,9 ved en skala fra 0-10 end ved undersøgelsen i 2010, hvor den samlede tilfredshed var på 6,4. Som heltidsstuderende er tilfredsheden med studie- og undervisningsmiljøet på 6,8 i modsætning til 6,5 i 2010.


Der synes altså generelt at være en stigning i tilfredsheden med studie- og undervisningsmiljøet på SDU.
Ud fra universitetsrapporten kan der fremhæves at af de fire miljøer:
  • fysisk
  • psykisk
  • æstetisk
  • virtuelt

viser resultaterne, at det psykiske og virtuelle miljø scorer den højeste tilfredshed blandt de studerende, efterfulgt af de fysiske forhold, mens den laveste vurdering er givet til det æstetiske miljø.

Ved studie- og undervisningsmiljøvurderingen i foråret 2013 blev fuldtidsstuderende spurgt indtil hvilke tre faktorer, i prioriteret rækkefølge, der havde den største betydning for et godt studie- og undervisningsmiljø.

Ikke overraskende svarer også de deltidsstuderende at undervisningen (undervisers faglige og pædagogiske kompetencer, engagement, inddragelse af de studerende etc.) er den vigtigste faktor efterfulgt af faciliteter (møblement, indeklima etc.) og faglighed (passende fagligt niveau i pensum, undervisning, praksisrelevant etc.).

Universitetsrapporten er udarbejdet af SDU’s egen analyseafdeling og resultaterne skal nu bearbejdes af fakulteterne samt universitetets fællesområde, der dækker over IT-service, Teknisk service, Studieservice og Biblioteket.

På baggrund heraf skal de respektive områder udarbejde handlingsplaner, der har fokus på de tiltag, der igangsættes som respons til undersøgelsen. Handlingsplanerne skal udarbejdes i løbet af de næste måneder og vil efterfølgende være tilgængelig på denne side.

Du kan læse hele universitetsrapporten hér.

ONLINE DATAMATERIALE

Der er udarbejdet en webdatabase, hvor det er muligt bl.a. at kigge nærmere på resultaterne for de enkelte deltidsstudier. Webløsningen er tilgængeligt via dette link: STUMV 2013 - resultater 

Har du spørgsmål til undersøgelsen, ris eller ros, er du meget velkommen til at kontakte projektgruppen bag undersøgelsen på arbejdsmiljoe@sdu.dk

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies