Menu

Det Akademiske råd

Der vælges på alle Syddansk Universitets 5 fakulteter et akademisk råd. 
Rådet har flere opgaver, hvor de væsentligste er: 
  • At tildele ph.d.- og doktorgrader.
  • At indstille til rektor eller den, han bemyndiger hertil, om sammensætning af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger.
  • At udtale sig til rektor eller den, han bemyndiger hertil, om den interne fordeling af bevillinger.
  • At udtale sig til rektor eller den, han bemyndiger hertil, om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for videnudveksling.

Et akademisk råd består af 9 medlemmer og 1 formand (dekanen for det pågældende fakultet).
Af de 9 medlemmer, er de 3 valgt blandt - og af - de studerende.
Man kan stemme på studerende til det Akademiske råd, såfremt man modtager undervisning på det pågældende fakultet. Der afholdes valg til det Akademiske råd hvert år.

Her kan du klikke dig frem til det Akademiske råd på netop dit fakultet:

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies