Menu

Top-10 spørgsmål om eksamen

 

1. Hvor og hvornår foregår eksamen?

Du kan finde en eksamensplan her. Tid, dato og sted for den enkelte eksamen finder du også på BlackBoard 1-2 uger før eksamen. Der kan ske ændringer, så hold dig opdateret i forhold til eksamensplanen.

2. Hvad skal jeg tage med til eksamen?

Du skal medbringe dit studiekort, når du skal til eksamen. Derudover skal du måske have hjælpemidler med - fx pc, printer mv. Det vil i så fald blive oplyst forud for eksamen. Er du i tvivl om hvad du skal medbringe, kan du også altid spørge din underviser.

Hvis du har fået en dispensation (fx forlængelse af eksamenstid) skal du medbringe den.

3. Er jeg tilmeldt eksamen?

Du kan se dine eksamenstilmeldinger via selvbetjeningen. Hvis du er tilmeldt undervisning, er du automatisk tilmeldt eksamen.

Tjek op på dine tilmeldinger
Du kan kun få adgang til eksamen, hvis du står på eksamenslisten. Du skal derfor kontrollere, at du står på listen over de fag/kurser, som du har tilmeldt dig. Kontakt Studieservice - Eksamen via SPOC, hvis du er i tvivl om din tilmelding.

4. Hvordan forbereder jeg mig til eksamen?

Se gode tips og tricks til at forberede dig til dine eksamener.

5. Jeg er blevet akut syg og kan ikke gå til eksamen

Læs om hvad du skal gøre, hvis du bliver akut syg til eksamen.

6. Jeg ved lang tid før eksamen, at jeg ikke kan deltage

Læs om ikke-akutte usædvanlige forhold og om, hvad du skal gøre.

7. Hvor kan jeg læse om regler til skriftlig eksamen?
8. Hvad sker der, hvis jeg ikke består?

Hvis du ikke består den ordinære eksamen, skal du til reeksamen. Du skal selv tilmelde dig reeksamen, dvs. at du selv bestemmer, hvornår du vil gå til reeksamen. Det kan enten være når reeksamen afvikles, hvilke oftest er ca. 2 måneder efter du var til eksamen 1. gang, men du kan også vente med at gå til reeksamen til faget/kurset udbydes igen. Sidstnævnte er fx en god idé, hvis du gerne vil følge undervisningen igen.

3. eksamensforsøg
Hvis du får brug for dit 3. forsøg, skal du også selv tilmelde dig det. Du bestemmer ligesom med 2. forsøg selv, hvornår du vil bruge forsøget. Hvis faget/kurset ikke udbydes fremover, skal du tilmelde dig 3. forsøg, næste gang eksamen udbydes. Gør du ikke det, bliver du automatisk tilmeldt.

Læs mere om eksamensregler.

9. Hvornår og hvordan får jeg svar på min eksamen?

Karakterer for skriftlige eksamener offentliggøres senest 4 uger efter eksamens afholdelse. Bedømmelsen af både bachelorprojekt og speciale skal offentliggøres senest 6 uger efter aflevering (juli måned indgår ikke i beregningen af hverken de 4 eller de 6 uger).

Hvor ser jeg mine karakterer?
Karakterer ses via selvbetjeningen - her kan du også lave en eksamensudskrift.

10.Hvordan klager jeg over eksamen?

Under eksamensklager kan du læse om overvejelser, som du skal gøre dig, inden du klager og finde link til klagevejledning, eksamensklageblanket mv.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies