Menu

Den gode opgave

På universitetet skal du på et tidspunkt skrive en større selvstændig opgave, hvor du skal vise, at du er ved at lære dit fag at kende og at du er på vej til at blive en 'akademisk håndværker'. Du skal selv formulere et problem og argumentere for, at det er et fagligt relevant problem. Du skal også selv supplere dit faglige kendskab med ny litteratur og vise, at du kan vælge hensigtsmæssige metoder til at besvare din problemformulering.

Sæt dig ind i kravene til din opgave

Inden du begynder at skrive en større skriftlig opgave, skal du sætte dig ind i kravene til din opgave. I din studieordning  kan du læse om målbeskrivelser og forventninger til de færdigheder, du skal opnå inden for hvert enkelt fag/kursus.  Hvis du er i tvivl om kravene, kan du tage fat i din vejleder eller underviser.

Indholdselementer i den typiske opgave

Der er stor forskel på, hvordan en opgave kan se ud, men en selvstændig, akademisk opgave vil typisk have følgende afsnit:

Indledning

I opgavens indledning skal du kort begrunde dit emnevalg. Det skal være klart for læseren, at emnet er fagligt relevant. Du kan evt. henvise til en central teoretiker for at vise, at der er en faglig kontekst. I din indledning kan du også beskrive, hvad du har fravalgt i din opgave. Du skal også holde dig for øje, at du skriver til nogen, der ved mere om faget, end du gør. Derfor skal det være en faglig tekst, der bringer faglige begreber i spil.

Eksempel på en del af en indledning:

Jeg vil gerne skrive en opgave om unge mennesker, støj og høreskader. Der er fokus på støj på arbejdspladserne, for det er alment anerkendt, at hvis man i mange timer arbejder i rum med meget støj, har man stor risiko for at få varige høreskader. Men når man eksempelvis går på diskotek, udsætter man sig også for meget støj med risiko for høreskader. Hvorfor gør man det? Ved de unge ikke, at det kan give skader på hørelsen? Eller er der noget, der får dem til at ignorere risikoen?
Problemformulering

Du skal udforme en problemformulering, der lægger op til en opgave, der er undersøgende/analyserende og ikke en opgave, der er beskrivende. Læseren skal have konkret udbytte af opgaven. Du kan fx skrive:

Læseren af min opgave skal vide, at…….
Det viser, at der sker en bearbejdning af viden i opgaven, og at den besvarer et konkret spørgsmål. Modsat:

Læseren af min opgave skal vide noget om…..
Det lægger op til, at du bringer viden videre uden at bearbejde den, og det er ikke målet.

Eksempel på problemformulering:

Jeg vil gerne undersøge, om unge mennesker ved, at det kan give høreskader at opholde sig på steder med høj musik. Og hvorfor de frivilligt udsætter sig for potentielt skadelig lydpåvirkning.
Metodeafsnit

Metodeafsnittet har til formål at sikre, at læseren kan se og bedømme, hvad du gør i opgaven og hvordan du gør det. Det kan være her du redegør for, hvordan du har fundet frem til den litteratur, du har anvendt i opgaven. Du kan fx skrive, hvilke databaser du har brugt for at komme frem til resultatet. Du skal supplere din faglige viden med den nyeste videnskabelige litteratur.

Empirisk projekt
Hvis du laver en opgave, hvor du selv skal samle empiri, skal der være et afsnit, der handler om det metodiske i forbindelse med eksempelvis at lave kvalitative eller kvantitative interviews. Det er et afsnit af generel karakter der viser, at du kan forholde dig kritisk til dataindsamling. Hvis du selv samler empiri fx gennem kvalitative interviews , skal du ikke have ret mange respondenter. Det er der ikke tid til og du er ikke trænet i at håndtere store datamængder. Det er selvfølgelig ikke repræsentativt kun at spørge 5 mennesker om noget, men rent metodisk er det ligegyldigt, for det er de samme teknikker og overvejelser, der ligger bag en undersøgelse hvor du spørger 5000.

Eksempel på vigtige spørgsmål, der skal besvares i et metodeafsnit:

Hvordan vælger jeg, hvor mange mennesker, jeg gerne vil tale med? Hvordan finder jeg dem? Hvordan skal jeg spørge dem, så det bliver videnskabeligt? Og hvad skal man altid være opmærksom på, når man gerne vil indsamle data?
Teoriafsnit

Her præsenterer du den teoretiske viden.  Du bliver bedømt på din evne til at systematisere kompleks viden, og det gør du fx her hvor du kort, præcist og dækkende beskriver en teori på et begrænset antal sider. Hav fokus på, om den teoretiske viden, du redegør for, er relevant i forhold til din opgavebesvarelse.

Eksempel på inddeling af teoriafsnit:

Her er der et afsnit om 1) musik og hjernen 2) hørelse og høreskader 3) lydniveau på diskoteker 4) psykosociale årsager til at udsætte sig for noget potentielt skadeligt.
Analysegenstand

Her præsenterer du den genstand, du kigger på i opgaven. Det kan være rigtig mange ting,men det kunne fx være et digt, en roman, en novelle, en politisk tale, et historisk dokument, en markedsføringsstrategi, en undersøgelse mv.

Eksempel på vigtige spørgsmål der skal besvares i afsnit om din analysegenstand:

Min indsamling af data. Hvem har jeg spurgt? Hvordan har jeg valgt dem? Hvilke spørgsmål har jeg stillet? Og hvorfor? Hvilke udfordringer oplevede jeg som dataindsamler i den konkrete situation.
Diskussion/analyse

Du skal sammenholde det du kigger på med den faglige viden, du har. Du skal lade dine observationer tale med teorierne og påpege, hvis der ikke er enighed om, hvordan dine resultater skal forstås. Det er vigtigt, at du ikke lader dine kilder sige mere, end de reelt gør. Hvis du har udsagn fra 5 personer, må du ikke generalisere og sige, hvordan det forholder sig for alle unge mennesker.

Eksempel på indhold i en diskussion og analyse:

Hvad siger de unge mennesker om støj på diskotekerne sammenholdt med teorien? De tror måske ikke, det er så slemt? Eller de regner måske ikke med, at det lige går ud over dem? Hvilke teoretiske forklaringer er der på, at de unge alligevel udsætter sig for støj, og støtter litteraturen det?
Konklusion

Her skal du besvare din problemformulering og det er meget vigtigt, at du ikke svarer på mere end det du har sat dig for i opgaven. Det behøver slet ikke være ny og banebrydende viden, men du har ført beviset ved at bruge gennemsigtige, videnskabelige metoder. 

Eksempel på indhold i en konklusion:

Nu ved læseren af min opgave, at unge generelt godt er klar over, at det er risikabelt at udsætte sig for støj, men gør det alligevel!
Perspektivering

En perspektivering kan være direkte handlingsanvisende eller den kan pege på, hvad der kan forskes videre i.

Eksempel på indhold i en perspektivering:

Nu har jeg viden om unges forhold til at udsætte sig selv for høj musik. Hvilke forebyggende tiltag kunne man så iværksætte? Og hvem skulle i givet fald gøre det?
Litteraturliste

Litteraturlisten er den samlede fortegnelse over de kilder, du har brugt i opgaven. Der er mange standarder for opbygning af den. Du skal spørge din vejleder, hvad han/hun foretrækker og gøre det konsekvent. Det er en del af din identitet som 'akademisk håndværker', at du kan opstille en litteraturliste korrekt.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies