Menu

Vejledning om valgfri opgave på kandidatuddannelsen i statskundskab

De valgfrie opgaver skrives under vejledning af en lærer. Den studerende kan kontakte en lærer, som formodes at kunne vejlede inden for det valgte emne. Normalt vil den pågældende lærer være villig til at fungere som vejleder. I enkelte tilfælde kan læreren dog være så belastet med specialer m.m., at vedkommende må sige fra over for flere vejledningsopgaver. Så er der ikke andet for end at prøve en anden lærer.

Studerende og vejleder aftaler selv forløbet af vejledningen.

Den studerende kan eventuelt vælge at følge et fag og skrive en valgfri opgave i tilknytning til faget uanset om faget er et seminar eller er baseret på forelæsninger. Det kræver naturligvis lærerens accept. Skrives den valgfrie opgave i forbindelse med et fag gælder "eksamensbetingelser" ikke, ligesom krav om "aktiv deltagelse" heller ikke er gældende.

Nogle studerende bruger den en af de valgfrie opgaver til at lave en slags forundersøgelse til specialet. Det må man naturligvis gerne, men det er vigtigt at understrege, at de valgfrie opgaver eller større dele heraf naturligvis ikke må indgå direkte i specialet.

Den valgfri opgave afleveres i 2 eksemplarer på studienævnssekretariatet. Den bedømmes efter 7-trinskalaen. Hvis 2 studerende skriver opgaven sammen, er det nødvendigt at angive hvem der kan gøres ansvarlig for hvilke dele af opgaven.

M.h.t. omfang og gruppearbejde henvises til bestemmelserne i studieordningen.

Den valgfri opgave kan afleveres på et hvilket som helst tidspunkt af året og kræver ikke tilmelding til eksamen.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies