Menu

Nogle ideer til opponering på opgaver

På statskundskabsuddannelsen skal I ofte læse jeres medstuderendes skriftlige produkter igennem. På seminarer og i forbindelse med bacheloropgaven skal I tillige opponere på sådanne produkter.

Opponering på opgaver tjener to primære formål. For det første træner man sin analytiske sans, når man kritisk gennemlæser andres opgaver. For det andet understøtter man forfatteren i vedkommendes videre arbejde gennem konstruktiv feedback på det skrevne. Det er vigtigt at bemærke, at kritikken skal være konstruktiv og præcis. Opponenten bør kommen med forslag til, "hvad", "hvorfor" og "hvordan" forfatteren kan forbedre sin opgave. Endelig skal kritikken være ærlig. Lad være med at undgå problemstillinger, som du måske ved, forfatteren har svært ved at håndtere. Du vil kun gøre forfatteren en bjørnetjeneste.

Forfatterens og opponenternes indlæg kan have forskellig længde. Der bør på ethvert hold aftales, hvilken tidsmæssig ramme der arbejdes indenfor. Forfatterens indlæg bør normalt være forholdsvis kort, f.eks. fem minutter.

Forfatterens opgave

  • Forfatteren spiller ud med en kort sammenfatning af opgavens idé, problemformulering og opbygning.
  • Giver en koncis præsentation af opgavens resultater
  • Afslutter med oplæg til videre drøftelse

Opponenternes opgave

Udgangspunktet for oppositionen skal være en nuanceret og kritisk gennemgang af hvorvidt:

  • Er opgavens tema velbegrundet?
  • Er der en klar, afgrænset, men dækkende, problemstilling? 
  • Er problemstillingen konstant i fokus? Eller laves der for mange "afstikkere"?

Den kritiske gennemgang af analysedelen bør inddrage overvejelser omkring:

  • Er der en eller flere hypoteser om mulige kausale sammenhænge?
  • Er hypoteserne rimelige at fremføre på baggrund af forfatterens teoretiske og empiriske overvejelser?
  • Er nøglebegreberne tilstrækkeligt klart defineret?
  • Er de gjorte metodeovervejelser relevante og tilstrækkelige?
  • Er inddraget teori relevant og tilfredsstillende fremstillet?
  • Er der andre væsentlige teorier, der kunne have været inddraget/omtalt?
  • Strukturerer teorien den empiriske analyse? Hænger opgaven sammen?
  • Er operationaliseringen af de valgte variable overbevisende? Kan forfatteren overhovedet teste sine hypoteser på baggrund af den måde, hvorpå han/hun har valgt at måle på?
  • Er de inkluderede data relevante og dækkende til belysning af problemstillingen?

Endelig bør opponenten overveje om:

  • Er "puzzlet" løst tilfredsstillende? Er databehandlingen og analysen gennemført tilstrækkeligt kritisk; Er de påståede sammenhænge pålidelige, eller er de måske mere udtryk for ren tilfældighed?
  • Er de mest centrale argumenter trukket frem i opgavens analyse og konklusion?
  • Er resultaterne overbevisende perspektiveret i forhold til både teori og praksis? Peger opgaven "fremad", f.eks. mod hvorledes væsentlige mangler ved vores eksisterende empiriske viden eller teoretiske modeller kan afhjælpes ved hjælp af de resultater, opgaven er fremkommet med? 
  • Er formalia i orden? Kildehenvisninger, sidenummerering osv.

Opponeringen kan være ledsaget af en skriftlig sammenfatning på 1-2 sider, som omdeles til alle nogle dage inden forsvaret/ved times begyndelse.

Ovenstående råd er udarbejdet af Mette Sicard Filtenborg, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, 2002.

Læs i øvrigt om opgaveforsvar og opposition i Dahler-Larsen m.fl. Rapportskrivning. Råd og vink til studerende, Syddansk Universitetsforlag, 2001.

 

    

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies