Menu

Projektorienteret forløb

Du har mulighed for at gennemføre et projektorienteret forløb i en virksomhed (praktik). Det projektorienterede forløb er et valgfag på 5 ECTS.

Formålet med det projektorienterede forløb er, at du ved at udføre konkrete arbejdsopgaver i en virksomhed får mulighed for at afprøve de kompetencer, du har fået på uddannelsens forudgående semestre. Det er også formålet, at du  får mulighed for at reflektere over muligheder og begrænsninger i disse kompetencer i forhold til anvendelse i praksis og i hvilket omfang, du har brug for at lære mere i forbindelse med konkret problemløsning. Endelig giver forløbet dig mulighed for at få erfaringer med de krav, arbejdet i en virksomhed stiller til såvel faglige som sociale og etiske kompetencer. Det projektorienterede forløb er således med til at forberede dig på det, du skal lave, når du er færdig med uddannelsen.

Læs mere om projektorienteret i fagbeskrivelsen.

Læs om formalia til skriftlige opgaver under "Eksamen".

Blanket til ønske om vejleder og godkendelse af arbejdsopgaver og emne for rapport.

Hvad er indholdet i et projektorienteret forløb?
  • at du i en periode er på en arbejdsplads - det være sig en privat virksomhed, en forening eller en anden relevant organisation. Der er 103 arbejdstimer svarende til 14 arbejdsdage afsat til at arbejde med et eller flere problemer/arbejdsområder i virksomheden. 
  • at du skriver en rapport om dit projekt. Rapporten skal leve op til almindelige akademiske standarder. Der er afsat  32  timer til denne aktivitet inklusive vejledning.
Hvordan bliver jeg tilmeldt kurset?

Du skal undervisningstilmelde dig som til andre fag.

Hvilke krav er der til forløbet på arbejdsstedet?

Ideen med forløbet er at du får lejlighed til at prøve teorierne af i praksis. Det projektorienterede forløb skal derfor indeholde mulighed for dette, og forløbet skal designes, så du efter forløbet kan udarbejde en rapport, hvor du bringer din viden fra uddannelsen i spil samt reflekterer over forløbet. Forløbet skal være relevant for dit tilvalg.

Du må ikke modtage løn for de opgaver, du udfører som en del af opholdet. Du må modtage refusion for dokumenterede udgifter under opholdet. Du må godt have studiejob i virksomheden sideløbende med opholdet.

Hvordan kommer jeg i gang?

Du skal selv finde en virksomhed/organisation, hvor du kan gennemføre det projektorienterede forløb og i samarbejde med virksomheden finde ud af hvad dine arbejdsopgaver/arbejdsområder skal være og dermed fastlægge emnet for din rapport. Emnet og arbejdsopgaverne skal godkendes af den ansvarlige for tilvalget og senere af din vejleder.

Find evt. inspiration i SDUs jobbank - www.sdu.dk/jobbank.

Hvordan får jeg en vejleder?

Du skal kontakte den uddannelsesansvarlige for tilvalget før du kan få en vejleder for dit ophold. Du skal overfor den uddannelsesansvarlige redegøre for de forventede arbejdsopgaver og deres relevans for din uddannelse. Hvis den uddannelsesansvarlige kan godkende indholdet, er du klar til at udfylde den digitale blanket, så du kan få en vejleder.

Det er en fordel, hvis du forinden selv har overvejet mulige emner som vejleder.

Deadline for ønske om vejleder er 7. september. Det er absolut sidste frist, og det er helt klart bedst, hvis du er i gang før denne dato.

Hvordan får jeg godkendt vejlederaftalen?

Vejlederaftalen, og som en del af denne, emnet eller emnerne for rapporten skal godkendes af en vejleder, af virksomheden og den person, der er ansvarlig for din linje. Vejlederaftalen udfyldes på den samme blanket, som du brugte til at få en vejleder.

For at vejlederaftalen kan godkendes, skal du oplyse følgende:
A.
Information om arbejdsstedet. Du kan eventuelt bruge den blanket, der findes på siden for praktik og projekt. Du skal som minimum opgive følgende:

  • Navn på arbejdsstedet 
  • Navn og titel på din kontaktperson på arbejdsstedet
  • Periode for dit ophold på arbejdsstedet
  • Arbejdstimer per uge
  • Beskrivelse af det arbejde, du skal udføre i det projektorienterede forløb

B. 

En foreløbig projektbeskrivelse, som skal indholde

  • konkrete ideer om hvad projektet som omhandle
  • forslag til metoder, der skal anvendes 
  • relevant litteratur
  • beskrivelse af, hvilke fag og emner fra fag, du forventer skal bruges i det projektorienterede forløb.

Du skal ikke søge studienævnet om forhåndsgodkendelse af Projektorienteret forløb, da det allerede er et forhåndsgodkendt valgfag på studiet. Når faget er bestået, vil det automatisk blive registreret i studenterselvbetjeningen, og en endelig godkendelse er derfor heller ikke nødvendig.

 

Hvad er mine forpligtelser - og hvilke deadlines er der?
  1. At finde en virksomhed eller en anden organisation, hvor opholdet kan finde sted, og aftale arbejdsopgaver.
  2. At diskutere arbejdsopgaverne med den uddannelsesansvarlige og bagefter udfylde den digitale blanket.
    •  deadline 7. september.
  3. At få vejlederkontrakten godkendt til tiden
    • deadline 20. september.
  4. At indlevere rapporten til tiden .
    • se deadline i eksamensplanen.
  5. Se nærmere om muligheder og regler i fagbeskrivelsen for Projektorienteret forløb, som du finder sammen med de andre fagbeskrivelser for valgfag.

Spørgsmål angående Projektorienteret forløb kan rettes til de faglige vejledere. Du finder deres kontaktinformationer under “Faglig vejleder”.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies