Menu

Uddannelsesvalg er karrierevalg

Gennem dit uddannelsesforløb skal du træffe en række valg, der er med til at tone din uddannelse og din faglige profil.

Det kan være, at du har mulighed for at vælge praktik (projektorienteret forløb), udlandsophold mv. som en del af din uddannelse.

I de situationer vil du i høj grad have mulighed for at sætte din uddannelse ind i en praksissammenhæng og måske få en større forståelse for, hvad du har lært gennem din uddannelse, og hvordan du bruger denne læring på arbejdsmarkedet.

Studiejob og praktik med relevant indhold

Du træffer også mange andre valg ved siden af dit uddannelsesforløb, som kan have indflydelse på dine karrieremuligheder.

Arbejdsgivere vægter fx studierelevant arbejde højt. Med et studierelevant job får du mulighed for at afprøve dine kompetencer i praksis.

En undersøgelse fra 2016 viser, at et relevant studiejob kan have afgørende indflydelse på dine jobmuligheder – og din startløn.

Det samme gælder praktikforløb.

Kun fantasien sætter grænser
Det litteraturvidenskabelige studium er så bredt, at kun fantasien sætter grænser for den mulige senere anvendelse på jobmarkedet. Cand.mag.-uddannelsen giver undervisningskompetence til at undervise på højskoler, aftenskoler og på universiteter.

En del har gjort karriere i private og offentlige informationsafdelinger, på forlag, i medieverdenen, i kulturverdenen og på biblioteker. Det meget interessante kan vise sig at være nye it-medier, hvor der kan forventes et stigende behov for kreative mennesker, der samtidig har den færdighed i analyse af fiktion, fortælling og fantasi, som faget har i centrum.

Ønsker du undervisningskompetence?
Hvis du ønsker at opnå undervisningskompetence i gymnasiet skal du supplere din litteraturvidenskabelige uddannelse med fag fra danskstudiet.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies