Menu

5 spørgsmål om karrieretvivl

 

1. Hvad kan jeg blive?

Spørgsmålet dukker op hos de fleste i løbet af studiet. Og det er sikkert også et spørgsmål, du får fra din mor, bedstefar, kammerater, når snakken falder på din humanistiske uddannelse: Hvad bliver du, når du har læst en humanistisk uddannelse?

Uanset hvor langt du er i din uddannelse, kan du blive i tvivl om, hvad du skal bruge den til – og om du har valgt rigtigt.

Tvivl føles sjældent rart. Men i et karriereperspektiv kan din tvivl være sund – endda ligefrem være med til at styrke både din motivation og dine karrieremuligheder. Du kan nemlig bruge din tvivl om hvor din uddannelse fører dig hen, som en god anledning til at få taget hul på den proces, som skal gøre dig til en motiveret studerende og en attraktiv humanist.

Prøv at gå gang med følgende:

  • Overvej hvorfor du begyndte på studiet - hvad var din motivation? Ofte kan det hjælpe til at blive mere skarp på, hvad der motiverer dig. 
  • En anden vigtig ting er at afklare, hvad du kan tilbyde en kommende arbejdsgiver. Du kan fx skrive ned hvilke kompetencer, du indtil videre har fået gennem din uddannelse.
  • Ta' fat i færdiguddannede humanister, og spørg ind til hvordan deres karrierevej er gået og hvad de laver nu? (Ikke kun dem med præcis samme uddannelse som dig). Du kan også bruge LinkedIn til at undersøge, hvad andre med din uddannelse laver.
  • Kig på stillingsopslag og se, hvilke kompetencer der efterspørges.  Også selv om du ikke skal til at søge job lige nu. Det kan du gøre via jobbanker (Jobindex, Jobzonen, Jobnet , Job i Staten, osv.) Tilmeld dig evt. jobagenter, så du automatisk tilsendt interessante jobopslag. 
  • Book en tid hos Karrierevejledningen for sparring.

 Research, overvejelser og sparring som denne vil gøre dig mere afklaret om dine muligheder.

2. Kan jeg få et job med min uddannelse?

Ja, selvfølgelig kan du det! Arbejdsgivere ansætter ikke dig pga. din uddannelse alene, men pga. den unikke kompetenceprofil, du kan tilbyde dem. Den er naturligvis skabt, bl.a. gennem den/de uddannelser du har taget på universitetet, men i endnu højere grad af, hvordan du har arbejdet med det faglige, dine erfaringer fra studiemæssige såvel som andre sammenhænge, og naturligvis din personlighed. Læs mere om dine kompetencer som humanist

To dimittender med samme uddannelse, vil altså ikke være lige oplagte kandidater til et givent job.

Det er derfor vigtigt, at du er afklaret omkring dine kompetencer, og at du kan formidle, hvad lige præcis du kan bidrage med.

Læs de 5 gode råd til humanisten fra (humanisten) Allan J. Christensen, direktør i den internationale, rådgivende ingeniørvirksomhed Niras.

Et skridt ad gangen
Endelig skal du huske, at arbejdsgivere og virksomheder er lige så forskellige som færdiguddannede. Det handler altså både om match/timing, men selvfølgelig også om, at du forholder dig åbent og fleksibelt til fx jobindhold, virksomheden/organisationen, geografien, etc. Ofte er drømmejobbet ikke dit første eller andet job, men vejen dertil!

3. Hvordan finder jeg ud af, hvad jeg er god til?

En måde at få afklaret dine kompetencer på er ved at prøve kræfter med dem. Du kan fx tage i praktik (projektorienteret forløb, finde et studiejob, lave gruppe-/projektarbejde på studiet eller frivilligt arbejde. Her vil du altid opleve, at der er noget, du er særligt god til ligesom der kan være noget, der ikke fanger din interesse. Fx kan det være, at du er god til at bevare overblik, analysere en opgave og samarbejde. Omvendt kan det være, at du ikke bryder dig om opgaver, du skal løse alene eller opgaver med korte deadlines uden tid til foranalyse.

Du bliver klogere på dig selv, når du arbejder med andre.
Det er svært at finde sine egne styrker alene. Det er oftest i samspillet med andre, at du opdager, hvad der er dine styrker. Det er bl.a. en af grundene, til at praktisk erfaring i en virksomhed eller organisation, gruppearbejde, og andre arbejdsformer der kræver samarbejde, er så fordrende for din afklarethed.

Lav din egen logbog
Et godt tip er, at du laver en slags logbog, hvor du løbende skriver ned, når du oplever sejre. Her kan du konkret notere, hvad der gik godt og hvorfor det mon gjorde det og hvilke kompetencer der kom i spil. Logbogen kan være en stor hjælp, når du skal i gang med jobsøgningen og sætte ord på, hvad du er god til.

4. Hvordan lever jeg med ikke at kende min fremtid?

Mange har svært ved ikke at kende fremtiden. Det er helt normalt, for dine venner, familie mv. spørger dig sikkert jævnligt om, hvad du vil arbejde med. Du skal gøre op med forestillingen om, at du skal kende dit mål med uddannelsen allerede fra begyndelsen. Du skal også gøre op med, at der er en fast definition på, hvad ”en fra din uddannelse bør arbejde med”.

Din uddannelse er en læreproces
En uddannelse er en lang læreproces, hvor du opnår en række unikke kompetencer samt løbende bliver bevidst om, hvad du gerne vil. Alle de valg, du træffer - og muligheder du griber - gennem uddannelsen, vil også være med til at afklare din fremtid.

Frygten for ”at ende” det forkerte sted.
En af de åbenlyse fordele ved at være humanist er, at vores kompetencer er brede og kan anvendes stort set i alle brancher. Det udnytter humanistiske kandidater til løbende at skrue på deres karriere, skifte spor, branche, etc. som de hen af vejen oplever at deres kompetencer, interesser, livssituation ændrer sig. De fleste humanister får et karriereforløb som ingen kunne ha’ forudset – fordi det blev skabt hen af vejen. Læs fx Morten Albæks (tidligere chef i Vestas og Danske Bank – og Cand. mag i filosofi) artikel: Generelt kan man ikke planlægge et karriereforløb

Bliver du i samme virksomhed, vil du måske opleve at gå fra generalist og efter nogle år bliver specialist eller måske få ledelsesansvar.

Du er ikke færdig med at lære, fordi du får et humanistisk eksamensbevis.
Husk, at tiden efter studiet også er fuld af læring. Du skal lære en masse, når du træder ind i din første stilling, og de fleste akademikere bliver mødt med en forventning om efteruddannelse inden for det område, de nu er beskæftiget med. Du vil fortsætte med at lære gennem hele dit arbejdsliv. Hør Mette Abildgaard fortælle om hvor meget hun skulle lære da hun fik sit første job.  

5. Hvordan får jeg et godt job?

Du vil helt sikkert gerne ha’ et godt job. Men hvordan finder du det?

Tænk ud af boksen
Hvor findes det fede job? Du kender måske nogle virksomheder eller organisationer som du synes godt om. Du kan li’ det de står for. Så der vil du gerne arbejde. Men det er ikke selvskrevet, at det er her du finder det job, som er helt perfekt for dig. Måske finder du det i stedet i en virksomhed du aldrig har hørt om – måske endda i en branche du slet ikke kender til. Men du har kompetencerne til at løse deres udfordringer, og de har en god arbejdsplads med spændende arbejdsopgaver. I denne artikel fra Magistrenes om ”det fede job”   siger en kandidat: ”Da jeg havde færdiggjort min kandidat, havde jeg en skråsikker plan for, hvad jeg skulle og hvorhenne. Det var drømmen. Men jeg har indset, at drømmestillingen kan findes mange steder. Vi bliver nødt til at være åbne og nysgerrige på andre brancher.”

Hvis du er i stand til at tænke ud af boksen, forbedrer du ikke alene dine muligheder for at få et job. Du vil også opleve, at gode og spændende jobs kan findes mange steder. Det gjorde Cand. mag'en Christoffer, da han søgte job som kommunikationsmedarbejder i en mellemstor tømrervirksomhed. Læs historien på Håndværksrådets hjemmeside.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies