Menu

Den gode opgave

På universitetet skal du på et tidspunkt skrive en større selvstændig opgave, hvor du skal vise, at du er ved at lære dit fag at kende og at du er på vej til at blive en 'akademisk håndværker'. Du skal selv formulere et problem og argumentere for, at det er fagligt relevant. Du skal også selv supplere dit faglige kendskab med ny litteratur og vise, at du kan vælge hensigtsmæssige metoder til at besvare din problemformulering.

Sæt dig ind i kravene

Inden du begynder på en større skriftlig opgave, skal du sætte dig ind i kravene til opgaven. I din studieordning  kan du læse om mål og forventninger til de færdigheder, du skal opnå inden for hvert fag/kursus.  Hvis du er i tvivl om kravene, kan du tage fat i din vejleder eller underviser.

Hvad indeholder en akademisk opgave?

Der er stor forskel på, hvordan en opgave kan se ud, men en selvstændig akademisk opgave vil typisk indeholde følgende:

Indledning

Indledningen er vigtig, fordi det er her læseren skaber sine forventninger til din opgave. Du skal introducere dit opgaveemne og begrunde dit emnevalg, så det står klart for læseren, at det er fagligt relevant (du kan evt. henvise til en central teoretiker eller undersøgelse for at vise, at der er en faglig kontekst).

Det er også vigtigt at du holder dig for øje, hvem din målgruppe er - dvs. at du skriver til nogen der ved mere om faget end du gør. Derfor skal indledningen være en faglig tekst, der bringer faglige begreber i spil.

Det er en god idé, at du i indledningen også beskriver dine fravalg i opgaven.

Eksempel
Herunder ser du et eksempel på en del af en indledning:

Jeg vil gerne skrive en opgave om unge mennesker, støj og høreskader. Der er fokus på støj på arbejdspladserne, for det er alment anerkendt, at hvis man i mange timer arbejder i rum med meget støj, har man stor risiko for at få varige høreskader. Men når man eksempelvis går på diskotek, udsætter man sig også for meget støj med risiko for høreskader. Hvorfor gør man det? Ved de unge ikke, at det kan give skader på hørelsen? Eller er der noget, der får dem til at ignorere risikoen?
Problemformulering

Problemformuleringen skal indeholde det/de spørgsmål, som din opgave besvarer. Via problemformuleringen tydeliggør du altså opgavens faglige fokus. Det er vigtigt, at du udformer en problemformulering, der lægger op til en undersøgende/analyserende opgave og ikke en beskrivende opgave(se også Benjamin Blooms hierarki for viden nederst på siden). Din problemformulering behøver ikke at omhandle et decideret problem, men der skal være noget, der mangler svar eller som mangler at blive undersøgt nærmere.

Det er en god idé, at du i din problemformulering lægger op til, at læseren skal have et konkret udbytte af din opgave. Du kan fx skrive: 

Læseren af min opgave skal vide, at…….
Det viser, at der sker en bearbejdning af viden i opgaven, og at den besvarer et konkret spørgsmål. Modsat:

Læseren af min opgave skal vide noget om…..
Det lægger op til, at du bringer viden videre uden at bearbejde den, og det er ikke målet.

Eksempel
Herunder ser du et eksempel på en problemformulering:

Jeg vil gerne undersøge, om unge mennesker ved, at det kan give høreskader at opholde sig på steder med høj musik. Og hvorfor de frivilligt udsætter sig for potentielt skadelig lydpåvirkning.
Metode

Metodeafsnittet har til formål at sikre, at læseren kan se og bedømme, hvad du gør i opgaven og hvordan du gør det. Det kan være at du redegør for, hvordan du har fundet frem til din litteratur - fx hvilke databaser du har brugt for at komme frem til resultatet.

Empirisk projekt
Hvis du selv indsamler empiri i din opgave skal der være et afsnit, der handler om din metode i forbindelse med eksempelvis at lave kvalitative eller kvantitative interviews. Det er et afsnit af generel karakter der viser, at du kan forholde dig kritisk til dataindsamling. Hvis du selv samler empiri fx via kvalitative interviews, kan du nøjes med få respondenter. Det er der ikke tid til, og du er ikke trænet i, at håndtere store datamængder. Det er selvfølgelig ikke repræsentativt kun at spørge 5 mennesker om noget, men metodisk er det ligegyldigt, for det er de samme teknikker og overvejelser, der ligger bag en undersøgelse hvor du spørger 5000.

Eksempel
Herunder ser du et eksempel på spørgsmål, der skal besvares i et metodeafsnit:

Hvordan vælger jeg, hvor mange mennesker, jeg gerne vil tale med? Hvordan finder jeg dem? Hvordan skal jeg spørge dem, så det bliver videnskabeligt? Og hvad skal man altid være opmærksom på, når man gerne vil indsamle data?
Teori

I teoriafsnittet præsenterer du den teoretiske viden.  Du bliver bedømt på din evne til at systematisere kompleks viden og denne evne kan du demonstrere i dette afsnit ved, at du kort, præcist og dækkende beskriver en teori på et begrænset antal sider. Den teoretiske viden du redegør for skal selvfølgelig være relevant i forhold til din opgavebesvarelse.

Eksempel
Herunder ser du et eksempel på en inddeling af et teoriafsnit:

Her er der et afsnit om 1) musik og hjernen 2) hørelse og høreskader 3) lydniveau på diskoteker 4) psykosociale årsager til at udsætte sig for noget potentielt skadeligt.
Analysegenstand

Her præsenterer du den genstand, du undersøger i opgaven. Det kan være et digt, en roman, en politisk tale, et historisk dokument, en markedsføringsstrategi, en undersøgelse osv.

Eksempel
Herunder ser du et eksempel på spørgsmål, som du skal besvare i afsnittet om din analysegenstand:

Min indsamling af data. Hvem har jeg spurgt? Hvordan har jeg valgt dem? Hvilke spørgsmål har jeg stillet? Og hvorfor? Hvilke udfordringer oplevede jeg som dataindsamler i den konkrete situation.
Analyse og diskussion

En analyse og diskussion kan være to separate afsnit eller ét samlet afsnit.

I analysen skal du kigge på din analysegenstand ud fra den faglige viden, du har og ud fra de teorier, du inddrager i din opgave. Det er vigtigt, at du i din analyse ikke lader dine kilder sige mere end de reelt gør. Hvis du har udsagn fra 5 personer kan du fx ikke generalisere og sige, hvordan det forholder sig for alle unge mennesker, men blot sige, hvordan det forholder sig i din kvalitative undersøgelse (som selvfølgelig måske kan være udtryk for nogle mere generelle tendenser).

I diskussionen kan du kigge på dine analyseresultater fra forskellige perspektiver og holde dem op mod hinanden. Du kan også påpege, hvis der ikke er enighed om, hvordan dine resultater skal forstås. 

Eksempel
Herunder ser du et eksempel på et udsnit af indholdet i en diskussion og analyse:

Hvad siger de unge mennesker om støj på diskotekerne sammenholdt med teorien? Måske tror de unge mennesker ikke, at det er så slemt eller måske regner de ikke med, at det går ud over netop dem? Og hvilke teoretiske forklaringer er der på, at de unge udsætter sig selv for støj - og støtter litteraturen det?
Konklusion

Formålet med konklusionen er at fortælle, hvad du har fundet ud af i din opgave og besvare problemformuleringen kort og præcist. Afsnittet kan indeholde opgavens hovedresultater, svar på problemformuleringen, vurdering af din metode/evaluering af din fremgangsmåde og evt. en perspektivering, hvis det er relevant.

Du bliver primært vurderet på, om du har ført beviset ved at bruge gennemsigtige og videnskabelige metoder samt om du besvarer din problemformulering.  Din konklusion behøver altså ikke være ny og banebrydende viden. Det er også vigtigt, at du ikke svarer på mere end det, du har sat dig for i opgaven.

Eksempel
Herunder ser du et eksempel på et udsnit af indholdet i en konklusion:

Nu ved læseren af min opgave, at unge generelt godt er klar over, at det er risikabelt at udsætte sig for støj, men gør det alligevel!
Perspektivering

Det kan være relevant at komme med perspektiverende overvejelser i slutningen af din opgave. Perspektiveringen kan være en del af din konklusion eller være et selvstændigt afsnit efter konklusionen.

Formålet med perspektiveringen er at du viser, hvordan dine resultater har relevans, at du sætter resultaterne ind i en større faglig eller samfundsmæssig kontekst eller at du peger på, hvad der fremtidigt kan forskes videre i ift. emnet. Husk, at udgangspunktet for din perspektivering er det, du allerede har skrevet (i din konklusion) - sørg derfor for, at du ikke kaster nye store teorier eller hypoteser op, som er løsrevet fra opgaven.

Eksempel
Herunder ser du et eksempel på et udsnit af indholdet i en perspektivering:

Nu har jeg viden om unges forhold til at udsætte sig selv for høj musik. Hvilke forebyggende tiltag kunne man så iværksætte? Og hvem skulle i givet fald gøre det?
Litteraturliste

Litteraturlisten er en samlet oversigt over de kilder, du bruger i opgaven. Formålet er at give læseren adgang til dine kilder og mulighed for at forholde sig kritisk til dem.

Spørg din vejleder til råds
Der er mange standarder for, hvordan du opbygger en litteraturliste. Derfor er det en god idé, at du spørger din vejleder, hvilken standard han/hun foretrækker og bruger denne konsekvent i din opgave. Det er en del af din identitet som 'akademisk håndværker', at du kan opstille en litteraturliste korrekt.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies